Hjemmets Noveller Aarg 2

Den uforbederlige bibliotekar

Niels Jensen

Hjemmets Noveller
Maanedsblad, udgivet af John Martin, 1904-10.
Skanningen (affotograferingen) er udført efter eksemplarer fra Statsbiblioteket eller i privat eje.
Indholdsfortegnelsen i årgang 2 er delvis fra et andet eksemplar.
Tidsskriftets indhold er indekseret på Dansk Forfatterleksikon:

https://danskforfatterleksikon.dk/1850p/p104714.htm

Udarbejdet 2023 af Niels ]ensen

Opdateret den 8. august 2023 af Niels Jensen

KUN AFSLUTTEDE A. H. Kohl: Dybets Orm. MAANEDSBLAD |
Q FORTÆLLINGER dB Carl Ewald. Palle Rosenkrantz. = 52 SIDER =

No. I. =r————— OKTOBER 1905. ————————— 2. AARG.

Bohave opbevares.
Tlf. 446. Salicaths Eftf.

"Panoptikon.

Medlemmer af kjøbenhavnske
"Foreninger kunne paa deres
Forenings Kontor købe Billetter,
:som give dem. og Ledsagere

Q.
SV.

—
=
2
cæ.
(==
=
æ
==
=

HOFFMANNS
BOGTRYKKERI
ved E. LANGE

Adgung. til Admiralgade 24
halw Pris. SMUKT PROMPT BILLIGT
Bogtryk-Arbejde

Telefon 5199.

VESTINDISK-

IOTTER!

sm STAFS=
KONTKOILERET 4

Iversen &

Udbye
Gl. Tory 24. København K.
Telefon 7349.
Bedst assorterede
Fedevareforretning
paa 'T'orvet.

HANSOre reen sone?

753549
SENELER HESMDGE KER

BONA:
MARGARINE

anvendes i

S
Ø
ÆG

'Hbis ouuøsi Jep. pew epeuAssog 040 Wos '30U01349]104

2600 Gevinster i hver Træknin
100,000 Francs. neg ge (e;
”HOHOfaSSEJy epeJesiJojne ep soy sepjoyse ue

SkeH KØNS

N N. Larsens Vognfabrikker
Bredgade 20 % Smallegade 52

HORNUNG & MØLLER

KGL. HOF-PIANOFABRIK
Bredgade 5%. København K.

Den bedste amerikanske Herre-Støvle er

,Tbe Tulane

Enestaaende i Pasform og Kvalitet, findes-i alle Lædersorter
saavel med enkelt som dobbelt Saal.

Eneforhandler: :

Skandinavisk Skotøis Magasin

Vi flytter!

Den 23. Oktober
flytter vi vor
Ekspedition til
vore nye, store

Lokaler

Nørregade 13.

HJEMMETS NOVELLER

Telefon 1864.

Kender Du Anthos?
Har man prøvet et Stykke til 25 Øre
af denne med Anthos-Créme fremstil-
ledeToiletsæbe, bruger man ingen an- |"
den. Engros: Falkonérgaardens Fabr.

rand Iric

Jaris 1900
St. Louis

ÆNESTE

The Berlitz School of Languages

a i: Største Sproginstitut i Danmark
"kun i Vimmelskaftet 42, 2. Sal.
Jorcks Passage, Telefon 9202.

| Sum LS SS LL LOS
- Brødr. Påhlmans
emi

(VARU MÅRKE)

$. Johannessons

Svineslagter;i.
… , Største Udvalg af

nn yllinger, Høns og Ænder.

H [ak eorads (3. Tlf. 3684,

ad Strandvejen Lørdag Kl. 10.

Otto & Raben

Silkevarer, Bluser og Kjoler,

til Vurderingspriser.
"Hafnia Ægte port Dobbeltøl, giver Sundhed og Styrke

OKTOBER
DYBETS ORM, En Begivenhed fra Petro-

ninger af R. CHRISTIANSEN.
LILLE HANNE, af CARL EWALD, Tegning 13
af TH. IVERSEN.

HYÆNEN, af CHRISTIAN LUNDGAARD, Il. 14
af ALFRED SCHMIDT.

JERNBANERØVEREN - FRÅ PISTORJA, 18
af PALLE ROSENKRANTZ, Tegninger af TH.
IVERSEN.

ET KRITISK ØJEBLIK, Fortællingaf TH. 29
RANDAL, Tegninger af V. JASTRAU.

FRØKEN HOFINTENDANTEN, af A. HA- '36
GENSEN. ML af SOFUS JORGENSEN.

SEKS BERØMTE REJSENDE, Humoreske 41
af CHR. LUND. Ill. af AXEL THIESS.

Hjemmets Noveller udgaar en Gang om Maa-
neden og koster 25 Øre pr. Nummer, 65
Øre Kvartalet, portofrit overalt i Danmark.

Annonoer: Pris 40 Øre pr. Nonpareillinie,
Forsiden 80 Øre.
Ekspeditionens Telefon 1864.

Udgivet af John Martin.
Ekspedition Vestervoldgade 12, ,,Helmerhus'””,

aabent fra Kl. 9—5//,. Telefon 1864.

Den 23. Oktober henflyttes Ekspedi-

tionen til Nørregade 13.

TR TR ET Te FEET

Over hele

Østergade, Hj. af Kristenbernikowsgade.
Paa Grund af Dødsfald udsælges Lageret af

7
1
pavlovsk's Undergang af A. H. KOHL, Teg-

OLd

Hafnia Ægte Export Dobbeltøl, giver Sundhed og Styrke

Danmark

Rug fremstillede

CERES NORMAL-BRØD,

Efter Pressens Dom: Fremtidens Brød!

Christian 0 |COhristian Christensen.
Telefon 7007.
Om Lampen. —Å

Det naturlige Udy er i Af-
tagen: Aftenen længes, Lampen
skal tændes. Gaa til Fagman-
den” med Deres Lampesorger;
han giver Raad og Vejledning
i alle Tilfælde, hvor Brænderen
ikke fungerer tilfredsstillende.

Kometbrænderen anbefales
som den mest besparende, den
stærkest lysende, og kan anbrin-
ges paa enhver Lampe. Kupler
og Lampeglas i alle Former,
Prima NVÆTSEE til alle'Arter af
Brændere. : Reparationer og
Omforandringer udføres.

Bordlamper, Hængelamper,
Standlamper, AÅrmstager, Amp-
ler, Klaverlamper, udførte paa
egen Fabrik" efter Tegning af
danske Kunstnere.

Om Udstyr.

Nu, da Tiden er indé, anbe-
faler jeg, særlig. med Henblik
paa "de nye Hjem, der skal
stiftes, mit en gros Lager af
alle moderne Køkkenredskaber
til en gros Priser.

Og indbyder jeg alle og 'en-
hver, som kunne have Inter-
esse derfor, til at tage mit nye
inrettede Køkken-Interiør i
Øjesyn.

De vil her forefinde alle til
Bagning, Madlavning, Anret-
ning, Borddækning, Vask og
Strygning brugelige Genstande.

Vestergade 7, København.
Salg fra Lager til en gros Priser.

me meer

Bestil hos Deres Gartner en Daase

Engelsk
Blomstergødning,

Clays Invigorator, og De vil hurtig
iagttage en forbavsende Trivsel hos
Deres Potteplanter. 1 Pd.50 Ø. 1J, Pd.
Sag øj i lugtfri Blikdaaser med ud-

Brugsanvisning. Eneforhandler
der andinavien:

L. Dæhnfeldt, Odense.

ABE ED SRRIE er AE SE SEER
Emil Bergmanns Eftil.

Johan Duelund
Papirhandel

Ny, Østergade 7.
Telefon 19098.
Try kensen, Protokoller.

lle Papirsorter.
Hurtig Levering.

spises
det sunde,
usyrede, ude-
lukkende af fineste

HJEMMETS
NOVELLER

|;
'

2. AARGANG

1905—1906

KØBENHAVN
KIHLS BOGTRYKKERI
1906

RE ENESTE ELLE ll ie i de dn re ERE er md + mdk me

Fa

INDHOLD

Side
Afdansning, af D. VON DER LYHE ZER-
SN NE ER 232
Illustreret af Th. Iversen.
Attentatet paa Sultanen, af A. V. ...... 523
Illustreret.

Betalt? Fortælling af ALPHONSE WALLEN 532
Tegning af Rs. Christiansen.

Bedre sent end aldrig, Humoreske og

Tegninger af AXEL THIESS ..........… 162
Bitte-Jan, af THxomas P. KRAG +... 540

Illustr. af Louis Moe.

Bodils Bryllupstaarer, af JOHANNES V.
NENS ENE SE eN KEE TES NT NERE sa] VANDE 483
Tegninger af Nørretranders.

Bogorme, Fortælling af D. von DER LYHE
SERENE RENE TE KRAN SEND LED, 103
Illustr. af Alfred Schmidt.

Brudefølget drager forbi, et Rejseminde
af J. BLICHER-CLAUSEN suururrrrre044… 229
Tegninger af Louis Moe.

Cycleslaget, af Pau. MARGUERITTE ..…. 517

Da Peter Blæsebælg fik (zugepaalæg,
Humoreske af ORLA BOCK 22222242.4… 79
Illustr. af Axel Thiess. £

Da Skomageren kom i Pinestedet, en
Himmerlandshistorie af JOHANNES V.
JENSEN sorsdireesreserneseessvenene vene 337
Tegninger af Louis Moe.

Da Syrenerne blomstrede, af J. BLICHER-
CLAUSEN sorerereeerrennsnevvenenirer« ler 89
Tegninger af Louis Moe.

Da Tricouleur løb, af M. ALExanDer — 494
Illustr. af Th. Iversen.

De stjaalne Æbler, af Aucust BircH 357
Illustr.”af V. Jastrau.

Den blaa Dyne —, af D. vON DER LYHE
SFERNICHOW suueserereresereneernsennnes 469
Tegninger af Alf. Schmidt.

Side
Den blinde Geronimo og hans Broder,
af ÅRTHUR SCHNITZLER «uueeuuussueees 399
Tegninger af Rs. Christiansen.
Den gamle Løjtnant, af Niexs Vivindn 363

Den Gang, der var Hajer i Sundet, af
HOLGER RYGAARD-HANSEN + 2020004440… 411
Tegning af Th. Iversen.

Den gule Blomst, Fort. om østerlandsk

Mystik af MARGRETHE PETERSEN .+.-. 458
Tegninger af Th. Iversen.

Den musikalske Kakkelovn, Humoreske

AMOR TAEBO GES rE slsre deep eee 200

Den store Arv, af Niers VivindD .......-. 544
Ilustr. af Axel Nygaard.

Djævlegen, af CARL MUUSMANN 21000044 217
Illustr. af Sofus Jirgensen.

Dovrefjeld, af Aucust BiRrcCH ..........- 452

Dybets Orm, en Begivenhed fra Petro- .

pavlovsk's Undergang af A. H. Koxax 1
Tegninger af Rs. Chrislfiansen.

Edderkoppen, en ubetalelig Historie af
JOHANNES V. JENSEN sur ereeereree 254
Tegninger af Louis Moe.

Egens Hemmelighed, Fort. af O. H. E.
DD ES ETTER ERE NR. ENES SE 249

En gammel Skude, af THomas P. KRAG 434
Tegninger af Louis Moe.

En gammel Vise, af AGDA STORM .---.. 86

En Retssag, Fort. af SCHACK STEENBERG 164
Tegninger af Th. Iversen.

En romantisk Historie, af PALLE Ro-
SENER ANE SE REE ENE RE EEN EGE DRE eee e 292
Tegninger af Th. Iversen.

En Tyvehistorie, af EmiLio RAVAGLIA .. 549
Illustr. af Th. Iversen. j

Et kritisk Øjeblik, Fort, af Tr: RandDar 29
Tegninger af V. Jastrau.

Et Mirakel, Novelle af REGITZE WINGE
Frise af Th. Iversen.

Et Pletskud, Novelle af PovL MØLGAARD

Foraar, af CARL EWALD + su0uureeererre…
Tegning af Alf. Schmidt.

Fra Dykkernes Liv, Fort. af HE1NRkICH
TAND ER ie NG eee eler ere
Illustr. af Th. Iversen.

Frokosten, Humoreske af Har. MØLLER

Frøken Hofintendanten, af A. HAGENSEN
Illustr. af Sofus Jirgensen.

Gamle Starck, en Historie fra Kirke-
gaarden af KRISTJAN KJÆR ........-
Tegninger af V. Jastrau.

Ganske fornuftig gjort, af PALLE Ro-
SENKRANTZ oueeeeeeeesemerneseeseesssseee
Tegninger af Rs. Christiansen.

Generalens Testamente, af MicHEeL PRO-

EN SE EET Nr eee eee RET fee
Illustr. af Sofus Jirgensen.

Han var Agent, Humoreske af JOHAN-
NES GROTH ES SE ENN ERE ERE

Han var fra Missouri, New Yorker For-
tælling af JOHANNES V. JENSEN +...
Tegninger af Rs. Christiansen.

Han vilde tilsjøs, en gammel og altid ny
Historie af THomas P. KRAG .......-
Tegninger af Louis Moe.

Historien om Kragen, af THomas P. KRAG
Tegninger af Louis Moe.

Hvordan Candia endte, af GABRIELE
DANNENTE DO re ENE
Illustr. af Axel Nygaard.

Hvorfor jeg blev Advokat, græsk Novelle
af DEmiTrrIOS BIKÉLAS suprereeere000……
Illustreret.

Hyænen, af CHRISTIAN LUNDGAARD ::.-
Illustr. af Alfred Schmidt.

Idyl, af D. von DER LYHE ZERNICHOW
Illustr. af V. Jastrau.

Imelda Lambertazzi, af BØRGE JANSSEN
Tegninger af Rs. Christiansen.

Jernbanerøveren fra Pistorja, af PALLE
ROSENKRANTZ SEE SE DE ene Senere
Tegninger af Th. Iversen.

Side
142

490

131
36

318

421

243

314

181

373

465

—

429

270

14

393

237

Kejseren i Fængsel, bag Diplomatiets
Kulisser "af SA AV eee KEN SEER
Illustreret. '

Klovnen, Fort. af AAGE BRODERSEN :.-
Illustr. af V. Jastrau.

Konkurrencen, af S. BETZONICH ........
Tegning af Alfred Schmidt.

Krestens Handler, en Himmerlandshi-
storie af JOHANNES V. JENSEN .....-
Tegninger af Rs. Christiansen.

Kujonen, Fort. af F. C. P. MOGENSEN
Illustr. af Eigil Petersen.

Kvindelist, af MicHEL. PROVINS .........
Illustr. af Sofus Jirgensen.

Leilah, af ALPHONSE WALLEEN +....:.…
Illustr. af Th... Iversen.

Levende Billeder, Fort. af RoLr HARBOE
Tegninger af V. Jastrau.

Lille Hanne, af CARL EWALD ..........
Tegning af Th. Iversen.

Livets Kilde, Fort. af CAarL MuUUSMANN
Illustr. af V. Jastrau.

Luftskibet, af E. SCHACK STEENBERG :+.:
Ilustr. af Th. Iversen.

»Mandstugt", Mester Swabachs Svogre
I, ved PALLE ROSENKRANTZ 20200044:
Tegninger af Rs. Christiansen.

Maskeraden, af ANTON TSCHECHOW .::-
Illustr. af Axel Nygaard.

Mellem Jul og Nytaar i Skovgaard, af
FERDESEOTEE EN eg

Menneskeøglen, af JOHANNES V. JENSEN
Illustr. af Nørretranders.

Min Blinde, af CarL KoXnL
Illustr. af Th. Iversen.

«t- Minder, af HERMANN BANG 2200022020444…

Min første Rejse over Østersøen, af ÅAGE
MADE UNGE AE ae SN FEER
Illustr. af V. Jastrau. j

Min Ven fra Kina, af CarL KOHL ....
Tegninger af Axel Nygaard.

Mørke-Folket, af HoLGER RYGAARD-HAN-
DTS ERE DE SE SE SEE BESES EEREDEE DUE TEE er EPE c
Tegninger af V. Jastrau.

Naar Døden venter, et Billede af Årg.
NVURENER Te es eee TE N e
Vignet af Louis Moe.

[Side
500
172

266

98
64

333

202
477
13
5%

261

325
473
176
387
316
509
511

383

309

Sagn og Syner af Txomas P. KRAG -..

Side
Nemesis, af NieLs VivILD
Tegninger af V. Jastrau.

………ss0 0000.

Nikolaew, af AAGE MADELUNG
Tegninger af Nørretranders.

Opiumspiben, Fortæll. af ScHAack STEEN-
BERG
Illustr af Th. Iversen.

Pigen fra Søerne, En Jagthistorie af
JoHANNES V. JENSEN
Tegninger af L. Moe.

Portrættet, En japanesisk Historie med
Tegninger af DJ. CHRISTOFFERSEN |,

Professor Nitobes Vaabendaad, Fort. af

AERO HE EO RE UD TRE
Illustr. af Rs. Christiansen.

82

Rundjærnet, af H. RYGAARD-HANSEN. -.. 211

Illustr. af Eigil Petersen.

Russiske Jagterindringer fra Godset Be-
sowo af AAGE MADELUNG
Tegninger af Louis Moel

157
Tegninger af Louis Moe.

Seks berømte Rejsende, Humoreske af
Car. Lunn
Illustr: af Axel Thiess.

Skarpretteren, Et Eventyr af THEODOR
EWALD

Skjulte Kræfter, (Detektiv-Novelle af

PALLE ROSENKRANTZ
Tegninger af Nørretranders.

Skuden, af F., K. HENRICHSEN
Tegninger af Sofus Jiirgensen.

440— Slagen, HERMAN BANG

Vignet af Louis Moe.
Slumrende Kærlighed, en Historie fra
Indien af IDA WYyLI1E
Soldatens glade Liv
Spaakvinden i Malaga, Fort. af Aucusr

BIRCH
Tegninger af Rs. Christiansen.

Spanske Briganter, af BØøRGE JANSSEN
Illustr. af Th. Iversen.

Store Slem, af LEONID ÅNDREEFF

Strenge Tider, Sønderjysk Tidsbillede
af THORVALD PETERSEN
Mustr: af -V.-Jastrau.

Stækkede Vinger, af HAAGEN FALKEN-
FLETH

Toto, af GABRIELLE D”ANNUNZIO
Tegninger af Louis Moe.

Træskeen, en Julehistorie af THomas P.
KRAG
Illustr. af V. Jastrau.

Turlendanas Hjemkomst, Novelle af Ga-
BRIELE D'ANNUNZIO
Illustr. af Rs. Christiansen.

Vladimir, Fort. af C. M. NORMAN-HAN-
SEN
Tegninger af Louis Moe.

Væddeløbet, Humoreske af HarALn

MØLLER
Illustr. af Alfred Schmidt.

" Væddemaalet, Fort. af HarAaLD LERCHE

Illustr. af Eigil Petersen.

Ærmerne, Skitse fra Skaane af MARIE
BØCHMANN

73

520

301

121

52

68

354

126

el

”

MM

SEE
SS NOVELLE,

de |EHAR
BENS EEE

Es lø

Mm:

m «Få

3

UDGIVET " AF" JOHN MARTIN
Oktober 1905.

Nr. 1 . Retten til at benytte do i dette Hefte indeholdte Bidrag fans kun ved Henvendelse til Udgiveren.

Ryk i ham, da Svogeren rakte ham Bind-

rullerne — ,men hvor skal jeg lægge dem?"

Han saa”, med sine Øjne der ligesom ikke
mere kunde opfatte, hen over Bordet der stod
lige foran ham.

Men Dr. Ilja Ssumichin svarede ikke, for
han havde allerede bøjet sig igen ned over den
store Forbindingskasse.

»Naalf — Svarrer maalte klemme begge Hæn-
der ind mod Brystet for ikke at tabe Bindene —
n»Saa lægger jeg dem her — —" |,

Men i samme Øjeblik gik der en rullende
Stønnen igennem Skibet, og det sang ind til
Bunden af hans Knogler, som stod han under
en Sværm Telegraftraade i Storm.

Han følte det, som sugede hans Hjærte alt
Blodet bort fra Ansigtet —: ,Det ramte nok,
det Skud!" — sagde han, ubevidst, og prøvede
paa at le lidt — ,der blev vi nok ramt, hvad!"

Staalloftet over hans Hovede klirrede, og
saa gik der det tunge og skraalende Skælv fra
en af de store Kanoner igennem Rummets Vægge.

Egetræsdøren blev revet op med et Smæk
og en Matros kom ind. | ok

Dr. Ssumichin rejste sig op fra Forbindings-
kassen; hans blaa Øjne saa” hastigt hen over
Marinesoldaten —:

BE — sagde Dr. Svarrer, og det gav et
”

DYBEFS ORM

EN BEGIVENHED FRA PETROPAVLOVSK'S UNDERGANG

mr ASER GEDE

TEGNINGER AF R. CHRISTIANSEN

Ved Bedømmelsen af de til Hjemmets Novellers Forfatterkonkurrence ind-
sendte Bidrag tilkendtes denne Fortælling 1ste Præmie. Forfatteren, Hr. A.
Kohl, vil blandt andet være Publikum bekendt fra sin Bog ,De røde Navne".

»Er dernoget i Vejenmed Dem? — spurgtehan.

Men den menige gik de fire Skridt frem
igennem den lille Gang, der førte fra Mellem-
dækket ind til Forbindingsrummet,' og gjorde
Honnør. Over hans Hovede hang de tre elek-
triske Blus i en Klynge. Fra hans Pande løb
der store Draaber af Sved — de laa som smalle
Glasstænger, eller sad som Glasvorter paa Huden.

»Reservelæge til Kommandobroen!" — sagde
Matrosen, mens hans Øjne hoppede — som to
skræmte Hundehvalpe — fra SER ene af de to
Læger til den anden, og vidste ikke hvem af
dem Ordren galdt.

»Naalf — sagde Svarrer og hans Ansigt blev
blegere end før — ,Kommandobroen!? Det er
altsaa mig — — —! Han greb den lille For-
bindingstaske der laa paa den smalle Hylde ved.
Bagvæggen —:

. »Kom saa.Rask!" — raabte han til Matrosen og
gik hastigt ud igennem Gangen og fik Døren
revet op.

Nogle Marinesoldater kon7 løbende forbi ham,
og han maatte springe tilSiden og lade dem pas-
sere, Dækket gispede under Brageffra en Kanon
der blev affyrettæt vedham;han følteSkibet duve
under Rekylen, og straks efter hørte han den si-
vendeLyd af AffutagensStempler, dergikigennem
Oljen og bragte Kanonen tilbage i Skydestilling.

2. Aargang.

HJEMMETS NOVELLER

3 ang Uvilkaarligt
2745 SÅ drejede han Ho-
— SER vedet om efter

Matrosen der havde bragt Ordren —:

»Naa. Kom nu, kom nu, kom nu!" — raabte
han og følte det som en Lettelse at have den
anden med sig.

Saa var han ved Kommandobroen.

Langt ude tilvenstre gik de japanske Skibe,
som en Skare af store, graa. stejlsnudede Hva-
ler; og fjærnt bag dem var der som en Række
Hlrrbuske af en ny Eskadre, der kom til fra
Nor

Svarrer greb med højre Haand om det graa
Rækværk og løb op ad Trappen, hvor hver af
Staaltrinene gav en spinkel og spids Klang
imod hans Hæle. .

Kaptain Muravieff sad paa en lille Felttaburet,
helt tilvenstre paa Broen. Hans store, firkantede
Hageskæg laa som en bred, brun Silkepude ned
over hans Vest. De blanke Knapper saa's som
Guldbroderier igennem.

»Naa — Gudskelov!" — sagde han og lo halv-
højt, da ren kom frem fra Trappen. Svarrer
blev staaende og stirrede, med sine Øjne der
var paagaaende af Nervøsitet, fra den ene til
den anden for at finde den saarede. En bred-
skuldret Mand med et hvidt Staalskæg stod lige
-foran ham. Tre fire Officerer vendte Ryggen
til; den ene pegede ud med en Haand der havde
en snehvid Handske paa — ,Javel. Se dér! —
sagde han — ,Det er Togo's. De kan kende
den paa Skorstenene!"

»Ja — dér, Derés Højhed! Det er Togo!" —
sagde en anden; han havde højre Haand i Bukse-
lommen og hans Albu stak bagud og spærrede
Vejen for Svarrer — ,0g nu vender vi altsaa
og gaar ind tilbavns igen!” ,

»Naa — kom saa herhen, Doktor!" — raabte
Kaptain Muravieff og vinkede med begge Hæn-

— Reservelæge til [<0xoinando brod

der,. som om han viftede sig — ,det
er her, der er noget paa Færde!

Mit højre Ben!"

Svarrer gjorde sig tynd i Maven
og kom forbi Albuen, og saa gik han
udenom en høj, ung Officer, der havde
et smalt Drengeansigt med et ganske
lille Overskæg, der sad som en Paran-
tes i begge hans Mundvige —:

»Undskyld, Deres Højhed!" — sagde
Svarrer, mekanisk, og bukkede i Læn-
derne — ,,Undskyld, Deres Højhed!" —
og igen bøjede han sig for Storfyr-
sten, der skød en lang Kikkert sam-
men til den blev tilingenting, og vendte
sig om imod den civilklædte Mand —:

»Ja!f — sagde Prinsen — ,De har
Ret, Wereschtschagin! Togo gaar Syd-
Sydvest!

Og saa er det fuldkommen rigtigt,
at vi søger til Havnen igen!«

Svarrer knælede ned ved Siden af
Kaptajn Muravieff, der sad og trak en
Mængde røde Tøjflige ud af Saaret,
der gik som et bredt Hul ind i Kødet
over det højre Knæ —:

»Sikke noget forbandet Skidt, hvad?”
— sagde han — ,,saadanetnederdrægtigt
Uheld! Eet eneste Skud faar vi — og
saa skal det netop blive mig det ram-
mer. Hvad!" — Han Bliakede med Øj-
nene og lo —:

»De ryster nok endnu paa Hæn-
derne, en Smule, hvad Doktor?

Det er Ilddaaben!f — sagde han,
lidt efter, og lo igen, mens der løb
Ryk af Smerte over hans tykke Underlæbe.

De andre Officerer talte pludselig højt og i
Munden paa hinanden, allesammen. Storfyr-
sten stod lænet frem i et Knæk over Broens
Rækværk, og hans tynde Stemme blev paa een
cang skingrende og lang —:

»Jo — det gaar brillant! Det gaar udmær-
ket!f — raabte han og.lo pludselig, et Sekund
— som en Hund der gøer af Glæde — ,nu er
vi udenfor Skudvidde! ik,

Ogsaahaler vi Togoligeind under Fæstningen !

Hahaha!"

Kaptain Muravieff løftede Hovedet; af og til
gav det et Snup i Knæet paå det saarede Ben,
som vilde det — egenmægtigt — rive sig bort
fra Lægens Hænder —: ,Hvad er der paa
Færde, Wereschtschagin?'" — raabte han og
prøvede paa atnaa Malerens Jakke, for at vække

ans Opmærksomhed.

Svarrer havde faaet Saaret renset for de
røde Tøjstumper, der var som Snoge at tage
paa, og havde vasket det en Smule ud —:

»Vi maa nedenunder, hvis der skal gøres
noget ordentligt, Kaptain!" — sagde han saa og
løftede Ansigtet.

Men Kaptainen slog. ham paa Skulderen —:

»Nej, min Før!f — og han lo igen, med sin
store Barnelatter der ramlede som en Omnibus
— »i Lazarettet faar De aldrig Kaptain Mura-
vieff at sel«

Saa puffede han blidt til Lægen og stak sin
mde egefinger spøgefuldt imod hans Tin-
ing —;

RE De bare et Par Klude rundt om —
saa gaar det saamænd nok!« — og han rejste
sig op med det samme, saa at der gik en Buket
af rødduggede Kødtrevler frem igennem Hullet,
som Svarrer havde klippet i Benklæderne.

»Tak, brillant!f — sagde Kaptainen og smi-
lede, mens hans Kinder blev gustent brune og

rem

Smilehullerne låa som io sorte Fordybninger —
»Nu gaar det jo godt igen!-

Svarrer laa endnu paa Knæ ved Siden af
Stolen. Han samlede sine Ting Lil sig, og ka-
stede dem bunkevis ned i Tasken. Saa rejste
han sig op, og gik langsomt henimod Trappen
der førte ned til Dækket.

nJa — saa bliver der altsaa ikke mere ud af
den Historie! — hørte han Een sige — og uden
at han bevidst kunde forstaa Aarsagen, følte han
det med eet, som havde hans Bryst først i dette
Øjeblik faaet Evne og Tid til at drage Vejret,

Han blev staaende med .den venstre Fod paa
det næstøverste Trin af Trappen, og saa” sig om.

Ja — der maalte være sket noget, forstod han.
Nu laa Japanerne jo til højre Side af Skibet.
Og lige fremme, langt forude, saa's de takkede og
kuplede Toppe af Fjældene omkring Port Arthur.

Wereschtschagin havde altsaa Ret: Kampen
var forbi. Ja — nu havde han altsaa faaet sin
Ilddaab — for første Gang i sit Liv havde han
været under Ild!

Han løftede Hovedet og saa” pludselig at
Vejret var saa lyst. Han smilede, saa at der
blev en lille Spids paa hver Kind, og gav sig
til at nynne:

Langsomt gik han ned ad Trinene. Javel,
tænkte han —: det var jo ganske vist kun en
meget lille Kamp! Det var jo bare det ene
Skud, der havde naaet dem. Men, paa den an-
den Side —: cet Skud, naar man var paa et
Skib, det var dog mindst lig med hundrede
paa Landjorden! :

Ikke sandt —: man maatte jo huske, at det
er altid en forbandet Følelse at vide, at man

DYBETS ORM

har saa og saa mange hundrede Favne Afgrund
under Benene paa sig!

Ja — han havde været lidt nervøs!

Muravieff havde nok ogsaa sagt, at han ry-
stede en Smule paa Hænderne!

Men ellers havde han vist været nøjagtig

ligesom alle andre —: ikke sandt, lidt nervøs,
ja, javel, men.— — —

Paa Mellemdækket stod Mandskabet stadig
ved Kanonerne. De var opstillede i smaa Halv-
kredse om hver Affulage og havde Hænderne
paa Ryggen. Da Svarrer gik forbi, drejede de
Hovederne og saa” efter ham, med deres uvil-
kaarlige Soldaternysgerrighed. Deres skæggede
Barneansigter smilede allesammen.

Svarrer lo til dem og slog Baadsmand Er-
ritsch paa Skulderen —:

nHvordan gaar det, Baadsmand?” — spurgte
han og lod sin Arm staa stift paa Erritsch's
Skulderstrop.

Underoliceren samlede Hælene, og der gik
et stort Smil over hans Mund, der var nøgen
som en Fersken —:

rJa, Deres Velbaarenhed — Konen kommer
altsaa ikke til at græde denne Gang!" — og han
hvinede og lo; for det var en kendt Sag at Er-
ritsch var slet ikke gift — nej, ikke Spor, han
var ovenikøbet en stor Hader af alt Kvinde-
køn; og han roste sig altid af dét.

Men Svarrer lo ikke af Baadsmandens gamle
Vitlighed idag — for der gik, med eet, en dir-
rende og sød Rystelse igennem ham, og han
saa” for sig — hastigt og 1 et tindrende Lys —
Anna Pavloyna's store og glade og altid hede Øjne.

Saa slog han igen Baadsmanden paa Skul-

HJEMMETS NOVELLER

deren og lo uden at vide hvorfor, og gik hen-
imod den svære Dør der førte ind til Forbin-
dingsrummet.

»Naa!""— sagde Ssumichin og havde begge
Hænderne fulde af Bindruller. Han lagde dem,
Række ved Række, ned igen i den store Blik-
æske der lyste som Sølv — ,Nu er den Bataille
altsaa forbi!=

Svarrer lo og gik helt ind —:

»Ja!f — sagde han, mens han lukkede Døren
efter sig; og han følte igen denne stille Kaad-
hed der kom allerdybest inde fra ham; han
stillede sig op foran Svogeren og gned Hæn-
derne hastigt og kort imod hinanden — ,Nu
har vi da endelig noget rigtigt at skrive til
Anna Pavlovna om, hvad!"

Han salte sig op paa Bordkanten og dinglede
med Benene; hans Øjne fulgte interesseret med
Ssumichins Arbejde. Saa lagde han med et
Smæk begge de flade Hænder paa Knæene, saa'
ivrigt ned paa dem, og strøg dem op og ned
langs sine Laar —: :

»Hør!"€ — sagde han og lo igen, med denne
pludselige Latter der var kommet over ham,
siden Wereschtschagin sagde at nu var Kampen
forbi — ,Hør, sig mig en Gang, du, Ilja, gamle
Ven, Sig mig, skulde vi ikke gaa op paa Dæk-
ket, en Svip, for at se lidt paa Slagets Gang.

Der er jo ikke noget at gøre her — hvad?

Hahaha!"

Ssumichin rettede sig op fra Blikæsken og
tog sine Lorgnetter af —:

»Jo!" — sagde han og trak et Lommetør-
klæde frem fra sit Ærme og gav sig til at

udse Glassene; han kneb Øjnene sammen
imens, saa de kun var to sorte, frynsede Stre-
ger — ,det kan vi jo godt!"

Svarrer sprang ned fra Bordet og stillede sig
op foran det, med Benene lidt fra hinanden og
begge Hænderne i Lommen —:

»Naa — ja. Jeg skulde jo rigtignok ogsaa
skrive-til Anna Pavlovna, din Søster!" — sagde
han, og følte ustandseligt en intim og hemmelig
Glæde ved at tale, og ved at nævne sin Kære-
stes Navn, og ved at bestemme hvad han skulde
gøre, og hvad han vilde gøre, og hvad han havde
i Sinde at gøre. Han følte sig overlegen overfor
Svogeren, der tog det hele saa fjolletligetil - :
»Men et Par Minutter kan vi jo nok give væk!"

Saa gav han sig til at fløjte ganske svagt og
slentrede hen imod den lille Gang —:

»Skal vi saa gaa op?" — han drejede Hovedet
i al Magelighed om imod Ssumichin og var be-
gyndt at fløjte igen, straks efter Ordene.

Men i samme Nu stod der et milehøjt Staal-
skrald som en Mur op igennem Skibet. Det
knaldede hans Høresans fladt til Jorden med et
Hyl, og sprættede alle hans Nerver op paa
langs, som med en Glassplint. Tænderne sang
i Munden paa ham, og hans Læber blev staa-
ende og truitede ud i Fløjtestillingen. Hæn-
derne stod som Haandtag ud fra Livet paa ham.
Han blinkede med Øjnene og følte Staal-Gulvet
gaa som et Hav i Storm under Fødderne paa sig.

Ude fra Skibet kom der eet eneste, lynkort
Vræl fra de syvhundrede Mennesker der gav
deres Liv fra sig i den eene Lyd; og hans
Blod stod med eet — islagt af Skriget — ret op
og ned som et rødt Koralskelet inde i Aarerne
paa ham.

Saa kom det næste Drøn. Nærmere ved, og dy-
bere. Som blev Bjærge pulveriserede i en Morter
af Afgrunde. En Rullen, der traadte som med
Kæmpe-Træsko henover hans Nerver, og fik
dem til at springe op med et Hvin af Smerte.

Saa saa” han Svogeren staa henne ved Døren

i en skraa Stilling, som forsøgte han med al
sin Kraft at aabne den.

»Hvad er der!" — skreg Svarrer og løb frem.
Det foer igennem ham: at hvad var der dog
sket? Og hvorfor brændte det elektriske Lys
endnu? Og hvorfor styrtede Vandet ikke ind?
Og hvad bestilte Ssumichin? Hvad var der
sket — hvad var der sket — hvad var — —

Saa vendte Ssumichin sig om. Fra hans
Næse laa der en Skygge-Tip ned over Hagen —:

»Ja!f — sagde han og saa” hen over -den an-
dens Skulder — ,;det er Trappen der er faldet
ned over Døren!"

Svarrer aabnede Munden; med eet var der
gaaet en Lettelse igennem ham: naa-aah, ikke
andet? Ikke andet end at Døren var spærret!?

Men saa forstod han det hele. Forstaaelsen
gik som en Nervekimen igennem ham fra Ho-
vede til Fod — som en hastig, hed, tør Stikken
i hver eneste Fiber hele hans Legeme over.

Og lynsnart, uden Ord, i et Spring, kastede
han sig frem mod Døren med al sin Vægt.

»Luk op!f — skreg han, og vidste godt at
der var iugen at raabe til. Ingen, var der.
Ingensomhelst. Døde, sprængte, druknede, knuste,
flængede allesammen, ingensomhelst at kalde paa.

Og Døren rørte sig ikke.

Svarrer rettede sig op og følte at hans Øjne
var blevne blodskudte. Han drejede sig lang-
somt om mod Ilja, der stod med Ryggen til.

»Luk op! — sagde han igen, dumpt og tungt,
og hans Blikke foer, paa een Gang vilde o
stive, henover den graa, rejste Ryg der sto
dér foran ham — .Luk op!" — Han blev staa-
ende, paa samme Plet, og hans Øjne gik ustand-
seligt rundt i det lille Rum: fra de hvidmalede
Staalvægge til de tre gule Lys der hang i en
Klynge; fra det svære Gulv der var dækket af
brunt Linoleum, til Loftet der stod hvælvet
som i Staals Aandedræt.

Saa gled der paa cen Gang en lettende Tvivl
igennem ham. Han gik et Par Skridt frem og
lo ganske lidt —: Eg 5 :

»Ja!" -— sagde han og saa” erxdnu en Gang
henover det altsammen — ,det er jo altsaa
umuligt, ikke sandt. Det maa -jo være noget
Vrøvl. Ikke sandt. Det er jo utænkeligt. Ikke
sandt!?" — Han løftede Hænderne og pegede
op paa de tre Blus, i en rund Bevægelse —:

»Der er jo dog ikke elektrisk Lys dernede.
Vel? Ikke sandt?

Hahaha!" — og han vovede, alligevel, ikke
at søge Svogerens Blik. e

Ssumichin løftede Skuldrene en Smule, og
Svarrer forstod ham. Han gik et Par Skridt
frem igen og vidste, først da han følte Træet
under sig, at han havde sat sig ned.

»Skibet er altsaa sunket!" — sagde han, gan-
ske lavt, og undrede sig over at han havde
Kraft til at sige disse Ord. Han talte i en Tone
der var saa spag, som ventede den kun paa een
eneste Indvending for saa at skynde sig at sige
det modsatte af før — ,Skibet er altsaa sunket.
— Men — —: hvorfor er vi to saa ikke — —?"

Han gned Hænderne og saa” pludselig sne-
digt op paa. Ilja: Værsgod, vilde den snilde
Herr Ssumichin maaske være saa elskværdig
at svare ham paa dette her simple Spørgsmaal:
naar Skibet var stødt paa en Mine Sk sprængt
og sunket, hvorfor var de to saa ikke — alt-
saa — — AE

»Kan du sige mig dét?" — spurgte han igen.

Ssumichin svarede ikke. e3 varrer følte
med eet Aandedrættet sidde som en Byld i
Halsen paa sig, da han saa” det langsomme og
besværlige Blik i Iljas Øjne.

Saa løftede han sin højre Haand og vinkede
afværgende —:

»Ja —javel. Jeg ved det jo ligesaa godt som du!

Det har de jo allesammen hylet op om, evig
og altid: At vi var skam i Sikkerhed her i dette
Rum! Fordi det oprindelig var bygget til Am-
munitionsmagasin —: Staal, det hele!

Og med Akkumulatorer til Lyset!

Javel. Ja. Javel. Det ved jeg jo nok!" —
han lo bittert og haanligt, og undrede sig igen
over sin Ro.

Svogeren stod ved Siden af ham og havde
lagt sin Haand-paa hans Skulder —:

»Jajalf — sagde han og havde en stille
Stemme, der pludselig fik et eller andet til
ligesom at syde og boble inde i Svarrer —
»Naa, du — engang skulde vi jo alligevel dø,
begge to. Før eller senere, ikke sandt?

Ingen kan leve evigt — vel?"

Vrøvl, tænkte Svarrer og tog sine Øjne til
sig —: han vidste ikke hvorfor han følte det
saa magtpaaliggende, at skjule denne kogende
Fornemmelse for Svogeren.

Vrøvl —: ikke leve evigt!!? Hvem forlangte
dét? Men her — ikke sandt —: i saadan et
Staalbur, saadan en Jærnkasse! Og saa: alt dét
bare fordi Ssumichin altsaa havde faaet- den
fjollede Idé dengang, at de skulde gaa med i
Krigen som Læger! He! Hvorfor var Ilja saa
ikke rejst alene herover, siden han var saa
ivrig eflter at komme i Krig? Hvorfor skulde
han absolut slæbe andre med sig? Javel —
Ssumichin kunde jo gøre hvad han selv vilde;
hvem brød sig for saa vidt om at hån levede
eller døde? Men Svarrer havde sin Kæreste,
og han havde sine gamle, stakkels Forældre
— — og han havde sin Fremtid som Læge, og
som Videnskabsmand! —

Der gik med eet en Plan gennem Svarrers
Hovede. Han rejste sig op og gik hen til In-
strumentkassen, der endnu stod aaben nede
paa Gulvet. Han fandt et Par svære Knive frem
og: gik henimod den smalle Gang, hvor Døren
sad for Enden.

Han følte en Haand paa sin Skulder og vendte
sig uvilligt om —:

»Hvad er der?" — spurgte han og hans
Stemme lød, som var det en Geværhane der
blev spændt. . .

»Det hjælper ikke noget!" — sagde Ssumichin
og pegede ned paa Knivene.

»Hvorfor ikke?" — Svarrer vejede de to
Klinger i sin Haand og søgte at regne ud, hvad
der kunde ligge bagved Svogerens Ord.

»Fordi Vandet straks vil trænge ind, og fylde
hele Rummet, saasnart der bare bliver det mind-

ste Hul i Døren!" — Ssumichin havde igen denne "

rolige Røst — Svarrer syntes, at der var næsten
en Slags Tilfredshed bag den. Men han for-
stod; at den anden havde forøvrigt Ret i dette
her med Døren —:

»Javel!f — sagde han saa, og maatte gøre
Vold paa sin Stemme — ,men hvem har tænkt
paa at lave et Hul?

Jeg vil ganske simpelt skære en Fure, for-
staar du. Javel, en Fure langs hele Fyldingen.
Og saa gøre den dybere og dybere, til jeg kan
trykke det hele ud med Skulderen!"

Han gik ind i den lille Gang, der akkurat
var Bred nok til at han kunde staa derinde;
den ene Kuiv lagde han som Reserve i sin
Lomme — med den anden begyndte han at
skære i det haarde Træ. Han forstod straks at
det vilde blive flere Timers Arbejde, førend
han var kommen saa vidt, at han kunde sprænge

Fyldingen.

DYBETS ORM

»Sig mig!« — sagde Ssumichin, langsomt —
»og hvorlænge tror du saa, at der er Luft nok
til to Mennesker, i dette her Værelse, siden at
Døren er lukket?”

Svarrer holdt op med at arbejde og vendte
sig med et Sæt om imod Svogeren: ja, Ssumi-
chin havde Ret —: de havde jo regnet det ud,
forleden, at hvis Døren blev lukket, saa havde
denne Kasse til Værelse ikke Luft til mere end
et Par Timer, for to Mennesker. Det var Føl-
gen af at lave et Ammunitionsmagasin om til
Forbindingsstue! — Og de kunde kun arbejde
een og een inde i den smalle Gang! Og det
var meningsløst at tro, at det vilde naaes paa
mindre end tre-fire Timer!

Han syntes allerede at Luften var bleven
tungere i de Sekunder, der var gaaede siden
Iljas Ord.

Saa lo han lidt, og puttede Kniven langsomt
i Lommen, uden at lukke Bladet i.

»Ja!f — sagde han og lo hvast — ,Du har
Ret. Færdig. Javel. Forbi. Haha!"

Han gik ind i Rummet igen og kastede sig
paa en Stol. Med venstre Haand trommede han
gemytligt paa Bordpladen. Han havde trukket
Brynene tæt ned over Øjnene og ustandseligt
rugede, hans Tanker — der laa blødende og
skælvende som under et Nævetag i hans Hjærne
— ustandseligt famlede hans Tanker rundt om
denne Sætning som Svogeren havde sagt: og
hvorlænge tror du at der er Luft nok til to
Mennesker, i dette her Værelse — og hvorlænge
tror du at der er Luft nok til to Mennesker —
til to Mennesker — til TO —

Saa løftede han Hovedet. Ssumichin stod
igen ved Siden af ham og havde lagt sin Haand
paa hans Skulder. Det gav et ganske svagt
Ryk i Svarrer, som vilde han flytte sig bort, men
den anden lod sin Haand blive hvor den var —:

»Ja, du!” — sagde han saa, ganske langsomt —
»Ser du —: enten maa vi altsaa begge to dø —
eller ogsaa — —" — Han tøvede et Øjeblik, og
hans Haand blev ligesom tungere.

Svarrer sprang op —:

n»nHvad mener du? Hvad mener Du? Sig det
rent ud bare ikke. disse her Omsvøb: enten
maa vi begge to — eller ogsaa — —!?" — Han
var sig bevidst, at hans Iver var kun hyklet,
og hemmeligt skottede han over til Svogeren,
der ufravigeligt havde dette underlige, rolige
Ansigt. Svarrer stak Haanden i Lommen og følte
med eet, at Kniven laa aaben dernede —:

»Hvad mener du saa?" — spurgte han, lidt
roligere, og tog sine Øjne bort fra den anden.

»Vi kunde jo trække Lod!" — sagde Ssumi-
chin og drog Vejret dybere end ellers; hans
Blik var gledet en Gang hen over Svarrers An-
Hz og saa lukkede han Øjnene et Sekund —
v»ikke sandt —: hvorfor skal vi absolut være
saa heroiske?

Vi kan jo trække Lod —: naar vi ikke er
mere end een hernede, saa er der jo dog Haab
om at kunne faa Tid til at sprænge den Dør!

Ikke sandt?"

Svarrer slap Kniven og trak Haanden op af
Lommen:

»Som-du vil!" — sagde han og satte et gnavent
Ansigt op: han vidste ikke hvorfor, men han
vilde ikke lade Ilja se den Glæde, der med eet
var staaet op i ham —: ,Jeg kunde jo tage et
Par Tændstikker, ikke sandt. Hvis du da synes?”

Ssumichin lo ganske sagte, med en lille og
hvislende Latter, der gjorde Svarrer underligt
harmfuld og forvirret —: ,Ja!f sagde han og
blev ved med at le — ,tag du bare et Par
Tændstikker!

HJEMMETS NOVELLER

Vi kan jo sige, at den der trækker een uden
Hovede, han skal væk!f — Og dermed stak
Ssumichin begge Hænder i sine Jakkelommer
og gjorde omkring, saa han stod med Ryggen til.

Svarrer fik en Æske Tændstikker frem. Han
raslede længe med den, inden han naaede at
faa de to Stikker op. Men der var ikke et Se-
kunds Tøven eller Gtæned i hans Hjærne —:
straks i samme Nu, hvor Ssumichin havde fore-
slaaet dette her med Lodtrækningen, var der
dukket en Plan op i hans Hovede. Hvorfra den
kom, vidste han ikke rigtig. Det forekom ham
bare, at det var, som laa der — enten her nede,
hundrede Favne under Dagen, eller ogsaa dy-
best inde i hans Hjærne — en eller anden selv-
virkende Mekanisme, .der baade havde givet
ham denne Plan og Viljen til at udføre den.
Og saa knækkede Svarrer, hastigt og sagte,
Hovederne af begge de to smaa Træstykker, og
saa gemte han de afbrudte Ender i sin venstre
Haand.

»Værsgod. Klar!" — sagde han og kunde selv
høre en vag Triumf i sin Stemme — , Alt klar!"

Ssumichin vendte sig om. Hans Ansigt var
saa roligt, atdet gavet Gispi BrystetpaaSvarrer—:

»Nu gælder det rigtignok om, hvem der er
den heldige!f — sagde han og søgte at gøre
sin Stemme feberhed som af Spænding.

Ssumichin lo igen med denne sagte og lige-
som viljefødte og sikre Latter —:

rJa!f sagde han saa, og hans Mund blev
pludselig ganske rolig — ,der afhænger rigtig-
nok meget af dette Øjeblik!"

Et Sekund tøvede han endnu, uden at løfte
sine Øjne imod Svarrer — og det var som om
der gik en Frysning gennem hele hans Skikkelse.
Saa strakte han Haanden op imod de io hvide
Spidser, der sad som ganske smaa, blottede
Tænder imellem Svarrers Fingre,

Han tog fat i een af dem og trak til —:

»Naa!f€ — sagde han — og det stod klart for
Svarrer, at Ssumichin havde sagt denne Sæt-
ning, endnu inden han havde faaet draget sin
Tændstik helt frem — ,Saa var jeg altsaa den
uheldige!"

Svarrer stod uden at røre sig —: ja, tænkte
han, det var jo i Grunden dumt, at han havde
knækket begge Hovederne af. Det havde slet
ikke været nødvendigt —: ja, Svogeren havde
virkelig Ret: han havde saamænd altid været
uheldig, denne Ilja, ligegyldig hvad han saa tog
sig for! Om der saa havde været ni Tænd-
stikker med Hovede, og bare een eneste uden,
saa havde Ssumichin ganske bestemt faaet fat
i denne ene!

Svarrer lod den Tændstik, der var tilbage i
hans Haand, falde ned paa Gulvet, uden at
tænke over det førend det var sket — og saa

-gav det et Krampesting igennem hans Bryst;
og han stirrede forvildet, maabende, harmfuld
mod sig selv ned paa den lille hvide Pind, der
ligesom blev større paa det brune Gulv.

Men Ssumichin stod allerede med Ryggen
til, bøjet over Instrumentkassen, og rodede i
den med begge Hænder. Det gav smaa Klirr og
Smæld.

»Brug nu Tiden godt!" — sagde han, uden
at vende sig om, og Svarrer hørte det lille
Knæk, da han aabnede en Kniv — ,0g hils dem
allesammen derhjemme. Og hils Anna Pavlovna
og sig, at hende tænkte jeg allermest paa!

Hører du! .

Svarrer syntes, at Ssumichins Stemme var
bleven saa tyk —:

»Naa — ja. Naturligvis!f — sagde han, og

det var som om Navnet Anna Pavlovna sad som
en flængende og blødende Byld ved hans Hjerte.
Og derfor ventede han utaalmodigt paa at den
anden skulde besørge Resten: der var virkelig
ingen Tid at give væk —, Naturligvis hilser jeg
dem fra dig! Det behøver du ikke — —"

Men det var som om Ssumichin slet ikke
hørte hans Ord. Han havde rettet sig op —
stadig med Ryggen til — og stod og stirrede
frem —:

»Ja!"€ — sagde han, og Svarrer syntes at han
var en halv Time om at sige den Sætning —
»hils især Anna Pavlov "1 ;

Hun holder meget af dig!f — og han drej-
ede, en Hundrededel af et Sekund, sit Ansigt
om imod den anden, og det var graaligt hvidt.

Saa nikkede han, en eneste Gang, og straks
efter hørte Svarrer en dyrisk, rallende og kval-
mende Lyd. Ssumichin satte den venstre Fod
et lille Skridt frem, og saa faldt han, næsegrus,
med to dumpe Brag, først ned paa Hjørnet af
Instrumentkassen og saa paa Gulvet.

Paa Væggen, lige udfor det Sted hvor hans
Hals; havde været, var der en stor, ligesom
sprængt Plet — som havde en spøgefuld Maler-
svend, med en tyk Pensel, tjattet en Klat rød
Farve ud dér.

Svarrer maatte gribe fat i Bordkanten, og et
Øjeblik stod han, med ravende Sanser, og havde
Øjnene klæbede fast til den graa Skikkelse der
laa og flimrede i Krampe derhenne.

Ssumichins venstre Haand ligesom haltede
en Gang henover Gulvet, saa laa han stille.

»Jal" — sagde Svarrer, halvt højt, og blev
ved at staa bøjet frem og stirre derhen — ,han
er død!"

Men i samme Nu havde Havbundens Åar-
tusindstilhed, som med en svampet Haand,
BESDBT ham i Struben bagfra. Lydene fra hans

lod rejste sig som Klipper op over den mile-
store Tavshed. Og gennem Rummets Staal-
vægge sivede der, usigeligt uden Lyd, en slimet
og nubrende Kulde ind over hans Hud. i

Han hørte sit Hjærte slaa og mærkede de
skarpe og tunge Pulsslag i sine Tindinger, som,
stod han i et Kirketaarn hvor Klokkerne klem-
Lee: Og saa skreg han, det samme Raab som
ør —:

»Luk op!" — hans Stémme rejste sig og sank
sammen i de.to Ord, som var den en Hund der
bliver slaaet for Panden.

Men saa krummedes han ned: for han saa”
for sig, hvordan hans Skrig væltede sig afsted
til alle Sider igennem Vandet, der blev ved at
Vieg bort under Lyden og ikke nogensinde vilde
lade den standse. FEST

Og han blev staaende, knækket fremover i
Hofterne, og med lang Hals og følte det, som

,havde Lyden. slaaet sine Negle i hans Hjærne

og halede den ud med sig i lange Taver, for
ikke at blive alene.

Han mærkede, hvordan Fibrene blev spændte,
indtil de klang i Vandets Kulde — og saa
sprængtes de, een efter een. Og da den sidste
var bleven revet over — ligesom med et Klinger

- af en Knivsegg — var der, med eet, ganske lyd-

løst rundt om ham.

Saa rettede han sig op med et Ryk — drevet
uden at ane det, af en eller anden Drift der
sad i ham — og gik hen til Døren med Kniven
i sin Haand. Hans Ansigt hang, som en kalket
Klud, nedenunder hans sorte Haar.

Med begge Hænder tog han fat om Kniv-
skæftet, og begyndte at føre klages idsen ind
HOP. Træet, der gav en spragende Lyd under

taalet.

Luften var tyk og betændt, og der var en
oversød Smag af Blod om ham. Igennem den
flade Dunst kunde han skelne den bitre Syre-
aande fra Akkumulatorerne, der stod inde under
Bænken og holdt Lyset vedlige.

Han stod, med Fødderne. langt fra hinanden,
bøjet ind imod Døren, og hans Skygge laa i en
urolig Klynge — som en Hund under onde
Drømme — nede paa Gulvet.

Træfliserne spræsede af og faldt ned, eller
de sad som brunlige og blanke Modhager ned
langs Rillen som han gravede.

Han kom til at skære sig i den venstre
Haand, men følte det ikke. Først længe efter
saa” han, tilfældigt, at Splinterne var røde Saa
standsede han i sit Arbejde, og stirrede maa-
bende ned paa Gulvet. Med eet rettede han
sig op, der røg et Hyl igennem hans Nerver —:
og saa skottede han hen til den store, røde
Plet paa Væggen bag ham.

., Der gik lang Tid inden hans Hænder gav sig

til Arbejdet igen og paany sprang op og ned
langs Døren. Han støttede Panden imod Fyl-
dingen, der var kold som en Isplade, af Vandet
derudenfor. Aandedrættet gik som en Skrabe-
ske i hans Hals. Og Minutterne silede, eet efter
eet, som Syrepletter ind i Hjærnen paa ham.

Saa standsede han, tilsidst, og rettede sig
langsomt op. Lidt efter lidt følte han det som
kom hans Liv — milelangt borte fra — ad
smertefulde og skærende Veje listende ind i
ham igen. Han prøvede paa at dreje Halsen
og se sig om —: Ja/'han var færdig. Rillen i
Døren var klar. Hele Vejen rundt langs Fyl-
dingens Kant var der gravet en Rende ind i
Træet, saa at der kun behøvedes et Skuldertryk
for at sprænge Vejen fri.

Han følte i sine Lunger, at Luften var som
Blystænger at suge ind. Arbejdet sad som en
Staalspids i hans Ryg, ovenover Lænderne.

Han vendte sig ind imod Rummet og saa”
hen mod det Hjørne, hvor Ssumichin laa; og
paa een Gang opstod der en hed og sød Rørelse
inde i ham: .ja, der laa hans Svoger 'henne!
Og han var død. Han havde selv dræbt sig!
Men —: jo, han skulde nok huske at hilse Anna
Pavlovna. Ssumichin kunde være ganske rolig.
Det skulde være det allerførste han. gjorde. Ja
det allerførste! — naar han kom hjem,
altsaa!

n»Alting er klart!" — sagde Svarrer, og kunde
selv høre sin Stemme,' den var ganske stilfær-
dig, ok tikes om saa blød — ,alting er klart.
Der behøves ikke andet end et Skuldertryk, saa
er Døren aaben. Bare at kaste sig, med al Kraft,
lige ind imod Døren, saa er Vejen klar.

Og saa hilse Anna Pavlovna!"

Svarrer saa' ned og iagttog, at han havde
taget sit Lommetørklæde frem og var ved at
gnide sine Hænder rene. Han løftede den højre
op imod Lyset for at se bedre. Et Øjeblik kom

han til at smile over sin Tankeløshed, og saa +

gik han hen til Forbindingskassen,
hvor der var Borvand og Karbol.
Undervejs støttede han sig til Bor-
det og følte sine Ben som om de sov.
Ja, tænkte han, det var jo heller ikke
saa underligt, oven paa dette her
Arbejde. Men nu var alting jo og-
saa klart —: der manglede bare det,
at en eller anden satie Skulderen
til og smækkede Døren ind. Saa
var Vejen beredt. Saa kunde han
gaa hen og hilse Anna Pavlovna!
Han satte sig ned paa Kanten af
Instrumentkassen og strakte sine

i

- Hjærne.

DYBETS ORM

Ben ud fra sig. Det var, som var hans Knogler
lumskeligt betændte, eller som havde Blodet
sivet sig ind i Benvævene og gjort dem til
Brusk. Det var egentlig en rar Følelse, oven
paa Trætheden saadan en fløjelsagtig
eller grødlignende Fornemmelse, syntes han.
Og Arbejdet var jo forbi —: alting var i Orden!
der manglede bare at Anna Pavlovna skulde
sætte Skulderen til den Dør!

Svarrer strøg sig engang over Øjnene og
vidste ikke rigtig, om det var Laagene eller
Fingrene der var saa tykke. En af Delene vej-
ede for meget — og det gjorde saa godt at lukke
Laagene til. Og der var jo Tid nok. Anna kunde
ikke være her med det samme, det kunde ingen
forlange — — og ellers var alting klart!

Der gled en langsom og lunken Vægt ned
over ham — først over Ansigtet og saa over
Brystet; noget der gjorde ham det vanskeligere
at trække Vejret paa rette Maade. Han be-
stemte sig til at løfte den højre Haand for at
skubbe dette her bort. Men saa saa” han, at
det var jo Anna Pavlovna. Han tænkte et Se-
kund paa at rejse sig op og sige til hende, at
Ssumichin havde jo bedt ham saa meget om at
hilse hende fra ham. Men hans Ben laa saa
godt, og saa nænnede han ikke at forstyrre
dem. Han nøjedes med at slaa en Smule ud
med Haanden — og derved gled han ned fra
Kassen som han sad paa.

»Ja!f€ — sagde han, og undrede sig vagt
over denne Bevægelse — ,Alting er klart. Hil-
sen fra Ilja!f£ — og saa tog han hendes Haand

ind imellem sine og gav sig til at stryge sagte
henover den.

Men det var som raslede der en ganske
langsom Kulde ud fra hendes Fingre. Først
følte han den i sin Haand, og saa bugtede den
sig, som en Vandslange, op langs med hans
Årm og naaede gennem Halsen ind til hans
Han blev ganske kold paa Indersiden
af sine Øjne, og saa lukkede hans Laag sig op
med eet. Idetsamme vidste han igen hvor han
var. Han rettede sig op i Sædet og
saa”, at det var Ssumichins Haand
han sad med. Der var
en tynd Guldring paa
den lille Finger — det

——

==
- vere
CE CAR

Han rettede sig op i Sædet og saa, at det var Ssumichins Haand han sad med.

HJEMMETS NOVELLER

var som Ringen paa et Dørhængsel, syntes
han.

Saa gik Livsviljen som en Fakkel igennem
ham, og hans Blod brusede op, indtil det sur-
rede som en Mølle i Ørene paa ham. Han
rejste sig op i et Spring og løb hen til Bordet.
Hastigt — følgende den Plan som et eller andet
inde i ham havde lagt allerede for Timer siden
— hurtigt tog han med begge Hænder fat om
Blikkassen, hvor de steriliserede Bind laa. Han
rev Laaget op og rodede Indholdet ud, hulter
til bulter. Saa lod han Fingrene glide hen over
de røde Gummilister — der sad som Læber om
Kassens Aabning — for at føle, om de sad fast,
saa at de kunde lukke hermetisk som de skulde.
Han klemte Laaget til igen og spændte Rem-
men, der gik ind i Haandtagene, fast til sine
Skuldre, saa at Kassen hang som et stort
Svømmetornyster paa hans Ryg.

Han stillede sik. op mod Rummets Bagvæg,
stemte den højre Fod derimod, følte sine Lun-
pe suge Vejret dybt til sig, og i to Sprin

astede han sig, med højre Skulder forrest, in
imod Døren.

Stødet ligesom slog hans Hjærte fladt, og
der bulnede en knagende Smerte ud i Skul-
deren paa ham. Men Døren rørte sig ikke.

Igen løb han hen til Bagvæggen og vilde
forsøge en Gang til. Men i samme Nu sprængte
Trykket derudefra 'Fyldingen ind. Det gav en
bragende Fræsen. Selve Staalrummet gjorde et
Hop opad, som for al give Luften fra sig. Et
lille Klinger af Glødelamperne der sprang. Saa
havde Vandet fyldt det hele, og rev alt hvad
der var derinde, med sig ud i en kogende
Hvirvel.

Et Sekund stødte han sammen med et eller
andet og slog til alle Sider. Han mærkede Op-
driften som en Luftboble under sit Hjærte. Saa
gik der som en Istap af frisk Luft igennem
hans Lunger, og han forstod, at nu var han
kommen op til Overfladen. Han pjaskede med
Årmene Basa at det var lys Dag endnu. Stum-
per af et Bord flød paa Vandet tæt ved ham.

Han blev omspændt af en stor og salig Træt-
hed, og saa lukkede hans Øjne sig til, uden at
han vidste det. — — —

Dr. Svarrer — min fordums Skolekammerat
— har selv fortalt mig alt hvad der var hændet
ham ombord paa .Petropavlovsk". Men det er
først gennem et Par Maaneders Arbejde, at det
er lykkedes mig at faa skelnet imellem de Be-
givenheder der virkelig havde fundet Sted —
og dem er det, jeg har gengivet ovenfor — og
de der kun eksisterede i hans Hjærnes Feber.

Og jeg har kaldt denne Beretning for .Dybets
Orm". Fordi jeg forstod: at Bevidstheden om
dét han havde begaaet dernede paa Havbunden
udenfor Port Arthur, den blev ved at leve som
en uudryddelig Gift, eller som en Øgle, inde i
hans Hjærne. Og den drev ham tilsidst —
netop selve den Nat, hvor han fortalte mig det
altsammen — til at udføre en ny, ganske lig-
nende Handling. —

Det er idag omtrent et Fjerdingaar siden, at
jeg en Aften var gaaet ind i den store Hotel-
restaurant paa Raadhuspladsen. Jeg var lige
kommen indenfor Døren, saa var der een der
greb mig i Ærmet. Jeg drejede Hovedet og
saa” at det var Svarrer.

I sin Tid havde vi været en hel Del sam-
men, han og jeg. Men saa gik jeg paa Officers-
skolen, og han studerede til Læge, og vi traf
ikke mere hinanden. Ifjor Foraar hørte jeg,
at han var bleven forlovet med Frøken Anna

Pavlovna Ssumichin, der var Datter af den tid-
ligere, russiske Gesandt her i Byen. Og det
blev sagt mig, at Svarrer og hans Svoger —
gennem Familieforbindelser i St. Petersborg —
havde faaet Tilladelse til at gøre et halvt Aars
Lægetjeneste i Manchuriet. Naar han kom hjem
skulde Bryllupet staa. —

»Hør! Hermanns!" — sagde han, da jeg
vendte mit Hovede imod ham; han havde rejst
sig op fra det lille Bord han sad ved, og lod
sin Haand blive liggende paa min Skulder —
»Goddag. Det var morsomt at se dig.

Det er min Kone!

Og min Ven Hermanns — du véd!

Sæt dig nu ned hos os. Der er ingen andre
Pladser at faa. Her er altfor mange Menne-
sker!” — Han vendte sig om og fik fat i en
Stol, imens jeg bøjede mig for at hilse paa
hans Hustru.

Fru Svarrer nikkede, og der gik, et Sekund,
et ganske lille Smil over hendes Mund, der var
stor og fuld og rød i hendes blege Ansigt, hvor
det sorte Haar sad i en Frisure langt ned over
Panden —:

»Jeg kender saa godt Deres Navn, Herr Her-
manns. Min Mand har talt om Dem. Jeg har
ogsaa læst et Par af Deres Bøger.

Værsgod, vil De ikke sætte Dem ned!" —
Hun talte hastigt og ujævnt, og hendes Øjne
blev ved at. glide bort fra mig — som kunde
de ikke engang et Sekund undvære, Synet af
hendes Mand. ;

Svarrer hjalp mig Frakken af —:

»Jeg er jo kommen hjem for et halvt Aars-
tid siden!" — sagde han og hængte mit Tøj op
paa Knagen bag Bordet — ,jeg var ovre i Man-
SOME — og har en lang Historie at fortælle

ig! :

Sæt dig ned og sig mig, hvad du vil have
at drikke — — og om en Timestid gaar jeg
med dig hjem. Jeg har altsaa noget at for-
tælle.

»Jalf — sagde han og lo igen — ,du kommer
til at sen alene hjem, i Aften. Saa skynder du
dig i Seng og lægger dig til at sove. Og drøm-
mer om din Mand.

Ikke sandt, er det ikke saadan man siger?!"
— han drejede sit Ansigt mod mig, og blinkede
hastigt med det højre Øje, som vendte bort fra
hende.

Der' gik en vag Følelse af Ubehag igennem

g —:

»Jeg kender Dem meget godt fra Gaden,
Frue!" — sagde jeg og bøjede mig smilende
frem imod hende — ,jeg har set Dem tit. De

-

kom saa ofte paa Kunstmusæet, sidste Vinter?”
— Jeg huskede, at jeg mange Gange havde
maattet betvinge mig for ikke at vende mig om,
naar jeg mødte hende, for at se længe efter
hendes slanke og rejste Skikkelse, hvor den
korte og ganske løse, sorte Kaabe gjorde hendes
Hofters og Bens Linie saa stærk og fuld.

»Det var inden vi blev gift. Nu studerer
hun Renæssancen —: og Borgia'erne!« — sagde
Svarrer og sendte hende et hastigt og ligesom
pludseligt Blik; først nu lagde jeg Mærke til
at han havde Lorgnetter paa— og det forekom
mig, at hans Øjne var blevne mindre end før:
det var, som kunde de ikke taale Lyset her-
inde — nu har vi boet paa Landet i nogle
Maaneder. Det morede min Kone — men ikke
mig. Saa vi er flyttet her til Byen igen! —

Jalf — han lænede sig frem og talte igen
sagte og indtrængende, som var det en Sag af
yderste Vigtighed han fortalte — ,jeg gaar jo
med dig, saa skal du høre om det altsammen.
(kann Hustru gaar alene hjem og skynder sig
i Seng!- K

Fru Svarrer lo ganske lidt — en underlig,
ligesom hjælpeløs Latter —: .

»Åa, ved du hvad!" —
sagde hun — ,du kan da
ikke saadan uden videre invi- ii
iere dig selv i; " PER 1
hjem til Herr : a
Hermanns. Gaa i" AED ts
du hellere med VSSE (TSA TO er

mig. Det er slet ANES Hen å

ikke sikkert at F
det passer din
Ven at have dig 10 SR
i Aften — —!" ==

Dr. Svarrer ”

lo og klappede sa 155
mig paa År-
men —:

»Hør hvor 2
pænt hun kan -sorsæs ere å
ordne det alt- ==="

sammen, RR
hvad?" ms MR
0 Var det %
ikke meget be-
dre, at vi bad
din Ven komme
hjem til os en

Aften?" —
spurgte Fruen,
og da hun dre-
jede sit Ansigt
ind imod mig,

saa” jeg, al

sg hl rd; fm .
2: ig — ' Bo 5 er
: El FU "KR ENG
ta. SN MÆGS
; SED] ES Sø |

DYBETS ORM

ligvis. Ikke sandt?” — Og igen blinkede |han
til mig. ;

Der gik den samme Ubehagsfølelse igennem
mig som før, og jeg kunde selv mærke at mine
Øjne blev kolde, mens jeg saa” paa ham —:

»Ja!"" — sagde jeg med en kort og før
Stemme — ,ganske oprigtigt, du maa ikke blive
vred: men jeg er nemlig meget træt i Aften,
saa jeg havde tænkt mig at gaa tidligt i Seng!"

Der gik en Herre forbi vores Bord, og lod
sine Øjne blive hæftende ved Fru Svarrers
hvide Ansigt, der saa” saa fremmed ud, under
det lave og sorte Haar. I samme Nu bøjede
Svarrer sig tæt hen til mig, og satle sin Mund
helt op mod mit Øre —: ,Stille!f — hviskede
han og greb om min Arm og knugede den
imens han talte — ,sig ikke mere om den Ting.
Jeg kan ikke gaa hjem med min Hustru i Aften.
Det er
ganske
umuligt.
x Jeg skal

fortælle
> Dig hvor-
gl for — bag-

; efter!=

Saa rettede
han sig op, nik-

kede betyd-
ningsfuldt og

—

==." afgørende til

VENN | mig, og vendte
og Ansigtet om
| imod sin Hu-

G

bÅ

U

stru —: ,Saa'
du den Herre
der gik forbi
og stirrede paa
dig? Jeg hvi-
skede lige til
min Ven, at det
er den be-
kendte Forfat-
ter, som har
giftet sig i disse
Dage. Én gam-
mel Mand, med
en ung Kone!
De elsker hin-
anden. Det er
henrivende. —
Jeg kenderham
ikke nøjere!
Gør du?" —
med etRyk dre-
jede han sig om
til mig. Og

RY

EN =. FOD
i

re FAN

der var som først i dette
en Bøn ik GS AGRE SEE SS ESKE. SER Øjeblik forstod
an drejede sit Ansigt mod mig, o nkede hastigt d det højre Øje, jeg:
hendes ganske 5 ” som vendte SOE fra hende. SEE SA I DEN JEg dE-der

sorte Øjne. El-
ler maaske var
det den røde Skærm
Bordet foran hende,
fugtigt.
Svarrer lo igen —:
Læg Mærke til det!" — sagde han og ryn-
kede sine Br n, imens han blev ved at le højt
med sin usikre og famlende Latter — ,læg
Mærke til, hvor ivrig min Hustru er efter at
faa mig med hjem, hører du. Skulde man ikke
tro, at hun havde en eller anden ganske be-
stemt Hensigt?" — Det gav et Ryk i Fruen, og
han skyndte sig at tale videre —: ,,Viser det
ikke, at jeg er en god Æglemand — hvad?
Eller ogsaa, at hun er en god Hustru, natur-

aa Lampen, der stod paa
er gjorde hendes Blik saa

maatte være et
eller andet —
noget ubegribeligt, noget ufatteligt — som tvang
ham til at spille denne Komedie overfor hende.
Jeg ved ikke selv mere, om det var en urolig,
smertefuld Medlidenhed — eller om det maaske
kun var Nysgærrighed og Træthed tilsammen—:
men jeg følte, at jeg havde ikke mere Styrke
nok til at nægte ham Lov til at gaa med mig
hjem. Ganske vist, tænkte jeg: hans Hustru
vilde aabenbart helst ikke have det. Men,
aa den anden Side: han "skjulte jo ogsaa
or hende. at det var mere end en løs og
tilfældig Idé hos ham. Maaske var det
rigtigst imod dem begge to, at han gik med
mig! —

HJEMMETS NOVELLER

Et Øjeblik efter skød han sin Stol bort og
rejste sig op —:

«»Naa, min Ven!=€ — sagde han og stødte let
til mig under Bordet med sin Fod — ,skal vi
saa gaa? Vi sætter min Hustru op i en Spor-
vogn. Hun kan køre lige til sin Dør. Ikke
sandt? Det regner, Stormen hyler, Vejret er
slemt!=

Jeg rejste mg op, tog Fru Svarrers Kaabe
og hjalp hende den paa —:

»Lad ham ikke gaa med Dem!" — hviskede
hun i det samme, hastigt og sagte. Men Svar-
rer havde alligevel hørt det. Han strakte sin
Haand ud og klappede hende paa Ærmet —
ligesom før — med de yderste Spidser af sine
Fingre —:

»Læg Mærke til det!" — sagde han til mig,
og jeg følte at der laa en feberkogende Alvor
bag hans Stemme — ,læg vel Mærke til, hvor
gærne hun vil have mig med hjem! —

Ja — saadan er det at være gift!"f — Og han
løftede spøgefuldt Hænderne i Vejret.

Der gik et Ryk igennem hendes Skuldre, der
var smalle og skraa og styrkeløse som et Barns,
og saa bøjede hun Nakken bagover og drejede
Hovedet, saa at jeg saa”, at hendes lille Ansigt
var bleven ganske hvidt —:

»Ved De hvad jeg tror, Frue!” — sagde je
smilende, mens jeg forsøgte at vise hende, me
mit Blik, at jeg mente mine Ord alvorligt —
rJeg tror virkelig, at det er klogt at lade Deres
Mand gaa med mig hjem. Jeg selv er forfær-
delig nysgerrig efter at høre, hvad han har at
fortælle. Jeg ryster helt af Spænding — og jeg
synes virkelig, at Svarrer er ligesaa ivrig!

De skal se: hvis vi ikke faar Lov til at ud-
lade os, saa bliver vi begge to helt daarlige!"

Hun nikkede til mig og jeg kunde se, at hun
havde forstaaet mig —:

r»Aalf — sagde hun, og forsøgte af al Magt
at smile — Ja, naar det er saa slemt, saa nyt-
ter det naturligvis ikke at sige imod!

Men kom nu ikke for sent hjem!" — hun
saa” et, Øjeblik hen til Svarrer og drejede sig
saa om imod mig igen. — ,Lad ham nu ikke
lre Home altfor længe hos Dem!

e Ȏ

Vi gik ud af Kaféen og maatte løbe for at naa
Vognen, der allerede holdt paa Stoppestedet:

»Javel. Javel!" sagde han og nikkede til
hende; hun stod — som frøs hun — og klemte
sine Arme ind til Kroppen og bøjede sig ned
over Kanten af Platformens Rækværk — ,,Skynd
dig bare at gaa i Seng og læg dig til at sove.

Jeg skal nok ikke komme for sent! "

Det lover jeg dig!" — og jeg saa” — og
følte, at ogsaa Fruen havde lagt Mærke der-
til — jeg saa': at han fnisede ganske sagte,
mens han sagde de sidste Ord. ,

Klokken foran gav sin flade Lyd, det ruskede
i Vognen, og saa kørte den afsted.- Jeg blev
ved at se efter Fru Svarrers hvide Ansigt, ind-
til Sporet drejede om — saa vendte jeg mig om
fond ham. an havde taget sin Hat af. o
tørrede sin Pande med Lommetørklædet.
Skæret fra Lygten var hans Ansigt bleggult, og
alle Trækkene ligesom forvildede —:

»Gud være lovet!f — sagde han og greb
voldsomt rundt om min Arm. —,Det lykkedes!
Gud være lovet!

Spørg mig ikke om mere. Jeg skal fortælle
det altsammen. Forstyr mig ikke —: jeg maa
samle mine Tanker.

Naar vi kommer hjem til dig, skal du faa
DE. Historien. Fra Ende til anden. Kom
saalf — —

Et Par Gange undervejs prøvede jeg paa at
tale til ham, men han virrede blot med Hove-
det og svarede ikke. Og ganske langsomt følte
jeg det, som blev mine Nerver smiltede af hans
Færd: det var i Grunden dumt, det var dumt,
det var ufornufltigt af mig at tage ham med mig
hjem, tænkte jeg. Hvad var der i Vejen med
ham? Var han syg, var han drukken — —?

Og en Tid kom jeg til at mindes, at jeg
havde jo læst flere Beretninger om, at Menne-
sker der havde været med i denne Krig, de
havde faaet deres Nerver og Tanker ligesom
sprængte eller knuste under Larmen og Feberen
derovre, Jeg mærkede en dump og tung Uro
spænde sig ind over mig og ligesom ruske i alle
mine Fibre.

Saa var vi ved min Gadedør —:

»Hør! — ganske oprigtigt!" — sagde jeg og
blev staaende paa Stentrinet — .sig mig —
synes du ikke, at det alligevel er for sent nu!

Oprigtig talt: jeg er meget træt. Og nervøs!"

Men han slog ud med sin Haand, og jeg
vendte mig ind imod Gadedøren og lukkede op.

Han hængte sit Tøj fra sig i den lille Entré,
og vi gik ind i min Stue. Jeg pegede paa Di-
vanen der staar bag mit Skrivebord, rakte ham
Cigaretter, tændte selv een og gav mig til at
gaa op og ned —:

»Hvad vil du mig saa? —- spurgte jeg til-
sidst — og følte selv, hvordan Smitten fra hans
Nerver greb dybere og dybere ind i mig. Jeg
skelnede det som en vag og grundløs Harme
imod ham — ,hvad er altsaa Meningen med
delte her?"

Han stod henne ved Vinduet, med Ryggen
imod mig. Saa drejede han sig langsomt om
til mig — og det var som gik der et Skud
igennem mig, da jeg saa” hans lange og farve-
løse Ansigt hænge som en Fosforplet midt i de
mørke, svære Gardiner.

Saa begyndte han at fortælle — alt det som
jeg har skrevet ovenfor, om ham og Dr. Ilja
Ssumichin. Jeg sad sunket sammen i en Stol,
og kunde selv mærke at mine Øjne, maaske i
et Par Timer uden Afbrydelse, uafladeligt havde
været rettede paa hans hvide Ansigt. Nu 'og
da løb der som en lang og besværlig Rysten
igennem mine Nerver. Og jeg ved nu — bag-
efter — at der var Øjeblikke, hvor min Hjerne
var Saa lammet af det han fortalte mig, at jeg
tilsidst ikke vidste, om det var ham der talie
i Feber, eller om jeg selv var syg.

Og da han endte med at sige, hvordan den
salige Træthed fyldte ham, da han var kom-
met op til Havfladen — saa vilde jeg have Vis-
hed, og jeg bøjede mig med eet frem imod
ham, strakte en Haand ud og sagde —:

»Javel! Men — Ssumichin! Hvad han?!" --
og jeg huggede, som med et Stød, mine Blikke
ind i hans Øjne.

Han nikkede ganske svagt —:

»Ja!" svarede han saa — — og jeg forstod
af hans Ord, at hans Hjærne kande ikke mere
skelne mellem Sandhed og Feber: — ,Ja —
naturligvis. Vandet rev ham med ud, sammen
med mig. Vi fulgtes ad op. Det var første
Gang jeg saa” ham, —

Anden Gang, det var altsaa da Japanerne
fandt os begge to. Dagen efter. Eller hvor-
naar det nu var.

Den første de saa”, det var mig. Saa halede
de mig op og salte mig i Baaden og lagde et
gult Tæppe over Skuldrene paa mig. Det var
godt varmt. ;

Saa gav de sig paa een Gang til at raabe
noget, allesammen, og pegede ud.

ig Eee

Jeg forstod godt, hvad der var paa Færde.
Jeg rystede paa Hovedet ad dem —: Nej, sagde
jeg til dem — det hjælper ikke noget. Det er
min Svoger. Han hedder Ssumichin. Han var
Læge — og han er stendød. Han har selv
skaaret Halsen over paa sig!

Det hjælper ikke noget!

Lad ham ligge! —

Men der var ingen af dem der brød sig om,
hvad jeg sagde. Og saa fik de fat i ham og
lagde ham nedenfor mine Fødder. Han laa
med Ansigtet nedad, hele Tiden. Hvorfor, det
ved jeg ikke!"

Jeg lænede mig tilbage i Stolen, og følte som
en Frostknude gaa igennem mine ÅAarer —:

»Godt!f — sagde jeg, uden at vide mine
egne Ord — ,det var første Gang og anden Gang!

Men saa tredje?"

Svarrer stod og rokkede. Han lukkede sine
Øjne langsomt til. Og jeg saa” at der gik som
en hoppende Krampe henover hans Mund —:

»Tredje Gang!f — sagde han saa, og hans
Stemme var paa een Gang bleven en anden:
han talte ganske sagte og i en Tone, som var
der et sygt Menneske der ikke maatte forstyr-
res —: ,Ja. Jeg ved ikke hvorfor.

Tredje Gang har han ikke vist sig for mig.
Men for Anna Pavlovna!

Hører du: han har vist sig for Anna Pav-
lovna. Han har taget hende fra mig. — Hvor-
naar han har talt med hende, det ved jeg ikke.
Men efter at vi var bleven gift, naturligvis.

En Nat, altsaa — antager jeg!

Og han har fortalt hende dette her med
Tændstikkerne, begriber du. For at hævne sig

==
Fem mn:
Farmers

SE Rimes ER
SR Se

X ere ——.
E
ER

Det var som om al Vilje til Livet var veget fra hendes Øjne.

11

DYBETS ORM

aa mig!€ — Han standsede med et Ryk, og
liked sine Øjne ganske langsomt. Hans
Stemme blev ved at være hæs og blød —: ,Ser
du!” sagde han, og igen dansede der derne
Skælven om hans Mund — ,i gamle Dage holdt
hun af ly, Hører du: jeg vil sige det til dig,
rent ud! Hun elskede mig. Der var ikke den
Ting hun ikke gjorde for min Skyld. Hun blev
et helt andet Menneske, dengang vi blev for-
lovede —: i alle mulige Ting mente hun saa-
dan og gjorde saadan, som hun vidste, at jeg
ønskede det!

Forstaar du altsaa: der er slet ingen Tvivl
om, at hun elskede mig. Aa, sagde hendes
Broder: vi har slet ingen Søster mere, fordi vi
har faaet en Svoger!

Ikke sandt?!"

Jeg havde rejst mig op og stod ved Siden af
ham. Jeg løftede min Haand op paa hans
Skulder og forsøgte — nervøst, ophidset, rystet
som af en Ild i mig — at sige til ham, at han
tog fejl, hun elskede ham jo endnu, det var jo
kun en meningsløs Idé af ham, dette her med
at Ssumichin havde talt med hende.

Men saa blev hans Ansigt lidt efter lidt
anderledes — og der kom det samme halvt
forvildede og halvt triumferende Smil, som der
havde været inde i Kaféen.

»Naa!f — sagde han og klappede min Arm med
to smaa Slag — ,du skal ikke være ked af det.
Alting er lykkedes for mig. Jeg er klogere end
hende. Nu skal du høre.

Jeg kom jo hjem, og vi blev gift. Og jeg
fortalte Anna Pavlovna hele Historien — und-
tagen dette her, med at jeg havde knækket
begge Hovederne af Tændstikkerne.

avel, vi blev gift, og jeg havde faaet et Kald
ude paa Landet. Det var rigtig godt, et ud-
mærket Kald. Jeg tjente brillant.

Men der var én Ting: ser du: der var meget
langt til By, og derfor maatte jeg ogsaa være
Apotheker selv. Er du saa med: jeg havde et
helt Værelse fuldt af Gift!

Dengang var det at jeg opdagede, at Anna
Pavlovna havde talt med Ilja. an havde sat
hende op mod mig. Hun prøvede at stjæle af
Giften. Jeg er ganske sikker paa det. Jeg kunde
se det paa hendes Øjne, hvordan de fulgte mig
allevegne. Evig og altid. Hvor jeg saa gik,
stirrede hun efler mig.

Hvad ser du efter, spurgte jeg. Ingenting,
svarede hun, og jeg saa”, at hun blev hvid
i Ansigtet. Men forstaar du: ,ingenting," sagde
hun — javel, men vi Læger véd, at
Mennesker ser aldrig efter ,ingenting".
Der er altid et eller andet ganske
bestemt vi ser efter!

Og hendes Øjne veg ikke fra mig.
Naar Jeg kørte ud paa Besøg, saa løb
hun ned igennem Fercen og stod henne
ved Hjørnet, oppe paa den store Sten,
og vinkede efter mig, for at minde
mig om, at hun vilde blive ved at se
mig. Naar jeg kom hjem igen, saa
stod hun allerede ude paa Bakken og
stirrede efter mig, og holdt Haanden
for Øjnene, for at jeg ikke skulde se,
hvordan hun saa” lige igennem mig.

Han havde sat hende op imod mig.
Han forlangte, at hun skulde hævne
man paa mig. Ikke sandt, begriber du
det ?=

Han tav et Øjeblik og lænede sin
Pande mod Kanten af min Reol.
Saa smilede han igen og talte
videre:

HJEMMETS NOVELLER

»Men jeg var jo altsaa klogere end hun, kan
du nok tænke dig!

Godt, sagde jeg en Dag til hende: det er
meget kedeligt, men jeg overanstrænger mig
herude. Jeg maa sælge det hele og flytte ind
til Byen. Der er ikke noget at gøre ved dét!

Hun græd jo, forstaar du: Aa, sagde hun,
og her er saa smukt, herude, Og vi boer saa
godl. Og vi har jo hinanden —!

Hører du: vi har jo hinanden, sagde hun!
Og saa prøvede hun hver Dag paa at stjæle af
Giften! Jeg kunde se det paa hende!” — Han
blev staaende et Øjeblik, som var han stivnet
i den Stilling, hvori han havde sagt sine sidste
Ord. Saa gik han et Par Skridt frem, satte si
paa min Sofa og løftede sit Hovede op imo
mit Ansigt, som jeg selv kunde føle var ganske
blegt og uden Herredømme over Trækkene —:

»Naa!= — sagde han — ,sSaa flyttede vi alt-
saa.: Det er en Ugestid siden og nu er vi hér!"

Jeg havde rejst mig op, som pisket af hans
Blik, og gik rundt i Stuen: og under Vægten af
alt åer han havde fortalt mig, søgte min Hjerne
forvildet at finde, hvad jeg skulde sige til dette
Menneske —:

»Ja!= — sagde jeg, og slog ud med Hænderne,
Gang paa Gang — ,du maa jo — — det er jo
— Tænk dig dog om!

Forstaar du da ikke, at det er jo Sygdom,
dette her. Fortæl det altsammen til din Hustru
Gaa til en Læge — —"

»Nu boer vi altsaa hér!” — sagde han og jeg
forstod, at han hørte slet ikke mine Ord, følte
dem ikke, kendte dem ikke, — ,men alligevel
tænker hun hele Tiden kun paa det samme.
Hun slipper mig aldrig af Syne! Aldrig!

Men nu, omsider, i Aften, har jeg fanget
hende!

Nu, forstaar du: i dette Øjeblik!" — Han lo
sagte og trak sit Uhr op af Lommen. Jeg havde
vendt mig med et Ryk om imod ham, og jeg
følte det, som var mit Blod med eet standset og
laa som Bly i mine Aarer —:

»Hvad mener du?" — spurgte jeg, og min
Stemme var ganeløs og tør.
»Jolf€ — sagde han og saa” endnu en Gang

paa Uhret, inden han stak det i Lommen igen:
— »Vi har hver sit Sovekammer. Det er jeg
nødt til at have, forstaar du nok! I Eftermid-
dags saa” jeg, at der var lagt i, i Kakkelovnen,
i mit. Hvorfor det, spurgte jeg hende — men
jeg vidste meget godt, inderst inde, hvad Hen-
sigt hun havde. Jeg har længe ventet paa det!

Jo, sagde hun, det er saa koldt idag!

Forstaar du: hun vilde altsaa kvæle mig
med Kulos. Det er jo bare at dreje Spjældet
om! Ikke sandt: hvorfor skulde hun ellers
pludselig finde paa at lægge i? YE ;

Og jeg klappede hende jo, og lo indvendigt,
og sag e, at saa skulde der virkelig ogsaa lægges
i hos hende. Og jeg har selv passet paa at det
blev gjort og sørget for, at det var næsten
brændt ud, inden vi gik!" j

Jeg strakte min Haand ud imod ham, og mit
Aandedræt snoede sig, som en Næve, rundt om
mit Hjærte —:

»Og hvad saa?" — spurgte jeg.

Han løftede Hovedet. trak sit Uhr frem og
prikkede med Fingeren paa det runde Glas —:

»Nu forstaar du nok ogsaa, hvorfor hun ab-
solut vilde have mig med sig hjem i Aften —
ikke sandt!

Men nu har vi vendt op og ned paa det alt-
sammen — og i Stedet for, er det os to, der
har fanget hende!" — Han gik et Skridt nær-
mere hen til mig, og satte sin venstre Haands
Pegefinger paa min Hage — det var, som gik
der en Rysten af Klamhed igennem mig —:

»Forstaar du!f — sagde han — ,Ilden var
næsten brændt ud, da vi gik hjemmefra. Saa
drejede jeg Spjældet om inde i hendes Væ-
relse —: hun kan ingenting lugte, fordi Ilden
omtrent var ude. Hun aner ikke det mindste.
Hun lægger sig til at sove. Og saa vaagner
hun ikke mere. —

Kom, nu er Klokken saa mange, nu maa det
alisammen være i Orden. Der behøves kun et
Skuldertryk, saa sprænger vi Døren. Og saa
skal vi huske at hilse hende fra Ssumichin!

Kom!" — Han tog fat i min Haand og gik
hurtigt ud i Entréen og trak sit Overtøj paa.

Jeg ved ikke selv mere, hvordan vi sa af-
sted, eller om vi har talt sammen undervejs.
Det første jeg husker er, at han vækkede Pigen
derhjemme, mens jeg blev staaende i hans
Entré.

»Hvorfor!f — spurgte jeg, og famlede efter
hans Arm. Han stod med Ryggen til mig og
tændte det elektriske Lys — ,hvorfor vil du
have Pigen med. Det behøves jo ikke. Det
haster jo. Lad os skynde os — —"

Men han løftede sin højre Haand og tyssede
paa mig. Saa kom Pigen. Hun var graa i An-
sigtet og hendes Hænder rystede —:

»Åa, hvad er der sket. Hvad er der sket!" —
sagde hun og stirrede fra ham og til mig. Men
Svarrer vinkede til hende, at hun skulde tie
stille, og saa gik han toran os ind gennem
Stuerne.

»Her!f — sagde han alvorligt, og standsede
ved en Dør og nikkede til mig — ,herinde er
det, at min Hustlru sover!"

Han smækkede Døren op og blev staaende
et Sekund.

»Kom saa!" — han løb frem igennem Væ-
relset — ,nu lukker jeg et Vindue op, saa kan
du selv se!” —

Fru Svarrer laa, med Overkroppen halvt
udenfor Sengen og Hovedet vendt henimod
Kakkelovnen — som havde hun selv søgt nær-
mere hen til den. Hendes Ansigt, der havde
været saa hvidt da jeg saa” hende om Aftenen,
havde faaet blaalige Striber og Pletter. Hendes
Øjne stod vidaabne, og det var, som om al
Vilje til Livet var veget fra dem, endnu inden
hun var død.

Tjenestepigen sank sammen henne paa Dør-
tærskelen og laa, med Hænderne klemt imod
Ansigtet, og hulkede med ganske korte, smaa
Skrig. Men Dr. Svarrer støttede den vensire
Haand til Sengens Fodstykke. Han satte den
ene Fod lidt frem, tog sit Uhr op af Lommen
og pegede med det hen paa sin Hustru — og
imens blinkede han, ligesom henne i Kaféen,
hemmeligt og betydningsfuldt til mig —:

»Self — sagde han, og det var, ,som vilde
hans Mund paa een Gang skrige og le — ,jeg
sagde dig jo, at jeg var klogere end hun!" — —

12

ille Hanne har en Bedstefar, der

E er akkurat lige saa god, som

Bedstefædre plejer at være.
Lille Hanne selv er heller ikke paa
nogen Maade værre, end smaa Piger
ellers er. :

Men hun holder ikke af at sige
Godmorgen til Bedstefar.

Maaske keder det hende, at det
skal gøres paa saadan en højtidelig
Maade. Maaske finder hun det me-
ningsløst, fordi Bedstefar al Tid viser
sig saa sent, at Morgenen forlængst
er væk, naar han kommer. Maaske
er der andre Grunde. Hanne selv
udtaler sig ikke. Hun gør bare
Vrøvl, og en Dag gør hun lige rent
ud Strejke.

»Lille- Hanne sige pænt Godmor-
gen til Bedstefar."

»Stakkels Bedstefar bliver saa be-
drøvet, naar lille Hanne ikke vil sige
Godmorgen til ham.”

»Hanne er en rigtig styg Pige,
at hun ikke vil sige Godmorgen til
den rare gamle Bedstefar.”

Hanne kniber Munden sammen.
Hendes Øjne er kolde som Is.

Mor kan ikke. mere. Far bliver
tilkaldt og anvender de Midler, der staar
til hans Raadighed, men uden mindste Held.
Bedstefar begynder at blive ked af det.
Der er stiltiende Enighed om, at dette
ikke kan gaa an. Situationen er uholdbar,
og der maa findes en Løs-

ning, saa Hanne

ikke vedblivende

er dens
Herre.

Bedste-
far tridser
ind i sin

Stue og kommer tilbage med en lækker
Kage.

»Hvis Hanne nu vil være en sød Pige
og sige pænt Godmorgen til gamle Bedste-
far, skal hun faa denne dejlige Kage."

De holder Vejret i aandeløs Spænding.
Hanne med. Hun stirrer paa Kagen. Detglim-
ter i hendes Øjne og bæver om hendes Mund.;:

Det er en dejlig Kage .

Da klarer hun Sagen som en udlært
Diplomat. Hun rækker Haanden ud og
siger fuldkommen rolig og venlig:

»God Morgen, Kage."

Carl Emald.

13.

aggondørene blev smækket i. En tril-
V rende Fløjtetone lød. Stationsforstan-
deren slog et sidste Slag paa Klokken.
Lokomotivet svarede med et hæst Brøl, og som
en Slange, der skyder sig ud i Solskinnet, gled
Toget med stærkere og stærkere Fart forbi Sø-
erne, der skinnede som purt Sølv, under Broer,
der et Øjeblik opslugtes af hvid Damp, over
Gader, hvor Færdselen i nogle Minuter bunkede
sig sammen i forvirrede
Dynger bag hoppende
Bomme, der lignede
æventyrligt forstørrede
Redekamme, mellem
grønne Haver med Va-
sketøj til Tørring over
Buskene,udgennem For-
stadens yderste Kvarte-
rer, hvor enlige Leje-
kaserner med tomme,
sorte Ruder stod som
Runestene paa enorme
Kæmpers Grave.

Hen over det aabne
Land, der rullede sit
Skaktavl op af sorte og
grønne Felter og hvor
der hist og her paa Bane-
skrænten græssede en
patriarkskægget Ged,
klapprede og stampede
Toget. I en af Kupé-
erne sad en ung Danse,
endnu med Taarer i
Øjnene og det hvide ny-

strøgede Lommetør-
klæde, hun havde viftet
ud ad Vinduet med, i Haanden.

Det var den lille Fru Folmer, kaldet,,Hyænen”".

Hun havde aldeles ikke noget hyæneagtigt
ved sig. Hendes Kinder var runde med et
skælmsk Smilehul i hver. Hun havde smaa
Øren og en barnlig Pande. Men der var et
energisk Træk om hendes smukt formede Mund,
og den glatte faste Hage vidnede om Karakter.

Der fortaltes, at hun passede paa sin ikke
altfor paalidelige Ægtefælle, der ikke ganske
kunde glemme et muntert Ungdomsliv og nu

HRSÆNEN

14

af CHRISTIAN LUNDGAARD

ILL. AF ALFRED SCHMIDT

og da fik et Tilbagefald til de gamle Vaner.
Det var da kun den unge Frues Ret og Pligt
at holde Øje med ham, men dette kunde hen-
des Mands Venner ikke tilgive hende. De var,
som det er Venners Sædvane, mere nidkære
for hans ægteskabelige Værdighed end han selv,
Han havde ikke anet, at han var under Tøffelen,
førend de fortalte ham det. I Begyndelsen lo
han af dem, men efterhaanden fik de ham over-
bevist, ikke om, at han
var en Per Tot — det
er det sidste, man faar
en ung Ægtemand, der
kun har været gift et
godt Aars Tid, til at ind-
rømme — men om, at
hun, som man siger,
strikkede paa en Nathue
til ham, Han blev en
Times Tid eller to, stun-
dom mere, længere ude
om Aftenen end han
havde Lyst til, blot for
at vise Vennerne, at han
var Karl for sin 'Hat.
Naar han kom hjem,
iagttog han mistroisk sin
Hustru for at fange
hende i Færd med selv
kun den mindste Maske
i Nathuen. Han smi-
lede skummelt til hen-
des deltagende Spørgs-
maal, om han havde haft
travlt i Forretningen.
Han rynkede Brynene,
naar hun spøgende be-
brejdede ham, at han vist arbejdede alt for
meget. Han vinkede afværgende med Haanden,
naar hun, halvt i fortrolig Nysgerrighed, halvt
med et vagtsomt Blink i Øjnene, vilde have at
vide, hvem han havde mødt og talt med i Da-

gens Løb.
En Morgen, da han vaagnede med en ube-

hagelig sød Smag i Munden efter en sen L'hom-
bre hos sin gode Ven Postfuldmægtigen, sad
Ordet ,Hyænen" i hans Hjærne. Han tænkte
sig om. Jo, for Fanden! det var hans Kone, de

RE

EEG SEE ———————— ll, ,…—

havde kaldt saadan, ganske vist i Spøg, men
— —! Hyænen! det var jo nydeligt! det var
kønt! Han skulde dog alvorligt spørge dem,
hvad de mente dermed.

Døren blev forsigtigt aabnet.
Øjnene og tænkte:

Det er Hyænen!

Da hun trak sig tilbage, lettede han det ene
Øjenlaag saa meget, at han kunde skimte hen-
des blege, forvaagede Ansigt.

Jeg tror s'gu, at Hyænen har grædt! mum-
lede han.

Efter den Dag kaldte han hende i Vennernes
Lag ,Hyænen". Han skammede sig i Begyn-
delsen derover, men lod som han fandt det
morsomt. Lidt efter lidt vænnede han sig til det.

Jeg maa s'gu gaa nu! Jeg skal med Hyænen
i Teatret.

Hils Hyænen! lød det fra de af Vennerne,
der kendte den unge Frue personligt.

En Dag, da han mødte sin Svigermoder paa
Gaden, fik han den statelige Dame til at stejle
ved at spørge:

Har Hyænen været hjemme hos Dem i Dag?

Dette fordrede en Forklaring, som Sviger-
moderen paahørte i ildespaaende Tavshed.

Selvfølgelig kun en Spøg! Maaske dog bedst
ikke at tale til Emilie derom!

Næste Dag blev han ringet op i Telefonen
paa sit Kontor. ”

Hallo! det er Hyænen.

Hvad er det? Hvem?

Hyænen! Mo'er er her.
fra hende.

Tak! — hm! — vil Du hilse igen.

En Time senere afleverede Budet fra en
Blomsterforretning en pragtfuld Buket i Ægte-
parret Folmers Hjem.

Til Hyænen stod der paa et Kort, som fulgte
med Buketten.

Efter at Folmer havde afsendt den, fik han
Tvivl i Sindet. Var det ikke et Tegn paa, at
han var under Tøffelen, at han havde skyndt
sig at formilde hende med Blomster?

Han gik hen paa sin Stamkafé for at foragte
sig selv-ved en Whisky. Vennerne kom til en
efter en anden og det blev over Midnat inden
han stod ved sin Gadedør. ,Hyænen" var for-
længst gaaet i Seng og lod som hun sov.

Dag for Dag voksede den Tanke sig fastere
hos ham, at hans ægteskabelige Selvstændighed
var i Fare. Han saa i Aanden Nathuen blive
større og større. Det var med et bittert Smil,
at han nu sagde til Vennerne:

Jeg har lovet Hyænen at komme tidlig hjem
i Aften.

Vennerne rystede, som de deltagende Venner,
de var, paa Hovedet. og svarede:

Ja, saa gaar det vel ikke an, at du bliver her

længere!
Naturligvis blev han. Han skulde vise dem,

Han lukkede

Jeg kan hilse Dig

15

HYÆNEN

at Ingen havde noget over ham at sige. Men
han var adspredt og saa hvert andet Minut paa
Uret. Vennerne lagde Mærke dertil og morede
sig i deres stille Sind. Venner er ikke onde
af Naturen, men de kan godt lide at gøre
Smaaulykker. Det er saaledes en af deres
bedste Fornøjelser at drikke hverandre fulde.
Den Mand, der paa sit Dødsleje kan sige: Jeg
efterlader mig, Gud være lovet, ikke en eneste
Ven! har Krav paa vor største Medfølelse, fordi
der ikke forundes ham en halv eller hel Snes
Aar mere at leve i.

Dog, ret betænkt, vi bør ikke beklage ham.
Maaske vilde det vedblivende ikke være lykke-
des ham at holde sig Vennerne fra Livet.

En Dag blev der stukket et Reklamebrev fra
en Tobaksfabrik ind ad Brevaabningen i Døren.
Der stod paa det: ,Til Husets Herre!«

I et Anfald af Galgenhumor overrakte Fol-
mer det til sin Hustru.

Det er altsaa til Dig!

Hun saa forundret paa ham. Da hun havde
opfattet Spydigheden, fik hun Taarer i Øjnene.
Han slog Armene om hende og kyssede hende.

Kan Du ikke forstaa Spøg, Du lille Fæ?

Saa var hun formildet. Men ,Husets Herre"
gik ind i sit Værelse, hvor han haanleende og
med et Ansigt saa mørkt som en Tordensky
kaldte sig selv en Pjalt, der lod sig kujonere af
hendes Taarer.

Og han tilføjede tænderskærende, medens
han slog sig med knyttet Næve for Brystet, saa
det sang:

Jeg er altsaa alligevel under Tøffelen!
vidt har hun bragt det med mig!

Der gik som et Sus i Tragediens Klædebon
gennem Stuen, da han mumlede:

Den,, der har sin Frihed kær, skulde aldrig
— aldrig — aldrig gifte sig!

+

Saa

Da den sidste Vaggon i Toget, der førte hans
Hustru med sig, fløj forbi ham, drejede Folmer
sig med et Suk rundt paa Fodballen og gik ud
gennem Ventesalen.

So en skinnede og Himlen var blaa. Dér
laa København for ham, den var hans i otte
Dage! Nu havde han altsaa sin Frihed. Han
var sin egen Herre og kunde gøre og lade, som
han vilde.

Var han egentlig videre henrykt over Fri-
heden? Nød han den rigtigt? Han svarede sig
selv, at det endnu var for tidligt at udtale sig
herom. Han maatte først vænne sig til den.
Det er med Friheden, som naar man tager et
Par nye Støvler paa. Man er noget nervøs den
første Tid. i

Skulde han til at begynde med gaa over i
Tivoli og spise Frokost? Alene! nej, Tak!
Havde Emilie endda været med. Hun tog sig
ud i det Grønne en Sommer Formiddag, naar
Solstrejfene forgyldte hendes Haar og gled ned

RE RR RENEE

HJEMMETS NOVELLER

over Halsen og de runde Skuldre i den hvide
Kjole. Ingen havde saa sød en lille Kone som
han! Han var en Idiot, at han havde ladet
hende rejse, næsten tvunget hende dertil, Selv
var hun helst bleven hjemme, men det var de
otte Dages Frihed, der fristede ham.

Fanden i Vold med Friheden! Hvad var
der ved den? Nu, da han havde faaet sin
Vilje, forekom de otte Dage ham som en trist
uendelig Ørken, han havde at gennemvandre.
De var som en tom Skuffe, man trækker ud.
Mennesket er ikke skabt til Friheden, naar det
en Gang har mærket Aaget over Skuldrene.
Hvis en Løve slipper ud af Buret, er den selv
mest elendig derover. Den genfinder først sit
stolte Brøl, naar den atter er bag Laas og
Stænger. Hvad Pokker skulde han bruge den
forbandede Frihed til? Otte Dage! Og endnu
var der neppe gaaet en halv Time.

Han drev ind mod Byen. Foreløbig vilde
han gaa op paa Kontoret og se, hvordan det
stod til der. Godt, at han havde sit Arbejde!
Egentlig var han ikke oplagt til at bestille
noget, men han kunde da i al Fald læse Avis-
erne og, om det skulde være, skrive et Par
Ord til hende paa et Brevkort. Tusinde Hil-
sener! Din trofaste Otto!

Han smilede rørt hen for sig, men rynkede
straks efter Brynene og lo barsk.

Ja, det kunde være net! Lægge sig selv
Grimen endnu fastere om Halsen! Ha! Ha!
Byde Hovedet frem for at hun rigtigt kunde
tage Maal af Nathuen. Ho! Ho! Ellers Tak!
I Morgen vilde han skrive, ikke et Minut før.
Strængt taget burde han vente dermed til i Over-
morgen. Det tilkom hende at skrive først og
fortælle, hvorledes Rejsen var gaaet. Naa, men
det var nu ikke værd at tage den Ting saa
nøje! Selvfølgelig vilde han faa Brev fra hende
i Morgen. Og naturligvis længtes hun ogsaa
efter at høre fra ham. — ,,Ogsaa!f — Ho! Ho!
Ha! Ha! — Naa, lige meget! — Ja, i Morgen
kunde det gaa an. Saa kunde han uden at til-
sætte noget af sin Værdighed skrive et langt
Brev til hende.

Ti Minuter senere traadte han ind ad Døren
til sin Stamkafé. To af Vennerne gik og spil-
lede Billard. Da de saa ham, udbrød de i høje
Jubelraab :

Naa, er Hyænen rejst?

Det slødte ham, at de saa aabenlyst gav
deres Glæde Luft. Han svarede meget alvorligt:

Ja, min Kone er rejst med Toget 11%,

Saa har Du altsaa Ferie nu!

Han svarede ikke, men vinkede ad Opvar-
teren og bestilte Frokost. Lidt efter traadte
Postfuldmægtigen ind ad Døren.

Jeg saa, at Du var ude at aflevere Hyænen,
bemærkede han og satte sig ved Folmers Bord.

Folmer nikkede stift.

Vi talte i Gaar Aftes om, hvor gammel

Hyænen egentlig er, sagde den ene af Spillerne
og kridtede sin Kø.

Tre og tyve Aar, svarede Folmer vredt.

Er det Hyænen, I taler om? spurgte den
anden Spiller, der havde , forløbet" og med en
gnaven Mine belastede sin Konto paa Tavlen.

Kunde jeg ikke en Gang for alle blive fri
for dette ,Hyænen" til hvert andet Ord? sagde
Folmer opirret.

Vennerne saa forbavset paa ham.

Maa vi ikke sige ,Hyænen"? spurgte han,
der sidst havde talt.

Nej, I maa ikke! Det er et dumt Øgénavn.

Jamen, Du bruger det jo selv!

Det er noget andet med mig, svarede Fol-
mer majestætisk. - Forøvrigt vil jeg ogsaa vænne
mig af med det. — Giv mig noget Salt, Op-
varter! — Det er en skrækkelig Servering! —
Og en Pilsner til! raabte han efter Opvarteren,
der fjærnede sig med Servietten hængende ned
bag til som en krænket Hale.

Alle Kvarterets Fabriksfløjter havde forlængst
skraalet, brølet og tudet Middagstimen ind, da
Folmer den næste Dag vaagnede. Hans Øjne
var stramme og Baghovedet som fyldt med
Flintestene. Han saa over i sin Hustrus Seng.
Hun var allerede staaet op. Sengen var endog
redt. Mærkeligt! Saa maatte Klokken være
mange. Gud ved, hvor naar han var kommen
hjem! Han kunde Intet huske derom. Gid han
var død! Nu skulde han se paa Hyænens blege,
bebrejdende Ansigt!

Pludselig var det, som der blev trukket et
Forhæng til Side i hans Hjærne. Hun var jo
slet ikke hjemme. Hun var langt borte. Gud
ske Lov! Saa havde hun ikke set noget. Sik-
ket Held, at hun ikke var hjemme! Endskøndt!
hvis hun havde været hjemme, var han maaske
ikke kommen ud med Vennerne. De havde
været paa Morgenbeværtning. Nu dukkede der
frem i hans Erindring nogle store, hvide An-
sigter med malede Øjenbryn og uhyre Hatte
over den lave Pande. Uf! disse modbydelige
Tøse, der havde slaaet sig ned hos dem! Det
var gaaet saa vidt, at hele Selskabet i Kor havde
sunget:

Og dette skal være Hyænens Skaal!

Hvor han foragtede sig selv! Vejret var

graat og der drev Regndraaber ned ad Ruderne.

- Han satte sig over Ende og saa paa den urørte

Seng ved Siden af sig. Hvilken Usling han dog
var! Og hvor det dunkede i hans Hoved!
Kunde han blot lægge sig ned og sove og al-
drig vaagne mere! Men han maatte op. Hvor
Verden var graa og trøstesløs! Havde han
endda haft en Bajer!

Han smagte paa Teen, der stod paa Nat-
bordet ved Siden af ham. Den var iskold. Hans
Ur hang paa Stativet med Bagsiden ud ad. Det
var ikke trukket op og dikkede hendøende. Og

buket

SEE SEEGER»

disse Regndraaber ned ad Ruderne, der lignede
Taarer! Han havde selv den største Lyst til
at græde, men det gjorde nederdrægtig ondt i
Hovedet, naar han forsøgte derpaa. Endogsaa
denne sørgelige Trøst var ham nægtet!

Ingen, som ikke har prøvet det, ved, hvor
en regnfuld Morgen efter en Svir moralsk kan
sætte sin Mand i Knæ. Man har ingen Ønsker,
intet Haab. Man misunder sin Hund, der lop-
per sig neden for Sengen. Man lytter vemodig
til en Drengs Fløjten paa Gaden. Maaske har
han ingen Ende i Bukserne, men hvor gerne
byttede man ikke med ham alligevel! Man
strejfer med Blikket den tomme Lampekrog i
Loftet og smiler melankolsk ved Tanken om,
hvad Folk vilde sige. Man staar op og lægger
sig hen paa en Sofa eller gaar ad afsides Gader
til sin Dagsgærning. Jeg er vis paa, at-en stor
Procentdel af Selvmord finder Sted paa regn-
fulde Morgener efter en gennemsviret Nat. Hvis
Solen skinner, har det ingen Fare. Man hænger
sig ikke, naar Solen forgylder Vindueskarmen
eller blaaner Genbohusets Ruder. Derfor er
der forholdsvis faa Selvmordere i sydligeLande.
Solen er den store Trøster.

Folmer stod op og klædte sig paa. Han va-
skede sig og saa, at han var slemt ubarberet.
Han tørrede sig med Haandklædet og sukkede
dybt. Han fik Taarer i Øjnene af Medynk med
sig selv. "Pludselig, med vaadt, strittende Haar
og Selerne hængende ned bag til, knælede han
foran sin Hu-
strus Seng og ||
kyssede den. Og

i det samme
ringede Entre-
klokken. Det
var Postbudet
med et Brev
fra hende.

Han læste
med blinkende

Øjne hendes
kærlige, læng-
selsfulde Ord.

Q
i

GÅ

Han tryk- SUK range SSE=
kede Under- NM
skriften ,Din JS rr
egéen Hyæne" BØ — = I ——
til sine Læber GERE (Éå AS

— ÅH T-----So ==
og mærkede, ” RR 5
"OR sur

rørt og be-
væget, et Par Sandkorn mellem Tænderne.
Han kaldte paa Piger? og sagde: Jeg rejser
maaske! Han stak et Par Flipper i en lille City-
taske og gik hen til Barberen. Med blank
og glat Hage traadte han ind ad Restaura-
tionens Dør og satte sig til at studere Tog-
listen i en Avis. Han spiste Frokost med
"god Appetit og tændte sig en Cigar. Solen var
imidlertid kommen frem og skinnede lystigt

17

HYÆNEN

paa den endnu vaade Asfalt, paa Menneskene
og de grønne Trær, Han drak Kaffe i det Frie,
hvor Luften var sval og frisk. Spurvene fløj
op paa Bordet og saa paa ham med smaa, kloge
Øjne. Han strøede Krummer for dem og mo-
rede sig over at se dem slaas om Byttet. Fra
Cigaren, som han holdt mellem Fingrene, steg
en tynd blaa Røgsøjle op. Han saa paa sit Ur.
Der var kun tyve Minuter til Toget gik.

Skulde han tage af Sted? Var det ikke dumt
at gøre det? Vilde det ikke svække hans Av-
toritet, hvis han kom farende som en længsels-
fuld Seladon? Kunde hun taale det? Var' det
ikke ligefrem hans Pligt mod dem begge at
lade være med at rejse?

Kort at fortælle: Han rejste ikke. Han gik
op paa Kontoret og skrev et venligt Brev til
hende, ønskede hende god Fornøjelse og for-
talte hende, at han havde det godt. Han nød
sin Frihed en Dag til i Vennernes Selskab.
Næste Dags Formiddag, da han vaagnede, reg-
nede det. Han begik ikke Selvmord, men han
klædte sig paa under talrige dybe Sukke og
sagde til Pigen!

I Dag rejser jeg!

Ud paa Eftermiddagen kom han vandrende
op mod Badehotellet, hvor ,Hyænen" sad paa
Verandaen og lod Tankerne svæve til Køben-
havn. Da hun fik Øje paa ham, udstødte hun
et Jubelskrig og havde nær væltet en graa-
haaret Englænder, der sad og røg Shag af en

z lille, brun Pibe.
| Folmer mødte
ll hende i Hotel-
lets Vestibule.
Hun saa frisk
og sød udisin
lyse Kjole med
denstoreStraa-
hat paa Hove-
det. Portier'en

25

BØJE

nl?

kr E= vendte sig dis-
rl kret bort. I
S—g næste Nu hang

hun i sin Ægte-
mands Årme
og lo og græd
paa én Gang.

Jeg vidste
det! Du kunde
ikke undvære
mig saa længe!

Folmer nikkede og klappede hendes Kind.
Han skuede over hendes Hoved gennem Vesti-
bulens aabne Dør vemodigt imod Syd. Der nede
laa Friheden. Han havde svigtet den. Nu vendte
den ham Ryggen for bestandig. Det fore-
kom ham, at han mærkéde Nathuen sagte og
læmpeligt blive trukket ned over Ørene paa
sig.

n»Hyænen" havde sejret.

cx FR eL. SRL ER ES BST

SØSTERS

HJEMMETS NOVELLER

SMERTEN

tilfreds, da han stod foran Firmaet

Goldi & Co.s Lokale i Florentz. Han
havde vel ikke truffet Chefen, men Kasse-
reren havde givet ham en Check paa Banca
di Firenze stor 3000 Lire; nu kunde han
blot gaa hen og hæve Pengene. Det var en
Sten, der faldt fra hans Hjærte. Han havde
kun været etableret i Minchen i et halvt
Aar, var alene om det uden Bekendte, han
stammede fra Posen og var oplært hos en rig
Forretningsmand af mosaisk Tro, der ved
sm Død havde efterladt ham en Sum Penge.
Saa var han begyndt for sig selv i Min-
chen med en Specialitet. Han handlede sær-
lig med Huse i Norditalien, men var slet
ikke indarbejdet. Goldi & Co. havde givet
ham en stor Ordre, det saa ud, som om
der var Vanskeligheder med Betalingen —
saa var det han selv svippede ned til Flo-
rentz.

Og det havde lønnet sig. Det var altid
godt, naar man kom selv.

Anselm Meyer gik ned i Banken for at
hæve Pengene. Der var en Del Mennesker.
Rent uvilkaarlig fangedes hans Blik af en
lille, bred Mand med sort Overskæg og et
Par stikkende sorte Øjne. Han lignede ikke
en Italiener, mere en Jøde fra Posen eller
Polen, ja han kunde for den Sags Skyld
siges at ligne Meyer selv. Højden var den

(Gis: Anselm Meyer var ret vel-

Tegninger

ar Nb. Fuersen .

samme, Haaret, Skikkelsen. Blot havde den
anden ikke Fuldskæg som Meyer.

Det var ham næsten ubehageligt, hvor
denne Mand mønstrede ham. Han hævede
Pengene og forlod Lokalet, idet han lige-
som følte den andens Blik efter sig.

Først tænkte han paa at sende Pengene
hjem pr. Post eller træffe et Arrangement
med Banken. Det var saa usikkert mellem
disse Røvere syd for Alperne. Det opgav
han. Bankerne stolede han ikke paa, han
havde ikke været rolig før Checken var ho-
noreret. Posten var bedre, men Ulykken
var, at han hellér ikke stolede paa sin ene-
ste Medhjælper. Han gik netop med et Brev
i Lommen til en Forbindelse, der klagede
over uredelig Afregning. Han havde svaret,
at Sagen skulde blive undersøgt og den
paagældende draget til Ansvar.

Han var overbevist om, at Schultz —
det hed Medhjælperen — stjal. Brevet havde
han glemt at sende afsted, inden han rejste.
Han havde ikke en Gang villet fortælle
Schultz, at han rejste til Italien, blot sagt,
at han blev et Par Dage borte. Saa havde
han fortrudt det og skrevet et aabent Post-
kort, men det havde han ikke sendt af
Sted, det laa i hans Tegnebog med det an-
det Brev. Nu kunde han jo være hjemme
lige saa tidlig som Posten. ;

Berlinereksprestoget over Pistorja—Bo-

18

logna— Verona gik Kl. 7. Klokken var fire.
Der var Tid til at faa lidt Mad inden Af-
rejsen.

Meyer gik ud af Banklokalet, han skot-
tede over Ryggen for at se, om den frem-
mede var efter ham. Han var bleven borte
i Trængslen, og Meyer slog ham ud af
Hovedet. Hans Skæg generede ham, det
var slemt til at krølle og irritere, naar der
var gaaet nogle Dage over.

Det var for tidligt at spise — Meyer
gik ind paa en Frisørstue. Han talte lidt
italiensk — forstod det ret godt — men
talte det ikke flydende. Frisørsvenden for-
stod aabenbart ikke hans Anvisninger, for
da han efter endt Arbejde præsenterede
Meyer et Haandspejl, opdagede Grossereren,
at han saa frygtelig ud. Han havde fra sin
Ungdom et År paa den venstre Kind, som
Skægget delvis skulde skjule. Det ligefrem
gloede frem; desuden var Spidsen skæv og
hele den højre Kind forhakket.

Livlig af Temperament, som Meyer var,
blev han rasende. Han skældte og smældte
paa tre Sprog, og Enden blev, at Stuens
Indehaver foreslog at barbere ham glat
uden at tage noget for det.

Det tiltalte Meyer at blive gratis behand-
let, og han slog til. Overskæget beholdt
han.

Glatraget og endnu lidt arrig stod han
paa Fliserne udenfor Barberen. Han havde
talt stærkt og slugt en Del Luft. Det var
Vinter, og der er koldt i Florentz. Hans
Kindtænder begyndte at værke. Det vilde
altsaa sige, at han skulde sidde hele Nat-
ten i Toget med Tandpine.

Tak Skæbne!

Det eneste Middel, der hjalp ham, var
Kloroform, men uden Recept kunde (han
ikke faa det. Han prøvede hos en Mate-
rialist eller Apotheker — Nej! Det var
altsaa en Udgift til Læge, men Tandpine
i Toget var frygteligt. Altsaa han gik til
Lægen, tilbage til Apotheket og fik Kloro-
formen. Imidlertid var Tandpinen gaaet
over, men den kunde jo komme igen.

Nu var det Middagsmaden. Meyer var
ikke taget ind paa noget Hotel. Det var
Udgifter til Værelse og Drikkepenge, han

19

JERNBANERØVEREN FRA PISTORJA

var kommet om Morgenen og havde stillet
sin Haandkuffert i Jernbanegarderoben.
Han vilde ikke blive, hvis det kunde und-
gaas. Nu kunde det undgaas.

Han udsøgte en Restaurant nær ved
Banegaarden og bestilte et Maaltid. Imens
han spiste, læste han Aviserne. VItalies
Pariserudgave laa der. Meyer kunde godt
fransk, han tyggede den omhyggelig igennem
og standsede ved følgende Linier, der inter-
esserede ham særligt, netop nu.

Jernbanerøverens Spor fundne. Politiet
i Bologna har nu fundet et Spor, der nok
vil kunne lede til Paagribelse af den dri-
stige Forbryder, der i forrige Maaned over-
faldt og bedøvede Englænderen i Itoget
fra Venedig og stjal hans Tegnebog. Det
er sikkert den samme, der har været paa
Spil mellem Ravenna og Brindisi i August.
Han skal have logeret paa Métropol i Mi-
lano under Navnet Arthur Minkewiz, er
lillé, sortsmudset, med Overskæg, stikkende
Øjne og År paa venstre Kind, vistnok en
polsk Jøde, men Navnet formenes at være
paataget. Der er udlovet en Dusør for
hans Paagribelse af 100 Lst., hvad enten
Beløbet skaffes tilveje eller ikke.

Det slog Meyer, at det kunde være hans
Ven fra Banken: lille, sort, polsk Jøde med
stikkende Øjne.

Jo længere han tænkte over Sagen, des
sikrere blev han derpaa. Han blev helt
uhyggelig ved at sidde alene i den frem-
mede By, hvor han ikke kendte et Menne-
ske. Saa gav han sig til at konversere Kel-
neren, der var Schweizer og talte baade
tysk og fransk.

Han viste ham Notitsen i PItalie.

»Ikke sandt", sagde han, ,nu maa de da
kunne fange den Karl, de har jo Signale-
mentet.”

Kelneren trak paa Skulderen: ,Signale-
1nentet.” ,

»Ja", sagde Meyer, ,se her: lille, sort-
smudset, med stikkende Øjne, et År paa
Kinden, vistnok en polsk Jøde.”

Kelneren lo.

»Hvorfor ler De?" spurgte Meyer.

n»nÅa — jeg syntes — Monsieur maa ikke
blive vred, men det Signalement kunde da

HJEMMETS NOVELLER

f. Ex. passe paa Monsieur, og Monsieur er
sikkert ikke Jernbanerøver.”

»Gott bewahre", sagde Meyer paa tysk,

Det kom saa ærligt, at Kelneren lo.

Tiden gik. Meyer betalte og gik over
paa Banegaarden. Der var god Tid, han
tog Billet og gik op og ned ad Perronen
ventende paa Eksprestoget fra Rom. Det
førte direkte Vaggon til Berlin, de tyske
Vogne var langt behageligere end de itali-
enske, blot nu Toget ikke var overfyldt.

Det kom, en af de gennemgaaende Ku-
péer var ved et Under tom. Meyer tog
Plads i den og satte sig til Rette.

Der var 10 Minuters Ophold, Toget var
lidt forsinket
af Sne i Bjær-
gene.

Detlodikke
til, at der var

mange Rej-
sende paa an-
den Klasse.
Afgangstiden
nærmede sig;
da skete det,
at en Herre
steg op i Mey-
ers Kupé og
tog Plads i
det andet
Hjørne.

Haarenerej-
ste sig paa
Meyers Ho-
ved. Det var
Manden fra
Banken: lille,

sortsmudset,
med de stikkende Øjne.

Hvis det nu var Jernbanerøveren ?

Modig var Anselm Meyer ikke, han
havde tilbragt hele sit Liv bag en Disk
med at forhandle yderst fredelige Varer.
Med et Sæt var han ude af Vaggonen, og
langt borte smuttede han ind i en ækel,
italiensk Vaggon med Hestehaarsbetræk.

Der forskandsede han sig. Blot nu Toget
vilde gaa. Der blev billetteret paa Sta-
tionen:

Hvorfor ler De? spurgte Meyer.]

»E pronto", lød det. ,,Partenzaf, svarede
Togføreren, og Meyer ventede paa Togfø-
rerens Trut i Trompeten. Det lød, og i det
samme blev Kupédøren revet op, en Rej-
sende med en brun Haandkuffert puffet
ind, Døren slaaet i, og Toget rullede afsted,
medens Konduktøren gennem Vinduet efter-
saa Billetten.

Toget gled hen langs Perronen, Lysene
gled bort, og da Meyer ved det sidste straa-
lende Blus kastede et Blik paa sim Med-
rejsende, sank han atter tilbage stiv og
kold af Skræk.

»Jernbanerøveren!”

Hans første Tanke var at standse Toget
ved ,at be-
væge det i Lof-
tet anbragte

Nødbremse-

træk i Pilret-
ningen". Men
ak, det var en
italiensk Vag-
gon med en
Togline uden
for Vinduet.
Udenfor det
lukkede Vin-
due, ved hvil-
ket Jernbane-
røveren sad.

Det varede

noget, før
Meyer kom til
sig selv.

Den frem-
mede gjorde
sig det beha-

geligt, an-
bragte sim Haandkuffert i Nettet over
Sædet, bredte Tæppet ud over sine Knæ,
tændte en Cigar, lænede sig tilbage,
og Meyer syntes hans Øjne lyste i Halv-
mørket omkap med Cigaren. +,Har De
noget imod, jeg lukker for Lyset", sagde
han paa italiensk, med tysk Akcent
syntes Meyer. — ,Det skær mig i Øj-
nene."

»Ikke for alt i Verden", tænkte Meyer.
»Saa myrder han mig i Mørke".

20

»Saa bliver her jo helt mørkt", sagde
han paa tysk.

»Wie Sie wiinschen”f — svarede den anden
og saa endnu hæsligere ud,

Toget rullede gennem det mørke Land-
skab over mod Bjærgene. Meyer sad og
rystede som et Espeløv, hjælpeløs gled han
sin Skæbne imøde. Havde der været et
lille Anneks til Kupéen som i de tyske
Vogne, havde han taget sin Tilflugt til det
og laaset Døren efter sig for at blive der
hele Natten. Toget holdt ikke før Bo-
logna.

Den fremmede var velvillig og konver-
sabel. Det er saadanne Forbrydere som
bekendt altid. De luller deres Offer i Ro,
bedøver dem saa, udplyndrer eller myrder
dem.

Meyer gøs, men han maatte fremfor alt
ikke lade sig mærke med noget.

Han talte meget og hurtigt, tysk. Detgjaldt
om at lade den anden vide, at han var
fattig som en Kirkerotte.

»De er Tysker," sagde han.

»Tvertimod," sagde den anden. ,Jeg er
Russer. Købmand fra Kiew, skal hjem.
De er Tysker, ikkesandt?"

»Jo," sagde Meyer, ,jeg er fra Minchen",

»Forretningsmand ?”

»Ja, Kommis hos en Manufakturhandler.
Jeg har været nede med nogle Prøver fra
min Chef. Nu rejser jeg tomhændet hjem.
Det var lige, jeg havde nok til Billetten.
Det er forskrækkelig dyrt at rejse, og min
Chef er saa kneben".

en fremmede brummede.

Meyer laante ham et Øjekast. , Mon ikke
det havde hjulpet?"

Den fremmede smilede. +,Var det Be-
talingen for Prøverne, De hævede i Banca
di Firenze. Jeg er sikker paa, jeg saa Dem
derinde, da jeg var inde. at hæve paa mit
Kreditiv. De har et Ansigt, man lægger
Mærke til, selv om De bliver barberet.”

Der var aldeles ingen Tvivl mere. Man-
den havde fulgt ham og udspejdet ham.
Det gjaldt hans Liv. Men Toglinen sad
derude foran Vinduet. å
. Aa, du milde Vorherre! hvorledes. skulde
dette ende?

21

JERNBANERØVEREN FRA PISTORJA

Den fremmede lo venligt til ham. , Tror
De virkelig, det er nødvendigt at sidde og
fortælle mig Røverhistorier. Jeg har sat
mig herind til Dem, fordi jeg var uhygge-
lig tilmode i den Kupé, hvor vi først traf
hinanden. Der kom en forbandet Italiener
ind, der saa ud til allehaande. De har vel
læst om disse Jernbanetyverier i den se-
nere Tid. Jeg har Penge hos mig, ikke
saa faa. Derfor vil jeg gerne rejse med
en Mand, der som De har mange Penge
paa sig. Det er det hele.f

Den fremmede lo tørt.
Forklaringen.”

Han løj. Men Meyer beherskede sig.
»De tager fejl, min Herre. Jeg har ganske
rigtig hævet Pengene i Banken, men jeg
har ikke en Skilling hos mig."

»Hør nu, højstærede," sagde den Frem-
mede, ,denne Konversation er for dum.
Man skulde næsten tro, De ansaa mig for
en professionel Jernbanetyv. Gør De det?”

»Gott bewahre,”" sagde Meyer.

»Hvorfor sidder De saa og laver saadan
nogle Historier. Jeg kender Dem godt.
De er Grosserer Anselm Meyer fra Minchen,
ikke sandt?" ,

Han kendte ham oven i Kjøbet.

»Og Deres ærede Navn er?"

ȁrthur Minkewiz," sagde den anden,
»Købmand fra Kiew".

Du store forbarmende Gud — det var
Jernbanerøveren, det var Jernbanerøveren,
det var Jernbanerøveren. Meyer var ved
at sluge sin egen Tunge.

Den fordømte Togline — den hængte
derude slap og slimet. Hvis han nu — men
hvis Røveren mærkede det. O, du store
skærmende:' Forsyn, hvad havde han dog
gjort, at han skulde dø saa rædsom en
Død.

Meyer sad tavs, den anden foldede en
Avis ud.

»Siden De ikke vil sidde i Mørke, faar
jeg se om jeg kan faa læst Avisen ved den
elendige Belysning."

Han rykkede nærmere til Midten af
Kupéen.

Himmel — det var PiItalie!!

Om lidt vilde han læse om Jernbane-

n»Her har De

HJEMMETS NOVELLER

røveren, lille, sortsmudset med stikkende
Øjne, Arret paa Kinden, polsk Jøde, Arthur
Minkewiz. Han vilde se, at han var røbet
og faa Minutter efter vilde han vove det

»De ser ikke rask ud,” sagde den frem-
mede venligt. ,En lille Cognac maaske?"
En Dvaledrik — Gud Fader bevares!
Meyer stammede, at han havde Tandpine.

sidste Kup, »Og saa vil
myrde Meyer og i UA LE) W De have Vin-
forsvinde, naar RYES duerne ned,"
Toget holdt i sagde den an-
Bologna! den. ,Lidt Klo-

Han læste ro- roform paa Tan-
ligt — Meyer den er godt,”
stirrede paa ham. fortsatte han,
Ikke en Mine »jeg har tilfæl-
fortrak han. Nu digvis en Flaske
er han paa den hos mig, mine
Side, hvor det Tænder er ogsaa
stod. " idt slemme.”

Endnu ikke en Kloroform —
Mine fortrak han. Bedøvelse.

Han læste hele
Åvisen.

Meyers Tand-
pine voksede, det
sled i hans Kind-
tænder som Ild,
men = Sindsbe-
vægelsen dæm-
pede Smerten.

Den anden var
færdig med Avi-

Meyer var lige
ved at skrige.

»Tak," støn-
nede han, ,jeg
har selv." Saa

pillede han Flas-

ken frem, be-
gyndte at løse
den op. Den
sødlige Duft steg
op i hans Næse.

sen. , Vil De læ- »Skal jeg
se,” sagde han 5 1NS hjælpe Dem,”
venligt. Den anden stod nu foran bam' — det gjaldtfLivet. sagde hans Med-
»Nej Tak," rejsende. Meyer
sagde Meyer. trykkede sig op i Krogen. Den anden stod
»De har maaske læst den — det er nu foran ham — detgjaldt Livet. Han bøjede
PItalie.” sig sammen for at glide forbi ham hen til
»Ja Tak." Vinduet, hvor Nødlinen hængte. Den anden

»De har læst den,”
rede paa Meyer.

»Jo — nej, det vil sige." Hvor rædsels-
fuldt, nu vidste han jo, hvad der stod om
Jernbanerøveren, og at Meyer havde læst det.

»Er De syg?" spurgte den fremmede.

»Nej" sagde Meyer, ,men her er saa
varmt. Vil De ikke lukke Vinduet ned ovre
hos Dem?

»Det er Vindsiden," sagde den fremmede
»og desuden er her jo hundekoldt.”

Meyer sad lidt og tænkte.

den fremmede stir-

stillede sig i Vejen for ham.

»Men De er 'jo gal Mand, hvordan er det
De teer Dem."

Tandpinen forsvandt, Meyer samlede sig
sammen i al sin Energi og hvæsede ud
mod den anden: ,Jeg ved, hvem De er.
De er Årthur Minkewiz."

»Det har jeg selv fortalt Dem,” sagde
den anden rolig, ,derfor behøver De da
ikke at skrige op, De maa være syg."

»Nej," hvæsede Meyer, ,syg er jeg ikke,
jeg er stærk, meget stærk, tæt bygget, og

De, Jernbanerøver, som De er, skal ikke
faa Bugt med mig."

Den anden rystede let paa Hovedet. ,Jeg
forstaar kun, at jeg er kommen i Kupé med
en gal Mand. Hvis De ikke falder til Ro,
trækker jeg i Toglinen, forstaar De."

»Træk," skreg Meyer, ,træk, men De
gør det ikke. Har De ikke selv læst i
PItalie, at De er opdaget, at Deres Spor
er fundet, at Politiet er Dem i Hælene og
Deres Signalement telegraferet ud over
hele Europa, træk i Toglinen. Træk!”

Meyer var ikke tilregnelig mere.

Den fremmede blev ganske stum, saa
holdt han Avisen frem til Meyer. , Hvor
staar mit Navn i dette Blad?"

Meyer greb

Avisen, fol-
dede den "om,
der stod in-

tet — det
maatte være

Numret for
den foregaa-
ende Dag.

Hans Tin-
dinger ban-

kede, som

skulde de
sprænges. —

Den frem-
mede stod nu
midt 1 Ku-
péen, tæt slut-
tet og rolig.
»Vil De være
saa god at gen-
tage det, De
sagde," sagde
hån, ,enten er De forrykt, eller ogsaa er
Bladene forrykte!"

Meyer gentog Notitsen med rystende
Stemme. Naar Manden var kendt, vilde
han vel vogte sig for at begaa en Forbry-
delse paany, eller han vilde — han vilde —

»Det Signalement skulde altsaa passe
paa mig," sagåe han. ,Nej min Ven, der
tager De fejl. Deres Komediespil hjælper
Dem ikke, min gode Minkewiz. Jeg har
ogsaa læst PItalie. Jeg har passet paa

Ligeoverfor ham sad en Konduktør med en Revolver

JERNBANERØVEREN FRA PISTORJA

Dem. De hedder aldeles ikke Anselm Meyer,
som De opgav i Banken. De hedder Arthur
Minkewiz, det er Deres Signalement, der
staar i Bladet, lille, sortsmudset, smaa stik-
kende Øjne og et Ar paa venstre Kind.
De gaar med Kloroform i Lommen for
Tandpine — Nu stopper jeg Toget og ud-
leverer Dem, forstaar De det.”

Meyer forstod ikke et Ord.

Men som en Kat røg han hen forbi den
fremmede, rev Vinduet ned og trak i Tog-
linen.

Lokomotivets Hvinen lød igennem Luften,
et Par Sekunder, Toget sagtnede Farten.
Meyer hængte ud af Vinduet. Nu bremse-
des der voldsomt, Stød paa Stød, Lokomo-

tivet peb,
Haandbremse

eg Vacuum-
bremse sku-
rede omkap.
Meyer skreg
ud af Vinduet:

»Her! her!
Hjælp! Mor-
dere!

I det sam-
me Toget
holdt, blev han
reven tilbage,
slynget ned
mod Gulvet
af den anden,
der holdt et
Jerntag i hans

Bryst.
Det klemte
sammen om

hans Strube,
han rallede og tabte Bevidstheden. Da han
kom til sig selv, laa han paa Kupéens Gulv
med Haandjærn om Hænderne. Kupéen var
opfyldt af Togpersonalet og enkelte Rej-
sende fra Nabokupéen. Den fremmede holdt
en flydende Tale paa italiensk. Meyer følte
sig løftet op og baaren til en Bremsekupé,
og inden han helt sansede, gled Toget
videre ud i Natten.
Ligeoverfor ham paa Sædet sad en Kon-
duktør med en Revolver, og hver Gang

HJEMMETS NOVELLER

han forsøgte at tale, blev han afbrudt med
et miserabile — ladro — brigante.

Stakkels Anselm Meyer, hans Lidelses-
historie var begyndt.

I.

Toget holdt ved Pistorja, Meyer blev
modtaget af to Municipalister og ført til
et Fængsel. Hans Tegnebog, Uhr, Ringe
blev taget fra ham, og stadig lænket med
Haandjærn blev han ført til en klam, fug-
tig Celle, hvor han tilbragte frygtelige
Timer.

Langt hen paa Dagen blev han ført op
i en tom Sal, hvor en yngre Mand sad bag
et grønmalet Bord under en Statue af
Kongen, bag ham stod to fuldtbevæbnede
Gendarmer med trekantede Hatte og Kara-
biner. Han var saa fortumlet, at han næppe
kunde sanse. En lang Rapport blev oplæst
for ham, han forstod ikke det halve deraf.
Blot forekom Ordene: Arthur Minkewiz
meget hyppigt deri, og han beskyldtes for
røverisk Overfald i Kupéen. Da han fik
Ordet, forsøgte han at forklare sig. Dom-
meren troede ikke et Ord af det, han sagde.
Han henviste til sim Tegnebog, der laa i
en Pakke paa Bordet. tillige med hans
Uhbr.

Dommeren tog den frem og udtog dens
Indhold.

Meyer blegnede; det var ikke hans Teg-
nebog, det var en andens, der kun indeholdt
4 Lire i Sedler og nogle Breve, adresserede
til Arthur Minkewiz. Hans Tegnebog var
borte, stjaalen, forbyttet, de 3000 Lire
stjaalne, og han selv stod i Stikken med
Tyvens Papirer.

Han nikkede med Hovedet og pegede
paa Kufferten, der stod ved Bordet. Den
blev lukket op. Det var ikke hans, noget
Linned, nogle Klude og Papirer, ligeledes
mærkede Arthur Minkewiz, var dens Ind-
hold.

Han rodede i sine Lommer, intet — intet.
Jo i Brystlommen et Visitkort med Navnet
Arthur Minkewiz.

Saa bøjede han Hovedet og tav.

Dette var for meget, Tyven var undslup-
pen, Pengene var tabt; men Opklaringen
maatte jo komme.

Han forklarede roligt Sagens Sammen-
hæng. Der blev ikke skrevet en Linje,
ingen troede ham.

»Jeg maa da forlange, at den Herre,
der beskylder mig for Overfald, træder
frem og vidner imod mig.

»nDet er Deres Ret," sagde Dommeren,
»bed Signor Årrezzi om at træde ind."

Døren gik op og ind traadte en lille,
mørkhaaret Italiener med Lorgnet og stærkt
bøjet Hoved.

Meyer gabede paa ham.

»Er det den Mand, jeg skal have over-
faldet? Jeg har aldrig set ham før."

Dommeren forfærdedes øjensynlig. over
den Tiltaltes Frækhed.

Hr. Årrezzi gav til Protokollen en lang
Forklaring om, hvorledes han var kommen
i sidste Øjeblik til Toget og saa bleven
lukket ind til Jernbanerøveren, der først
havde siddet i en andeu Kupé, men forlod
denne. Midtvejs mellem Florentz og Pistorja
havde Røveren overfaldet ham og prøvet
at bedøve ham med Kloroform, saa havde
han tilkaldt Hjælp ved at trække i Nød-
bremsen.

Alt dette blev tegnet op. Kloroformflas-
ken blev forevist Meyer, og Dommeren viste
ham tillige, hvor hans Vestelomme var gen-
nemtrukken af Giften. Han kunde lige saa
godt tilstaa.

Meyer blev ved sit og blev ført tilbage
til Arresten, for at Togpersonalet, der skulde
skifte i Bologna, kunde komme tilstede og
vidne.

Det varede noget, inden Meyer kunde
besinde sig. Saa forsøgte han at konstru-
ere en Forklaring, den eneste tænkelige.
Manden i Kupéen maatte have været Min-
kewiz, Røveren. Da han saa sig opdaget,
havde han grebet det sidste "Middel, Kel-
neren havde jo allerede paavist den fatale
Lighed mellem Røverens og Meyers Signa-
lementer. Under Kampen havde den øve-
de Lommetyv røvet Meyers Tegnebog,
senere havde han bemægtiget sig hans

24

Kuffert og Nøgler, og saa maatte han have
haft en Medskyldig i Toget, der nu op-
traadte som Signor Årrezzi. I Skyndingen
havde Personalet næppe kunnet se Forskel
paa de to Herrer. Røveren var nu i Sik-
kerhed, og Signor Arrezzi vilde snart følge
ham.

Meyer havde mistet sine Penge; han
græd ved Tanken om Tabet, men hans Liv
var reddet, og han maatte takke Forsynet
for det.

Dagen gik, og han kom i nyt Forhør.
Han gentog sin Forklaring, som ingen tro-
ede paa. Derpaa førtes han atter til Årre-
sten for senere at blive konfronteret med
Banepersonalet ,og Hr. Arezzi, der endnu
optraadte. Det gik, som han havde ventet,
ingen af Togpersonalet havde bemærket
Minkewiz's Flugt.

Der gik nogle Dage med mange Forhør.
Røverierne fra Bologna og Brindisi blev
tagne op. Meyer sad i sin Celle og førtes
til Forhør, Han vidste slet ikke, hvad de
andre foretog sig, de vilde ikke høre hans
Forklaringer. Endelig lykkedes det ham
at udvirke, at man telegraferede til Min-
chen til Grosserer Anselm Meyer.

Der indløb det Svar, at Grossereren var
bortrejst, men at der var indløbet Brev fra
ham fra Verona, at han snart kom hjem.

Altsaa havde Minkewiz afsendt hans
Postkort til Schultz, det havde jo ligget i
Tegnebogen. ;

Meyer ventede taalmodigt, han havde
opnaaet, at der blev rettet Forespørgsel til
Goldi & Co, der bekræftede hans Fortæl-
ling om Pengene, han havde hævet. Ja,
Kassereren indfandt sig endogsaa i Retten
og blev konfronteret med Meyer. Han
erklærede, at han ikke kendte Fangen.
Hr. Meyer havde haft Fuldskæg og navnlig
ikke noget År over venstre Kind.

Forøvrigt havde Kassereren kun set. Hr.
Meyer én Gang, og da kun i fem Minutter.

Historien om Barberen vilde ingen tro,
og Meyers Sager stod nu meget slet.

Hertil kom, at Englænderens Belønning
paa 100 Lst. eller 2500 Lire vilde tilfalde
Politiet i Pistorja, hvis det blev slaaet fast,
at Røveren var fanget, derfor interesserede

JERNBANERØVEREN FRA PISTORJA

man sig langt mere for, hvad der var fore-
gaaet paa Bologna—Venedig Ruten end
paa Optrinet paa Ruten Firenze—Pistorja.

Men om det kunde stakkels Meyer jø slet
intet forklare, og derfor blev han hundset
af Dommeren, Politiet og Fangevogteren,
der alle skulde have Lod i den fede Mund-
fuld.

Meyers eneste Haab var Oplysningerne
fra Minchen. — De maatte jo komme.

Saa skete det en Dag i Retten, at Dom-
meren højtideligt forelæste ham et Brev,
affattet paa Fransk, underskrevet Anselm
Meyer, men skrevet paa Maskine. Det lød
saaledes!

Til Kriminalretten i Pistorja.

Foranlediget ved Deres Forespørgsel
af G. D. undlader jeg ikke at meddele,
at jeg aldeles ikke har noget Kendskab
til den deri omhandlede Person. Jeg er
selv vendt tilbage fra en Rejse til Florentz,
hvor jeg hos Herrer Goldi & Co. har hævet
det Beløb, De omtaler. Hvem den Person
er, der udgiver sig for mig, kan jeg ikke
ane. Jeg staar iøvrigt i enhver Henseende
til den ærede Rets Disposition og beder
Dem min Herre modtage Beviser paa min
mest udmærkede ÅAgtelse.

Anselm Meyer.

Papiret var Meyers Forretningspapir.

Dette var et Tordenslag.

Trængt fra alle Sider sank Meyer sammen
og blev ført bort mere død end levende.
Retfærdigheden i Pistorja begyndte saa
smaat at haabe paa, at den forhærdede For-
bryders "Modstand var brudt. —

Hvorledes kunde det være gaaet til? I
to Dage brød Meyer sit Hoved for at finde
Bunden i alt dette. Han fandt den tildels.
I hans Tegnebog havde Røveren fundet
Brevet om Medhjælperen Schultz, han havde
forstaaet at tyde en halvkvædet Vise, og
medens Meyer sad hjælpeløs i ÅArresten i
Pistorja, -havde Røveren og den utro Med-
hjælper renset hans Lager for alt, inddrevet
hans Fordringer, saa vidt det lod sig gøre
og delt Rovet.

Han var nu en i Bund og Grund ødelagt
Mand.

HJEMMETS NOVELLER

Først tænkte han paa Selvmord, men
Bevidstheden om hans Uskyldighed, hans
Ærekærhed og Haabet holdt ham oppe.
Saaledes kunde Gud da ikke forlade et
Menneske. Meyer troede paa Gud og holdt
ved sine Fædres Tro. Men alle ydre Støtte-
punkter svigtede ham. I tre Maaneder bak-
sede Dommeren med ham uden at opnaa
saa meget som en eneste Indrømmelse.

Som en ualmindelig haard og forstokket
Forbryder blev han behandlet hundsk, fik
ussel Føde, blev sultet og fik Spark og
Hug, han bar det som en Martyr, from og
stile som Forsynets Vilje. Men disse Maa-
neder trak Aar fra hans Liv.

Ålt imedens blev der samlet Materiale
mod ham, og det var stort, Ligheden var
der og alt, hvad Røveren havde bedrevet
blev taarnet op imod Meyer. Meget af det
kunde bevises ved fuldgode Vidner.

Saa rejstes Sagen for Juryen, og han fik
beskikket en Defensor, Advokat Delfino fra
Florentz. Det var den første Glans af svagt
Lys paa Meyers Fængselshimmel, og det
var svagt Lys.

Advokaten var en ung Mand, forfængelig
og opfyldt af Begærlighed efter at glimre
i Sagen, der havde vakt nogen Opsigt, fordi
en rig Englænder var indblandet deri.

Stakkels Meyers Krønniker kendte Offent-
ligheden næppe, og Delfino fandt dem alt-
for tarvelige.

»Nej", sagde han, ,jeg foreslaar Dem
noget helt andet, Hr. Minkewiz, en rørende
Historie med mange spændende Optrin,
helst nogle Fruentimmerhistorier, der kan
vække Juryens og Tilhørernes Interesse;
paa Deres tarvelige Løgne risikerer De min
Salighed 20 Aar mindst. Det er jo attenteret
Mord. Er man en Gang Røver, skal man
optræde flot, saa skal jeg faa Juryen til at
græde som Børn, det lover jeg Dem. De
Historier, De serverer, kan jeg jo for min
egen Æres og mit Renomés Skyld ikke
være bekendt at gentage offentlig. Vær en
flot Røver. De skal se, De vil slippe meget
billigere.

Men stakkels Meyer var jo kun Meyer
og havde aldrig røvet saa meget som en
Tinknap.

Advokaten troede ham ikke og blev
ærgerlig paa ham. Penge havde han jo
ikke, der var altsaa ikke noget Salær at
vente, Ære ikke heller, og nogen særlig
Ulejlighed kunde ikke betale sig. Paa
Meyers indstændige Bøn skrev kan til Øv-
righeden i Minchen og fik det Svar, at
Anselm Meyer, hvem Øvrigheden iøvrigt
ikke kendte, havde etableret sig i Minchen
for et halvt Aar siden; han var ret ubekendt,
og skønt det lod til, at han havde nogen
Forretning, havde han for nogle Maaneder
siden efter at have realiseret sit Lager
og indkasseret sine Fordringer absenteret
sig og efterlystes nu af Politiet for svig-
agtig Fallit.

Stakkels Meyer," det var gaaet som han
havde anet.

Heller ikke fra Posen indløb noget af
Betydenhed, han var kjælpeløst overladt
ti sin egen Skæbne.

Det, eneste han opnaaede var, at Advo-
katen meget ugerne lovede at gengive hans
Forsvarstale, uden at han dog kunde for-
pligte sig til at anvende nogen overdreven
Veltalenhed derpaa. :

Et halvt Aar gik og med det gik Meyer
bøjet af Sorg og Kummer sin Skæbne

1 Møde.

Ensom, hjælpeløs, forladt af Guder og

Mennesker. É
TI.

Retsforhandlingerne foregik i Florentz,
under hvis Jurisdiktion Pistorja hørte. De
havde ikke samlet saa stor Interesse som
ventet, vel nok paa Grund af Figurens
ynkelige Holdning. Vel var hans Benæg-
telse stiv og gennemført, men hans Løgne
var af en saa jammerlig Beskaffenhed, at
ikke et Menneske nogensinde havde gjort
sig den Ulejlighed at drøfte deres Sand-
synlighed. I den juridiske Verden vidste
man, at hans Defensor ikke troede et Ord
deraf. Mest ærgrede det alligevel Publikum,
at den frygtede Jernbanerøver var saadan
en ussel Kumpan, der ikke en Gang kunde
gøre Figur foran en Skranke.

Juryen blev samlet, Præsidenten holdt
en Tale, der var gennemsyret af Haan mod
Årrestanten.

Meyer sad sammenbøjet bag Gitteret i
Anklageburet, Skive for Haan og Foragt.
Vidnerne taltes i Hundreder, de fleste angik
de to Sager, som Meyer slet ikke kendte.
Til deres talrige og detaillerede Udsagn
kunde hverken han eller hans Defensor
sige et eneste Ord. Det virkede frygtelig
trættende paa Juryen og kedede Tilhørere
og Journalister den Grad, at de kunde
have lynchet ham. Optrinet i Toget hin
skæbnesvangre Aften havde ogsaa sine
Vidner, men da Meyer ikke vidste, hvad
der var sket, efter at Signalerne var givne
gjorde han ogsaa her en ynkelig Figur.

For Anklagede var stævnet fire Vidner.
Goldi & Co.s Kasserer, der gentog sin For-
klaring, Barberen, der indrømmede, at han
erindrede, at en tysk Jøde havde været
uforskammet imod hans Svend, men denne
Karl, der havde haanet det italienske Folk,
var straks blevet smidt ud af hans ansete
Forretning.

Salen genlød af Mishagsyttringer mod
den frække Stymper, og Meyer, der ikke
ønskede noget hellere end at blive gen-
kendt som denne Jøde, fik kun Haanen,
men ikke for en Soldo Gavn deraf.

Bankassistenten vidste absolut intet andet,
end at en Check var hævet, af hvem vid-
ste han ikke, den lille forsultne, sammen-
krøbne Anklagede havde han aldrig set.

Allerværst gik det Meyer med den sveit-
siske Kellner, der huskede ham, men til-
lige meddelte, hvorledes den Anklagede
havde henledt hans Opmærksomhed paa
Signalementet i VItalie, og hvorledes han
havde tænkt over, at det jo ganske var
den Anklagedes Signalement.

Detie Vidnesbyrd tog den sidste Stump
Grund bort under Meyers Fødder.
var dømt.

Signor Årezzi var Hovedvidne, Doktoren
og Apotekeren med Kloroformen stod ogsaa
frem og genkendte Flasken.

Advokat Delfino holdt en spagfærdig
Tale om Menneskenes Svaghed og Mulig-
heden for Fejl, men han søgte selv hurtig
at komme bort fra det utaknemlige Hverv.

Forhandlingerne var endt, og intet Men-
neske ventede andet end en Dom, der

Han”

JERNBANERØVEREN FRA PISTORJA

= - ==
SæsG=zn SR =>
== SEEREN
== Sae RSS RESSEESER 1
= == ce: 2 men "V

ø TE

am

nr fn såe

Nim

Der staar han, dér!

maatte lyde paa en halv Snes Aars Tugt-
husstraf.

Englænderen, der havde udlovet Beløn-
ningen, var selv tilstede blandt Vidnerne,
han havde ærligt erklæret, at den Mands-
ling kendte han ikke igen, han var halv-
vejs flov over at være bleven overmandet
af ham, men bestemt at udsige, at det ikke
var ham, turde han ikke. Folk knurrede,
de troede, at den forsigtige Albions Søn
vilde redde de 2500 Lire, som Politiet i
Pistorja ærligt havde fortjent.

Rent formelt fik Meyer Ordet for at tale
til sit Forsvar.

Han havde lært sig lidt italiensk i Fængs-
let, han stammede næsten uhørligt et Par
Ord og kaldte Gud til Vidne paa sin Uskyl-
dighed.

Ingen hørte paa ham.

Lænet til Rækværket af Fangebaasen,
hvor han stod, saa han ud over alle disse
fremmede Mennesker, der skulede til ham
og vilde ham ondt, hadede ham og haanlo,
af hans Ulykke. Den før saa trivelige

HJEMMETS NOVELLER

muntre og glinsende Mand, var nu en
krumrygget, rystende Olding. Hans Haar
var graanet, hans Kinder indfaldne, hans
Øjne brændte som i Feber, og hans Hud
sad i Folder om Kind og Kæbeben. Han
var fortabt, uhjælpelig fortabt. Saa var
det lige med et, som om han, den for-
kuede, Sønnen af et forfulgt og undertrykt
Folk, den polske Jøde, nu midt i al sin
Elendighed, grebes af en profetisk Aand,
den der tale rigennem det gamle Testa-
mentes Bøger. Han rettede sig og strak-
te sim Årm ud i en brændende liden-
skabelig Bønfaldelse af den store Gud, som
Menneskers Øjne aldrig ser. I hans An-
raabelse glødede Østerlands Ild.

»Gud, store mægtige Gud!" raabte han
med en Stemme, der lød gennem Salen
med sin vilde, lidenskabelige Styrke. ,,Har
dit Folks Søn da ikke lidt nok; se ned til
mig, store Gud. Hjælp mig, hjælp mig!"
Og med kraftig Røst udslyngede han en
hebræisk Bøn, der gjaldede som en over-
naturlig Røst talt ud over den store Ørken.

Det var et forunderligt vældigt Greb
denne Røst tog i alle. — De lyttede med
tilbageholdt Aandedræt. Dette er det usæd-
vanlige, det, der drager de nysgerrige til
Retssalen. Skulde der ogsaa i denne død-
kedsommelige Proces være et Glimt af
det, der tænder, fordi det griber mægtigt.
Ingen forstod, hvad han sagde, men alle
følte de, at den Mand talte med sin Gud,
at hans Ord trængte opad gennem Salens
Loft, vidt ud over Hav og Land, hvor den
dvæler, som ingen ser.

Der blev aandeløs Tavshed!

Et Tegn fra din Haand, store Gud, et
Tegn! Du vil ikke, at Ret skal bøjes, du
frelser den, der tyer til dig, et Tegn, et
Tegn i den sidste Time! Et Tegn fra din
høje Herskerbolig, eneste Gud!

Anselm Meyer tav.

Der var dødstille i Salen.

Fangenstodmed HovedethævetmodSalens
Loft, saa kastede han Blikket ud over Mæng-
den, stirrende gennemborende hen over den.

Et Skrig — et Skrig, der skar gennem
Marv og Ben, et jublende Skrig. ,Lovet
være Gud, lovet være Gud.”

Og Meyer pegede med stiv udstrakt
Haand henover Salen, henimod en Mand,
der stod blandt Tilskuerne.

»Der staar han, dér! — Lovet være Gud
— dér — dér. Lovet være Herren i al
Evighed."

Alles Blikke rettedes henimod den, paa
hvem Fangen pegede. En lille, sortsmudset,
skulderbred Mand med sort kruset Haar
og et stikkende Blik, vistnok en polsk Jøde.

Der blev uvilkaarlig en tom Rundkreds
uden om ham.

Tavsheden afløstes af Uro, det lød som
Havet, naar det kruses før Storm.

Anklagedes Defensor saa en sidste Chance
til at hæve Processen til en Begivenhed
af Rang. Han greb straks ind og forlangte
Manden stedet for Retten.

Aktor protesterede, men Mængden støt-
tede Advokaten. ,Frem med ham, frem
med ham!"

Den fremmede vilde fjærne sig, men blev
holdt tilbage med Magt. Det Overnatur-
lige havde grebet alle, med et Slag var
Stemningen vendt. Salen genlød af Raab,
og Mængden bølgedesomMyrerfraderes Tue.

Defensor greb Ordet. ,Jeg forlanger
denne Sag udsat og denne Mand taget i
Forvaring.”

Rettens Kendelse gav ham Medhold.

Som Forbryderen kredser om Gernings-
stedet, havde Artur Minkewiz kredset om
Retssalen, hvor Juryen sad til Doms .over
den uskyldige. Den højere Retfærdighed
naaede ham og overgav ham til Dommerne.

Han og Årrezzi blev anholdte, og der
blev indledet Forhandlinger med de tyske
Myndigheder, der skaffede Bevis for, at
Meyer var den, han sagde. —

Medhjælperen Schulz blev anholdt i Ber-
lin, og alt kom for en Dag. — —

Nu sidder i Minchen en lille, graahaaret
"Mand i en god, solid Forretning med Hu-
stru og Børn, en Mand, kun faa kender,
men en Mand, ingen nødlidende søger for-
gæves, den frommeste blandt de fromme
i hans Menighed. Det er Anselm Meyer,
hans Liv ejer kun et Eventyr, Eventyret
om Jernbanerøveren fra Pistorja!

28

et var en
” stille, mørk
August-
aften.
Maanen stod
blank og fuld ude
over Sundet, spej-
lende sin lyse Ski-
ve i Vandets blan-
ke Flade og strø-
ende sit Sølv over
Strandbreddens
END] FAR hylde Grus.
ensionærerne
RE RE SR havde flyttet de
lave Feltstole ned i Haven foran Huset og nød i
fulde Drag den stille Aftens storslaaede Skøn-
he

Inde fra Dagligstuen lød Klavermusik —
bløde, brudte Akkorder i Moll, der gled sam-
men med Bølgeskvulpet nede ved Stranden.

Støttet mod Klaveret derinde i den halv-
mørke Slue stod en høj, mandig Skikkelse og
lod sit Blik følge de hvide Hænders graciøse
Bevægelser .over Tangenterne. Pludselig slog
Så en brat Akkord og sank ned i Spillerindens
S

— Jeg kan virkelig ikke forstaa, at De har
Taalmodighed til at staa her Aften efter Aften
og høre paa mine Fantasier, Mr. GRIS sagde
en lys, munter Kvindestemme, 'og et Par smi-
lende Øjne søgte hans i Mørket.

Englænderen rettede sin kraftige Skikkelse
og strøg sig over Panden med Haanden.

— Jeg elsker Musik, Miss Heilman — og De
spiller saa smukt! Og saa ved De jo nok, at
man af et Menneskes Spil — ligesom af dets
Skrift — kan slutte sig til dets Karakter. Jeg
vil gærne se, hvad der bor i Dem — — — —
skønt

Her afbrød han sig selv og begyndte en
heftig Promenade frem og tilbage paa Gulvet.

ERE SKr ØJEBLIK

FORTÆELING AF

29

TAFRANDAE

Det askeblonde Hoved henne ved Klaveret
bøjede sig dybt ned mod Brystet, og Hænderne
skælvede sagte i Skødet.

Inde fra Spisestuen lød Værtinden, Frøken
Mortensens Stemme.

— Lad os tage de smaa Glas, Lise — — den
The russe er dog noget, der ikke gaar med ind
i Betalingen — den. gaar af Fortjenesten — —
man maa regne den ud, ser De!

Der klirredes med Glas og Theskeer, og
Buffetdørene smækkedes op og i.

Mr. Carryl og Frøken Heilman lo dæmpet
inde i Mørket.

— Aah, den kære Sjæl! sagde Irene Heilman
og lod atter Fingrene glide henad Tangenterne.
Gud — der er nogen derinde! lød atter
Frøken Mortensens Stemme. Og et Øjeblik efter
stod hun selv — vindtør og lille — i Døren.
— Men skal de kære Mennesker herinde ikke
have Lys? spurgte hun.

: — Jeg holder mest af at spille i Mørke, sagde
ene.

ike

Og jeg nyder Musikken bedst, naar her
er tændt, tilføjede Mr. Carryl.

Som De selv vil — jeg tilbyder bare! lo
den lille Dame forceret. — Om et Øjeblik bliver
der serveret The russe nede i Haven, hvis De
skulde have Lyst til et lille Glas.

— Mange Tak!

Den lille Skikkelse forsvandt fra Døren, og
hendes klaprende Træhæle (Frøken Mortensen
gik altid med franske Hæle) slog som Tromme-
stikker mod Spisestuegulvet.

Det blev atter stille i Stuen.

Nede i Haven deklamerede Skuespiller Kjør-
boe Brudstykker af Drachmanns ,Renaissance".

Et Øjeblik efter tonede Lange-Millers her-
lige ,Serenade" af samme Stykke ud i den
stille, lune Nat fra Stuen derinde.

Da Skuespillerens Stemme forstummede, lod
Irene Serenaden dø hen i et Par bløde pianis-
simo Akkorder.

HJEMMETS NOVELLER

I det samme følte hun sine Hænder fast om-
sluttede og et Par brændende hede Læber
trykkede mod dem i et lydløst Kys.

Ude fra Haven lød Bifaldsraab og Klap-
salver.

Irene blev siddende urolig — ligesom magt-
stjaalen af en sød Fortryllelse og hørte ligesom
i det Fjærne høje Stemmer henne fra de aabent-
staaende Vinduer.

Hun saa sig om — Mr. Carryl var forsvun-
den — men Grosserer Sommerfeldts skinnende
Fuldmaaneansigt lyste mod hende henne fra
Vinduet.

— Tak skal De hæ'e, lille Kunstnerinde, det
var skam nydeligt! sagde han og rakte sin store,
ringprydede Haand ind til hende. — Jeg har
ogsaa sendt Bud til Hotellet efter to Flasker
Champagne til at drikke vore Kunstneres Skaal
i — dertil egner Frk. Mortensens Thepjask sig
nemlig ikke synderlig godt — — eller hva
siger De?

— Jeg siger, Champagne er godt! lo Irene
nu atter fuldstændig Herre over sig selv.

Hun havde rejst sig op og stod og strøg de
tunge Haarbølger væk fra Panden.

— Nu kommer jeg ud til Dem, Hr. Grosse-
rer! raabte hun og løb saa gennem Stuerne ud
i Haven.

Under den store Hængepil sad Grossererens
trivelige Halvdel og rokkede saa underlig uro-
lig frem og tilbage i Stolen.

Hun havde hørt Sommerfeldts Stemme ned
gennem Haven, da han komplimenterede Frø-
ken Heilman — og saa ham nu komme Arm
i Årm med den unge Pige, der saa saa straa-
lende udi den hvide Maanebelysning.

— Sommerfeldt! kaldte hun med sine Lun-
gers fulde Kraft.

— Hvad er det, Mutter! lød det nonchalent
deroppefra.

— Mutter! snerrede Fruen vredt og rejste sig
med en Fart, saa det knagede i Stolens Sam-
menføjninger. — Du glemmer nok at invitere
mig med til Champagnegildet, Christian!

Sommerfeldt vendte sit trinde Ansigt mod
sin Kone og svarede polisk:

— Aldeles ikke, lille Boline, jeg ved jo af
Erfaring, at Du altid holder dig fremme, hvor
der gives noget.

Almindelig Latter.

Kjørboe og den tyske Doktor Rittnau pla-
SER Stole og Bænke omkring det lange Have-

or!

Saa kom Lise med Champagnen og en hel
Bakke fuld af alle mulige Slags Glas.

— Hvor er Mortensen selv? spurgte Som-
merfeldt — Mortensen skal s'gu være med. Bed
hende komme, Lise!

Irene stod midt paa Plænen, omringet af de
to Frøkener Sloman samt Fruerne With og Pral.

— Skal De ikke snart give en Koncert, lille
søde Frøken Heilman? kpungte Anna og Nina
Sloman i Munden paa hinanden.

— De burde En paa Tourné — det betaler
sig! mente Fru With. or SE

— Nej, De maa endelig ikke forlade os —
bad den lille Fru Pral — vi trænger til de faa,
vi har herhjemme!

Irene betragtede de pludrende Damer med
kolde, underlig nøgterne Øjne. Saa sagde hun
med et flygtigt, lille Smil:

— Foreløbig bliver de ganske rolig her paa

Søvang" og nøjes med at spille for Dem, mine
Damer, om Aftenen.

— Hvor er De dog nøjsom og elskværdig!
jublede de smaa Slomans.

Damerne With og Pral nøjedes med at smile,
de havde paa Følelsen, at de kloge, graa Øjne
havde gennemskuet dem.

Sommerfeldt kaldte paa dem
Bordet.

— Kommer De saa ikke, mine Damer?

Irene blev staaende lidt efter de andre og
anstrængte sine Øjne for at skelne Carryls høje
Skikkelse nede ved Vandet. Det var, som havde
hun hørt ham veksle et Par Replikker paa En-
Selsk med nogen, der gled forbi i en Robaad

erude. Nu kom han langsomt gaaende opad
Gangen.

— Naa Frøken Heilman — hvor bliver De
dog af — og vor engelske Gentleman, hvor er
han? raabte Sommerfeldt.

— Nu kommer jeg — sagde Irene — og Mr
Carryl er lige i Hælene paa mig.

— Det er han vist altid! var der nogen, der
hviskede fra den ene Bordende.

Irene hørte det og smilede — thi hun havde
i den Talendes Stemme genkendt en af dem,
der for et Par Minutter siden havde været med
til at smigre hende.

Da de endelig alle var blevne bænkede, rej-
ae Sommerfeldt sig og slog til Lyd paa sit-

as.

— Sig nu ikke noget Sludder, Christian! ad-
varede hans Kone ham beskt.

— Mine Damer og Herrer! Jeg er ikke Taler
— — men til Trods for dette meget talende
Faktum tillader jeg mig dog at udtale et Par
taknemlige Ord til de to Mennesker iblandt os,
som under den nu snart tilendebragte Ferie har
glædet os med deres Kunst Aften efter Aften.
Lad os nu tømme et Glas af denne skummende
Drik — (jeg haaber, den er god) — for deres
Lykke og Fremgang — — De leve! Skaal!

Frøken Mortensen snøftede af bare Rørelse
i sit Hjørne, og Frøkenerne Sloman raabte
Hurra.

Glassene tonede sammen — og Skaalen blev
drukket.

Da Mr. Carryls Glas mødte Irenes, bøjede
han sig frem mod hende og sagde:

— Maa jeg sige Dem en lille privat Tak, Miss
Irene! Det er dog en forunderlig Magt, Musiken
har over Hjærtet — og Deres Spil har gjort
mere Indtryk paa mig, end De aner.

Hun nikkede kun hen imod ham med store,
smilende Øjne og tømte sit Glas.

Men i samme Nu var det, som en klam
Haand lagde sig over hendes Hjærte — thi hun
havde mødt hans Blik, og det var tungt af
Sorg.

Bin skulde lige til at sige noget, da han
bøjede sig ned over hendes Haand og sagde et
hurtigt:

— God Nat — Miss Irene!

Et Øjeblik efter var hele Selskabet i Opbrud.
Klokken var mange, og Luften begyndte at blive
kølig.

ble samlede Glassene sammen paa en Bakke,
og Frøken Mortensen rullede ned i Stuerne.

Saa sagde man god Nat og gik hver til sit.

En Time senere var alt stille paa ,,Søvang".
Kun Irene havde endnu Lys paa sit Værelse.

Hun sad foran sit Skrivebord 0g læste, Tan-
kerne vilde ikke lægge sig til Ro, og hun vid-
ste, at det vilde være forgæves at gaa i Seng
— sove kunde hun dog ikke, i

Hun rejste sig og gik hen til det aabne Vin-

henne fra

30

due. Natteluften lagde sig kølig over hendes
varme Pande og fik hende til at gyse.

Pludselig hørte hun Skridt nede i Haven.
Hun bøjede sig frem og saa en høj Skikkelse
dukke frem paa Gangen dernede.

Hun genkendte straks Mr.. Carryl. Han
standsede og vendte sit Blik op mod hendes
Vindue.

Med bankende Hjærte trak hun sig tilbage
og hørte ham aabne Laagen ud mod Strand-
vejen og fjærne sig længere og længere fra
Villaen.

Saa gik hun atter hen til Vinduet og trak
det til. 2

— Saa kunde han altsaa heller ikke sove,
den stakkels Mr. Carryl, Vidste hun blot, hvad
det var, som gjorde ham saa bedrøvet — —
sikkert en meget stor Sorg — — —

Hurtig klædte hun sig af og lagde sig i den
kølige, hvide Seng — og lidt efter lidt kom
DeYDER og overmandede hende, og hun sov
ind.

II

Irene vaagnede næste Morgen ved at høre
Lise buldre ganske forfærdelig løs paa hendes
Dør.

Hun rejste sig helt fortumlet op og strøg de
viltre Haar fra Panden.

— Er Frøkenen vaagen? spurgte Fredsfor-
styrrersken og stak sit vandkæmmede Hoved
ind ad Døren.

— Ja, det kan man vist ikke undgaa at blive,
saadan som De buldrer, Lise! lo Irene.

— Maa jeg komme ind, Frøken?

— Ja — værs'go!

Lise svippede hurtig ind ad Døren paa sine
Filtsko og satte Frøkenens blankpudsede Støv-
ler ned foran Sengen.

— Nu skal De høre en forfærdelig Nyhed,
Frøken! begyndte Lise med begge Hænderne i
Siden.

Lise var altid proppet med forfærdelige Ny-
heder.

— Naa, hvad er saa det? spurgte Irene ga-
bende.

— Jo — De ved nok — Enkefru Kriger oppe
i ,Villa Vanda" — hun er bleven bestjaalen i
Nat for alt sit kostbare Sølvtøj — og Fruen
selv er nu til Morgen fundet kneblet og bun-
det — liggende paa Dagligstuegulvet. Er det ikke
skrækkeligt?

— Er det nu ogsaa virkelig sandt? spurgte
hun.

— Ih ja, — jeg har'et fra vores Mælkemand
— han bringer nemlig hver Morgen Mælk til
Enkefruen. Da han i Morges kom og kimede

aa, kom der ingen og lukkede op, og det for-
barsede ham, da Enkefruen altid er tidlig oppe.
Saa lod han en af sine Drenge hoppe ind gen-
nem det aabentstaaende Vindue i Dagligstuen,
og der fandt de Fruen liggende bevidstløs paa
Gulvet. ”

— Har Fru Kriger ingen Pige?

— Nej, kun en Jille Formiddagstøs, som kom-
mer ved Titiden.

— Det er jo skrækkeligt! sagde lrene sagte.
— Stakkels Frue!

— Ja — ikke! Men nu maa jeg afsted — de
andre Damer har ikke faaet deres Fodtøj endnu.
God Morgen, Frøken!

Lise formelig lyste af Længsel efter at-komme
videre og fortælle Nyheden til ,Søvang”s øvrige
Beboere,

Irene blev liggende lidt og lukkede Øjnene.

31

ET KRITISK ØJEBLIK

Hun havde sovet daarligt og haft urolige
Drømme — og saa nu denne Forstyrrelse til
Morgen.

un sank hen i en let Dvale og foer op, da
hun hørte Frokostklokkern dernede.

I en Fart kom hun i Tøjet, og et Kvarter
senere traadte hun ind i Spisestuen.

Hun satte sig paa sin sædvanlige Plads ved
Siden af Mr, Carryl.

Man havde knapt Tid til at besvare hendes:
God Morgen! Alle Sind var saa optagne af den
gruelige Tyvehistorie ovre fra ,Villa Vanda".
— Kun Mr. Carryl passede rolig sin Mad og gav
hende et varmt Haandtryk som Svar paa hen-
des Morgenhilsen.

De var nok nær kommen for sent! smilte

han. '

— Ja, det var ikke langt fra — — men jeg
var saa søvnig til Morgen, fordi jeg sov saa
daarligt i Nat. Jeg drømte saa meget.

— Hvad drømte le saa? spurgte han med
lav, dæmpet Stemme.

— Jeg drømte, at — — —

RLSTE holdt pludselig inde og blev blussende
rød.

— Nej, det kan jeg ikke fortælle! sagde hun
hurtig og begyndte at slaa Hul paa sit Æg.

Han spurgte ikke hvorfor — saa kun paa
hende fra Siden med et Blik fuldt af Kærlighed
og Smerte.

Frøken Mortensen og Lise gik rundt med
Fade, fyldte med Hachis og brunede Kartofler.
Hør nu, lille Mortensen. sagde Sommer-
feldt, De maa skam anskaffe Dem en Hund — —
man kan jo risikere, at man ligger og svømmer
i sit Blod. naar man vaagner om Morgenen.

— Gud — hvor Du taler letsindigt, Christian!
sagde hans Frue vredt.

Mortensen sukkede, saa det peb i Brystet
paa hende.

— Åt det skulde hænde i vort fredelige
Klampenborg, sagde hun og bød Grossereren
Fadet.

— Nej — Tak — lille De — jeg holder nok
af at tygge min Mad selv.

Frøken Mortensen blev hvid helt ud i den
spidse Næsetip.

— Herr Grosserer — — — — begyndte hun
stemmedirrende.

Men Fru Sommerfeldt afbrød hende god-
modig: '

— Bryd Dem ikke om det, lille Frøken —
— hjemme spiser han saamænd heller ikke
Levninger — — nu skal jeg tage to Portioner,
skal De se!

Fru With og Dr. Rittnau diskuterede Tyveri-
sagen.

— Jeg tror, det er de samme, som stjal hos
Michelsen inde i Byen! sagde Fruen.

— Meget troligt, mente Rittnau, — det er
sandsynligvis nok en international Tyvebande

— Hvorpaa støtter De den Formodning?
spurgte Mr. Carryl.

— Paa den absolut fagmæssige Maade, alle
Tyverierne er udførte paa — — de er alle fore-
tagne efter et vist System, nemlig — — — —

— Saa — virkelig!

Det var Irene, der blandede sig i Samtalen.

— Ja, Politiet har konstateret dette System,
saa det er uomstødeligt!

— Fordi Politiet har konstateret det? spurgte
Kjørboe tvivlende.

— Netop! afgjorde Rittnau bestemt.

Oppe ved den anden Bordende ønskede man
hverandre Velbekomme.

HJEMMETS NOVELLER

Frøken Mortensen kom klaprende paa sine
franske Hæle hen til Irene og hviskede hende
noget i Øret.

Der gik en mørk Skygge over den unge
Piges Ansigt. £

— Herre Gud, er han nu her igen! sagde
hun med et Suk. —'Naa, jeg skal straks komme.

Saa vendte hun sig mod Mr. Carryl og rakte
ham sin Haand.

— Farvel saa længe. Vi faar vel vor lille
Promenade som sædvanligt? spurgte hun.

— Jeg venter Dem ved Indgangen til Dyre-
haven, Miss Irene, sagde han med et flygtigt
Blik og forsvandt ud i Haven.

Hun stod et
Par Sekunder og
saa efter ham.

Atter havde
hans Ansigt haft
dette mørke Ud-
tryk, som gjorde
hende saa ondt
at se.

Med et Smil gik
hun saa mod Dag-

ligstuedøren og
aabnede den.

En lille, mørk
Herre sprang ved
hendes Indtræden
op og gik hende
høflig bukkende i
Møde.

— De maa
undskylde mig,
fordi jeg forstyr- —=%
rer Dem midt i —=Æ
Deres Ferie, Frø-
ken Heilman —be-
gyndte han med
blød, kælen Stem-
me — men Sagen
er jo den, at det
haster. — — —

— Men jeg har
jo sagt dem, Hr.
Arno, afbrød Irene
ham koldt, at jeg
absolut ikke re-
flekterer paa Deres
Tilbud.

— Jamen —
betænk dog, kære
Frøken, hvilke
Chancer De lader
aa fra Dem ——
re store, garante-

rede Koncerter.

2, dl

NSSS

sario — hverken mere eller mindre— og jeg
forbyder Dem en Gang for alle at blande Dem
i mine private Anliggender!

Hr. Arno bøjede sit Hoved dybt.

— Jeg beder Dem tilgive mig, Frøken Heil-
man — det var jo ikke min Mening at saare —

— Saare! afbrød lrene ham koldt.

— De er ikke i Stand til at saare mig
— — og hvad De ytrede, kunde jo overhovedet
ikke saare mig!

Den lille Impressario vedblev at bøje sit
Hoved.

— Nuvel, jeg bruger maaske forkerte Ud-
tryk — — jeg vilde jo kun sige — at detgjaldt
for mig at faa Dem
overtalt til at gøre
denne Tourné, der
med Sikkerhed vil
blive en Succés
saavel i kunstne-
risk som i økono-
misk Henseende.
For at De endnu
enGangskalkunne
betænke Dem, vil
jeg vente med det

afgørende Svar
endnu et Par Dage.

— Nuvel — ja!
sagde Irene utaal-
modig. — Tager
jeg en anden Be-
stemmelse inden
to Dages Forløb,
hvad jeg meget be-
tvivler, skal jeg
skrive Dem til!

— Tak Frøken
— saa forlanger
jeg intet mere!

Hr. Arno krum-
mede atter sin
smidige Ryg til
en ærbødig, lidt
krybende Hilsen
og trak sig tilbage.

I Døren vendte
han sig endnu en
Gang om og fav-
nede Irenes lyse
Skikkelse med et
brændende varmt
Blik.

— Farvel Frø-
ken!

Irene gav ham

en kort Hilsen
og skyndte sig til-

me

Y '
NY

Irene rystede 176ne saa fra sit Skjulested, at det var en yngre, meget elegant Gentleman. bagetilSpisestuen.

utaalmodig paa
Hovedet.

— Tiden for '”ournéen er mig RE she leg

jeg vil og maa have August Maaned fri. Kan
oncerterne ikke opsættes, maa jeg desværre
helt renoncere!

Det glimtede lynsnart bag Hr. Arnos halyt-
lukkede Øjelaag.

— Der maa jo være noget herude, som drager
Dem specielt meget Frøken Heilman, siden De
er blind for de Fordele, de projekterede Kon-
certer giver Dem!

Blodet skød op i Kinderne paa Irene. É

— Hvad der drager eller ikke drager mig,
Hr. Arno! sagde hun med tilkæmpet Ro —
bliver jo min private Sag. De er min Impres-

32

Derinde blev hun
staaende med
Hænderne trykkede mod Tindingerne.

. — Hvad gaar der dog af mig? hviskede hun.
— At sige Nej til et saa glimrende Tilbud — —
for fjorten Dage siden havde jeg ikke gjort det
— — men nu, nu — — — —

Middagen var forbi, og Pensionærerne drak
Kaffe i Haven. >

Frøken Mortensen havde i Anledning af
Frøknerne Slomans forestaaende Afrejse flottet
sig og budt paa Andesteg og Makronbudding.

Stemningen havde været yderst animeret
under hele Middagen — og Mr. Carryl havde

været den gladeste blandt de glade. Han havde
fortalt Anekdoter fra sine mange Rejser, holdt
smaa spirituelle Taler — kort sagt været i
brillant Humør og havde moret hele Bordsel-
skabet.

Irene sad lykkelig smilende ved hans Side
glad over, at den mørke Sky, som ellers be-
dækkede hans Pande, var forsvunden,

De havde været en lang Tur i Dyrehaven
om Formiddagen; men da havde han været
tavs og indesluttet.

Flere Gange havde Irene bedt ham sige
hende, hvad det var, der trykkede ham — men
for hver Gang havde han vendt sig bort og
rystet paa Hovedet.

—- Nytter ikke noget, Miss Irene — nytter
ikke noget! havde han-sagt, og saa tav de begge.

Straks efter at Kaffen var bleven serveret,
var han gaaet for at træffe en Ven henne paa
Hotel Bellevue, og' Irene var' gaaet op paa sit
Værelse for at sove lidt.

Nede i Haven lo og snakkede man. Dr.
Ruttnau spenderede Caloric til Kaffen, og de
smaa Slomans straalede.

— Hvad skriver Eftermiddagsbladene om
Tyveriet? spurgte den lille Fru Pral pludselig.

— De fortæller, at Politiet har arresteret en
Mand, som i de sidste Dage har lusket Onakring
her paa Klampenborg. Det viste sig imidlerti
senere at være en afskediget Karl fra Store
Hvidøre, der gik og søgte Arbejde herude. Han
er sat paa fri Fod igen.

Aah Herre Gud — er det det Hele! suk-
kede Fru With. — Ja, den Tyv eller de Tyve
finder Politiet vist aldrig! ;

Sommerfeldt begyndte at nikke i sin Stol.

— Skal vi Unge gaa en lille Tur? foreslog
Nina Sloman.

— Ja, lad os det! raabte Fruerne With og
Pral og fløj op fra deres Pladser. — Herrerne
gør os vel Selskab? :

Det gjorde Herrerne med Fornøjelse.

Saa gik de Unge — og Ægteparret Sommer-
feldt blev tilbage, slumrende sødt i deres Stole.

Irene vaagnede med et Sæt og stirrede med
taagede Øjne paa Uret.

Det viste halvni — a
Time til de skulde spise

Hun rejste sig op og
Smerte i Hovedet.

Mon det ikke vilde være fornuftigt at gaa
en lille Tur før Aftensbordet — maaske gik
saa den stærke Hovedpine over. i

Hun tog sin Hat paa og listede sig ud paa
Trappen. Hun slap heldigt forbi Dagligstue-
døren og ud i det Fri.

Luften var stille [og mild, o
ende Sol farvede Vand og Stran
røde Skær.

Irene tog Vejen op mod Kottagerne og van-
drede stille mellem de høje, sagte, susende
Træer,

Hun var naaet ned til den lille Hulvej ba
ved Kottagerne, da hun pludselig standsede ve
Lyden af Carryls Stemme.

Han talte Engelsk med en anden Herre, der
ligesom han stod skjult bagved nogle høje
Buske. i

Uvilkaarligt blev hun staaende og lyttede
til deres Samtale — da hendes skarpe Øre havde
opfanget Navnet Kruger. &

RED N har altsaa været inde i Byen og faaet
alt besørget? spurgte Carryl.

— Yes Sir! Sølvtøjet er allerede godt paa
Vej til Amerika. Men nu i Aften?

ltsaa endnu en halv

følte en stikkende

den nedgaa-
med sit blod-

33

ET KRITISK ØJEBLIK

Irene maatte gribe fat i en Gren for ikke at
falde. Hun var kold som Is — kun Kinderne
brændte med hektisk Glød.

— Ja, i Aften — Charley! gentog Carryl
halvt modvillig. — Jeg saa helst, at vi ikke
gjorde denne sidste Forretning. Jeg synes, vi
kan være fornøjede med, hvad vi allerede har
faaet her i Danmark!

No Sir — no! protestecræde den anden
energisk — Dette sidste Kup, vi har i Kikkerlen,
maa vi ikke lade gaa fra os!

Det varede lidt, før Carryl svarede — saa
lød der et tungt Suk:

— Ja ja da — i Guds Navn! Saa lad os blive
ved, Charley, naar vi nu engang er begyndt Dee
den Levevej — — — Jeg aflægger altsaa den

amle Professorinde et. Besøg i Aften for at
omme under Vejr med, om hun er alene, eller
om Manden er kommen hjem. Er Vejen klar,
skal jeg staa udenfor ,Søvangs" Havelaage præ-
cis Kl. 10, og da ved De, hvad De har at gøre.
Viser jeg mig derimod ikke, er der Ugler i
Mosen!

— All right, Mr. darryl!

De to Herrer begyndte nu at gaa langsomt
op mod Hotellet — og Irene saa fra sit Skjule-
sted, at det var en yngre, meget elegant Gent-
leman, der gik ved Siden af Mr. Carryl.

Da de var forsvundne pressede Irene begge
Hænderne mod sil bankende Hjærte og løb alt,
hvad hun formaaede, tilbage til ,Søvang”".

Hun naaede ubemærket op paa sit Værelse,
og der kastede hun sig paa Sengen og hulkede
krampagtigt.

Saa lød Klokkens Kimen op til hende og
kaldte Pensionærerne til lens hordeE

Hun rejste sig op og strøg det smukke svære
Haar fra Panden.

Hun følte sig gabende tom og hul indvendig
ligesom en stor Atrap med mekaniske Be-
vægelser, og Hovedet smertede ganske forfær-
deligt.

— Langsomt — ligesom i Søvne — gik hun
hen til Servanten og dyppede sin store Svam
i Vandet, og trykkede den derefter fast mo
Øjnene.

Det kølede dejligt — gav ligesom lidt Ro i
det forpinte Hoved og bragte Orden i Tankerne.

Foran Spejlet fik hun ordnet Haaret lidt og
gnedet Kinderne en Smule røde — thi hun var
bleg som et Lig.

Med ikke fuldt sikre Skridt gik hun ned ad
Trapperne og traadte ind i Spisestuen.

endes første Blik faldt paa Mr. Carryls
Plads — den stod tom.

Hun satte sig ned og tvang sig selv til at
spise et Par Mundfulde Mad.

Hun forsøgte ogsaa at deltage i Konversa-
tionen — men hendes Tanker var langt borte.

Damerne With, Pral og Sloman samt Her-
rerne Kjørboe og Rittnau var yderst livlige
efter Promenaden og snakkede i Munden paa
hverandre.

Ægteparret Sommerfeldt saa ikke helt vaagne
ud endnu — de sad og nikkede over deres The
og deltog ikke i Konversationen.

É AVG aabnedes Døren, og Mr. Carryl traadte
ind.

Han hilste høflig og SOLE. DR Bordselskabet
og indtog sin sædvanlige Plads ved Irenes Side.

Irene turde ikke løfte Øjnene op til ham og
besvarede kun svagt det Haandtryk, han gav
hende.

Han sendte hende et hurtigt, lidt forbavset
Sideblik — og begyndte saa rolig at spise.

HJEMMETS NOVELLEN

— Naa Mr. Carryl, jeg ser, at De har faaet
Besøg af en Landsmand! sagde Dr. Rittnau
tværs over Bordet.

Det varede et Sekund, før Carryl svarede —
saa sagde han:

— Ja — min Ven bor henne paa Bellevue!

— Vi saa Dem spadsere sammen med ham
nede ved Stranden før! sagde Fru With.

— Nej, virkelig! svarede Carryl rolig.

— Ja — aah det maa da være morsomt for
Dem at træffe en af Deres Landsmænd her-
ovre — ikke? sagde den lille Fru Pral.

— Mere nødvendigt end morsomt, Frue!

Irenes Blik søgte Uhret paa Væggen. Det
viste fem Minuter over halvti.

Pludselig fik hun en Idé. Hun maatte for
enhver Pris forhindre Carryl i at begaa en ny
Forbrydelse — koste hvad det koste vilde.

Som i en Drøm hørte hun Latteren og Snak-
ken omkring sig. Hendes Tanker koncentrerede
sig kun om dette ene: Hvorledes — hvorledes?

Paa en Gang stod han selv foran hende —
høj og alvorlig — med det mørke Blik sænket
dybt i hendes.

— Miss Irene! sagde han dæmpet. -— Tør
jeg bede om lidt Musik?

— Mr. Carryl! sagde hun med dæmpet, rystende Stemme. — Jeg ved alt.

Det gav et Sæt i Irene. — Hvor turde han dog?

— Forretninger altsaa? vedblev Fru Pral.

— Ja!

— Har De ogsaa set — min Ven? spurgte
Carryl vendt mod Irene.

— Nej! svarede hun uden at se op.

Hun følte hans spejdende Blik — det brændte
hende paa Kinden og fik Kniv og Gaffel til at
ryste mellem Fingrene paa hende.

Maaltidet sneg sig EERDEDT frem. For Irene
var det, som om hun sad en Evighed til Bords.

Endelig rejste man sig og ønskede hverandre
Velbekomme.

— Musik! Som en Fanfare lød det inden i
hende — Musikken ja, det var Løsningen!

Hun nikkede muntert til ham og formelig
fløj ind i Dagligstuen.

Han fulgte langsomt efter.

" Derinde var det halvmørkt og slille — kun
Lyden af Pensionærernes Latter førtes en Gang
imellem af Vinden ind fra Haven.

Irene trak Klaverstolen til sig og lod Fing-
rene glide hen over Tangenterne.

— Hvad skal det saa være i Aften, Mr.
Carryl? spurgte hun.

— Hvad De vil, Miss Irene — men helst
Maaneskinssonaten!

Hun nikkede.

— Den skal De faa!

Saa begyndte hun at spille. Fuldtonige og
dog saa underlig bævende klang Tonerne under
hendes nervøse Fingre — medens de bræn-
dende Øjne gennem Mørket fulgte Viserens Gang
paa Taffeluret henne paa. Konsollen.

Carryl sad med Hovedet støttet i Hænderne
og lyttede til Musikken.

Som hypnotiseret hang hans Blik ved den
lyse, bøjelige Skikkelse henne ved Klaveret.

Hvor elskede han dog Haarets fine, lette
Silkespind omkring de runde Kinder og Ryg-
gens ranke Holdning. Som hun sad dér, ind-
prentede han sig hver en Linje af hendes Figur
— hver en Nuance af Kjolens Fald — — — —

Som en Febersyg fulgte Irene Viserens Gang
over den lyse Plade — Klokken manglede kun
to Minuter i ti.

Fra Maaneskinssonaten gled hun over til
Gounods: ,Ave Maria”.

Da Klokken inde i Spisestuen begyndte at
slaa, hørte hun Carryl rejse sig fra sin Plads.

Med skælvende Fingre spillede hun videre.
Al sin Sjæl — hele sit Hjærte lagde hun ind i
sit Spil- Som en brændende Bøn fra et angst-
fuldt Hjærte strømmede Tonerne frem under
hendes Fingre og fyldte Værelset med sin

Vellyd.
Carryl gik et Par Skridt mod Døren — saa

sank han atler ned paa en Stol og gemte An- ,

sigtet i sine Hænder.

Alt mægtigere — og varmere lød hendes
Spil som et lidenskabeligt, fortvivlet Farvel ud
i den stille, maanelyse Aften.

Da Viseren henne paa Konsoluret viste et
Kvarter over ti, lod hun Hænderne synke — og
noget lignende en Hulken banede sig Vej over
hendes Læber. ;

Saa rejste hun sig — og hendes Blik søgte
hans. z

ET KRITISK ØJEBLIK

Ogsaa han havde rejst sig og mødte hendes
Blik med sine mørke, sorgfulde Øjne.

Saa strakte han Armene ud imod hende —
og glemmende alt omkring sig — blot for et
Sekund at hvile i hans Favn og føle hans Læber
mod sine — lod hun sig falde i dem.

I næste Øjeblik stod hun atter rank og død-
bleg ude paa Gulvet i det hvide Maanelys.

— Mr. Carryl! sagde hun dæmpet med
rystende Stemme. — Jeg véd alt! — — — Jeg
hørte Dem og Deres Ven lægge Planen til det
paatænkte Tyveri i Aften — og jeg lovede mig
selv at forhindre det. Hvilken Virkning denne
Opdagelse gjorde paa mig, behøver jeg ikke at
fortælle Dem — det maa De kunde forstaa
bedre end nogen anden. Men før vi nu skilles,
har jeg en Bøn til Dem: Rejs straks — og —
— — fortsæt ikke det Liv, De nu fører — — —
det beder jeg Dem om — af hele mit Hjærte!

— Jeg lover Dem det, Miss Irene! sagde han
med klangløs Stemme. — Men ogsaa jeg har en
Bøn til Dem: Ræk mig Jeres Haand og lov
mig, at De i Fremtiden ikke vil tænke med al
for megen Foragt paa mig og mit Navn!

Hun rakte ham sin Haand og nikkede et
stumt: Ja!

Saa trykkede han et Kys paa den og mum-
lede et sagte:

— Lev vel!

I næste Minut var han borte.

Irene næsten slæbte sig op paa sit Værelse
— og sank der om paa Gulvet i en fortvivlet
Hulken.

Næste Morgen afsendte hun et Telegram til
Herr Arno, hvori hun erklærede sig villig til
at deltage i den planlagte Tourné — og samme
Dags Eftermiddag afrejste hun til København.

Zn Uge senere kunde man i de udenlandske
Blade læse om Fråulein Irene Heilmans store
Succes”er i Berlin og Hamburg —- samt om et
Selvmord begaaet af en vis Mr. Carryl paa
Hotel ,,Zum Blauen Stern” i Prag.

Fnr enerr

rer SE FEE
FT SE Re V SEES
OSSE SEE

FRØKEN HOFINTENDANTEN

AF A. HAGENSEN.

Overfarten fra Gedser til Warnemiinde,

og da jeg intet havde at haste efter,
stod jeg af Toget i Rostock for at blive
der Natten over.

Det var allerede mørkt, da jeg fra Bane-
gaarden kom ud i de daarligt brolagte og
daarligt oplyste Gader, der gjorde et stærkt
købstaddansk Indtryk. Følende mig for
med min Stok gik jeg indefter i Byen, til
jeg blev standset af et lavstammet, hvid-
kalket Taarn, der stod plantet tværs over
Gaden — som et: mægtigt Stykke Mu-
sæumsgods, der var tabt af Tidens Flytte-
vogn og nu laa her og spærrede for Færd-
selen.

Det var Steinthor, en af de gamle By-
porte fra Hansatiden. Ogsaa nu blev det
benyttet til at udøve Kontrol med de Til-
rejsende, thi inde i en af Buegangene, hvor

Js var bleven en Smule søsyg paa

.et ubeskyttet Gasblus susede og blaffede i

Trækken, stod der en Hotelportier, hvis
erfarne Øje straks ,opdagede" mig. Med
et ærbødigt Buk gjorde han mig opmærk-
som paa, at Hotel ,,Grossherzog" laa lige
ved Siden af og beregnede civile Priser —
civil betyderiTyskland det samme som ringe.

Jeg drejede om Hjørnet og gik ind i
Hotellet. Idet jeg aabnede Døren til den
tomme Skænkestue, hvis pragtfuldt ud-

gange.

skaarne Berlinerbuffet stod i en hyggeløs

Kontrast til de hvidskurede Fyrretræs Borde,
blev der inde fra det mørke Sideværelse
raabt:

36

ILL. AF SOFUS JURGENSEN.

»Kommt man nur, Kinder! Da geht sie
— das Fråulein. Hofintendant!"

Indbydelsen var aabenbart tiltænkt an-
dre, men den fik dog ogsaa mig til at se
ud paa Gaden efter ,das Fråulein", Der
var kun ét Menneske .at se derude, en
sortklædt, tæt tilsløret Dame, som netop
dukkede frem fra en af Steinthors Bue-
Hun skred af Sted paa Fortovet
som En, der ved, at hun bliver iagttaget
fra alle Sider og derfor maa samle sig
sammen for at holde paa Værdigheden.

Og iagttaget blev hun. I selve Gaden,
der var saa sparsomt oplyst, at Nattemul-
met deroppe fra hang langt ned mellem
Husene, var der som nævnt ingen at; øjne
undtagen hende selv, men oppe i Vin-
duerne var der bleven livligt. Næsten
overalt, hvor der var Lys, saas sorte,
kvindelige Silhouetter.

Frøken Hofintendanten var aabenbart en
Seværdighed !

Da jeg vendte mig om fra Vinduet, stod
der to unge Piger i Døren og betragtede
mig forbavset. Den ene var en stærkt
friseret, sortøjet Berliner Kellnerinde, der
aabenbart hørte til den udskaarne Buffet,
den anden en kraftig Bondepige med vand-
blaa Øjne og store, røde Hænder, som man
uvilkaarligt bragte i Forbindelse med de
skurede Fyrretræs Borde.

Inden de endnu var komne sig af For-
bavselsen over den uventede Gæst, spurgte
jeg:

I

Hansa ryrmnø]

GR
Ay |
na)

FRØKEN HOFINTENDANTEN

Eller jeg skulde maaske rejse videre om
Morgenen?

Da disse Emner var udtømt, og Sam-
talen truede med at gaa i Staa, flyttede
Værtinden sig nærmere hen til mig og
sagde med dæmpet Stemme:

»Det var vel Dem, der spurgte mine
Piger ud om Frøken Hofintendanten ?”

»Ja, det var mig. Men jeg anede ikke,
at mit Spørgsmaal kunde sætte dem i For-
legenhed.”

Værtinden sukkede dybt og såa særdeles

NV. veltilpas ud.

»Hvad var der med Frøken Hofinten-
danten ?”

Mit Spørgsmaal havde en overvældende
Virkning. Blikket i de vandblaa Øjne brast
fuldstændigt, og Ansigtet udenom dem blev
skoldende rødt.

Pigebarnet vilde være daanet af Blufær-
dighed, hvis hun ikke pludselig havde revet
sig løs fra Stedet, hvor hun stod, og var
styrtet ud af Stuen.

Berlinerpigen var Situationen bedre
voksen. Hun foldede Hænderne under den
stramt sammensnørede Barm og saa op
mod Loftet med ekvivok Madonnamine.

»Det er noget, som en ung Pige ikke
kan tale om," svarede hun med stille Ho-
vedrysten. ,,Ønsker De et Glas Øl? Lyst
eller mørkt?"

Jeg fik mig et Glas Øl og en Rumpsteak,
som jeg fortærede henne i et Hjørne af
Værelset, der var afskildret med en spansk
Væg.

Da der var gaaet en Snes Minutter, ind-
fandt Værtinden sig med en Strikkestrømpe
i Haanden og tog familiært Plads ved mit
Bord. Hun var klædt i Sort og havde en
lille Blondekappe paa det glatkæmmede
Haar. Af Alder kunde hun være godt oppe
i Fyrrerne og af Ydre var hun halvmager.

I en Tone, som om hun kun talte til mig
for ikke at synes uhøflig, gjorde hun nogle
tilfældige Bemærkninger om Vejret og om
en Militærkoncert, som hun vilde raade
mig til at overvære den næste Dag. Men
jeg var maaske optaget af Forretninger?

" fornemt opdraget.

37

»Ja,” sagde hun, ,det er en pinlig Hi-
storie. Jeg, som er gift, kan nok tale
derom . . . ja, De er vel ogsaa gift?"

»Vist er jeg.”

Min Haand var til alt Held skjult under
Bordet, saa hun ikke kunde opdage, at jeg
ikke tilhørte det internationale legitime
Frimurerskab.

»Ja," vedblev hun, ,er der nogen, som
kender Historien, saa er det mig. Jeg var
tidligere hendes bedste Veninde. Nu vil

jeg selvfølgelig ikke hilse paa hende."

»Paa Frøken Hofintendanten?”
»dJa, hendes Fader var Intendant ved

Hofteatret her lige overfor — deraf har
hun faaet Navnet... Hun var jo en nyde-
lig Dame i sin Tid — det vil sige, ikke

egenlig køn, men fin var hun, adelig og
Gift blev hun alligevel
ikke, for der var ingen Medgift, og da
Fader:n døde for halvandet Aar siden, var
hun næsten en gammel Pige.

I Grunden var der ingen af os, som
nogensinde havde tænkt sig Muligheden af,
at hun vilde gifte sig. Hun levede jo i en
højere Verden deroppe paa Teatret, Fade-
ren disponerede over en af Logerne, i
hvilken hun havde sin faste.Plads. Selv
om et Stykke gik tyve Aftener i Træk,
blev hun dog ikke borte en eneste Aften.
Mange (Gange talte vi om det underlige i,
at hun aldrig opholdt sig omme bag Sce-
nen, hvor hun dog havde fri Adgang, men
hun sagde, at bun ikke brød sig om de
sminkede og indbildske Skuespillere. Hun
vilde kun nyde den rene og skønne Kunst
paa Afstand.

HJEMMETS NOVELLER

De skulde blot have hørt, hvor hun kunde
tale om Kunst og om Kærlighed. Hun
vidste langt mere om Kærlighed end ti
gifte Koner som jeg, der har travlt fra
Morgen til Aften med at passe Hus og
Mand og Børn og aldrig faar Tid til at
tænke over Tingene. Det hændte mange
Gange, naar vi efter Teatertid sad her og
spiste, at vi kunde sidde helt stille med
Munden fuld af Mad og lytte til hendes
Ord om, hvor poetisk Livet var. Her kom
hun nemlig ofte. Som jeg sagde før, var

Å

SUN

NM

SØ

GE
S
g-
ig
A i

L

5

— Ja, sagde hun, er der nogen som kender Historien, saa er det mig.

jeg hendes bedste Veninde og havde Ad.
gang til hendes Loge, naar der gik et nyt
Stykke. Bagefter fulgte saa hun og et
Par andre med herover og-tog til Takke
med en lille, varm Ret og koldt Bord, Øl
og Kaffe, og hvad der nu ellers hører til.

Vi havde kendt hinanden i syv Aar, da
hendes Fader gik hen og døde. Saa maatte
hun selvfølgelig flytte ud af Lejligheden
derovre paa Teatret, men Faderen havde
sikret hende en lille Livrente, og den nye In-
tendant lovede, at hun skulde faa Fribilletter,
naar hun ønskede. Hunkunde altsaa have sid-
det og haft detrigtig rart, hvis hunikke havde
misbrugt sin Frihed, saadan som hun gjorde.

En Åften sidste Foraar kom hun nemlig
ind til mig og sagde:

»Hør, Flora!” — Flora, det er mig. —

738

EET RE VR ETT TYREN

»Hør, jeg vil fortælle dig noget. Jeg har
faaet nogle Penge tilovers fra Auktionen
over Faders Møbler.”

»Naa?" sagde jeg spændt, thi jeg troede
ærlig talt, at hun agtede at sætte Pengene
i Sparekassen til min mindste Dreng, der
er hendes Gudsøn. Men det blev der ikke
noget af.

ȯg nu jeg er alene," vedblev hun,
»kunde jeg nok have Lyst til at gøre en
lille Rejse?”

»Saa? Hvorhen — om det er tilladt at
spørge?"

»Til Norderney. Er det ikke en god
Ide?"

»Jo, hvis du selv finder, at du har Raad
til det, svarede jeg, maaske nok noget
spidst, for jeg var frygtelig skuffet. Jeg
vil ikke paastaa, at jeg holdt paa hende,
da hun lidt efter rejste sig og tog Afsked.

Saa saa” jeg ikke mere til hende, men
en Uges Tid senere fik jeg et Postkort.
Her er det!"

Den nu meget livlige Værtinde holdt
pludseligt et lille Bundt illustrerede Post-
kort i Haanden. Af disse rakte hun mig
det øverste — et nydeligt Kort med blaa
Himmel, blaat Hav og gul Strand. Paa-
skriften lød saaledes:

»Norderney, 20. Maj.

Kære Floral

Her ser du min Yndlingsplads, hvor jeg i
Ro og Fred kan tænke og drømme. Der kom-
mer ikke andre Mennesker herud end jeg og
en ung Kunstner, som maler de fraadende Bøl-

ger — et meget net og høfligt Menneske.

Din Bertha."

Værtinden saa forjættende paa mig og
rakte mig det næste Kort.

nNorderney, 25, Maj.
Bedste Venindel
Jeg føler mig som forynget af den prægtige
Havluft. Min Nabo, den unge Maler, er meget
elskværdig. Han siger, at jeg forstaar hans
Kunst bedre end nogen anden, og han vil have,
at jeg skal ledsage ham og hans Moder paa en
Studierejse til Italien. Endnu har jeg en Del
Penge i Behold, men alligevel . ... nej!
Bertha."

Det tredje Kort var prydet med et hu-
moristisk Hofbråubillede og lød saaledes:

|
=

IE ki

»Munchen, 1. Juni.

Skænd ikke paa mig, kære Flora! Jeg maatte
ud at se den store, dejlige Verden. Desværre
er Pouls Moder bleven syg og kan ikke følge
med. ,… Mange Hilsener fra Bertha.”
- Værtinden var stadig stum, men hendes
Mine røbede Tusinde Tanker, da hun gav
mig det fjerde Kort. Det var et Billede
fra Venedig, med Gondol og Maaneskin og
de faa Ord: :

»Hvor vi er lykkelige!"

Det femte Kort — Vesuv — var endnu
mere lakonisk. Kun ét Ord:

»Uudsigeligt! |

Og endelig det sjette Kort:

»Munchen, 16. Juli,

Om fre Dage er jeg atter hjemme. Den unge
Kunstner, som jeg vistnok har omtalt, er rejst
til Algier med sin Moder. Bertha."

Værtinden tog Kortene til sig og spurgte
forventningsfuldt:

»Naa, hvad siger De saa?

»Ja, Sagen er jo ret — ligefrem.”

»Ligefrem? Ja, naar det blot ikke havde
været Bertha! Jeg forsikrer Dem, vi var
alle som forstenet. Og hvilken Frækhed,
saadan at tilstaa sin Synd paa aabne Brev-
kort.”

»Skrev hun ogsåa til andre end Dem?"

»Nej, men jeg fortalte det selvfølgelig
til alle' vore Bekendte. Postbudene er jo
saa indiskrete, og som hendes bedste Ven-
inde var det min Pligt at forklare Sagen,
saa hun kom til'at staa i det bedst mulige
Lys. Det lykkedes mig ogsaa ganske godt
— Kvinder er jo Kvinder! — og den Aften,
hun vendte hjem, blev hun modtaget paa
Banegaarden af mig og fem andre' Venin-
der. Vi havde den bedste Vilje til at
bære over med hendes Fejltrin, og lige

«

. straks forekom det os ogsaa, at hun var

angrende. Hun smilede undseligt og for-
legent og forlod os meget hurtigt.

Den næste'Dag afventede vi ikke hendes
Besøg. Vi var højmodige og ønskede at
lette hende Genoptagelsen i det anstændige
Selskab. Betænk blot — vi kom til hende.
Men De maa ikke tro, at hun viste sig
taknemmelig. Nu var'.hun ikke forlegen,
men - fræk og forstokket.… Hun vilde slet

ikke fortælle os noget:… Tænk' Dem! Ikke
39

FRØKEN HOFINTENDANTEN

en Smule! Ganske rolig sad hun og saa
paa os med et frivolt Smil om Munden,
som om hun i sit Inderste var stolt over
sin Synd. Det uanstændige Fruentimmer!
Jeg kan endnu blive ganske ærgerlig, naar
jeg tænker paa hendes Opførsel.

Naturligvis afbrød vi nu alle Forbindel-
sen med hende, og siden har hun levet
fuldstændig isoleret. Hun kommer ikke
sammen med nogen, og ingen anstændig
Dame hilser paa hende. Mandfolkene der-
imod, som altid skal være saa løjerlige,
hilser hende meget ærbødigt, men...
naa, jeg siger ikke noget! Jeg — siger
ikke — noget!”

»Lever hun maaske .

»Hvordan hun lever, min Herre, kan
jeg ikke sige, for jeg ved det ikke. Hun
kommer ikke sammen med nogen af os og
lader sig kun se Morgen og Aften. Saa
gaar hun sig en Tur, stolt og værdig, som
var hun en beundret og misundt Skuespil-

lerinde."
»Vækker hun altid saadan Opsigt som i

Aften?”

»Nej, ikke slet saa megen. J Dag kom-
mer det af, at hele Byen ved, at hun for
første Gang har haft Herrebesøg. Det vil
sige — det er første Gang, vi véd det.”

»Det var maaske Kunstneren ?”

»Nej, værre endnu! Det var en gift
Mand med stor Familie, en Riddergodsbe-
sidder fra Løwenberg. Han bor her paa
Hotellet, og i Middags spurgte han mig
om Berthas Adresse. - Den hele Eftermid-
dag har han været hos hende. Jeg bekla-
ger hans stakkels Kone.”

Jeg rystede paa Hovedet i pligtskyldigst

«

" Forargelse og rejste mig for at se lidt paa

Byen inden jeg gik i Seng.

Da jeg en Time senere kom tilbage og
lige havde aabnet for det elektriske Lys i
mit Værelse, blev der banket paa Døren,
og en dyb, forlegent stammende Røst
spurgte:

»Maa jeg forstyrre?"

Da jeg forundret lukkede op, stod jeg
Ansigt til Ansigt med — Riddergodsbesid-
deren. Det kunde ikke være nogen anden.
Graagrøn Jægerdragt, stort, hvidt Over-

HJEMMETS NOVELLER

skæg, rødligt Ansigt, Bismarckøjenbryn,
brave, men ikke synderligt begavede Øjne og
en udbrændt Tobakspibe — der var kort sagt
alle Ingredienser til en Riddergodsbesidder.

Jeg bad ham komme indenfor "og tage
Plads, hvilket han gjorde.

»De maa ikke tage mig ilde op, at jeg
forstyrrer Dem saa sent," sagde han i
største Forlegenhed. ,Jeg maa nødvendig-
vis have et godt Raad, og De er aaben-
bart en Kavaller. Jeg kunde se det paa

Dem, da jeg iagttog Dem gennem Ruden
i Døren, medens De sad og hørte paa

so

Værtindens Snak.
Hun er ikke til at
holde ud, den Kone!"

»Jeg haaber at
turde kalde mig en
Kavaller,” sagde jeg
højtideligt, thijeg kan
godt agere tysk, naar
Lejligheden kræver
det.

»Mit Navn er von
Sachse," vedblev han,
n»altsaa ogsaa en Ka-
valler. De er vel ikke
kendtheriRostock?"

»Nej.”

»Og agter heller
ikke at blive her i
længere Tid?"

»Jeg rejser til Ber-
lim 1 Morgen med
første Tog."

»Famos! Saa er
De netop den Mand, jeg søger. De maa sige
mig, hvorledes jeg skal optræde som Kaval-

KN,

ler. De er upartisk og kan tænke roligt over"

Sagen. For mig løber det helt rundt.”

»Det skal interessere mig at høre, hvad
De har paa Hjærte."

»Ja, Sagen er den, at jeg kender en Dame
LT or RAE

»Frøken Hofintendanten?"

Han stirrede maalløs paa mig.

»Værtinden har fortalt mig alt," for-
klarede jeg.

ȁlt? Saa ved De ogsaa, hvad Folk
siger? At hun har været i Italien med en

40

Maler, at hun er en uanstændig Person, at
huneg:g

Han blev rødere og rødere i Hovedet og
saa paa mig, som om han vilde myrde mig.

»Saadan .paastaar Værtinden," svarede
jeg i en beroligende Tone.

Han smækkede den knyttede Næve i
Bordet.

»Men det er ikke sandt!" raabte han.
»Frøken Bertha har aldrig været i Italien.
Hun er uskyldig som en Engel eller som . .
et lille Lam. Hele Fjor Sommer var hun
i Norderney hos mig — det vil sige hos
min Familie."

»Det var som. .!'

»Er det saa ikke
oprørende, at Folk
kan snakke saadan?
De tror dog, hvad
jeg fortæller?”

»Selyfølgelig! som
Kavaller ...”

Han blev igen ro-

- lig og værdig.
,… »da,somKavaller!"
- sukkede han lettet.
— Jeg tog jo straks
hertil, da jeg tifæl-
digvis hørte om al
denne Bagtalelse. Mit
Ord kunde jo rense
hendes Rygte.”

»Pardon! Mellem
Kavallerer er Deres
Ord fuldtud tilstræk-
keligt, men hvorledes
vil De overfor andre forklare det med
Postkortene? De ved vel?”

Riddergodsbesidderen gned uroligt sin
Næse. ;

»Ja, jeg ved det nok," svarede han.
»Det er jo saadan en Mode mellem Fruen-
timmer at skrive Brevkort. Selvfølgelig
har hun skrevet Kortene, men det kan kun
have været en Spøg.”

»Hvorledes forklarer Frøken Bertha selv
Sagen?”

»Ja, det er netop det forbistrede ved det!
Hun vil slet ingen Forklaring give. Jeg
har nu været hos hende i tre Timer og har

DGH

NM

==

SY
—
==
> LS

Jeg stod Ansigt til Ansigt med Biddergodsbesidderen-

se.

bedt om at maatte rense hende for Bagtalel-
sen. Men nej! Hun vil ikke give mig Lov til
det. Og saa smilede hun endda, som om
det var en Lykke at blive saaledes bagtalt.”

»Det er det maaske ogsaa. Man mis-
under hende Æventyret.”

»Jamen jeg sidder jo lige og fortæller Dem,
at hun ikke har oplevet noget Æventyr.”

»Netop derfor kan hun nyde baade med
de Rene og med de Urene.”

Riddergodsbesidderen saa ud, som om
han hørte paa en Prædiken, og sank sam-
men i tavs Utilpashed. Baade hans og mit
Blik gled ud gennem Vinduet og søgte
Hvile i Mørket, men i det flakkende Skygge-
kaos dukkede der to krampagtigt fortrukne
Stenmasker frem. De var anbragte ovre
paa Teaterportalen og oplystes af et Gas-
blus, som vi ikke kunde se. Begge syntes
de gennem deres vrængende Mund at sende
et skingrende, uendelig Hyl ud over Byen
som hujede de af Haan over Menneskene,
der ikke mere forstod at skælne mellem
Tragedie og Komedie.

Under disse to Fjæs, disse Dødsmasker

fra en fjærn Tid, da man enten lo eller.

græd og ikke kendte til Kedsommelighed,
var Frøken Bertha gaaet ud og ind Aften
efter Aften. Hele hendes Liv var gaaet op
i Teatret, og da den Tid kom, da Menne-
sket i hende blev træt af Ensomheden, og
Kvinden i hende krævede det Syndefald,
som er ethvert Kvindelivs Begivenhed, havde
hun iscenesat sit Æventyr med teatralsk Ef-
fekt. At spille Rollen som romantisk Syn-
derinde beredte hende større Nydelse end
den korporlige Synd, der som Regel kun
bestaar i én Akt, og som virkede skræm-
mende paa hendes overspændte Snærpethed.

De to Fjæs derovre paa Teaterportalen
havde god Grund til at grine ad Byen.

FRØKEN HOFINTENDANTEN

Nogle faa illustrerede Brevkort, afsendt
gennem et eller andet altbesørgende Bureau,
var nok til at skabe en femakts Tragedie.

Riddergodsbesidderen rømmede sig
utaalmodigt, og da han havde tiltvunget sig
min Opmærksomhed, fortsatte han:

»Ja, De har maaske nok Ret, men hvad
skal jeg som Kavaller nu gøre? Skal jeg
fortælle Sandheden, eller skal jeg rejse min
Vej uden at sige et Ord, saadan som hun
forlanger? for det har hun forlangt.”

»Jeg vil anse det for rigtigst, om De
ikke siger noget," svarede jeg.

»Det mener De?"

»Ja.”

: pSom Kavaller?”

»Ja, som Kavaller.”

Han havde Lyst til at gøre flere Spørgs-
maal, men min filosofiske Bemærkning havde
forskrækket ham,saa han tog Afsked med en
Undskyldning, fordi han havde forstyrret.

Den næste Morgen rejste Riddergodsbe-
sidderen og jeg samtidig fra Rostock. I
Løwenberg forlod han Toget uden at have
sagt ret meget undervejs; han spekulerede
endnu over, om han var optraadt fuldt
kavallermæssigt.

Da jeg kom til Berlin, gik jeg straks hen
i en italiensk Kunsthandel og købte en
Akvarel med Gondol og Maaneskin. Den
lod jeg indpakke i en lille Kasse, som
uvedkommende let kunde kigge i, og skrev
udenpaa: '

»Frk. Bertha Z...
At besørge gennem Hotel ,Grossherzog”".
Rostock.”

Intet Brev! Ingen Afsenderadresse!

Hvad de Rostocker Damer har sagt i
de følgende Dage, kan jeg tænke mig.

Men Frk. Hofintendanten selv...?

SEKS BERØMTE REJSENDE

HUMORESKE AF CHR. LUND ILL. AF AXEL THIESS

ind i en bekendt københavnsk Delika-
tessehandel, og da jeg ikke hører til

E Ærinde for min Kone førte mig en Dag

Forretningens regelmæssige Kunder, maatte jeg
naturligvis vente en lang Tid indtil de øvrige
Kunder var ekspederede.

2 0 rv rr

HJEMMETS NOVELLER

Mellem disse var der en Mand, hvis Indkøb
slet ikke syntes at vilde tage nogen Ende. Han
havde en Liste, paa hvilken de ønskede Spise-
varer var optegnede, Paa Disken foran ham
taarnede Blikdaaser, Glas- og Porcellains-
krukker sig op til en høj Pyramide. At
han forlangte en hel Strassburger-Leverpostej
syntes jeg nok kunde gaa an, ogsaa hans For-
langende om at komme i Besiddelse af en Daase

— Har De nogensinde i Deres Liv spist stegte Brevduer?

Hummer og Sardiner fandt jeg menneskeligt;
men med Opmærksomhed betragtede jeg Man-
den, da han som sine Ønskers Maal nævnte
henkogte Grønærter,. thi det var netop paa.den
Aarstid, hvor grønne Ærter findes en masse, til
Slut indkrævede: han forskellige Slags henkogte
Frokostretter, ja endog kondenseret Mælk, hvil-
ket sidste i alt Fald forekom mig temmelig
umandigt.

En nøjere Belragtning førte mig til den
overraskende Opdagelse, at den købelystne in-
gen anden var end min Ven Dr. Blaumiller,
som i en eller anden lille By paa Jyllands Vest-
kyst udøvede sin Lægekunst.

»Blaumiiller!f sagde jeg, idet jeg bankede
ham sagte paa Skulderen, ,agter De at til-
træde en Nordpolsrejse, eller er De bleven
Enkemand? De provianterer Dem jo, som om
der forestod en Syndflod, og De skulde være
Kok paa Noahs Ark! Eller har vi Krig og Be-
lejring i Vente?" É

Blaumiller blev øjensynlig en lille Smule
forlegen, han fattede sig imidlertid hurtig, bad
Ekspeditricen om at bringe Konserves-Pyrami-
den i en transportabel Tilstand og derefter
bringe den paa Banegaarden, hvorpaa han an-
modede mig om at følge med hen paa den
nærliggende Restaurant; her bestilte han en
Flaske Ridesheimer og fortalte følgende:

»Ja, ser De, kære Ven, min Hustru lever jo,
Gud være lovet, endnu, men da hendes Hus-
holdningskunst, med Henblik paa de af mig
nylig gjorte Indkøb, maaske synes Dem at staa
paa svage Fødder, saa ser jeg mig nødsaget til
at give Dem en Forklaring. — Har De nogen-
sinde i Deres Liv spist stegte Brevduer?"

»Stegte Brevduer? Nej, ikke det jeg ved af.”

»Ser De," vedblev han, ,under Paris” Belej-
ring har man spist baade Aber og Elefanter
men en Ret af præmierede Brevduer var selv
de rige Parisere for kostbar. Jeg derimod for
min Person har sidste Søndag spist præmierede
Brevduer til Middag."

Jeg saa. bekymret. paa min Ven, hvem jeg
ikke havde set i flere Aar ,,De synes mig i
Deres landlige Ensomhed at være bleven en
forfærdelig Lækkermund, Blaumiller!" sagde
jeg alvorlig, ,0g-dog vover I vanartede Land-
boere ligeoverfor os Bymennesker at prise
Landlivets Regelmæssighed, som den Vej og
det Middel, der skal føre os tilbage til le-
gemlig og aandelig Sundhed. Ærligt talt, jeg
finder Deres Smag i højeste Grad. mærkværdig,
min gode Mand."

Min Ven smilede. ,,Bo De først paa Landet
hos mig nogle Søndage, i vor saakaldte smukke
Egn, i Nærheden af det maleriske Vesterhav
med de lyngbeklædte Klitter, der er besungne
af alle døde og levende Digtere og Versmagere,
og prøv saa at have til Naboskab et Par gamle
Kæmpegrave, der hundrede.Gange er bleven
fotograferede, stukne i Staal, malede i Olie og
foreviget paa utallige Prospektkort, — saa vil

'Det er min Yndlingsbeskæftigelse at male Bænke grønne.

vi tale om landlig Ensomhed, Men hvad de

stegte Brevduer angaar, saa beder jeg Dem,
deraf foreløbig ikke at drage nogen Slutning
angaaende min moralske eller mentale Tilstand.
Jeg fortærede dem i det bedste Selskab, men
foretrækker dog under alle Omstændigheder i
Stedet for stegte Brevduer sejgt Oksekød;
og jeg er overbevist om, at De vil give mig
Deres fuldstændige Tilgivelse, naar De blot har
hørt Halvdelen af de Omstændigheder, der
bragte mig den ligesaa tvivlsomme som sjældne
Nydelse.”

Blaumiller tog en kort men kraftig Slurk af
sit Glas og vedblev: ,Forrige Søndag, som i
Parantes bemærket, var den første virkelig
smukke Dag, vi har haft i Aar, sagde min Kone
til mig: ,Johannes, Kokkepigen og Barnepigen
har allerede i lang Tid plaget mig om at
matte faa Lov til at bestige Klitterne, og vil saa
gærne tage de 5 ældste Børn med. Hvis Du i
Aften vil nøjes med en Ægge-Ret, som jeg selv
kan lave, saa vil jeg give Pigerne og Børnene
Lov til at gaa."

»Naa, la” gaa”, sagde jeg, ,provianter dem
godt, og send dem saa kun ud i Klitterne; men
de skal være hjemme igen inden Kl. 9; deres
Støj og Spektakel hele Dagen igennem kan jo
ødelægge selv de stær-
keste Nerver!

Saa var vi da alene i
den skønneste Fred og
Ro, min Kone .og
jeg og den mindste
Glut. Min Konesatte
sig ned med den
Lille i Lysthuset, og
jeg sagde til mig
selv: Idag maler Du
de nye Havebænke
en Gang over, skønt
det er Søndag, Det
er nemlig min Ynd-
lingsbeskæftigelse

at male Bænke
grønne. De aner
ikke, hvor det be-

roliger Nerverne

saadan at oliemale
én gros. Ligesom
den bemaledeFlade,
saaledes bliver og-
saa i vort Sind alt glat og jævnt, og alle Ube-
hageligheder forsvinder fra vor Tilværelse.
Hvis vor store Digter Chr. Winther ikke alle
sine Dage havde været en anerkendt Stymper
i Farvelære og til at male Billeder, saa vilde
han sikkert have sunget:

Fornuft begynder da at tale,

og Haabet straaler atter skønt,
naar blot hver Bænk Du vil bemale,
med Haabets Farve, lysegrønt.

Naa, det var som sagt en dejlig Søndag Ef-
termiddag. Hele Byens Befolkning syntes at
være taget bort, alt var saa stille og idyllisk,

Påstor Kirkebye saa misbilligende paa mit ,maleriske Udseende.

og næsten alle mine Bænke glinsede allerede -

paa det prægtigste af min grønne Yndlingsfarve;
— da lød pludselig til min store Ængstelse min
Dørklokke. Med Penslen i den ene og Farve-
krukken i den anden Haand og omgjordet med
et næsten grøntmalet Forklæde bevægede jeg
mig hen til Havedøren. En sortklædt, glatbar-

43

EET. ED ESS kr Sl

SEKS BERØMTE REJSENDE

beret Herre og en korpulent Dame i lyslilla
Robe viste sig for mig; det var Hr. Pastor
Kirkeby med Gemalinde. Hr. Kirkeby, som jeg
forresten ikke kender andet til, end at han har
konfirmeret min Hustru, er en Mand, der i
særlig Grad ynder en stille og rolig Livsførelse
og kæmper for en streng Helligholdelse af
Søndagen; han saa misbilligende paa mig og
mine Malerirekvisiter, og hans Frue sagde med
blid Røst, mulig for at afskære sin Mand fra
at komme med en eller anden Bemærkning an-
gaaende mit ,maleriske" Udseende, at da hen-
des Mand endelig havde faaet sin fire Ugers
Ferie, saa havde de besluttet at opsøge min
Hustru og mig i vor landlige Tilbagetrukkenhed.

Naa, vi blev jo ikke
særlig begejstrede for dette
Besøg, især da vi jo. netop
den Dag havde sendt begge
Pigerne ud med Børnene. vi
søgte derfor saa godt vi for-
maaede at underholde vore
Gæster, men snart
maatte den ene af
os, og snart den an-
den forsvinde ud af
Stuen, enten for at
se at faa gjort Ild
paa Komfuret, for

at male Kaffebøn-

ner, at passe Bar-

net, der skreg i

Vuggen, at vaske

grøn Maling af

Kaffekanden, Servi-
etter og Hænderne,
for at hente Vin
op af Kælderen, at
fjærne en Flaske
med Terpentin, som ved en Fejltagelse var bleven
stillet midt paa Bordet, og saa for af og 1il at
løbe ud paa Vejen for forgæves at spejde efter
en eller anden, der kunne løbe hen til Bageren
for os, og hente lidt Brød til Kaffen.

Kort Tid efter lød atter Dørklokken, og to
smukke Damer i nydelige Cycledragter hop-
pede leende op af Stentrappen og hilste skælmsk
ved at lægge højre Haands Lange- og Pegefinger
til den hvide Cyclehue. Pastor Kirkeby søgte
forgæves at holde sine Øjne borte fra de ny-
ankomne, af hvilke den ældste styrtede sig i
min Kones Arme og udbrød: ,I otte Aar har

jeg forgæves tragtet efter at slutte dig i mine

Arme, min sødeste Harriet, og at Anledningen
til at besøge Dig her i denne landlige Ensom-
hed ikke var det Ekstratog, der netop gaar
hertil i Dag, men skær og ren Længsel, det be-
viser jo vore med Støv bedækkede Staalhjul

»Tak Skæbne," tænkte jeg, ,et Ekstratog er
altsaa undervejs her til Byen, saa kan vi vist

HJEMMETS NOVELLER

belave os paa mere endnu.” Imidlertid blev
Fru Direktør Riedels med Datter forestillet for
Pastoren og hans Gemalinde.

Næppe var dette besørget før der atter lød
en kraftig Kimen.

— »Johannes, gamle Fisk, hvem
der vil nyde godt af dit Selskab maa
nok personlig ulejlige sig ud i denne
landlige Udørk!” — Saaledes omtrent
lød det for vore Øren; og min gamle
Skolekammerat, fhv. Kaptajn Thor-
berg, traadte ind, medførende en
ejendommelig udseende Rejsekurv,
som han bad min Hustru om endelig
forsigtig at stille paa et skyggefuldt
og roligt Sted. Min Kone tog Kurven
og gik ud i Køkkenet med den, me-
dens hun samtidig fik Tid til hvis-
kende at betro mig, at der ikke fand-
tes andet end Æg og Kartofler i Huset.
— », Og alle Butikker er i Dag luk-
kede," føjede jeg fortvivlet til.

Jeg begyndte at forberede vore
Gæster paa det værste.

Min Kone havde imedens benyttet
Lejligheden til i alStilhed at forklare Fru Direk-
tør Riedels, at vi var saa uheldig stillet grundet
paa vor Barne- og Kokkepiges Fraværelse, hvor-
til Fruen straks bemærkede, at hendes Datter
med Glæde vilde gribe denne Lejlighed for at
vise, hvad hun havde lært af sin Moder! Den-
unge Pige blev ogsaa lige straks ivrig efter at
faa Lov til at vise, hvad hun formaaede, og
inden min Kone ret fik sundet sig, var Frk.
Riedels ude i Køkkenet.

— Hvor forbavset blev ikke min Kone og
jeg, da nogen Tid efter Frk. Riedels kom ind
og meldte, at ,,der var serveret", og snart sad
Selskabet ved det veldækkede Bord, hvor der
blev serveret med Spejlæg, Kartoffelsalat,
stegte Duer og Agurkesalat samt andre Ge-
myser.

»De er en storartet Pige, Frk. Riedels," ud-
brød min Hustru begejstret, og jeg bemærkede
glad henvendt til Pastoren, at min Tro paa
Undergerninger var urokkelig, og gav samtidig
den unge Pige et hjærteligt Kys, til stor For-
argelse for baade Hr. og Fru Kirkeby.

»Tror De, at en Frk. Riedels er bange for
at slagte Duer, naar hun er sulten?” Spuggte
vor unge Hjælper i Nøden.

Naa, Maden smagte os storartet, rigtignok
syntes Duerne at være noget magre, dog, vi
blev alle i godt Humør, selv min gamle Skole-
kammerat, Kaptejnen, blev helt overstadig, hvor-
til min gode Vin naturligvis bidrog sit. Efter
Bordet spurgte Kaptajn Thorberg, hvor hans
Kurv var bleven stillet hen, han agtede nemlig,
sagde han, at sende et Telegram til Aalborg,
for at meddele at han lykkelig var ankommen

ER RR er 7

hertil. Jeg mindede ham om, at det var Søndag,
og at Telegrafstationen var lukket, hvilket han
dog ikke tog fjærneste Notits af, men bad os
blot om at følge med ud i Køkkenet, hvor
hans Rejsekurv stod.

Nysgærrig efter at faa at vide, hvilken sjæl-
den ny Opfindelse, der holdtes skjult i
Kurven, stormede vi alle glade ud i Køkkenet,

men standsede forfærdede paa Tær-
skelen, ved at se det skrækindjagende
Udtryk, der stod. malet i Kaptajnens
Bye Ansigt ved Synet af det, med Agurke-
og Kartoffelskræller samt med Blod,
Fjer og Duehoveder bedækkede Køk-

ENE U
BW kenbord.
i «

En dunkel Anelse sneg sig op i

SMMUIUG mig og det øvrige Selskab, og Frk.

Riedels faldt besvimet ned paå en
af de nymalede Havebænke, som var bleven
sat ind i Køkkenet.
Sagen laa nu frygtelig klar for os; Frk.
Riedels havde, uden at ane noget ondt, slagtet
de 6 Brevduer, som Kaptajn Thorberg vilde
have sendt af Sted til Aalborg. -- Kaptajnen
heftede et frygtindgydende Blik paa den unge
Brevduemorder, der i sin flotte Cycledragt, men
med sænket Hoved, sad paa den nyligmalede
Bænk. Dog, hvor mærkværdigt, jo længere
Kaptajnen saa paa hende, desto mildere blev
hans Blik, og jeg vovede derfor at gøre en
Ende paa denne pinlige Situation ved at tage
ham med mig ned i Vinkælderen.

»Barbarer," brummede han, ,som Sydhavs- j
"øernes Vilde har I slagtet og spist seks berømte

Rejsende, der har gennemstreéjfet den halve
Verden!” Dog, al erede ved den anden Flaske
var han nogenlunde beroliget, ja, han forhørte

sig endog om, hvorvidt det lod sig gøre at"

fjærne grøn Oliemaling fra en lysegraaCycledragts

Uheldigvis naaede mine kære Gæster, grun-
det paa denne Tildragelse og de dermed føl-
gende Forklaringer og Omklædninger, ikke at
komme med sidste Tog, og da vi kun ejede en
eneste Gæsteseng, maatte mine hjemvendende
Børn bivoaukere paa Verandaen, Frk. Riedels
overnattede i en stor Vugge, hvor hun, knækket
som hun var, vel ogsaa fandt Plads, og Kap-
tajnen, min ældste Søn og jeg, tyede til Lands-
byens Kro.”

— ,Nu kan De vel forstaa," sluitede min
Ven, ,hvorfor jeg saaledes forsyner mig med
henkogte Sager, min Hustru og jeg ønsker
nemlig ikke endnu en Gang at faa stegte Brev-
duer til Middag."

Hermed tømte han sit Glas, og vi skiltes,
men en Maanedstid senere modtog jeg et Kort,
der atter bragte denne Begivenhed frem for min
Erindring, paa Kortet stod:

Frk. Ellen Riedels
Kaptajn William Thorberg

44

ane få

re

bage BE 4

SEA SEEN

UDGIVET " AF -

Nr.

SL DETT

Fre ER

ROOS BANERNE f

) mi: men NER
a ØRE

£ Eg 65 cz » Ba
Ed Han n "af
Eg æ GE
== |
rr
ALTER;

aA! ga En | |
Sel! rr mel mm [4
== dL gErl Hr) FS røg
;
y ”

SEE LLER

JOHN. MARTIN
November 1905.

Retten til at benytte do i dette Hefte indeholdte Bidrag fans kun ved Henvendelse til Udgiveren.

2. Aargang.

| PIGEN FRA SØERNE

EN:JÆGERHISTORLE

AF

JOHANNES V JENSEN

et var et Foraar
I) ved Pistakee
Bay inde i

Illinois. Pistakee Bay
er det indianske Navn
påa en Bugt af Fox-
lake, en af de utal-
lige Søer i det vand-
rige Amerika, og Søen
er en Udvidelse af
Foxriver, som efter at have indfiltret og
fordybet sig i en Mængde Sumpe og Sige
falder ud i Michigansøen. En Mand i Kano
kunde have Vandvejen aaben for sig her-
fra og over de store Søer til St. Lawrence
og Atlanterhavet, han kunde padle sig gen-
nem Moradserne nordpaa til Winnepeg og
ud i Hudsonbugten eller søge en Bistrøm
ti Mississippi og lade sig drive tusinde

Johannes V.dJensen

f
i
&
å
J
'
i
i
ii
|
i
i
j

i Rig MONS BOR VERS HEE I

TEGNINGER AF LOUIS MOE

Mile til New Orleans og den mexikanske
Bugt.

Hvert Foraar trækker Ænderne sønder-
fra over de uhyre Landomraader, fra Teksas
og Arkansas, slaar ned i Søerne og Flo-
derne undervejs og rejser igen, flyver og
svømmer, rapper og snadrer sig hele Vejen,
gennem Luft og Vand, op imod den kana-
diske Grænse, idet de stadig holder Trit
med Solen og Vaaren. De gaar i mile-
lange svævende Streger over Himlen, de
kommer tykt 1 Flokke som flyvende Skyer,
Ekspresbud før Foraaret, de gaar som et
Sus af Glæde over det vaade Amerika,
hvor Regnskyllene endnu hvert Øjeblik
hvidner til Isslag og Sne, de gør Jorden og
Himlen saa udstrakt, saa tiende, kold og
kongelig, som Verden er om Foraaret og
i Jægerens Hjærte. Jeg boede ved Pistakee

HJEMMETS NOVELLER

— i Bay for at
ZZ" tage imod
CE Ænderne,
naar de
kom. Og
der var det

jeg traf Pigen fra Søerne.

Hun blandede sig i min Jagt næsten uden
at jeg mærkede det; lidt efter lidt blev
hun en Del af min Dag og tilsidst hele
Tilværelsen, den eneste Grund til at jeg
var der og hver Aften laa paa Brinken
over Bugten og ventede med Bøssen foran
mig i det rimede Græs.

I Begyndelsen passede jeg endnu Æn-

derne, roede hver Morgen over til et ris- -

bevokset Næs, der løb langt ud i Søen,
hvor jeg havde mine Lokkeænder lagt ud,
et Dusin smukt forarbejdede og malede
Træænder, som jeg havde ordnet i en til-
talende Gruppe paa Vandet lige udenfor

Næsset. De laa og
j.Xippede blankt i de
, krappe smaa Vover
UGSEG - for Anker ved en Snor
SS — og et Blylod, de rul-
lede som en Flaade af
Drageskibe og stirre-
./,de højst besynderligt
i snart op og snart ned
|" og hele Rummet
(|: ; rundt med de malede
… Øjne. De var meget
| naturligt lavede, kor-
i rekte til de mindste
"| Enkeltheder, for vil
£ det gøres alvorligt;
<, der var Eksemplarer af

flereSorter ligefra den
tykbugede Kanmvasbag
med Spejl i Vingen,
som laa og duvede
tungt i Vandet, til den

der hoppede saa ly-
stigt paa Bølgen og
stod paa Halen og saa op i Him-
len, som vilde den endelig afsted.
En Flok stumme Forrædere, ma-
lede Dødsfugle, som jeg havde lagt ud for
Foraarstrækket deroppe!

Det var en grum Spøg at se den Korre-
spondance, der kunde opstaa mellem en
Flok Ænder langt oppe i Luften og saa
den svigefulde Gruppe, der laa og vippede
som levende Lig udenfor Risene, hvori jeg
sad skjult. Naar Morgenflokkene kom, kunde
jeg se et Detachement pludselig bøje af i
den lange skarpe Flugt, svinge rundt og
kaste sig i en stor Bue som Profilen af et
Bjærg ned gennem Himlen for at under-
søge, hvad det var for Kamesjuker, der
havde smidt sig ved det Næs der.
mon de ikke laa og tællede den altfor godt?

Og naar de saa kom, intetanende, med hil-
sende Rap, saa faldt der et Skud, og en
And gik hovedkuls som en Sivsko i Søen,
og alle de andre bakkede i Rædsel, slap
Benene ud fra sig og stod lodrette i Luften
som var de spjælket op mod Skyen, og

46

lille korte Bluebill,.

imod saadan en strakt Fuglebug faldt det
andet Skud, og et Nu efter er Flokken
borte, vildt spredt som et Knippe Pile fra
en Katapult. Og i Stilheden efter Skudene
siver Vandet mellem Risene, den mindste
Berøring af Aarerne mod Jollen slaar ud
som en raa Alarm i Morgenstilheden og
paa det ensomme Sted, idet jeg ror ud til
hvor en Fjerbyldt vender sig i det blodige
Vand, Og de stumme Fugle ligger som
før og svømmer paa Stedet og glinser i
glad Maling som ægyptiske Kister og holder
Øjnene stive i Hovedet, mens Smaabølgerne
vugger dem rundt.

Men hvis Morgenfiokkene var for mætte
eller strøg for glubsk afsted til at skænke
mine Kunstænder Opmærksomhed, saa gav
jeg dem en færsk Vise fra mit Skjulested
mellem Risene, hvor jeg stod med Gummi-
støvler i Vandet, der knirkede af Is efter
-Nattefrosten, en Melodi paa Andesproget,
frækt efterlignet ved Hjælp af en lille sær-
lig afstemt Skalmeje, en duckcall, og den
hule Haand.

Ra—rap! spillede jeg. Vark, vark, vak-
vakvak! Vark, vark! Vakvakvak!

Det gik" mig selv til Marv og Ben at
staa der fuldstændig ene i den lydløse
Morgen før Solopgang og være Aarsag til
den bestialske Musik. Jeg følte mig selv
som en stor Ånd fra Helvede, der gav en
afskyelig Solo midt i den uskyldige Natur.
Vark, vark, vakvakvak !

Men Ænderne kom. Det var saa fortryl-
lende, det maatte være en dejlig And, der
sang Godmorgen til dem. Jeg- saa dem
vende Halsene højt oppe i Luften og lytte,
sagtne Fart og spejde, og saa beskrev- de
den store fine Bue retour, der er Jæge-
rens Øjenlyst, til en eller to af dem fløj sig
ind i det dræbende Skud. Jeg kunde flere
Toner paa Skalmejen, vidste altid at træffe
den rette Morgenstemning. Jeg rappede op
til dem i lys Glæde, som var Alverden fuld
af Mad herneden, jeg rallede sørgeligt, ind-
stændigt, for at faa dem ned i Medynk,
jeg anklagede, græd paa Skalmejen, jeg rev
fyrige Skrig op under Himlen og kælne
Vak som fra. en ung yndig And, jeg spil-
lede saa saare.

47

PIGEN FRA SØERNE

Jeg havde lært Kunsten af en gammel
Jægersmand i Arkansas ved Navn Low. Han
behøvede ingen Skalmeje, han kunde Ande-
mælet udenad, sang lige ud af Struben
op til dem, saa bevægeligt, saa sødt, at
de blev svage paa Vingen og maatte stryge
lavt for at lægge Øret til. Han samtalede med
dem oppe i Luften, længe før jeg kunde se
dem, han rappede og bejlede, koglede og løj
dem Halsen fuld af øm Snak, sad ubevægelig
som en Stub paa et væltet Træ i den over-
svømmede Skov, med Gummistøvlerne til
Skrævet ned i det iskolde Vand, og lok-
kede saa hjærteligt for Ænderne, mens han
skuede ind i Himlen med de blege langt-
rækkende Gammelmandsøjne, der opdagede
Ænder hvor andre Ingenting skelnede; og
imellem at han sang og vakkede, holdt han
Vennetaler til Vildtet, sagde yppige Ting
til dem deroppe, .skændte paa dem, men
kærligt, var ikke til at staa for. Jeg har
set ham besværge selv en enkelt And, der
kom rejsende forbi højt over Skovtoppene
i et tilsyneladende meget vigtigt Ærinde;
han fik den til at vakle i Flugten og vende
om, søgende: hvem kaldte, hvad var det
for en Røst fra de oversvømmende Skove?

Kom her ned, din forbandede søde And,
sagde Low inderlig fortroligt, med en
Stemme af Sølv, hvor han sad og holdt
den svære Dublet af Kaliber 10 i Hæn-
derne, som rystede lidt af Kulde. QRrrong
—rrrong! Kom her ned ... min And ...
vaarkvaarkvaark ...

Da den saa strøg ned i en lang, varsom
Kurve, mumlede Low, næsten samtidigt
med at Skudet dundrede fra hans store
Kanon:

Og jeg skal give dig Helvede!

Jo, det var skønne Kunster, Low havde
lært mig. Jeg øvede dem uden Skrupler
en otte Dages Tid. Men saa begyndte jeg
at.lide af en Tankefuldhed, som Jægeren
ikke har godt af. Jeg skød forbi. eller
skød slet ikke; jeg havde mit Sigte andre
Steder. Det var Pigen fra Søerne. Det
var det, som jeg endnu ikke vidste hvad
var. Først siden fik jeg Vished.

Det var begyndt som alting begynder,
med en ringe Iagttagelse, som jeg vilde

HJEMMETS NOVELLER

have glemt, hvis den ikke havde gentaget
sig — noget jeg saa en Aften i Søen. Der
ligger en Kro ved Pistakee Bay, og der
spiste jeg, men jeg boede alene-i et Hus
ti Minuters Vej derfra. Hver Aften gik jeg
hjem gennem Skoven. langs Brinken oven-
over Søen, og ÅAftenerne begyndte.nu at
blive lysere, Tusmørket længere. Efter Sol-
nedgang laa Vandet i Søen stille og gult
nogle Minutter, og det var gerne paa den
Tid jeg gik hjem fra Kroen. Saa en Aften
da mit Blik faldt paa det spejlblanke, mes-
singgule Vand, saa jeg at noget var for-
svundet fra Overfladen, i samme Nu jeg
var kommen til at se derud. Der var et
ganske svagt Spor i Vandskorpen, snarere
en blød Fordybning end Uro eller Ringe,
ikke mere end om en Draabe kunde være
falden der; men et lille Stykke derfra teg-
nede der sig en lang flad Kuppel paa det
blanke Vand, en Opbugnen af Vandet, som
om et stort Legeme gled derunder. Næste

Aften saa jeg det igen, ganske paa samme
Maade, men lidt højere oppe langs Bred-
den, og denne Gang fik' jeg en underlig
Følelse af at være bleven iagttaget af dette
noget, der var dukket under i samme Øje-
blik jeg saa derhen i Retning af, Nu var
jeg bleven opmærksom. Den tredje Aften
nærmede jeg mig forsigtigt gennem Sko-
ven.

Og da saa jeg det besynderlige, at et
mørkt Hoved bevægede sig stille ned langs
Søbredden, saa meget som tyve Ålen ude.
Ud fra hver Side stod ganske fine Bølge-
linjer i det aftengule Vand. Det var sent,
Lyset var næsten bleget bort fra den dybt-
liggende Sø, og mens jeg stod og iagttog
det mystiske Hoved, faldt Tusmørket paa.
Vandet blev dunkelt og uden Farve, men
endnu kom Hovedet stille svømmende ned
langs Brinken lige imod mig. Ikke en Lyd
hørtes fra den Svømmende, det mørke
Hoved syntes at skille sig fra Vandet og

træde sig frem deri med overnaturlig Myg-
hed i alle Bevægelser. Et sort Hoved, der
gled paa Vandet, fine Striber som efter et
langt opløst Haar i Overfladen . . .

Jeg maa have rørt paa mig, aandet for
højt, eller Hovedet derude maa have mær-
ket mit Blik, for pludselig var det forsvun-
det — ikke med et Plask, ikke overraskende,
det var der simpelthen ikke mere. Jeg har
aldrig set en stor levende Ting forsvinde
saa sporløst paa en blank Vandflade; der
var end ikke en Krusning eller den mindste
Ring tilbage derefter. Men et Par Se-
kunder: efter hævede Vandet sig en halv
Snes Alen længere ude paa Dybet i en
stor glat Flade, en Bugnen af Vandet, der
atter straks lagde sig, som om selve Søens
Bryst løftede sig for et dybt Suk.

PIGEN FRA SØERNE

Indsøen gik over i Floden mod Michigan-
søen. Der svandt hun i Mørket, som faldt paa.
Aa, Pigen fra Søerne, tænkte jeg, det er
jo hende, Potowatomis unge Datter, den
Udødelige! Hvad vil hun i Pistakee Bay?
Hvorfor har hun slæbt sit sorte Haar gen-
nem Strømmene herind fra de store frie
Søer, hvad vil hun her hver Aften? Er
hun paa Vej ud til Mississippi for at svømme
Foraaret imøde i de kolde Nætter, hvorfor
kredser hun da her om Pistakee Bay? Er
det mig, Søpigen har Ærinde til, og hvad
betyder det for mig i min Ensomhed?
Næste Aften blev jeg hjemme i mit Hus
og stillede mig i Skjul i Tagvinduet med
en Kikkert. Der var kun lidt Lys efter
Solnedgangen, og det svandt hurtigt, men
jeg fik hende at se, idet hun svømmede

Dette gentog sig tre Aftner. Jeg skjulte
mig paa Brinken eller mellem Træerne,
jeg holdt Vejret, naar det mørke Hoved kom,
men altid vidste dette Væsen derude, at
jeg var der, mærkede det ad en eller anden
oversanselig Vej og dukkede under, inden
jeg kunde komme det paa Skud.

Jeg gik en Aften langt bort for ikke at for-
styrre, og da saa” jeg paa Afstand, at det
mørke Hoved svømmede tværs over hele
Bugten i en Bue tæt forbi Huset, hvori jeg
boede, og derpaa over mod det Sted, hvor

49

forbi, og jeg kunde have kastet Kikkerten,
en almindelig Dobbeltkikkert, fra mig i
Panik som en Stump Gren, man faar fat
paa i Urskoven, og som viser sig at være
en levende Larve, saa rystet blev jeg, da
jeg i Kikkertens dunkle Synsfelt paa Bag-
grund af det gule Vand saa lige ind i
to sortebrune vaade Øjne omgivet af dun-
kelt. Haar! Synsfeltet vaklede ud af Kik-
kerten, og da jeg fandt hende igen, var det
saa mørkt, at jeg kun kunde skelne en sort
Klump glidende paa det falmede Vand. Lidt

HJEMMETS NOVELLER

efter gik hun under. Men denne Gang
rejste der sig en svær Hvirvel efter hende
i Vandet, og lidt længere borte brød Over-
fladen op i en Skumkegle, som om hun
havde kastet sig voldsomt under Vandet,
idet hun svømmede bort, oho, favnet sig
ned i Vandenes Nat med pigestærke Slag
af Lemmerne, Rødhudens glatte, aalesmidige
Lemmer!

Hun var vred eller hun var bange, hun
maa have bugtet sin unge Ryg som en
Spole om alt det tunge Vand, hun kunde
naa og lade de senede Led virke paa, hun
maa have gjort Vandet stenhaardt omkring
sig, idet hun slog sig ned og stemmede sine
smaa Indianerfødder derimod som mod et
Springbræt; det lange Haar maa have sat
en Skumfigur efter sig fra Overfladen og

ned i Dybet... hu hej, og nu skærer du

den vaade Nat dernede med dine lave laadne

Bryn, nu smider du Vandet, strækker dig

og gaar som en Pil over Vandplanterne,
nu bøjer du dig og slaar Årmene ud til en
ny Favnfuld, vender dig og flyver sitrende
ind i det dybe kolde Vand; Potowatomis
dejlige Datter, O du, der aldrig kan dø!
I disse samme Dage kom Foraaret til
Pistakee Bay. Det ene Forbud efter det
andet havde meldt sig. Vildgæssene var
passeret forbi og gaaet nordpaa i lange,
skinnende hvide Kiler, der lignede Harper
og spillede som en Musik fra de høje Sky-
slotte, Foraaret rejste til Toppen af den
blaa Himmel. Rødkjælken, Stæren i Amerika,
var kommen og Blaafuglen, de smaa For-
aarsfugle, der fløj som vingede Safirer i den
nøgne Skov. I Moserne, i de dybe Grøfter,
som svømmede over til Randen, og som
den lunefulde Sol snart gjorde til Undere
af Krystalklarhed med skønne Ting, Plan-
ter og Mudderborge paa Bunden, og snart
slukkede, saa at de laa skumle som Pøle
over Underverdenen, i alt dette rindende
eller staaende Vand lokkede Nattevarmen
og Solen alle de Dyr frem, der svømmer
og aander herligt ved Gæller og trives saa
ypperligt i det Vaade. Store guldglimtende
Skildpadder vendte sig dernede i Bundens
Halvmørke, to og to, og spejlede Solen i
de facetterede Skjolde, Bobler steg op fra

Dyndbunden, overalt gurglede det og nyn-
nede dæmpet mellem de spirende Vækster.
I Stedet for den blaa Rim, der hver Mor-
gen laa ovre paa Søens modsatte Bred,
bredte der sig nu en fin grøn Skygge over
Brinkerne, og Skoven havde faaet en rød-
lig Tone af de gærende Knopper; Jorden
lignede ikke mere et Skjold af Vintrens
Metal og i Rimens blaa Anløbning, den
strakte sig med grønne Bolstre, tog imod
lune Regnskyl; der laa en meget dybere
Følelse under det, at Jorden grønnedes,
end naar man taler om at rødme.

Og Aftnerne var nu meget lyse, skønt
Tusmørket ikke var af lang Varighed. Kun
i højst fem Minutter var det dunkle Pige-
hoved synligt derude, naar hun regelmæs-
sigt hver Aften lige efter Solnedgang fore-
tog sin stjaalne og varsomme Svømmetur
ned langs Brinken. Saa sky var hun, saa
seende, saa aarvaagen, at det endnu ikke
havde været mig muligt at komme hende
nær indenfor hundrede Alen. Hun maatte
føle, vejre paa Luftningen med hvert Haar
paa sit Hoved, hun var mere fintmærkende
for Lyde, end man i det hele taget kunde
fatte. Og stille, myg som en Spire af Pilen;
der var ingenting i Verden saa blødt, saa
lydigt mod Vandet, som naar hun sporløst
sank og kun lod et Smilehul tilbage efter
sig paa Vandspejlet. Stille, myg... ja og
stærk som en Hajfisk, smidig som en Staal-
fiber, naar hun slog de smaa Propeller,
Hænder og Fødder, ind i Vandmurene og
efterlod sig et Spor over Bunden af knust
og kærnet Skum. Fin og hurtig, uoverliste-
lig... jeg havde prøvet alle Kneb, jeg havde
skjult mig paa enhver optænkelig Maade,
men hun opdagede mig. Det samme lydløse
Spil gentog sig Aften efter Aften.

Men jeg fik hende jo tilsidst. En sol-
varm Dag efter Regn, en høj Foraarsdag,
da Alverden kun var som et Rum i den
blaaeste Himmel, gravede jeg mig et Hul
ind i Brinken og plantede en Busk foran,
en Pilebusk med store udsprungne Musser
paa. Nu skulde det være, Nu havde hun
længe nok været beundret; jeg var heller
ingen Høne. Længe før Aften sad jeg nede
i Gruben fuldkommen skjult af Busken og

50

CSA H/G / |
UA ZDDDE:
TTV] RA W 1497 DD]
) (19 p
Arg hall BOSE ad
ØD; LYT o j

med Bøssen ud mellem Kvistene. Jeg havde
stukket. en Kvist med Pilerakler i hvert
Bøsseløb: — lad os nu se, hvad hun siger
til det! Jeg sad saadan, at min Skyttegrav
ikke vilde blive bemærket af hende, før
i samme Nu hun klarede en Pynt, der
skød sig ud fra. Brinken, men i dette Nu
vilde hun heller ikke være mere end tredive

PIGEN FRA SØERNE

Alen borte fra mig, saa det gjaldt altsaa
hvem der var hurtigst paa Kløerne.

Vandet laa gult og stille, da hun kom.
Og som jeg godt nok var forberedt paa,
var. hun den hurtigste. Det sorte Hoved
var næppe bleven synlig paa min Side af
Pynten, før det sank ,.. men jeg havde nu
alligevel set Tid til at give hende begge
Løb. Paa en Gang... i en Omkreds af en
Ålen rundt om det Sted, hvor Hovedet
forsvandt, oprev Haglene Vandspejlet, som
om en Harve var kastet ned der.

Mens Tusmørket faldt paa, sprang jeg i
Jollen og roede ud til Stedet. Der var fire
Alen Vand, og det varede over en Time,
inden jeg fandt hende. Hun var ikke sun-
ken lige ned paa Bunden, skønt hun var
stendød, hun laa et Stykke længere ude.
Det var ganske mørkt, et lunt Foraars-
mørke, hvori Frøkvækket lød, som om en

stor Forsamling af smaa
" spæde Væsner sad og

sagde Tak, Tak, mange

Tak, i Kor, da jeg roede

ind med det døde Le-

geme.

Ja, og det var jo en
Bæverrotte, jeg havde
skudt.

Potowatomis udøde-
lige Datter, der kunde
lade sig synke i Vandet
som et Gran, sporløst, og
naar hun vilde rode Dy-
bet ovenud i store Gulve,
hun var et Dyr af Gna-
vernes Familje, ikke stør-
re end en Kanin.

Hun var det smuk-
keste lille Dyr, jeg no-
gensinde har set svøm-
me, hun gjorde dette

Foraar ved Pistakee Bay til en hemmelig-
hedsfuld og forunderlig Tid. Hun havde
et rundagtigt Hoved med vaade, sorte
Øjne og et Spil af Varbørster om Snuden,
som maa have følt Vandet og enhver Luft-
ning finere, end vi forstaar, saa intimt, at
det maa have været en Del af hendes Næ-
ring blot at vejre og inddrikke sig smed

HJEMMETS NOVELLER

Naturen, Søerne, Vinden og Regnen. Hun
havde en udmærket Hale, flad som en Aare,
stærk og væbnet med Skæl, den var talget
og skyede Vandet som en harpikset Kogle;
med den var det, at Potowatomis smidige
Datter avede Bølgerne; hun havde en god
Svømmehud mellem Tæerne og den glatte-
ste og blødeste Pels i Verden. Paa Bugen
var hun graa. Med denne Pels, der var

saa glat, at man ikke anede det, var det
Potowatomis Datter strøg sig saa hurtigt

over Vandplanterne
Væven.

De fire store Gnavertænder, som Munden
ikke kunde lukke sig over, var gulrøde for-
paa, en sjælden Farve, der mindede om
højlagt Rav; jeg gemte dem længe til en
Erindring.

som en Skyttel i

TURLENDANAS HJEMKOMST
NOVELLE AF GABRIELE D'ANNUNZIO

AUTORISERET OVERSÆTTELSE VED REGITZE WINGE

ILLUSTRERET AF RS. CHRISTIANSEN

et lille Selskab kom dragende langs
Havet.

Udover Kystens lyse Bakkedråg havde
Foraaret allerede bredt sig; Højenes ydmyge
Kæde var grøn, og det grønne var af forskel-
lige, skarpt afdelte Arter, og hver Bakke bar
paa Toppen en Krone af blomstrende Træer,
Nordvestvinden gyngede og vippede disse
Træer, og alt som de gyngede, dryssede maa-

ske en Mængde Blomsterblade af dem; for lige
med et farvedes Bankerne halvt violette, halvt
rosenrøde, og hele Landskabet sittrede og bleg-
nede et Øjeblik som et Billede, set gennem et
Slør af Vand, eller som et Maleri, hvis Farve
svinder.

Langsmed Kysten, der mod Syd buede sig
som en Halvmaane, strakte Havet sig i næsten
jomfruelig Fred, og dets glinsende Vandes Farve

52

var stærk som en persisk Turkis; kun hist og
her krusedes de af nogle mørkere Strømnpinger.

Turlendana, hvis Erindring om Egnen gen-
nem de mange Aars Fraværelse næsten var
udslukt, og i hvem den lange Omflakken næsten
havde dræbt Fædrelandsfølelsen, gik fremad,
uden at vende sig eller se sig om, med sin
trætte, noget humpende Gang.

Naar Kamelen ved hver lille Tot vilde Urter
stod stille (for at gnave, udstødte han smaa,
hæse Raab for at opmuntre den til at gaa
videre. Og det store, rødlige Dyr løftede lang-
somt Hoved og Hals, mens dets ihærdige Kæber
gumlede Føden.

— Kom saa, Barbarå!

Irriteret af Abekattens uafbrudte Plagerier,
gav Susanna, det lille, hvide Æsel, sig nu og
da til at, skryde i en klagende Tone, ligesom
fordrende at blive befriet fra sin Rytter. Men
Zavali blev ved, utrætteligt og uophørligt, som
i et.Slags Raseri, med hurtige og korte, snart
vrede, snart skælmske Bevægelser, at hamre
løs paa Dyrets Ryg; den kravlede op paa dets
Hoved og trak i de lange Øren, fo'r derpaa
ned og greb med begge Hænder fat i Halen,
løftede den i Vejret og rystede dens Haartot,
lod som den fangede noget i Æselets Haar og
førte Haanden til Munden, tyggende med tusin-
de forskellige Fordrejninger af Ansigtsmusk-
lerne .…. . Og satte sig saa med ét stille ned
paa sin Hale, holdende den ene Fod, snoet
som en forvreden Trærod, mellem begge Hæn-
der og fæstende, ubevægelig og alvorlig, to
runde, orangegule Øjne, der fyldtes med Un-
dren, paa Havet ... Mens Panden rynkedes
og de fine, rosenrøde Øren skælvede næsten
som af Ængstelse. Indtil den pludseligt, med
en drilagtig Bevægelse, paany begyndte Fjendt-
lighederne.

— Hej, Barbarå!

Kamelen hørte det og gik videre.

Da de fire Rejsekammerater naaede Pile-
kraitet paa Bredden ved Pescara-Flodens Ud-
løb (man saa” allerede de smaa Vejrhaner paa
Toppen af Fartøjerne, der laa opankrede inde
i Bugten), gjorde Turlendana Holdt. Han -vilde
drikke ved Floden.

Hans Hjemstavns Flod bar sin evige Freds
Bølger til Havet. Bredderne, der var begroede
med Flodplanter, laa stille hen og hvilede, lige-
som trætte efter Vaarens Undfangelses-Arbejde.
Al Ting var dødsstille; Flodmundingen laa
stille og spejlblank; Pilene, som Vinden bøjede,
syntes snart hvide, snart grønlige.

— Pescaralloden! sagde Turlendana og
standsede med en uvilkaarlig, nysgærrig Gen-
kendelsesfølelse. Og han blev staaende og saa”
paa den.

Saa gik han ned til et Sted ved Bredden,
hvor Gruset var rent, og lagde sig paa Knæ

TURLENDANAS HJEMKOMST

for at øse Vandet op i sin hule Haand. Kame-
len bøjede sin Hals og drak langsomt, i regel-
mæssigt afdelte Slurke. Æselet drak ogsaa.
Og Aben efterlignede Menneskets Fremgangs-
maade; den dannede med sine spinkle, smaa
Hænder, der var violette som umodne, indiske
Figen, en Skaal, som den satte for Munden.

— Kom saa, Barbarå!

Kamelen hørte det og holdt op at drikke.
Fra dens bruskede Læber drev Vandet i Strømme
ned over Bringens Hulheder, og man saa” dens
blege Tandkød og dens store, gullige Tænder.

Ad en Sti, som Søfolkene havde traadt gen-
nem Pilelunden, drog det lille Selskab videre.
Solen var ved at gaa ned, da det naaede Ram-
pigna-Arsenalet.

Til en Sømand, der gik ved det Murstens
Brystværn, sagde Turlendana da:

— Er dette Pescara?

Og med Undren beskuende Dyrene, svarede
Sømanden:

— Ja, det er det.

Og han lod sit Arbejde være og fulgte efter
den Fremmede.

Snart havde en hel Skare Nysgærrige samlet
sig om Turlendana, som roligt fortsatte sin Vej,
uden at kymre sig om Befolkningens Tilraab.
Da han kom til Baadebroen, vilde Kamelen ikke
gaa over.

Turlendana gav sig til at opmuntre den med
Tilraab og halede taalmodigt i det Reb, ved
hvilket han nu førte den. Men det modstræ-
bende Dyr lagde sig ned paa Jorden og strakte
Hovedet frem for sig i Støvet, som havde det
til Hensigt at blive, hvor det var.

Rundt om det gav Pøbelen, efter at være
kommen sig af sin første Forskrækkelse, sig til
at huje og brøle i Kor:

— Barbarå, Barbarå!

Og da man -allerede var fortrolig med Aben,
idet Søfolkene ofte fra deres Langfarter, tilli-
gemed Papegøjer og Kakaduer, hjembragte saa-
danne Dyr, blev Zavali udfordret og tiltalt paa
tusinde Maader; nogle rakte den store, grønne
Mandler, som den knækkede for med Lystenhed
at fortære deres Indhold.

Efter mangfoldige og udholdende Puf og
Tilraab lykkedes det omsider Turlendana at be-
sejre Kamelens Modstand. Og det vældige Skrog
af Ben og Skind rejste sig vaklende midt i den
forfølgende Menneskeskare.

Bag Gran-Sassobjærget sank Solen ned og
spredte. over hele Foraarshimlen et stærkt, ro-
senrødt Skær; og da der fra den fugtige Jord
og fra Floden og Kærene og Havet i Dagens
Løb var opsteget mange Dampe, laa Huse og
Sejl og Ræer og alle Planter som svøbt i en

”" rødmende Dis; og alle Former blev saa sælsomt

gennemsigtige og lablte næsten deres faste Om-
rids og synles at flyde om som i et Hav af Lys.

HJEMMETS NOVELLER

Under Vægten af de mange Mennesker kna-
gede Broen, der bares af tjærede Baade; den
glade Folkeskare støjede og larmede, Midt paa
Broen blev Turlendana og hans Dyr stikkende
fast i Trængslen. Og den vældige Kamel, der
ragede op over hele Mylret, drejede Hovedet
og vejrede mod Vinden med en langsom Be-
vægelse, der fik dens Hals til at ligne en stor,
ru Slange.

Da Mængdens Nyfigenhed allerede havde ud-
bredt Dyrets Navn, raabte alle, af en medfødt
Lyst til at gøre Støj og beruste af Aarstidens
og Aftenens Mildhed:

— Barbarå, Barbarå!

Ved denne Bifaldsstorm følte Turlendana,
der stod knuget op mod Kamelens Bryst, sig
fyldt med et næsten faderligt Behag.

Men Æselet gav sig pludseligt til at skryde
med saa højrøstede Variationer af en følelig
Forelskelse, at hele Folkeskaren brast i Latter,
en utøjlet Latter, der som en Strøm over Stene
sprudlede fra den ene Ende af Broen til den
anden.

Da fortsatte Turlendana sin Vandring gennem
Mængden, ukendt af alle.

Da han naaede Byporten, hvor Kvinderne
i store Sivkurve solgte nylig ilandbragte Fisk,
traadte Binchi-Banche. den lille Mandsling med
det citrongule, rynkede Ansigt, ham i Møde og
tilbød, som han med Fremmede, der kom til
Byen, havde for Skik, Turlendana at skaffe ham
Logis.

Først spurgte han, med et Blik paa Barbarå:

— Er Dyret vildt?"

Leende svarede Turlendana nej.

— Naa — sagde Bincki-Banche beroliget; —
ja saa er der Rosa Schiavonas Logishus.

Ledet af Mandslingen drejede Turlendanå nu
om ad Pesceriet, forbi Sant Agostino, stadig fulgt
af Folkeskaren. Fra Balkoner og Vinduer be-
skuede Kvinder og Børn med Undren Kamelens
Forbifart, beundrede det lille, hvide Æsels Ny-
delighed og lo ad Zavalis Narrestreger.

Paa en Gang strakte Barbarå, der fra en Bal-
kon saa” nogle halvtørre Urter hænge ned, Hal-
sen ud og snappede dem med sine store Læber.
Et Rædselsskrig brød løs fra Kvinderne, der
stod bøjede ud over Loggiaen; og Skriget for-
planiedes til de nærmeste Balkoner. Nede paa
Gaden lo og jublede Folkeskaren ligesom bag
Maskerne i Karnevalstiden.

— Viva! Viva!

Alle var som beruste af det nyg Optrin og
af Foraarsluften.

Udfor Rosa Schiavonas Hus i Portasale gjorde
Binchi-Banche Holdt.

— Her er det, sagde han.

Huset var enetages og meget ringe at se til;
hele det nederste Stykke Mur var oversmurt
med uanstændige Indskrifter. En Række kors-

fæstede Flagermus sad til Pynt over Indgangs-
døren, og en Lygte, beklædt med rødt Papir,
hang ned fra det midterste Vindu.

Her logerede alle Slags nysankomne eller
omstrejfende Folk; mellem hverandre sov store,
tykke Kærrekuske fra Letto Manopello, Zigeu-
nere fra Sulmona, Hesteprangere og Kedel-
flikkere, Skalmejespillere fra Atina og Bjørne-
trækkere oppe fra Bjærgene, Gøglere, forlorne
Tiggere, Tyve og Troldkvinder.

Øverste Mellemmand for Pakket var Binchi-
Banche; dets høje og retmæssige Beskytterinde
Rosa Schiavona.

Da denne sidste hørte Støjen udenfor, kom
hun frem i Døren. Hun saa” i Sandhed ud som
et Væsen, der var undfanget af en Dværg og
født til Verden af en So.

Med en mistænksom Mine spurgte hun først:

— Hvad er det?

— Det er denne Kristensjæl, Donna Rosa,
der gærne vilde have Husly for sig og sine
Dyr.

— Hvormange Dyr har han?

—. Tre, ser I, Donna Rosa, en Abe, et Æsel
og en Kamel.

Folkeskaren lyttede ikke til denne Forhand-
ling. Nogle drillede Zavali, andre følte paa
Barbarås Ben, og undersøgte de haarde Hud-
knolde paa Knæ og Bringe. To Toldsoldater,
der havde været i Lilleasien, priste højlydt
Kamelernes fortrinlige Egenskaber og … afgav
uklare Beretninger om, hvorlunde de havde set
disse Dyr danse, bærende Mænd og halvnøgne
Kvinder paa Ryg og Hals.

Begærlige efter at høre om disse Vidundere
bad Tilhørerne:

— Fortæl os om det!

Og alle trængtes om dem, tavse og med
Øjne, der blev større og større.

Saa gav den ene Toldvagt, der var en gam-
mel Mand, og hvis Øjenbryn var rødsvedne af
Søvinden, sig til at fortælle om Asiens Byer.
Og lidt efter lidt rev hans egne Ord ham med
og beruste ham.

Noget eksotisk Daarende sank med Solned-
gangen ned over Omgivelserne. I Folkeskarens
Fantasi steg Æventyrlandets Bredder frem af
Havet. Gennem Porta-Buen, der allerede næsten
laa i Mørke, saas de saltbedækkede Galeaser
vugge paa Floden; og som Saltkrystallerne paa
Master og Takkelage indfangede det synkende
Solnedgangsskær, saa” Skibene ud som vare de
udskaarne af Ædelstene. Paa den lidt grønlige
Himmel steg Nymaanen frem.

— Fortæl mere! — bad atter de Yngste.

Turlendana havde imidlertid faaet Dyrene i
Hus og fodret dem; nu kom han ud tilligemed
Binchi-Banche, mens Publikum blev staaende

udenfor Staldskuret, hvor Kamelens?Hoved nu
og da viste sig bag Tremmeværket. Ude
paa Gaden spurgte Turlendana:

— Er her et Osteri?

Binchi-Banche svarede: — Ja, Sig-
nore, det er her!

Og løftende sine jordfarvede
Hænder op, tog han med højre
Haands Pege- og Tommelfinger en
efter en om hver Finger paa venstre
Haand, idet han opramsede:

— Først er der Speranzas Osteri,
og saa Buonos, og saa Zarricantes
Osteri, og saa Turlendanas blinde
Kones ...

— Saa? — sagde Turlendana ro-
ligt.

Binchi-Banche saa” op paa ham
med sine skarpe, grønlige, smaa
Øjne.

— Har du været her før, Signore?

Og uden at vente paa Svar tilføjede han med
Pescareserens medfødte Snakkesalighed:

— Den Blindes Osteri er meget stort, og der
faar man den bedste Vin. Den Blinde har været
fire Mænds Hustru.

Han lo, med en Latter, der rynkede hele
hans gule Ansigt, saa det lignede Kallunet i
en. Drøvtygger.

— Hendes første Mand hed Turlendana, og
var Sømand, og sejlede med Kornigen af Neapels
Skibe til Bagindien og Frankrig og Spanien og
lige til Amerika. Han druknede, Gud ved hvor,
for Skibet, han var paa, forsvandt med Mand
og Mus. Det er nu tredive Aar siden. Han
var saa slærk som selve Samson. Med en Fin-
ger kunde han trække et Anker op. Ja, stak-
kels Knøs! Saadan gaar det nu dem, der vil
til Søs,

Turlendana hørte roligt efter.

— Den anden Mand, hun tog efter fem Aars
Enkestand, var en Ortoneser, en fortabt Sjæl,
som gav sig i Kast -med Smuglere paa den
Tid, Napoleon laa i Krig med England. De
smuglede Sukker og Kaffe i Land fra de en-
gelske Skibe, og det lige fra Francavilla til
Silvi og Montesilvano. Oppe i Skoven, nær ved
Silvi, laa der et Sarascenertaarn, hvorfra der blev
givet Signaler. Naar vi saa hørte Vagten komme,
en lo, en to, saa gemte vi os i Krattet.

Her begejstredes Fortælleren saaledes af sit
Emne, at han, slippende Traaden, foriabte sig
i en ordrig Udmalen af det hemmelige Fore-
tagende, der blev ivrigt understreget med Ord
og Gestus. Hans lille Person afvekslende strakte
sig eller trak sig sammen under Fremstillingen.
Men tilsidst lod han dog Ortoneseren omkomme
ved en Kugle, som Murats Soldater en skønne
Nat sendte ham i Ryggen.

— Den tredie Mand, hun tog sig, var Titino

- Først er der Speranzas Osteri!

Passacantando, som døde i sin Seng af en ond
Syge. Den fjerde lever, og hedder Verdura;
han er en god Mand, der ikke spæder Vinen.
Du skal selv se, Signore.

Da de naaede det lovpriste Osteri, skiltes de.

— En glad Aften, Signore!

— Farvel og Tak.

Turlendana traadte ind i Osteriet, nysgærrigt
betragtet af de Mænd, der ved lange Borde sad
og drak.

Da han sagde, at han vilde spise, blev han
af Verdura fulgt op i et Værelse ovenpaa, hvor
Tallerknerne allerede var stillede frem til
Aftensmaaltidet.

Der var endnu ikke .andre Gæster tilstede.
Turlendana satte sig og gav sig til at spise i
store Mundfulde, med Hovedet ned over Tal-
lerkenen, uden Ophør, som et udhungret Men-
neske. Han var næsten fuldstændig skaldet; et
dybt, rødligt Ar drog sin Fure tværsover hans
Pande og midt ned paa hans Kind; hans tætte,
graa Skæg naaede lige op til de fremspringende
Kindben; den ru, mørke og tørre Ansigtsover-"
flade, pidsket, som den var, af alt Slags Vejr,
brændt af Solen og hulet af Lidelser, syntes
ikke mer at bevare det mindste Præg af Liv;
Øjnene og alle hans Træk var forlængst som
forstenede i Ubevægelighed.

Verdura satte sig nysgærrigt overfor ham
og gav sig til at betragte den Fremmede. Han
var nærmest fed, med et rosenrødt Ansigt, fint
overtegnet med smaa, højrøde Aarer ligesom
en Kos Yyver.

Tilsidst spurgte han:

— Fra hvilken By kommer De?

|

HJEMMETS NOVELLER

Turlendana svarede roligt:

— Jeg kommer langvejs fra.

— Og hvor drager De hen? — spurgte Ver-
dura atter,

— Jeg bliver her,

Verdura tav betuttet. Turlendana tog Smaa-
fiskene op fra sin Tallerken, holdende dem ved
Hoved og Hale, og gnavede dem saaledes, en
for en. For hver to, tre Fisk drak han en
Slurk Vin.

Og samtidig begyndte en Art uklar Forfærdelse
at boble i hans Sjæl.

— Turlendana. .. Herfra Byen?

— Herfra Byen.

Verdura stirrede Manden ind i Ansigtet med
sine store, blaa Øjne.

— Saa er De altsaa ikke død ?

— Nej, jeg er ikke død.

— Saa er De altsaa Rosalba Catenas Mand?

— Ja, jeg er Rosalba Catenas Mand.

— Ja-
— Ken. men —
der De udbrød
Nogen Verdura
her i raadvildt
Byen? — Jamen
spurgte BEDES NE
Verdura, er vi jo
begærlig to!
efter Vi- se Can
den. er vi to,
— Maa- Ja. >
ske — Et Øje-
svarede blik blev
den an- yde sid-
den. dende
stille.
Ned- Turlen-
slaaet dana tyg-
over den- gede rTO-
ne Ord- ligt paa
BER SBIG — Jeg hedder Turlendana! fyn pndy
ten atter. Brød, og

Man hørte Turlendanas langsomme og om-
hyggelige Tyggen, og Vindrikkernes Støjen
nedenunder. $

Efter en Stunds Forløb mælede Verdura
paany:

— I hvilket Land mon vel Kameler fødes?
Er begge Puklerne virkelig naturlige? Kan saa-
dant et stort og stærkt Dyr nu rigtig tæmmes?

Uden at røre sig, lod Turlendana ham tale.

— Hvad er Deres Navn, fremmede Herre?

— Jeg hedder Turlendana.

— Hvad?

— Turlendana.

— Hvadfornoget?

Værtens Bestyrtelse kendte ingen Grænser.

B+

og man hørte i Stilheden den lille Knasen.

Men paa Grund af sin naturlige Ligegladhed
og Godmodighed samt Lyst til at blive inter-
essant, grebes Verdura hurtigt ikke af andet
end af Tilfældets Ejendommelighed. Et plud-
seligt, uvilkaarligt Lystighedsudbrud trængte
sig op fra hans Lunger.

— Kom, lad os gaa ned til Rosalba! Kom,
kom, kom! i 5

Under talløse Gestus og Udbrud drog han
den Hjemvendte med sig ved Armen ned gen-
nem Vinstuen, hvor Mændene sad og drak.

— Se, her er Turlendana! Sømand Turlen-
dana, min Kones Mand, Turlendana, der var
død! Her er Turlendana! Her er Turlendana!

y 4 EL
Ø
i

« S= DST
DD
SØ I
ZEIT (

LIVETS'KILDE

FORTÆLLING AF

CARL MUUSMANN

ILL. AF V. JASTRAU

Kejserbadet ved Budapest, Sommeren 1905.

PROLOG Til Belønning for Troskab og Tapperhed
: ; | gf havde Slægten faaet store Godser af Rigets
idt ude 1 Donau-Floden laa en lille Herrer. Dens Medlemmer havde en Gang hørt

Ø. Alt Å ag Sy ig E: EK: til de rigeste mellem de rigeste Magnater.
mere end nogle Tønder Land stor, £

men til Gengæld var den saa meget rigere BA St seen ip ænsete ganet Es i

paa Historie og Naturskønhed. fald. De stolte Titler og det berømmelige

Dens Historie gik tilbage til Romertiden, Stamtræ var i Behold, men Gods og guld
og hvor man gravede paa Øen stødte man og: gronne Skove VA SIOgk: at. Er SAGIEE kre
paa Ruiner: af Fæstningsværker ditorer. Tilbage af al den jordiske Her-
Dens Naturskønhed var af en ejendom- ligbed Sas kune den sli Ø. SE Bess den
melig:vild Art, ”"Akasier, Ahorn og Ask lille Ø boede Slægtens sidste Skud, den

slyngede sig sammen til et tæt Junglekrat unge: Greg EbsenD: 2 a

og dannede et næsten uigennemtrængeligt | Som en Eneboer havde han indrettet 45

Bælte omkring en lille Eng, hvis Grønsvær ! €t lille Jagtslot kun i Selskab med sin

var saa blødt og moset, at ingen turde vove Faders Tjener Johan og dennes kærne-

sunde Hustru Kathrina.

sig ud derpaa. £ : ) ;
Over Engen laa der altid en hvid Taage, Johan følte sig forpligtet til altid at gaa

som selv i de mørkeste Nætter, ja netop i rundt ligesaa sørgmodig som sin unge Herre.
dem, lyste som i Maaneskin. Og de Træer, Katharina fandt sig derimod aldeles ikke be-
der var nærmest ved Engen, de syntes at føjet til at tage Bedemandsansigt paa. Hun
have en Længsel ind imod den. De bøjede var rigtig Typen paa en altid munter, altid
deres Grene helt ned 1nod den bløde Mose- leende og arbejdslysten Ungarerinde. Hun
jord, og fra Grenene skød nye Rødder ned sørgede ikke blot for Huset, men hun age-

og slog Bo i Engens underlig dragende rede ogsaa Færgemand, og hver Morgen
greb hun med sine kraftige, bare Arme den

Seng.
T. lille Baads Aarer og roede fra Øen over
Øen ejedes af den unge Grev Joseph. til Land for at gøre Indkøb.
Hans Forfædre hørte til Ungarns berøm- Naar: Katharina kom tilbage, stod Mun-
teste Familier og havde kæmpet drabelig den ikke pua hende. Det maatte ud af
mod Tyrkerne. : hende Alt, hvad hun havde hørt og set,

57

re EC SSRrøSOG ES NE MER SEER

HJEMMETS NOVELLER

skønt den unge Grev Joseph aldrig syn-
tes at høre efter, og Johan ved Blinken
med Øjnene prøvede paa at faa dæmmet
op for den rivende Ordstrøm.

Idag havde den atter flydt et Kvarter,
og som sædvanlig havde ingen taget Hen-
syn til den, indtil Katharina naaede til føl-
gende Sætning:

— Og saa mødte jeg Pater Urban.

Den unge Greve saa op og gentog:

— Pater Urban!

Katharina nikkede henrykt over endelig
en Gang at have fanget sin Herres Op-
mærksomhed og svarede:

— Ja, netop: ham.

— Skulde Du igen træffe ham, sagde
Grev Joseph, saa sig til ham, at det vilde
glæde mig meget, om han vilde besøge
mig.

IL.

Pater Urban havde været den ældre Grev
Josepb's Skriftefader, og den yngre Grev
Josephb's Lærer.

Pateren var en klog Mand, der forstod
sig ligesaa godt paa verdslige som. paa
aandelige Forhold, men først og fremmest
forstod han sig paa Mennesker. Han havde
en Tro for sig selv, en Tro for de Op-
lyste og en Tro for Almuen. Men han
havde den sikre Overbevisning, at Livet
kun kunde leves ved et Middel: Tro! under-
tiden hjulpet frem ved Overtro.

At blive søgt for at hjælpe, det var hans
Livs Lykke og hans Livs Maal. Derfor var
det ogsaa saa langt fra, at han blev vred,
da den i sit jævne Nationalkostume klædte
Katharina næsten gemytligt slog ham paa
Ryggen, idet han gik over Torvepladsen,

havde tilhørt hans en Gang saa fyrstelig
rige Familie, var solgt eller pantsat. Høist
seks Maaneder kunde han holde ud endnu;
saa var de sidste Veksler uigenkaldelig for-
faldne, og selv hans lille Ø,. hans sidste
Tilfugtssted vilde blive et Rov for Kredi-
torerne.

Nu tav han og saa op paa Pater Urban,
som vilde han sige: Hvad skal jeg gøre?
Kan De give mig et Raad!

III.

Som altid, naar Pater Urban skulde tænke
alvorligt over en Sag, var han søgt ud i
Ensomhed i det Frie. Han havde høfligt,
men bestemt afslaaet den unge Greves Til-
bud om Ledsagelse.

Mørket var begyndt at falde. Pater Urban
flakkede endnu omkring paa Øen ad de
forsømte,. tilgroede Stier.

Nu var han naaet hen i Nærheden af
det tætte Træbælte, der omgav den 'lille
Eng. Han saa en Lysning. Den var i sin
Tid for Udsigtens Skyld hugget gennem
Vildnisset, men nu var den tildels lukket.
Pater Urban banede sig med Besvær Vej,
medens Grenene svippede ham i Ansigtet
og forskræmte Flagermus svirrede rundt i
Luften. Nu stod han nede ved Engen.

Det var som et Eventyr. Som en tæt,
fast, mørk Ramme laa det tykke, levende
Hegn omkring den lille Eng og indeslut-
tede den næsten som en Årena.

Og over denne Arena steg og faldt Dam-

"pen som Florslør, der blev trukket forbi

hinanden, og inderst inde i Ellepigens Slør-
dans snoede en Ildsøjle sig med grønligt

Fosforskjær springende omkring i Taagen

En halv Time senere sad han i Baaden,

medens den barhovede og bararmede Bonde-
kone sveddryppende trak paa Åarerne. Og
endnu en halv Time senere sad han i den
unge Grev Joseph's Arbejdsværelse.

Det var ikke stort, men hyggeligt og
udstyret med Rester af fordums Overdaa-
dighed.

Den unge Greve havde lagt hele sin for-
tvivlede Situation blot for sin gamle Lærer.
Han havde fortalt ham, at Alt, hvad der

58

som en magisk Flammedanserinde.

Pater Urban blev staaende længe og be-
tragtede det ejendommelige Syn, der i disse
vilde og dog saa idylliske Omgivelser fore-
kom ham som en Vision.

Saa vandrede han atter hjemad i dybe
Tanker, medens Stjærnerne spillede med
næsten frostagtig Glans paa den dybe blaa
Himmel, og kun Uglernes Skrig af og til
afbrød den Dødens Stilhed, der herskede
paa Øen.

IV.

Grev Joseph sad ved sit Årbejdsbord, da
Pater Urban atter vendte tilbage til Jagt-
slottet.

Da Pater Urban traadte ind i den Cir-
kel, som Lampen kastede rundt i Værelset,
saa den unge Grev Joseph op med et spør-
gende Blik, som vilde han sige: Naa! Har
De fundet et Raad.

LIVETS KILDE

men Ledningen er forsømt. Derfor staar
det varme Vand nu over Engen og ud-
sender sine Dampe. De gør Luften uren,
og det var bedst, at vi kunde blive dem
kvit, ellers ender det vel en Dag med, at
vi alle Tre døer af Sumpfeber heroppe paa
Slottet. Men at faa Ledningen i Stand
igen koster Penge. Alting koster Penge,
tilføjede Grev Joseph med et Suk.

Pater Urban flakkede endnu omkring paa Øen ad de forsømte, tilgroede Stier.

Men Pater Urban svarede ikke paa det
spørgende Blik, han spurgte selv:

— Hvad er det for mærkværdige Natur-
fænomener, der foregaar nede paa Engen.

Naa! Har De været dernede, svarede
Grev Joseph med Noget, der lignede et
Smil. Hvad der foregaar der, er meget
simpelt. Som saa mange Steder ved Donau
er der ogsaa her paa Øen en varm Kilde.
Dens Vand blev tidligere ledet ud i Floden,

— Men Ildsøjlen, der flammer derinde,
hvor kommer den fra? :

— Ja! det er vel den, der nogenlunde
holder Luften ren, saa at den ikke allerede
har forpestet os. Der er vulkansk Bund
i Øen, derfor er Vandet stærkt svovlhol-
digt, saa at Dampene lyser om Natten.

—- Du taler som den dannede Mand, Grev
Joseph, hvem-en god Opdragelse har givet
Nøglen til Naturfænomenernes rent ydre

Be run HEROM RAGE

HJEMMETS NOVELLER

Forklaring. Men hvad siger Almuen, hvad
siger Folket? Til dets Røst skal man lytte.
Der ligger tit dyb Sandhed i dets naive
Opfattelse.

— Ja, hvad Folk siger, Pater Urban, det
ved jeg virkelig ikke. Jeg er ikke en Mand,
der hører efter Ammestuesnak. Men en hel
Masse forvirret Tøj fortæller det naturligvis,
og kan det virkelig interessere en dannet
og oplyst Mand som Dem at høre paa den
Slags, saa spørg De Katharina. Hun kan
det Hele paa sine Fingre.

Med disse Ord satte den unge Grev Jo-
seph sig noget utaalmodigt til at studere
videre i en Mængde store Dokumenter.

Det var ikke den Tale, han havde ventet
af sin Faders Sjælesørger og sin gamle
Lærer!

VÆ

Katharina blussede af Iver og Stolthed,
da Pater Urban kaldte hende ind i det
Værelse, der var bleven ham anvist og op-
fordrede hende til at fortælle Alt, hvad
hun fra Barnsben havde hørt om Engen.

I over en Time fortalte Katharina ustand-
seligt løst og fast, i.Spræng og i Flæng,
alt uden Orden og imellem hinanden. Men
da hun var færdig havde Pater Urban ved
at sætte hver Ting paa sin rette Plads faaet
følgende Legende frem:

Paa det Sted, hvor nu Engen laa, boede
i gamle længst forsvundne Tider en from
Eneboerske af fornem Slægt. Hendes Navn
var Cecilia.

En Dag, medens hun laa paa sin Mos-
bænk og læste i sin Bibel, hørte hun Raab
og Vaabenlarm udenfor Hytten, i hvilken
hun boede. Fra Skoven, der omgav hendes
idylliske Tilflugtssted, hvor hun levede i
Bod og Spægelse med Svøben ved sin Side,
stirrede raa Krigeransigter hende lystent i
Møde. En skøn, halvnøgen Kvinde, det var
det rette Rov for disse gudsforgaaede Kroppe,
der allerede var mætte af Guld og Vaaben.

I sin Sjæleangst knælede den hellige Ce-
cilie ned og anraabte Himmelen om Hjælp.
Og se! Af Jorden omkring hende opsteg
hede Dampe, saa at alle de utaalmodigt
fremstormede Krigere en for en plumpede

1 og blev kogt, som i en mægtig Hekse-
gryde.

Da knælede den hellige Cecilia og saa
optændt var hun af brændende Taknemme-
lighed mod Forsynet, at hun selv opløstes
til en Ildsøjle, der steg mod Himmelen.

Men stadig vedblev det kogende Vand
at sprudle for at aftvætte Stedets Vanhel-
ligelse og stadig lyser om Natten gennem
Dampene den flakkende Ildsøjle som Sym-
bol paa den hellige Cecilias Tro, og Almuen
kaldte det varme, sprudlende Væld: Livets
Kilde!

VI.

Pater Urban kunde slet ikke sove den
Nat. Han, havde urolige Drømme, der fil-
trede sig ind mellem hverandre paa den
besynderligste Maade. Selv naar han stod
henne ved det aabne Vindue og gennem
Natten stirrede ud over Skoven, i hvis Træer
de hvide Dampe hang som smaa Bomulds-
skyer, saa vidste han ikke, om han drømte
eller var vaagen.

Da hån kom ned om Morgenen, og Grev
Joseph spørgende betragtede ham, som ven-
tede han, at nu maatte det hjælpende Raad
lyde, da slog Pater Urban sit Blik ned og
sagde:

— Min Søn! Hvor stor Værdi denne
din sidste Ejendom har i Penge, naar dine
Kreditorer en Gang vil sælge den, det ved
jeg ikke. Men ved Du, at den besidder en
uskaterlig aandelig Værdi?

Den unge Grev Joseph gjorde en utaal-
modig Bevægelse, medens Pater Urban fort-
satte:

— Forsynet har en Tanke med dette Sted.
Det har her forenet styrkende og lægende
Midler for Sjæl og Legeme, saa at mangt
et ulykkeligt Menneske, der nu ligger i
Vaande, vil kunne gaa herfra som en ny-
født.

Den unge Grev Joseph gjorde atter en
utaalmodig Bevægelse, idet han halvt med-
lidende saa over paa sin gamle Lærer. Det
var klart, at Pater Urban begyndte at blive
gammel. Men maaske havde han aldrig
været nogen klog Mand. Den unge Grev
Joseph havde kun antaget ham derfor, me-
dens han selv endnu var uerfaren.

Pater Urban fortsatte:

— Hvor stor en Værdi den Skat rum-
mer, som findes her paa Øen, ved jeg som
sagt endnu ikke. Men vil Du tillade mig
at gøre en Prøve.

Blandt mine Sognebørn er den gamle
Baronesse Nathalie. I tyve Aar har hun
ikke kunnet forlade sin Seng. Og dog er
hendes Sygdom ikke legemlig. Hun mang-
ler kun Troen paa egen Kraft, derfor maa
man hjælpe hende til den. Hendes Tro,
hendes Vilje maa have en fast Støtte at

LIVETS KILDE

Joseph. Der var intet, absolut intet at
redde af den en Gang saa betydelige For-
mue, og i Løbet af et halv Aars Tid vilde
Greven være henvist til Betlerstaven og
gode Menneskers Hjælp.

Man forstaar, at Grev Joseph under saa-
danne Forhold næsten helt havde glemt sit
Løfte til Pater Urban. Han blev da ganske
forbavset, da Katharina en skønne Dag kom
roende over Floden med en højst mærkelig
Byrde, der lignede en stor Madrats.

Katharina og Johan's stærke Arme fik

ranke sig Madratsen
tilsom Ved- tumlet op
benden har paa Slottet.
Egestam- Paa Ma-
men. Her dratsen laa
tror jeg, at DY en Kvinde.
jeg har fun- DET, CETGA Hendes An-
det Ege- SEJ diff. sigt var
stammen. hvidt med
Du kan gø- ” fne Træk,
re et Men- der varsom
neske lyk- skaaret ud
keligt og fri af Elfen-
det ud af ben. Næsen
Vaande. var saa
Vil Du til- tynd, at
lade mig at man kunde
gøre For- se Lyset
søget? gennem
— Ja, selv- dens Væg-
følgelig! ge. Øjnene
svarede var dybe
Grev Jo- og klare
Hvor stor en Værdi den Skat rummer, som findes her paa Øen, ved jeg som sagt
seph, end- - endnu ikke. med et af
nu mere Smerte og
adspredt og utaalmodig end de to fore- Lidelse luttret Udtryk af en næsten over-

gaaende Gange.

Pater Urban var rent ud sagt blevet et
gammelt Vrøvl!

Men næste Dag lod den unge Grev Joseph
sig ro over Floden af den kraftige barar-
mede Katharina.

Han forstod, at der nu ikke var andet
at gøre, end at tale med en Prokurator.

VII.
Det var en højst nedslaaende Besked,
som Prokuratoren havde kunnet give Grev

61

jordisk Årt.

Men Hænder og Fødder, hvilken Ynk!
De magre, hvide, dødningeagtige Fingre greb
som Kløer med et krampagtigt Tag ind i
det smalle Bryst, og Fødderne vred sig
sammen i en Knude under den lange, fine,
tynde Kjole.

Grev Joseph saa forfærdet fra det skønne,
blege Ansigt ned over den frygtelig for-
vredne Krop og sagde:

— Men hvad skal den Kvinde her?

Da hørte han en Stemme, hvis Vellyd

HJEMMETS NOVELLER

alene fik hans Hjærte til at banke, og som
sagde:

— Det er min Tante, Baronesse Natha-
lie, som Pater Urban mener vil kunne hel-
bredes her.

Grev Joseph stirrede betaget .ind i et
Par store, blaa, drømmende Øjne og spurgte
med en Stemme, der skælvede af Bevæ-
gelse:

— Og hvem er De?

— Jeg er hendes Niece, Baronesse Irma,
der plejer hende.

VIII.

Næste Morgen kom Pater Urban. Han
begav sig straks ned til Engen, hvor han
traf en Række mystiske Forberedelser.

Saa anmodede han Grev Joseph om, at
han hver Morgen i to Timer maatte være
alene nede ved Kilderne med sin Patient,
medens han bad med hende i Ensomhed
uden at blive forstyrret af Nogen.

Ingen Anmodning kunde være Grev Jo-
seph kærere. Og medens man inde fra
Engen hørte ensformige Bønners Mumlen
gennem det tætte Løv, vandrede Grev Jo-
seph og Baronesse Irma ene ad de halvt
tilvoksede Stier, der var saa smalle, at de
To var nødt til at gaa tæt op ad hin-
anden, om de skulde trænge igennem.

Undertiden kunde de endog kun pas-
sere een ad Gangen. Gik han foran, var
Vejen ryddet, og hun beundrede da hans
kraftige Skikkelse, hvorledes han banede
Lysning for dem gennem Urskoven..

Gik hun foran, saa laa den lille Sti alle-
rede banet i Forvejen, og han fulgte efter
hende, medens han henrykt lod Øjet dvæle
ved hendes slanke Skikkelse, omrammet af
Løvets tætte, grønne Indfatning.

Gik de saadan, kastede de da af og til
Ord frem og tilbage til hinanden. Men gik
de ved Siden af hinanden i de lyse, friske
Morgener, da var de altid tavse.

En Morgen afbrødes denne Tavshed af
et Jubelskrig inde fra Engen.

Pater Urban stod med glødende Øjne og
blussende Kinder.

Foran ham havde Baronesse Nathalie

rejst sig fra sit Leje, bleg og med Læber,

62

der skælvede i Bøn og Taksigelse. Livets
Kilde havde givet hende Livet tilbage.
Baronesse Irma stirrede tavs og betaget
paa Underet. Såa kastede hun sig med et
Skrig af Glæde ind til Grev Josepb's Bryst.

IX.

Grev Joseph sværmede alene om paa sin
lille Ø i en fuldstændig Lyksalighedstilstand.

Kærligheden havde hævet hans Sind højt
op over enhver jordisk Bekymring.

Naar Mennesket i en saadan Tilstand er
fuldstændig uimodtagelig selv for Skæbnens
haardeste Slag, saa sker det undertiden, at
Ulykken bliver ked af at forfølge ham, og
at Lykken faar Lyst til at holde til, hvor
Alt i Forvejen er saa lyst.

Og saadan skete det her. Pludselig, me-
dens Grev Joseph gik i sine højeste Lyk-
salighedsdrømme, dukkede Prokuratorens
tørre Skikkelse op foran ham. Den visne
Jurists Ansigt blussede, og Ordene slog
Kolbøtter paa hans Tunge.

— De er reådet Greve! De er reddet!
Rygtet om Baronesse Nathalies vidunder-
lige Helbredelse har bredt sig med Lynets
Kart. Uden at De har anet noget derom,
har der allerede været Englændere her paa
Øen for at undersøge Vandet.

Det Resultat, de er kommet. til, maa
have været mere end tilfredsstillende, thi
de byder en Formue for blot at faa Lov
til at tage saa meget af Øen, at de paa
den kan anlægge en Kuranstalt med en
lile Park, ,

Prokuratoren havde ventet, at Meddelel-
sen om, at Fremtiden nu atter laa lys og

banet skulde gøre et overvældende Ind- -

tryk paa Grev Joseph, men denne sva-
rede kun:

— Jeg finder det meget næsvist af de
Englændere at snuse omkring her paa min
Ø uden min Tilladelse.

Men vil de mig iøvrigt noget, kan de
komme herover til mig imorgen. Idag har
jeg ikke Lyst til at tale om Forretning!

x.
Forretningen var gjort! Og meget mere
end den Forretning. Paa den lille Ø i

Donau laa nu ikke mindre end tre Kur-
anstalter, gennem hvis Marmorbassiner det
varme, svovlholdige Vand strømmede.

Men det var ikke nok med det. Om
Kuranstalterne var der lagt Hoteller og
Restauranter, smaa Dampbhbaade førte Folk
i tusindvis til Øen og ved Hjælp af store
Pumpeværker paaskyndede man Løbets Ha-
stighed for at faa Vand nok til to store
Fabrikker, hvis Maskiner arbejdede med
Afpropning Nat og Dag.

Helt over Atlanterhavet sendtes Vandet
fra Livets Kilde til dem, der ikke selv
kunde komme og drikke det varmt fra
Naturens dybe, hede Bryst.

Og ustandseligt væltede Vandet frem med
sprudlende Kraft og stærkere jo mere man
strabadserede de svulmende Aarer. Og det
strømmende Vand forvandlede sig til en
Flod af Guld, der Nat og Dag sivede gen-
nem Grev Josephb's fine, hvide Hænder.

Og Grev Joseph lod de gylne Bølger
strømme hastigt og ilsomt, og medens han
saa op ad Guldfloden, der gled imod ham,
havde han kun en Tanke: At gøre Livet
lyst og lykkeligt for sin elskede, men fine
og sarte Hustru Grevinde Irma.

XI

Grev Joseph og Grevinde Irma har ikke
været paa Donau-Øen i flere Aar. Der er
altid saa fuldt af syge og uhyggelige Men-
nesker, der kommer for at søge Helbredelse.
Og den Slags Ting er ikke rart at- se paa,
naar man selv er rask og lykkelig.

Greven og Grevinden bor nu i Reglen
paa Korfu, hvor de har en Villa i dette
jordiske Paradis.

Undertiden søger de endnu sydligere, helst
til Nordafrika, thi Grevindens Helbred er
Jo saa sart.

Og en Dag bliver hun syg for Alvor.
Det er Gigten, der har grebet hende, den
frygtelige Gigt, som er hendes Families
Svøbe.

Era Badested til Badested styrter Grev
Joseph med sin syge Hustru. Men ingen
Kur hjælper. Saa siger en Læge en Dag:

— De skulde tage til Livets Kilde paa
Cecilie-Øen.

LIVETS KILDE

— Den ejer jeg selv! siger Greven med
et Smil.

— Og fordi De selv ejer den, saa tror
De rimeligvis ikke paa dens Undere. Det
kan for Resten ogsaa være det samme, naar
De blot faar Deres Hustru til at tro.

Og Grev Joseph styrter tilbage til sin
syge Hustru, og han siger til hende:

— Skal. vi ikke tage hjem og prøve Livets
Kilde.

Og hun svarer:

— Netop det har jeg ogsaa tænkt paa,
og nu har jeg faaet Troen, den Tro, der
frelste Tante Nathalie.

— Har Du Troen! Saa ved jeg ogsaa, at
Du vil blive helbredet! siger Grev Joseph
glædestraalende, og man bryder straks op.
Og alt som de nærmer sig Hjemmets kendte
Egne er det, som om Grevinde Irma vin-
der ny Kraft i sit sarte Legeme.

Nu er man naaet til den blaa Donau.
Utaalmodig iler Grev Joseph i en lille Dam-
per i Forvejen over til Øen.

Bliver hans Hustru helbredet, saa skal
Livets Kilde være gratis. tilgængelig for
alle Ubemidlede!

Ved Landgangsbroen modtages han af den
nu graanede Inspektør Johan og hans ræd-
selslagne Hustru Katharina.

— Men hvad er der i Vejen Menneske?
Saa tal dog!

I Nat holdt Livets Kilde op at rinde!

EPILOG.

Der ligger en Ø ude i Donau.

Dens Træer vokser vildt med Grenene
slyngede i hverandre, dens Stier er ubanede
og overalt ligger Ruiner af store Huse, der
nu er tomme og ubeboede.

Kun een Mand boer paa Øen. Det er
Grev Joseph, der efter sin Hustrus Død
er blevet en underlig Særling, der altid
strejfer alene rundt paa sin Ø, sky for

Mennesker.
Men over det tørre Kildevæld har han

anbragt en Marmortavle, paa hvilken der
staar med Guldbogstaver:

Drik AF Livets KILDE, MEDENS DEN SPRUDLER,
OG TØR DEN IKKE UD FØR TIDEN!

HJEMMETS NOVELLER

pumsnammsmnunng

= DAL. ak ma
mr DAN
il Hk

re
SE sengs

KUTONEN

Fortælling af F. C.P. MOGENSEN. Ill. af EIGIL PETERSEN

n smuk Efteraarsaften i Aaret 1869 sad
E et lille Selskab i Haven foran Sennor År-

guillas Villa, omtrent en Mil fra St. Jago
di Cuba.

Blandt Selskabet var en Del Handelsmænd,
som ventede paa gunstig Vind for at sejle til
Jamaica med Skibet ,Neptun", endvidere en af
Sennor Arguillas Neveuer, som var ansat ved
Årtilleriet, en Herr de Castro, samt Starkey,
Kaptejn paa ,Neptun%, og jeg, som fortæller
denne Begivenhed.

Herr de Castro var en ung, rig Kreol, der
blev betragtet som den skønne Donna Antonia
de ÅArguillas Tilbeder.

Sennor ÅArguillas agtede, ligesom. alle vi
andre, at sejle til Cuba med sin Hustru og
Datter, og da der ikke fandtes noget bekvem-
mere Skib end Neptun, var Kaptejn Starkey
Dagens Helt; han havde opdaget, at en gunstig
Brise havde rejst sig, og givet os Udsigt til at
kunne gaa under Sejl den følgende Morgen.

Aftenen var saa smuk, at vi blev siddende,
da Damerne rejste sig; Sennora Arguillas bad
Kaptejnen om at komme ind til hende, før han
vendte tilbage til Skibet, derpaa gik hun med
sin Datter ind i Villaen, og vi — trak Propperne
op paa den spanske Vin for at drikke den.

Det forekom mig, at den skønne Antonia
havde hilst Kaptejnen meget venligt, venligere
end Herr de Castro syntes om; thi under den
Samtale, som nu fandt Sted, lod det til, at Kreo-
len var i en særdeles irritabel Stemning, og
som om han søgle Anledning til at yppe Klam-
meri med Starkey.

Kaptejnen fortalte, at han tidligere havde
tjent i den engelske Krigsmarine; man talte om

England — vi havde alle drukket meget, maa-
ske for meget, kort sagt, Debatten blev heftig,
og efter at Herr de Castro flere Gange havde
givet Starkey spottende Svar, var han saa ube-
sindig at give Dronningen af- England et Til-
navn, som maatte krænke enhver Englænder.

I Stedet for at svare, tog Kaptejn Starkey sit
Glas og kastede Herr de Castro Vinen i Ansigtet.

Dette var tilstrækkelig til at gøre os alle
ædru, der opstod en trykkende Tavshed. Star-
key var den første, som faitede sig.

»Herr de Castro," sagde han og rejste sig,
»jeg beder Dem om Tilgivelse. Jeg handlede
urigtigt, meget urigtigt, i at vise mig saa bru-
tal, skønt der riglignok kan siges noget til
Undskyldning for mig —

»Tilgivelse? — Død og Helvede! — Ja, jeg
vil tilgive Dem, men ved en Kugle gennem
Deres Hoved,” raabte Herr de Castro, idet han
bleg af Forbitrelse tørrede sit Ansigt. ,Det er
det mindste, De har fortjent.”

Jeg maa tilstaa, at efter de Anskuelser, man
paa Cuba nærede med Hensyn til Æressager,
kunde Herr de Castro ikke forlange mindre...
Løjtnant Arguillas ilede ind i Villaen og hen-
tede Pistoler.

Herr Desmond, en gammel Købmand fra
Nordamerika, tilbød at være Starkeys Sekun-
dant, men i Stedet for at følge med os, lagde
han Armene overkors paa Brystet og sagde med
fast og rolig Stemme:

»Løjtnant Arguillas, disse Pistoler ere unød-
vendige, thi jeg duellerer aldrig, følgelig heller
ikke med Herr de Castro."

»Hvad er det han siger?" raabte Løjtnanten,
som troede at have hørt fejl.

»De vil ikke slaas?" raabte Amerikaneren
heftigt, ,De, som har været Soldat! De spøger.”

»Jeg spøger ikke — jeg handler saaledes af
Princip."

n»Herren er en Kujon af Princip," raabte de
Castro, idet han knyttede Haanden mod Star-
key.

Starkey blegnede og gjorde Mine til at slaa
Castro til Jorden, men pludselig lod han sin
hævede Arm synke og sagde:

»Ogsaa dette maa jeg taale, fordi jeg var saa
ubesindig at indlade mig med Dem?” De for-
tjener rigtignok en Lektion, men — jeg duel-
lerer ikke,”

»Og jeg siger, at De maa give min Ven Op-
rejsning," raabte Arguillas heftigt, ,eller, ved
Gud, Deres Navn skal blive beskæmmet for
hele Verden.”

I Stedet for at svare, ringede Kaptejnen, og
sagde til Negeren, som hurtig kom til, at han
ønskede at tale med Sennoraen; derpaa fulgte
han med Slaven.

»Den tapre Englænder tager sin Tilflugt til
Din Tantes Skørt," sagde de Castro spottende
til Arguillas.

',Jeg tvivler om at han er en Englænder, thi
der har man en bedre Opdragelse,” sagde Des-
mond.

Ti Minutter efter hørte vi, at Kaptejnen havde
begivet sig om Bord, efterat have underrettet
Sennoraen om, at Skibet vilde lette Anker den
følgende Morgen.

Vi gik om Bord paa den bestemte Tid; Kap-
tejnen modtog os med kold Høflighed,.og det
forekom mig, at han ikke vilde lægge Mærke
til Selskabets ironiske Blik; men han blev blus-
sende rød, da Donna Antonia, idet hun gik forbi
ham, saa til en anden Side og samlede sin
Kjole, som om hun frygtede for at smudse den
ved at berøre en Kujon. Da Damerne var gaa-
ede ned i Kahytten, udtalte Hr. de Castro Ordet
Kujon med en saa lydelig Stemme, at Starkey
hørte det og straks gik hen til ham:

»Hr. de Castro," sagde han, ,jeg bekymrer
mig kun saare lidet om, hvorledes De bedømmer
mig, men her om Bord er jeg Kaptejn, det vil
sige Herre; jeg taaler ikke at nogen forsynder
sig mod Respekten, og dersom De gør det, la-
der jeg dem bringe i Arrest.”

Derpaa vendte han Ryggen til de Castro,
Ankeret blev lettet, og vi brusede ud i aa-
ben Sø.

Vi saa snart at Kaptejnen, som ikke duel-
lerede, var en fortrinlig Sømand; den største
Orden herskede paa Skibet, enhver Ordre blev
hurtigt og nøjagtigt udført, Disciplinen var for-
træffelig, kort sagt, Kapiejnen havde en over-
ordentlig fast Villie, og forstod at gøre den
gældende. Men hvormegen Grund vi end havde
til at være tilfredse med Sejladsen, stod det

65

KUJONEN

dog kun slet til med Selskabeligheden. Den
Begivenhed, der var forefaldet i Land, og den
pinlige Stilling, hvori vi befandt os med Hen-
syn til Kaptejnen, udøvede et Tryk paa os alle,
og bragte os til dobbelt at længes efter snarest
muligt at naa vort Maal. Vi havde allerede
tilbagelagt de to Trediedele af Vejen og Kap-
tejnen havde netop med iskold Høflighed hævet
Taffelet, da jeg gik ind i min Kahyt for at
hvile mig; Starkey havde gjort del samme.

Jeg befandt mig ikke vel og kunde ikke
sove, men saa ud af Vinduet. Pludselig syntes
jeg, at en Røgsky bølgede fra Skibet hen over
Søen, i samme Øjeblik hørte jeg Matroserne
raabe Brand, og da vi havde Krudt ombord,
blev jeg greben af en forfærdelig Angst.

Jeg ilede op. Kaptejnen var allerede kommen
op paa Dækket og befalede med tordnende Stem-
me Folkene at være rolige. Derpaa lod han den
Luge lukke, hvorigennem Røgen kom og ilede
til Agterdækket. — De to Minutter, han var
borte, forekom os som en Evighed. Enhver
følte, at kun Starkey alene var i Stand til at
frelse os; man hørte ikke en Lyd; aandeløse
og skælvende ventede vi hans Tilbagekomst.

Kaptejnen kom. Han bar et, som det syntes,
livløst Legeme i sine Arme, dette lagde han paa
Dækket, idet han kaldte paa sin Løjtnant.

»Hawkins", hviskede han, ,kald Passagererne
op paa Dækket og bring mig mine Pistoler.-
Vort Liv er i Fare.”

Løjtnanten ilede bort, og nu vendte Kaptej-
nen sig til Matroserne.

»Gutter!f raabte han med sin klare faste
Stemme, ,I vide, at jeg aldrig fører Eder bag
Lyset. Læg Mærke til, hvad jeg siger Eder.
Denne Drukkenbolt," han pegede paa det ube-
vægelige Legeme, ,er Don Arguillas Tje>'r,
han har med sin Lygte stukket et Spiritusfad i
Flammer, hele Rummet brænder, og Ilden kan
ikke mere slukkes."

Et Skrig af Raseri og Forfærdelse svarede
ham, og alle styrtede hen til Baadene, men
Kaptejnen befalede dem at standse.

»Vil I høre mig!" raabte han med tordnende
Stemme. ,Uorden og Forvirring vil bringe os
alle i Ulykke, men ved Hjælp af Rolighed og Be-
sindighed vil Enhver kunne blive frelst, thi vi
have Tid nok dertil, før Ilden naar Krudtet.
Og,” tilføjede han, tagende Pistolerne, som
Hawkins rakte ham, ,husk nu paa, at jeg
skyder den Første, som ikke adlyder. Fremad
— til Arbejdet!«

Det var mærkværdigt at se, hvorledes denne
Mand beherskede Alle, og hvorledes Matroserne,
der nylig i vild Forvirring var styrtede hen
til Baadene, nu ventede hans Ordrer saa rolige,
som om det kun kom an paa til Øvelse at
sælie Baadene i Vandet efter Reglerne.

»Ret saa, Gutter, ret saa, vi have fuldkommen

TRINE SE

BRIK |

.ligblege Ansigter, denne Mand, der

HJEMMETS NOVELLER

god Tid. Fire Mand blive hos mig; I tre gaar
i de store Baade, en i hver af dem; I to gaar
i de to smaa; alle Baadene ro agter om."

Medens han med ubeskrivelig Rolighed gav
disse Ordrer, styrtede Passagererne op paa
Dækket og trængte sig i vild Forfærdelse hen
til de frelsende Baade, men Starkey og de fire
Matroser stillede sig mod dem,

»Tilbage!" raabte han. ,Den Ene efter den
Anden! Først Kvinder og Børn, dernæst de
ældre Mænd. — Plads der, Plads for Sennora
Arguillas og hendes Datter — Plads!"

I det Øjeblik man bragte de halv
afmægtige Damer ned af Falderebs-
trappen, brød Flammen gennem Dæk-
ket. Et forfærdelig Angstskrig lød,
og Alle ilede hen mod Baa-
dene. Herr de Castro sprang
ned paa Trappen og i sin For- CSS
færdelse havde han nær stødt d)
Sennoraen ud i Vandet. ø; i

»Tilbage, Elendige!" raabte
Kaptejnen og satte ham Pisto-
len for Hovedet, ,tilbage, siger
jeg. — Den, der trænger sig
frem, kaster I i Havet, Gutter.”

Selv i dette skrækkelige Øjeblik
bragte denne Trudsel Mængden til
at standse, og Alle adlød, skønt med

syntes i Stand til at beherske Faren.

Kvinderne og Børnene var komne
i Baadene, nu kom Turen til de æl-
dre Mænd.

»De er en brav Mand," sagde Des-
mond og greb Kaptejnens Haand, før
han gik hen til Trappen, men Star-
key skød ham fremad og sagde:

ȁfsted, afsted, vi have ingen Tid
til Komplimenter." d

Idet Kaptajnen hjalp mig ned ad — Den, der USREES sig frem — —

Trappen, bad han mig hviskende
hilse hans Venner i Jamaica, dersom han ikke
oftere fik dem at se.

Der var kun en lille Baad tilbage, og paa
Dækket stod endnu tolv Personer. Den ene
gik i Baaden efter den anden; Kaptejnen blev
paa Skibet.

»Er der endnu Plads til en Mand?" SEE
Han

»Det maa der være, da det er Dem,” svarede
Styrmanden. ,Baaden har rigtignok en svær
Ladning, men De kan ikke kaste Dem i Havet
for at svømme — se blot!

Han pegede paa nogle Hajer, som begærligt
lurede paa Bytte.

»Vent et Øjeblik!" raabte Starkey, ,jeg kan
ikke forlade Skibet, saalænge der er en levende
Sjæl om Bord,”

Efter nogle Øjeblikkes Forløb kom han dog,

EN] : I |

"Hi É mM
MM

66

ikke for at frelse sig selv, men bærende Don
Arguillas berusede Tjener, som han lagde i
Baaden.

Et Beundringsraab fulgte efter denne Hand-
ling, men hvad kunde det nytte — Baadene
stødte fra Borde — Kaptejnen havde befalet
det — han blev paa det brændende Skib.

»Holla!" raabte han til den Baad, som først
stødte fra, ,dersom I møder en Sejler, saa send
ham herhen; men han maa skynde sig!"

Hele denne Scene, som jeg har skildret saa
” udførligt, varede kun nogle faa Mi-
nutiter, men jeg vil aldrig kunne
glemme det Indtryk, den gjor-
de. Baadene sejlede bort med
Mennesker, hvis Liv hans
Energi havde frelst; han alene
blev tilbage og vi saa ham
staa paa det brændende Skib.

Han havde lettet Anker og
drev, for ikke at udelukke en-
hver Gnist af Haab, henimod
Land.

Endelig, det var nu bælg-
mørkt, hørte vi Aareslag; de
kom fra Land.

»Hvad er det for et Skib?"
spurgte en Stemme.

»Neptun, Kaptejn Starkey —
han er endnu ombord,

Jeg sprang op.

»Den som frelser Kaptejnen,
faar 100 Pund,” raabte jeg.

Der kom endnu en Baad, og
kort efter en tredie. Disse
Baade skilte vore ved en Del
Passagerer, medens den første
roede henimod Skibet, og vi
kunde takke Gud for, at de
gjorde det, thi vore Baade
havde allerede taget Vand ind;
men nu, da vi igen kunde
drage friere Aande, tænkte vi med saa megen
større Angst paa ham, som havde vovet sit eget
Liv, for at ikke nogen af Baadene skulde blive
overfyldte og derved udsatte for Fare.

Pludselig saa vi den af Ilden belyste Skik-
kelse forsvinde fra Dækket, et Tov hængte ned,
og et tordnende, jublende Hurra lød fra alle
Baadene. Kort efter skete Eksplosionen, det
brændende Skib fløj i Luften og Ruinerne deraf
styrtede lig en Ildregn hvirvlende ned i Havet.

Et heftigt Stød havde rystet os, Baaden var
bleven løftet højt op og derpaa sænket dybt,
men snart lød Jubelen atter fra alle Sider, vi
kom i Land og omfavnede den, som havde
frelst os, og hvem Baaden ligeledes havde
bragt velbeholden i Land.

Herr Desmond købte paa vore Vegne et
prægtigt Sølyservice, og ved en.Fest, som vi

I

li h

i

—=—

mn

KUJONEN

til Ære for Kaptejnen gav i Kingstone, overgav rede som ung at afsky den barbariske Skik,

vi ham det.

som var Aarsag til hendes Ulykke, og da hun

Efterat Kaptejnen havde takket, underrettede endelig døde, hentæret af Kummer og Lidelser,

han os om Åar-
sagen til, at han
ikke vilde duel-
lere med Herr de
Castro, skønt In-
gen nu tvivlede
om hans Mod, thi
han havde vist en
højere Grad der-
af, end der behø-
vedes til en Duel.

»Jeg mistede
meget tidligt
mine Forældre,"
sagde han, ,0g
blev opdragen af
en Tante, hvem
jeg elskede lige-
saa højt, som om
hun var min Mo-
der. Denne for-
træffelige Kone
levede i en meget
sørgelig Stilling,
thi hendes Ægte-
fælle, som hun
elskede inderligt,
blev to Maane-
neder efter Bryl-
luppet skudt i
en Duel, og hun

lovede jeg hende
helligt aldrig at
give efter for
den Skik, som
havde tilintet-
gjort hendes Livs
hele Lykke. Men
selv uden denne
Ed vilde jeg al-
drig have duelle-
rer

»Hvad Deres Tak
for min Adfærd

ombord angaar,
da fortjener
jeg den ikke, jeg
gjorde kun min
Pligt, og Herr
Desmond, som
selv har været
Sømand, Vil
kunne sige Dem,
at Kaptejnen maa
SED SSEEE É være den sidste,
Si: z SGIELS som forlader Ski-
CDE SES EGE DPISGGS I u
£ DØ Ø EL BØS, bet

77

CET

Kaptejn Star-
key er nu Plan-
tageejer i Ha-
vanna, og Senno-

erholdt derfor ingen Pension. Da jeg var rita Antonia har allerede længe været
Vidne til hendes Sorg og Nød, lærte jeg alle- Fru Starkey.

HJEMMETS NOVELLER

NEEFAÅDITIMTR

C. M. NORMAN-HANSEN

TEGNINGER AF LOUIS MOE

" Ved Hjemmets Novellers Forfatterkonkurrence belønnedes denne Fortælling med 2den Præmie.

et er jævnt
I) Norden Van-
de, og inde

i Havnen glider
Strømmen støt og
sindig langs Bol-
værket, hvor Kul-
damperen ligger og
losser. Vandmænd
kommer sejlende

med Strømmen,

store og brede, med rødlige Fangarme lysende
i Solen—saa flyder de fra Solskinnet ind i det
smalle mørke Løb mellem Bolværket og Dam-
perens Styrbordsside, og de fleste af dem faar
deres Fangtraade ramponerede, inden de duk-
ker op igen agten om Damperen. Dér agter
stribes det klare Havvand af blaalig flim-
rende Oliehinder fra det nytjærede Bolværk,
og Agterstævnens forgyldte Bogstaver spejler
sig ned mellem de flydende Vandmænd —
sammen med dem strækker de sig og vider
sig ud, i Slangebugtninger skilles de ad og
samles igen til Damperens Navn: Vladimir.
Fra Fordækket er der bygget en tre
Brædders Gangvej paa spinkle Lægter over
Bolværket og de ti Alens Stenbro ind til

C. M. Norman-Hansen

Pladsen, hvor brede Kuldynger naar op i.

Højde med de røde Tage bagved — dér
hvor Søstrædet fører fra Havnen op.i den
lille By. Der er Hvil i Arbejdet nu, Danp-
spillet er standset og Trillebørene staar for-
ladte øverst paa den yderste Kuldynge. Og
foran Lugen paa Fordækket staar Ung-
manden over en Pøs og vasker Kulstøvet
af Hals og Ansigt. Skibskatten kommer
hen og gnider sig op ad hans Ben — den
har ogsaa Kulstøv i Pelsen og Kulstøv i
Øjenkrogene: ,Hvad er det med dig, Kat?

68

Du kan da begribe, Brita vil ikke have
dig ned i Kahytten med de sorte Poter,
du har!”

Om Bagbord skinner Solen ind gennem
det aabne Koøje — en bred Solstribe ind
over alt det blankpudsede Messing og Sølv-
tøj, som Brita har stillet foran sig paa Ka-
hytsbordets hvide Dug. Hun kan være sit
Arbejde bekendt, for der er ingen Damp-
skibsjomfru hele Østersø og Kattegat rundt,
som kan tage det op med "Brita i den
Kunst at pudse blankt — derfor vil Kap-
tejnen aldrig nogen Sinde giveSlip paaBrita,
det har han selv sagt!

Nu har Brita sat sig til Rette i Sofaen
med lille Vladimir — ganske stille sidder
hun og med et lempeligt fast Tag presser
hun sin lille Drengs Hoved ind mod sit
Bryst. Hun tør slet ikke slippe eller blot
linde sin Arms Tryk — hun ved, at i det
Øjeblik, hun gør det, vil Barnets Hoved
dingle slapt fremover og saa igen virre
ubjælpeligt fra Side til Side, og hun kan
igen ikke undgaa at se ind i hans under-
lig tomme Øjne, der aldrig et Øjeblik staar
stille i hans Hoved — det uformeligt store
Hoved, overgroet med smaakrøllet hvidgult
Haar, der ligner Faareuld —

Alligevel — en Gang maa der jo komme
en Forandring — Sjælen i ham vaagne til
Liv! Hun maa jo holde fast ved det Haab,
aldrig slippe det — og om det skete idag
— om det lysnede med Et idag, nu Solen
skinner og alting er saa herligt!

Og Brita giver sig til at synge sagte
for ham og løfte hans Hoved med
begge Hænder og lader ham spejle sig
i den blanke Messingkedels Runding —
mej fy, derinde bliver hans Hoved endnu

me « ETT

bredere, endnu mer uformeligt — men se
her den store blanke Sølvske! den faar
lille Vladimir spejle sig i — se, da smal-
nes hans Ansigt og bliver ligesom mere
menneskelignende i dets Forvrængning.

Men Vladimirs Øjne virrer vildt omkring
uden at fæste sig paa noget, og han vil
intet Øjeblik række sine famlende Hænder
mod det blanke Metal — Saa skriger han
som et ondt Dyr, og Brita maa med al sin
Magt tvinge hans Hoved ind mod sit Bryst
for at faa ham stille igen.

Kaptejnen kommer fra Maskingangen ind
i Kahytten:

»Naa, har Brita nu faaet sin Skifting slæbt
ombord? ja, jeg tænkte det jo nok, saa
snart vi kommer i Havn her —"

Brita skærmer for Vladimir med sit hvide
Forklæde — gemmer ham helt i det —
helt op om hans Hoved:

»Kaptén må lade mig have den Glådje
den Dag, vi ligger her — den enda Glådje,
jeg har —"

»Jeg kan for min Død ikke taale at se
ham, det véd du, Brita!"

»Jeg skal ganske snart bringe ham i Land
igen —"

»Ja, du maa sørge for at have ham i
Land før Middagstid, Brita, for det tager
helt Appetitten fra mig at se ham ombord!"

»Jeg ved det nok, Kaptén — jeg skal
rette mig efter det.”

»Men hvad vil du dog holde ham i denne
By for, Brita? Lad ham dog heller blive
sendt til en Anstalt — de har jo Anstalter,
hvor de tager mod den Slags, som han er!
Saa er vi fri for ham — saa er du fri for
ham, mener jeg — og jeg skal nok hjælpe
dig med: at betale for ham, hvad det koster!”

»Ja, men det er bare for det, Kaptén, at
da kunde jeg jo aldrig faa min Pojke at
se! Nu er det je saadan, at jeg faar ham
at se hver Gang vi kommer i Havn her,
og han er hos bra' Folk, som er gode mod
ham, og jeg kan se ham og han kan komme
ombord og se sin Mor!" ,

»Han forstaar jo ikke noget om nogen
Mor — han kender dig jo slet ikke, Brita!"

»Nej vist gør han det ikke — men det

kunde jo dog ske — jeg er saa vis paa,

69

VLADIMIR

det maa komme en Gang — at han da paa
én Gang kunde faa Forstand til at kende
mig, og forstaa, hvor jeg har holdt af ham!”

ȁlt det mener du jo ikke selv, Brita,
det er kun noget, du prøver paa at bilde
dig selv ind!"

»Jo, alt det mener jeg, Kaptén, og det
er mit enda Haab!"

»Det var ogsaa det bedste for dig, Brita,
at du slet ikke saa ham — slet ikke fik
ham at se mere — det var det aller bedste
for dig! Saa glemte du ham til sidst —
endte med at glemme ham helt til sidst!”

»Ja, det har Kaptén let nok ved at sige
— men jeg, jeg har jo slet intet andet i
Verden end lille Vladimir!"

»Ja men jeg — jeg bliver syg hver Gang
jeg ser den Skifting her! Vær nu fornuftig,
Brita, faa ham af Sted til en Anstalt —
jeg skal ordne det for dig, og betale det —"

»Ja, jeg er jo van at gøre alt, som Kap-
ten siger det og vil have det, og jeg er
ogsaa Kaptén meget taksam — altid! Men
jeg faar jo nok Lov at vente med dette —
bare en liden Stund endnu! Bare én Rejse
endnu — saa næste Gang |— eller næste
Gang igen!" -

Nu tramper Kuldragerne ind over Land-
gangen og Dampspillet hvæser oppe paa
Fordækket og kalder Kaptejnen op. Da
kan Brita frit vikle lille Vladimir ud af
Forklædet igen, hun bøjer sit Hoved ned og
presser sin Kind imod Barnets Hoved og
bliver siddende saadan, ganske stille, medens
Solstriben fra Koøjet vandrer fra den hvide
Dug hen over hendes Skød og frem over
Vladimirs uformelige hvidgule Hoved, indtil
den helt svinder ind og opløser sig i smalle
Solstrejf langs Skibssiden — da véd Brita,
at det er høje Tid at bringe lille Vladimir
hjem, hvor han hører til.

+

kd [.d

Brita gaar med sit Barn paa Armen op
gennem Søstrædet. Hun kender hvert Hus
i det snævre Stræde, næsten hver Blomst
i de lave Vinduer, hun ved, hvordan der
ser ud inde i hver af de smaa Stuer —
Konkylierne paa Kommoden og Rammerne
om Skibe i blaa Sø paa Væggene derinde

HJEMMETS NOVELLER

— alting kender hun fra den første Gang,
hun var gaaet fra Havnen op gennem dette
Stræde. Det var den Dag, da Kaptajnen
selv havde fulgt hende i Land fra Dam-
peren og akkorderede hende ind hos Lod-
sens Familie — ja, Kaptén havde altid været
snåll mod hende Brita!

Lodsens Hus laa midt i Strædet, Vinduerne
sad højere oppe end de andre Huses, saa alle
og enhver ikke kunde se lige ind i Stuen,
og op til Ind-
gangsdøren førte
et Par Stentrin

med smedet
Jærngelænder. I
Vinduet stod den
Gang en stor
Kaktus med blod-
røde Blomster —

Blomst efter
Blomst skød den
i den Tid, Brita
laa til Sengs —
alt det glemmes
ikke saa hastigt!
Heller ikke Da-

gene derefter,
da Vladimir var
et fint lille Barn
1 Svøb, og Brita
bar ham ned
gennem Strædet
tl Havnen og
sad dér i For-
aarssolen ogsam-
lede al sin fattige
Sjæls Minder og
Længsler sam-
men i det, at
hun kaldte sin
Dreng op efter
Damperen og
og gav ham dens Navn.

Godt, at Kaptén vilde tage hende om-
bord igen — han kunde jo have smidt
hende i Land og ikke brudt sig om hende
mere, ikke en Hund vilde have gøet ad
ham for det! — Endda det holdt jo haardt
den første Gang at sejle ud og lade lille
Vladimir blive tilbage.

70

Men haardere — haardere Ting end
det maatte Brita igennem. Tung Vej var
det at gaa, den Gang Lodsens ikke vilde
have hendes Barn længer og hun maatte søge
ny Pleje til det, for de havde jo snart fundet
ud, at Vladimir var ikke som andre Børn
— han kunde hverken skelne eller kende
som andre Børn, og alt som han blev større,
voksede hans Hoved ganske unaturligt, og
skreg han, da skreg han mere som et
Dyr end som et
Menneskebarn.
Tung Gang var
det for Brita at
bære ham fra
Pleje til Pleje
hver Gang hun
med Maaneders
Mellemrum kom
hertil, men tun-
gere endnu var
det, athunjoikke
selv kunde lukke
sine Øjne i for
det, at de havde
Ret alle de, som
ikke vilde have
hendes Barn hos
sig. Og al hen-
des Løn gik med,
for mangeafdem

fordrede jo
glubsk Betaling,
saa … Kaptajnen

endda maatte
spæde til — dog
saa Kaptén ikke
surt for det, kun
taalte han aldrig
at se Vladimir!

Og nu var Vla-
dimir paa femte
Aar. Den Kone, som nu havde ham i Pleje,
boede i det daarligste Hus i hele Søstrædet.
Klinken i Døren giver efter af sig selv, da
Brita banker paa. Indenfor er der Kaffe-
selskab. Men Konen aabner bare Døren
paa Klem, stemmer imod og skriger op:

»Tage imod Vladimir — nej Gud fri os
— ikke for Guld! Heller sulter baade min

Mand og jeg, end vi beholder saadant et
Utyske i Huset!”

Der er intet andet for Brita at gøre end
at vende om, og ned gennem Strædet
vandrer hun igen med Vladimir paa Armen
— aa, hvor vejer han dog tungt nu! Alt er
saa uvenligt, saa haardt mod hende nu, og
et venligt Ord trænger hun saa bitterlig

til — med sine sidste Kræfter gaar hun
da op ad de kendte Stentrin og ringer paa
hos Lodsens — aa blot for at faa et ven-

ligt Ord af nogen! Men ingen lukker op
— der er vel ingen hjemme paa denne Tid.
Den gamle Kaktus staar endnu i Vinduet
og strækker sine hæslige nøgne Arme ud
efter hende — da svigter Kræfterne hende,
hun giver alt op og lader sig synke ned
paa Stentrappen, bøjer sig sammen over
den sovende Byldt, hun bærer — — aa,
en Vinternat paa Nordsøen i Storm — hvor
var det mildt og godt og Legeværk imod
dette!

Men maaske var dette Guds Straf over
hende, fordi — nej, saa haardt kunde Gud
ikke straffe med sin gode Vilje! Nej, nej,
der var jo da ogsaa andre Fædre og Mødre,
som ingen Straf. kunde lure over, og de
havde dog faaet saadanne Børn — men
hvad var det da — og hvorfor skulde hun
lide saa ubarmhjertigt? Intet forstod hun —

Vente, til Lodsens kom hjem — nej, det
gik ikke an, hun maatte ombord nu straks,
for om lidt var det Kaptejnens Middagstid.
Og Kaptén turde hun ikke lade vente —
allermindst idag!

Bedst for hende selv ogsaa at komme
ombord igen — dér har hun dog hjemme
— det eneste Hjem, hun har!

Der spules ombord, og Kaptejnen gaar op
og ned ad Dækket i daarligt Humør. Da
han nu ser Brita komme over Landgangen
og gaa ned i Kahytten med Barnet paa
Armen, bliver han for Alvor vred. Og
han bander en forfærdelig Ed paa, at han
vil ikke røre en Bid ombord, dersom han
skal have Britas Unge i Kahytten. ,Hal-
løj, Ungmand!"

Ungmanden af Sted ned i Kahytten med
Besked om, at Brita skal ikke vente Kap-
tejnen med Middagsmad — Kaptejnen vil

VLADIMIR

gaa op og spise paa Byens Hotel. Og Ung-
manden betror Brita, at han kan se paa
Kaptejnens Ansigt, at det bliver en Mid-
dag, der vil trække længe ud, saa Kap-
tejnen først kan ventes ombord igen sent
ud paa Natten.

Men inden Kaptejnen gaar i Land, gør
han en Vending ned i Kahytten: ,Ja, jeg
faar vel give dig Lov til at have din Skif-
ting hos dig i Nat, Brita. Men ikke en
Time længere. Imorgen Klokken ti letter
vi — saa maa den Ting være afgjort!"

(4 +

Det mørknes tidligt, men saa mildt og
stille, som en Nat kan komme ved Efter-
aars Tid. De to Lanterner, der markere
Havneindløbet hver paa sit hvidmalede
Brohoved, spejler deres røde og grønne
Lys ned mellem Stjerneblinkene i det blanke
Vand.

Agter paa Dækket sidder Brita ganske
alene med lille Vladimir svøbt ind i et
blødt uldent Schawl. Men den dybe Stil-
hed bringer hende ikke Hvile — hendes
Tanker har arbejdet sig saa overtrætte ved
at flakke frem og tilbage for at finde Ud-
vej, og alle Vegne er de stødt imod Mur,
og alle Veje har de fundet stængte — der
er jo ingen Udvej for hende og hendes
Barn andet end den ene —

Og med Øjnene følger hun Strømmen,

som den sagte glider udad — hun kan
kende dens Vej i.Stjerneblinkene og i Lan-
ternernes Spejlbilleder derude — aa, den

som kunde lade sig bære sagte og blødt
med den rolige Strøm ud i Havet! Udi
Nordsøens grønlige Vand, der er at se ned
i som at se ind i hendes Kats Øjne — aa,
en Nordsø Nat, naar Damperen duver sig
frem saa jævnt, og Søvnen ombord er saa
drømmeløs og let — eller en kølig Morgen
i Graalysningen at vugges i Dønninger saa
fuldtonige, at al Verdens Uro og Sorg bli-

"ver til ingen Timg for den, der lytter til

71

Morgendønningens Sang derude paa det
store Hav!

Og den ene Tanke hager sig fast i hen-
des Sjæl: Aa, at lade sig bære af Strøm-
men langt langt ud, lade sig synke dybere

HJEMMETS NOVELLER

og dybere ned i det lune bløde Vand —
drages med Strømmen ud paa det store

Hav —

Og Tanken tvinger
hende, saa at hun
næppe fuldt er klar
over, hvad det er,
hun gør, og hvorfor
hun gør det — som
om én, hun ikke
kendte, førte hendes
Haand, saaledes vikler
hun nu Schawlet
” op om Hovedet paa
det sovende Barn og
knytter Schawlet i
Knude over sit Bryst.
Og den samme Magt
drager hende videre
— hen, hvor Kabel-
tovet hænger slaptned
over Rælingen agter.

Som om det slet
ikke var hende selv,
men som det var en
helt anden, der gjorde
det — saadan har hun
grebet fat om Tovet,
og saadan lader hun
sig sagte glide uden-
bords, ned mod det

= Lottis Mløt

——m——
— =

72

mørke Vand. Det svider i hendes Haand- "
flader, saa hun er nær ved at slippe sit

Tag — da føler hun
Vandetsmygesig blødt
om hende — indtil
det naar hendes Hals
— da først slip-
per hun Tovet. Hen-
des Kjole og Skørt
folder sig sammen op
over hendes Hoved
og drager hende med
det samme dybt ned,
hvor Strømmen gaar
stærk og støt under
den blanke Vandflade
— udefter mod det
aabne Hav.

Ungmanden sidder
lænet op til Røstet
forude og halvsover
paa sin Vagt. Han
vaagner ved at Skibs-
katten kommer hen
og gnider sig op ad
hans Ben: ,Hvad vil
du hos mig, din dum-
me Kat? Gaa du ned
til Brita og lad hende
sørge for dig!"

—$

Ted
Paisea "GE
SA SK
==. SEE

lhambra.
Å Bag Sierra Ne-
vadasSnetinder
dør det sidste Aften-
skær, men over Gra-
nadas Stad stiger Maa-
nen blank og gylden.
Oleandrer og Oranger
dufter blidt, og Nat-
tergalene synger dybt
i Plantanernes Dun-
kelhed, mens min spanske Ven Don Garcia
fortroligt tager mig under Armen og giver
sig til at fortælle om spanske Briganter og
spansk Kærlighed.

Men først trækker han paa Skuldrene,
smiler og siger, at det jo i de senere Aar
er gaaet tilbage for Briganterne, saa der
ligefrem nu kan hengaa Aar, uden man
hører om. et rigtigt veritabelt Røverover-
fald. Nej, siger ' han og korser sig, da
var det bedre i min salig Faders Tid, og
om den fortæller han saa.

Børge Janssen

73

RUDE AF ung IVERSEN.

Allerede den Gang begyndte det dog saa
smaat at gaa tilbage, og det kunde man
bl. a. se af følgende Historie.

Den store Dumas vilde i en Bog skildre
et Røveroverfald, ogi den Anledning skrev
han til en bekendt Røver, der i lang Tid
havde haft Tilhold i Egnen omkring Ma-
drid. Med Brevet sendte den store Digter
en Anvisning paa 1000 Frcs., der skulde
anvendes til at bestride Omkostuingerne
ved det Røveroverfald, som Dumas selv
ønskede at blive Genstand for, naar han
den og den Dag kom kørende ad Lande-
vejen fra Madrid. Og Kaptajnen maatte
love ham, at alt blev arrangeret paa den
mest naturtro Maade, dog naturligvis uden
der flød Blod.

Spændt gik Dumas og ventede paa Svaret,
medens han glædede sig til Overfaldet;
men ak, det blev aldrig til noget; for en
skøn Dag kom der et meget høfligt Brev
fra Røveren, der i høj Grad beklagede, at
da han havde ophævet sin Forretning, kunde

vans Arts. Pi

Barer

HJEMMETS NOVELLER

han desværre ikke effektuere Ordren. For
ikke at fornærme den udmærkede Digter,
vilde Kaptejnen dog ikke forsmaa de 1000
Frcs., for hvilke han herved havde den
Ære at kvittere!

Nej, saa havde paa en Maade et Par
Englændere mere Held med sig. De var kom-
met til Madrid og hørte dér meget om
en Kontrabaudist, som gjorde Omegnen usik-
ker. Mange romantiske Historier havde de
hørt om Kontrabandisten, og nu vilde de
endelig, hvad det saa end skulde koste,
gøre hans personlige Bekendtskab. De satte
sig da i Forbindelse med en Postkusk, og
længe varede detikke, før de fik ud af ham,
at han mod en passende Godtgørelse ikke
var uvillig til at introducere dem hos den
berømte Røver. Altsaa kørte de en tidlig
Morgenstund af Sted med Posten, og ude
i en Bjærgkløft ikke langt fra Escurial duk-
kede der pludselig en elegantung Mand frem,
traadte hen til Vognen og præsenterede
sig for de to Englændere.

Til en Begyndelse var disse dog en Smule
betuttede; men snart følte de sig ret trygge;
deres nye Ven viste sig nemlig som en
fuldstændig Hidalgo (Søn af nogen), der ikke
sparede paa skønt klingende Talemaader som
f. Eks. at han kyssede Eksellencernes Hæn-
der, og at han var parat til at dele al sin
Ejendom med dem, medens- hans Hus na-
turligvis tilhørte dem fra det Øjeblik, de
traadte over dets Tærskel.

Til dette Hus, hvor han skulde have den
Ære at byde dem en lille let almuerco
(Frokost) i al Tarvelighed, skulde han nu
føre dem, og medens Postvognen rullede
videre, begyndte de alle tre at følge en
Bjærgsti. Langt var de dog ikke kommet,
før Kaptejnen med en elegant Gestus løs-
nede et Par Tørklæder af sit Bælte og sagde,
at nu forestod der en lille Formalitet, som
i Grunden var ham pinlig, men hvem havde
Skylden? — Naturligvis disse Pokkers Mi-
queleter (Politisoldater), der altid havde
saa travlt med at blande sig i Folks An-
liggender.

Med andre Ord, han bandt de to, Eng-
lændere for Øjnene, og nu førtes de en
halv Times Tid frem ad bugtede Stier,

74

medens de, efter hvad de senere sagde,
i Grunden slet ikke følte sig saa særdeles
glade til Mode: Humøret steg dog atter,
da de fik Tørklædet taget fra Øjnene; thi
de stod ikke, som de maaske saa smaat
havde ventet, i en uhyggelig Morderhule,
men derimod paa Loggiaen af et hvidkal-
ket Hus med gyngende Vinranker om Gavl
og Tag. Foran dem laa en smilende Bjærg-
dal med en blinkende Bæk, og ved deres
Side paa Loggiaen stod et veldækket Bord:
hvid Dug, rød, Vin i blanke Foglietter, en
duftende Kapun og mange andre gode Sager.

nlad. os 1 Madre de Dios velsignede
Navn nyde dette tarvelige Maaltid, der er
altfor simpelt for saa mægtige og berømte
Ekscellencer, som mit ringe Hus i Dag har
den Lykke at skærme mod Solens Brand —"
sagde Kaptajnen og bød sine Gæster til Sæde
og snart glødede den røde Valdepenas i
Glassene, medens den galante Vært dyn-
gede Kapun paa deres Tallerkener. ÅAppe-
titen var straks ikke særlig god; men Vinen
hjalp, og Humøret steg. Man talte Politik,
og havde det i det hele taget rigtig hyg-.
geligt, dog, det var ikke langt fra, at Eng-
lænderne paa en Maade var en Smule skuf-
fede. Egentlig kunde de godt bilde sig ind,
at de sad. hos en eller anden skikkelig
Landsbypræst, og det havde dog ikke været
Meningen!

Naa, de skulde imidlertid snart blive
trøstede; for da man nu havde faaet Ild
paa en Cigarillo og nok saa mageligt og
velbehageligt strakte sig tilbage i'Sivstolene,
begyndte Værten med ét attale om, at han
snart skulde til Forretningerne. De vidste
ikke rigtig, hvad han mente — var det
monstro: med dem, han vilde gøre Forret-
ninger? De saa”.spørgende paa ham; men
han smilte blot, medens han med ægte spansk
Elegance og i Tanker legede med et Dolke-
hæfte, der stak frem af hans Bælte. Begge
Englænderne fik pludselig den samme Ind-
skydelse, nemlig den, at de nu i Grunden
havde nok af Besøget, hvorfor de da ogsaa
rejste sig og. begyndte at sige noget om,
at de desværre maatte tænke paa at afbryde
dette for dem saa behagelige Besøg, hvor-
for de vilde sige Tak for i Dag og —

ts al

ȁa, Senores, de nedstyrter mig i den
dybeste Sorg, jeg kan paa ingen Maade
tillade, at de allerede forlader mig, husk,
dette har været de lykkeligste Øjeblikke i
mit Liv — Guds Moder og den hellige An-
tonio forbyde, at de allerede skulde være
til Ende!"

Ja, Englænderne var ham jo meget, ja,
ligefrem uhyre taknemmelig, fordi han vilde
beholde dem, men —

»Ak, Senores, de saarer mit Hjærte med

N

we.

Sorgens giftige Dolk — men kan. det ej
være andet, saa i Guds Moders Navn —"

Kaptejnen rejste sig og havde alt rakt
Haanden frem til Farvel, da han med ét
smilte, slog etSmæld med Fingrene ogsagde:

»Men det er sandt, en Tjeneste maa mine
udmærkede Gæster gøre mig, inden de, dog
forhaabenlig ej for stedse, forlader mit ringe
Hus."

Englænderne rømmede sig og saa” spør-
gende paa hinanden, mens Kaptejnen fort-
satte:

Jeg skal nemlig sige Ekscellencerne, at
jeg er Samler — forstaar de Samler."

Der forestod en lille Formalitet.

SPANSKE BRIGANTER

»Jo—o—hm, tør man spørge, hvad sam-
ler Senor saa paa?”

;Aa", henkastede Kaptejnen, ,det er blot
paa Haandskrifter — paa berømte Mænds
Navne —"

Lettede smilte begge Englænderne, og i
det samme gik Kaptajnen hen til en Skuffe,
tog to Stykker Papir, skrev noget paa dem,
dyppede Pennen igen og rakte den til den
ene af Gæsterne, mens han smilte:

,»Ja, Ekscellence, maaske er det en lat-
terlig Mani; men
noget maa man
jo samle paa her
i Verden — man
maa følge Mo-
den — og saa-
dan et Navn er
dog altid et Min-
de — se her,
Ekscellence, hvis

de vil behage

Fre
(ØKBANT

Nb lg
5, GG

Ni v
|!

|

at skrive her
— blot Nav-
net —"

»Blot Navnet,"
gentog den ene
Englænder lettet
og satte sine Bril-
ler paa, men i
det samme |[for-
trak hans Ansigt
sig og han stam-
mede; ,men dér
— hvad er det,
der staar?"

»Dér?" smilte Kaptejnen og trak paa
Skuldrene. ,Ja, hvad staar der — 5000
Frcs. bedes Banken udbetale til Overbrin-
geren heraf -— andet staar der ikke —"

Englænderens Haand rystede, og nu
kastede han Pennen fra sig, mens han
raabte, at det kunde der aldrig i Evighed
være Tale om. —

»Beklager meget,” smilte Kaptejnen, ,det
er jo kun en ren Formalitet, gør dog ikke
saa mange Ophævelser —"

«Men jeg vil ikke!”

»Vil? Betænk dog Deres Ekscellence,
hvad der kan ske — og det er sandt —

" Frokost, end de sik-

HJEMMETS NOVELLER

De har jo endnu ikke set hele Hu-
set —"

»Tak, det kan være det samme — jeg
bryder mig aldeles ikke om, at —"

»Naa, saa vil jeg ikke ulejlige Ekscellen-
een, De kan for Resten se det hele her-
fra - "

I det samme klappede Kaptejnen i Hæn-
derne, Dørene sprang op, og inde fra Dun-
kelheden saa” Englænderne fire Bøsseløb
pege mod dem. :

»Pokkers Knægte," lo Kaptejnen, , Deres
Ekscellence skulde se, hvor de kan skyde!"

I næste Øjeblik havde hver af Englæn-
derne underskrevet en Anvisning paa 5000
Ercs., og da de nogle
Timer efter naaede
Madrid, hvor de straks
styrtede hen til Ban-
ken for at hindre,
at Anvisningerne blev.
udbetalt, havde der
allerede været et Bud
og hævet de 10,000.

Efter en lille Pav-
se, hvori vi havde
moret os mere over

Englændernes dyre

kert selv havde gjort
begyndte Don Garcia
at fortælle Historier
fra den ægte Brigant-
tid, fra Frihedskrigen
mod Napoleon, da det
over hele Spanien
gik løs mod ,de
franske Hunde". Og
især var der et Navn, der har brændt sig
fast, Navnet er Empecinado, og det til-
hørte en Guerillahøvding, som er lige til
at sætte ind i en spændende Røverroman
af det rødeste Blod. Han var elsket og
forgudet af Bønder og Byfolk, som han
imellem delte Byttet med. Ja, selv Præ-
sterne sparede ikke paa deres Velsignelser,
naar det galdt Empecinado. Men hvem
der ikke velsignede ham, var de franske
Hunde, der havde besat Landet. Gang
paa Gang drev han Abespil med dem.

Saadan forfulgte Fransoserne ham og hans
Folk en Gang og indesluttede ham i en
Bjærgkløft. Hele tre Uger holdt de Vagt
ved Kløftens Indgange; for tilsidst maatte
han og hans Folk da blive sultne, og saa
kom de nok! Men de blev borte; for just
da den tredie Uge var til Ende, kom der
Bud til Fransoserne, at nu havde Empeci-
nado flere Mil fra Kløften overfaldet en
fransk Transport, hugget Eskorten ned til
sidste Mand og bragt Byttet i Sikkerhed.

Franskmændene bandede, at de nok skulde
fange Skurken, og der gik Bud til Hoved-
kvarteret i Covarrubias, at man hurtigst
skulde lade afgaa saa mange Folk, man

,
EL
5 a
p ALS
g ID

3, > 7
2 É
% Ad 5 É
, , SYG YFM yn f (72
UUSSS SE DA
MANS | N !
K d (y g | y |
i de

is BØ
ag 5; — ea
"7

VS 72,5
p-—X
gl
mr
-

ET
7

MS

MAN SÅ

Vims

— Barquillos, barquillos, Senores, hvem vil købe?

kunde undvære; for nu vilde man sam-
lede. gaa løs paa denne Djævel.

Og Jagten gik gennem Bjærgene, men i
Covarrubias gik en Snes Dragoner, der var
blevet tilbage, og kedede sig og bandede
over, at de ikke skulde være med til at
fange deres Dødsfjende. I deres Kedsom-
hed fik de dog imellem en lille Afveksling.
Saadan lød en Dag Raabet: barguillos; og
Dragonerne kom i en Fart paa Benene.
Og se: dér frem ad Vejen mellem de hvid-
kalkede Huse med de blomsterfyldte Smed-

76

dejærnsbalkoner, kom den skønneste Spa-
nierinde med røde Nelliker i det sorte
Haar.

»Barquillos, bærgquillos!" raabte hun,
mens hun holdt de lækre Smaakager i
Vejret. ,,Barquillos, barquillos, senores,
hvem vil købe skønne barquillos ?"

Og der var mange, der vilde købe!
Dragonerne slog Kreds om hende, købte og
klappede og fortalte løs om, hvor Kamme-
raterne var henne, at de selv kun var tyve
Mand og meget andet. —

Snart var alle barqwillos solgte, og bar-
quilleroen drev videre langs Gaden mellem
de hvide Huse, de blomsterfyldte Balkoner.

Da hun var naaet et godt Stykke uden-
for Byen, forsvandt hun ind i et Krat, og
straks derefter kom en Rytter farende ud
derfra... Det var barquilleroen, som var
blevet til Empecinado. Af Sted fo'r han i
Firspring, men i Mørkningen vendte han
tilbage med sine Folk.

»Barquillos, barquillos!f raabte han, og
atter kom Dragonerne styrtende ud af
deres Huse; men fem Minutter efter laa
de alle med Næsen i Vejret, mens Empe-
cinado og hans Folk red af Byen med et
godt Bytte.

Saaledes stod Lykken og den gode Guds
Moder ham stedse bi — stedse, aa nej —
en Gang var det i hvert Fald nær gaaet galt.
I den liden Stad, Burgo de Asmo, havde
han en liden Hjærtenskær, Donna Dolores,
og i Aftenens Time kunde det ej være
andet, end at han imellem maatte gøre sig
en Rejsefart til Burgo de Asmo. .

Saadan kom han da en Åftenstund, hyl-
let i sin Manta, ridende gennem Burgos
Byport, og dér sad en fattig Stodder, som
" straks kendte ham:

»Guds Moder staa dig bi, store Empeci-
nado," hviskede Stodderen,og rakte Haan-
den frem, ,en Ålmisse for Guds Kærlig-
heds Skyld.” —

Almissen fik han, og saa lagde Empeci-
nado Fingrene paa Munden og sagde:

»Stilhed ! Forstaar du, ingen maa vide, at
jeg er her —."

»Jeg sværger," hviskede Stodderen; men
da der var sat en Pris paa Brigantens

SPANSKE BRIGANTER

Hoved, saa endte det dog med, at Fristel-
sen blev for stor, og snart derefter listede
Stodderen til Stadens Corregidor og for-
talte, hvad han havde set.

Natten var stille, Magnolierne duftede i
Donna Dolores” Have; og hviskende, ømme
Ord lød derinde fra — men nu? Tys!
En Dørhammer faldt til Slag — og nu:

»Luk Op i Kongens Navn!"

En halv Time efter blev Empecinado,
bagbundet mellem en Vagt af Dragoner,
ført bort fra Dolores” lille Have. Udenfor
havde adskillige Byfolk samlet sig, og det
holdt Dragonerne haardt at slippe igennem.

»Hvem er Forræderen?” raabte en af
Byfolkene.

»Stodderen José fra Porta Maria!" raabte
Empecinado, og næste Morgen, da Stadens
Corregidor, der havde anholdt Empecinado,
oplukkede sine Skodder, saa” han et Lig
dingle i Træet ligefor. Det var Stodderen
Josés, og paa hans Bryst sad en Seddel.
Da Corregidoren læste den, kom han til at
ryste, paa Sedlen stod nemlig: Los vende-
dores del Empecinado, numero una, ven-
ganza. (Den, der forraadte Empecinado,
Nummer ét, Hævn.)

Corregidoren gøs og tænkte vel paa, hvem
der vilde blive Nummer to! Men Empeci-
nado skulde have sin Dom, og godt maatte
der passes paa ham. Corregidoren lukkede
da Laasene forsvarligt til og bad endda til
Madre de Dios, men ingen af Delene hjalp;
for en Eftermiddag hørte' Empecinado sit
Navn hviske udenfor Fængselsdøren og lidt
efter blev en Nøgle stukket ind, Døren
gik op, Fangevogteren stod for ham —
nej, ikke Fangevogteren, var det ikke Don
Carlos, hans egen, kære Kammerat, der var
stukket i den sære Mundur. Senere fulgte
Forklaringen. Don Carlos havde drukket
Fangevogteren fuld, stjaalet hans Nøgle og
Dragt. —

»Men hvor er Senor corregidor ?" spurgte
Empecinado.

»Til Messe at bede —.'

- »Lad ham det —" sagde Empecinado og
korsede sig.

n»Ja, i den gode Guds Navn —" korsede
Don Carlos videre.

HJEMMETS NOVELLER

Snart efter var de udenfor Staden —
men hvordan slippe bort — sæt nu Fran-
søserne satte efter dem!

Udenfor et
Hus holdt en
fransk Ordon-
nans med to

Skafottet; men da hans Advokat havde
bevist, at han havde blaat Blod, var en
Hidalgo, Adelsmand, blev han ikke hængt
SEERE som en gemen
SAGE 4 y Bandit, nej,
han blev kvalt,
siddende i en

Heste — en DE DODGE Stol. For det
Haandfuld af em ELEG. er noblere!
den fine Cor- , Og hans Lig
doba-Snus i blev siddende
Øjnene paa der i tre Ti-
ham, et Slag … mer, mens
for Panden, skønne og
saa i Sadlerne tykke Vokslys
og af Sted 1 stilledes ved
flyvende Fart. Stolens fire
Kort efter Hjørner. Og
kunde Empe- Messer blev
cinado og Don læst, og salig
Carlos høre, blev han vel
atTrommerne ogsaa; det
blev rørt inde mente i hvert
i Burgo de Fald min Ven,
Åsmo. Don Garcia,
»Skøn Mu- som sad dér

sik, senor,"
lo Empecina-
do, og snart

derpaa var
de i Sikker-
hed.

Men ak, tilsidst maa den gode Guds
Moder og Sanct Antonio med dog have
slaaet Haanden af ham. Spaniens Stolthed,
Donna Dolores' elskede, den store Don
Empecinado blev fanget, dømt og ført til

Den, der forraadte Empecinado.

78

ved min Side

SR
> RED SAS SNR DES" sy under Alham-
- FEM = 7027 &
K/S, INGER — bras Plataner.
SES Va tdE
sr ESF Pe SÅRE ha Og Maanen
r— X .
Mr tt SS SD Ser skinnede over

GranadasStad
Magnolier og Oranger dufted mildt, langt
henne lød Klimpren paa en Guitar —
maaske en Empecinado, der spillede for
sin Dolores.
Hvem ved?

i

'
>, BAREN fremerrsee TE
mal ans re SR 2 4 J
Å Få 77777 and, eretg ig ratede
€ fr fr HET:
|| sd |

DA PETER BLÆSEBÆLG FIK GAGEPAALÆG

eter Blæsebælg

HUMORESKE AF ORLA BOCK
laa en Søndag Ef-

P termiddag paasin

Hestehaarssofa og snor-
kede saa Ruderne klir-
rede ved det. Hans Støv-
ler laa henslængt paa
Gulvet og paa Bordet laa
en blankskinnende Tuba
og nogle Nodehæfter.
Der var et stort Hul i
Rullegardinet. gennem
hvilket Eftermiddags-
solen sendte en bred,
støvfyldt Lyskegle ind i Værelset; — Solstraa-
lerne . flyttede sig langsomt eftersom Tiden
skred, — henad Gulvet, op ad Sofaen og stod til-
sidst lige paa Peters snøftende Næse, — Det gene-
rede; han gned først sit Ansigt lidt i Søvne og
brummede, men endelig vaagnede han og satte
sig overende. — Han saa sig forvildet om i Væ-
relset og tog sig til Hovedet, — aa, det var saa
tungt som Bly, det var som laa der en hel
Bunke Smaasten og raslede omkring inde i
Hjerneskallen. — Han forsøgte at samle sine
Tanker.

— Peter Hansen, kaldetPeter Blæsebælg, — var
en Ungersvend paa ca. 40 Aar, ikke nogen stor
Begavelse, men dog tilstrækkelig kløgtig til at
kunne ernære sig ved en beskeden Forretning
med Frugt, Grøntsager, røgede Sild og Aviser;
desuden var han Medlem af den lille Byes
Musikkorps, der absolut ikke bestod af Virtuoser:
— Han spillede Brumbas og Tuba og Øgenavnet
havde han faaet fordi han, naar han behand-
lede Tubaen, pustede sine. Kinder op til 'en,
selv for en Tubablæser, unaturlig Størrelse,;— de
saa da ud som var de et Par røde Gasballoner,
der var hængt op paa hans Ører.

Nu sad Peter altsaa og stirrede hjælpeløst

Orla Bock

hvor gerne

79

ILLUSTRERET AF AXEL THIESS

paa sin Tuba, medens han forsøgte at bringe
Orden i sin Hjernekiste. — Hvordan var detnu? —
Jo, Bageren holdt jo Sølvbryllup i Dag, — det var
ogsaa en modbydelig Uskik, dette at vække Folk
om Morgenen medMusik, det førte altid til Uregel-
mæssigheder, — Kl.6 var Musikken mødt oghavde
spillet, og Sangforeningen havde sunget, — den
forbistrede Sangforening,— der eksisterede ikke
værre Mennesker til at lave Sjov end de halv-
tossedeSangere, — altid skulde de lave Kommers,
— naar Sangerne var med, gik det altid haardt
til. — Hvordan var det saa? — Musikken spillede
»Det er saa yndigt at følges ad", saa blev der
sunget et Par Sange, — og saakom Bageren ud og

takkede, — derefter Kaffe med varme Boller og
Kognac,— fy
for Pokker!

store Kog-
nacer Kl. 6
om Morge-
nen, — men
man kunde
jo ikke faa
Lov til at
sige nej,

man end
vilde. Og da
Sølvbruden
var paa-
klædt, kom
hun ud med
Portvin -
Kaffe, Kog-
nac, varme
Boller og
Portvin
uf! Peter fik
ligefrem
Kvalme ved

HJEMMETS NOVELLER

Tanken om dette stærke Morgenpulver., Og bag-
efter inviterede Sølvbrudgommen — den tos-
sede Bager — hele Selskabet ind paa Hotellet;
— aa, Gud fri os. Peter tog sig med begge Hænder
om Hovedet, — hvilke Strømme af Portvin der
var blevet drukket. Peter saa for sit indre Øje
et helt Regiment tømte Flasker, han mindedes,
at de havde spillet og sunget og pimpet hele
Formiddagen; danset havde man ogsaa, skønt
der kun var Mandfolk, — uhha, — flere Timer var
gaaet paa den Maade — Slutningen stod lidt dun-
kelt i Erin-
dringen — aa
Gud, sikken
en Søndag! —
fy for Pok-
ker! — Alt-
sammen en
Følge af den
dumme Uskik
at Sølvbrude-
folk skalvæk-
kes med Mu-
sik. Nej! det
skulde være
sidste Gang,
Peter gik med
til det! — Sik-
ken et Hoved
man nu sad
med; og med

det skulde
man laveKon-
cert til Vaa-

benbrødre-
festen, — den
blev vist god,
for de andre
Musikere var

selvfølgelig
ikke et Haar
bedre.

Peter rejste sig, vaklede hen til sin Servante
og pultede Hovedet ned i Vandfadet, — Ah, det
friskede! — bare det Fad havde været lidt dybere
saa man kunde faa hele Hovedet ned; han tog

leg År
KF

KE

— Sikken et Hoved man nu sad med.

et Drikkeglas og lod Vandet løbe ned i Nakke-

hulen og strømme ud over Issen, — Ah, det kla-
rede Begreberne.

Hvad var Klokken? Et Kvarter over ire! —
Klokken fire begyndte Yaabenbrødrefesten i An-
læget. Programmet lød paa Hornmusik paa
Plænen fra 4 til 6 — fra Kl. 8 Dans i Pavillonen,
— det vilde trække ud til K1.4—5 om Morgenen.—
Hvem der dog kunde blive hjemme — Peter tog
sin Tuba og sine Noder og traskede afsted;
aldrig var han gaaet til en Koncert mindre
oplagt end i Dag, men han trøstede sig
med, at Kammeraterne nok var lige saa ilde
farne.

80

Pokker skulde tage alle Sølvbryllupsfester
— om Formiddagen!

Publikum begyndte atsamlesi Anlæget. — Mu-
sikerne — alle til Hverdagsbrug agtbare Haand-
værkere, der dyrkede Musiken som en Neben-
geschift —- sad paa Tribunen og stemmede deres
Instrumenter, — De bar alle Sporaf Formiddagens
Sølvbryllupsfest — lidt Hovedpine her og lidtrød-
kantede Øjne hist, — Utilpashed over hele Linien,
— alle var de enige om at fordømme alt Formid-

dagssolderi
som etDjæve-
lens Paafund.

»Koncerten”
begyndte; de
første Numre
gik forholds-
vis godt,
det var Mar-
scher og Dan-

semelodier,
som man hav-
de spillet de
hundrede af
Gange;— gan-
ske vist kom
der en lille
falsk Tone nu
og da, men det
var ikke mere
end man var
vant til, — det
generede ikke
og det jævne
Købstadspub-
likumvarikke
synderlig kri-
tisk, Naar det
kom til Styk-
ket, var der
vist i det hele
tagetikke mange, der gav videre Agt,paa Musik-
præstationerne.

Saa kom det store Nummer, — Udtog af ,Tan-
hatser", — Det var første Gang, det skulde spilles
offentlig, og man havde prøvet flittigt hele sid-
ste Uge. — Begyndelsen gik nogenlunde, men midt
i Pilgrimskoret slog det Sludder. — Der kom
nogle fæle Toner et eller andet Sted fra, den
ene Musiker efter den anden gik fra Koncep-
terne og hele Pilgrimskoret opløstes i en stor
skærende Disharmoni. — Det var absolut Fiasko,
— selv Publikum mærkede det var galt og mo-
rede sig fortræffeligt,

— Peter Blæsebælg havde under hele Koncer-
ten gjort sig mere end almindelig Umage. — Gu-
derne maatte vide'hvordan det var fat, — Tubaen
var saa underlig i Dag, — der var ikke riglig Luft,
— der var Uvejr i den, som Direktøren plejede at

= TD)

IØ , Ø N

sige naar et Instrument var tungblæst. Peter
blæste sine store Kæbeposer op, saa man maatte
frygte en Eksplosion, men Pokker forstaa, hvor-
dan det hængte sammen, Tubaen var trang-
brystet, og det forekom Peter, at Lyden var
væk, — den sagde sletikke noget. — Han pillede
Mundstykket af og pustede i det, — det fejlede
ingenting, — det var ikke godt at blive klog paa
i en Fart; tale om det til de andre vilde han
dog ikke saalænge, de ikke selv mærkede noget.

Saa gik imidlertid ,,Tanhauser" i Stykker og
alle Kammeraterne faldt- over ham som en Flok
Ravne. — Peter skulde altid være Syndebuk naar
noget var galt, — selvfølgelig ogsaa denne Gang.
— Da Musikerne efter Koncerten sad i et Lyst-

"hus og spiste til Aften gik Skænderiet højlydt.

»Det er selvfølgelig Dig Peter, — Dit Bagbæst,
— der sidder og sover", sagde Direktøren — han
var Mel- og Grynhandler til Hverdag — ,det er
Dig, der blæser falsk og slaar Benene fra de
andre!"

Peter bedyrede højt og hellig sin Uskyld.
»Er der nogen, der spiller falsk, saa er det
Klarinet-Hansen, — jeg har ikke blæst en eneste
falsk Tone", — Han turde ikke tale om, at han
heller ikke havde blæst en eneste rigtig.

»Klarinet-Hansen" blev grov og skældte ud. —
Man havde vel nok aldrig hørt nogen andre end
Peter Blæsebælg blæse fejl, han burde aldrig
have Lov til at blæse paa andet end varme Kar-
tofler, — selvfølgelig var det ham der var Skyld
i hele Fiaskoen.

Peter protesterede paa det kraftigste.

»Naturligvis er det Peter", sagde Direktøren,
»du er og bliver en Dompap; hvis du kan be-
vise, at det ikke
var dig, som blæ-
ste falsk, skal jeg
med Fornøjelse
give .dig dobbelt
Betaling for i
Aften."

Er det et Ord?”
spurgte Peter.

»Et Ord er et
Ord og en Mand
er en Mand”,
sagde = Direktø-
ren.

Peter hentede
sin Tuba. ,Kan
I spille paa den?”
sagde han og
lagde den paa
Bordet, — Den
gik fra Mund til
Mund, man pustede og anstrængte sig, men Tu-
baen sagde ikke et Suk.

»Hvad Pokker fejler Jnstrumentet ?"

»Jeg aner det ikke," sagde Peter.

DA PETER BLÆSEBÆLG FIK GAGEPAALÆG

Saa var der en Mand, der puttede Armen
ind i Hornet; han rodede lidt omkring og til
almindelig Forbauselse halede han en stor To-
øres Bolle frem for Dagens Lys. — Peter spi-
lede Øjnene op, han var ikke den mindst for-
undrede. — Tre Boller kom der op af Tubaen,
saa fik den Røsten igen, — den havde atter den
herligste Tone, man kunde ønske. — Der blev
almindelig Munterhed.

»Der kan I selv se,” sagde Peter, ,nu maa
J.vel indrømme, at jeg ikke har kunnet blæse
falsk. — Maa jeg saa faa min Dobbeltbetaling?”

»Nej ved Du nu hvad?" — sagde Direktøren,
han begyndte aabenbart at blive gnaven. ,Du
vil vel ikke bilde os ind, at Du har siddet og
spillet — i to Timer med tre Boller i Tubaen?
Den er for tyk, den maa Du rejse længere ud
ad Landet med. — Tror Du ikke jeg kan regne
ud, at Du har stoppet Bollerne ned nu da Du
var ude at hente Instrumentet, bare for at pulte
os Blaar i Øjnene. — Nej, den gaar jeg ikke
paa!

»Jeg har aldrig set de Boller for mine Øjne
før!” forsikrede Peter.

»Vrøvl! — Saa maa Du bevise, at Bollerne
har siddet i under Koncerten.

»Hvis jeg-kan bevise det, faar jeg saa Dobbelt-
betaling?”

»Et Ord er et Ord!€ sagde Direktøren flot.

Peter tog sig en Funderetur ud i Anlæget
han spadserede omkring i de dunkleste Gange
og brød sin Hjærne. — Hvordan i al Verden
kunde de Boller være kommet i Tubaen? De
maatte jo stamme fra Sølvbrylluppet. — Død og
Pine! — Birck, Købmanden, anden Tenoren fra
Sangforeningen
og Block, Foto-

grafen, første

Bassen, — de io
Bæster — det var
de værste Gav-
tyve i hele Byen,
— dem havde
Vorherre skabt
engang i sin
Vrede bare for
at de skulde gøre
U ykker for an-
dre Mennesker.
— Det var natur-
ligvis dem, der
havde lavet det
hele. — Peter
huskede godt

— Tubaen var saa underlig i Dag! Beordan ide To

Labaner havde
klistret sig op ad ham, da de var inde i
Bagerbutikken, og saa havde de sagt ligesaa
honningsødt og rævepoleret. ,Holder De meget
af varme Boller, Hr. Hansen?” — Den var tyde-

HJEMMETS NOVELLER

lig nok. — Peter saa paa sit Uhr, — der var en
halv Time til at Dansen skulde begynde, — det
var heldigvis Strygemusik, — Peter skulde spille
Brumbas — det var hans Livinstrument, —
kunde han bare faa fat i de to Gavtyve — de
var jo aligevel flinke nok, naar de blev taget
paa den rigtige Maade. — De bekendte saamæn
nok, naar de fik at vide, at de kunde gøre ham
en Tjeneste med det, — de sad rimeligvis paa
Hotellet nu og soldede — efter en saadan For-
middag var de næppe gaaet hjem, om Peter
kendte dem ret.

Saa kilede Peter afsted til Byen alt hvad
Remme og Tøj kunde holde.

Dansen skulde til at begynde, — Musikerne
bandede, Peter var væk og hans Brumbas stod
indpakket og urørt ved hans Plads. — I sidste
Øjeblik kom Peter hæsblæsende farende op paa
Musiktribunen og rakte Direktøren en Papirslap.

»Værs'god, læs!" sagde Peter hoverende. —
Direktøren læste:

»Herved attesteres paa Hæder og Ære, at vi
Undertegnede i Morges Klokken 6 har fyldt
Peter Blæsebælgs Tuba med Bagværk, og at
han som Følge deraf kun har blæst paa varme
Boller ved Koncerten i Eftermiddag. — Anbe-
falende os til ærede Forbrugere

tegner ærbødigst.
Gerhard Birch, Otto Block,
Købmand. 2den Tenor. - Fotograf. iste Bas.
Rigtigheden af ovenstaaende bekræfter
H. Christensen,
Bogtrykker.
Formand for Sangforeningen.

»Naa, faar jeg saa Dobbeltbetaling?" sagde
Peter triumferende.

»Ja, et Ord er jo et Ord," sagde Direktøren
lidt trevent, ,men saa skal Du, Fanden gale
mig, ogsaa spille ordentlig i Aften — for Du
har vel ikke ogsaa Boller i Bassen?"

BPORFRÆFTET

EN JAPANESISK HISTORIE MED TEGNINGER AF DJ. CHRISTOFERSEN

an har altid kaldt Japaneserne for Østens

VI Franskmænd. Maaske er der i visse

Henseender Ligheder, men Grundtræk-

kene i Franskmændenes Karakter har ikke den
fjærneste Lighed med Japanesernes.

Noget af det første et nyfødt fransk Barn
foretager sig — vel at mærke, naar det er et
Pigebarn — er at strække sine smaa, spæde
Hænder ud efter et Spejl, for deri at beundre
sit eget smukke, lille Ansigt og sine gratiøse
Bevægelser.

Denne naturlige og man kan altsaa sige med-
fødte Tilbøjelighed vokser med Alderen, og inden
den smukke franske Pige har naaet sit syttende
Aar, er Idealet af Velvære for hende, at kunne
anbringe sig selv i et Værelse med Spejlglas
paa alle Vægge, i Loft og paa Gulv- Der er
et Værelse paa Palais Versailles, som sikkert er
enhver fransk Dames Paradis; det er en aflang
Sal med Spejle fra Gulv til Loft paa alle Sider
og et Gulv saa blankpoleret, at det gengiver
hele ens Person.

Men i den lille japanesiske Landsby Yowkuski
var Spejlglas indtil for ganske nylig en ukendt

Ting. De unge Piger havde saamænd ingen
Anelse om, hvor nydelige de var, de vidste
ikke andet om deres personlige Fortrin, end
hvad deres Elskede fortalte dem; og den Dom
var vist ikke altid til at stole paa, den var jo
saa forskellig efter som den Elskede var mer
eller mindre betaget af sin Piges "Yndigheder.

Men saa hændte det en Dag, at en ung Japa-
neser, der tjente sit Brød ved at løbe med de
smaa, lette Ritschawer, som Japaneserne bruger
i Stedet for Drosker, paa Gaden' fandt et lille
Lommespejl, sandsynligvis et der var tabt af
en ung Englænderinde, som saa sig om paa den
Kant af Kloden. p

Det var første Gang i sit Liv, at Kiki-Tsum
saa saadan en Tingest. Han betragtede den nøje
og opdagede til sin store Forbavselse Billedet
af et brunt Ansigt med mørke, kloge Øjne og
med den højeste Forundring malet i hvert Træk.

Kiki-Tsum kastede sig paa Knæ, og mens
han alvorligt stirrede paa den Genstand han
holdt i sin Haand, hviskede han:

— Det er jo min salig Faders Billede. Hvor-
ledes kan det dog være kommet her? Er det

EUD

mon et Varsel til mig om en kommende Be-
givenhed?

Han lagde meget omhyggeligt den koste-
lige Skat ind i sit Forklæde og stoppede det ind
paa Brystet under sin folderige Bluse. Og da
han om Aftenen kom hjem, gemte han det ien
Vase, som aldrig blev brugt til noget; det var
det sikreste Sted, han kunde tænke sig.

Han talte ikke om sit Fund til sin unge
Hustru; thi — tænkte han — Kvinder er nys-
gerrige og de bliver let snakkesalige; og Kiki-
Tsum fandt, at dette Fund af hans døde Faders
Billede var for' hellig en Sag til, at den skulde
diskuteres af alle Naboerne. ;

I nogle Dage var Kiki-Tsum meget optaget
af denne Begivenhed. Han havde altid dette
Fund i sine Tanker, og nu og da løb han bort
fra sit Arbejde for at komme hjem og kaste et
flygtigt Blik paa sin Helligdom.

Men i Japan som i alle andre Lande maa en
Mand staa sin Kone til Regnskab for enhver
mystisk Handling, .han foretager sig, enhver
uregelmæssig Opførsel vækker hendes Mistanke
og maa forklares. Lili-Tsee kunde ikke begribe,
at hendes Mand viste sig hvert Øjeblik paa
Dagen, selv om han ganske vist kyssede hende,
hver Gang han kom.

I Begyndelsen lod hun sig nøje med den
Forklaring, at han blot kom for at se hendes
søde Ansigt et Øjeblik. Hun fandt dette ganske
naturligt; men da dette Anfald af Forelskelse
blev ved, og han altid kom med det højtidelig-
ste Ansigt, begyndte hun at tvivle om, at han

EN JAPANESISK HISTORIE

talte sandt. Saa gav hun sig til at udspionere
ham, og det første, hun lagde Mærke til var,
at han aldrig gik igen, før han havde været al-
ene inde i det lille Værelse i Huset.

De smaa Japaneserinder er saa utrættelige
som nogen Kvinde paa Jorden, naar der er et
Mysterium, de vil have opklaret, og Lili-Tsee
havde besluttet at komme til Bunds i Sagen.
Hun undersøgte Værelset baade ved Dag og ved
Nat for at se, om hun kunde opdage noget mær-
keligt.i det lille Værelse, men hun fandt intet.

Men en Dag lykkedes det hende at komme
saa pludselig ind i Værelset, at hun kunde faa
set, at hendes Mand satte den høje blaa Vase,
hvori hun tørrede sine Rosenblade, fra sig. Han
gjorde nogle Bemærkninger om, at den ikke stod
rigtigt og lod som om han rettede paa den, og
Lili-Tsee lod som om hun fandt, at der ikke
var noget usædvanligt ved det. Han var dog
næppe ude af Døren, før hun var derinde igen.
Hurtig som en Kat sprang hun op paa en Skam-
mel, og et Øjeblik efter havde hun fisket det
lille Spejl op af Rosenbladene.

Hun tog det meget forsigtigt i sin Haand og
stod et Øjeblik og saa paa det. Hvad kunde
det dog være?

Og mens hun stirrede paa dets blanke Flade
gik en frygtelig Tanke op for hende. Det var
jo en Kvindes Billede.

Og hun som havde troet sin Kiki-Tsum saa
godt. Hun, som havde bildt sig ind, at han
var god og trofast og forelsket.

Hun stod forfærdet med Billedet i sin Haand.

HJEMMETS NOVELLER

Hendes Sorg var
for stor til at give
sig Udtryk i Ord.
Hun satte sig ned
paa Gulvet og rok-
kede frem og til-
bage. Det frygte-
lige Billede laa i
hendes Skød. Her
var altsaa Gaadens
Løsning. Nu vid-
ste hun, hvorfor
Kiki-Tsum kom
løbende hjem saa
mange Gange om
Dagen. Det var for
at se paa dette Bil-
lede af en anden
Kvinde.

Pludselig steg
Vreden op i hen-
JU des Sind og hun

stirrede
dy Sg rasende paa
ESS den blanke

Glasflade.

Det samme Ansigt mødte hendes Blik.
Men hun begreb ikke, at hendes Mand
kunde finde Behag i et Ansigt som det
— saa ond og slet og arrig som. den
Kvinde saa ud, hendes Øjne lynede jo
ligefrem af Raseri. Men hun syntes ikke,
at Kvinden paa Billedet havde set saale-
des ud første Gang hun saa det. Den
Kvinde saa jo ligefrem ud, saa man kunde
blive bange for hende.

Lili-Tsee besluttede, at hun slet ikke
mere vilde se paa den onde Kvindes
Ansigt. Men hun blev alligevel siddende
paa Gulvet og tænkte paa sin store Sorg,
og hun glemte rent alt omkring sig og
rejste sig ikke for som ellers at tilberede
et Maaltid til Kiki-Tsum.

Da han kom bjem, blev han meget for-
bavset ved ikke at finde Aftensmaden
serveret som sædvanlig, og endnu mere
forbavset blev han, over at hans Kone
ikke som sædvanlig kom ham i Møde.
Han søgte efter hende gennem alle Væ-
relserne, og da han kom ind i det lille
Bagværelse, fik han ikke ret længe Lov
til at være i Tvivl om, hvad Grunden
var til den underlige Tingenes Tilstand
i Huset.

— Naa! Det er den Kærlighed, du lo-
vede mig! skreg hun ham i Møde. — Saa-
ledes behandler du mig, endnu inden vi
har været gift et Aar!

— Hvad mener du? Hvad er der dog i
Vejen med dig, Lili-Tsee? spurgte han,

&

ude af sig selv af Forbavselse. — Er du gaaet
fra Forstanden?

Han saa medlidende paa hende.

— Hvad jeg mener? fortsatte hun. — Jeg
spørger, hvad din Mening er. Du gemmer Por-
trættet af en Dame i min Rosenblads-Vase. Her
er det! Tag det og gem det selv, jeg ønsker
ikke at se den slette, hæslige Kvinde for mine
Øjne.

Og nu brast den stakkels lille Lili-'''see i
Graad.

— Jeg forstaar ikke et Ord af alt det,
siger, sagde hendes Mand helt fortumlet.

— Gør du ikke? spurgte Lili-Tsee med hy-
sterisk Latter. — Naa, det gør du ikke. Du
elsker denne grimme, skumle Kvinde mer end
din egen trofaste Hustru. Jeg vilde ikke undre
mig, hvis hun var langt smukkere end jeg, men
hun ser ud som en ond Aand. Hvor kan du
dog foretrække hende for mig? Hvilke Dyder
besidder hun, som jeg mangler?

— Lili-Tsee, hvad mener du?. spurgte han;

du

IR 6) & 7
PÅ

og nu begyndte han at blive vred. —. Dette
Billede forestiller min kære, afdøde Fader. Lig-
heden er ikke til at tage fejl af. Jeg har fun-
det det paa Gaden for kort Tid siden, og jeg
har gemt det i din Vase.

Lili-Tsee's Øjne lynede nu af Vrede over
denne frække Usandhed.

— Nej, nu har jeg aldrig hørt noget lignende!
næsten skreg hun. — Du vil maaske nu fortælle
mig, at jeg ikke kan se Forskel paa en Mand
og en Kvinde. Hvad tror du dog om mig?

Kiki-Tsum var nu lige saa vred som hun
og raabte op, saa det kunde høres i Nabolaget.
Husets Dør var bleven staaende paa Klem og
ude paa Gaden begyndte Folk at stimle sam-
men.

Blandt de, der kom forbi, var ogsaa en
gammel Præst.

Han stak sit Hoved ind ad Døren til dem
og sagde:

— Men Børn dog. Hvorfor er I saa højrø-
stede og vrede? Hvorfor opfører I jer saa
usømmeligt? Hvad skændes I om?

— Fader, sagde Kiki-Tsum, — min Kone er
pludselig bleven tosset.

— Det er jo alle Kvinder, min Søn, — mer
eller mindre naturligvis, mente den hellige
Mand. — Havde du ventet at finde et fuld-
komment Væsen i din Hustru, saa maa du nu
bøde derfor. Handelen kan ikke gøres om,
Lad blot være med at blive hidsig, alle Kvin-
der er Prøvelser.

WW 23 ES 2 g Fy E
INGE OT MEE VT Ure,
VEG OS RA ReSees

————

z—— SSF Næse ES FEE ZBER
WS ER c

EN JAPANESISK HISTORIE

— Men hvad hun siger, er den sorteste
Usandhed.

— Det er det ikke, Fader! raabte Lili-Tsee.
— Min Mand har en Kvindes Portræt, og han
havde skjult det i min Vase, hvori jeg samler
Rosenblade!

— Jeg sværger, at jeg ikke ejer andre Bille-
der, end ét af min afdøde Fader, forklarede
den fortvivlede Kiki-Tsum.

— Børn, Børn dog, sagde den hellige Mand;
— lad mig se Billedet.

— Her er det. Det er rigtigt, at han kun
har et eneste, men det er det ene for meget,
sagde Lili-Tsee og rakte Billedet til Præsten.

Den gamle Mand tog Glasset og saa paa det
med alvorlig Mine.

Saa begyndte han pludselig at bøje sig dyb
for det, og sagde i en forandret Tone: z

— Børn, Børn, I behøver ikke at strides. Bliv
I blot gode Venner igen og skændes ikke mere
om det. I har begge Uret. Dette Billede fore-
stiller en gammel og hellig Præst. Hvor kunde
I dog miskende dette smukke, ærværdige An-
sigt. Jeg maa tage dette Billede fra jer og an-
bringe det blandt vort Tempels Relikvier. Der
hører det hjemme, og ikke blandt stridende
Menneskebørn.

Da den gamle Præst havde sagt dette, løf-
tede han Hænderne og velsignede Mand og
Kone; og derpaa gik han langsomt bort med
det lille Spejl, som havde foraarsaget saa meget
Uenighed.

Bemmmemnemnnemennee

SM 2 ber Mr: — sete. SYGE SS OL

HJEMMETS NOVELLER

BNEGAMMEL-VISE
FORTÆLLING ar AGDA STORM

I.
a; det er bare en lille stilfærdig Historie,
J lidt alt modisch" vel, men dog af dem,
der gentager sig hver Dag, hver Time
og vil gentage sig saa længe Mennesker
lever og elsker og lider.

Den begyndte i en Provinsby for nogle
Åar siden.

»Han" var Læge; Byens yngste, med
en meget lille og meget lidt indbringende
Praksis. Byens finere Portion konsulterede
ham ikke; dels fordi den gamle ,,Gestriks"
aldrig vilde have tilgivet den Formastelige,
der vovede at bryde indenfor hans Domæne,
og dels fordi den unge Dr. Lynge var saa
sær at se til. Man var nok ligeved at
føle sig lidt uhyggelig tilmode overfor denne
store tunge Mand med de trætte Øjne og
det noget ængstelige forlidte Udtryk om-
kring den faamælte Mund. Der var noget
ved hele Manden, som gjorde at man ikke
kunde tænke sig ham som Deltager i Byens
noget spidsborgerlige Selskabelighed. Og
det var nok nærmest det, der irriterede.

»Hun" var selveste Borgmesterens Datter;
purung og saa glad som Dagen var lang.

God og køn var hun ogsaa og dertil
Byens bedste Parti. Fru Borgmesterinden
havde arvet betydeligt efter sin Far, der
havde tjent Pengene ved Byggespekulationer
i de gode Tider.

86

Og da Sladderen først havde faaet sat
Else Borks og Dr. Lynges Navne sammen,
slap den dem ikke paa lange Tider. Det
var jo endelig en Skandale af Rang.

»En komplet Mesalliance,; Kære", — sagde
»Gestriksen" til Dyrlægen nede i Klubben
om Aftenen.

»Gestriksen" indlod sig ellers aldrig i
direkte Samtale med den ,Kvajdoktor",
som han kaldte Dyrlægen, men denne Gang
var der jo noget ekstraordinært paa Færde.

Og Dyrlægen tømte sit Ølglas,… tørrede
Skummet af Skægget og brummede:

»Selvfølgelig; — næ, men det kan der
vel heller ikke være Tale om."

Han sad ikke bedre 1 det end, at han
selv kunde have Lyst til at gøre sine Hoser
grønne for Byens bedste Parti.

»Ikke være Tale om”, hvæsede ,Gestrik-
sen", som nu fortrød, at man havde ned-
ladt sig til Diskussion med ,den Idiot".
»Ja, saa ved je” sgutte hva” De mener —
øhøhøhø-y;" ,Gestriksen var ligeved at
kvæles i sin astmatiske Arrigskabshoste.

Og Dyrlægen saa betænkelig ud.

Ude i ,Pavillionen" holdt alle Byens
Familietanter Kaffekomsammen paa ,Skan-
dalen". Og her var Stemningen adskillige
Grader over normal Varme. Man var
simpelthen rasende over ikke at vide noget
virkelig positivt.

Nok havde Pastorindens Kokkepige med
disse sine aabne Øjne set dem spadsere
sammen baade en og to Gange ude ad
Havnevejen til, hvor ingen af Byens Folk
ellers kom. Men hvad sagde det? Der
skulde jo dog helst mere til før man kunde
gribe ind, som man helst vilde.

Og der kom mere til. Apotekeren havde
faaet en ny Provisor, han kendte D1. Lynge
fra København. Og vidste at fortælle den
Historie som Dagen efter løb Byen rundt
gennem alle de skandalelystne sjæleglade
Munde.

Dr. Lynge havde været gift; — Gud tænk
engang, — med en Dame fra Teatret; det
var jo gyseligt. Og hun var rendt fra ham
da de havde været gift i et Par Maanedewr.
— Hvorfor? — Ja, det vidste Provisoren
ikke. Men alle Damerne troede nu fuldt
og fast paa, at det var Dr. Lynges Skyld.
Han kunde jo da i alle Tilfælde have ladet
være med at gifte sig med saadan En.

Provisoren blev Dagens Helt. Og Byen
triumferede; nu vidste man da noget posi-
tivt, noget over al Forventning positivt, og
nu skulde Borgmesterens, som hidtil intet
havde anet, underrettes om Tingenes Sam-
menhæng.

Der blev lavet en hel lille Deputation
bestaaende af Pastorinden, der skulde for-
berede Borgmesterfruen, og ,Gestriksen",
der skulde tale med Borgmesteren. Og
mens Byen ventede i hidsig Spænding,
gjorde Deputationen med inderlig Selv-
følelse sin Pligt.

II.

Dr. Lynge blev urolig forbauset ved at
faa Besøg af Borgmesteren, og det var med
en nervøs Haandbevægelse og en lidt dir-
rende Stemme han bad den lille sirlige
Herre, hvis pilne Ydre stod i saa absolut
Modstrid med hele Dokterboligens Ungkarle-
uorden, tage Plads i Konsultationsværelsets
gamle Lænestol.

Borgmesteren takkede høfligt og flyttede
sig lidt urolig frem og tilbage i Stolen.
.Han var absolut ikke vel tilmode ved Tanken
om at skulde have en saa delikat Samtale
med denne fremmede Mand, der virkede

EN GAMMEL VISE

lidt impcnerende netop ved sit fremmed-
artede Ydre.

Men pludselig strammede han sig op til
en helt borgmesterlig Værdighed. Borg-
mesterinden havde jo bestemt fordret dette
af ham. Og desuden var han selv virkelig
indigneret over, at denne fattige Per Erik,
som ingen ordentlige Mennesker vilde om-
gaas, havde vovet at kaste sine Øjne paa
hans Datter; Byens bedste Parti.

»Ja, nø-hm, Dr. Lynge; De ved maa-
ske, hvorfor jeg kommer?"

Doktoren rystede paa Hovedet.

»Jeg er ikke ganske sikker derpaa, Hr.
Borgmester.” —

Den rolige Tone gjorde Borgmesteren
hidsig. Han anede jo ikke med hvilken
Anstrængelse Dr. Lynge havde faaet den
til at lyde rolig.

»Ja saa," fnøs han; ,,De er ikke ganske
sikker. Men nu skal jeg sige Dem hvor-
for. De kender jo min Datter.”

»Ja, Hr. Borgmester;" det kom saa stak-
aandet og Dokteren blev med eet aldeles
graableg.

Og Borgmesteren fortsatte nu da han
mærkede, at han havde Overtaget.

»Og De ved vel, at De, som er en gift
Mand, har opført Dem slyngelagtigt ved at
sætte hende Fluer i Hovedet.”

»Hr. Borgmester." Dr. Lynge rejste sig
hidsig saa Åarene svulmede i hans Tindinger.
»Jeg tror, at De ganske misforstaar Situ-
ationen. Jeg er for det første ikke gift
mere, og har for det andet altid omfattet
Deres Datter med Følelser saa ærlige og
alvorlige, at de ikke taaler at omtales paa
den Maade."

»Ja saa; det taaler de ikke;" Borg-
mesteren smilte giftigt. ,Men de var dog
ikke ærligere end at de taalte en Løgn.
Hun anede jo nemligt intet om, at de
nogensinde har været gift." i

Det ramte, saa stærkt, at den lille Borg-
mester, som paa Bunden var saa inderlig
godmodig en Natur, forskrækket holdt inde,
da han saa hvilken Virkning hans Ord
gjorde paa denne store stærke Mand, der
stod der lænet mod Skrivebordet og kæm-
pede med Graaden.

87

HJEMMETS NOVELLER

Lidt efter sagde Dr, Lynge. ,Deri har
De Ret, Hr. Borgmester, det var min store
og eneste Fejl. Jeg tav, fordi jeg ikke
turde tale. Hun er jo saa ung og saa helt
ukendt med det, vi andre kalder Livet, med
alt det tunge og grimme. Og jeg har været
saa angst for at skræmme hende bort. Det
var Uret, fordi det var Egoisme. Men hvis
De vidste, hvor lykkelig jeg var over ende-
lig at have fundet Fred sammen med en
saa ren Sjæl, — saa; ja, saa tror jeg næsten,
De dømte mig mildere."

Borgmesteren hostede; han var bleven
rørt, mod sin Vilje. Hvad vilde Borgmester-
inden sige? Men man var jo dog ikke
mere end et Menneske, og denne Dr. Lynge
saa jo da ud til at lide anderledes end Folk
ellers plejede.

»Ja, min kære Dokter;" Borgmesteren
sagde ,kære" og hans Stemme var hel
mild.

»De maa ikke tage mig det ilde op, hvis
jeg tog for hidsigt fat før. Og De maa jo
indrømme, at naar en Mand som jeg og et
Hus som mit pludselig bliver til Skandale
for hele Byen, saa maa man have Lov til
at blive vred. Og, ja; jeg kender Dem jo
ikke, og De har været gift; ulykkelig maa-
ske, der er jo desværre en Del af den
Slags nutildags ude i Verden. De kan være
en hæderlig Mand; jeg tror De er det.
Og derfor beder jeg Dem rejs her fra Byen
saa snart som muligt og lad mig og mine
i Fred. De passer jo alligevel ikke her.” —

Dr. Lynge svarede ikke; han kunde ikke.
Den Haand han støttede mod Skrivebords-
kanten krummede sig om det blanke Træ,
saa Knoerne blev hvide.

Og Borgmesteren rejste sig hurtigt, be-
nyttende sig af hans Tavshed som et
Samtykke.

»Ja, saa, — saa takker jeg Dem, Hr.

Doktor, for at De beviste mig, at De trods
alt er en hæderlig Mand. Lev vel og vær
overbevidst om, at det gør mig meget ondt,
at jeg skulde være den, som bad Dem for-
lade vor By."

Ganske mekanisk fulgte Dr. Lynge sin
Gæst til Døren. Fra Konsulationsværelsets
Vindue saa han den lille sirlige Borgmester
trippe ned ad Vejen ind imod Byen. Saa
satte han sig ved Skrivebordet, sad der
længe og kæmpede med Graaden, der
skulde holdes nede. Men saa pludselig
maatte han give sig over; hans store stærke
Krop brast sammen i en Hulken, der dog
ikke mildnede hans store, store Smerte.

I.

Jeg traf Dr. Lynge oppe i en af Nord-
jyllands fattigste Egne, hvor han var ble-
ven Landlæge. Vi blev Venner deroppe i
i Ensomheden. Vi var sammen til han en
Dag fortalte mig sin Historie.

Nu er han død. Jeg fik et Brev fra ham,
hvori der laa et lidt afbleget Billede af en
Pige med store, klare Øjne og den kønne-
ste Mund jeg nogensinde har set:

I Brevet skrev han:

»Hun sendte mig dette Billede før jeg
rejste fra Byen. Det har altid levet hos
mig siden. Og nu. vil jeg ikke, at nogen
anden end De skal røre ved det. Gem det,
eller brænd det, som De selv vil; jeg kan
ikke selv tilintetgøre det. -—"

Bag paa Billedet stod med store ung-
dommelige Bogstaver skrevet af en Kvinde-
haand, et Vers af en gammel Vise:

Gud dennem forlade, som Åarsag er,
at To ej sammen maa være,

der havde hinanden af Hjærtet kær
og elske i Tugt og Ære.

Me

52

PÅ aN
SØS R

N

AES
É

||
All ;
Z

X,

FJ EM METS N TOVE TELLER

UDGIVET " AF" JOHN MARTIN
December 1905.

Nr. 3. Retten til at benytte do i dette Hefte indeholdte Bidrag fans kun ved Henvendelse til Udgiveren. 2. Aargang.

DA SYRENERNE
BLOMSTREDE
J. BLICHER-CLAUSEN

TEGNINGER AF LOUIS MOE

Her maa tabes for at vindes

i hver Kamp, som Livet bringer —
uden Spor af brændte Vinger
ingen ægte Sejer findes.

alle dannede en skærende Modsætning til
strøt hendes sorte Sørgedragt. De smaa, hvide
med Fingre var i en saa nervøs, febrilsk Be-
Blomster om- vægelse, at det næsten gjorde ondt at se
kring hende. paa dem. Nu havde hun staat der i over
Paa Gulvet en Time og af og til lænet sig træt op til
og hen over Væggen, men ikke en eneste Gang set op.
alle Stolene laa de i vild Uorden. Selv Først da hun stødte paa en Dusk fuldt
stod hun oppe i en høj Dynge af Gran udsprungne Syrener, der, idet hun rørte
og Løv og bandt sammen til Kranse: ved dem, sendte hende en bedøvende Duft
Roser og Lilier, - Guldregn, Syrener og i.Møde, gjorde hun en pludselig Bevægelse
Hæggebærblomster — den ene Guirlande og lod sig viljeløst synke ned paa en Stol.
efter den anden; flere og flere blev der — Var der virkelig saa koldt i "det store,
en Ødslen med stærke, varme Farver, der tomme Værelse, at hun kunde sidde og

89

HJEMMETS NOVELLER

fryse, medens Junisolen skinnende udenfor?
Eller var det, fordi der laa Lig 1 Stuen
bag ved? — Hun samlede Syrenerne i den
ene Haaud og holdt dem tæt op til sit

Ansigt. Aa, nej, hvilken Duft! Saa be-
døvende - stærk, saa henrivende sommer-
lig — og hvad den gemte for Minder?
Hun maatte lukke Øjnene i og tænke til-
bage. — Netop saadanne store Syrener
var det, som blomstrede hjemme i Haven
uden for det Vindue, hun som Barn var
krøben igennem, og i hvis aabne Karm
hun som ung Pige havde siddet og drømt.
Ja, for naturligvis havde hun drømt, hun
ogsaa, om ikke ellers saa i de stille Aften-
timer, naar hun trode sig ubemærket. Hun
brød sig slet ikke om at gifte sig den
Gang — nej, slet ikke — men hun vilde dog
gerne vide, hvad Kærlighed var. Og den
Mand, hun skulde elske, maatte være man-
dig, kæk og smuk, — han kunde
blive smuk nok.

Jo, hun huskede det godt altsammen, og
hun maatte smile midt i de sørgelige Om-
givelser, smile ved Tanken om, hvor villig
hun havde været til at slaa af paa disse
selvsamme Skønhedsfordringer, da først
den rette kom. Han var mandig nok, det
var sandt; han maatte straks vække Tillid,
bare med sit godmodige Smil og sine brede
Skuldre, men smuk, det var der ikke Tale
om! Og alligevel — han var spøgefuld —
livlig — det myldrede formelig med Tanker
og Idéer, som han næppe selv kunde klare
sig — og hvorom alting var, han var den
rette for hende, Halvkuglen, hun i ubevidst
higende Længsel havde søgt og fundet; og
derfor maatte hun elske ham, .saa ube-
skriveligt, saa grænseløst! Det var hele

aldrig

sin barnlige, ubetingede Kærlighed hun gav
ham, men ængstelig famlende, bange for
at røbe sig for andre.

— Der gik et Aar hen, og i dette ene
Aar udvikledes hun fra Barn til Kvinde,
alene ved sin Kærlighed.

Saa forlovede han sig med hendes ældste
Søster, og saa begyndte Kampene, alle de
endeløse Kampe, som havde lagt Furer
over hendes Pande længe før Tiden — en
for hver angstfuld Time af hendes Liv, lige
fra den Stund, da "hun som Brudepige
maatte danse ved hans Bryllup, og til hans
yngste lille Dreng blev døbt. Hvor hun
havde været sejglivet, at ikke den Kval
havde dræbt hende!

Hvor hun havde haft en mærkelig Mod-
standskraft inde, selv i de Øjeblikke, hvor
hun trode, hun gav efter!

Men saa havde hun ogsaa faat Soning
for alt bagefter. — Atter begravede hun
sit blege Ansigt i Syrenerne, og om Læ-
berne med de skarpe Linier, Smerten havde
draget, viste der sig noget, som lignede et
Smil. Ja, for denne Smerte havde jo ikke
varet bestandig. Efter syv lange Åar var
Lykken kommen, ogsaa til hende, den lyse,
rolige Lykke, som hun havde drømt om
og higet efter, men uden at turde tilstaa
det for sig selv og altid bange for de
spørgende Øjne.

Det var netop en Eftermiddag som denne,
— lummer, tordensvanger og tung af Sy-
renduft, da havde hun staat her i det
selvsamme Værelse og bundet Kranse til
Søsterens Kiste, lange, svære Kranse —
hun kunde aldrig faa nok. Time efter
Time havde hun staat her og arbejdet
med brændende hede Kinder og tunge

90

DA SYRENERNE BLOMSTREDE

Øienlaag. Store Taarer var der faldne paa
Blomsterne i hendes Haand, men af og til
havde et Smil ligesom skræmt dem bort,
og saa var 'hun begyndt paa nye Kranse,
en for hvert Smil, som ikke maatte komme
— ganske som skulde hun gøre Bod. Og
de vilde Roser havde stukket hendes Fingre
til Blods og var tilsidst blevne siddende
med deres spidse Torne dybt inde under
hendes fine Hud.

Saa var det, hun havde samlet hele sin
Rigdom af- Blomster og var gaat ind. til
den Døde.
hun strøt omkring Kisten og saa knælet
ned imellem dem med en brændende Bøn
om Tilgivelse paa sine Læber: Hun var
ikke saa slem, som man skulde tro — nej;
nej,. nej, det var hun ikke. « Hun havde
aldrig. misundt :den Døde hendes Lykke —
aldrig, det . vidste hun, for hun havde
kæmpet imod hver Time paa Dagen uden
at give tabt. Men nu, det alligevel var
kommen — saa pludselig, saa let, nu blan-
dede der sig dog med hendes Sorg noget,
der lignede en anelsesfuld Forventning om
Lykke. — Hun hadede sig selv for det —
hu… foragtede sig selv, men hun kunde
ikke tvinge det bort, ikke raade for det
engang, — det vilde frem med Haan over
alle hendes Kampe. Maatte Kransene nu
ikke være Bod for, hvad ondt hun i denne
Stund havde tænkt, aa, maatte de ikke!
Hun vilde rejse bort, langt bort; fra ham,
hun vilde tage en Plads hos fremmede
og aldrig se ham mere for ikke at øge
Skammen,: men hun kunde ikke for det,
hun maatte alligevel elske ham til det

sidste. — Hulkende havde hun rejst sig, men:

fuldkommen behersket var hun den næste
Dag steget i Vognen for at rejse bort,

Guldregn og Syrener havde

"Læber og brændte det saa.

91

medens han stod i Døren med sine smaa
Drenge omkring sig, hensunken i sine egne
sørgmodige Tanker og uden Evne til at
forstaa hende, taareløs som hun stod der
og sagde ham Farvel. Men da han vilde
kysse hende, for hun sky tilbage og vendte
ham saa pludselig Ryggen. Da var det,
han havde set paa hende med et Blik, som
sagde hende, at nu forstod han alt, og saa
var han bleven ved at se efter hende, da
Vognen kørte.

Men for hende begyndte Kvalerne igen,
stærkere og mere sønderslidende end før.
Nu havde hun jo røbet sig, lagt sig blot
for hans Blik, nu havde hun ikke engang
sin Sorg som Helligdommen i-hendes Sjæls
inderste, hvor ingen fremmed Fod nogen
Sinde havde traadt, nu vidste han Vejen og
kunde finde hende der, naar han vilde. —
Og hendes Kærlighed? Den maatte dø nu,
just som den havde faat Lov til at leve.
Dø! dø! Det klang saa ubønhørlig haardt
og koldt for hendes Øren, da hun langsomt
kørte hen ad den støvede Vej til Stationen.
Men den maatte dø, maatte! maatte! Hans
Hustru kunde hun dog aldrig blive efter
dette, det vidste hun nu. "Bad han hende
engang om at blive det, maatte hun jo tro,
det skete af Medlidenhed, og paa den
Maade vilde hun ikke. Nej, saa hellere
leve ené' hele Livet, hvor kort eller langt
det saa blev. .Og hun svor, at hun aldrig
vilde gifte sig, svor det med bitre Taarer
i Øjnene og drog bort til den fremmede
Gerning og det fremmede Hjem.

Næppe et Aar efter skrev han og bad
bad hende vende tilbage. Hun krøllede

-hans Brev sammen i Haanden, kyssede

det :Gang efter Gang med tørre, eberhede
Hele Natten

RESENS, remme

EEN UMM AR Fr

bay GEFY == x SØEEEESK SEE:

HJEMMETS NOVELLER

W
SÅ VER ne
HAN 2
wil b

MRSS- &

sad hun sammenkrøben i sin Seng uden at
kunne sove, og næste Dag skrev hun sit
Nej, kort, næsten koldt. Der hørte noget
til at læse mellem Linierne, men han læste
alligevel og rejste efter hende. Med sin
Haand lagt fast om hendes, gentog han for
hende alt det, han havde skrevet, og lidt

"til. Hvor tydeligt hun dog huskede det

altsammen i dette Øjeblik! Hans Smil,
hans Øjne, hvordan han sad der og saa
paa hende med et Blik, som paa én Gang
bragte hende til at glemme alle hendes
tavse, tunge Løfter. Og hun trode paa
hans Kærlighed, hun gemte sig op til hans
Skulder med et ængsteligt lille Suk, der
endnu syntes at dirre af al den Sorg, som
var gaat forud. Efter ni lange Aars Kamp
og Forsagelse nød hun et Øjebliks fuld-
komne Lykke.

Aa, hvor- Syrenerne dog duftede nu!

De havde ogsaa været med til deres
Bryllup, staat i fuldt Flor langs Kirke-
vejen og hilst paa dem ved Indgangen til
Haven, bøjet sig duftfyldte, tunge ud over
Gangene, som aandede tusinde smaa Blom-

”stersjæle ud bag deres Blade, og siden

viftet dem i Ansigtet med Stænk af "den
første. fine Nattedug. Hun huskede, at han
havde plukket en hvid til hende og fæstet
den paa hendes Bryst, men at hun den
Gang var for alvorlig stemt til at tænke
over det. For det var intet almindeligt
Hjem for nygifte, hun den Aften gik ind
til. Der var Ansvar, som ventede paa
hende, tre moderløse Børn, som skulde
være hendes. Og hun havde været tavs,
da han førte bende ind i Dagligstuen, tavs,
da han aabnede Døren ind til Barnekammeret
for hende. Men inde i det halvmørke

2

's% 2 tg Q
Om av

ARKEN

Værelse havde hun bøjet sig ned over de
smaa Barnesenge og underlig bevæget
kysset de friske, røde Munde, som raktes
op imod hende. Da havde hun følt, at
fordi det var hans Børn, var det ogsaa
hendes, fordi han elskede dem, elskede
hun dem ogsaa og vilde være for dem alt
det, hun kunde. Det var jo heller ikke
svært, naar han stod bag ved, ingen Ting
var svært, naar han hjalp til — det hele
var jo bare sollys Lykke!

Og Lykken varede et Aar, til Syrenerne
atter blomstrede — saa døde han, ramt af
et Hjerteslag, og nu stod hun dér igen
imellem alle Blomsterne — saa fattig, aa,
saa fattig! Nu var Baandet løst, som bandt
hende til Børnene ogsaa,.tænkte hun i sin
Fortvivlelse, men turde ikke tænke Tanken
ud. — Pludselig for hun op. Hvad var
det for en underlig skrabende Lyd der
henne ved Væggen? Rørte der sig noget
i den Stue, hvor Liget laa?. Aa, vist ikke,
vist ikke! Hun gjorde med én Gang Vold
paa sig selv og begyndte igen paa sine
Kranse. — ,Mo'er, luk mig ind", lød en blød
Barnestemme uden for Døren; men hun
rørte sig ikke. Kunde hun da ikke faa Lov
til at være ene med sin Sorg, bare i Dag,
den sidste Dag førend Begravelsen! Havde
hun maaske ikke en Pige til at passe
Børnene? Aa, disse Børn! Hvor de pinte
hende! Hvilket Ansvar de lagde paa hende —
fordoblet, forstørret! Og saa var hun nu
ene om at bære det altsammen !

»Mo'er, luk mig ind!" bad det igen der-
ude med en ynkelig, grædefærdig Stemme,
og denne Gang aabnede hun hurtig Døren
for en lille tre Aars Purk, som saa sig
nysgerrig om i Værelset for straks efter

DA SYRENERNE BLOMSTREDE

DD,

0)
PIL FSA Øl.

4/7 jj
1k

at gemme sit Ansigt i Folderne af hendes
sorte Kjole.

Der var noget ved denne frygtsomme
Bevægelse, der uvilkaarlig fik hende til at
bøje sig ned og stryge med Haanden kær-
tegnende hen over hans krøllede Haar:
»Hvad er det saa, Du vil, min lille Ven?"

»Mig vil se Fa'er", svarede Drengen og
kom paa én Gang frem fra sit Skjul. —
»Men det kan du ikke komme til — ved
du, — Fa'er sover," — ,Saa gaar mig gan-
ske stille hen og vækker ham.” — Nej,
nej, bliv her! Det nytter ikke, lille Poul.
Fer vil aldrig vaagne mere,”

Han saa forundret op paa hende, som
hun stod der, pludselig givende efter for sin
Sorg, hulkende, saa hele hendes fine Legeme
rystede derved. Han havde aldrig før set
hende græde, og .Børn holder ikke af Taa-
rer — saa krøb han ind til hende og
hviskede: ,Mo'er ikke græde." Men et
Øjeblik efter begyndte han igen med et
forskrækket Blik hen til Døren i Bag-
grunden:, ,Du, hvor er Fa'er? Kommer
han ikke igen, naar det bliver Vinter?” —
»Nej, han kommer ikke." Drengens Ansigt
blev med et saa ængsteligt spørgende:
»Mo'er, har vi da ingen Fa”er mer?" —
»Nej, ingen Fa/er." — Han slap ikke hendes
Haand, men begyndte at græde sagte. Saa
kom det hviskende: ,Har vi heller ingen
Mo'er da? Olaf siger, vi har dig, men
Max siger, vi har ingen, for vores egen
lille Mo”er er død og ligger oppe paa Kirke-
gaarden." — ,Ja saa, siger Max det!"
Hun turde ikke se ned i dette uskyldige
Barneansigt og tilstaa for sig selv, at Max
havde Ret; saa vendte hun med Vilje An-

93

sigtet bort og søgte noget frem imellem
Blomsterne.

Hvor Luften herinde ogsaa var vanskelig
at aande, mættet som den var af Blomster-
duft og tung, tung af Sorg! Nej, hun holdt
det ikke ud længere, hun maatte i det mind-
ste have et Vindue op paa den anden Side,
saa her kunde blive Gennemtræk. Og hun
forlod hurtig sin Plads, som kunde hun
med det samme flygte fra det Spørgsmaal,
hun nylig havde faat; men derg varZ,et
Par smaa Fødder, som ufortrødent trippede
efter. ,Er det saa sandt, at vifingen Mo”'er
har?" Da vendte hun sig med én Gang
om og løftede ham opz= paafsine Arme.
»Nej, Du, nej, det er ikke sandt! I har en
daarlig Mo'er, en, som slet ikke har for-
staat at være noget for jer, mengnu vil
hun vie hele sit Liv til dig og dine smaa
Brødre — ja, hele sit Liv — og uden
Offer — for nu ved hun, at i jer har
hendes døde Ven efterladt hende det bedste,
han ejede, i jer lever han endnu og gør
Krav "paa hele hendes aarelange trofaste
Kærlighed. Og hun skal ikke svigte, —
nej, hun skal aldrig svigte, ihvor slet
hun end er! — Aa, Du dejlige Unge,
læg Armene om min Hals og kys mig!
Saadan, ja, tak! tak! Du er min egen
kære Dreng, og jeg vil lære dig at ligne
Fa'er. I skal allesammen ligne ham, alle-
sammen elske ham og aldrig glemme hans
Ansigt.” — Hun var under alt dette naat
helt hen til Vinduet og stod nu der i det
klare, skarpe Sollys, som ofte bryder frem
imellem Tordenskyer. Drengen holdt hun
tæt op til sig med hans smaa Årme slynget
fast om sin Hals, og fra Syrenerne, hun
endnu holdt i Haanden, saa hun op i hans

nb rseiitinr nn 7 rf 0 1 arena rn in iar nen p tin
BER TI TET REE

HJEMMETS NOVELLER

runde Barneansigt 'med taaretunge Løfter
i sit Blik, Løfter, ikke af dem, der gives i
det ene bevægede Øjeblik for atter at
glemmes i det næste, men af dem, der
gælder for hele Livet, og hvori Grundtonen
ikke er Lys, men dyb, dyb Alvor.

Nede fra Haven var der andre Barne-
stemmer, som kaldte paa hende, !støjende,
kaade Stemmer, som ikke vilde vente paa
Svar, og endnu en Gang grebes hun af
denne knugende Angst for Ansvaret, det
halvt ubevidste Oprør imod at skulle give
sm Kærlighed hen til det, der ikke var
hendes; men en blød Barnemund, der lige-
som givende efter for en pludselig Ind-
skydelse, gav hende Kys paa Kys, afvæb-

nede hende fuldstændig og forjog den sidste
Rest af Kulde fra hendes Bryst. Tapper
og resolut stod hun der og saa sin Gerning
i Øjnene, den hun skulde udføre alene.
Men da Stemmerne atter kaldte derude fra,
satte hun Drengen ned paa Gulvet, kastede
den sidste Blomsterkrans fra sig og skyndte
sig ud, fulgt i Hælene af en lille jublende
Fyr. — Døren ud til Gangen glemte hun at
lukke, saadan et Hastværk fik hun.

Men efter hende paa Gulvet laa de blaa
og hvide Syrener rullet sammen i en Dynge.
De sendte endnu gennem Sprækker. og
Nøglehuller en sidste, bedøvende Duft ind
1 det tavse Værelse ved Siden af, hvorfra
Døden havde stængt al Sommervarmen ude.

NE
LS MåGE

SERGE N

HERMAN BANG

VIGNET AF LOUIS MOE

lagen — slagen.
Og slagen som den, der lumpnest sla-

ges — slaaet af høflige Hænder.

Høflige og kolde, kolde og høflige Hæn-

der — —

Slaaet i sit Syn, slaaet lige i sit An-
sigt..:. j ;

Josef Caiz kastede sin Pels, saa den faldt
mod Gulvtæppet som en avnefyldt Sæk:

— Tænd, raabte han til Tjeneren: " .

— Ja, Mester, svarede Tjeneren, der satte
Violinkassen bort.

— Saa skynd Dem.

— Ja, Mester.

Tjeneren tændte og, midt i sit. Raseri,
betragtede Josef Caiz hans Ansigt, der var
høfligt uvidende — skønt han vidste alt.

— De kan gaa.

— Vel, Mester.

Tjeneren gik.

Slagen — altsaa slagen.

Josef Caiz løftede sine Arme og. man
vidste ikke, om det var til et Slag eller
til en Bøn: ;

Slagen.

Her slaaet. Midt i Paris slaaet. I Tro-
cadéro slaaet. Her slaaet ned.

Slaaet.

Spillet tabt.

Josef Caiz lukkede sine Øjne og hans
Ansigt syntes pludselig saa træt, som var
det hans egen Dødsmaske:

— Ja, vel. Det skulde jo en Gang skeé,
og nu var det sket. Saa var han altsaa
ikke mere den største. En anden — en
anden fandtes der, som var større.

— Hvor længe var man vel til? Ti Aar

— femten Aar af Ry og Lys.... og Kon-
gen er død — Leve Kongen. ….

Josef Caiz aabnede igen sine Øjne:

— Men at blive slaaet her,— og af

Joån de Lonja. ..

— Joån de Lonja, Croaterdrengen, Knæg-
ten fra Agram, Croaten —

Og Josef Caiz hørte atter — og følte som
en Legemssmerte — Trocadéros Bifalds-
knitren, en Geværild, en Hagelstorm —
Jubelstormen op om de Lonja....

Et kogende. Hav af Tusindernes Beta-
gelse; og atter Geværernes Knitren og atter
de totusind Raab, der steg og steg og
skreg: Vivat, vivat de Lonja....

»Vive le roi —

Le roi est mort.

Og da han, Josef Caiz, selv havde spillet
anden Gang, og han havde øst sin hele
Sjæl ud som i Skaaler over Salen og han
kom ud igen — hans 'Sjæl, hans Liv, ti-
tusind Bønner havde siddet i hans Øren
og han havde haabet: at nu var Stormen

SLAGEN

vakt. Sit Navn, sin Kunst, sin Bue havde
han givet for at vække den — blot denne
Gang endnu.

Og saa var Bifaldet kommet — venligt
og enstemmigt, den samme takkende Klad-
sken, Slatten-sammen, Tjatten fra tusind
Hænder; Hænder uden Nerver, Hænder
uden Glød, Hænder uden en Sjæl, han
havde ramt og betvunget.

Aa, hvor tit havde han ikke, træt og
uden at glædes, hørt Jublen kalde paa sig
og han havde kun raabt paa sin Tjener:

— Kom, vi skal hjem.

Og han var kørt bort, mens de derinde
skreg endnu, og endnu i Vognen havde
han hørt deres Larm og ikke skænket dem
Fligen af en Tanke.

— Kør hastigt, raabte han blot til Kusken.

Hvad var vel deres. Jubel, de Folks,
andet end deres Pligt. Og han takkede
dem ikke, fordi de fyldte den.

Og om Morgenen efter Koncerterne —
Koncerterne gennem tyve Aar — naar
hans Impresario sad begravet i alle de
Aviser, som han selv aldrig læste, spurgte
han kort og uden at vækkes af Rejsernes
evige Sløvhed, hvor kun de evindelige
Regnestykker om Indtægterne holdt hans
Hjerne vaagen:

— Hvad skriver de Mennesker?

Impresario saa knap op fra sin Avis:

— Hvad de skal, sagde han.

Og Josef Caiz spurgte ikke mere og
skænkede ikke de Herrer af Pressen en
Tanke....

Han havde hørt nok om sit ,Genif
af Skribler-Banden, som fyldte Spalter.
En Verden over havde han smilet ad
deres Interviews, som Impresarien læste
højt i Kupéerne, og hvori de Herrer af
Pressen besang hans høflige Godhed —
Ligegyldighedens nemmeste Dagligdragt —
som Fordringsløshed og Hjerte....

»Fordringsløs" — ja, fordi de andre gav
ham alt — — beskeden, ja, saa beskeden
som, den, hvem det aldrig falder ind at
gaa først 1 Processionen, fordi han ved,

han er den eneste i hele Processionen
— — den Procession.
Den eneste — til nu....

BEREDTE FORET 3

ja « Las

HJEMMETS NOVELLER

Nu, hvor Joån de Lonja ,

Han havde aldrig sammenlignet sig selv
med nogen anden. Derfor havde han heller
aldrig været skinsyg.

Aldrig.

Og hans Venner havde kaldet det Karak-
terstorhed, som kun bundede i, at han
aldrig havde regnet nogen for sin Lige.
Det var dog aldrig faldet ham ind...

Ingen havde han regnet før — Joån
de Lonja.

For han havde vidst det fra den første
Dag, hvor han hørte den Dreng, Bondedreng
fra Agram — — det var i det tyske Teater
i Prag, han huskede det — fra det første
Buestrøg havde han vidst: den Dreng kan
mere end du...

Og nu — nu vidste alle det. Fra i Dag
vilde alle vide det.

Intet vilde det nytte. Om han anspændte
sig mere og endnu mere, det vilde ikke
nytte. Intet vilde nytte.

IT tredive Aar havde han opøvet disse
Fingre, i tredive Aar stridt og slidt og
kæmpet med Buen — — til han kunde alt.

Og saa kom en Dag Croaterdrengen,
Agramsdrengen og — kunde mer. Hvor-
for? Fordi han var født til ,mere".

Født til, hvad han havde villet lære.

Slagen — slagen.

Josef Caiz førte Hænderne hen over sin
Pande og atter faldt de slapt ned og
atter maalte han Gulvet.

Nu var det altsaa sket:

Der var én over ham.

»Kongen leve"....

I Bladene vilde de raabe det og i Kon-
certbureauerne vilde de hvidske det, og Im-
presarierne vilde blive valne i deres Haand-
tryk og Politiet vilde faa Fred og behø-
vede ikke at holde Orden mer, naar hans
Billetsalg aabnedes . .

Kongen — død.

. Josef Caiz tændte pludselig alle Stuens
Lamper, alle de elektriske Blus og stirrende
ind i den sidste Lampe, blev han staaende:

Men til hvad havde han saa skænket
sit Liv?

Le succés.

Ordet, der borede sig gennem alle Sprog

hen over Jorden og tog Millionernes Liv
og mættede ingen — le succés.

Josef Caiz foer sammen.

Det var Døren, der gik.

— Hvad vil De? raabte han til Tjeneren.

— Bringe Mesteren Posten.

— Tak.

Læg den der.

Tjeneren gjorde det.

— Der er en Mængde Telegrammer,
sagde han.

Josef Caiz satte sig.

— Læs dem højt, sagde han.

Tjeneren begyndte at aabne Telegram-
merne og Brevene og læste dem ensformigt
og uden Udtryk.

Josef Caiz hørte intet,
naaede ind til hans Tanke.

Og hvad nu? hvad nu? Hvorhen gaa?
hvor gaa hen? Blive ved; leve som ,den
anden" i Verden; leve med ,,Kongen" over
sig; leve med sammensunkne Knæ — —
spille i Magdeburg og ved en Hofkoncert i
Sofia — —

Tjeneren blev ved at læse:

— En Tykkelig Jul ønskes Dem, beun-
drede Mester .

Josef Caiz løftede pludselig Hovedet.
Ordet ,Jul" havde truffet hans Øren:

— Ja, det var jo Jul — Juleaften... .
Og hvad vedkom det ham? Han havde
henslidt den, Juleaften, saa mange Steder.
Hvor? huskede han det mer? En Gang
havde han været i Melbourne. En anden
Gang midt paa Oceanet. Det var blevet
Storm, en Orkan og der blev Panik. Et
Aar havde han siddet paa en Muldyrryg
Juleaften . :

renee Fede Telegrammer endnu
og blev ved at læse:

— En lykkelig Fest ønskes Dem...

Josef Caiz huskede den Juleaften:

— Det var i Kolumbia. Han var påa
Vejen til Bogotå... og han maatte ride
tre Timer paa sit INR, Men Turen var
smuk, Himlen saa skøn som var Guldbiller
fæstede paa et Eløjelsklæde. De dejlige
Stjerner .

— Han havde allerede elsket dem som
Barn .... Paa de stille Høstaftener stod

og intet Ord

96

hans Moder derhjemme paa Kalfaret og
viste ham alle Stjernernes Billeder . .
Hvor der var tyst i den store Have og
snedækt var dens Jord. Nu var det længe
siden han havde været derhjemme i Bergen.
Han havde været ude at dække Norges
Navn med Hæder....

Josef Caiz følte paany som en Brænden
i sit Bryst:

— »Dække Norges Navn med Hæder",..
Nu var. den forbi, Hæderen, ude var det
med Æren og det var Agrams Tur. Og
hvad havde han gavnet ,Norge"? Hvad?
En Spillemand mellem hundrede .... et
Navn. Et Navn, som Mængden gav og
tog, et Navn, der bastede og bandt. Aa,
at være ukendt og faa Fred — hvor tit
havde han ikke ønsket det. Fred....

Tjeneren aabnede endnu et Telegram:

— Som altid er mine Tanker hos dig i
Aften. Din gamle Moder.

Josef Caiz drejede sit. Hoved:

— Hvad er det? sagde han: Giv mig
Telegrammet.

— Ja, Mester.

Tjeneren rakte ham

det og Josef Caiz tog
det:

— Som altid er mine
Tanker hos dig i Aften.
Dim gamle Moder.

— Fra hans Moder.
Hvor lang Tid det var
siden han havde svaret
hende. I et helt Aar
havde hanvistikke svaret

SLAGEN

paa hendes Breve. Men hun fulgte altid, hvor
han var.... Hans Moder, hans Mo'er...
Hvor gammel var hun nu egenlig! Hun
maatte være gammel... Ja, tre og halv-
fjerds var hun. Saa gammel og hun vilde
maaske snart dø....

Smerten fortrak Josef Caiz Ansigt:

— Dø... og ikke have set ham.

Tjeneren tav:

— Der er ikke mere, sagde han saa.

Josef Caiz rørte sig ikke:

— Hun vilde dø og han var langt
borte....

Josef Caiz løftede Ansigtet:

— De kan gaa, sagde han.

Tjeneren gik.

Josef Caiz rejste sig og gik hen over
Gulvet. Lænet ind mod Væggen, under

alle de elektriske Lamper, græd han, hul-
kede han som en fortvivlet, som en Gal:

— Hjem — hjem.

— Nej, nej, heller ikke det kunde han.
Det var for silde.

— Livet havde taget ham ...
ham ikke....

og slap

— Videre altsaa. Sla-
gen og dog videre....
videre til Hofkoncerten
i Sofia. Videre til Buen
faldt af hans Haand.
Videre. Som den næst-
bedste videre...

Josef Caiz vendte sig.
Hans stive Ansigt stir-
rede ind i de elektriske
Lamper. ;

SDN)
JON

ig
|

MI | |

' i: |

|

NA
i
N

HH
HNNN

||

||

”
Si

MRESTENS HANDLER

EN HIMMERLANDHISTORIE

AF

NO FFANNES V-JENSEN

TEGNINGER AF Rs. CHRISTIANSEN

et kunde ikke undgaaes, at man nu og
D) da, naar Lejlighed gaves, havde en
Skarnsstregfor med Folkene paa Bak-
gaarden; den Nytaarsaften er endnu i Minde,
a& de Keldby Karle klistrede Ruderne over
med Papir oppe paa Gaarden, saa at Bakfol-
kene sov i halvtredje Døgn, i den Tro at
det stadig var Nat; det var en Historie der
var for god at glemme. Men ogsaa siden
gik der Bakfolkene mangen en Tort over,
saasom da Kresten, den ældste Søn, skulde
købe Hest og gik saa rent vildt i det...
han var endda Mand paa Gaarden den Gang.
Den gamle Bakmand havde taget sin Af-
tægt i passelig Tid, for at Ungdommen
kunde komme til, og Kresten stod nu for
Styret. Han var slet ikke helt ung mere,
Kresten, nær de Tredive, og foretagsom
havde han aldrig været; men da han fik
Gaarden, kom der ligesom en Feber over
ham efter at være med og i alle Ting bære
sig ad som andre unge Gaardmænd. Ikke

98

alt vilde lykkes for ham, desværre. nej, han
havde flere Uheld, blev stødt tilbage paa
mange Punkter, men indtil videre var det
da"kun i det Smaa, haabede han selv. De
store Ting vovede han sig ikke til at for-
søge paa. Han var endnu ikke gift, og det
var det allerstørste Spørgsmaal for ham;
i alt hvad han gjorde laa der for ham selv
en Prøve, der skulde afgøre, om han nogen-
sinde blev den dragende og farefulde Op-
gave: voksen, det er at finde sig en Kone.
Kresten var en Tvivler. Han havde altid
været det, og Livet havde givet hans Ret
til at tvivle Næring. Som nu den bitre og
grædende Tid, da han var Soldat i Aalborg
og blev kasseret for Undselighed . .. det
vilde altid græmme ham, det havde givet
ham et haardt Stød i Troen paa sig selv.
Og saadan flere Ting; Kresten var saa
stærk at han kunde bære en Stud, men
Tiltro til sig sig selv savnede han. Og han
vidste det godt.

140 sl 28. pest SKER nelgneg

Kresten greb da enhver Lejlighed til at
skaffe sig Oprejsning, var ideligt i Aande,
ikke for at udmærke sig ved nogen Bedrift
men kun for at naa op i Højde med andre
Folk, for at tilegne sig Hverdagslivets
almindeligste Færdigheder. Først naar noget
lykkedes for ham, som han selv var til-
freds med, men som aldeles ikke behøvede
at stikke af, ansaa han sig for moden til
at gaa ud og bejle. Noget af det første
han beflittede sig paa, da han var bleven
Mand paa Gaarden, var at optræde kyndigt
i Handel. Det var saare vigtigt. Det var
svært; men andre Folk var gode til at
handle, saa det maatte tilegnes.

Derfor begyndte Kresten saa stille at

KRESTENS HANDLER

havde lært. Hans Ærgerrighed var, saadan
af sig selv at vise sine Evner, ligesom med-
født, naturligt, som alle andre Karle i hans
Alder. Og det var ingenlunde saa lille et
Maal at sætte sig, som mange vil tro.

Hvad andre Bønderfolk roligt skred til,
maatte Kresten springe i. Det var i en Årt
Desperation han endelig vovede det og købte
en Hest paa Hvalpsunds Marked. Han kom
helt ligefremt fra det; men Ingen vidste
hvad det kostede ham at lade som Ingen-
ting. Købt fik han den.

Det var en god fire Aars Hest, et Eks-
emplar af den Slags, der tiltaler Øjet, gør
Besidderen Ære og samtidigt en Hest, der
kunde bestille noget. Det var andet Kram,

øges oo ——

Kresten køber Hesten

vanke paa Markeder og andre Steder, hvor
Folk og Kreaturer samledes. Han købte
eller solgte ikke i den første Tid, sørgede
blot for at staa hos, naar andre handlede,
for. at lytte sig til hvad der var af Betyd-
ning. Åt spørge sig for, lære af dem der
var klogere end han, det var Kresten sky
for, han turde jo ikke blotte sin Usikker-
hed, følte maaske desuden, at det ikke vilde
tilfredsstille ham selv at kunne noget, han

end det, der plejede at sagle i Krybberne
hjemme paa Bakgaarden; Kresten vilde være
med Tiden. Forsaavidt havde han Held med

” sig, som han til Trods for sin egen Vantro

virkelig fik Handelen i Stand. Han havde
været forsigtig nok til at købe Hesten af en
Mand, der ikke var fra Egnen, og som alt-
saa ikke kunde falde paa at betvivle Ægt-
heden af hvad Kresten ytrede om Heste i
Almindelighed. Det gik godt; Kresten vidste

HJEMMETS NOVELLER

i Grunden fuldkommen god Besked, men
han var som sagt ikke vant til at lide paa,
at det var rigtigt. Det stod for ham som
en Drømmetilstand, at han havde ført det
hele igennem, at det var ham, der med
kold Kendermine havde spurgt Manden,
hvad Hesten skulde koste, at det var ham,
der havde staaet med Piben dybt i Mund-
vigen, skødesløst agtpaagivende, men som
den der ikke lod sig skuffe af noget i Ver-
den, mens Hestens Ejer travede den op og
ned for hans Øjne, at det var ham, der
havde udbetalt de ustyrtelig mange Penge
med egen Haand og drukken Lidkøb som
en anden myndig Gaardmand og forfaren
Pranger. Var nogen af hans Kendinge kom-
men til, vilde det hele have været ham
umuligt.

Men nu var det en Virkelighed, det var
en lyksalig Sandhed, at han her gik ved
Vejkanten hjemefter med en af de skønneste
Heste efter sig ved Tøjret, der havde været
at se paa hele Markedet! Han kiggede sig
hvert Øjeblik tilbage efter den, lykkelig i
Brystet over det gæve Dyr. Den saa godt
nok fremmed ud, men var det sært, da den
var ny, og Kresten ikkeYkendte den? Det
havde ingen Nød; Kresten vidste, at han
ikke var bleven .narret med Hesten, den
havde ingen af de Fejler, han kendte til,
den var reel, en mageløs god Hest. Han
saa den i Åanden sammen med Magen til
den, som nok skulde blive købt, saa dem

gaa blanke og ædle ved hinandens Side for-

en ny flunkende Fjedervogn, som sandelig
ikke skulde forblive ukøbt heller. Det skulde
komme altsammen, saadan lidt og lidt, uden
Opsigt; Folk i Byen skulde ikke mærke
det, det skulde saadan være der, hændelses-
vis, som om den ny Bakmand altid, fra

Fødslen af, havde været med Tiden og na-

turligvis vidste at stille sig i alle Dele som
andre Folk i Keldby og Omegn. Næst efter

ikke at være som Folk er flest, var der-

ingenting Kresten frygtede dybere end at
blive grebet i at gøre en Forandring med
sig selv og Gaarden; det var vel nok samme
Angst, der laa til Grund, nemlig Angsten
for, hvordan han saa teede sig, at faa Folks
Øjne paa sig. Der var noget deri, der gjaldt

Livet. Der gaves jo ingen anden Verden for
Kresten end den snævre, han nu en Gang
levede i.

Men nu var han saa glad. Begyndelsen
var gjort. Her gik han med den ny Hest,
det var overstaaet, og mens Kresten trak
afsted, havde han kun een Omsorg, nemlig
at lade saa ligegyldig som mulig, naar nogen
af hans Kendinge kom forbi. Flere Be-
fordringer passerede ham paa Hjemvejen
med kendt Folk, der havde været til Mar-
ked, og til dem alle viste Kresten sit aller-
mest udslukte Ansigt, hvilket i Sandhed var
svært at læse i, medens Tanken gik hedt
i hans Indre, om de nu ogsaa tilfulde saa
og beundrede den stadse Hest, han trak
med. Mange kørte forbi og baade saa og
beundrede men uden egentlig at studse,
uden at maale Kristen, og det var jo det
fme ved det. Havde de bidt Mærke i ham,
raabt noget, let eller i det hele taget holdt
sig op over ham, saa havde det hele jo
været ødelagt. Naar man ved, at Bønder
har det saadan, og ikke uden Grund, maa
man ikke undre sig over at træffe saa for-
underligt mutte og mimoseagtige Bønder
med syv Hængelaase for Munden, som man
gør. De vogter sandelig paa hinanden, om
kke andre vogter paa dem.

For Kresten gik Dagen imidlertid stolt.
Hele den Rejse med Hesten ad Landevejen
hjem var som at liste sig forbi Fjendens
Lejr i største Fare for at blive opdaget.
Snart var han i Behold. Han øjnede alle-
rede Keldby Kirketaarn og Bakgaarden
tilvenstre derfor i det Fjærne. . .

Då indhentede Anders Mikkelsen ham i
sin Stadsvogn med Knapstrupperne for, og
han holdt — Kresten beredte sig paa-at
dø — Anders Mikkelsen holdt Knapstrup-
perne an og raabte ned:

Du har købt en Hest, Kresten?

Kresten var høfligt standset men svarede
ikke, groede blot helt og holdent til i An-
sigtet. Se noget udenpaa ham skulde i alt
Fald Ingen.

Jeg kender godt den Hest, raabte Anders
Mikkelsen og hikkede i en sorgløs Stem-
ning. Han havde nydt nogle smaa Kopper
Te paa Markedet; der var en lille rød

100

Jå
SS

DJ

RXCHR-

Funke i hvert af hans Øjne, og Mundvigene
sad fulde af tusind Løjer. — Jeg har set
den Hest før.

Og Anders xævnede Manden, af hvem

Kresten havde købt Hesten; det var uimod-
sigeligt, Anders fo'r ikke med Snak.
…… Det er en køn Hest at se til, sagde An-
ders Mikkelsen videre, mens han sagte lod
Piskesnoren svinge frem og tilbage i Luften."
Saa rykkede han til sig i Tømmen, og idet
Knapstrupperne gik frem, bøjede han sig
sidelængs i Agestolen og raabte ned:

Men jeg kan da sige dig, at den har
Feldspat!

Der stod Kresten og saa efter Anders
Mikkelsen, der kørte videre som en Sejr-
herre paa Landevejen. Sødeste Gud! Feld-
spat! Hvad i Alverden var nu det for en
Fejl? Den havde Kresten aldrig hørt Tale
om før. Saa var Hesten altsaa alligevel
ikke ren paa Benene, og hele Spillet var
tabt! Ikke alene vilde Folk snakke om det,
for Anders Mikkelsen tjente jo ikke noget
ved at tie; men hvad værre var, Kresten

101

— Men jeg kan da sige dig,Tat den har”Feldspatly"

KRESTENS HANDLER

SUNDE
nl!

Y Z FEE
MI 779 >
17-G.

I

le

saa ”igen sig selv som den han var, sine
elendige Grænser. Han var for tungnem,
han var ikke sig selv værd. Dagen havde
tabt sin Glans. Han saa sig ikke om efter
Hesten mere, den havde ingen Værdi, det
var haabløst det hele.

De første Dage efter at Kresten var kom-
men hjem med den nye Hest, gik han
stjaalent -ud i Stalden til den og halede
det ene Ben op efter det andet ved Kode-
dusken, undersøgte og følte og gled med
Fingrene allevegne, men det var ham umu-
ligt at opdage ringeste Uting paa de Fød-
der. Hesten var i hans Øjne sund, og
saa meget mere nedslaaende var det, at
han ikke kunde finde Fejlen. Kresten
rystede paa Hovedet ad sig selv, saa frem
for sig i Ensomhed med fortvivlede Øjne:
Det var sørgeligt.

Ikke en Gang Faderens Mening om He-
sten kunde stille Kresten tilfreds, da ikke
Selvsyn kunde def, og den gamle Bakmand
havde dog haft god Forstand paa Heste i
sin Tid. Den Gamle fandt Hesten vel købt.

ære
RA

ne BØRS MEE TSAR MESSER —

FOT z 7

HJEMMETS NOVELLER

Ikke at han syntes om den, for han havde
jo nu alle sine Dage haft Smag for smaa og
sure Helmisser med Haar paa Ørene og
Hove som Spyttebakker; men det Mishag
lod han ikke komme til Orde, da han var
Aftægtsmand og ikke vilde miste de Dramme,
Sønnen ellers kunde falde paa at skyve over
Bordpladen til ham. Han bifaldt Købet,
hvad Hestens Værdi angaar. Desværre
kunde det altsaa ikke trøste Kresten, som
blev mere og mere tungsindig.

Omsider tog saa Kresten en Beslutning.
Han drog i dybeste Hemmelighed fire Mil
afsted til et Marked i et helt fremmed Her-
red og solgte dér Hesten. Han tabte ikke
lidt paa den, stod jo og kludrede i det og
kunde ikke garantere for den, men sælges
skulde den. Kresten kom saa ene hjem,

og nu var Stillingen i alt Fald som før den
første Handel, ikke løftende for Krestens
Selvfølelse men dog ligesom lidt klarere.
Nu

Nu kunde der dog begyndes forfra.
var man saa meget klo-
gere.

Nogle Dage efter træf-
fer Kresten Anders Mik-
kelsen'og blinker straks
fifigt til ham, inderlig
fortroligt, hvilket klædte
ham højst besynderligt:

Jeg fik da Hesten
solgt. ...

Anders Mikkelsen tie
; uforstaaende. »ATrr

Jeg prakkede den paa
en Mand nede fra Hobro-
kanten, fo'r Kresten fort.
Ja, jeg gjorde. Han fk
den med Feldspat og
det hele... ra, ra, ra...

NLDSS

Og Kresten slog sig paa Laaret og skvad-
derlo. Kanske lod der sig sejre her. Nu
havde han dog vel baaret sig ad som en
Mand. Kunde man nu ikke kendes ved
ham ... men hvad var det, Anders Mik-
kelsen lo ikke med!

Har du ikke selv Feldspat? brød Anders
ud. Han var ædru nu og blev ærgerlig paa
Krestens Vegne. Nu er du da vel ikke
gaaet hen og har solgt den gode Hest?

Kresten tav, stod uden Vejr i sig, hans
Øjne blev saa smaa.

Du troede da ikke de Løjer? spurgte An-
ders Mikkelsen og lo men blev skæv i An-
sigtet derved, fordi det gjorde ham ondt
for Kresten. Det troede du da ikke?

Kresten gav en Lyd fra sig, han var i
Pine men kunde ingenting sige.

Dit Tordenhoved, sagde Anders og rystede
deltagende paa sit Hoved. Gaar hen og
sælger Hesten sund og frisk! Ja jeg sagde,
den havde Feldspat, men det var Løjer.
Feldspat er noget af det,
Kampesten er af. Og det

tror du paa... tss, tss,
tss::. -
Anders Mikkelsen vend-

te sig fra ham i Sorg.

Kresten gik lige hjem.
Han kom hjem og satte
sig ind i Stuen, ikke for
Bordenden men paa en
Stol nær Kakkelovnen.
Han var saa tom i Ån-
sigtet, snuste stille op i
Næsen, han ligesom lagde
Hænderne fra sig paa
Knæene....

Og saadan sidder han
endnu.

ss, sr >
ESS TE mt - FS
== = V
mm FSR
& 3
DSN =

102

ZZ SSSS…

DRS
WLG

BOGORME

D:=von der LYTTE ZERNTECEH OW

ILLUSTRERET AF ALFRED SCHMIDT

ER var stille og højtideligt som altid oppe
paa Læsesalen. De, der kom og gik,
gjorde det dæmpet, næsten lydløst, lg-

rene lukkedes stilfærdigt, og ellers hørtes

ikke andre Lyde end naar Bladene i en Bog
vendtes, naar en Pen skraltende løb over et
Kollegiehæfles Side eller naar en af de mange
Gamlinge ved Bordene høstede og harkede.
Ind fra ae høje Vinduer trængte et stærkt graa-
ligt Lys, der ikke virkede flatterende paa de
Ansigter, det traf.

Næst det midlerste Vindu sad en rødtoppet
Student med Fregner op til Issen og læste,
mens han ihærdigt bed næsten usynlige Negle

aa sine bløde, ledeløse Fingre, ved hans Side
kon en gammel tyk Emerilus, der laa halvt
tilbage i Stolen og holdt Bogen en god Ålen
ud [ra sig, af og til rettede han med den ene
Haand paa Brillerne, løb sig med Pegefingeren
rundt et hvide, svære Halsbind med Sløjfen
oppe under det ene Øre og rømmede sig høj-
lydt og dominerende. For hver Gang fik han
et lynende Blik fra sin Genbo, en iller, nervøs
sortladen Magister, der snart sad med Albuerne
paa Bordet, snart løb sig med alle fem udspilede
Fingre gennem Haaret, snart sad oprejst, snart
laa tilbage, men hver Gang rykkede til som et
anskudt Dyr, naar den stærke gejstlige Rømmen
lød.
Nede ved Bordenden lyste .et rødt Bluseliv
op mellem .de graameleréde og grønligsorte
Skikkelser. Bærerinden var en ung kvindelig
Studerende, der passede sig selv og sine Bøger
uden at se til højre eller venstre. Alligevel
virkede det røde synligt disltraherende paa en
ung Mediciner, der uafladelig skoltede over til
det, snoede sit spæde Overskæg. trak ud i den
rene Mansjet, skød den syrepletlede tilbage
og i det Hele søgte at gøre sin ungdommelige
Person saa tiltrækkende som mulig. Dog, da
det ikke lykkedes, vendte han ærgerlig Ryggen
halvt til, smækkede det ene Ben over det an-

det, tog for Alvor fat paa sin Bog og læste.

Allernederst foran en mægtig Bogystabel sad
forhenværende Toldkontrollør Haman. Der sad
han hver Dag fra elleve til tre og læste, stude-
rede og noterede med usvækket Ihærdighed og
Interesse.

Der strømmede ingen nervøs Uro fra hans
solide, firkantede Skikkelse, tværtimod skinnede
et inderligt Velvære frem fra hans blanke Skalle-
hoved ned til de tyksaalede Støvler, der tyde-
lig sagde, at som han sad der, sad han paa sin
retle Plads.

Det gjorde han. ogsaa.

Saalænge han kunde huske, havde han elsket
Bøger og hvad der hørte dem til. Den Lugt,
der strømmede ud fra gamle Bøger, var som
Røgelse og Myrrha i hans Næse, de gulnede
Sider i en tyk Foliant var som de allerbedste
Skilderier, og det at tage en ny Bog i sin Haand,
gav ham samme Fornemmelser, som en elsket
Kvindes Haand giver Kæresten.

Paa Lykkens Top stod i hans Øjne de mis-
undelsesværdige BIDNO NERE Det at kunne
leve i Bøger, omgiven af Boghylder og stadig
tumle med Bøger, var dog Livets højeste. Saa
lykkelig havde han ikke-været. Ikke engang
den sluderende Vej havde han kunnet gaa, trods
al hans Lyst. I hans Hjem var der fire ældre
Søstre, der skulde forsørges, Raaden var ikke
stor, der maatte knibes og spares paa hver
Skilling, og saa snart han blot adds blev han
anbragt i Toldfaget med en lille maanedlig Løn,
og der var han bleven siddende, til han kunde
gaa af med Pension. Først da begyndte han
at leve.

Det første han gjorde, var at flytie fra den
lille By, hvor der ikke fandtes andre Bøger
end i Jomfru Kristoffersens . Lejebibliotek, til
Hovedstaden, hvor de store Bogsamlinger stod
aabne for alle og enhver. Lykken var endelig
med ham, de to ugifte Søstre, der var fulgt
med ham fra Forældrehjemmet, var døde, lige

103

BREWER TRÆT DELE V

HJEMMETS NOVELLER

efter hinanden, netop som han tog sin Afsked,
nu var han omsider bleven sin egen Herre og
kunde gøre og lade som han vilde og leve
ganske for sin Kæphest.

I Skindergade lejede han sig ind i to Væ-
relser hos en Enkefrue, og saa snart han var
kommen i Orden, begyndte han sit ,Arbejde".

Der var en Fest over Tilværelsen, som han
aldrig havde drømt om, den første Dag han

traadte over Dørtærskelen ind i den store,,

stille Læsesal. Aldrig havde han følt sig gre-
bet saa dybt. Ikke, da han som en lavsltammet
Konfirmand stod paa Kirkegulvet i Spidskjole
og hvidt, ikke engang da han blev fejret
som Jubilar i Toldvæsenet af Kolleger i ,Har-
monien"%, dette var noget for sig selv. Det var
Kronen paa hans Livs Drøm!

Det var svært i Begyndelsen at indskrænke
Valget af Bøgerne. Rigdommen var saa over-
vældende og hans Appelit saa glubende, at han
knap vidste, hvad han skulde forlange. Det
var en Fryd blot at sidde og se paa de sobre,
solide Læderrygge, der stabledes op foran ham,
og saa at vide, at de kun ventede paa, at han,
skulde tage dem i Haanden for at lukke sig op
for ham og meddele lam deres forskelligartede
mangesidige Indhold.

Han gik ikke efter nogen bestemt Plan, læste
ikke efter anden Metode end den, der faldt
ham ind. Stødte han under Læsningen paa en
ukendt Forfaiters Navn og Værker, forlangte
han dem straks, paa den Maade aftog aldrig
Bunken foran ham. :

Livsprincippet er Udvikling og Afvikling,
havde han læst et Sted, men for hans Ved-
kommende syntes det rigtignok at være vendt
paa Hovedet. Først nu mod Slutningen af sit
Liv var hans Udvikling begyndt, hele den lange
Fortid forekom ham som en uendelig lang Af-
vikling, men var Udviklingens Muligheder kom-
men sent, saa skulde de ogsaa benyttes til
Gavns, og han kastede sig paa Hovedet ind i
alle de Videnskaber, der saa længe havde staaet
for ham som forjæltende Mysterier, skrevet
med Guldbogstaver paa røde og brune Læder-

e.

Nu aabnedes Porten for ham, og han drog
ind, ør i Hovedet af Beundring, strejfede
fra Verdenshistoriens Slagmarker ind paa Filo-
sofiens mere dunkle Stier, banede sig Vej gen-
nem Hærskarer af biologiske og palæontologi-
ske Skrifter, tumlede med uendelige Talstørrel-
ser og snublede over Ligninger og pytagoræiske
Læresætninger — svedte af Iver og var lykkelig.

Selv om man ikke forstaar alt, hvad der
staar skrevet, saa hænger der immer noget
ved — var en Trøst, han stadig holdt sig selv
for Øje, blev Ordene ham for gaadefulde.

Dag ud og Dag ind sad han paa sin Plads i
den store højloftede Sal og begyndte efter-
haanden at faa Ejendomsfornemmelse til Stedet.
Ikke alene at han nu kendte de Assisterende
og de ham, men han studerede nøje hvem der
kom og gik, og overfor de ganske unge Bi-
bliothekaraspiranter var han stræng. Han kunde
ryste paa Hovedet og sige indvendig til sig selv,
højt taler man jo ikke paa Læsesalen, at den
eller den unge Mand aldrig vilde drive det til
noget i sit ærefulde Fag.

Det er paa Maaden at tage en Bog, man skal
kende Fagmanden. Den rette Bibliophil har et
ganske eget Greb paa Bøger. Han tager blidt
og bestemt men aldrig skødesløst om en Bog,
han brækker den aldrig i Ryggen, blader den
endnu mindre hastigt og ligegyldigt igennem,

retter ud hvert Æselsøre, uvorne Mennesker
har anbragt i den, og lægger den omhyggeligt
fra sig igen. Har han saa dertil brede Hænder
med endnu bredere Fingerender, saa hører han
til de Udvalgte, der naar højst paa Sligen.

Og Haman saa paa sine egne brede, flade,
gullighvide Fingre og sukkede.

Hvor faa Mennesker kommer paa den rette
Hylde i Verden!

De besøgende inddelte han i Klasser. .Til
Overklassen hørte de faa, .der som han selv
kom daglig og havde deres bestemte Plads, til
Underklassen dem, der kun kom for en kortere
Tid og saa forsvandt, for atter at dukke op, det
var mest de unge Studerende, der kom for
store, omfangsrige Værkers Skyld, der ikke var
for magre Punge. Efter dem kom Vagabonderne
og tilsidst Fruentimmerne. En Vagabond var
den, der kun kom for en Dag og bladede Avis-
bunkerne eller et Billedværk igennem og saa
gik ud med Bram og Brask og ovenikøbet kunde
smække med Døren. Hvad i lerrens Navn
havde de Mennesker deroppe at gøre? Forbydes
Stedet skulde de, for ikke at iale om Fruen-
timmerne, der allid bragte Forstyrrelse med ind.

Individer, der havde Sans for Hatte med
røde og gule Tøjblomster, Flitter og Guldstads
kunde dog umulig forene det med en alvorlig
Interesse for Bøger og hvad dertil hørte, det
ene udelukkede aldeles det andet, og alligevel
saa kom de der hen og sad, ganske som om de
hørte hjemme der!

Nu maatte han, for at være ærlig, indrømme,
at den Slags stærkt brogede Hatte sjældent eller
aldrig kom tilsyne paa Læsesalen; de smaa
bare Straahatte eller beskedne Filthatte, der
sad bøjet over Bøgerne, kunde for saa vidt ikke
fornærme nogen, men alene det, at de var der,
ærgrede Tolderen ind i Sjælen.

Ikke at han var Kvindehader, tværtimod, han
var netop en Beundrer af det andet Køn, han
undte dem alt godt, Kvindeemancipationen
maatte for ham ovenikøbet trives og sælte de
fagreste Frugter, naar blot: de ikke bredte sig
paa Omraader, hvor de ikke hørte hjemme.

Og hvorfor skulde det andet Køn altid have
noget forud for andre Kristenmennesker? Hvor-
for kunde de ikke, naar de endelig vilde kile
sig ind overalt, idetmindste lade Hattene og
Overtøjet blive udenfor i Garderoben, den var
der til det samme? Hvorfor masede de sig ba2;
hvorfor blev de ikke der, hvor de hørte til? —
Ingen kunde dog nægte at det røde Bluseliv
derovre virkede forstyrrende ind i Helheden og
havde gjort sin Virkning paa den stakkels Me-
diciner, der sikkert ikke havde faaet meget ud
af sin Læsning, denne Gang, Nej, alting til sit
Sted og paa sin Plads! SE 2

Man var naaet hen i den mørke Tid. Uden
for var der graat jævnt hen den hele Dag og
det kneb med at se Bogstaverne, de høje Vin-
duer tiltrods. Tolderen læste som en rasende.
Han havde foresat sig at komme igennem den
resterende Bogsamling foran ham, inden den
kedsommelige Juleferie begyndte.

Det var Aarets værste Tid, man nu gik i
Møde. De Ferier var utaalelige, men undgaaes
kunde de jo nu engang ikke, I Sommertiden
kunde det til Nød gaa an, der var jo saa at
sige Slappelse paa alle Kanter og sad man og
læste, greb pludselige Fantasier om isafkølede
Bajere forstyrrende ind 1 Læsningen; men nu i
de korte, mørke Dage, hvor der var koldt og
raat uden for, hvor Byen var grim og' Gaderne

104

er AN

et”Ælte, nu var”der ved Gud ingen'Rimelighed
for at lukke Folk ude!

Hvert Aar paa samme Tid følte Haman det
samme Ubehag og var gnaven og først naar den
utaalelige Ferie var inde blev han sig selv
igen. .

Han tog omsider Blikket fra Bluselivet, pud-
sede Brillerne, satte sig til relle og aikkede
ned i Marcus Aurelius”? tankevæglige Fynd-
sprog.

Paragraf 3 — Se altid tilbunds i Tingene og
lad aldrig hver enkelts Ejendommelighed eller
virkelige Værdi undgaa dit Blik.

— Irriteres du af noget udefra saa brug din
Forstand og Jad ikke din Misfornøjelse gaa vi-
dere end højst nødvendigt. Jo hurligere dit
Sind kommer i Ligevægt, jo lettere Herre bli-
ver du over det næste Gang. —

BOGORME

end ens Nabo vil! — Det var sandt nok — Fred
fik han saamænd heller ikke, naar han skulde
sidde klistret op ad det lille, gamle Fruen-
timmer.

Han kunde ikke dy sig for at skele over
Brillerne hen paa hende. Der tog hun en Bog
op af Bunken. Tog den forsigtig i sin store,
hvide venstre Haand og aabnede den med An-
dagt. Hun bladede et Par Sider frem, lagde
den saa ned paa Bordet, bredte den med begge
Hænder ud til begge Sider, brækkede den ikke
brutalt i Ryggen og gled tilsidst næsten kær-
tegnende over Bladene med Haandfladerne. Saa
tog hun et Brillefuteral op, aandede paa Glas-
sene, salte Brillerne paa Næsen, gjorde et mand-
folkeagtigt Kast med Hovedet, som om hun var
vant til at gaa med kort Haar og dukkede ufor-
tøvet ned i sin Bog og lod ham stirre eller ikke

— Blaastrømpefruentimmer —-snærrede det;indeni-ham.

Haman saa op et Øjeblik, for at tænke over
det læste. Ved Gud han havde ganske Ret den
store Romer — der var mangt et Guldkorn
gemt i denne lille Bog.

I det samme strejfede han med Blikket sin
Nabo. '

— Hvad var det? Hvornaar var hun kom-
men? Tak Skæbne, skulde han nu have en
kvindelig Sidekammerat! — Før havde der sid-
det den gamle kemiske Professor, der kom dag-
lig som han selv og som sad tavs, som den
Mumie, han saa udtilat være. "I en Uges Tid havde
Stolen staaet tom og saa kom hun og tog den.
Et lille tørt Fruentimmer. med det graa Haar
trukket stramt sammen i en Knude i Nakken,
uden Overflod af hverken Kød eller Tøj og med
et yderst delermineret Ansigt. Der kom hendes
Bøger; Haman strakte sig uvilkaarlig frem, for
at se Titlerne, men saa i sin opblussende Æng-
stelse ingenting og satte sig tilbage paa sin Stol.
Væk var Marcus Aurelius og hans Formaninger
fra hans Tanker og i Stedet snurrede det rundt
i hans Hoved med hans Værtindes snøvlende
Stemme: — Man har saamænd ikke længer Fred,

stirre, ganske som han vilde.

— Blaastrømpefruentimmer! — snærrede aet
indeni ham. — Der sad hun som et Stenbillede
og studerede med begge de to ægte. Bibliophil-
hænder demonstrativt spredt ud foran sig paa
Bordet.

Tolderen søgte at tage sig sammen og kom-
me i det rette Læsehumør igen, men det trak
og kriblede ustandseligt i ham — det var Hæn-
derne, der tiltrak ham, han maatte stadig skotte
hen til dem; gid hun dog vilde tage dem til
sig; gid noget vilde begynde at klø paa hende!
Gid noget vilde falde i Hovedet paa hende,
at de fordømte hvide store Plader kunde kom-
me ned af Bordet og ud af hans Tanker.

Paragraf 43. Ethvert Menneske har sine sær-
lige Glæder, men min er at træffe sund Døm-
mekraft, et ligeligt Sind, der ikke bruser op
mod Skæbnen og sin Næste, men tager Tilskik-
kelserne, naar de komme store og smaa, med
et godt Humør, som en Lære! —. —

— Jeg gad se om Forfalteren vilde være i
godt Humør hvis' han, paa-en graa sjasket Vin-
terdag som denne med Ferie: for Haanden, var

105

HJEMMETS NOVELLER

bleven ligefrem forfulgt af en paatrængende

laastrømpe! — En Ting er at præke Moral for
andre, en anden Ting er selv at leve derelter.
— Jeg skulde lide at se den gode Romer i min
Situation! — Og han lukkede Bogen i med no-
gel der lignede et Smæld.

Det var ikke hændet ham i Aar og Dag, at
han havde lagt en Bog fra sig i Utide, før den
var læst fra Bind til Bind. Det kom der af den
alifor store Liberalisme i vore Dage, overfor
Kreti og Pleti.

Den næste Dag kom og gik ganske paa sam-
me Maade og Dagen, der fulgte.

Hans Naboerske sad der, lige urørlig, som-
melider med Hænderne oppe paa Bordet, som-
metider med dem nede, men Haman vidste
hvordan de laa udstrakt i Skødet, derfor kunde
han se dem for sig, blot han lukkede Øjnene.

Ellers gjorde hun egenllig ingenting. Hatten
hængle hun udenfor, som de andre Herrer og
Pladsen blev efterhaanden anerkendt som hen-
des. Hvad hun læste, kunde han ikke se, men
at hun forstod sig paa .en Bog, det var ikke
vanskeligt at afgøre. Hvert Æselsøre glaltede
hun ud som om det kunde have været ham
selv, og ellers var der ikke meget Vrøvl med
hende. Hvad hun bad om, var kort og klart,
ingen Hvisken og lang Parlamenleren henne
ved Bordet med Åssislenterne, ingen Spørgen
til højre og venstre, som de fleste al hendes
Køn, plejer at g-re, som en Komet kom hun
farende ind paa Klokkeslet og som et Uhrværk
gik det hele.

Et Pokkers mærkeligt Væsen!

En Dag blev hun borte. Haman saa forbavset
op paa Uhret, da Klokken slog tolv, og hun
ikke kom. Saa var hun maaske færdig for den
Gang, og han kastede et Blik hen paa Bogbun-
ken, der laa paa sin vante Plads 1 den Hylde,
hun selv havde valgt, den laa der uantastet,
saa kom hun altsaa igen. Rimeligvis var hun
syg — — næste Dag kom og gik uden hende.
Flere Dage gik, men hun kom stadig ikke.

En ganske ung, knoppet Student forsøgte en
Formiddag at tage hendes Plads.

— Undskyld! — udbrød Haman indtræn-
gende og lagde sagle sin ilåand paa Stolen, —

Den er oplaget-. — Studenten tog en anden
Plads, men hun kom alligevel ilke.

Saa prøvede han paa at glemme hende, men
det gik ikke. Hænderne var plantede for last
i hans indre Bevidsthed.

Endelig en Dag kom hun igen. Akkurat som
ingenting var hændet, farende ind paa Klokke-
sleltet, lidt blegere og tyndere syntes det Tol-
deren. Han var lige ved at hilse men tog sig
i det. Hun ikke saa meget som saa til hans
Side. Det ærgredé ham lidt, men bragte ham
straks i den gamle, vanle Stemning igen.

Ude paa Trappegangen mødtes de ved Gar-
derobedisken. Pludselig fo'r det ud af ham:

— Har De været syg? —

— Syg, nej. — Hun klippede Ordet af, som
med en Papirsaks og trak Øjenbrynene i Vejret.

Han blev saa forfærdet over det pludselige
Punklum, at han ikke fandt videre Ord.

Saa gik de hver til sit, men næste Dag, nik-
kede hun først, et ganske kort lille Nik til ham
i det hun passerede hans Stol. Han havde
beslutiet ikke at bemærke hende, men en Da-
mes Hilsen kan man ikke lade ubesvaret, om
veer ikke er en Grobian, — og det var han

e.

Et Par Dage efter stod de igen sammen ude
paa Trappegangen:

-før Lukningen.

— De er nok fast Kunde heroppe paa Salen!
— begyndte hun, og det var første Gang han
saa, at hun kunde smile og det endda kønt.

— Ja, — sagde han — De med? —

— Før — svarede hun.— i de senere Aar
har jeg været andetsteds, men man vender sta-
dig tilbage til sin gamle, første Kærlighed.

— Desværre kommer nu snart Ferien — ud-
brød Tolderen og sukkede — det er en fatal
Tid, hvor man ikke ved, hvor man skal gøre af
sig selv, — .

— Tja! — svarede hun.

— Ja, synes De ikke? — Hvad skal man faa
Tiden til at gaa med? —

— Gaa paa Musæer! — svarede hun rapt.

— Paa Musæer? —

— Ja, nalurligvis. Hvad har man Musæer
for? Hvad har man. offentlige Samlinger for?
— For ikke at bruge dem? — Troede De det?
— Ja, det er den gængse Tro. —

— Næh — men ...

— Gaar De der ofte? —-

— Nej aldrig. —

— Der ser De selv. Men jeg skal sige Dem
noget, hvad man læser her, faar man illustreret
der, det ene er et Udviklingsled, saa godt som
det andet. Folk er dumme, og blinde, de sér
ikke, hvad de har lige for Næsen ad sig, det
er Sagen. Farvel. Tak. — —

Han havde aabnet Døren for hende og væk
var hun.

Hendes Ord gjorde ham tankefuld. I Grun-
den var der jo noget i, hvad hun havde sagt.
Det laa jo ret nær, al benylte den ledige Tid
til at gaa rundt paa de.Samlinger, der var
aabne, mens Bibliotherne var lukket, det var
blot aldrig før faldet ham ind. Det Fandens
raske, lille Kvindemenneske var ikke helt tabt
bag ad en Vogn. Det maatte i Grunden være
fornøjeligt at gaa rundt med hende et Par
Gange og høre hendes Forklaringer. Mon han
kunde foreslaa hende det? — For Velanstændig-
hedens Skyld var der næppe noget til Hinder.
De havde iraadt deres Børnesko for saa længe
siden, at de for den Sags Skyld gerne kunde
llyte sammen uden at Folk vilde forarges. —
Nej, Tingen var snarere den, at man aldrig
kunde være sikker paa, hvordan hun vilde falde
ud. Han havde læst et eller andet Sted, at en
Kvinde kan blive forelsket, hvad enten hun er
treds eller firs, og sæt hun blev forelsket i ham?
— Saameget forstod han sig dog paa Fysiog-
nomier, at vilde hun en Ting til Gavns, saa
gav hun ingen Pardon.

Nej, det var alligevel det fornuftigste ikke
at indlade sig med nogen Kvinde, Bilre Erfa-
SENE havde han høstet i sit Liv, den Gang

a ==

Men derfor kunde det ikke nægtes, at det
havde sin Tillokkelse at faa Julelerien til at
gaa med hende som Cicerone paa Musæerne
rundt i Byen. Han kendte ikke et. Det var
virkelig en Skam, at man forholdt sig saa pas-
siv overfor de mange Samlinger. Naar Slaten
sørgede for Varme og øvrige Bekvemmelig-
heder, saa burde Statens Borgere anerkende det
ved at vise en lille Smule Interesse, Det var
kun ens simple Pligt. :

Tolderen havde slet ikke vekslet flere Ord
med sin Naboerske. indlil den sidste Dag kom
Han var kommen igennem sit
engang fastsatte Pensum, afleverede Bøgerne,
ønskede ,glædelig Jul", — og gik ud i Garde-
roben. k: få '

Der stod hun allerede i Tøjet, men det syn-

106

EEN

tes som om hun trak det i Langdrag med at
komme i de strikkede Handsker.

— Jeg vilde blot sige Dem Farvel og ønske
GIÆOENE Jul! — sagde hun og rakte Haanden
ud mod ham. — Saa mødes vi forhaabentlig
igen ved næste Semesters Begyndelse, —

— Tak i lige Maade — svarede han venligt
og gav hendes Haand et Tryk. — Hør, — tror
De ikke, ... kan jeg ikke ogsaa ... syntes De,
det vilde være paatrængende om jeg gik paa
Musæerne i denne Ferie? —.

— Ih Gud! — udbrød hun — det er da til-
ladt alle og enhver. Tiden og Dagene kan De
læse Dem til i Deres Avis. —

— Jamen, jeg mente rigtignok at gaa sam-
men med Dem. Saa vilde De maaske hjælpe
mig til alse bedre i Begyndelsen, — skyndte han
sig at tilføje.

Hun trak Brynene i Vejret.

— Gaa sammen! — Jeg véd virkelig ikke
om det passer med Tiden. Jeg gaar længe og
jeg gaar grundigt. Interesserer noget mig bliver
jeg staaende til jeg .er færdig, jeg er min egen
Ry Ka — men jeg kender ikke Deres Tid og

mag. —

SE Ja, min Smag kender jeg heller ikke selv,
jeg har nemlig aldrig været nogen af Stederne —
svarede han, nu vilde han have det afgjort.

— Saa var det sandelig paa Tiden, De kom-
mer der, skal De nogensinde komme — svarede
hun, ikke meget galant, — men lad mig se —
i Overmorgen gaar jeg paa mineralogisk Mu-
sæum, gaar De med, saa mødes vi jo. Det er
bedst at begynde med Begyndelsen. . Der findes
Fossilierne. —

— Tusind Tak! —

— Ingenting at takke for. Adgangen er fri
for alle. Farvel! —

— Paa Gensyn! — sagde han og Ordet lød
helt festligt i hans Øre, som det gav Resonans
i den hvælvede Forhal.

Han gik saa smilende ud af Døren, at hvem
der kendte ham, aldrig skulde tro, at det var
mod Juletiden man stundede. —

«

Det var ogsaa med et Smil, at han et Par
Dage efter gjorde sig rede til at møde ,,hende"
ude ved Musæet, Navnet vidste han ikke en-
gang, lige saa lidt om hun var Frue eller Frø-
ken, — han formodede dog det sidste. Det
Hele var en højst besynderlig og komisk lille
Affære. Men yderst velkommen i disse uhygge-
lige graasorte Dage. å

Han gik grumme tidligt hjemme fra for ikke
at lade hende vente. ;

Naturligvis var der ikke lukket op, da han
kom og han slog nogle smaa Slag frem og til-
bage foran Bygningen med den lukkede Gilter-
port. Det var koldt og blæsende. Støv, Papir-
stumper, Halm og det som værre var, tumlede
i vild Kankan ned ad Boulevarderne, lagde sig
af og til til Hvile ved Foden af de sorte, blad-
løse Træer,' for Esper efter at hvirvle om
endnu mere løssluppent. Hamans Næse løb
uafladelig og Brillerne blev duggede og uklare
af Vandet i Øjnene.

Han frøs og begyndte saa smaat at ærgre
sig over at være kommen ud i det Vejr. Han
kunde være bleven hjemme i al skikkelig Ro,
havde der været en Gnist af Fornuft i ham, i
Steden for at spanke op og ned udenfor en
idiotisk Anstalt, der aldrig vilde lukke op. Hvad
havde han ogsaa her at gøre? !

BOGORME

Fordi et gammelt Gespenst løb grasat paa of-
fentlige Samlinger, behøvede han dog ikke at
være Nr. 2. Én Nar var han. Et rigligt
Fjols, der var let at lokke. Ingen burde
dog vide bedre end han, hvad det var at gaa
efter Fruentimmerraad! Uha, uha! Det gøs i
ham, bare ved Tanken. Og nu var han der
igen, — lige ufortrøden og uforknyt!

Blot den forbistrede Ferie ikke var, saa
kunde han nu sidde i Fred og Ro og arbejde
videre paa sin aandelige Udvikling ved Hjælp
af Marcus Aurelius og andre af hans Lige.
Detie med Illustration, det lød vist nok af mere,
end det var. Fy for Satan, sikken en gennem-
trængende Blæst!

Omsider slog Klokken i et nærliggende Kirke-
taarn og Porlen blev aabnet.

Det varede baade langt og længe inden den
ventede Cicerone kom. Haman fik rigelig Tid
til at se sig om. Han kiggede paa grønne Stene
og røde Stene, paa gule Metaller og paa For-
steninger, som han ikke havde Begreb om hvad
forestillede, og som heller ikke forekom ham
særlig oplysende eller illustrerende; men der
var i alt Fald lunt inde i Modsætning til uden-
for og saa kunde han sætte sig, om han trængte
til Hvile,

Det lysnede svært op i ham, da hun kom
farende ind paa sin vanlige korte, raske Maade
og hilste ham med et Nik.

— Naa, der er De! Det er jo godt. Lad os
saa straks begynde med Begyndelsen. —

Og saa begyndte de. Her var hun hjemme
og her fik hun Munden paa Gled. Hun trak
Vanterne af og pegede, og hun viste, og hun
demonstrerede, og det svirrede og summede
Tolderen om Ørene med Navne som Trilobiter,
Ortiseratiter, Brakiopoder og Gud ved hvad
ikke, saa han næsten tabte Vejret.

— Næh, hvor meget De ved og har lært! —
udbrød han i en lille Pavse, hvor han fik
Ordet.

— Ja, man læser jo for at lære, gør De ikke
det? — spurgte hun og førte ham hen til en ny
Gruppe Urtidslevninger. — Her skal De se,
Planter fra Stenkulsperioden, bregneagtige Ar-
ter — — og hun gav ingen Pardon. Han følte
hvordan det svimlede for ham, men han skulde
igennem Udviklingslæren enten han vilde eller
ikke.
Da det var Lukketid skiltes de. Han, som
havde besluttet at spørge om hendes Navn o
se at faa lidt at vide om hendes Forhold,
maatte heskæmmet tilstaa for sig selv, at han
ligefrem ikke havde haft Mod til at afbryde
hende med saa hverdagsagtige Ubetydeligheder.

Om et Par Dage skulde de mødes igen og, —
det svor han paa ved sig selv, denne Gang vilde
han spørge hende ud og ikke komme saa lat-
terlig til kort.

x

Juleaften og de to Helligdage var gaaede
langsommelige og udlværede som altid, og det
var med et sandt Befrielsens Suk, at Haman
slog Øjnene op den syvogtyvende ved Tanken
om, at i Dag var det en almindelig Dag med
aabne-Musæer.

. I de ufrivillige Hvøledage .havde han haft
rigelig Tid til at tænke over sin forunderlige
nye Veninde, og han havde ogsaa gjort det til
Gavns. Strængt talt, var hun aldrig helt ude
af hans Tanker. Han vidste nu saa meget, at
hun hed Bistrup, var Frøken og havde været

107

HJEMMETS NOVELLER

Lærerinde. Men hvor hun boede, hvad hun
levede af og hvordan hendes forrige Forhold
var, det kendte han ikke det mindste til.

Hun holdt absolut ikke af, at tale om egne
Aflærer, hvad der var én Mærkelighed mere
ved hende. I det Hele taget var hun en Gaade
for ham. Saadan et Fruentimmer havde han
aldrig mødt før paa sin Vej i Livet. Ellers var
det dem, der hængte paa og bød sig til, her var
det ham, der maatte anstrænge sig til det yder-
ste for al faa et Ord uden for ,Foredragene"
slaaet af hende, og fik han hende et Øjeblik til

NRU 2 u
AW ØGES,

han nikkede smilende og anerkendenae ad sig
selv. Denne Jul havde sat ham i et ualmindelig
festligt Humør?

Nu var der kun et Par Dage igen inden
Læsesalen atter var aaben, og alle hans Tanker
drejede sig kun om, hvordan han dog bedst
skulde kunne vise sin utræltlelige Førerske en
lille Erkendlighed.

Presenter turde han slet ikke tænke paa,

— Lige fra den første Dag jeg saa Dem, har'Deres Hænders Form tiltrukket mig.:

at smile, kunde. han føle sig ganske stolt. Det
var lalterligt, at det skulde være saadan, men
han havde en overvældende Respekt for hendes
store Lærdom. Han maalle ligefrem lage sig
"sammen og holde Ørene slive,.for ikke at vise
SØ allfor uvidende og forbavset, især da han
i Begyndelsen af deres Bekendtiskab havde pra-
let noget med sin megen Læsning. Men hos
ham gled Tal og Navne straks af, hos hende
blev de siddende, det var Forskellen.

En mærkelig intelligent Fremtoning var hun,
det kunde ikke benægtes!
- Aldrig var nogen. Ferie-gaaet saa hurtig som
.denne, takket være hende og hendes Foredrag.
Tolderen syntes nok at han kunde mærke, at
han blev noget magrere og mere slunken i
Klædeérne, af al den megen Jagen omkring, men
det var kun godt. Det gjorde ham mere ung-
-dommelig af Udseende, naar ,Jidt af det over-
flødige Fedt kom af ng; ban synleg at kunne se,
sat-:det klædle ham. Ellers hang Spejlet over
Komoden i Fred i dagevis uden at han sendte
det et- Blik, nu hændte det ikke saa sjældent at

men en Invitation kunde han vel nok vove at
komme til hende med.

En Middag hjemme hos ham selv forkastede
han straks, "dels var Værelsernes Indretning
ikke egnede for Festbrug, dels kendte han ikke
Enkefru Pedersens Kogefærdighed. Muligvis
hun kunde stille en net lille Middag til to paa
Bordet, men hvad vilde hun tro og hvordan
vilde hun opfalte hans Venskab?

Der kom ellers aldrig Damer og besøgte
ham, og hun vidste, at hans Søstre var døde,
det havde han fortalt hende, hvad vilde hun
saa sige, naar han pludselig begyndte at snakke
til hende om ,en Veninde"? At tage Frøken
Bistrup med paa Stamspisehuset var endnu
mere umuligt, der kom alle de, der var komne
der i aarevis.og kendte hinandens Livsvaner
ind og ud, der vilde man være udsat for endnu
mindre Forstaaelse end hos Værlinden.. Verden
er nu engang ikke saa god, som den burde
være: i c
-…. Men. hvad om han engang brød ud fra Reg-
len og tog sin Middag i en anden Restauration,

198

hvor ingen af demivar kendte? 'Det kunde
lade sig gøre, det var endelig enIde. Nu galdt
det blot om den vilde falde i hendes Smag,
som den faldt i hans.

— Kunde De — vilde De gøre mig den Ære
at være min Gæst den sidste Feriedag, Frøken
Bistrup, jeg har. nu saa ofte været Deres, saa
det vilde glæde mig, om De vilde være min til
en lille Middag? — (Det var ellers nydelig tur-
DerS, — tænkle han indvendig) — Hvad siger

e?

— Tak! — svarede hun.

— Det var storartet — udbrød han fornøjet.
Saa bestemmer vi Middagen til 3", og gaar
sammen fra National-Galleriet. — Dertil var de
nu naaet.

Haman mødte den sidste Dag i Diplomat-
frakke, hans Gæst havde lagt den evindelige
graa uniformlignende Dragt og mødte op i
blaa Cheviolskjole med en lille nedfaldende,
hvid Krave.

Han saa paa hende, glad overrasket, og fandt
hende meget net og nydelig.

Der var noget mere dæmpet over Forevis-
ningen denne sidste Dag, et lille festligt Skær
laa usynligt over alt. Eller kom det maaske
blot al, at Tolderen var kommen i et usæd-
vanligt Humør ved Tanken om Middagen og
ved Synet af den blaa Kjole og hvide Krave?
Han hørte ikke det halve af, hvad hun for-
klarede.

At hun i det Hele havde vist sig saa med-
gørlig overfor Invitationen og oven i Købet
havde smykket sig til Ære for Middagen, fyldte
ham med en vis Stolthed. Altsaa havde hun
maattet tænke paa ham, om Morgenen, mens
hun klædte sig paa, maaske havde hun smilet
med sit kønne Smil, mens hun sendte Middagen
en Tanke, — det var allid noget.

Blot hun nu ikke var Afholdskvinde, men
vilde indvilge i at drikke et Par Glas Vin til
Middagen. Det vilde straks bringe Stemning.
Og Slemning maalte der til, særlig naar Sel-
skabet var saa faatalligt, som det var, de to,
hun 'og han, alene i et Indelukke for dem
selv!

Han kom til. at le højt, saa latterlig og saa
pikant fandt han Ideen.

". Hun saa forbavset paa ham, og standsede
midt i en Udvikling om den italienske Maler-
skole. De stod foran Joseph og Potifars Kone.

— De er nok i godt Humør, — udbrød hun
lidt strængt. i;

Tolderen fik pludselig Øjnene op. for Virke-

ligheden igen. Billedet foran ham gav ham et
lille Chok.
. — Hva Pokker var det, hun havde ført ham
hen til.... Hm!... vilde hun prøve ham? — —
Han skelede til hende, der stod roligt og liden-
skabsløst som et Strygebrædt og missede med
Øjnene paa den beryglede Ægypterindes fyldige
Former.

— Forskellen mellem den prærafaelitiske Skole
og den senere venezianske falder særlig i Øj-
nene, ved at se de to Skolers Opfattelse af
Kvinderne og deres Legemsformer.... i

Det lod ikke til, af hun var anfægtet af
Billedets Motiv —, men Pokker tro de Fruen-
timmere. Tolderens Slemning,steg endnu en
Linje.

.… De elektriske Blomster var tændt under
Loftet, da de log Plads ved det lille Bord, der
var dækket til to i Restaurationen. Der var
spanske.-Vægge med imiteret Gyldenlæder til
begge Sider og et Filtgardin var foreløbig trukket

BOGORME

tilbage, men lod man det gaa ned, var den
lille Baas ganske som lukket for sig selv.

Frøken Bistrup log Hat og Tøj af og leverede
sin Kavaller det, som var han Garderobedamen
fra Bibliotheket, men Tolderen var let nervøs.

Det slærke Lys, det brogede Tapet, Summen
af Slemmer og Klirren af Porcelæn og Glas
henne fra Anretterdisken, salle gamle Minde-
traade i Svingning og bragte et svagt Genskin
af Rødme op i hans fede Kinder.

Forsigtig havde han forvisset sig om Frø-
kenens Smag for Vin, og letlet og glad bestilte
han Rødvin og Champagne. Var der Gilde, saa
skulde der være Gilde. — Det gav et lille næ-
sten usynligt Stød i hans vis-å-vis.

Suppen kom, og Frøken Bistrup spiste gra-
vitetisk og i den dybeste Tavshed.

Tolderen kunde ikke straks faa Stemningen
op i de relte Grader. Det var som det brune
Fludium virkede dæmpende paa begge — Op-
varleren irrilerede ham desuden. Der var et

- uforskammet Blink i den Fyrs Øje og et halvt

smilende, halvt forstaaende Udtryk i hans blege,
glatbarberede Ansigt, som han aldeles ikke
havde Lov til at have. Der var ingen Ting at
grine af eller undre sig over, og det bragte
Tolderen ud af Humør.

Med stor Anstrengelse tog han sig dog sam-
men og sagde:

— Holder De af Fiskefilet, Frøken Bistrup?

— Meget. — g

— Naa, Gudskelov da! — Det er det, vi skal
have efter Suppen; — og Tolderen lænede sig lidt
tilbage og drak sit første Glas ud. — Ser De, nu
kender jeg efterhaanden Deres Smag i Retning
af forstenede Lungefisk og Palæ — læon — —

— Palæonicus! — faldt hun hjælpende ind.

— Netop ja! — svarede han smilende. — Men
hvordan den er med Hensyn til vor alminde-
lige daglige Rødspælte etcetera, det har jeg
ingen Anelse om, men det glæder mig, at De

synes om den. Maa jeg fylde Deres Glas, Gud

velsigne Dem, Frøken — Fisk maa dog svømme,
de kan ikke alle sidde i Sten. —

Tolderen begyndte at live op igen.

— Ser De, Frøken Bistrup, jeg maa virkelig
takke Dem for, at De i Dag vil være min Gæst
De ved ikke, hvor sjældent det er nuomstunder,
at jeg ser nogen ved mit Bord. Det var ikke
som før i gamle Dage, da mine Søstre levede.
Jeg skal sige Dem, vi var fem Sødskende,
hvoraf fire Søstre, to gifte og to ugifte, — alle
døde. Ak ja! — Saadan gaar det desværre,
naar man bliver gammel, eller ældre, om De
vil. De kender maaske ogsaa nok til Ensom-
heden omkring Dem? — :

— Nej, jeg gør ikke. Ingen fornuftige Men-
nesker behøver at føle sig ensomme. Verden
er fuld nok af Liv og. Væsner, baade paa to,

'fire og seks. Der er et Mylr og en Gniden sig

op af hinanden, saa jeg synes, der er snarere
for fuldt end for ensomt. Det er. blot tom
Snak. —

— Ja, aa ja, set fra den Side er der natur-
ligvis noget 1 det. — Sæt den Karaffe der, Op-
varler, og bring noget Apollinaris! Det er
utaaligt saa det Krybdyr af en Kelner er lang-

som i Vendingen, det er næsten som om

han vilde lure paa, hvad man siger. — Men
det var det, jeg kom fra. Lidt Selskabelighed
gør: et Menneske godt, man trænger ligelrem
til det en Gang imellem. Jeg er ingen Menne-
skehader, og det er De heller ikke, det er jeg
vis paa — og han saa prøvende og smilende
paa hende fra Kraven og opefter. Sig mig,

109

HE TT

HJEMMETS NOVELLER

Frøken Bistrup, har De altid følt den stærke
Læsetrang i Dem? —

— Altid, saa længe jeg kan mindes. —

— Jeg ogsaa. Er det dog ikke mærkeligt, at
det kan ligge en ligefrem i Blodet. Og hvor
har man faaet det fra? — Vor Familie har al-
drig talt lærde Mennesker før mellem sine Med-
lemmer. Det er ganske ubegribeligt. Min før-
ste store Livssorg var, at jeg ikke kom til Stu-
deringerne, men min Fader, der var Købmand,
kunde ikke forstaa.den Trang, desuden var der
daarlig Raad, og saa blev den Tand slaaet ud.
Men skulde jeg leve mit Liv om igen nu, vilde
jeg sætte Himmel og Jord i Bevægelse for at naa
det, jeg sætter som mit Ideal. Det nytter s'gu ikke
at holde sig tilbage, og være beskeden og resig-

mm
Aj

Øs:
CJ
'

=

MVA X
AVSSSKEN
N

—S

==

=S

AN

— De gaar da ikke allerede? — Gaar de? — Uden Dessert?

nere. ÆMan siger nok, at Skuffelserne ofte er

større, naar man har naaet sil Ideal, end naar
man ikke har naaet det; men det er noget godt
Vrøvl, den gule Bitterhed man samler sig sam-
men i Aarenes Løb, den er saa ægle, at den
tilsidst kommer til at farve hele Tilværelsen
for en. —

Frøken Bistrup nikkede anerkendende, Vinen
havde bragt en lille fin Rødme op i hendes
indfaldne Kinder. .

— De har Ret i, bvad De der siger. Det er
slet ikke daarligt sagt. —

Opvarleren havde taget Stegen ud og sat
Desserten paa Bordet. idet han trak sig tilbage.
lod han med et lille diskret Smil Portieren
falde for — og forsvandt.

Frøken Bistrup lagde tilsyneladende ikke
Mærke til noget, hun sad med Albuerne paa
Bordet og spillede tankefuldt med Fingerenderne
mod hinanden, men Haman saa Smilet, saa
Portieren falde blødt igen og lod Tungen glide
fugtende over sine Læber.

— Ja ja. vist har jeg.Ret, — udbrød han livlig
og lagde sin Haand nær op til hendes Arm, —
se paa min Haand og sig, om den ikke er talende
nok, er den ikke som skabt til at tumle med
Bøger og kun med Bøger? — Men se nu paa
Deres egen. Hvad giver De mig for, hvor de
ligner hinanden? — Lige fra den første Dag
jeg saa Dem, har Deres Hænders Form tiltrukket

mig. Er det ikke tydeligt, at de to er en kvinde-
lig og en mandlig Repræsentant for samme Til-
højelighed, samme Evne. Tror De paa Skæb-
nens Indgriben? —

— Det kan jeg ikke sige, det staar mig ikke
helt klart —

— Nu skal jeg sige Dem en Ting, lille Frø-
ken. Jeg tror, at dette er en Skæbnens Til-
skikkelse. Det, at to Sjæle med samme Tanker,
io Par Hænder af samme Form og Tilsnit mø-
des, det er Pinedød ikke en ren Tilfældighed,
det er en Forudbestemmelse. —

— Undskyld, — men [det er noget Vrøvl! —
Tror De, at noget saa mægligt som et Skæbne-
maskineri bliver sat i Aktivilet for at vi to skal
mødes paa et Bibliothek og bagefter spise en
Middag paa en almindelig Restau-
ration? De maa forlade mig, men
saa indbildsk er jeg ikke. —

Tolderens Øjne, der var begyndt
at faa et svømmende Udtryk, blev
runde og stive af Overraskelse og
Indignation.

— Men De kan sige, at det var
behageligt at vi mødtes — vedblev
hun som for at mildne sine Ord en
Smule — og det har været mig en
Fornøjelse at kunne være Dem til
Nylte. Nu har De faaet et lille Be-
greb om Maaden,

aa hvilken man
an slaa fast, hvad
man læser. Det er
Anskuelsesprin-
cippet, som lig-
ger til Grund for
al moderne Under-
visning. De er slet
ingen daarlig Elev.
— Tak, ikke mere
Champagne, et
Glas er nok.— Blot
er De sommetider
lidt for distræt. —

— Man er gam-
mel, sagde Tolderen med et
godt eftergjort lille Teatersuk.

— Det er De, men derfor kan De godt selv
gele meget for at holde Deres Aand Ung, De

esle Folk gør sig selv meget ældre end de be-
høver at være, ved at lægge Hænderne i Skødet,
naar de er fyldt de Halvhundrede, og erklærer,
at nu kan de ikke huske mere og ikke lære
mere. Det er det rene Nonsens, man kan
tvinge sin Hjærne til at være ung og modtage-
lig ved at holde den i Trit. Men forfalder man
til aandelig Dovenskab, saa først' bliver man

ammel. Det er ikke Aarene, der ælder en, —

et er ens egen Mangel paa Energi og Mod-
tage leben —
b-" — De har Ret, svarede Tolderen fornøjet.
Det er netop mine Ord. Aarene gør ingenting,
naar blot Forstanden holder sig frisk og grøn
og Hjærtet med! Kære lille Frøken, De er saa
forstaaende, det er saa velgørende at tale med
Dem. Jeg har længtes efter en Gang at faa en
rigtig Samtale med Dem, hidentil er det som
oftest bleven ved Monologer. Maa jeg tillade
mig at drikke et Glas paa Deres Intelligens o
Deres aandelige Ungdom, der er større en
end — ja, nok sagt, Forstaaelsen er som et
smukt Bind om Livsbogens brogede Indhold,
først da kommer det Hele til sin Ret. Er det
ikke sandt, er Forstaaelsen ikke skøn?

— Jo, det er den vel nok. —

110

— Ja, hvad kan ikke to, der forstaar hin-
anden, faa ud af Tilværelsen. Hvor lyst ligger
ikke Livet foran en og hvor smaa kendes ikke
Byrderne, naar der er to, der bærer dem.

— Hvorfor har De ikke giftet Dem?

— Hvorfor? — Og det spørger De om? —
Fatter De da ikke, at jeg ikke har kunnet?
Forstaar 'De ikke, at det vilde have været mig
umuligt at tage en almindelig Kone, der vilde
have hængt mig om Halsen som en Møllesten
og trukket mig ned i den rene hverdagsaglige
Intethed. Jeg har mødt Gæs nok i mit Liv,
der kunde være lette al fange, men aldrig før
har jeg set Visdomsfuglen, der lokkede mig fra
min første Ungdom. . Tror De virkelig ikke, at
Skæbnen hår ment noget med at have bevaret
os begge ugifte og fri, for saa endelig at lade
os mødes? — Tænk paa, hvad Marcus Aurelius
byder os, at gaa tilbunds i Tingene og drage
Slutninger af, hvad vi ser, og er der ikke noget
paafaldende i vort Møde, i vort hele Bekendt-
skab? Se denne Haand hvor den passer med
min, er de ikke skabte for hinanden? — Og
ry: greb hendes Haand og søgte at holde den

ast.

— Men Gud! jeg tror sandelig De frier til
mig? — udbrød hun og spilede Øjnene op, saa

at Brynene kom helt op i Panden. — Er De
gal, Menneske, eller hvad mener De? — Skal
jeg forstaa dette som en Tilstaaelse? —

— Ja — sagde Tolderen halv forfærdet —

ja, vil De ikke .... vil De da ikke have mig?
— Nej, det ved Gud jeg ikke vil — svarede
den Adspurgte og trak Haanden til sig med et
Ryk. — Hvor kan De dog spørge om noget saa
latterligt! — Troer De, at jeg har gaaet ugift i
over 62 Aar for nu at gifte mig med Dem? —
Vil da et Mandfolk aldrig lære at blive fornuf-
tig! Tænk Dem om og se, hvad der vilde
komme ud af et Ægteskab mellem et Par
gamle Bogorme, som vi er. De vilde næppe
opgive nogen af Deres Vaner og Tilbøjeligheder
og jeg ikke heller. De vilde gaa paa lsæsesalen
og jeg vilde gaa der. De vilde ærgre Dem over
at se mig sidde der i Stedet for at sidde
hjemme og være hyggelig, hvad jeg hverken
har Anlæg eller Gnist af Interesse for, og jeg
vilde ærgre mig over at vide, at De ærgrede
Dem. |l'e snakker om Forstaaelse og fælles
Tilbøjeligheder, det er den almindelige Passiar,
som slet ikke holder stik. Se Dem om og
brug Deres egne Øjne, i Steden for at lade
Dem lede af andres, og De vil finde, at de
bedste Ægtefæller er de, der har ganske mod-
satte Tilbøjeligheder. Hvorfor tog De ikke en
Gaas, som De siger. Gaasen vilde have be-
undret Dem og set op til Dem, hvorimod ,Vis-
domsfuglen" ser fra oven og nedad. De har
jo desuden læst Nitzsche. Husker De ikke
ans Ord: Visdomsfuglene bør helst flyve
alene. — i 5
Hun stod foran ham og saa paa hans
slenenue Ansigt og glinsende skallede Hoved,
er langsomt mistede noget af sin blaarøde
Farve under de strænge Ord, men Afslaget
virkede ganske modsat af, hvad der var ventet.
Under Indtrykket af Middagen, af den blaa
Kjole og hvide Halskrave, af den underlig fede,
irrende Luft og de mange Glas, han følte sig
orpligtet til at drikke, for dog at faa noget for
Pengene, var Tolderens gamle, erotiske Tilbøje-
ligheder voksede op paany og havde naaet en
fast utrolig Højde. Han glemte i Øjeblikkets
Hede sig selv, sine Omgivelser og selve Gen-
standen for sine varme Følelser, som de virke-

BOGORME

lig var, for helt og holdent at lyde sig Stem-
mingen i Vold, og hendes Ord gjorde ham
ganske desperat.

— Men Frøken! — Frøken Bisfrup, kan De
dog ikke se, kan De da ikke mærke at jeg el-
sker Dem, at jeg altraaer Dem, — at De ikke
maa alslaa min Bøn. Hører De — kære, El-
skede. —...

— Raab GØR ikke saa højt. Menneskene her
ved Siden af kan høre hvert Ord De siger. —

— Jeg skal hviske, hviske ganske sagte i Dit
Øre — kom, kom tæt hen til mig. — Og han trak
hende med Magt ned til sig og kyssede hende
bredt og stærkt paa Halsen, lige over Kravens

ng:

— Nu er De ordentlig, hører De, — formanede
hun og rev sig løs og styrede hen til Stum-
tjeneren i Hjørnet, hvor hun tog sit Tøj.

Tolderen sank tilbage i Stolen og løb sig
med Haanden over Panden.

-- De gaar da ikke allerede? — Gaar De? —
Uden Dessert? —

— Tak. Jeg har faaet nok. Jeg holder ikke
af søde Sager. Farvel. Gid De snart maa kom-
me til Besindelse. —

Væk var hun, som en Komet, ganske som
paa Læsesalen. Tolderen sad et Øjeblik og stir-
rede tomt efter hende. Saa smækkede han et
Par Gange med Læberne, som for at føle, om
de var der, fyldte og tømte et Glas Champagne,
og satte sig alene til at nyde Desserten: Sved-
sketærte med Flødeskum.

Endelig ringede han paa Opvarteren og be-
talte i dyb Tavshed med saminentrukne Bryn
SK ouden at værdige den bukkende Tjener et

lik.

Eftermiddagen var utaalelig, kvalmende lang
og dtæbende; heldigvis var det ,Feriens” sid-
ste Dag.

Næste Dag var han første Mand paa Læse-
salen og tog sin vante Plads. Han var lidt
bleg. følte sig ilde tilpas, havde en underlig
Fornemmelse af Uro og Ubehag i hele Kroppen
og var tør i Munden. En efter én gled de”
gamle, velkendte Skikkelser ind. Der kringlede
sig ind mellem Bordene, den røde, fregnede
Student, og der kom den gamle, langsynede
Emerilus, Sløjfen paa hans Halsbind sad lige
og han saa vasket og barberet ud efter Ferien.
Den sorte, hidsige Magister var flyttet hen i
den længst bortliggende Krog, for at være saa
fjærnt som mulig fra de oprørende Harkninger.
Det røde Bluseliv var bleven afløst af et graat
og den medicinske Student var forsvunden.

Haman saa det altsammen, men jo mere
Klokken nærmede sig tolv, jo mere febrilsk
blev han. Han rejste sig to Gange og drak
Vand. Assistenten saa op og spurgte hviskende,
om han følle sig uvel. Haman smilede benæg-
tende, men Smilet var sygt, skævt, som en
Tandpinepatienis. Han havde frygtelige, aande-
lige Tømmermænd.

Der slog Klokken en, to. tre — lige til tolv.
Døren gik op og Tolderens Hoved dukkede ned
som en Skoledrengs, der gribes paa fersk Ger-
ning. Der var hun.

Som sædvanlig styrede hun lige mod Biblio-
thekaren, bad om det hun vilde have, passerede
ham, gav ham et Nik, som om ingenting var
sket og tog Plads langt væk fra ham.

Det var som en Sien væltede af ham. Han
blev dristig og fulgte hende med Øjnene.

— Gudbevares! hvor sax hun gul og gam-
mel ud i denne Belysning! Var det virkelig
hende, som han engang, — som han i Gaar

111

HJEMMETS NOVELLER

Eftermiddags havde erklæret sig for. Var han
da gal. Kunde det være muligt. Det maatte
være en Hallucination. Det var ikke ham der
havde friet og det var sandelig ikke til hende,
det lille tørre, graa Væsen derhenne. Havde
man levet i Middelalderen, vilde man have
kunnet tro, at der var Hekseri med i Spillet.
Nu heroppe i dette nøgterne Vinterlys, forekom
det Hele ham saa fuldstændig absurd og ufor-
staaeligt, at det næsten ikke var Umagen værd
al hæfte sine Tanker ved. — — Men det var
ærgerligt at saadanl noget kunde ske, at man
ikke var mere Herre over sig selv og sine
Følelser, end at lidt ekstra Belysning, lidt Vin og
medfølgende Temperalurstigning skulde kunne
bringe én helt ud af ens gode Skind. Det var
irriterende,

Men det kom der af, at lade det forbistrede
andet Køn faa Adgang til Bibliolheket! — Var
der dog ikke et fornuftigt skrivende Menneske,
der kunde gøre relte Vedkommende opmærk-

ylbak

55:
1y:

Pia

CEhpiumspi ep o

som paa den Forstyrrelse, der altid følger
med, hvor Kvinder har Adgang. Kunde man
ikke faa en Cirkulære sat i Gang til Undervis-
ningsminisleriet og samtidig indllelte nogle Ord
om Feriernes Indskrænkning — — —

Al Skamfølelse og hvert Gran af Tømmer-
mænd gled efterhaanden ud af Tolderens Be-
vidsthed.

Foran ham laa en Hoben tykke Folianter,
der lugtede gammelt og indbydende, rundt om
ham var der stille og højtideligt, Træerne uden-
for i Universilelsgaarden slog frem og tilbage
og svajede med de bladløse Grene og en gan-
ske lille Solstraale faldt paa skraa nedover et
Bord og brød sig i et sort Glasblækhus.

Tolderen lagde sig helt tilbage i sin Stol,
tog sine Briller af og tørrede dem i et mægtigt,
gulladent Lommetørklæde; saa satte han dem
tilrette, slog en Bog op, bredte den ud med
begge Hænder foran sig og begyndte at æse.

FORTÆLEING AF'SCHACK.STEENBERG

ILL. AF TH. IVERSEN.

ED den samme Følelse af Ærefrygt,
hvormed man træder indi en Kirke
eller krydser et Ligfølge, blottede

William Sander sit Hoved, da han traadte
ind i sin afdøde Vens Lejlighed.

Han gik straks ind i Dagligstuen, der var
udstyret med den Afdødes østerlandske
Samlinger. Hvert. Møbel, hver Nipsgenstand
var her en Sjældenhed af betydelig Værdi.

Der var halvmørkt derinde; de tykke
persiske og indiske Stoffer, der hang paa
Vægge og for Døre og Vinduer, slugte alle
stærke Straaler, dog blinkede de gamle
Vaaben paa Væggene, og den røde øster-
Jandske;Forgyldning glødede fra Altre og

"Guder, Vaser og Skaale paa Hylder og i
Skabe. Der var et lille Skab helt fuldt af

Smykker med funklende Stene. De brogede
Tæpper paa Gulvet laa saa tykt som Dyner
og bølgede op omkring Puder' og Divaner.

Den Afdøde havde været en stor Samler,
navnlig af indiske Sager, og hele Herlig-
heden havde han efterladt sin Ven.

For William Sander, der selv var Sam-
ler,: var det en uvurderlig Arv, og dog
tænkte han ikke et Sekund paa, at alle
disse Kostbarheder nu var hans.

Han følte sig i dette Øjeblik kun greben
af Dødens Mystik.

Den nysgerrige Uro, der fik hans Hjærte

112

til at banke, var stærkere end den taknem-
melige Vemod og den dybe Medfølelse, han
hidtil havde følt ved Vennens Død.

Dér stod Divanen, paa hvilken han saa
at sige havde set Vennen langsomt dø.
Langsomt indsuge den lumske, lammende
Gift, om hvilken han havde sagt, at den
alene udslettede Grænsen mellem Liv og Død.

Og her stod Selvmordsredskabet — —

Han gik hen til et lille, tyrkisk Bord
med en stor, cicelleret Metalplade og tog
en gammel Opiumspibe med gulnet Elfen-
bens Spids og Elfenbens Endestykke.

Mens han stod med den i Haanden, tænkte
han paa Vennens sidste Dage.

Piben lignede saa mange andre Opiums-
piber, kun Hovedet, som var af Porcelæn
med blaa Forsiringer, havde en større Be-
holder end sædvanligt under den lille Skaal,
hvor Opiurnmet blev lagt. Han saa paa de
kinesiske Skrifttegn, der var skaaret i Elfen-
bens Endestykket -og huskede,. at Vennen
havde tydet nogle af dem for ham og sagt,
at de betød: Verden. tilhører den, som vil
eje den.

Sander huskede, hvorledes Vennen havde
været forandret, da han kom hjem fra sin
sidste Rejse og bragte denne Pibe med sig.
Det var fra den, at al hans Ulykke stam-
mede. Og dog havde Vennen sagt, at denne
Pibe. alene var mere værd end alt, hvad
han. ejede og.havde. De havde undertiden
i tidligere Tider for Spøg røget en Pibe
Opium sammen, men ingen af dem havde
brudt sig derom; og Vennen, der havde
studeret Medicin, havde selv tit nok for-
.dømt denne østerlandske Last. Men efter at
han var kommen i Besiddelse af denne
Pibe, var Opiumsrøgning kommen til at
høre til hans daglige Vaner, og Sander blev
Vidne til, hvorledes hans Ven mer og mer
henfaldt til den skadelige Nydelse, som han
tilsidst dyrkede med en saadan Lidenskab,
at den, trods alle Sanders Anstrengelser
for at redde ham, endte med at tage Livet
af ham paa knapt to Åar.

… Hvad var der mon sket med hans Ven
paa den Rejse? . Han havde spurgt, uden
at faa noget Svar; han havde forsket, uden
at naa,til at forstaa det. "Der var, saa vidt

OPIUMSPIBEN

han kunde skønne, ikke nogen Sorg, som
Vennen forsøgte at glemme, intet som han
fortrød; han syntes begunstiget af Lykken,
og dog var det, som om der fra den Tid
kun eksisterede een eneste Lykke for ham
— den, han fandt under Opiumsrøgningens
Døs...

Det var, som om hans Ven levede et Liv
ved Siden af dette — fra den Dag han
var kommen hjem med denne Pibe — —

Han begreb det ikke.

Sander gik lidt rundt i Vennens Stuer,
der fremkaldte saa mange gamle hyggelige
Minder, saa samlede han en Del af den
Afdødes Papirer sammen og gik; han vilde
hjemme hos sig selv, læse Vennens Op-
tegnelser igennem.

Det var en frisk, klar Frostdag med
blinkende Solskin, og Sander kom snart 1
lysere Stemning igen, da han fra Sidegaden,
hvor den Afdødes Lejlighed laa, kom ud
paa Strøget og saa de mange travle, muntre
Mennesker.

Udenfor et af Stormagasinerne mødte han
Daniel Cramer, der i den senere Tid var
begyndt at blive, det for ham, som den
Afdøde tidligere havde været.

Cramer var i Selskab med en Dame, som
han præsenterede for Sander som sin Kusine
fra Amerika, Frk. Muller. Sander, der var
optaget af at fortælle Cramer om sit Besøg
i den Aldødes Hjem, lagde kun flygtigt
Mærke til, at hun var en nydelig, godt
bygget, ung Dame, med bleg og gylden Lød,
hendes Haar var af den sjældne, ligesom
brændte Farve, som man ellers siger kun
er ægte hos Irlænderinderne, og hun havde
et Par store,. mørke Øjne, der deltagende
iagttog ham, mens han fortalte om sinstakkels
Ven og om hans Rejser og hans Samlinger.

Hun deltog saa godt som slet ikke 1

Samtalen; men inden de-skiltes, sagde hun
en Gang og saa spørgende paa ham:
— — Min Fætter.har allerede fortalt mig en
Del om Deres egne, smukke og værdifulde
Sager, og vi har saamænd endog talt om,
at han en Dag.skulde tage mig med hen
og se Deres Samling — endnu inden jeg
kendte Dem — det synes De maaske er
lidt underligt?

113

HJEMMETS NOVELLER

Sander skyndte sig

naturligvis at invitere |
dem begge, og da han

TET TEER OVAL ANN! SØ)

havde sagt Farvel,
tænkte han ikke mere
paa det, adspredt, som
han var, ved Tanken
om Vennens Død. ==:

—
5 4 ze
Fra den Dag, Wil- ODER

afdøde Vens Sager

bragt hjem til sig og

indlemmet dem i sin egen Samling, inter-
esserede den gamle Opiumspibe ham mer
end noget andet. Maaske var det, fordi
den havde spillet saa. skæbnesvanger en
Rolle i hans Vens Liv.

Det anede ham, at han i sin Vens Op-
tegnelser fra' hans sidste Rejse til Tonkin
vilde finde noget, der kunde lede ham paa
Spor efter den Hemmelighed, der havde
formørket Vennens Liv, og han sad derfor
hjemme et Par Dage og ordnede og gen-
nemlæste den Afdødes Papirer.

Han blev heller ikke skuffet — der stod
virkelig noget om den gamle Pibe. Det
var blandt nogle af de aller sidste af Ven-
nens Optegnelser, at han læste:

»I Dag døde endelig den gamle Torasu-
tha. Han var mig uendelig taknemlig for
det, jeg har gjort for at lette ham de sid-
ste Dage.

Han sagde igaar til mig, at jeg fortjente
at blive saa lykkelig som noget Menneske
paa Jorden og gav mig en sjælden, gammel
Opiumspibe, som han tilmed fortalte besad
hemmelige Egenskaber, der gjorde den
værdifuldere end alle andre Piber.

Med rystende Hænder drejede han det
fedtede, klæbrige Hoved af Røret og viste
mig Beholderen, som han paastod var fyldt
med Stoffer, som Guderne skænkede de
Mennesker, der gjorde sig fortjente dertil.
Han paastod — som det forøvrigt paastaas
om såa mange gamle Opiumspiber — at
den er i Stand til at opfylde ethvert Ønske,
man nærer, ethvert Begær, man føler.

Det fortælles, at under Rusen skal man
kunne se netop det, man helst vil se, og

Un 0

liam Sander fik sin ser Ba &

(TTTTITT]
HU KTrEE
il

netop
det, man
ønsker ;
og helt
udeluk-

ket er »Saaledes har jo alØstens saakaldte Trold-
dom et videnskabeligt Grundlag.";
det selyv-

følgelig ikke, at der kan være noget
i det Østerlænderne undertiden fortæller
om deres Piber. Der er jo intet usand-
synligt 1, at de Tanker der tænkes i vaa-
gen Tilstand, i visse Tilfælde kan arbejde
Side om Side med, eller endog forme de
Forestillinger, der' opstaar i den ubevidst
arbejdende Hjærne og fornemmes af de
sygeligtophidsedeSanserunderOpiumsrusen.

Saaledes har jo al Østens saakaldte Trold-
dom et videnskabeligt Grundlag — hvor-
for skulde ikke ogsaa Opiumspibernes Hem-
melighed kunne forklares rent videnskabe-
ligt. Jeg skal dog en Gang forsøge at
opklare Fænomenet.

Men i hvert Fald, er det en smuk og
sjælden gammel Pibe, jeg har faaet — den
stammer vistnok fra nordligere, kinesiske
Landsdele.”

Det var alt, hvad Sander kunde finde om
den Ting. Siden den Dag hans Ven var
kommen hjem fra Tonkin, havde han ingen
Optegnelser gjort.

Sander forsøgte at gætte sig til Resten, ..
Hans Ven havde vel villet prøve, om den Gam-
les Udsagn holdtStik, og — — saa maatte det
vel have passet, hvad Indieren havde fortalt.

114

Alligevel fandt Sander ikke, at denne
mystiske Forklaring var tilfredsstillende.
Selv om han fandt sin Vens videnskabelige
Ræsonnement antageligt, forstod han dog
ikke, at Hengivelsen til denne Drømme-
nydelse, havde kunnet faa Magt over hans
rolige, kloge Vens Aand og Vilje. Det var
jo selve Sjælen i ham, den havde dræbt
— eller henflyttet til en anden Tilværelse ...
Sander huskede, at Vennen havde sagt en
Dag han kom til ham og fandt ham liggende
syg og slap og uendelig indholdsløs, som
een der var fremmed paa Jorden: — Der
er Magter, som er stærkere end vi.

For Sander selv var der intet, som var
stærkere end hans Mod paa Livet. Ham
vilde det aldrig være gaaet som Vennen,
tænkte han; thi bare det at aande og føle
Livet pulsere i sit Legeme, var den højeste
Nydelse for ham. Og der var intet, han
elskede saa højt, at han ikke kunde taale
at miste det. Blot han fik Lov til at leve...

Han havde blandt Vennens Efterladen-
skaber ogsaa fundet nogle smaa Hornæsker
indeholdende en brun, tyktflydende, sejg
Masse. Han vidste, det var Vennens Be-
holdning af Opium, og efter at han en Dag
havde ladet den undersøge og faaet kon-
stateret, at den ikke.indeéholdt andre Sub-
stanser end de, der sædvanligvis findes i
den finere Opium, som bruges til Røgning,
besluttede han, at prøve et mindre Kvan-
tum. deraf, først i en almindelig Opiums-
pibe og dernæst i den Pibe, som han havde
arvet efter sin Ven.

Det var Sanders Hensigt, at gaa rent
videnskabeligt til Værks. Han noterede
nøjagtigt: op det Kvantum Opium, han brugte
og tog Tiden, da han indsugede de første
Drag af den bittersøde Røg.

Det første han paa den Maade konstate-
rede var, at dette Opium indvirkede paa
ham, som Giften plejede. Han henfaldt i
en ganske bevidstløs Tilstand, hvoraf han
vaagnede tung og syg og uden at erindre
noget videre af de Fantasier, hvormed hans
Hjærne havde arbejdet. >

Men da han senere paany fik lagt sig til
Rette paa Puderne paa Gulvet i sit Røge-
værelse og holdt den gamle Opiumspibes

OFIUMSPIBEN

lille Skaal og Tangen, hvormed han fast-
holdt den sorte Klump af Giften, ind i den
lille Spritlampes Blus, mærkede han en
Vellugt, som ikke før havde været i Stuen.

Denne Duft — der mindede ham om
Indiens Templer, hvor Kogødningen sad
og tørrede paa Gudebilleder og Vægge og
blandede sin Moskuslugt med Duften fra
Røgelsen, der laa og glødede paa Riste —
kom ikke fra Opiumet, der smeltede og
kullede i den lille Krystallampes Flamme.
Han indsugede den, med den tynde, luft-
fyldte Røg, gennem det tykke Rør. Den
maatte stamme fra Stoffer, der fordampede
naar Pibehovedets Kuppel blev opvarmet,
og Opiumsrøgen passerede igennem.

Den Duft interesserede ham, og han -
sugede stærkere og stærkere, for ret at
mærke den og analysere den, før han blev
døsig. Men det mærkeligste var dog, at
det forekom ham, som om det var ham ganske
umuligt, at henfalde i den sædvanlige Døs.

Han var saa lynende klar i Hjærnen, da
hver en Smule af den første Dosis var for-
tæret i Flammen, at han kunde tage sit
Uhr og undersøge Pulsslaget. Til sin For-
undring fandt han det betydelig forøget.

Naar han lagde sig stille ned, kunde han
ligefrem mærke Hjærtet hamre, og der kom
over ham en Virksomhedstrang, som han
næsten ikke kunde styre. Han vilde læse
Vennens Papirer paany, han vilde absolut
læse alle de kinesiske Skrifttegn paa Elfen-
bensskaftet, og han vilde slaa op i sine
Bøger for at finde deres Betydning.

Saa erindrede han pludselig, at det dog
var fornuftigere at gaa frem paa den Maade,
han var begyndt, og ved en ny Dosis at
se at faa de ophidsede Nerver bragt til
Hvile. Han trillede en dobbelt saa stor
Pille Opium sammen, holdt den ind i Flam-
men og indsugede paany den tørre Røg —
og den mærkelige Vellugt, der nu smagte
helt som Rosenolje.

Opiumet brændte nu næsten med klar
Flamme paa den lille Skaal, og mens den
smeltede, løb den som en brun Stribe ned
over det blaatbemalede Pibehoved.

Han mærkede, at han begyndte at blive
brændende hed over hele Kroppen, først i

115

HJEMMETS NOVELLER

Ben og Arme, saa i Ansigtet. Han gad
ikke længer holde Giften fast med den
lille Tang, men lod Pibehovedets Skaal
blive liggende over Flammen, og indsugede
nu, mens hans Hoved laa tungt som Bly
paa Puden, tykke duftende hede Skyer,
som han skiftevis sank og pustede ud gen-
nem Næsen.

Han mærkede lidt Smerte over det en2
Øje og en Brænden i Halsen, som snart
afløstes af en hæftig Kvalmefornemmelse.
Men alligevel blev han ved at tage Drag
paa Drag, og da Opiumet var fortæret, laa
han og sugede Spritlampens Flamme ned i
det brændende hede Pibehoved, saa det
ligefrem sved ned i hans Lunger. Men han
syntes, at han tænkte saa skarpt og klart,
som paa den klareste Dag ude i den friske
lyse Luft .. . £

Kvalmen generede ham, og han var nu
saa tung som Bly i Hoved og Lemmer.
Han maatte sove . .. Det plejede at gaa
over, naar man.sov. Man skulde bare blive
liggende ganske stille paa Ryggen i sin
Køje, naar man begyndte at føle sig søsyg.
Naar man saa lukkede Øjnene, følte man
det ligesom behageligt kildrende i Mellem-
gulvet,hver Gang Skibetsank nediDønninger-
nes Dal... Skibet blev ved at gaa op og
ned, men det generede ham næsten slet
ikke mere. Der var sikkert temmelig høj
" Søgang nu; men Natten var forbi, og hver
Gang nogen gik med Dørene i den lange
Gang udenfor Kahytterne, kunde han mærke
den friske Morgenbrise ned til sig i den kval-
me Kahyt. Hvor var det dog dejligt at rejse. .

Sander klædte sig paa og gjorde omhyg-
geligt Toilette, som altid, naar han var paa
lange Rejser. Han holdt af at følge Skik
og Brug. Ved Frokosten stillede' man i Spad-
seredragt og ved Middagen i Selskabstoilette.

Da han kom op paa Dækket, saa han,
at enkelte Passagerer allerede promenerede
paa Dækket. De talte med Kaptejnen om,
at det endnu kun vilde vare to Døgn, før
de fik evropæisk Land i Sigte.

I Læ af Kommandobroens Trappe, fik
han Øje paa Miss Elise.

Han blev staaende lidt og saa paa hende,
før han gik hen til hende.

Hvor var hun smuk Smilet om
hendes Mund var sorn ét med Morgenso-
lens Straaler, der blandede sig i hendes
gyldne Haar, og han havde aldrig set en
Hud saa varm og gylden som hendes Kind
i denne Belysning . . .
end noget Billed.

Og han gik hen og tog hendes Haand,
der var som det ædleste Elfenben, og holdt
den længe i sin. Han kunde have knælet
for hende, hvis de havde været alene.
Og hun var lutter Smil og Solskin,
mens de talte om Havet, der var som det
blankeste, blinkende Spejl, skønt Dønnin-
gerne løftede Skibet op og ned, saa hun
leende maatte omklamre hans Arm . ..

— Hvor er vi lykkelige, hviskede han;
mens de sad Haand i Haand. Og hun sva-
rede ham med lutter Smil og saa paa ham
med sine store mørke, fløjelsvarme Øjne,
der gemte en Verden af Lyst.

"Han havde rejst sig og stod bagved
hende, mens de begge saa ud over Havet.
Han mærkede Rosenduft og Varme fra
hendes Haar. Hun lænede sig tilbage, og
han bøjede sig frem, der var slet ingen i
Nærheden, og han lagde sin Kind mod
hendes, blidt og beruset af hendes Nær-
hed. Saa løftede hun sin Arm, saa Stenene
i de gyldne Ringe om hendes Haandled
spillede som Regnbuen, og hun lagde sin
hvide, smalle Haand om hans Hoved og
holdt ham fast mod sin Kind. Men da hun
drejede sit Ansigt om imod hans, laa der
store Perler i hendes Øjne. Hendes dejlige
Læber skiltes i et længselsfuldt Smil, hun
saa ud — med sine opadvendte Øjne — som
om hun bad, da hun hviskede:

" — Gid denne Rejse aldrig fik Ende.

Hans Øjne fulgte hendes Kinders og
Halsens Linjer... Gid denne Rejse aldrig
fik Ende...

— Elise — der er en Dag efter denne...
Intet i Verden kan mere skille dig og mig.
Den fuldkomne Lykke kan jo aldrig høre
op. Den Fred, der boer i en Sjæl, kan
aldrig faa Ende.

— 'Og der var en Tid, da jeg ikke kendte
dig, sagde hun, — jeg begriber det ikke.

Hendes Stemme lød som Sang.

Hun var dejligere

116

[RENT |

Han hørte den længe, længe — mens
andre. kom og gik forbi, hvor de sad, mens
andre talte med dem, mens Dagens Liv og
Travlhed vaagnede paa Damperens Dæk.

De søgte — som altid — at være sam-
men saa meget som muligt den hele Dag.
Han

Bestandig var hun i hans Tanker.
følte hvor han
elskede hende
over alt paa
Jorden; detvar
en Lykke blot
at færdes ihen-
desNærhed...
Han hørte
endnu hendes
Stemmes
Klang, da han
pludselig laa
lysvaagen i sin
Stue, hvor der
var koldt og
mørkt.
Han varstiv
i alle Lemmer,
hankundeikke
høre sin Puls
slaa, svag og
matog isnende
kold laa han og
kunde ikke rø-
re en Haand.
"Hans Hoved
var som om-
spændt af
Jærnkramper,
hansSvælgvar -2
brændende
tørt.

Elises Stem-
me klang i
hans Øren . .

Han var altsaa bleven syg, forstod han.
Det var første Gang i over ti Aar. Han
maatte jo være syg. Han var hjemme og
Elise var ikke hos ham — eller han drømte,
at han laa her et Sted og frøs og famlede
i… Halvmørke. Det var maaske kun en
Feberfantasi . .

Ganske langsomt blev Virkeligheden klar

OPIUMSPIBEN

for hans Bevidsthed. Han saa Spritlampen
staa og lyse som en ganske lille blaalig
Stjærne, der snart vilde slukkes. Han var
bare syg og fortumlet efter Opiumsrusen.
Det varede godt en Time inden han helt
kom til sig selv og fik tændt Lys. Han
rystede af Feber og skyndte sig i Seng.
Saa sov han en
lang og drøm-
meløs Søvn.
Den næste
Formiddag var
William San-
der fuldstæn-
dig Herre over
sig selv igen.
Han følte sig
sund og rask
som sædvanlig
og kunde i Ro
tænke over sit
Eksperiment
den foregaa-
ende Dag og
over sin Drøm,
der stod for
ham saa tyde-
lig som den
klareste Vir-
kelighed.

Den Fred, der boer i”en Sjæl, kan aldrig faa Ende.

Hvor havde han oplevet dette? Hvor
havde han truffet denne Kvinde?

Hvis han ikke havde truffet hende før,…
var der jo slet ingen Mening i hans af-
døde Vens videnskabelige Forklaring, der
jo netop var baseret paa, at Drømmene
forekom En som den virkeligste Oplevelse,
fordi de kun realiserede Tanker og Sanse-
indtryk, man havde haft i vaagen Tilstand.

117

HJEMMETS NOVELLER

Hvor havde hans Hjærne samlet det Ma-
teriale, som den havde bearbejdet videre i
den ubevidste Tilstand?

Hvor eksisterede denne Kvinde, som han
var saa forelsket 1 og som han kendte saa
godt? . . . Var hun helt af en anden Ver-
den . .. en Drømmeverden, der var smuk-
kere end denne?

Var der, som hans Ven havde sagt,
Magter, der var stærkere end vi — som
udslettede Grænserne mellem Liv og Død?

William Sander var ellers ikke anlagt for
Drømmeri — saa lidt som hans Ven havde
været det. Han havde gjortmange Rejseri alle
Verdensdele og havde truffet mange Men-
nesker — men hende kendte han ikke...

Han gik ud med hendes Billede i sine
Tanker, han kom hjem træt og alvorlig,
for hvormeget han end spekulerede, min-
dedes han ikke at have truffet hende —
uden den eneste Gang, hvor de kendte
hinanden saa godt.

Han, der ellers ikke var sentimental,
betoges af . Længsel, naar han tænkte
påa det herlige Sværmeri, den glødende
næsten hellige Ild, han havde følt — og
som han vilde føle, hvis den Fantasi havde
været af denne Verden.

Han spurgte sig selv, om denne Drøm
vilde kunne komme igen, eller om den
kunde fortsættes, om hun paany vilde frem-
staa i hans Drømme, eller en anden vilde
indtage hendes Plads. Han følte godt,
hvor usunde disse Tanker var, og haabede,
at Indtrykket hurtigt skulde fortage sig.

Men intet lokker Menneskene mere end
det mystiske, og saa længe han ikke fuldt
ud forstod, hvorpaa de særlige Egenskaber
ved den gamle Opiumspibe beroede, var
den ikke af hans Tanker. Og Erindringen
om hende groede fast i hans Sind.

Han tænkte paa at slaa Pibehovedet i
Stykker og kemisk analysere de Stoffer, han
fandt deri; men Nysgerrigheden og maaske
ogsaa en Længsel, han ikke vilde tilstaa
for sig selv, fik Overtaget, og. han rullede
en Aften en stor Ært sammen af Opium
og tændte Piben igen.

. Han slugte straks Røgen og fyldte Lun-
gerne med den tørre hede Duft for hurtigt

at komme over Sygefornemmelsen, og før
han endnu havde taget det sjette Drag følte
han — skønt hans Hjærne forekom ham
saa normal som nogensinde — at han ikke
var alene i sin Stue.

Han tænkte endnu saa klart, at han kunde
lægge den sydende Opium til Rette paa
Piben for ogsaa at faa de sidste Drag. Han
vidste, at han slukkede Spritlampen ved
et Slag med et Pude — han vidste endog,
at den, der kom var hende, han helst vilde se.

Han levede — som sidst — kun i Nuet.
Der eksisterede ingen Fortid og ingen Frem-
tid for ham og hende. Hun var i hans Stue..

Hun var klædt i de dejligste Farver, og
Gløderne fra Ildstedet belyste carmoisinrødt
hele hendes Skikkelse. Der var Sjælens
Fred over dem begge. Ingen Verden om-
kring dem, og intet Begær. Han følte atter
den fuldkomne Lykkes Ro. Han ræsonnerede
ikke derover — det var jo Virkeligheden
som ingen finder paa at spørge om er ægte...

Først da han laa og skælvede i Feber, og
hans Øjne stirrede ind i et Mørke, hvor
hun ikke var, vidste han igen, at der var
en anden Verden.

Og i sin Svaghedstilstand spurgte han
sig selv: Er der da en Tilværelse foruden
denne? Ganske tydeligt huskede han endog
hver Tanke, han havde tænkt, mens han
nød sin Lykke.

Men længe varede det ikke før hans Kri-
tik og sunde Fornuft vaagnede. Han sagde
til sig selv, at enten havde han en Gang
et eller andet Sted mødt denne Kvinde, og
glemt hende igen — eller snarere var hun
skabt af hans Fantasi, fordi der nu ikke
var nogen anden, han i særlig Grad beun-
drede. Og det, at han anden Gang drømte
den samme Drøm eller i al Fald om den
samme Person som første Gang, var rent
suggestivt; han saa blot, hvad han forven-
tede at se og hvad. -hans Tanker stadig
havde været. koncentreret om.

Det hele var et interessant Eksperiment.
Men det var en farlig Leg, .som han nu
følte, der skulde Kræfter til at afholde
sig fra.

Ofte stod William Sander ide følgende
Dage med det lille hvide og ”blaa Porcelæns

118

Hoved i sin Haand og vilde knuse det mod
Stuens Væg; men lige saa ofte lod han sig
lokke til paany at beruse sig i de dejlige
Drømme, og der begyndte snart for ham
et Liv ved Siden af dette — som der havde
været det for hans stakkels Ven.

Tanken om Vennens Skæbne fyldte ham
ofte med Rædsel, og han forbandede den
Årv, der var tilfaldet ham. Men han trøstede
sig stadig med, at han var af stærkere aan-
deligt Stof og kunde bryde af saa snart
hans Helbred begyndte at lide under Gif-
tans Indvirkning.

Alligevel tabte han mer og mer Interesse
for det daglige Liv. Han forstod, at Øster-
lænderne kunde forfalde fuldstændig til
denne Gift, der skabte en Tilværelse, som
var idel Fred og Lykke. Han fandt større
og større Glæde ved nu og da i nogle Ti-
mer at hengive sig til sin stjaalne Lykke,
og han trak sig mer og mer tilbage fra
sine Venner og Bekendte.

Hans Ven Cramer kom til ham nu og da,
som han selv i sin Tid var kommen hos
den Afdøde; og Cramer saa bekymret paa
ham og fortalte ham, at han saa daarlig ud.

Han vidste godt selv, at han blev mager
og gul i Huden, og en Dag, da han vaag-
nede efter næsten to Døgus uafbrudt Beru-
selse og begyndte at tænke over sin mise-
rable Tilstand, tilstod han for sig selv, at
det var kommen saa vidt med ham, at han
ligefrem nærede en dødelig Angst for, at
Kilden til hans Nydelse skulde blive ud-
tømt, at han skulde miste Nøglen til den
Tilværelse, hvori hun færdedes.

Han huskede tydeligt, at hans afdøde
Ven, den Gang han var paa samme Stadium
af' Sygdommen, havde sagt: — Jeg ved en
Lykke, der er rigere end den Menneskene
i Almindelighed kender, den, der dog aldrig
er hel og ublandet, men bundet af Tusinde
Lænker .og forplumret af menneskelig Svag-
hed. . . Verden tilhører den, der vil eje den.

Aldrig havde Sander tydeligere følt, hvor-
dan det gik ned ad Bakke med ham...

Men nu skulde det være forbi. Nu vilde
han, med hver en Smule Kraft han ejede,
kaste sig over sit Ardejde over sine Stu-
dier. Denne Trolddom skulde ikke faa Bugt

OPIUMSPIBEN

med ham, som den maaske havde ødelagt
Hundrede andre i Tidernes Løb.

Han lod sig bringe en Kande med stærk
Kaffe og drak tre Kopper deraf; det havde
han fundet var den bedste Modgift, han
kunde faa efter Rusen. Saa trak han Gar-
dinerne fra sine Vinduer og lod Foraars-
solens smilende Straaler trænge ind i sit
Værelse. Solen mindede ham om hans og
hendes første Møde. Han følte sig syg i
Sindet ved Tanken. derom.

Men rask klædte han sig paa og gik ud.
Han syntes, at han fik Kræfter og Mod, da
han indsugede den skarpe, friske, kølige
Luft. Alt var saa smukt under den høje,
lyse Himmel, og han havde Fornemmelsen
af, at ogsaa denne Verden kunde erobres

" af den, der vilde eje den — og at den

maaske dog ogsaa var værd at eje. .
For han syntes — sygelig og nervøs som
han var — at det var ligesom om der alligevel
var Forbindelse mellem denne og den anden
Tilværelse.

Han tænkte ofte senere paa, at det ikke
kunde have været helt tilfældigt, at han nu
besluttede sig til at gaa hen og aflægge
Cramer et Besøg — en slumrende Bevidst-
hed, maatte have ledet hans Skridt i den
rigtige Retning paa denne Dag, hvor han
søgte tilbage til Livet, som han havde været
ved at miste.

Da han kom i Nærheden af Cramers Hjem,
saa han denne kom gaaende. Han var ikke
alene. Ved hans Side gik en høj ung Dame,
en Dame, hvis Skikkelse Sander syntes, han
skulde kende.

Han blev kold som Is og kom til at ryste
over hele Kroppen. Hurtigt gik han ind
påa en Restauration for at undgaa at møde
dem, og ved Restaurationens Vindu stod
han og saa dem gaa forbi — Cramer og
Kusinen.

Med et stod alt ham klart, skønt det
svimlede for ham. Han havdestraksgenkendt
Cramers Kusine fra Amerika som han kun
flygtigt havde set en eneste Gang før. Han
havde genkendt hende og set — hvad der
aldrig med en Tanke før var faldet ham
ind, — at hendes Ansigt var Elises — Træk
for Træk...

119

HJEMMETS NOVELLER

Det var ham umuligt at gaa
i den Grad havde Opdagelsen ry-
stet hans Nerver. Kellneren kom
med Kaffe til ham; han blev
siddende og tænkte. .

Det hele var jo i Grunden
klart nok. Kun ubegribeligt, at
det aldrig var gaaet op for ham
— saadan som han dog havde
søgt og søgt i sin Hukommelse
efter det Ansigt ... efter denne
roligt smilende Mund, efter det-
te Haar, denne gyldne Lød, disse
Øjne.

Han fattede det næsten ikke, at han
skulde se hende igen — lysvaagen, tale
med hende — som med en Fremmed. Holde

hendes Haand i sin, føle hendes Mund.

mod sin . . . Hans Fantasi var helt ved
at tage Magten fra ham. Men hun var jo
af denne Verden.

Han forbandede, nu da han igen var
bleven Herre over sine Følelser, sin Svag-
hed — han maatte jo have vidst, at den,
hvis Billede han saa i de dejlige Drømme,
færdedes et Steds; han burde have søgt og
ikke umandigt have givet sig hen til Drøm-
merier. Hans Selvfølelse var oprørt og han
mærkede, at han var kureret i selvsamme
Stund.

Han skyndte sig hjem, mens han endnu
følte sig kraftig og viljestærk som tidligere.
Hjemme tog han uden Tøven den gamle
Opiumspibe og holdt den i sin Haand, som
den Gang han efter Vennens Død, nysger-
rig og dog med en Forbandelse paa sine
Læber, havde betragtet den. '

Han drejede Hovedet af Pibens Rør —
som hans Ven havde skrevet at den gamle
Indier havde gjort, da han aabenbarede
dets hemmelige Egenskaber. Saa tog han
en indisk Kniv ned fra Væggen og
huggede med dens Hæfte det gamle,
kinesiske Pibehoved i Stumper og Stykker.

I Skaarene sad en tyk, brun Skorpe som
var haardere end den stivnede Opiums-
masse. Nysgerrigt betragtede han den og

SSASNNUCMAWWWW å
SSASSSSS SLY =
AVS = =

SSO

ty

Jeg har været syg, men nu er jeg kureret;
skrabede i den med Knivens Blad. "Han
mærkede. Rosenoljens sødlige Duft brede
sig i Stuen. Saa samlede han Skaarene
sammen og kastede dem bort.

Der gik kun et Par Dage inden han traf
hende.

Hun og Cramer stod en Formiddag i
hans Stue. Hun lidt tøvende, men smi-
lende og rolig. ;

— Jeg lovede jo min Kusine at tage
hende med en Dag for at hun kan se dine
sjældne Sager, sagde Cramer.

Sander hørte intet. Han var bleven bleg
og stod og stirrede paa hende.

Hendes mørke Øjne saa ligesom med
Forbavselse paa ham og hun sagde — med
den Stemme, han kendte saa godt: ;

— Har De været syg, mens jeg har
været bortrejst? Jeg synes, De saa meget
raskere ud i Vinter, da vi mødte Dem.

Han greb hendes Haand — hendes Haand,
som han nu knapt turde beholde et Øje-
blik i sin, og han sagde med en Smule
Skælven i Stemmen.

— Ja, jeg har været syg; men nu er jeg
kureret.

dL |

fler

|

diesel ber +

angt ude i Verden
BR etsteds, hvor
Skyerne farer
lavt over Moen og
hvor: Stormen. larmer
ved Høst, der stod
Bx en gammel Præste-
7. gaard med en Kyke-
liky påa Taget.
Derinde levede Præ-
stefolkene med tolv
Sønner.
Disse artede sig alle meget godt und-

Nyeste' Portræt a - Thomas P. Krag.

- tagen den yngste.

Han var doven, naar de andre. var: flit-
tige, og han gik og drev i:Skog og -Mark.
naar de andre sad stille og læste Latin.

Faderen skændte og brugte .endog Riset
paa sin vanartede SKE men lige lidet hjalp
" det.

»Det er sørgeligt," sagde Præsten tit;
»men her er vel intet at gjøre. — Mellem
en saa stor Sønneskare er der altid en,
som skeier ud — — — Nu har jeg prøvet

NVE

re

fanen men

TRÆSKEBRN

ENTOULEHISTORIE

" såa tit med det gode og det onde, at nu,

er jeg træt.”
. Og han lod den daarlige Gut gaa sin
egen Vei og advarede sine andre Sønner

121

AF

THOMAS P. KRAG

ILLUSTRERET AF V. JASTRAU

mod ham. Disse tog Advarselen tilfølge”
og de talte ikke med den yngste. Men da
blev denne endnu værre, og han drev læn-
gere afsted end før, og blev ofte borte den
hele Dag.

Men Moderen elskede Her yngste ligesaa
meget som de andre, og naar han gik bort
fra Hjemmet, sad hun ofte i sit Kammer
og stirrede efter ham over Moen, til han
blev borte. — — —

Saa var det en Julekvæld, at Bordet
blev dækket, og de trearmede Lysestager
blev pudsede og sat frem; og det hvideste
Dækketøj lagdes frem og Damaskes Duge
med indvævede Roser paa. Og alle de
tykke, gamle Sølvskeer blev denne Aften
tagne i Brug — som altid Julekvælden.
Men saa hændte det underlige, at. den
tolvte Ske manglede. Ingen vidste om
den, og alt, hvad der søgtes frem og til-
bage, var den og blev den borte. Dette
blev meldt Præsten, og han kom og tællede
efter og tællede ogsaa kun elleve. Og at-
ter søgtes der paa de urimeligste Steder;
men Skeen blev ikke funden.

»Nuvel,” sagde Præsten, ,såa er den be-
gribeligvis stjaalen; det skal undersøges,
naar Helgen- er over; lad nu intet for-
styrre Julekvældens Fred.” j

HJEMMETS NOVELLER

»Men hvad skal saa vor yngste Søn
spise med?" spurgte Præstefruen.

»Ju," sagde Præsten myndig, ,jeg befaler,
ifølge min faderlige Pligt og Myndighed,
at en Træske skal lægges for ham. — —
Og hør mere: I Aften spiser han ikke
sammen med os andre; men der skal dæk-
kes for ham ved det lille Bord dér 1 Kro-
gen. Maaske det kan vække hans Sam-
vittighed, saa han — — — ja saa han
siger os, hvor Sølvskeen er.”

Præstefruen græd stille og gik ud i Køk-
kenet, hvor hun fandt frem en Træske.
Den vaskede hun og lagde den ved det
lille Bord i Krogen, der den yngste skulde
sidde.

Imens ryk-
kede Tiden, da
der skulde spi-
ses, nærmere.
Alle Sønnerne
kom hjem; den
yngste ogsaa;
men der taltes
lidet dem imel-
lem, og Præ-
sten var ikvæld

meget tavs.
Sønnerne tro-
ede, det kom

af Stundens

Højtidelighed,
men i Virke-
ligheden sad

Præsten og
tænkte! paa den
Sølvske, som

var kommen
bort, og som

han troede, at n NRANSENS

Å NR N

den yngste
havde stjaalet.
Dognævntehan
intet Ord herom
til denne.

— En Stund efter satte man sig tilbords.
Præsten med Familie ved det store, lyse
Bord, som skinnede af Sølvtøj og blanke
Kar. Den yngste Søn ved det trange
Bord i den mørke Krog — kun' med

Det var et stygt Vintervejr med Storm og Snefog, og hun kunde intet se.

et simpelt Lerfad og en Træske foran
sig.

Saa spiste man Julegrøden saa hvid og
fin og bagefter Mølje og Ludefisk. Men
baade før og efter Maaltidet holdt Præsten
Andagt. Før bad han en Bøn, og man
sang Julesalmen; efter bad han ogsaa; men
denne Gang en underlig haard Bøn, som
varede længe: om den ugudeliges Vei, som
fører til Fordærvelse. Og alle følte, at
denne gjaldt den yngste; derfor saa ingen
paa ham. Men da de reiste sig fra Bor-
det, saa alle og hver, at Krogen var tom.
Den yngste Søn var gaaet; men ingen
havde dog seet, at nogen havde fjernet sig.

Straks vilde
alle ud og se
efter ham. Men
de standsedes

af Præsten.
»Vær stille!”
raabte han, ,nu
har den onde

Samvittighed
slaaet ham. Lad
ham nu komme
ydmyg tilbage

og paa sine
Knæ bede om
Forladelse —
Før
faar han den
ikke,” Og han
fortalte sine el-
leve Sønner om
Sølvskeen, som

var kommen
bort, og at den
yngste til visse
havde stjaalet
den. Dette
fandt de alle
saa skrække-
"ligt, at de blev
rolig inde og takkede Gud for sine rene

NÆRSRE
æn

Hjærter. — — —
Men useet af al! gik Præstefruen uden-
for. Det var stygt Vinterveir med Storm

og Snefog, og hun kunde intet se. Allige-
vel gik hun bag Huset, og gav sig til at

122

raabe paa sin Søn. - Hun raabte mange
Gange; men ingen gav Svar, og Stormen
bar hendes Stemme langt bort i Natten
Men først da hun havde raabt sig syg og
ussel, og først da Stormen havde blæst
hende kold som Is, gik hun atter ind og
satte sig hen i en Krog for sig selv, useet
af alle. For Moderhjærtet er altid varmt
selv for den vanartede Søn.

Uu

Der kunde være gaaet tyve Aar hen.
Markens Græs havde gulnet Gang paa
Gang, og mimge hundrede Skyer havde
imens faret Moen forbi.

Men en Julekvæld, netop tyve Aar efter,
sad en gammel Dame foran et Bord med
en tynd, gulnet Dug paa. Hun sad og saa
hen for sig med det underlige- Blik, som
siger, at Tankerne er langt borte.

Henne ved Ovnen stelte en gammel
Pige med Teen, og hun lod Kanden synge
og synge meget længe, for. at Teen skulde
trække sig og blive stærk og klar.

Men da hun kom hen til Bordet med
den og skænkede for, blev den gamle
Dame ligesom vækket. Hun strøg Haan-
den over Dugen og saa forundret op.

»Du har jo ikke lagt den tykke Dama-
skes Dug paa iaften, Marte — den med
Roserne. Og du ved godt, at den skal
paa ved Jul og ved Paaske.

»Nej, se, det har jeg. glemt, snilde Frue

. ja slig gaar det, naar Aarene falder
paa en.”

ȁa ja, men se sligt maa man huske,
Marte. Det gør jeg endda jeg er ni og
sytti.”

Marte svarede bare: ,Åa ja, ja!”

Hun vidste jo godt, at den gamle Frue
for to Aar siden havde maattet sælge de
fine Damaskes Duge med Roserne paa —
omend under Sorg og Graad. Men hun
havde ikke Hjærte til at sige hende det.
Og derfor tiede hun og lod sin Frue sidde
med den gode Tro, at de gamle Duge laa
nedpakkede i Dragkisten med Nellikrod og
Krydderpose. — — —

»Jeg synes jeg er friskere idag, Marte,"
blev Fruen ved. ,Jeg tror det kommer af,

TRÆSKEEN

at Solen skinnede saa godt i Formiddag

. og saa af, at Blomsterbordet er flyttet
herind. Ja, saa godt det er med Blom-
ster og Urter. De frisker op og fornøjer.
Men medens jeg husker det, Marte, hvor-
dan er det med den dobbelte Fuktia? Den
har været klein i det sidste. Bladene har
været saa tørre. Jeg er saa bedrøvet, fordi
Vejret blev saa stygt til Middag. Solen
blev ganske borte.”

»Aa, den Fuktia retter sig nok,” trøstede
Marte hende. ,Den retter sig nok, naar
Solen kommer tilbage.”

— Stormen havde ligget og brummet
siden Middag i korte Tag. Den havde
ligesom ikke endnu faaet Albuerum. Men
nu kom den heftigere og heftigere henover.
Den peb i Husets gamle Stokværk og fik
Varmen i Kakkelovnen til at flamme op,
stærkere for hver Gang saa det tilsidst
baade spragede og gnistrede.

»Det bliver vist et Herrens Veir iaften,”
sagde den gamle Pige; ,jeg kan ikke huske,
at vi har havt sligt Vejr nogen Gang en
Juleaften.”

»Jo, jeg husker sidste Gang, vi havde
ligesaa haardt Vejr som nu, det var idag
for tyve Aar siden.”

Marte vilde le; men underligt Bk lod
den gamle Præstefrue denne Gang til at
vide, hvad hun sagde, for hun saa meget
klar ud. Derfor vilde ikke Marte modsige
hende, men ytrede bare hen for sig: ,Ja,
dengang havde vel Fruen andre her end
jeg. Præsten evede jo dengavg."

»Javist gjorde han saa. Han var saa-
mæn stærk dengang. Men det blev sidste
Aaret, han var rask og rørig . . . Han sør-
gede meget, Marte, og det er zkke godt at
bære Sorg ... Hun standsede lidt, og
mumled saa hen for sig: ,Det var nu denne
Sølvskeen, som vi havde mistet."

»Sørgede Præsten saa svært over en
Sølvske?"

»Ja — men det var nu ikke for Skeens
Skyld; — og den fandt vi forresten ogsaa
igen. Min Mand havde taget den med sig
paa sit Kontor for at tage Mikstur . . . og
der var'den bleven liggende . .. De fandt
den igen, da de gjorde ryddig til Nytaar

123

lm e Sale r ideen TASKE

B.(HJEMMETS NOVELLER

— — — og da, ja da sørgede han endnu
mere, Marte."

»Nu gaar det rent rundt for hende,"
tænkte den gamle Pige, ,at sørge, naar en
mister en Sølvske, det faar saa være; men
at sørge, naar en finder den igen, det er
da Galmandssnak,”

trak den inderste Skuffe ud og hentede
frem derfra en Sølvske, som hun kom til-
bage med og lagde paa Bordet foran sig.

»Havde den i Aften for tyve Aar siden
ligget slig foran min Søn, saa havde meget
været anderledes,” sagde hun langsomt.
nHan vilde ikke vide af at sidde og spise

n»For da havde de gjort ham Uret," med Træske hos sine Forældre . .. Maden
sagde Fruen sagte og saa hen for sig. ,Og blev besk for ham, — og derfor gik han."
han gik Marte ti-
Bork. 2 ede og lyt-
og han blev tede. Hun
borte. Vi havde hørt
hørte ikke i: snakke om,
ere ti kr UL må JUL LAJEDAE ff at dn ng:
ham." SI i Mama FU ste Søn en-
»Jeg tro- il gang skul-
ede, Pasto- de have for-
ren døde i ladt Huset.
sin Seng," Men det
sagde Mar- var længe
te forun- "siden, saa
dret. det var næ-
Den gam- sten gaaet i
le Frue hør- Glemme-
te ikke no- bogen for
get. Hun " hende. Hun
sad i dybe ventede at
Tanker. faa høre
»Hent de mere; men
Skeerne hun fik ik-
frem,” sag- ke høre et
de hun Ord til om
pludselig; . den Sag.
»de store, … Saa sad de
tykke med "to og spiste
anno 1764 Julegrøden
paa, — de, ganske tav-
sly sæd Jeg troede, Pastoren døde i sin Seng, sagde Marte SER i Sl Fi SE
hoved... Har vi dem;ikke? — — Aa nei; Præstefruen i Bibelen om den blanke Stjerne,
det er jo sandt — — jeg sidder jo rent i som skinnede over Barnet i Krybben, og

Ørske ... de er jo solgte'og borte ... Ja
saadan er det, naar man bliver fattig .. .
Men den tolvte har jeg nu alligevel . .,
for den, skulde7han spise af, naar han kom
hjem igen, til Vederlag for Træskeen. Og
derfor kunde jeg ikke skille mig med den.”
.Præstefruen reiste sig langsomt og gik
hen til Sybordet med de mange Rum. Hun

om de hellige tre Konger, som ofrede
Røgelse og kostelig Salve. — — —

Men hun havde. knapt læst ud, før Marte
reiste sig. Det bankede vist paa. Porten
derude. Hvem kunde det være . . . nu Jule-
aften? — De vidste ingen, som ES rys komme.

En Stund sad begge og lyttede, saa hørte

de Bankningen endda stærkere end før.

»Kanske det er en, som er faret vild,"
sagde Fruen. ,,Vi maa lukke op, Marte. Vi
kan ikke lade ham blive ude i sligt Veir,”

Pigen tændte Lys og gik ned. Hun var
ikke ræd af sig, lod det til . . . Præste-
fruen hørte hende raabe: ,Hvem er det?"
og da der. blev svaret udenfor hørte hun
Porten blive aabnet og nogen komme inden-
for og trampe Sneen af sig.

Lige efter kom Marte ind og sagde, at
der var en Herre i
Gangen, som spurg- FETN
te om at maatte faa JER |
blive under Tag en HA
Stund. |

»Javist," sagde
Fruen, ,lad ham
bare komme helt
ind. Han kan jo
blive syg af at staa
derude og kuldske.

Næste Nu blev
Døren aabnet, og
i Værelset. stod en
stor, smuk Mand
med. lyst Haar og
Skæg. ,Jeg kommer
langveisfra," sagde
han, ,jeg ved ikke,
hvor jeg skal faa
Hus for Natten,"

Den gamle Frue
reiste sig og bad
ham sidde ' ned.
Hvis han vilde ta-
ge til Takke, saa

skulde der nok blive Raad.

Det vilde han gjerne;' — Og den frem-
mede Mand satte sig, som var han træt.
Imens gik Marte ind for at gøre -Aftens-
mad istand til. ham, og saa blev de to —
den -gamle Præstefrue og den unge Mand
— siddende og tale sammen. I Førstnin-
gen gik Samtalen" ikke videre. Men det
varede ikke længe, før Ordene kom og gik
af sig selv; de forstod hinanden saa godt,
Præstefruen spurgte: ham endog ud, hvor
han agtede sig hen, og hvor han var kommen
fra. Og han spurgte hende, om lun havde
boet her længe, og hvor hendes Slægt var.

pust |

==

|
|

HFtrta FN OLES
Mn LAG

— Kære, du kan jo bare give mig en Træske, Mo'r!

TRÆSKEEN

»Åa jo — — min Mand," fortalte hun,
»er død for sytten Aar siden... Han var
Præst, og vore Børn har sine egne Hjem.
Vi har haft tolv Sønner; men nu er kun.
syv igjen.”

»Er de fem døde?" spurgte den «Frem-
mede. j

»Nei — ikke flere end fire."

»End den tolvte da?"

»Ja den tolvte den tolvte — — —

— jeg ved ikke,
i TITS om han lever, el-

LM ler om han er død.
Han forlod os for
tyve Aar siden —
— vi havde gjort
ham Uret.
Men det er, som jeg
tror, han engang
skal komme igen.
Men nu er det jo
saa længe siden.” —

Og den gamle
Frue bøiede sit Ho-
ved og græd. Det
var ikke runde, kla-
MG re Taarer, som let-
ING ter og dulmér; men
MINS det var en stakkars

gammel Enkes svi-

dende Smerte. un-
der. Øienlaagene.
"Og hun. blev. sid-
dende med sit
gammeldags, brode-
rede Høitids-Lom-
metørklæde foran Øinene, til Marte kom ind
med Aftensmaden paa et Brædt. Hun. saa
paa den gamle Frue' og rystede paa Hovedet:
»Er nu de Tanker faldne paa hende igen?”
Saa gik hun hen og sagde sagte: ,Vi faar
kanske. lægge Sølvskeen frem for Herren."

Men den fremmede Mand reiste sig plud-
selig og'gik hen foran'den gamle Dames Stol,
knælte ned og lagde Hovedet i hendes Fang.

Derpaa løftede han det atter, kyssede
hendes. Hænder som et lydigt Barn .og
sagde langsomt og inderligt: .

»Kære, du kan jo bare give mig &n
Træske, Mor!" nn FASE

125

i , & $7

£

et!

&
Z/
i

sy fy re

rør

HJEMMETS NOVELLER

AK

rat

ngl i hav i
il!

VERDI DEMAALET

FORTÆLLING AF HARALD LERCHE

ED et fjorten Dages Jagtparti hos Baron

Wscheran paa dennes Gods Tannwald i

Riesen Gebirge lærte jeg Sir Henry Hod-
net at kende. Vor Vært og jeg var nemlig de
eneste, der talte flydende Engelsk, men da han
ogsaa maatte underholde sine øvrige Gæster,
der nok kunde noget Engelsk, men ikke nok
til at føre en længere Samtale, blev det mest
mig, der underholdt Sir Henry. Vi var begge
Godsejere og ivrige Jægere og havde saaledes
mange fælles Interesser. Særlig forhørte han

sig om dansk Landbrug og Mejerivæsen,. hvor-'

for jeg indbød ham til at besøge mig og tage
begge Dele nærmere i Øjesyn, hvilket han med
Glæde gik ind paa, og det blev saa aftalt, at
han skulde komme til næste Sommer. Jeg
maatte saa til Gengæld love at komme til hans
Efteraarsjagter paa Marsden House, hvortil Ba-
ronen ogsaa vilde give Møde.

Saaledes gik det til, at jeg en Aften i Be-
gyndelsen af Oktober sad i Sir Henrys Ryge-
værelse sammen med flere andre Herrer og
efter Middagen drøftede Dagens Jagt. Herfra
gik Samtalen over til Dagens Nyt og blandt
andet ogsaa til Paagribelsen af Gerningsmæn-
dene til det store Banktyveri hos J. Block & Søn
i London, i hvilken Anledning flere af Herrerne
roste Londons udmærkede Politi, der saa godt
som altid opdagede Gerningsmændene til Ind-

ILL. AF EIGIL PETERSEN

brudstyverierne. Blandt de tilstedeværende
Herrer var der en Lord Runsbech, som jeg se-
nere fik at vide havde været Advokat, indtil
en Fætter af ham døde, hvorved kan'kom i
Besiddelse af Titelen og Godserne.

Hidtil havde alle talt i Munden paa hin-
anden, men alle tav, da Lorden højt bemær-
kede: ,Det er ikke saa underligt, for Tyvene
er aldrig forsigtige nok, men glemmer i Reglen
et eller andet, der leder til Opdagelse, eller
medtager Ting, som de ikke kan afhænde; hvis
jeg derimod var Indbrudstyv. og havde 100 2
at begynde med, skulde hele Londons Politi
ikke opdage mig.”

n»Hvis det. kom til en Prøve, vilde det vist
falde Dem vanskeligt at udføre det," bemær-
kede vor Vært.

»Jeg plejer at staa ved- mit Ord; vi kan jo
lade et Væddemaal afgøre, om jeg har Ret eller
ikke," svarede Lorden, der var lige saa bekendt
for sin Lyst til at vædde som vor Vært, der
ogsaa straks modtog Tilbudet. Følgende Be-
tingelser blev saa bestemt:

Alle tilstedeværende maatte love Tavshed
paa Æresord; inden et halvt Aar skulde Lord
Runsbech forøve et Indbrud i London, hvor-
efter han ikke maatte forlade England til et
Aar fra Dato.

Sir Henry indbød alle de fnsjedevækende

126

arne TSK

Gæster til Jagterne det næste Aar og paa selve
Dagen til en bedre Middag. Til den Dag maatte
Lorden kun bruge 100 £ af sine egne Penge.
Blev Tyveriet ikke opdaget inden den Tid,
skulde Sir Henry betale Erstatning for det
stjaalne, hvorimod Lord Runsbech, hvis han
blev opdaget, selv maatte erstatte Skaden og
betale Sir Henry en Sum, der svarede til det
stjaalnes Værdi. Baron Wscheran og jeg var

yderst forbavsede, og 'selv Englænderne, der.

dog er vante til de besynderligste Væddemaal,
fandt, at dette var for meget af det gode; men
Lord Runsbech tog rolig sin Tegnebog frem,
talte Banknoterne, skrev sig en Check paa,
hvad han manglede i de 100 £, og rakte der-
efter Sir Henry sin Checkbog. For at Lorden
ikke skulde blive straffet, hvis han blev paa-
grebet, blev der skrevet et Dokument, der inde-
holdt de fornødne Oplysninger samt de to
Herrers Erklæring om at betale alle Omkost-
ningér. Alle tilstedeværende skrev under, hvor-
efter Dokumentet blev lagt i en forseglet Kon-
volut med følgende Udskrift: Til Politichefen,
Scotland Yard, London. Brevet og. Checkbogen
blev derefter lagt ind i Sir Henrys brandfri
Pengeskab. — Endnu nogle Dage fortsattes
Jagterne, hvorefter hver drog til sit. Lord
Runsbech, Baron Wscheran og jeg fulgtes ad
til London, hvor vi skiltes. —

— Væddemaalet havde jeg helt glemt, indtil
jeg næste Aar fik Brev fra Sir Henry, at han
vilde komme og besøge mig den 15de Juni.
Jeg kørte selv til Stationen for at hente ham,
og paa Hjemvejen forhørte jeg mig blandt an-
det om Væddemaalet. Smilet forsvandt fra
hans Ansigt, idet han udbrød: ,Efterhaanden
som jeg har tænkt nærmere derover, var det
egentlig et dumt Væddemaal, som jeg ikke vil
gøre om igen; dels kan der hænde Lord Runs-
bech mange ubehagelige Ting, dels bliver: det
rimeligvis ikke Smaasummer, det kommer til
at dreje sig om, for kender jeg Lorden ret,
lader han sig ikke nøje med et lille Tyveri;
der er inden fastsatte Tid udført to store Tyve-
rier, som endnu er uopklarede, og er det et
af dem, bliver det ingen billig Fornøjelse for
mig, hvis han ikke bliver opdaget. Et Par Dage
efter Jagterne sidste Aar stod der i Times, at
han var taget' paa en længere: Udenlandsrejse,
og siden har jeg intet set eller hørt om ham;
men lad os nu ikke tale mere om den Sag,
men nyde det smukke Landskab og faa saa
meget Udbytte af Rejsen som muligt.”

Da det var første Gang Sir Henry var i Dan-
mark, var der nok for ham at se og faa Besked
om, saa de tre Uger, han var min- Gæst, gik
hurtigt. Ved Afskeden fornyede han sin Ind-
bydelse fra sidste Aar om igen at overvære
Jagterne paa Marsden House samt høre Resul-
tatet af Væddemaalet.

127

VÆDDEMAALET

— — Jagterne havde allerede varet i flere
Dage, og alle Deltagerne fra sidste Aar var
mødte med Undtagelse af Lord Runsbech. Selv-
følgelig blev Væddemaalet ivrigt diskuteret, men
Meningerne var stærkt delte. I Følge Sir Hen-
rys Udtalelse til mig om Sommeren kunde der
nu kun være Tale om et større Indbrud, da
det andet i Mellemtiden var opdaget, nemlig
hos Juvelerfirmaet Samuel Lewin i Bandstreet,
men det var allerede udført for to Maaneder
siden, og der havde været gjort saa store For-
arbejder, at det var meget tvivlsomt, om Lorden
kunde have lagt Planer dertil og faaet det ud-
ført i den korte Tid. Desuden mente Politiet,
at det maatte være en gammel dreven Profes-
sional, der havde udført det.

Men paa den anden Side havde man heller
intet hørt til Lorden ud over Meddelelsen i
Times.

Om Eftermiddagen den 10de Oktober, Aars-
dagen efter Væddemaalet blev indgaaet, kom
vi kørende op ad Alléen til Marsden House,
da vi bag os hørte et Automobils Tudehorn,
Vognene holdt til Siden, og forbi os susede
lydløst et flot Automobil, hvori der sad en
Herre, som hilste, idet han foer forbi.

»Hvem var det?" spurgte Sir Henry, men
ingen kendte den nye Gæst.

Da vi kørte op for Døren, meldte Tjeneren,
at Partikulier John Smith ønskede at hilse paa
Sir Henry og Selskabet, og at han befandt sig
i Bibliotheket. Sir Henry begav sig strak derop,
og saasnart vi havde skiftet vore Jagtdragter
indfandt vi os alle i Bibliotheket, hvor Sir
Henry præsenterede os for Mr. John Smith;
men hvad skildrer vor Forbavselse, da denne
pludselig med et rask Tag smed Paryk og
Skæg hen ad Gulvet og stod for os som Lord
Runsbech, thi saa god havde Maskeringen været,
at ingen havde anet, det var ham.

Nu brød vi alle løs som paa Kommando:
n»Har De vundet eller tabt?”

»Vundet, mine Herrer!- Jød Svaret.

»Fy for Pokker, saa bliver det vist en dyr
Omgang for mig," bemærkede Værten.

»Ja, det kan De være vis paa,"
Lorden.

Sir Henry foreslog derpaa, at vi først skulde
spise til Middag, saa skulde Lord Runsbech
senere ved Kaffen og en Cigar fortælle sine
Oplevelser.

Efter Middagen gik vi over i Rygesalonen,
hvor Kaffen var serveret, da Tjenerne havde
trukket sig tilbage, anbragte vi os i en Halv-
kreds omkring Lorden, der saa begyndte:

»I Dag er det altsaa et Aar siden, Vædde-
maalet blev indgaaet, og jeg havde da ingen
Plan, men inden jeg rejste herfra, havde jeg
lagt den. Som De ved, var jeg Advokat, før
min Fætter døde, og blandt mine Klienter var

svarede

i

re SAD ALDER JIN

HJEMMETS NOVELLER

Juveleren Samuel Lewin i Bandstreet, for hvem
jeg en Gang havde vundet en stor Proces, hvil-
ket skaffede mig hans Velvilje siden, hvorfor
jeg besluttede at benylie ham som Objekt, for
skulde det gaa galt, vilde han sikkert være let
at komme tilrette med, desuden var jeg godt
lokaliseret der, da jeg ofte var kommen baade
i Kontoret og Forretningen.

I en stor Ejendom med For-, Mellem- og
Bagbygning indtager Juvelerbutikken sammen
med to andre Forretninger Stueetagen i For-
bygningen, hvorigennem en Port fører til Mel-
lem- og Bagbygningen. Mod Gaden er der to
store Vinduer, mellem hvilke en Dør fører ind
i Butikken, der langs med de tre andre Sider
har Glasskabe til Udstilting af de forskellige
kostbare Varer; lige over for Indgangsdøren
staar en Disk langs Bagvæggen, hvor en Dør
fører ind til et lille Bagværelse og en anden
ind til Chefens Kontor med den murede Hvæl-
ving, hvori alle Juvelerne, som det var min
Plan at stjæle, bliver opbevarede om Natten.

. Chefen luk-
ker selv den
dirkefri Dør
om Aftenen

og tager
Nøglerne
med opisin
Lejlighed.
Om Natten
brænder der
- elektrisk
== S; Lys i Bu-
tra] Ål, fr æs=S » tikken og
|! Dk Funny y Kontoret,
"VS Te sej mellemhvil-
ke Døren
staar aaben,
saa man fra
Gaden- kan
overse hele
Butikken og
denene Side
af Hvælvin-
gen med
Jerndøren.
Denne kun-
de altsaa

ikke sprænges, uden den patroullierende Betjent
straks vilde opdage det; at bryde gennem Hvæl-
vingens Loft kunde der heller ikke være Tale
om, da Juveleren selv boede ovenover, og Hvæl
vingens Sider kunde selv med det bedste Ind-
brudsVærktøj ikke gennembrydes paa mindre
end 24 Timer, havde Juveleren en Gang fortalt.
Tilbage var kun Hvælvingens Gulv, som man
med Udsigt til Held kunde angribe. Dette var
ogsaa min Plan, da jeg efter Jagterne med et
Par af de tilstedeværende Herrer tog til Lon-
don, hvor jeg straks undersøgte, om der var
et Lokale i Nærheden at faa til Leje. I Mellem-
bygningen ligeoverfor Hvælvingen stod der et
Værksted ubenyttet. — Saasnart jeg havde set
dette, gik jeg hen til det Hotel. hvor jeg havde
sendt min Tjener hen med min Bagage, gav
ham Ordre til at rejse hjem til Pitny Hall med
denne undtagen en lille Haandkuffert. Times
Correspondent fra Væddeløbene, som jeg af-
lagde et Besøg tilsyneladende for at faa nogle
Oplysninger angaaende Løbene, fortalte jeg i
Samtalens Løb ligesom tilfældig, at jeg tog paa
en længere Udenlandsrejse, der maaske vilde
vare et Aars Tid; og ganske som jeg formodede,
stod det at læse næste Dag i Times.

Over Dover-Calais tog jeg til Paris, hvor jeg -
købte mig tre Habitter, Støvler, Linned, med
mere, alt hvad der hører til almindelig, borger-
lig Dragt for et Tidsrum af cirka 3 Maaneder,
desuden tre forskellige Parykker og tilsvarende
Skæg.

Et andet Sted købte jeg to Kufferter, en
mindre til et Sæt Tøj og en Større, hvori hele
mit Indkøb samt den mindre Kuffert kunde
være. —

Paa Hotelværelset, hvor jeg fik mine Ting
bragt op, laasede jeg Døren, fjernede alle de
Firmamærker, der fandtes paa Varerne; thi det
galdt om, at udslette et hvert Spor af, hvor de
var købte. Derpaa afførte jeg mig alt, hvad
jeg havde paa, kom det i den Haandkuffert jeg
havde med fra London, saa der uden for den
ikke var en Ring, en Kniv eller noget som helst,
undtagen mine Penge, der havde været med fra
England.

Af mine nye Dragter, iførte jeg mig en pas-
sende for en yngre Haandværksmester, Paryk
og Skæg tog jeg i en Pakke i Lommen for at
tage det paa senere, naar jeg havde
forladt Hotellet.

I den mindste Kuffert lagde jeg en
& Dragt passende for en Partikulier, Paryk
g og Skæg skjulte jeg omhyggelig i Tøjet.
Denne Kuffert satte jeg indeni den større,
for at ingen skulde se den, naar jeg kom
til London.

Det tredie Sæt Tøj med Skæg og Pa-
ryk, som jeg ligeledes skjulte omhygge-
ligt, for at Toldvæsenet ikke skulde

finde dette mistænkeligt, lagde jeg sammen med
Resten af mine Indkøb ligeledes i den store
Kuffert. Min egen Kuffert bad jeg Værten op-
bevare for mig, til jeg enten selv afhentlede
den eller skrev efter den, og med den nye
kørle jeg til Banegaarden, hvor jeg løste Bil-
let til Le Havre. Jeg sørgede for, al blive ene
i en Kupé, hvor jeg tog Parykken og Skæget
paa, som jeg havde
i Lommen og var
nu ikke længere
Lord Runsbech,
men Mr. James
Winford, Mekani-
ker og Opfinder.
Fra Le Havre tog
jeg med Damper
til Plymouth, hvor
jeg tog ind paa et
mindre Hotel, og
her fjernede jeg
paa mit Værelse
alle Bagagemær-
kerne paa min
Kuffert. Med Ba-
nen tog jeg herfra
til London, hvor
jeg tog ind paa et
tarveligt Hotel, der
passede for min
nuværende Stand.
Her fjernede jeg
ligeledes Bagage-
mærkerne fra Kuf-
ferten, og opsøgte
saaEjeren af Værk-

stedet i Band-
street; heldigvis
var dette endnu at
faa til Leje.

Jeg fortalte Vær-
ten, at jeg var
Mekaniker og
havde gjort en Op-
findese, som jeg
vilde udføre for
at tage Patent paa
den, Værkstedet
vilde jeg derfor
leje for tre Maane-

der. Jeg betalte ! å

Lejen forud men betingede mig, at ingen maatte
komme der ind, og at jeg maatte blænde Vindu-
erne og Døren. I et Pensionat et Kvarters Gang

derfra, fik jeg et Værelse, hvor jeg kunde bo,"

og hvorhen jeg fik mit Tøj bragt fra Hotellet.

Værkstedet var temmelig dybt og havde Vin-
duerne og Døren paa samme Side ud mod For-
huset. Jeg lod en Snedker lave mig en dobbelt
Dør, for at ingen skulde kunne se ind i Værk-

1

VÆDDEMAALET

stedet, naar Yderdøren gik op; ligeledes lod jeg
ham lave tætsluttende Skodder til Vinduerne
til at bruge om Aftenen, om Dagen anbragte jeg
klart Mouselin, som ikke i nogen væsentlig
Grad hindrede Dagslyset fra at trænge ind. Nu
var Værkstedet færdigt, og jeg manglede kun
Redskaber, disse købte jeg hos forskellige Hand-
lende og bar dem selv, omhyggelig indpakkede;
hen i Værkstedet,
men for ikke at
synes altfor hem-

melighedsfuld,
fortalte jeg, naar
Lejlighed gaves, at
jeg var ved at op-
finde en Maskine,
som jeg vilde tage
Patent paa, og,
som jeg haabede,
vilde indbringe
mig en god Skil-
ling.

Efter at have
købt et Sæt Ar-
bejdstøj og et Par
svære Sko, var jeg
klar til at begynde
paa Arbejdet, der
bestod i at grave
en Gang under
Gaarden ind un-
der Hvælvingen.
Da der ved Siden
af var et Maskin-
værksted, kunde
jeg gøre saa megen

Støj jeg lystede,

uden at blive hørt.

Først blev Ce-

mentgulvet brudt

itu og et stort fire

Alen dybt Hul

gravet, hvorfra

den senere løs-
gravede Jord

kunde kastes op i

Værkstedet; . fra
Fe dette Hul skulde

Gangen føres

— Jeg var klar til at begynde paa Arbejde". 2Æ skraat nedgennem

Mellembygnin-
gens Mur under Gaarden og under Forhusets
Grundmur, som jeg "ikke turde gennembryde,
da der ingen Maskiner var der, som kunde over-
døve mit Arbejde. Gangen gjorde jeg knap tre
Ålen høj og halvanden Alen bred, saa jeg lige
kunde færdes i den med to Spande, som jeg
brugte til at bære den efterhaanden løsgravede
Jord i hen til Hullet i Værkstedet. De første Par
Alen hen til Muren gik meget nemt, da jeg

29

EEN

HJEMMETS NOVELLER

kunde kaste Jorden tilbage med Skovlen, Muren
var derimod ikke saa let at komme igennem, og
jo længere Gangen blev, desmere anstrengende
blev !det,Z daYalgJorden skulde bæres bort til
Hullet,4hvorfra det senere blev kastet hen mod
Bagvæggen, og tilsidst blev det til en antagelig
Bunke. Endelig ,naaede jeg Forhusets Grund-
mur,”der gik en halv fAlen ned i Gangen, og
da jeg havde gravet Jorden bort.under Muren,
lod jeg Gangen stige stærkt op til under
Midten af; Hvælvingen, saa at jeg kun havde
dennes Cementgulv over mig. Her udvidede
jeg Gangen, saa at jeg ikke behøvede at bære
Cementen bort, naar jeg brød Hul paa denne
og lavede mig en lille Stige i Værkstedet, som
jeg bar derover, til at bruge, naar jeg steg op
i Hvælvingen.

Men som mine Hænder var komne tilat se

ud i de to Maane-
der, der var for-
løbne siden jeg
væddede, de lig-
nede fuldstændig
en Daglejers, saa
vandt jeg Vædde-
maalet, havde jeg
saavist ogsaa slidt
derfor.

Der var kun
fjorten Dage tilJul,
saa det var lige
den Tid Juveleren
havde de fleste og
kostbareste Smyk-
ker, jeg ordnede
derfor alt, saa jeg

kunde foretage
Indbruddet om to
Dage.

For ikke at væk-
ke Mistanke, hvis
jegpludselig en Af-
ten gik hen paa
Værkstedet, havde
jeg den sidste Uges
Tid meget uregel-

mæssigt forladt
dette, undertiden
var jeg gaaet der-
hen om Åftenen,
straks naar jeg
havdespist og først !
forladt det ved
Midnat, uden dog
at bestille andet,
end læse og
skramle lidt af og
til med noget

IN
NN |)

YN
NÅ
(
NI

)
M

Værktøj, for at en mulig Lytter skulde høre, at
jeg arbejdede.

Paa den til Indbruddet bestemte Dag, gik jeg,
efter at have spist om Aftenen, hen til Værk-
stedet, og da jeg havde overbevist mig om, at
alle havde forladt Juvelerforretningen efter at
have lukket denne, gik jeg ind i mit Værksted,
tog min Arbejdsdragt paa, krøb gennem Gangen
og gav mig til at bryde Hul paa Hvælvingens
Cementgulv. Da Gadetumlen endnu var stærk,
var jeg ikke saa bange for at blive hørt, og
efter knap en Times Arbejde.stod jeg i Hvæl-
vingen, hvor en Mængde Etuier med Smykker
stod paa Hylder langs med Væggene; det gik
nu i en Fart med at lukke Etuierne op og af
Smykkerne at udtage og afbrække de største
Diamanter og Juveler, som jeg puttede i en
dertil medbragt lille Pose; dog gjorde jeg langt-

ø

——

jp

- 4% 2 ==
ze DAGS

BD RD
GMP LEES
BET IE

SM SØS

— Jeg smed Kufferten' i Floden.

130

fra rent Bord, for det kunde jo være, at jeg
selv kom til at betale Gildet, og saa var det
ikke værd at gøre det altfor kostbart. Gennem
Gangen naaede jeg velbeholden tilbage til Værk-
stedet, hvor jeg tog Arbejdsdragten af og gik
hen i Pensionatet. Her tog jeg den Dragt med
Skæg og Paryk, der laa i den store Kuffert paa,
puttede Posen med Juvelerne, den brugte Paryk
og Skæg i den lille Kuffert og listede mig efter
et Par Timers Hvile, ladende mit øvrige Tøj
tilbage, ned paa Gaden, uden at blive set af
nogen. Her drev jeg om, til jeg henad Morgen-
stunden opsøgte en Mand, jeg fra min Advokat-
virksomhed vidste havde købt Juveler af en
Tyv og senere solgt dem i Udlandet, men som
det ikke var lykkedes Poliliet at faa dømt, da
de manglede Beviser, skønt de var overbeviste
om hans Skyld.

Denne Mand tilbød jeg Indholdet af min
Pose. Skønt det var det dobbelte værd, vilde
han kun give mig 2000 £, som jeg kunde faa
straks. Jeg turde ikke henvende mig til andre,
da Politiet allerede om et Par Timer vilde have
advaret alle Opkøbere og slog. derfor til.

Paa Gaden raabte jeg en Cab,an og lod den
køre mig gennem flere ensomme Gader for at
se, om nogen fulgte efter mig, da jeg ingen
opdagede, lod jeg den holde og begav mig til
Fods til et Hotel, hvor jeg opholdt mig Resten
af Dagen. ;

Om Middagen var der allerede Løbesedler
om selve Indbruddet, men intet derudover. Hen
paa Eftermiddagen gik jeg ned til Themsen og
lejede en Baad, som jeg roede op ad Floden,
til det blev mørkt, hvorpaa jeg tog det sidste
Sæt Tøj frem af Kufferten, trak det paa, maske-
rede mig med. den tredie Paryk og Skæg og
pakkede det brugte Tøj med Paryk og Skæg

FROKOSTEN

i Kufferten, hvori jeg desuden lagde et Par
store Sten, der laa i Baaden, lukkede den ikke
fastere end Vandet kunde trænge ind i den og
smed den i Floden, hvor den sank. Baaden
lod jeg ligge hvor jeg gik i Land, ventende en
halv Times Tid i Nærheden af Floden, om en
Opdager muligvis skulde have fulgt mig fra
Hotellet langs den anden Bred, som jeg var
sejlet ud fra, men der kom ingen over, og paa
Floden var jeg sikker paa, at ingen Baad havde
fulgt mig.

Fra nu af var jeg 'Partikulier John Smith,
og har boet hele Tiden i London uden at være
mistænkt og haft det rigtig behageligt. — Alt-
saa kan De se, Sir Henry, at det kan lade sig
gøre, men det bliver Dem et kostbart Vædde-
maal; imidlertid skal jeg gerne ordne Sagen
med Samuel Lewin, hvad jeg troer, vil være
det bedste, da jeg nok kan faa ham til at tie,
naar han faar sit Tab godt dækket,” sluttede
Lorden sin Beretning.

»Ja, nu kan De sagtens være stor paa det,”
bemærkede Sir Henry, ,men var De bleven op-
daget, vilde det have været højst ubehageligt
for Dem.”

»Unægtelig,f svarede Lorden, ,0g jeg maa
bede Dem, mine Herrer, ikke at omtale denne
Sag, før efter min Død, og give mig Deres Æres-
ord derpaa, da det muligvis kunde faa ubehage-
lige Følger, naar den blev bekendt.”

Et Par Dage enere kørte Lorden tilbage”til
London, som Mr. John Smith, for 'derfra at
rejse til Paris og komme tilbage som Lord
Runsbech, der et Aars Tid havde foretaget en
Rejse omkring paa Kontinentet. — — —.

For et Aar siden døde Lorden efter et Fald
med Hesten, og da jeg saaledes er løst fra mit
Tavshedsløfte, kan jeg ,offentliggøre Historien.

FROKOSTEN

HUMORESKE AF HARALD MØLLER

tilbage mod Vognsiden. — Den tætte,
klamme Morgentaage trængte ind og
fyldte Kupéen. —

— Fa'en ogsaa! — Saa skulde man sidde her
og glo i hele 3 Minutter; — koldt var det; det
trak BEYALGEGSL ind gennem den aabne Dør. —
Min Rejsefælle, Petersen, slumrede sødt ovre i

j oskilde! — 3 Minutters Ophold!" — Ku-
R pædøren blev revet op og klaskede tungt

det modsatte Hjørne af Kupéen; — vi var nu

blevne alene i Kupéen. —
— Puh-ha! — Det vilde altsaa vare endnu
3 Kvarter, før vi kunde være i København. —
Jeg knagfrøs og var skrupsulten. — Vi havde
været oppe Klokken halvfem og var gaaet de
tre Fjerdingvej til Stationen; — ingen af os
havde faaet hverken vaadt eller tørt.

— Naar man nu endda kunde beholde Ku-
péen for sig selv Resten af Vejen! —

Jeg saa paa Uhret; "der manglede endnu et
halvt Minut. — Der lød en Trasken paa Fliserne;
der var en, der standsede udenfor vor Kupé. —
Med en rask Beslutning for jeg op og smækkede
arrigt Døren i; derpaa kiggede jeg ud bag Gar-
dinet; der stod en gammel Mo'erlille med to
vældige Kurve paa Årmene; hun mumlede noget
uforstaaeligt og traskede videre til næste Vogn.
— Faren var overstaaet! —

Endelig begyndte man at smække Dørene i
med et Spektakel, som kun kunde overdøves af
Konduktørernes Raaben: ,Standser ikke før
Frederiksberg!" — Der lød en Fløjten. — (Gud-
skelov, tænkte jeg, at vi kan komme herfra
igen.)Z — Lokomotivet svarede med en hæs

131

|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
f
|

HJEMMETS NOVELLER

Tuden; og det knagede allerede i Vognen, idet
Toget satte sig i Bevægelse,
a lød der et Raab lige udenfor:

»Frokostkurve! — 25 Øre! — Frokostkurve!
— Kun 25 Øre!"

Petersen vaagnede med et Sæt. —

— ,Lad os faa en Frokostkurv”, sagde han.
— Han for til Døren, trak i en Fart Vinduet
ned og hylede efter Drengen; denne kom
løbende, — Toget var allerede i Gang.

— To Frokostkurve her", raabte Petersen.

— .50 Øre! sagde Drengen.

Petersen hev 1 Krone ud, som Drengen be-
hændigt snappede og naturligvis ikke kunde
veksle.

— ,Skidt med det!" sagde Petersen —. ,,kom
bare her med Kurvene!"

Drengen, der efterhaanden var kommen i
skarpt Trav for at kunne følge med Toget,
gjorde Mine til at kaste Kurvene ind ad Vinduet.

— »Er du galf, raabte Petersen, sæt dem

aa Trinbrædtet, saa kan Konduktøren give os
em?. —

Drengen adlød og standsede forpustet. —

Vi var nu kommen uden for Stationen; en
frisk Morgenvind blæste ind ad Vinduet. Den
irriterede mig.

1— »Luk Vinduet!" sagde jeg.

— ,Vent bare til Konduktøren har været
her”, sagde Petersen.

— ,Det varer s'gu længe, før han kommer",
sagde jeg.

— "Sludder!" sagde Petersen.

Det var dog for meget af det gode; jeg gik
hen for at skubbe Petersen væk og trække
Vinduet op. — Petersen anede intet ondt, han
var aldeles fortabt i Beskuelsen af Kurvene.
— Jeg kiggede ud og saa dem staa langt der-
nede paa Trinbrædtet. — Det var et herligt
Syn for en, hvis Mave var skrumpet ganske
sammen af Sult.

— »Hvad om du aabnede Nøren ng hentede
dem ind straks”, foleslng jeg.

— »Det kan du jo!" sagde Petersen.

— ,Næh! Gu” om jeg gør!" sagde jeg. —

Hvad var det! — Vinden havde løsnet Pa-
piret i den ene Kurv; det smækkede tilbage og
afslørede et ganske dejligt Stykke Laxemad. —

— ,Det er min Kurv den", sagde jeg. -—

— »Jeg vælger vel først", sagde Petersen. —

— »,Du skal maaske have begge Kurvene.” —

— .,Pjank! — sagde Petersen — ,men jeg
har vel Lov at vælge; det er vel mig, der har
betalt!” —

— ,JegvilhavedenKurv,elleringen af dem!"—
+ — »Sludder!" — sagde Petersen.

— »Amager!" — sagde jeg.

— »,Naa, Skidt! — Kurven er din!"

Laxemaden bekræftede Afgørelsen ved et
underligt Spjæt, fremkaldt ved, at det blafrende
Papir halede i den.

— ,Bare den Konduktør snart vilde komme"
— sagde jeg békymret. —

Det saa ud, som om Laxemaden blev urolig
ved Tanken om at komme i Lag med Konduk-
tøren; den havde formodentlig ikke Billetten i
Orden. —

En Dør gik op helt nede i den anden Ende
af Toget; Konduktøren steg ud og begyndte at
billettere. — Laxemaden maa ogsaa have set
ham, den tog ct vældigt Tilløb og hoppede af. —

— »Pokker staa i det!" sagde jeg. —

Petersen lo. —

Det næste Stykke saa ud til at være med
Leverpostej, og det ærgrede mig; for er der
noget, jeg ikke kan udstaa, saa er det Leverpostej.

— Jeg trak mig tilbage i Kupéæen; Petersen
blev paa sin Post. — Jeg hensank i bedrøvelige
Tanker ved Erindringen om min dejlige, men
for bestandig tabte Laxemad, og jeg naaede
omsider den trøstefulde Overhevisning, at Lever-

ostejmad dog var bedre end slet ingen
Mad. — Da slog Petersen med ét en skraldende
Latter op, han vaklede tilbage og sank halv-

kvalt ned paa Bænken lige over for mig.

— ,Der .... gik.... din... Frokost", støn-
nede han.

Jeg for til Vinduet. — Ja, min Sandten! —

Der boltrede min Kurv sig henne paa Skraa-
ningen. — Petersens Kurv stod dernede i ensom

Majestæt. — Konduktøren var endnu et Stykke
borte.

— ,Jeg køber din Kurv for 75 Øre", sagde
jeg ind i Vognen. — Petersen rystede paa Ho-

vedet; han sad triumferende tilbagelænet. —
Jeg kiggede igen ned paa Kurven; Konduktøren
var nu kun to Vogne borte.

— »En Krone er budt" — sagde jeg.

- — »Ikke for en Daler" — sagde Petersen.

Dette maa Kurven have opfattet; — i sin
Glæde over pludselig at have faaet en Vædi af
mindst en Daler gav den et Hop og steg lidt
hovedkulds af ved Taastrup, som vi netop
passerede.

Jeg kiggede ind paa Petersen; han havde
faaet Benene op paa Bænken og sad med År-
mene over Kors. — Du store Kineser! hvor han
saa storsnudet ud — tænkte jeg — han skulde
bare vide — — jeg satte mig ned og saa over-
bærende paa ham. — Vi stirrede lidt haa hin-
anden, og den Forandring, der foregik i Petersens
Ansigt, glemmer jeg aldrig; jeg troede, Mandens
Ansigt var bleven angrebet af St. Veits-Dans,
saa uhyggeligt forvredes det i nogle Sekunder,
indtil det atter stivnede efter at have antaget
samme Udtryk som en Skoledrengs Ansigt, naar
han lige har faaet Klø af Rektor. — Hvor saa
han dog dum ud! og — —

»Maa jeg bede om alle Billetterne” —

Konduktørens Hoved viste sig ved Vinduet.

Tavse afleverede vi Billetterne, og ingen af .
os sagde noget, før vi steg af paa Hovedbane-
gaarden. — Det var Petersen, der brød Tavs-
heden:

— ,Jeg er skrupsulten" — sagde han.

— ,I lige Maade", svarede jeg.

132

> 3) Ud 4

å É ENA
bp ÆN ===>

SYNGE

Det

ERE

HJEMMETS eee gs
UDGIVET AF: JOHN PMARTIN
Januar 1906.

Nr. 4. Retten til at benytte de i dette Hefte indeholdte Bidrag faas kun ved Henvendelse til Udgiveren.

2. Aargang.

HOLST”s OPLEVELSER. III.

SKJULTE KRÆFTER

DETEKTIV-NOVELLE ar PALLE ROSENKRANTZ

TEGNINGER AF NORRETRANDERS

Naar "Hjemmets Noveller fremtidig ser sig i Stand til at bringe et Par Bidrag saa lange som nedenstaaende Fortælling,
skyldes det den betydelige Udvidelse, der er foretaget nu ved Kvartalets Begyndelse og som bl. a. sætter os i Stand til
at bringe 500 Linjer mere af denne Årt Stof.

Det drejede sig om en meget omfat-
tende Tyveri-Assurancesag, hvori et
stort. Firma. var indviklet og foran Holst
laa Stabler af Aktstykker, der voksede stadig.
Han havde været nødt til at tage Sagen
hjem, .og arbejdede daglig paa den — eller
rettere sagt natlig; for han kom aldrig i
Seng før henad to, medens det stod paa.
Det var en 'Aften i November, kold og
raa, som Aftner i November kan være det
i det daarligste af. daarlige Klimaers Hjem-
stavn, de danske Øer. Ude tudede Vinden
melankolsk i Telefonharperne paa Tagene,
hvinede om Hjørnerne og tog Baksetag med
de store Hjørneruder.
Hussj—suss—suss—!!!

Obi age Eigil Holst havde travlt.

Det var rart at sidde inden Døre; Ilden
flammede i Kakkelovnen, og det var dejligt,
var det.

Huss—ssss—sss—sss!!

. Klokken var 7. Holst var alene hjemme,
hans Kone og Søn var taget til Malmø paa
et kort Besøg hos Bedstefader. Pigen var i
Teatret for at se »Magdalene«, der syntes
for en kort Tid at skulle sprede Lys i
kvindelige Tyenders Sjæle.

Holst sled i. det og skrev, saa Blækket
spruttede af Pennen, men ude lød det stadig
Hussj—sss—sss—sss ! !

Holst saa op. Betjent 917 Halvorsen af
Opdagelsespolitiet, stod i Døren til Værelset,

Holst studsede: »Var Entredøren aaben
— saa har det Asen, Pigen, glemt at lukke

133

HJEMMETS NOVELLER

den, sæt Dem ned Halvorsen — jeg skal
straks være der.«

Holst skrev videre; han havde bestilt
Halvorsen til at komme Kl. 7'/, i Anledning
af den omtalte Sag, hvis Detailler han havde
maattet overgive sin yngre Kollega, en rask
ung Mand, maaske lidt for rask til Tjene-
stens Alvor.

Holst skrev i nogle Minutter, han kiggede
af og til op paa Halvorsen, dér sad stille
som en Mus paa sin Stol ved et Bord midt
i Stuen.

Holst skrev.

stuen, der var ingen. — Holst blev lidt
nervøs, men det lod sig ikke nægte. Han
var absolut' alene i Lejligheden.

Holst gik tilbage til sit Arbejdsværelse og
tog Telefonen: »Hallo — Steffensen, er det
Overbetjent Steffensen — ja det er mig,
Holst, igen. Jeg forstaar det ikke, da De
ringede mig op, var Halvorsen her i Stuen,
nu er han gaaet. Hvad siger De? umuligt.
— Jamen han var her. — De har lige for-
ladt ham paa Nordvestvej, 3 Minutter inden
De ringede, hvor er De? I Gyldenløvsgade.
Og han stod paa Hjørnet af Nordvestvej

Betjent 917 Halvorsen af Opdagelsespolitiet
stod i Døren.

SRRays ken dn m ene

Trrrling — det var Telefonen.

»Holst her,« sagde Holst, »hvem kalder?
Er det Overbetjent Steffensen — godt! God-
aften Steffensen. Noget nyt — Hvad siger
De? Halvorsen — Halvorsen er her. —
Hvad siger De. Bad han Dem sige mig, at
han ikke kunde komme i Aften. Hvad be-

hager? — Jeg siger, Halvorsen er her. —
Vent et Øjeblik. —«
Holst vendte sig om — Halvorsen var

der ikke. Han havde maaske troet, at det
var Hemmeligheder. Holst gik ud paa Gangen
og kaldte: » Halvorsen !« — Døren var lukket
ud til Trappen, han kiggede ind i Spise-

med en Dame. Naa, saa har jeg drømt!

Holst fandt det hele meget underligt, men
tog mod Beskeden. Halvorsen havde bedt
Overbetjent Steffensen telefonere til Holst, at
han var forhindret i at komme, han havde
staaet paa et Gadehjørne med en ung Dame
— eller en ung Pige maaske rettere, ikke
fem Minutter før Steffensen ringede Holst
op. Han havde ikke givet Grund, kun bedt
Overbetjenten telefonere til Holst.

Holst ringede af. — Det var besynderligt.
Holst boede paa Marmorpladsen — det var
umuligt, at Halvorsen kunde have været
hos ham, og dog havde Holst set-ham komme

134

ind, Han havde ganske vist ikke talt. Døren
i Entreen var lukket, Nu huskede Holst, at
han havde lukket den efter Pigen, da hun
gik ud.

Højst besynderligt, det var ikke helt frit
for at risle lidt ned ad Ryggen paa Holst.
Han havde haft en Hallucination, han var
overnervøs, det kunde heller ikke gaa han
arbejdede for meget.

Men om faa Dage maatte Sagen være
færdig — altsaa løs paa den.

Holst skrev, men det vilde ikke gaa —
han rykkede uroligt paa Stolen, det var,
som var der en Mand i Stuen.foruden ham.

Hussj—sss—sss!! susede Vinden. Det var
Satans uhyggeligt.

Og han kunde slet ikke samle sine Tanker.

Nu ruskede.det i Gangdøren og han gik
ud.

Der var ingen, men Vinden sang Hussj—
sss—sss!!

Holst tændte en Cigaret og. kastede sig -i
Lænestolen. Det lune, hyggelige Værelse fore-
kom ham som en Gravhvælving. Lampen
brændte ikke klart, Kuldegys jog mellem
Vinduerne. Hvor det var nederdrægtigt!

Pludselig var det som en 'stærk altover-
vældende Følelse steg op i Holst, drog ham
bort fra. hans Arbejde, -hamrede' fire Ord
med Vælde fast i hans: Bevidsthed, -hvert
Ord gentaget, med Eftertrykket skiftende paa
Ordene. — Halvorsen er i Fare, Halvorsen
er i-Fare, Halvorsen er i Fare, Halvorsen
er i Fare, Fare, Fare. Holst sprang op.

Det var ligesom lød der bag ham et
stærkt angstfuldt Skrig, et kort Skrig, men
et Skrig der rystede ham til Marv og Ben.

Hanstod et Øjeblik forvildet — saa smilede
han: «Det vil altsaa med andre Ord sige,
at jeg er bleven Idiot — færdig med fyrre,
der ikke skal stikkes. Pak sammen, nu vil
Nerverne ikke mere. Otte Dages Smaalands-
tur i Vinterens Hjerte.« Og Holst smækkede
Akten til og stod med sammenbidte Tænder
ved Bordet,

»Det er disse fordømte Slag paa Skul-
drene, som Overkomandoen en Gang imel-
lem leverer os stakkels Arbejdsmyrer … .
Memento mori — Det er forbandet, men

vi maa lystre — ellers er det mørk Årrest.«

0 ERR I»

SKJULTE KRÆFTER

Holst var ellers aldrig nervøs, dette her
var galt — han maatte lystre, Holde op
og samle Kræfter. Gaa ud. Maaske gik det
over. Det var Nerverne, der løb løbsk.

Rent mekanisk klædte han sig om, tog
Frakke og Hat og gik ned ad Trappen.

Han stod ude i Vinden, der rev og
sled i ham. Her befandt han sig bedre, det
var ligesom om der var noget at tage Tag
med, noget legemligt.

Han gik imidlertid ned ad Bredgade
mod Kongens Nytorv. Han vilde til Kamret
og tale med Steffensen om mere Medhjælp.
Det var jo noget han havde taget sig paa. —

Medens han gik tænkte han paa Halvor-
sen,

Hjørnet af Nordvestvej — en ung Pige.
Død og Pine. Det maatte være hende, Hal-
vorsen havde talt om, hende han havde
truffet hos Privatdetektiven, Lieutenant v.
Schindel, Marie Nielsen, et Pigebarn der
var indblandet i »Sagen«.

Holst standsede med et Ryk.

Han havde naaet Kongens Nytorv. —
Blæsten jog over. Torvet, piskede højsalig
Blymajestæten hen over højsammes krumme
Ryg og slog i Bølgeslag mod Hotel d”Angle-
terre. Men Holst stod helt stille, langsomt
og tydelig steg en halvglemt Historie frem
i hans Tanker.

Han var altsaa ikke Idiot, ikke slidt op,
ikke overnervøs, det hele var gaaet helt
naturligt til. :

Der gled en Samlethed, en stærk før Ro
over Holst, og stejlt og støt mod Vinden
gik han hen over Torvet, nu kendte han
sin Vej. Det hele var helt naturligt. Betjent
917, Halvorsen, var i Fare, lokket i Bag-
hold — det var det hele, helt naturligt.
Det gjaldt bare om at være Mandfolk, og
det et rigtigt Mandfolk.

Det kunde Holst være.

x É ==
xx

Lieutenant v. Schindel, Privatdetektiv, sad
i sit Kontor i Studiestræde og læste en
uartig fransk Bog, da det ringede kort paa
hans Dør.

»Hvem kan det være?« tænkte von Schin-

135

Gol "ed sd
& ig na sr
kar Fre EL Tr SE SES DERS SE

3%
BIER: ØE SPA-FLSS

> &
Sa
FREE Sr ANNE SEE 14 SNSENEESSDEEE

HJEMMETS NOVELLER

del — »skulde det være lille P. F,, min
ekstra Kollega og Ven Grossereren. Nej, han
er for Tiden i Hamborg for sin Sundhed.
— Han ansaa det selv for sundest at gøre
sig usynlig et halvt Aars Tid. »Greven« er
jo lovlig undskyldt. Betjent Halvorsen har
ulejliget ham for otte Dage siden i Assu-
rancesvig Historien. Den fordømte Holst har
Sagen, han har en djævleblændt fin Næse, og
han er saa væmmelig høflig. Eller maaske
er det en Forretning! — Eller maaske
Marie — »Grevens« Kæreste — hun har
jo faaet det Fæ Betjent. Halvorsen til at
gaa i Tøjet, han gør Haneben til hende,
siger hun, er helt skudt, lidt for sent. »Gre-
ven« er jo hugget allerede. Jeg vil dog se
hvem det er.«

Privatdetektiven slentrede hen over det
tykke persiske Tæppe ind over Forkonto-
rets Linoleum og lukkede op. i

sHr. Lieutenant Holst — hvilken Ære —
vil De ikke træde indenfor — det var dog
en sjælden Glæde!«

Det var visselig en sjælden Glæde.

Lidt blandet. Havde Privatdetektiven
kunnet myrde Holst nænsomt og skjult, er
det rimeligt, han havde gjort det.

Men det var nu en Gang ikke hans For-
retning. Han var ikke Forbryder, men Pri-
vatdetektiv, og det er ikke ganske det
samme.

Der er en Nuance — en let Nuance.

Det blev en ikke helt behagelig, men
alligevel yderst venskabelig Samtale.

»Kære v. Schindel,« sagde Holst i Sam-
talens Løb, »jeg har røget mange Cerutter
i min Tid, og jeg har ikke noget imod
Manillacigarer, men hvis De vil give mig
Adressen paa denne her Cigar, saa tror jeg,
at jeg ligefrem bliver forfalden.«

Holst fik Adressen. —

»Siden vi er ved Adresser,« fortsatte
Holst og blæste nydelige Ringe ud under
sit lyse, kønne Mundskæg, »vil De maaske
give mig endnu en Adresse,«

Holst smilede. — »Jeg bliver altid i saa
godt Humør ved at tale med Dem v. Schin-
del, at jeg fristes til at komme med en
Vittighed. De har været saa god at give
mig Adressen paa en nydelig Cigar. Jeg er

saa ubeskeden ogsaa at bede Dem om Adres--

sen paa en nydelig Dame.«
v. Schindel smilede lidt nervøst. —

Endnu anede han ikke, hvor Holst vilde:

hen, eller hvad han i det hele taget vilde.

»En nydelig Dame,« gentog han ufor--
staaende, med et lidet begavet Udtryk i
sine ellers ret kløgtige Øjne, »hvad skulde
hun hedde?«

»Marie Nielsen,« sagde Holst kort.

v. Schindel blussede.

»Marie Nielsen,« gentog han — »men nu
er De. jo morsom, Hr. Holst — en nyde-
lig Dame — det er virkelig meget vit-
tigt — hi hi.— men jeg aner ikke hvor

De vil hen.«
»Det skal De heller ikke bryde Dem om,

kære v. Schindel,« sagde Holst roligt, »De-
skal bare give mig hendes Adresse, som jeg.

har Brug for og dermed færdig!«

v. Scindel tænkte over Tingene. »Greven«,
hans gode Ven var arresteret, han havde-
været impliceret i en ganske overordentlig
fræk Assurancesvindel — Tyveriassurance-
— som v. Schindel heldigvis stod helt uden
for. Marie Nielsen, var »Greven«s Kæreste,.
og tilhørte det mindre gode Selskab.

Holst kunde vide, at Grevens - Kæreste

kendte til Sagen. Han kunde vide det af

Akterne, og nu skulde hun naturligvis an-
holdes. Det kunde være v. Schindel lige-
gyldigt forsaavidt, skønt det er aldrig rart

for en Forretningsmand at vide sine Venner

og Forbindelser i Politiets Klør. Men v.
Schindel var en særdeles forsigtig Forret-
ningsmand og stod sig godt med Politiet
fra den Gang, han selv var Betjent i dets.
Styrke.

Marie Nielsen kunde ikke gøre ham For-
træd, og Greven vilde ikke gøre det. Men

hvad Fanden vilde Holst med Marie Nielsen?” "

Alle disse Betragtninger kørte med Iltogs--
fart gennem v. Schindels smarte Detektiv-
hoved. '

»Ja,« sagde han, »jeg kan give Dem den:
unge Dames Adresse —«

»Jeg har travlt,« sagde Holst, »lad mig.
faa den straks.«

»Men« — fortsatte v. Schindel.

SIndder afbrød Holst. Tag Deres Frakke-

136

sr" Salene, £ sætdteteee SA

PÆRE"

paa og kom med.
Det gælder om at
handle straks.

Holst havde
faaet en Idé, og
den var god.

v. Schindel
protesterede.

» Kære Hr. Pri-
vatkollega,« sag-
de Holst noget
skarpt, men al-
ligevel velvilligt,
»De har jo ikke
noget paa Sam-
vittigheden, vel.

Halvorsen har
begaaet den
Dumhed at ind-
lede Bekendt-
skab med Marie
Nielsen, uagtet
jeg harvaret ham
ad. Han og jeg
har anholdt
»Greven«, og jeg
kender særdeles vel hans Højvelbaarenheds
Forhold til denunge Dame. Halvorsen vilikke
tro mig, men De kender det hele, ikke sandt.
Nu har Marie Nielsen lokket Halvorsen -i
en Fælde. De maa hjælpe mig — det maa
ske uden Skandale, og De kender jo »Fir-

maet.«

Hussj—uss—suk. — .

Der røg en Rude paa Boulevarden.
var vistnok Jens Kjeldsens store.

v. Schindel var nervøs.

Han forstod meget godt det hele. Hal-
vorsen havde ladet sig daare af Frk. Marie
og nu gjaldt det hans Førlighed, maaske
mere. Greven havde Venner, der ikke vilde
nægte sig noget, naar det gjaldt om at
kæle lidt for en Opdager. Men hvorfor kom
Holst til ham. Marie Nielsens Adresse vilde
han have, — v. Schilden kunde ikke nægte
Holst den, det gjaldt for ham om at holde
sig gode Venner med Politiet netop nu,
medens Greven var under Behandling.
Greven kunde genere v. Schindel ved Aaben-
mundethed. En enkelt Affære havde Privat-

Det

137

AND

SKJULTE KRÆFTER

detektiven haft
med »Greven«,
og den var ikke
rigtig ren i Kan-
ten.

Men hvorfor i
Alverden vilde
Holst have v.
Schindel med i

" Aften.

»Er De færdig,
Lieutenant ?«
sagde Holst ven-

ligt.

v. Schindel var
færdig og de to
Herrer tog en
Droske paa det
gamle Halmtorv.
Nordvestvej
199, sagde v.

Schindel.

Det var Da-

mens Adresse.

— >»De har jo ikke noget paa Samvittigheden, vel.« x Ex

Drosken rullede ført af Vinden rask forbi
Søerne ud mod den øde Aaboulevard, hvor
Blæsten løb om Kap med de høje, røde
elektriske Sporvogne.

Holst tav og tænkte.

v.Schindel tavligesaa meget og tænkte mere.

»Kære Lieutenant,« sagde Holst endelig,
»er De i Grunden ikke rigtig glad ved at
kunne gøre mig en Tjeneste?«

»De mener ?« spurgte Privatmanden lidt
mut.

»Jo ser De,« sagde Holst, og v. Schindel
kunde ligefrem føle, hvor han smilede.
»naar De var helt sikker paa, at jeg var Deres
Ven, Deres rigtig gode Ven, saa vilde De leve
umaadelig meget roligere. De kender jo godt
Tyveriassurance-Sagen, hvor Deres Bekendt,
ham vi kalder »Greven«, er arresteret. Der er
Ting, der tyder paa, at De ved en anden
Lejlighed har hjulpet en bestjaalen til nogle

Sager — en Guldsmed forresten — der ikke

har kunnet tie stille med den kostbare
Tjeneste, De ydede ham. De behøver ikke
at blive nervøs kære Lieutenant.«

HJEMMETS NOVELLER

Jeg!

»Jo, jeg mærker De flytter Dem. Det
hele er i Orden, men hvis jeg var Deres
Ven, kunde De maaske undvære »Greven«,
som alligevel kommer til at opholde sig et
Par Maaneder paa Vridsløse efter alle Sole-
mærker at dømme, og som alligevel ikke
bliver videre præsentabel, naar han slipper
ud. Deres anden Ven, Hr. Grosserer P. F.
Frederiksen, er jo rejst til det sydlige
Udland. « ?

Nogle djævelske Planer kimmede frem i
v. Schindels Hjerne. 5

Holst blev ved i en køn, sagtmodig Tone.

»Halvorsen er gaaet i en Fælde. Ude i
Nordvestvej 199 bliver han i Aften Gen-
stand for et Overfald af »Baronen« og
»lille Carl«, som er Grevens intime Venner.
Jeg har varet ham. Han faar selv tage
Følgerne. Bliver han slaaet ihjel, hvad Gud
forbyde, saa bliver det en offentlig Sag, og
saa kan jeg ikke skaane Selskabet. Nøjes
d'Hrr. Adelsmænd med at give ham en
Dragt Prygl, vil jeg holde Sagen hemmelig
for Halvorsens egen Skyld. Det kan koste
ham hans Stilling, hvis Inspektøren faar
at vide, at han benytter sin Tjeneste til
Eventyr. Forstaar De mig. Jeg ved, at De
kender Damen og de to Herrer. Gaa op til
dem og bed dem venligst fra mig om at
udlevere Halvorsen. Det er ikke farligt for
en Mand med Deres Indflydelse i de Kredse,
men enfin, Mig gør De en Tjeneste dermed.

v. Schindel forstod, at Holst havde Kig
paa ham. Holst vidste, at han havde meget
kompromitterende Forbindelser; en Gang,
før eller senere, risikerede han det værste.
Det nemmeste vilde være at tage Holst med
i Fælden og saa klappe til. v. Schindel
havde slaaet adskillige Negre for Panden i
Kongo, dels i Krig, dels som Sport. Blød-
agtig var han ikke, heller ikke særlig bange
for en mindre Blodsudgydelse, men lige-
frem Mord paa hvide Mænd smagte ham
dog ikke. Man kommer saa let i Forlegen-
hed. Det vilde være det klogeste stille at
lade den fordømte Politispion forsvinde, og
det kunde gøres. Men saa blev han selv
afhængig af »Baronen« og »lille Carl« og
det var et Par slemme Bisser.

»De skal ikke tænke paa det,«
Holst muntert.

Det gav et Sæt i v. Schindel.

»Paa hvad ?«

»Paa at faa mig gjort stille og fredelig.«
Holst lo. »Det er for indviklet kære Lieute-
nant og desuden er jeg jo Deres Ven. Jeg
gaar aldrig ud uden et Par Haandjern og
en rar lille Buldogrevolver, der gør et
nederdrægtigt Spektakkel. Nej, gaa De op
til Damen og læg et godt Ord ind for
Halvorsen. De kommer ikke til at fortryde
det. Skulde De være tvivlraadig, vil jeg
blot fortælle Dem, at jeg vidste Adressen,
og at Overbetjent Steffensen og to Kamerater
opholder sig i et af Husets Lokaler. Hvil-
ket kan være Dem ligegyldigt.«

Dette sidste var Løgn, men som Holst
sagde det; pænt og stilfærdigt, lød det uhyre
sandsynligt. Og det var meget rimeligt, det
kunde ligefrem være sandt.

v. Schindel var slet ikke glad.

»Er De vis paa alt det, spurgte han,
forresten med et fast Tonefald, for han var
ikke ilde i en vanskelig Situation. Hvorfor
spiller De saa den Komedie?«

»Det har jeg jo sagt, kære Ven«, sagde
Holst, »for at redde Halvorsen. Det kunde
koste: ham hans Stilling.«

»Hvorfra ved De det?«

Nu fortalte Holst, hvad der var. sket
hjemme hos ham, og det troede v. Schindel
ikke, skønt det var den rene Sandhed.
Saadan gaar det ofte. ”

Holst trak paa Skuldrene: >»Siger ikke
Hamlet, at der er flere Ting mellem Him-
mel og Jord end vi kan begribe. Deter en
Kendsgerning, at et Menneske, især i Nød,.
kan rette sin Tanke saa fast mod en an-
den, at denne, skønt langt borte, kan se
ham, der er i Fare, staa for sig. Det er en
Slags aandelig Telegrafi uden Traad, bevist
ved Masser af paalidelige Tilfælde. Det
er hændet mig. Lad nu Vognen holde
her ved Skyttegade, og gaa saa op til
Frk. Marie og læg et godt Ord ind for
Halvorsen, «

Vognen holdt.

v. Schindel stod paa Gaden under Lygte-
skinnet, bleg og tvivlraadig.

sagde

138

9)

-—

-
—=

Saa lød der et skingrende Skrig. —

»Lieutenant Holst, «sagde han, »jeg saa
hellere, at De gik med.«

Holst lo. »Nu er De bange. Der kan
være noget i det. De Herrer er vist paa
dette Tidspunkt noget muntre og De kunde
risikere en lidt for livlig Modtagelse. Men
alligevel, De skal gaa alene. De ser, at jeg
stoler paa Dem. Jeg venter her. Alitsaa, gaa
kære Lieutnant og bild Dem ind, De skal ud
og skyde "Hereroer. Kommer De godt fra
dette her, er De min Ven.«

»Det er vist Dem, der er bange,« sagde
v. Schindel med et tvungent Smil.

SKJULTE KRÆFTER

Holst smilede: »Jeg vil indrømme, at jeg
havde mere Grund til det end De, for jeg
kender ikke Selskabet saa godt som De —
men alligevel, jeg er sjældent bange. Jeg
venter her.« ,

v. Shindel gik.

Holst stillede sig i Læ af en Gadedør.
Vinden tudede og susede i Trætoppe og Hus-
gavle. Skyerne jog forbi Maanen i vanvittig
Hast og Stjernerne glimtede om Kap med
Gaslygterne.

Patruljebetjentens brede Skikkelse viste
sig paa Hjørnet. Han kiggede ned ad Gaden
og gik roligt videre med sit embedsmæssige
Trip Trap i de tunge Støvler.

Holst lod ham gaa. Det var hans Hen-
sigt at holde Historien skjult. Halvorsen
var ung, lidt uforsigtig, han havde Uvenner
i Etaten og dette kunde koste ham hans
Stilling. Værre var det, at han virkelig var
i-Fare, hvis Varslet havde talt sandt, men
herom tvivlede Holst slet ikke. Halvorsen
havde arresteret »Greven«, hvis borgerlige
Navn var Valdemar Jensen, en berygtet
Bondefanger, og Pigebarnet havde sikkert

" besluttet at tage Hævn. Halvorsens lette

Sind var kendt og det var sikkert, at der
vilde .vanke Prygl. Om. der vilde vanke
mere, var usikkert.

Tiden gik, og v. Schindel blev borte.
Holst havde fattet den Plan med v. Schin-
del efter en Indskydelse. Han vidste, at
Privatdetektiven havde højst kompromitte-
rende Bekendte, men for en Mand, hvis
Næringsvej det var at-udspejde Ægtefæller
og bringe stjaalne Sager igen ad Godvillig-
hedens Vej, var dette jo en forretnings-
mæssig Nødvendighed. Holst mistænkte v.
Schindel, men vidste intet positivt. Derfor be-
nyttede han ham. Men Fyren gavsig god Tid.

Fem Minutter var gaaet.

Holst følte efter Revolveren i sin Jakke-
lomme og gik langsomt henimod Huset.
Det var et højt graat Sted, som de andre
i den triste Gade. Klokken var ikke otte
endnu. Næsten alle Vinduer var oplyste.
Damen boede paa Kvisten. Der var det
mørkt oppe, men hun boede maaske ud
til Gaarden. Holst stod et Øjeblik. tvivl-
raadig paa Trappen.

139

HJEMMETS NOVELLER

I en aaben Dør stod et blegt Pigebarn med forvildede
Ansigtstræk.

Saa lød der med et et skingrende Skrig —
det kom oppe fra Taget af Huset, syntes
Holst.

Rask sprang han ud paa Gaden. — Der
kom Folk til Vinduerne.

Vinden jog hen over Tagene, men Skriget
lød ikke mere. —

Det maatte have været en Mand. —

Holst sprang hen: til Døren og tog Trap-
pen i Spring. Dette her gjaldt Livet.

Paa anden Sal tumlede en Mand imod
ham, Gasblusset var ikke tændt, og Holst
greb Mandens Arm. Det var v. Schindel.

Privatdetektiven kendte straks Holst, uvil-
kaarligt blot paa Grebet om Armen.

»Det gælder Livet,« sagde han. »De er
fulde. «

»Og Halvorsen,« kom det lynsnart fra
Holst.

»De har bundet ham og slæbt ham op
Taget.« i

Guds Død Mand — Holst sprang tre
Trin op i et Spring, saa vendte han sig
mod v. Schindel og hvæsede: »Spring hen
til Brandtelegrafen og alarmer Brandvæsnet.
Der staar et Allarmsignal paa Aaboule-
varden.«

v. Schindel tumlede ned ad Trappen. —

Nu havde Holst naaet Kvisten. I en
aaben Dør stod et blegt Pigebarn med
uredt Haar og ganske forvildede Ansigts-
træk.. Holst samlede sig og traadte hen
imod hende.

»Hvor er Halvorsen« — spurgte han
koldt og fuldkommen roligt.
»Paa Taget« — hviskede hun — »oppe

paa Taget, de slaar ham ibhbjel.«

Det var øjensynligt, at de to Venner af
Huset var gaaet for vidt i deres Iver for
at være Damen til Tjeneste.

>»De vilde ikke udlevere ham, det er ikke
min Skyld — Aa du forbarmende Gud, de
myrder ham. — Jeg sagde de skulde lade
ham gaa med Hr. v. Schindel, men de

vilde ikke. Aa Gud!«
»Stille«, hviskede Holst. »De skaffer os
Jo hele Huset paa Halsen — Holst nærede

endnu det Haab, at de to Herrer efter god
dansk Sæd vilde betænke sig inden de gik
til Yderligheder, men det var en fortvivlet
Situation: Oppe paa Taget hørtes hastige
Fodtrin og Slæben.

Holst traadte hen til Stigen, Lugen var
aaben.

Maanen var nu helt skyfri — den lyste
klart over det flade Tag og Holst saa de to
Mænd bøjede overen bunden, kneblet Mand.

Han rev Revolveren frem af Jakkelommen
og sagde klart, men meget roligt: »Der. er ”
seks Skud i denne her. Den første, der
rører sig, skyder jeg ned. «

De to Herrer blev synligt mere ædru —
de knælede nu hver paa sin Side af den
bundne Mand.

Holsts Hjerne hamrede. Kunde han nu
stole paa v.-Schindel? Nej —Nej—Nej— den
Kryster vilde naturligvis lade ham i Stik-
ken og hytte sit eget Skind. Blodet susede
for hans Øren.

Godt, saa døde de to der paa Stedet.

Der gik nogleSekunder, lange som Minutter.

140

Der gik nogle Minutter, lange som Timer.

Saa sagde Holst roligt: »Bær den Mand
hen til mig. Forstaar I .. Nu tæller jeg til
tre, og saa skyder jeg en af Jer.«

En — to — — — —.

De to Herrer tog fat og slæbte den bundne
Mand henimod Lugen. —

»Ret saa,« sagde Holst, — »lad det gaa
lidt villigt.«

Nu var de ganske tæt ved ham.

Holst talte som en Præst paa Prædike-
stolen, værdigt, tydeligt og langsomt.

»Tak skal I have Børn, se nu at komme

SKJULTE KRÆFTER

Marie Nielsen. For i Aften skal De slippe.«

Det drønede af tunge Trin paa Trappen,
Huset var i Oprør, højrøstet Tale lød fra
alle Etager. Mødre med Børn paa Armen
kom tilsyne i Dørene. Alt var vild Forvir-
ring. Holst stod rolig og venlig foran Frk.
Marie Nielsens Dør.

Sprøjteføreren brasede paa ham: »Hvor
er Ilden ?«

»Jeg beder Dem meget undskylde,« sagde
Holst. — «Jeg er Overbetjent Holst af Op-
dagelsespolitiet, jeg skulde arrestere en
Mand. Jeg. og min Kollega (Halvorsen —

afsted.« I Manden
det samme pen flygtede op
lød Ringen GR z Æ paa Taget
og Tuden fÉ SE aD og saa løb
nede pa ry AR y É Anmelde-
Gaden, v. ren — det
Schindel Fæ, der
havdeallar- stod ved
meret Signalap
Brandvæ- paratet —
senet. hen og
Deto Her- kaldte paa
rer jog for Brandvæ-
Blæsten senet. Hvor
hen over er han ?«
Taget, me- v. Schin-
dens Holst del havde
med en hurtig gjort
Kniv skar sig usynlig,
Halvorsens Ved Pa-
Baand itu rolen fik
og befriede Holst en
sin Kollega. Repriman-
»Åsen,« de paa
hviskede ' »Der er seks Skud i denne her. Den første der rører sig skyder jeg ned. Grund af
han — manglende

Halvorsen var stiv af Rædsel.

Konduite over for Brandvæsenet efter samme

Det ringede og hujede paa Gaden, og 0Væsens officielle Indberetning.

foran Huset gjorde Sprøjterne Holdt.

»Rask,« hvislede Holst.

Kort efter stod han og Halvorsen paa
Gangen. Pigebarnet laa paa Knæ foran
Døren til Værelset og tudede omkap med
Blæsten.

»Tak De Deres Gud, at det gik,« sagde
Holst, idet han lukkede Døren. »Jeg skal
huske Dem for den Historie, min gode

141

Men Halvorsen beholdt sin Plads,
Holst indskrænkede sig til at skrive Hi-
storien op til kommende Lejlighed. Det
kunde desuden ikke nytte at gøre den til
Genstand for Rapport; for det københavnske
Politi tror nu en Gang ikke paa skjulte
Kræfter, og det var dem, der havde sat det
hele i Bevægelse.

HJEMMETS NOVELLER

>

titter (I

BANDE TAN AI NTIEM

. iii

||

|

NOVELLE

AF

REGITZE WINGE

usT som de store Ure udenpaa Kirken slog
ii, hentede den runkne Sakristan Mrs. Hee-
mans' Staffeli og Malersager frem. .Og, hjul-
pen af sin Groom, der bar den, stak hun Armene
i en Odderskinds Pels, og Fødderne i et Par
valterede Sivsko. Saa aabnede Tjeneren hendes
Malerkasse, satte Farver op paa Paletten og rakte

hende den tilligemed Penslerne. Og afskedigende

ben DD
She keen,

AvelMaria, kranset med Stjærner klare,
Vejen kender vi ej, og Dagen mon lide;
Dalene mørknes; paa dine Hænder saa hvide
Løft imod Lyset op vor Sorrig den svare.
Gammel Pilgrimssang.

ham med et Nik,slog hun Sløret tilside og satte
sig til at male.

Mrs. Heemans var en Verdensdame; og skønt
hendes Talent maaske ikke var mindre end de

142

AØT det da ra, &… Fa

fleste Fag-Maleres, var den Kunst, hun udøvede
ikke af Pengeværd paa den Professionelles Mar-
ked. Særligt tog hun sig, hvad Perspektiv og
Tegning angik, Digterfriheder, der paa denne
hendes Gengivelse af det umaadelige Kirkeskibs
mørke Skov af graalige Marmorstammer, mellem
hvilke sitrende Strømme af gyldent eller farvet
Lys hist og her brøde ned, gav en egen For-
nemmelse af, at en underjordisk Samson allerede,
oppe ad Koret til, bragte Gulvet til at hæves,
Søjlerne til at vakle og Loftshvælvet til at synke.

Dog, hun gjorde sig ikke heller Illusioner
med "Hensyn til, hvad hun frembragte. Alle den
civiliserede Verdens Gallerier — fra Petersborgs
til Paris”, fra Madrids til Neapels, — i hvilke hun
i en endeløs Aarrækkes Foraarsmaaneder møj-
sommeligt havde faaet sine Formiddage til at
glide, havde lidt efter lidt tilslebet hendes Syn,
saa at man nu ligesaa vanskeligt narrede hende
med slette Malerier som med eftergjorte Knip-
linger eller tarvelige Silkestrømper. Dog, fra
Kenderens til Fabrikantens Rolle bliver jo altid
set Spring.

Mrs. Heemans, som med sin Mand og en Ven
af ham beboede det store Hotel skraas overfor
Kirken, brugte for Tiden sin Malervirksomhed
som et Middel til at undgaa Formiddagens allfor
kendte Udflugter — og altfor kendte Selskab.
Intet kan, som bekendt, sammenlignes med den
Lede, som Rejselivets fortsatte Téte-å-Téter og
Fordringer til Selyfornægtelse udsaar, selv i de
nøjest sammenstemte Venners Sind. Med sin
Mands Ven havde Mrs. Heemans allerede efter
fjorten Dages Forløb gjort denne Erfaring; og
med sin Mand .:. Aa, det var snart 25 Aar siden,
straks, paa deres første Krydstogt ud i Livet...
"Og dog havde hun aldrig, hvad hendes Ægteskab
angik, tænkt paa at ville skifte Rejsefælle. Thi
Rejselivet havde, fra hendes ganske unge Åar,
betaget hende enhver Tro paa Forandringers
"Nytte eller Virkningsfuldhed. Som Motto havde
hun til sit Signet og Brevpapir valgt sig A. Karrs
saa benyttede Ord: >Plus ca change, plus c'est
la méme chose«. Og saaledes foregik hendes
"Rejse fra Vuggen til Graven menings- og begi-
venhedsløs for hende selv, som alle hendes
Rejser —"dog uden anden Sorg end den, der ofte
-af ørkesløse Kvinder føles saa stærkt: Sorgen
over ikke at være bleven Moder.

» KA
bed

Mrs. Heemans arkitektoniske Studie havde
allerede forlængst naaet sin Fuldkommenheds
"Tinde; og dog vedblev hun, som hun i den sidste
Maaned hver Søgnedag var vedblevet, hver Mor-
gen at sætte sig ved sit Staffeli for først med lidt
stivnede Hænder og Fødder at forlade det, naar
«den store Bys mange Kirkeklokker ringede Mid-
dag ind. Det var ikke af religiøse Grunde. Thi
ligesaalidt var. det faldet Mrs. Heemans ind,
mogen Søndag ikke at møde i den Bys engelske

ET MIRAKEL

Kirke, i hvilken hun tilfældigt befandt sig, som
nogen Sinde at tro paa andet, end at hun intet
troede. Men detteSteds vidunderligeSceneri havde
grebet hende med sin ejendommelige Tryllemagt.
Af Teatrenes Forestillinger var hun dog ellers
saa ked. Forslidtheden, den næsten komiske
Forlorenhed og Uægthed, der uadskilleligt ind-
rammer og omgiver denne Kunstart, var efter-
haanden blevet det eneste, der afspejlede sig i
hendes Kikkert.

Dog denne Skueplads skabte hende helt ny
Sindsbevægelser,

Det store, dunkle Stenrum med Gulvenes
slidte Gravskrifter, med Gravmonumenternes
trætslumrende Marmor- og Bronce-Døde, med
Korets og Kapellernes hemmelighedsfulde Grot-
ter, i hvis Mørke Skatte af Guld, Sølv og Elfen-
ben ulmede — tusinde Minder om svundne Slæg-
ter, — med Smaaaltrenes naive, markedsglitrende
Pynt, hvorom Røgelsen svøbte sig, blaa og
smægtende, syntes hende som en ensom Klippe-
hule, op mod hvilken hun for første Gang hørte
Livets Hav fra dets dybeste Bund skvulpe sine
Glædes- og Jammer- Melodier, alt som det sagte,
en for en, kom bærende med sine Skibbrudne,
sine Fortvivlede og Døde. Og som en Bjærgtagen
lyttede hun til denne Musik.

Skarer af sørgeklædte Skikkelser vare, alt som
Dødsmesserne pludseligt fik snart dette, snart
hint Alter til at springe ud som Guldstjærne-
blomster i Mørket, dragne hende forbi; inde fra
Sidekapellet tilhøjre have Korprøvernes gamle
Kirkesange, stadigt afbrudte og paany begyndte,
genlydt som Klager, snart smæltende, snart vilde,
fra Hjærter, der aldrig fandt Ro; Barnedaabs-
og Brudetog havde hendes Øjne fulgt ind og ud,
brusende i Silke og listende i Uld; Nedbøjede
og Lykkelige havde hun set bede, og Elskende
mødes bag skærmende Søjler, og Ensomme, der
her i Timevis gemte — hvilke Sorger? Syges
sagte Stønnen havde hun hørt, og Ungdommens
kvidrende Hvisken, mens Rosenkransene gled,
Angerens dumpe Mumlen fra Skriftestolenes
Gruber, og kvalt, snart af Kniplinger, snart af
Pjalter, fra de mørkeste Kroge den umaadelige,
utrøstelige Smærte hulke, ene.

Sømskoede, rødhændede Soldater fra Landet
havde andagtsfuldt løftet de forundrede Barne-
øjne mod Loftsbuens Guldmosaiker; Bønder og
Bønderkvinder, brune og vilde som fangne Rov-
dyr havde, sammenknugede i Fanatisme kysset
Gulvenes Sten; pjaltede, barfodede Børn havde
fuglelet leget om hende, naar det var koldt og
regnede; Gamle, Hjemløse og Fattige havde
skærmet deres Nød under den mægtige Hvælv-
ings Beskyttelse.

boj = z

Henne i en af Midterskibets Nicher var et
Alter med en undergørende Statue af den hellige
Jomfru. Jomfruens Dragt var azurblaa og be-

143

HJEMMETS NOVELLER

strøet med Stjærner; hendes Ansigt var kulsort
af Aarhundreders Lyseos, men om Panden bar
hun en Guldkrone med store, kulørte Stene, og
over hendes Hoved glimtede en spidsbuet Glorie,
besat med Smaastjærner; for hendes Fødder
blomstrede et helt Bed af Papirsroser, mens
Lysestagernes og de tusinde Votivhjærters Sølv
skinnede i Skæret fra den lille Olielampe.

Foran dette Alter, som oftest laa mørkt og
forladt, havde i den sidste Uge en ældgammel
Bondekvinde og en lille, treaars Pige siddet Da-
gen lang. Hyllet i et sortegrønt Schawl, og med
et andet mægtigt Schawl lagt firkantet sammen
paa sit Hoved, mens det korte, vide Skørt over
de sandalklædte Fødder gav denne hentørrede
Sibyllesskikkelse noget ejendommelig let, sad
den Gamle Time efter Time paa sin Sivstol,
ubevægelig og stum i Halvmørket, eller laa
mumlende paa Knæ paa det kolde Marmorgulv
med Rosenkransen i Hænderne. Og i sin grove,
brune Kappe, med et lille smudsigt Tørklæde
knyttet om Hovedet og om Halsen et kulørt
Helgenbillede i en Seglgarnssnor, vandrede Bar-
net, lydløst og utrætteligt, frem og tilbage, frem
og tilbage langs Altrets halvrunde Gitter, mens
dets Fingre, der aldrig syntes at trættes ved
Legen, en for en befølte Balustradens udskaarne
Basunengle.

Dagen i Forvejen var Mrs. Heemans gaaet hen
til den Gamle, der sad foran Altret, ubevægelig
som en Åfgudsstøtte af mørknet Træ, mens Bar-
net tavst og taalmodigt i en Uendelighed lod en
Kobbermønt klingre ned mod Flisen og samlede
den op igen.

— Hvor hører I hjemme, gamle Kone?

— Langt borte, oppe i Bjærgene.

— Og hvad gør I her?

— Vi er vandret herned for at bringe den
naadige Jomfru en ni Dages Andagt, at hun maa
gøre Miraklet for os.

— Er det Eders Barnebarn?

— Det er min Datters Barn. Hun har hverken
Fader eller Moder. -

— Kim hen til mig, lille Pige! — sagde Mrs.
Heemans. — Jeg har noget smukt til dig.

Barnet vendte Hovedet; under Tørklædet stak
Smaakrøllerne frem. Det fæstede to klare Øjne
frem for sig, ud i det tomme Rum.

— Kom herhen! .

— Hun ser dig ikke, smukke Frue.

— Og hvorfor ikke?

— Hun er blind. Men Jomfruen vil gøre et
Mirakel for hende.

Mrs. Heemans tog et Tyvefrancstykke frem.

— Vil I tage dette til jert Barnebarn?

Den Gamle strakte langsomt sin kolde Haand
frem. Dén var sortebrun og kroget som en Gren.
Roligt betragtede hun Guldmønten. Saa sagde
hun, uden al Ydmyghed eller Overraskelse:

— Herren vil lønne dig derfor. Har Du Børn?

— Nej, ingen — svarede Mrs. Heemans.

Den gamle Kone saa' paa hende. Skønt 25
Londoner-Saisoner siden hendes Bryllup for-
længst havde falmet hendes blonde Ansigt, var
det dog for denne Menneskerest, der knapt mer
syntes at tilhøre Tiden og Livet, endnu ungt og
fuldt af Løfter.

— Den naadige Jomfru vil skænke dig el! —
sagde hun.

Mrs. Heemans kom til at le, allerbedst som
hun sad ved sin Lunch.

y £ LJ

I Dag havde den Gamle, saa ofte hun kom
til at se hen paa hende, siddet sammenkrøbet i
sit Schawl uden at røre sig. Oppe ved Altret, i
Mørket, legede det blinde Barn med sin Kobber-
skilling. ;

Det var raakoldt og trist; udenfor styrtede
Dagsregnen ned; et skummelt Halvmørke her-
skede i det umaadelige Rum, i hvilket Fodtrine-
nes Ekko dæmpedes af det Lag Savsmuld, der
var strøet udover Gulvets isgraa Fliser for at
optage Fugtigheden og Gadesnavset fra de Ind-

trædendes Fødder. Langt oppe i Korets Nat

funklede et Alters Lys som smaa Guldprikker;
henne til venstre kimede en lille, spinkel Klokke.
Hostende og spyttende humpede en gammel,
førladen Præst med et træt Udtryk ned mod
Udgangen, fulgt af en Krøbling, hvis Krykkes
Stød i Gulvets Sten gav en rungende Genlyd i
Stilheden.

Mrs: Heemans frøs. Børstende det fugtige
Savsmuld af sin Pels- og Kjolerand, rejste hun
sig for at gaa.

Idet hun saa” sig om efter Sakristanen, blev
hun en lille Klynge Mennesker va'r, der, smaa
og sorte under de mægtige Søjler, havde samlet
sig henne om den gamle Kvinde.

Mrs. Heemans lagde Paletten fra sig og gik
derhen. i

— Hvad er der paa Færde? — spurgte hun.

Den vrantne Sakristan traadte ud af Klyngen.

— Vi har fundet denne gamle Kone død —
sagde han. — Hun laa paa Gulvet.

Lænet op mod Altergittret sad Barnet og sov.

— Hvad skal der blive af Barnet? — spurgte
Mrs. Heemans.

— Politiet faar sende det tilbage til Lands-
byen, eller anbringe det paa et Hospital. Det er
jo oven i Købet blindt.

Mrs. Heemans traadte ud af sine Sivsko.

— De sørger nok for mine Sager — sagde
hun til Sakristanen.

Og idet hun gik hen til Alteret og løftede den
Lille op, tilføjede hun:

— Jeg tager Barnet med mig.

144

ERR sm 5/1 Dø

PROFESSOR
NITOBE'S
VAABENDAAD.

FORTÆLLING FRA KAMPENE i
OMKRING TIELING

AF
A. H. KOHL.

ILL. AF RS. CHRISTIANSEN.

ENIG 44 Nitobe mærkede,
M hvordan Benene paa én Gang
ligesom sjanglede under ham,
og der gik Sveddraaber ud paa
hans Pande med en Fornemmelse, som om de
stak Hul igennem Huden —: for nu var Løjt-
nant Inazo kun tre Roder borte, og Korporal
Funto fulgte med Lygten lige i Hælene paa ham.
Der var altsaa ingen som helst Tvivl om, at
Løjtnanten vilde opdage Nitobe —: og hvad vilde
der saa ske, tænkte Professoren —: fik han mon
Lov til at være med? Fik han Lov til at...
Saa var Inazo gaaet de tre Skridt, og Funto
løftede Lygten op, saa at Skæretlagdesig som Bron-
cering paa Næsen af 44. Nattemørket stod bag ved
Løjtnanten, som kom han ud fra en sort Port —
»Hvad Satan!« — sagde Inazo og var lige paa
Nippet til at tale højt — skønt Kompagniet
skulde paa Natrekognoscering, og al Højrøstet-
hed var forbudt af den. Grund; paa højre Side
af hans Ansigt laa Skyggen af hans Næse som
en Fløjelslap hen over Øjet. Han trak sin ene
Haand op af Kappelommen og gav sin Hue et
Puf, saa den røg om i Nakken —: »skal De ogsaa
med, Professor!?«

44 blev ligesom saa fed i Tungen; Knæskallerne

slog Smut inde i Benene paa ham, syntes han —:
»Vel, Herr Løjtnant!« — sagde han tilsidst og
huggede Geværmundingen ind i Skulderen paa
sig, saa at der faldt smaa Sneklumper ned fra
Kappekraven.
Korporal Funto fnisede henrykt; han havde

løftet Lygten lidt højere i Vejret. Lyset faldt

over hans Overansigt og skar Munden og Hagen
væk, saa det lød som kom hans Fnis ud af et
Skorstenshul.

»Sese!« — sagde Inazo og gik et Skridt bag-
lænds for at faa Plads til sin Forbavselse: han

145

havde set over Skulderen paa 44 og faaet Øje
paa den lille Marketender, der havde en Ryg
som en Tornyster — »og Kvamasuti er her
ogsaa! Og i Uniform, min Sandten! Hvad?

Javel. Hvorfor ikke!«

Funto fnisede løs, saa at Lygten hoppede som
et Gasblus i Træk, og Skyggerne paa Sneen laa
og vred sig som sorte Slanger. Men Løjtnant
Inazo gjorde omkring og gik ud af Geledderne,
henimod Kaptejnen, der stod oppe paa Toppen
af Bakken og lignede en sort Papirskive paa
graat Pap.

Soldaterne rundt om havde hørt at 44, Pro-
fessoren, og saa ham den pukkelryggede Kva-
masuti der hørte til Marketenderiet, de vilde
nok ogsaa være med til Natangrebet.

Oro, der var halvanden Alen over Skuldrene,
og havde et Hovede paa Størrelse som en Appel-
sin, og altid var saa vittig — han stak Næsen
langt frem fra sit tykke, graa Tørklæde, der laa
som et Grødomslag rundt om Halsen og Hagen
paa ham, og skelede ned til 44, der havde faaet
Brillerne paa —:

»Novra!« — sagde Oro og talte med den Te-
aterhvisken som alle Vittigheder i Geleddet maa
siges med; hanaandede paa Hænderneforatkunne
føle dem — >den bier inte go for Russerne i Nat.
Nu er der nok kommet Vinduer i det gamle Skur!

Hvaba?« — Han truttede Munden op til højre
Side og trak Øjenbrynene i Vejret.

Og hans Hentydning til Nitobes Briller var
saa vittig, at Sidemændene glemte deres Fødder,
der stod som paa Knivsskarpe af Kulde. 87
maatte bide i sin Mundingshætte, og 83 smed

HJEMMETS NOVELLER

sin knyttede Næve ind i Maven paa sig selv,
saa der røg et langt og besk Kvap ud af Munden
paa ham.

Men Professoren var pludselig bleven saa tak-
nemlig over at det var Nat: '.

»Fjols!« — sagde han om Løjtnant Inazo — der
var Student og havde gaaet til Nitobes Forelæs-
ninger, i sin Tid — og vendte sig om til Kvama-
suti, hvor han altid havde Gehør —: »og saa var
den Dreng det allerstørste Fæ paa hele Univer-
sitetet!« —

Løjtnanten stod henne hos Kaptajnen.

»Naa?« — sagde Chefen og drejede sig om imod
ham; han slog Støvlehælene sammen for at ry-
ste Sneen af Taastødene — »hvad er der saa?«

Inazo fortalte, at Professoren og den lille,
skruttede Marketender var med i Kompagniet.
De vilde aabenbart med til Angrebet. Og Kva-
masuti var tilmed mødt i Uniform. Det var han
minsandten. Uden videre !

Kaptajnen havde begge sine Hænder i Kappe-
lommerne. Under Kasketten saa” hans Ansigt ud
som en Smule Taage under en sort Klump.
Han lo lidt med sin sagte og kildske Latter.

2Oh!« — sagde han saa — »ja det gaar jo ikke.
De kan ikke følge med, de to smaa Skravl. De
holder jo ikke ud til det — —«

Inazo begyndte at løfte sin Haand op til Huen:

»Saa skal jeg maaske lade dem blive hjemme %
— sagde han, og stod allerede paa Hælene for
at træde af. Men saa slog Kaptajnen ud med
Hovedeli:

>»Naa! Næh! Lad mig!« — svarede han, og gav
sig til at vade ned ad Bakken igennem Mørket,
der laa som en tyk Dyne ovenpaa Sneen.

Nyheden var gaaet rundt i hele Kompagniet,
der stod i Kolonne med kun tre Skridt imellem
hver af sine fire Dobbeltlinier. Soldaterne ras-
lede med Patronerne, som de var ved at sætte
i deres Tasker. Og imens vendte og drejede de
sig i Geleddet for at prøve om de kunde se
Professoren. Korporal Funto blev staaende i
Nærheden af ham med Lygten, for at unde
Mandskabet dén lille Fornøjelse.

»Hørte Du den Oro sagde?« — hviskede de til
hinanden, og fortalte endnu en Gang, hvor vit-
tig han havde været.

Saa stod Kaptajnen midt inde imellem de fire
Dobbeltrækker. Korporal Funto kom løbende
med sin Lygte og holdt den op i Vejret foran
ham.

»Stille!« — sagde Chefen og hviskede med sin
hvislende Røst, og saa drejede han sig langsomt
rundt, mens der ikke hørtes anden Lyd end den
ganske sagte Knagen af hans Støvler i Sneen —:
»Jeg skal bruge to flinke og intelligente Folk,
paa Vejen ind til Hovedposten.

Et Par Folk, der kan tænke sig om, maa jeg
have!

Hvem melder sig?«

Løjtnant Inazo kunde ikke dy sig og gav et
lille bitte Fnis fra:
Den klarede Kaptajnen godt: Vagt her paa Vejen
til Hovedposten! Hvor der ikke kom saa meget
som Skyggen af en Ræv! Haha!

Korporal Funto, der elskede Løjtnanten, fni-
sede straks med, og saa begyndte Mandskabet
at forstaa det hele. Kompagniet gav en Lyd fra
sig, som var det en Sivskov i Blæst — men Ni-
tobe stirrede forvildet ind i Lygteskæret og:
kunde ikke begribe et Muk af det altsammen.

>»Naa!« — sagde Kaptajnen og drejede sig rundt
igen, — »hvem melder sig saa?«

Men der var ingen, der svarede.

»Jaja!« — Chefen trak begge Hænderne op af
Lommen og slog ud med dem, saa de lignede
et Par store og fortumlede Smeg — »Naar der
ikke er nogen, der melder sig frivillig, saa bli-
ver jeg nødt til at vælge selv.

Jeg tager de første, de'bedste!« — sagde han
og kiggede sig om til alle Sider, som om det var
forfærdeligt svært at finde, hvem han skulde
tage. Saa standsede han tilsidst —-:

»Lad os se: sidste Rode paa venstre Fløj!
Kom herhen!:«

Nitobe og Kvamasuti satte i Trav og kom
frem i Lygteskæret. I hvert af 44's Brilleglas-
sad der et lille bitte Spejlbillede af Kaptajnen.
Han kueb Munden sammen og stod mere end
menneskeligt Ret — med Bagdelen og Brystet.
langt ud, ingen som helst Mave, og Øjnene sad
som paa Pinde — saa han kunde hverken høre
eller se eller forstaa af bare Militarisme og
Stramhed. Kvamasuti vadede ind paa venstre
Side af ham og klemte Geværet ind til Skuldren;.
Mundingshætten stak et helt Kvarter op over
Hovedet paa ham, og paa hans skruttede Ryg.
laa der et tykt Lag Sne, og dér havde en Kam-
merat været vittig og havde. tegnet et stort
>»Nr. 0« med Fingeren.

Der gik som en Kryben nede fra Maven paa
Kaptajnen og prøvede paa at liste op igennem
Halsen paa ham, men han rykkede Brynene ned!
over Næseroden og saa” gennemborende prø-
vende paa de to smaa Skravl, der stod foran
ham —:

»Hm!« — sagde han og gjorde en lang Pavse,
som vejede han alle deres baade Sjæls'og Legemes
Kvalifikationer, og saa nikkede han tilfreds, om-
sider. — »Jaja!« — han stak en Haand ud og
klappede Nitobe paa Skulderen !— »jaja! Jer
kan jeg bruge! Det var jo heldigt, at det var:
Jer, jeg fik fat i!«

Saa snurrede han rundt paa Hælene og blin-
kede til Løjtnanten, der havde en sur Smag i
Kæbebenene fordi han ikke maatte le —:

»Værsgod, Inazo!« — sagde Chefen. — >Saa
snart vi har ladet Geværerne, fører De de to Mand'
en tre hundrede Meter bort fra Kompagniets.
Hytte, paa Vejen ind til Hovedposten, og udr

146

2 FVT TEN

Javel, det var udmærket!

EET TS i ae meeen eERe

stiller dem dér. De vil give dem den fornødne
Instruktion !«

Løjtnant Inazo BST SE Honnør og Kaptajnen
løftede Hovedet —

»Kompagni ret!« — sagde han. — >Mundings-
hætte bort! Afspærring! Se igennem Løbet!« —
Der gik et dumpt Smæk, som Suset af en stor
Fugl, gennem Kompagniet; og saa blev der en
hastig, flængende Raslen da Mandskabet rev
Bundstykkerne op og løftede Geværerne for at
se, op imod Himlen, igennem Løbene.

»La—ad Gevær!« — kommanderede Kaptajnen,
og igen gik. der den” ras-
lende Lyd — som en Staal-
harken- — ud fra Geled-
derne.

Og Løjtnant Inazo afmar-
cherede med Nitobe og Kva-
masuti og gav dem en lang
og indgaaende Instruks, —
imens Kompagnchefen gav
Ordre til Delingsførerne om
Sikringen under sin,Frem-
rykning. —

»Ved Du hvad!« — sagde
Kvamasuti, han og Profes-
soren var alene. De stod og
trampede med Fødderne i
Sneen for at lave sig en
fast Plads at staa paa. Tre
hundrede Meter bag ved
dem saa's den lille, sorte
Trekant af Læsidens Gavl
paa Kompagniets Hytte. —
»Jeg giver ikke meget for
dette her!« 2

Nitobe svarede først ikke.
Dels forstod han ikke rig-
tig, hvad den andenjmente
— og desuden var det
heller ikke passende,
at denne her lille É:
Marketender ikke vil-
de give meget for en
Post, som Kaptajnen
selv havde sagt at der. skulde en intelligent
Mand til at besætte. Den Udtalelse havde Chefen
altsaa, selvfølgelig, sine Grunde til.

Men saa nænnede han ikke at tie stille til-
sidst, for han kunde høre at Kvamasuti trak
Veiret meget sagte og forventningsfuldt —:

»Ja!« — svarede Nitobe og muflede sine Hæn-
der imod hinanden; Geværet klemte han fast til
Skulderen med højre Overarm — »jeg ved ikke,
hvorfor Du ikke vil give meget for dette her!
Naar Kaptajnen selv har sagt, at der skal være
en Post her, saa — —!«

Kvamasuti kunde ikke rigtig faa fat paa, hvad
han selv egentlig havde ment: det var mere bare
saadan en Fornemmelse han havde faaet. Og

SR

S Ce
( "

PROFESSOR NITOBE'S VAABENDAAD

der vår jo ogsaa noget om, at naar Kaptajnen
nu sélv håvde sagt, saa — — —

Og Nitobe smilede, i al Stilhed, frem igennem
Mørket, over at en Professor var dog altid klo-
gere end en Marketender. Selv om det saå var
i militære Sager! —

Men — ligesom langt borte fra — hørte de
begge to, igennem Sneen der gled ned som smaa
Byldter Papir, den luskende og raslende Lyd af
Kompagniet der drog afsted paa Rekognosce-
ringen.

Nitobe var Professor i Matematik ved Univer-
siteteti Tokio. Han og hans
Hustru havde rejst i Aare-
vis i Europa. Først var de
i Berlin, og dér var det, at
han havde begyndt sinlange
Studietid, fra Universilet til
Universitet.

Hver Morgen stod Fru
Nitobe op, og tog en tyk
og ulden Kimono paa —
hvor der voksede en Række
af store og ganske blodrøde
Blomster op, langs med
Skoningen — og saa serve-
rede hun Theen.

»Aarr!« — sagde Matema-
tikeren hver eneste Dag, og
rejste sig op paa Albuen og
vilde til at skyde Bakken
fra sig. Hans sorte Haar
sad som lakerede Staalpigge
og stak ud til alle Sider. —
»Den The! de laver? her
ovre!

Lad mig blive fri!«

Men Fruen laa paa Knæ
paa den lille gule og blaa

NS Sengeforligger. Hun smile-
WwÆ le, de, saa at hendes Øjne for-
NYE N es svandt, og løftede begge sine

Hænder — der var som en
tiaars Piges — op imod
ham —:

>»Aa drik nu!« — sagde hun og bøjede Hovedet
paå Siden — >Drik! Du maa ikke gaa ud, uden
at drikke!« a

Og saa følte Nitobe sit Hjærte svulme som en
Blomsterknop, og han nikkede til hende og drak
Theen,dersmagteham som Tjærevand. Men imens
blev hun liggende paa Knæ foran ham, og hen-
des Øjne aabnede sig en lille bitte Smule, saa
at de saa's som en Staalstræng af Blankhed.

Saa hældte hun varmt Vand op til ham i det
overstore og hæslige Hotelvandfad: og naar han
var klædt paa, havde hun ogsaa selv skiftet Tøj
— ingen vidste hvornaar — og fulgte ham til
Universitetet.

Oppe paa Stentrappen blev

han staaende og

147

HJEMMETS NOVELLER

lod som om han skulde stoppe Snørebaandene
ned i sine Støvler — men i Virkeligheden maatte
han kigge efter hende, for nu var der mange
Timer til han skulde se hende igen.

Og Fru Nilobe gik af Sted henover den store
Plads — snøret ind il det halve af sig selv, i
sin franske Kjole — med sin Gang der var som
en Albatros's; og det var som sad der en Krog
inde i hendes Hjærte og vilde faa hende til at
vende sig om. Men hun gjorde det alligevel ikke,
for hun vidste at det passer sig slet ikke for
en Hustru, at tro at hendes Mand kigger efter
hende, bare fordi hun gaar fra ham.

Saa sad Nitobe derinde i den store og altfor
lyse Sal, og glemte alting i en salig og daanende
Rus af Tal og x'er og y'er og af Newtons Til-
nærmelsesmetoder. —

Et Par Aar efter rejste de saa til England.
Undervejs sad Nilobe iJærnbanekupeen. og luk-
kede Øjnene og lod som om han sov. Men Fruen
stod ved Vinduet — da hun havde pakket ham
godt ind, og lagt en Pude under hans Nakke,
og én under hver Arm, og havde siddet en Time
og smilet til ham, indtil hun troede han var
falden i Søvn. Saa stod hun ved Vinduet og lod
sine sorte Øjne gaa hen over Bjærgene der var
langt borte, og Træerne der var tæt ved.

Men Nitobe løftede sine Laag en Smule, naar
hun vendte Ryggen til, og sad og saa' sit Hjærte
til Smil paa hende. Engang naaede han ikke at
faa dem klemt i igen, inden hun drejede sig om.

»Vil Du se ud?« — spurgte hun saa og veg til
Side fra Vinduet: fordi hun vidste, at det er
ikke godt, om en Kvinde bilder sig ind, at en
Mand bruger sin Tid til at se efter hende. — >» Vil
Du se ud? Her er saa kønt!«

»Lad mig være!« — sagde han og vrissede og
skruede sine Øjne til, saa der blev tusinde smaa
bitte Rynker i Laagene — »Lad mig være i Fred.
Jeg sover. Det forbandede grimme Land!« —

»Ja!« — sagde hun, og skyndte sig at sætte sig
ned lige over for ham, og hun smilede med sit
Smil, der var saa vant til hendes Ansigt, at det
kom af sig selv — »Du elsker nu kun Japan!«

Men Nitobe sov allerede. —

Efter London blev det Paris, og Aarene gik
som en ganske kort og logisk og hbedaarende
Kæde af Bogstaver og Tal. Saa tog Nitobe og
hans Hustru bjem, og han blev Professor i Mate-
matik i Tokio.

En Gang hver Uge kom Hr. Kurino, der var
Fabrikant og en gammel Ven af Professoren,
hjem til Nitobe's.

Aarene blev ved at gaa; og hver Gang der
var gaaet endnu eet, saa drillede Kurino sin
Ven med, at han var bleven skrækkelig gammel
i den sidste Tid —:

»Næh!« — sagde han, og lod som om han ikke
kunde faa fat paa et eneste Haar paa Nitobes
Hovede, og imens blinkede han hen til Fruen —

»hvor er Du dog bleven skaldet i det sidste
Aar!«

Og Nitobe, som virkelig meget godt selv vid-
ste, at han var bleven en Smule tyndhaaret med
Alderen, knurrede og gav sig til at tale om x
og y. For dér var det Kurino der ikke brød sig
stort om at være med.

Nitobes to Drenge skævede til hinanden, naar
Faderen begyndte med sine Bogstaver, og saa
listede de ud af Stuen med forfærdeligt ærbø-
dige Ansigter. Men nede paa Gaden hujede de
op og kom straks til at skændes om, hvor de
skulde hen og more sig.

Saa var det at Krigen kom.

Begge Nitobes Sønner meldte sig straks som
frivillige. Professoren sagde hverken Ja eller
Nej, for det var altfor selvfølgeligt, at de Drenge
gik med. Men hans Hustru havde bulne Øjne
hver Morgen. Og den Dag, hvor Drengenes
Kompagni kørte af Sted med Tog til Sasebo, da
gik Nitobe op i Finansministeriets Bygning —
der var saa hvid i Solen, at han næsten ikke
kunde se ud af Øjnene, hverken mens han stod
oppe i Kontoret, eller da han var kommet hjem
igen derfra — og sagde, at for Fremtiden øn-
skede han kun sin halve Gage udbetalt, og Resten
skulde afleveres i Krigsministeriet.

Men imens stod Fruen, allerbagest i en stor
Klynge af violette og røde og gule Kimonoer,
ude paa Jernbaneperronen, og saa' med hele sit
Ansigt efter.de to Drenge. Den ældste af dem
stak Hovedet ud af Transporlvognens Lem og
lod sine Blikke glide meget hastigt henover
hendes Ansigt.

Saa gav det et langt Pift fra Lokomotivet, og
alle Kvinderne bøjede sig helt ned til Jorden,
imens Toget satte i og kørte af Sted med deres
Mænd og Kærester og Brødre og Sønner.

Der var ikke en eneste af alle Soldaterne der
vinkede eller nikkede —- og der var heller ikke
een eneste af alle de smaa Kvindfolk, der havde
ventet dét; for der er ingen, der kan forlange,
at en voksen Mand skal gøre saadan noget, bare
fordi der staar en Kone og ser efter ham.

Men Fru Nitobe havde været i Evropa da
hun var ung, og derfor vidste hun godt — end-
skønt hun stod med bøjet Hoved ligesom de
andre — at imens Toget blev borte, skælvede
alle de violette og røde og gule Kimonoer, som
var de en Have fuld af Tulipaner i Stormvejr.

»Naa saadan !« — sagde Hr. Kurino og foldede
Hænderne over sin Mave, da han kom næste
Aften. Ude i Byen havde han hørt — gennem en
Mand, der var ansat i Ministeriet, at Nitobe
skænkede Halvdelen af sin Gage til Krigskassen.
— »Ja! Er det nu ikke det jeg altid har sagt: Du
elsker nu bare Japan! Ja — og saa din Mate-
matik, naturligvis!

Men, Du er ligefrem beruset af Patriotisme,
er Du!« — og han bøjede sig frem og nik-

148

kede bestemt, lige op i Ansigtet paa Profes-
soren.

»Patriotisme! Patriotisme!« — sagde Nitobe, der
var mere arrig end nogensinde før — >Sludder
med Patriotisme! Det eksisterer slet ikke! Det
er ikke andet end den rene og skære regula
de tri!«

>»Naa! Vil man nu høre!« — og Kurino skævede
hen til Fruen, der smilede til Svar og følte det,
ustandseligt, som hang hendes Hjærte i Frost,
siden Toget var kørt — >Naa, saa Patriotisme er
ikke andet end — — Den har jeg ikke hørt før!
Maaske Du vilde være saa venlig at forklare
mig det lidt nærmere?« — Og han lagde Hovedet
paa Siden, trak sine Øjenbryn op i Panden og
skød sin Mund ud som en Rosenknop — for
det var slet ikke hans Mening at vise den an-
den, at han i Virkeligheden ikke forstod
ham.

Men Professoren gjorde sit Ansigt bidsk, for
at skjule at han vilde netop forfærdelig gerne
forklare, hvad han mente —:

»Ikke det?%« — sagde han og skubbede Hagen
frem — »naa, saa Du mener at Patriotisme
er ikke regula de tri?

Men vil Du saa sige mig, hvad Du kalder dét
for: at hvis jeg tjener 100 Procent Arbejdslyst
ved at være blandt mine Landsmænd — hvor
meget vil jeg saa give dem, der sørger for at
jeg kan blive ved med det?

Naa! Hvad ?%

Og Hr. Kurino grinede, og ærgrede sig over,
at han ikke selv havde kunnet regne det ud,
for at drille Nitobe. —

f [Saa kom Slaget ved Yalufloden, og Profes-
soren var slet ikke til at drille mere; hver ene-
ste Gang Kurino prøvede paa det, saa lo Nitobe
henrykt og syntes at hans Ven var megetivit-

149

PROFESSOR NITOBE'S VAABENDAAD

tig. Snart efter var det Beretningerne fra Sø-
kampene rundt om Port Arthur, og saa blev det
om Slagene ved Kinchau og Wafangou.

Fra Drengene kom der smaa trykte Brevkort,
hvor der ikke stod andet end at de havde det
godt, og de levede da endnu.

Fru Nitobe gik omkring, med Kortene inde
paa sit bare Bryst, og hun lo og græd hver Gang
hun gjorde en Bevægelse, for saa knirkede det
stive Papir, Men Professoren haanede hende,
og mange Gange hver Dag sagde han til hende —:

>»Naa! Har Du dem endnu paa Maven? Hvad?
Lad mig se? — og han strakte Haanden ud og
fik Brevene og saa” lidt paa dem, og lo til han
fik Vand i Øjnene — >»Ja!« — sagde han saa og
gav hende Kortene ganske langsomt tilbage —:
>»Dit Fjols!«

Brevene blev ved at komme fra nye Steder,
Længere og længere borte mod Vest og Nord.
Fra Tachichiao og Liaoyang og Mukden. Men
saa holdt de op, efter det store Slag dér — hvor
Russerne havde flygtet som Faar over Heder,
og hvor Japans Hære lukkede sig i som Arme,
rundt om Byen.

Nitobe talte en lille Smule mere end ellers, i
denne Tid; men han ligesom forsludrede sig i
det, en Gang imellem. Og hans Hustru kunde
godt høre, at hans Stemme var bleven lidt an-

derledes end før. Kurino drillege ham mere
end nogensinde — først havde den tykke Fa-
brikant tænkt paa at holde op med det; men
saa syntes han, at det vilde være som om
han altid vilde minde Nitobe om det der var
sket — og saa blev han ved ligesom i gamle
Dage.

Fruen smilede, den hele Dag igennem, og

EEN ERE

kumadiildks

HJEMMETS NOVELLER

gemte andre Ting til om Nætterne, skønt Ni-
tobe var bleven saa urolig i sin Søvn i den
senere Tid.

Og en Dag kom Professoren meget tidligt
hjem fra Universitetet.

»Imorgen rejser jeg!« — sagde han, da de havde
spist. Han krøllede sin Serviet sammen, saa at
Papiret gav en Lyd som af Rør fra sig. — »Der
er alligevel ingen af Studenterne der tænker
paa det de skulde! Det nytter ikke at læse
med dem, saalænge den Krig varer.« — Han havde
været oppe hos en han kendte i Krigsministe-
riet — for det havde allerede i lang Tid syntes
ham saa underligt, at nu var hans Sønner jo
døde, og saa var det saa lumpent, at Familien
ikke gav andet end den Smule Penge til Kri-
gen; men der var tusinder af Slægter der gav
baade Mænd og Sønner og Brødre!

»Jeg vil gærne med i Krigen!« — sagde han til
sin Ven paa Kontoret —: »jeg er ganske vist noget
gammel; men jeg er jo stærk. Jeg fejler aldrig
noget. Kan De ikke sørge for, at jeg kommer
med ?«

Vennen gjorde hvad kan kunde.

Saa kom Nitobe paa Session. Underofficererne
der stod inde i Afklædningsrummet og holdt
Orden, klaskede ham paa den nøgne Bagdel,
saa han tabte sine Briller —:

>»Naada !« — sagde de og lo, mens han svøm-
mede omkring paa det snavsede Gulv og kunde
ikke finde sine Glas igen — »hvad skal din Grøn-
skolling her? Gaa han hjem til sin Mor og bliv
noget større!« —

Fru Nitobe fulgte ham paa Banegaarden. Og
alt det gamle evropæiske sprang pludselig frem
i dem begge to, da Toget skulde til at gaa. Han
stak Haanden ud af Vinduet et Sekund og nikkede
til hende. Og hun brast ud, og hulkede ganske
højt et Øjeblik, med sit gamle og lillebitte An-
sigt løftet imod ham.

Saa tog de sig i det og ligesom slugte det
altsammen, saa det blev siddende som en hel
Fersken i Halsen paa dem. Og de skyndte sig
at nikke og se forfærdeligt smilende til hin-
anden. —

Lige fra det første Øjeblik var Professoren en
evig Kilde til Grin for Kammeraterne. Oro, som
havde været med i Felttoget lige fra første
Færd, kiggede op og ned ad ham, da Nitobe
havde meldt sig ved Kompagniet —:

»Hvaba?« — sagde han og vendte Øret til og lod
som om han troede han havde hørt fejl. Han
var i Færd med at skifte Bukser og stod med
det højre Ben nøgent og laaddent og brugte det
som Pegepind — »var det Prumfessor du sagde?
Det var meget!« — Og han saa” rundt til Kamme-
raterne, der havde danset af Grin, lige fra det
Øjeblik hvor Oro havde aabnet Munden.

»HvadSatan!« — sagde LøjtnantInazo, derhavde
de nye Rekrutter afsides for at prøve deres

militære Kundskaber. Han stod med Sablen un-
der Armen og maatte bruge begge Hænder til
at støtte Professoren med, fordi han var ved
at falde omkuld af Stramhed, naar han stod
Ret: — »det er jo gamle Nitobe!

Ud med Brystet!« — og han gav ham et Dunk
i Maven — »har Newton ikke ogsaa lavet Dem
en Tilnærmelsesmethode til at staa Ret?

Hvad ?«

Underofficererne nøjedes med at fnise. De
var imponerede af hans Professorværdighed;
men naar han vendte Ryggen til, satte de sig
paa Hug af Grin og skød Huerne i Nakken for
at kunne le ud.

»Omkring!« — brølede Sergent Ithoko, der
skulde øve ham i Vendingerne. Og Nitobe slog
ud med Armene, Geværet gled ned fra hans
Skulder, og han gjorde omkring til venstre —
»Omkring! Omkring! Omkring!« — sagde Ithoko
— »De skal jo rundt til den anden Side! Kan
De ikke regne dén ud!« — Og han blev pludselig
arrig og dunkede sin Geværkolbe mod Jorden.

Nitobe's Fødder egnede sig ikke til March.
Der blev Vabler under dem allerede den. første
Dag, og saa vilde de ikke læges mere. Han blev
ved at tage det ene Par Sokker udenpaa det
andet, fordi det var ikke til at faa de gamle
halede ud af Hullerne. Og det gjorde Støvlerne
ligesom lidt blødere i Saalen at træde paa,
syntes han. Saa maatte han jo findesig i, at de
til Gengæld spændte ham en Del over Vristen.

Saa begyndte det at blive galt med selve Be-
nene. Aareknuderne ligesom groede frem "paa
ham, saa hans Lægge lignede gamle Egetrær.
Knæene svulmede op og laa som et bullent
Omslag uden om dem selv.

»Hvordanerdet, Degaar paa Benene?« — spurgte
Kaptajnen en Dag, Kompagniet vadede af Sted
i Hjulsporene nord for Mukden, og skød en
Fart af een Mil i fire til fem Timer igennem
Sneen — >De kan jo ikke støtte paa Fødderne,
Professor!«

Nitobe stivede sig op, saa han ravede hen ad
Vejen —:

»Jovel, Hr. Kaptajn!« — svarede han, og følte
som en Fraade i Halsen paa sig. Sveden havde
faaet hans Hue til at blive tung, saa den sad
ham ned over Øjnene og gjorde ham hudløs i
Panden og paa Laagene — »det gaar meget godt!«

Den Nat blev han liggende og kunde ikke
rejse sig op, da Morgenen kom frem og væk-
kede Kompagniet med en Blæst, der var som
fuld af Barberknive og forlængst havde skaaret
Væggen itu i den Hytte, hvor Nitobe's Deling
laa paa Lergulvet og havde Kapperne til Ma-
dras, Lagen, Dyne og Hovedpude. Hans Ben
var blaa som Indigo, (og saa tykke som andre
Folk er rundt om Maven.

Kaptajnen kom hen og saa”? til ham, da Kam-
meraterne havde baaret ham hen til Lægevog-

150

BE een EEEESR 0 ROR

nen, der holdt paa Tempelpladsen i den lille
By. Doktoren stod og prøvede paa at klemme
sin Næse til, imens kan klippede og trak i de
gamle Sokker. Nitobe laa paa Ryggen, og der
gik en hul Lyd ud mellem Læberne paa ham,
da Lægen begyndte at hale løs paa det sidste
Lag.

»Ja ja!« — sagde Chefen, og søgte efter noget
pænt at sige til ham, for at trøste ham — >»Om et
Par Maaneder er det jo godt igen! Men det er
jo Skidt at skulle undvære sine Soldater saa
længe!« — Og han maatte gaa sin Vej, for ikke
at se mere af Fødderne.

Men en Uge efter kom Nitobe ind til ham og
meldte sig til Tjeneste igen; han havde faaet
Lægen til at udskrive sig som rask.

»Ja, Professor!« — sagde Doktoren; han var
Reservelæge og, for sin egen Skyld, fuld af Re-
spekt for en Videnskabsmand — z»men det er
paa Deres eget Ansvar!«

»Værsgod!« — svarede Nitobe, der følte hvert
Skridt han tog, som en Byld i sin Hjærne —
»naar jeg bare kommer ud! De hørte jo selv,
at Chefen sagde, han kunde ikke saa godt und-
være mig!«

Professoren skinnede ud af Øjnene, da han
meldte sig til Kaptajnen; men Chefen sagde
ikke stort. Nu havde Hæren jo gravet sig ned i
-Jorden, omkring ved Tieling; Marcherne var
forbi foreløbig, Vinteren var i fuld Gang. Der var
ikke meget andet end Feltvagttjeneste, og den
kunde Nitobe nok taale — sagde Chefen — og saå
nikkede han og smilte og slog ud med Haanden.

44 traadte af, gjorde omkring til forkert Side
-og hinkede ud af Chefshytten.

»Pyh!« — sagde Kaptajnen til Stabssergenten
-der stod bag det lille Bord, som fyldte den
halve Stue, og havde Lønningsprotokollen
fremme til Underskrift — »skal vi nu trækkes
med ham igen, den gamle Fyr!«

»Vi kunde jo bruge ham som Ekstramand,
"ved. Modtagelsesposten?« — Stabssergenten rakte
Kaptajnen Penneskaftet og rykkede Protokollen
til rette for ham — »der kan han da ikke gøre
noget galt!« —

Saadan var det, at Professoren havde faaet
en særdeles Øvelse i at staa Vedet. Hans Hjærte
:svulmede ustandseligt af Stolthed, da han saa'
hvordan hån blev brugt hver eneste Dag, men
-ellers gik Vagttjenesten paa Omgang.

Benene gik det en Smule bedre med; men den
meste Del af sin Fritid maatte han ligge ned,
boret tilbunds i Halmen inde i den koghede
-Jordhytte, hvor Kompagniet boede. Saasad den
lille, skrutryggede Marketender hos ham, og
Nitobe fortalte milevejs om Feltvagttjeneste og
-om Lasarettet. ”

De andre Kammerater talte 44 ikke stort med:
-det gjorde ham en Smule ondt, at de saa aaben-
lyst var misundelige paa ham, bare fordi han

PROFESSOR NITOBE'S VAABENDAAD

var saa dygtig, at han blev brugt mere end de —:
»Du, din — Vagtpind!« — sagde de, og fnisede
til hinanden, og Oro holdt op med at pudse sit
Gevær — »Javel !« — raabte han, og skød den ene
Gymnastiksko af sig, og kløede sig under Foden
med den anden — >Nitobe han skal nok være
Vedetgeneral, har jeg hørt Kejseren sige!« —

Men den skruttede blev tyk i Halsen af Lyk-
salighed over at være Ven med en Soldat, og
evig og altid kom han luskende — famlende sig
frem igennem det lugtende Mørke, hvor de to
Petroleumslamper sad som gule, orede Fedt-
pletter under Taget — og Nitobe fortalte og for-
talte og fortalte. —

Saa skulde Kompagniet altsaa en Nat paa
Rekognoscering. »Hør!« — sagde Kvamasuti; han
kom som sædvanlig kravlende hen til Profes-
soren, der sad og var ved at sy en Knap i sine
Bukser — >»I skal jo ud i Nat?«

»Javel!« — svarede Nitobe og trak Øjenbrynene
i Vejret; han blev ved at spytte og bide i Traa-
den, for at kunne faa den igennem det forban-
dede Naaleøje — >det skal vi. Vi skal ud paa
en lang Rekognoscering!«

»Naa!« — Kvamasuti bøjede sig nærmere og
kunde næsten ikke tale af Spænding og Ophid-
selse — »tror du, at det kan gaaan, at jeg gaar
med ?«

Det gav et Ryk i 44, saa han trak Traaden ud
igen, ligesom han havde faaet Spidsen igennem
Øjet —:

»Du?« — spurgte han, og var lige ved at sige:
saadan en Marketendertamp. Men han tog sig i
det og løftede paa Skulderen —:

»Ja. Hvorfor ikke?

Men hvorfra skal du faa en Uniform?« —
Han stak Synaalen ind imellem Fortænderne
og saa” eftertænksom ud.

»Det har jeg!« — Kvamasuti var helt hæs —
»Jeg har faaet en at laane!«

Og da det var bleven mørkt, og Mandskabet,
uden at tale, vadede op af Hytten og løb hen
til Kompagniets Stillingsplads, saa var baade
Professoren og den anden med iblandt dem.

Men saa havde Kaptajnen jo altsaa opdaget
dem alligevel, og stillet dem paa Post henne
paa Vejen der førte ind til Hovedposten. — —

Kvamasuti stak Geværet skraat ind imellem
Benene paa sig, saa at Mundingshætten stod
udfor Næsespidsen af ham; saa tog han et Tag
i sine graa Muffediser og halede dem godt ned
over Tommelen, der sad og var lille og tyk og
foldet som en sammenvredet Karklud.

»Ved du hvad? 44!« — sagde han, og prøvede
paa at slaa Armene overkryds for at faa en
Smule Varme — »>det var egentlig meget bedre
at være med til en Løbetur, i Nat. Hvad? end
at staa her da?«

Nitobe stod jog løftede paa det højre Ben,

cm

151

HJEMMETS NOVELLER

hvor Saarene under Foden sang i Kulden. Han
bed Tænderne sammen og sagde et eller andet,
som Marketenderkarlen ikke kunde forstaa.

»Ja-a!« — sagde Kvamasuti derfor, fordi han var
saa vant til at Professoren sagde ham imod —:
»Det har du Ret i: dette her er jo ikke saa
strabadserende, naturligvis!« — Han skød Ryg,
for at faa Kappekraven godt op om Ørene, for
Sneen vilde saa gerne ind paa Halsen af ham —
»Naa, og saa længe varer det jo heller
ikke!«

Nitobe svarede ikke. Han skubbede sine Bril-
ler lidt op, og kneb Øjnene sammen for at se
bedre frem ad Vejen. Tilhøjre og venstre for
ham stod der en Lægte med en Visk Kaoljan-
straa bundet fast i Toppen; og et Stykke læn-
gere fremme kunde han lige skimte et Par til:
det var Kolonnevejen, som han skulde passe
paa.

Sneen gik ned, som havde hele den hvidgraa
Himmel kun det ene Ønske, at lægge sig til
Hvile her. Fnuggene krøb sammen og var gan-
ske smaa i Kulden. Naar nogle af dem saa'
deres Snit til at smutte ned paa Ryggen af 44,
kunde han i lang Tid føle dem som smaa bitte
runde Korn. inden de smeltede paa hans Hud.

Marketenderen var den mest talende.

»Jo!« — sagde han, efler en lang Pavse, og stam-
pede i Sneen der var naaet et godt Stykke op
ad Benene paa ham — 2det er lige godt under-
ligt, synes jeg da. Dette her med at vi skal
staa paa denne Vej. Her kommer jo ingen, vel?
Det kan vi jo selv se, at der ikke gør?

Og hvad skal vi saa staa her for?

Ikke sandt?%« — Og han puffede ganske sagte
med Albuen til sin Kammerat, og drejede sit
Ansigt — hvor Brynene var fulde af Sne — om
imod ham —: »Hvad ?&

Der gik en vag Ærgrelse igennem Profes-
søren: det var da ogsaa utroligt, hvor den lille
Fyr kunde være stædig, med sin Dumhed! — Men
saa syntes han, at det var jo alligevel Synd at
lade ham staa der og pines ved sin egen Man-
gel paa Omløb i Hovedet.

»Du er et godt Fjols, Kvamasuti!« — sagde han
saa og spejdede igen frem paa en meget osten-
tativ Maade. Ikke fordi han særlig troede, at
der kom nogen —: men for rigtig at bevise den
anden, hvor vigtig og ansvarsfuld han begreb
at deres Post var. — »Du kan jo da nok indse,
min lille Ven, at naar Kaptajnen stiller en Pro-
fessor op paa denne her Vej — saa er det fordi
en almindelig Bondekarl som du, ikke kan for-
staa et Muk af det altsammen?« — Han blev plud-
selig arrig, uden selv at vide hvorfor: — »Javel:
du kan vel nok tænke dig, at hvis der gik en
hel Bunke Folk og marcherede frem og tilbage
her — saa kunde der jo ikke ske nogetsomhelst,
uden at det maatte blive opdaget med" det
samme!

Naa, men jo mere ensomt her er, des bedre

gælder det altsaa om at holde Udkig!«
Kvamasuti blev aldeles flad under alt dette
her. Han slog med Hovedet, som for at antyde,

at, javel, et Fjols var han jo, det var han jo-
født med — — men: noget ondt havde han jo-

ikke ment, vel?

Saa blev 44 med ét ganske hundeblød om
Hjærtet; og han strakte sin Haand ud og lod!
sine stive Fingre rasle ned over Skulderen paa
den lille:

»Ja!« — sagde han — »et Fjols er du. Men du er
ogsaa en god Kammerat!« — og han lagde Tonen-
paa den første Stavelse af Kammerat — saadan
som alle Soldater gjorde det — for at den an-
den rigtig skulde forstaa, at Nitobe regnede sig
slet ikke for saa forfærdeligt meget mere Sol-
dat end ham. —

Det var begyndt at blæse op. Det gamle og

ligesom sprængte Træ, der stod henne til højre,.

gav en langsom og knagende Lyd fra sig, og
Sneen gik ned med Iltogsfart og skraat som
Kastespyd.

44 følte Kulden, som stod der, bag ved ham,
en eller anden med et Par store Knive, og lod!
dem — til en Begyndelse — ridse ganske let ned
ad Huden paa ham. Han gjorde sig tynd inde i

Kappen, for at faa Tøjet til at fylde noget:

mere.
»Jal« — sagde han, og Blæsten rev Ordene ud

fra Tænderne paa ham, og hujede dem et godt.

Stykke bort og gravede dem, i et Nu, ned un-
der en Hob af Sne, saa Kvamasuti hørte bare-
det første Ord — »det er rigtig Vejr til et Over--
fald. Hvad!« '

Kvamasuti svarede ikke, for han stod og:

kunde ikke rigtig blive af med sine Tvivl om
denne her Post; men saa tog Blæsten et Tag
i ham, og flængede Kasketten af Hovedet paa

ham. I samme Nu følte han sine Haar fulde af"

Sne, og der gik som en Fløjten af Kulde igen-
nem Nakken paa ham. Han bøjede sig ned og;
ravede i Blinde igennem Sneen for at finde sit.
Hovedtøj.

>»Se dig for.«< — sagde Nitobe og havde samlet.
Huen op til ham og klaskede den ned oven:
i Haarene der var ganske stive — »du maatte
ellers gærne passe lidt paa dine Sager. Og det
er ovenikøbet en laant Uniform du staar i! tag.
og husk dét!«

Det gav et lille Klik inde i den pukkelryg-
gede, og han glemte Blæsten et Øjeblik: Javel,.
en laant Uniform! Se, nu havde han jo glædet
sig saa meget, iil engang at komme med som
rigtig Soldat! Og saa stod han bare her og.
bildte sig ind, at det var kun for at gøre Grin.

med ham, at Kaptajnen havde stillet ham her!"

Men der kunde han nu se: saadan noget faldt
det slet ikke Professoren ind. Ikke Spor! Og
naturligvis: en Soldat maatte jo ikke mukke

152

Fra

vel? Naar man blev stillet ud paa
Post, saa stod man paa Post — ikke
sandt?

Der gik en tyk Iver ind i ham og
bredte sig som en Varme over Bry-
stet paa ham.

>»Hvad kigger du efter?«x — spurgte
han og maatte dreje Hovedet og brøle
det lige ind i Ørene paa Nitobe.
Blæsten gik ind i Munden paa ham
-som et blødt Isbjærg, og fik hans
Tænder med ét til at sidde som Is-
tænger ned i Kæberne paa ham.

Professoren havde højet sig frem
og gjorde sin Hals lang. - Det var,
som vilde hans Øjne ud af Hovedet
paa ham, da -Kvamasuti raabte til
ham, saa ivrig blev han. Han fik
"Geværet bragt op i Skydestilling og
prøvede paa at spænde Hanen med
sine Fingre, der var blevne som af
"Træ.

»Hvem dér!« — skreg,han og spyt-
tede Sneen ud igen bagefler — >»Hvem
-dér?« — Han gjorde et Skridt fremad,
skønt han havde mere end Mistanke
-om, at det var kun det gamle Egetræ
derhenne, der havdeknirket. Menkan
ligesom trængte til at opleve noget. |

Kvamasuti kom til at ryste over hele "Krop-
pen af Iver. »Hvad er der? — vilde han sige.
Han stirrede frem, saa at det kogte inde bag
Øjnene, men kan kunde ikke se det allermindste.

Nitobe nikkede til ham, at det galdt Livet,
om de ikke tav stille nu og brugte al deres
Opmærksomhed til at se. Han vadede endnu et
Par smaa Skridt frem igennem Sneen, der laa
-op til Knæene.

Kvamasuti fulgte med, saa godt han kunde,
-og trykkede sig op til sin Kammerat.

»Naa!« — sagde 44 saa, tilsidst, og maatte næ-
-sten gabe over den andens Øre, -for at blive
hørt — »der var ikke noget alligevel!«

Marketenderen nikkede til Svar, og de stillede
sig begge to op igen, ligesom før; men af og
til kastede de mistroiske Blikke henimodTræet,
og vilde give en Formue for at det endnu en
Gang skulde kunne narre dem.

Vindstødene borede Snehaglene ind i Ørene
paa dem.og ligesom flængede Huden af. I Nak-
ken laa der som en skarp Staalvægt og gravede
sig lidt efter lidt længere ned.

Sneen løb med en ganske svag fløjtende Ris-
Jen. hen over Marken, der gik. fra Horisont til
Horisont og ligesom blev større og større. Inde
i Aarerne paa dem var det, som om Blodet
havde alt muligt Besvær med ikke at fryse til,
og det livede sig selv op ved at stikke og brænde
-zsom Ildnaale i. Nerverne paa dem. Å ,

De talte ikke mere. Baade fordi Blæsten for-

PROFESSOR NITOØOBE'S VAABENDAAD

ne
1174=

— Tror du de har glemt os, sagde Kvamasuti.

hindrede dem deri, og fordi der ikke var nogen
af dem der tænkte paa nogetsomhelst. De følte
bare deres Hjærner ligesom skraalende og
hujende, hvergang der kom et nyt Vindstød og gik
som Barberknive igennem Tøj og Kød og Marv.

Saa gav det et Ryk i Nitobe, med ét. Han
tvang Nakken tilbage for at lytte — det føltes
som lagde han sin strammede Hud paa en
Knivseg —: Javel, han tog ikke fejl dennegang:
der kom nogen, langt borte, der bag ved. Det
maatte altsaa være Kompagniet der kom hjem!

Et Øjeblik tænkte han paa at se paa sit Uhr;

” men der var saa langtind til det; og hans Fingre

var ligesom borte af Hænderne paa ham —: og,
forresten, der maatte jo nok være gaaet de fem
seks Timer som Turen skulde vare!

Han bøjede sig tæt hen til Kvamasuti:

>»Nu kommer de hjem!« — skreg han — >de
kommer hjem!t«

Der gik en lang Rysten ned igennem den
pukkelryggede. . Han rev Øjnene op —:

»Hvad er der?« — spurgte han og saa” sig om,
forvildet, og følte Blæsten gaa som Peber eller
som en Syre ind i sine Øjne.

>»De. kommer hjem!« — brølede Nitobe,.og
slog den anden paa Skulderen med sin Årm —:
>»Nu bliver vi afløst! Kan Du høre dem? Nu
er de ved Hytten!« '

Blæsten kylede Stumper af Lyde hen til dem.
Bump af Kolber der blev stødt rene mod Taget.
>». .'.af!<« blev der raabt.

153

HJEMMETS NOVELLER

Kvamasuti brast i Latter af Henrykkelse.
Hans Hjærte gav sig pludselig til at gaa som et
Vækkeuhr i Brystet paa ham —: >Haha!« —
sagde han og lyttede med hele sin spidse Hjærne-
kasse —: >Ja, nu er de komne hjem. Saa bliver
vi afløst!«

Det krænked: Nitobe en Smule, at den anden
var saa ivrig —:

»Løst af!?« —- sagde han, og vidste fuldt ud
at han løj af alle Kræfter — »Løst af?! Hæ,
skidt med dét!

Skulde det maaske genere en rask Soldat at
staa paa Post en hel Nat — bare fordi det sner
en Bid!!? — han slog ud med Hænderne og
følte, trods sine Ord, en Glædeslatter gaa som
Hikken op igennem Maven paa sig.

Med ét opdagede han, at Kvamasuti stod og
havde vendt sig om og kiggede ind imod Hytten:

»Næsen denne Vej!« — sagde han og puffede
til ham med Foden; men den lille mærkede det
ikke — »Du er vel ikke bleven afløst endnu ?«

Marketenderen gav et Suk fra sig og gjorde
omkring. Paa det ene Minut var hans Ansigt
som maskeret af Sne. Han klynkede en lille
Smule over, at han ikke maatte vende sig om,
men turde ikke sige det højt.

Nitobe blev ved at staa med Næsen den rigtige
Vej og vilde ikke engang saa meget som skele
hen til sin Kammerat mere, for det gode Eks-
empels Skyld. Der var blevet en stor Iver inden
i ham. Han stampede med Benene for at prøve
paa at rydde lidt op i Sneen. Kulden var gaaet
igennem det døve Stadium, og begyndte at bore
sig som varme Spyd op igennem Knoglerne paa
ham. Han frydede sig ved hvert Stik, under
Tanken om hvor dejligt og varmt der var der-
henne i den nedgravede Hule. Og saa alt Straaet:
ja, sikken han skulde svøbe sig ind. Han skulde
ligefrem give sig til at svømme i Halm! Maaske
vilde han ogsaa lægge Kappen over Benene —:
javel, det var ganske vist ikke helt feltmæssigt,
men, skidt, for en Gangs Skyld — — maaske!

Kvamasuti gav et lille Pip fra sig. Som en
Fugleunge der falder ud af sin Rede, syntes
Nitobe, og der gik en stor Ømhed ud over hans
Hjærte —:

2Er der noget loss?« — spurgte han og bøjede
sig ned over Kammeraten. Marketenderen løftede
sit Ansigt i Vejret og lod sin Skulder trykke
ind mod Professorens Bryst: — »Tror Du ikke,
de kommer snart?« — hviskede han. Og Ni-
tobe gæitede sig til, hvad det var han sagde.

»Jo-o!« — han talte i en meget overbevist
Tone — men undrede sig ogsaa selv over at det
varede saa længe, inden den Afløsning kom. —
»Jo! vist saa, de skal jo bare have en Smule
Mad, inden de kommer! Ikke sandt?« — Han
blev selv helt glad over denne her Forklaring, og
saa bøjede han sig ned — og følte pludselig, at
der gik et vellystigt Grin henover hans Ansigt —:

»varm Mad, begriber du!
os! Hvad!«

Kvamasuti klukkede en lille Smule, og Nitobe
rettede sig op igen og stirrede henefter Kolonne-
vejens Vagerkoste, som Snefoget havde lavet om:
til spidse Pyramider.

Blæsten rykkede i ham og fik ham til at vakle-
paa Fødderne, saa at det var som gik Spydene
snart op fra Hælen, saa under Svangen, og saa
ude fra Fodballerne. Han ømmede sig lidt ved
det, uden at vide det, og lod sine Tanker blive
ved at svælge i Halm og varm Mad. Jo, saagu
vilde han have Kappen om Fødderne i Nat.…
Sludder og Vrøvl med det feltmæssige! Den
rigtige Feltmæssighed, det var jo netop at være
praktisk! — — Og Kvamasuti skulde sørge for-
en ordentlig Kasserolle med Suppe til dem. Ja-
vist saa, det var Suppe de skulde have!. Det
var rigtig noget for en kold Soldatermave!'
Haha!

Det lille Skidt ved Siden af ham var igen be--
gyndt at pippe. Dennegang ærgrede det Nitobe en
Smule: han vidste ikke rigtig hvorfor. Men til--
sidst nænnede han ikke at overhøre det:

»Hvad er der nu?« — spurgte han; og mens.
han stod og bøjede Hovedet ned tilvenstre til
den andens Øre, var det, som lagde der sig, med:
en klingende Sprænglyd, en Staalbøjle paa den:
højre Side af hans Hals og hindrede ham i at
rette Hovedet op igen.

»Tror du de har glemt os?« — sagde Kvama--
suti. Hans Stemme lød som blev der slaaet
ganske let paa en lang Staaltraad, og det var
bare Ordet glemt, som Nitobe kunde forstaa.
Der gik en pludselig Isklump igennem hans.
Hjærte. Han slog arrigt ud med Haanden —:

»Glemt os!« — raabte han — »glemt?! Tror-
du man glemmer, at man har sine Soldater"
staaende paa Post?

Næ, men de skal bare — — de skal bare først,
de skal — —« og han havde dæmpet sin Stemme-
og søgte, forvildet, at finde hvad det dog kunde.
være, der holdt de andre saalænge tilbage.

Kvamasuti svarede ikke. Men Nitobe kunde.
høre, at han paa én Gang gav sig til at hulke.
Saa blev hans Arrigskab borte, og han raabte-
— stadig med Hovedet bøjet halvt ned mod sin:
venstre Skulder —:

»Hvad græder du for, dit Fjols!«

Det varede en lille Tid endnu, saa famlede
Marketenderen op ad Professorens Bryst med:
sine Hænder, der lignede store, sammenbyltede-
Karklude som har ligget i Frost en Nat —:
»Kan vi ikke gaa ind selv? — spurgte han og:
klynkede ind imellem hvert Ord — »kan vi ikke-
gaa hjem uden videre? De har glemt osl«

Nitobe blev staaende med Munden paa vid:
Gab og vilde ikke tro sine egne Øren: næ, nu:
havde han da aldrig hørt saa galt! '— Men i
samme Nu forstod han medi: ét, at han havde-

Inden de kan afløse-

154

74

jo selv staaet, for lidt siden, og saa var akkurat
den samme Tanke falden ham ind!

Han kom til at grine af Skamfuldhed og saa
blev han arrig; han pustede Kinderne fulde af
Luft og slog ud med Haanden og gav sig til at
skraale op, uden at bryde sig om, hvorvidt den
anden hørte efter eller ej —:

»Hæ! Glemt os!!!

Javel, hvad saa? Hvad saa?! Saa bliver vi
naturligvis staaende her, ganske simpelt? Hvad
andet skulde vi ellers?!

Eller tror du, aft der er sket nogensomhelst
Ulykke, selv om de saa har glemt os?

Er vi da ikke Soldater, for at vi skal dø for
vores Land!?

Er vi Soldater, spørger jeg, naa! Og Japanere,
hvad?! Og frivillige!! — — —

Ja, det manglede jo bare — — —« og han blev
staaende i lang Tid og skældte ud, ud i Mørket
og Sneen, der tog, stilfærdigt, rundt om hans
gjaldende Stemme, rev den med .sig, og lod den
blive borte uden Spor.

Saa følte han med eet, at han ligesom fik et
Puf over Knæene. Han saa' ned og opdagede,
at det var Kvamasuti: han havde taget Geværet
ind til Brystet og sad ned og lænede sin Ryg
op imod sin Kammerats Ben.

»Tag og lad mig sidde her!« — sagde den lille
Marketender og smaagræd endnu, under Skuffel-
sen fra før.

Professoren følte sig baade stolt og rørt over,
at den anden saadan tyede til ham —:

»Ja!« — mumlede han og forstod godt, at den
anden kunde ikke høre hans Ord — men han
kunde ikke tvinge sin Hjærne til at faa sin
Stemme til at blive stærkere — »sæt du dig bare
ned, dit lille Skidt! Der har siddet andre end
dig før, ved mine Knæ!« — Saagik der, paa een
Gang, en varm og blødsøden Rørelse igennem
ham et Øjeblik, og han kom til at tænke paa
de to "Drenge der laa etsteds her ved Mukden,
et Par Mil sydpaa. Maaske var han selv marcheret
lige forbi den Plads, hvor de laa!

Han fik et Slag af Blæsten lige i Ryggen og
ravede forover og var paa Nippet til at snuble
over den lille, der sad dernede. Der gik en lang
Rysten ned igennem hans Rygrad og Hænderne
skælvede med eet.'

Han kiggede ned efter Kvamasuti og vilde se,
hvordan det gik med ham. Et Øjeblik blev
han forbavset over ikke at se andet end en hvid

Klump, men saa tænkte han paa, at den anden,

havde formodentlig trukket Lagenet op over
Ansigtet, for at sidde lunere.

Ja, det kunde jo godt være, sagde han til sig
selv. Men saa kunde han ikke mere huske,
hvad det var han vilde have sagt. Naa, tænkte
han, det var jo egentlig ogsaa ligegyldigt. Ja,
vist saa. Det kom ikke Sagen ved. Næ, men
Kvamasuti. havde trukket ....

PROFESSOR NITOBE'S VAABENDAAD

Der var en eller anden, der satte et Vridbor
i hans Øjne. Han skreg og og vilde ikke finde
sig i dette her. Men den anden blev ved at
bore — og han rystede ovenikøbet paa Hæn-
derne, saa at Boret vaklede og vrikkede; han
følte de skarpe Skruegænger i sin Hjærne. Saa
famlede han, yderlig opbragt, ned efter Geværet
og vilde til at skyde. Der gik en ganske langsom
Svovllunte igennem hans Fingre og gjorde dem
lamme. Boret holdt op og blev trukket ud med
et Sæt, der blev ved at hyle inde i Øjenhulerne
paa ham. Han gav sig til at hulke af Hjælpe-
løshed, og skyndte sig først at kalde paa sin
Hustru, og saa gav han sig til at raabe Japan, Ja-
pan, Japan, for at glemme hvor ondt det gjorde.

Saa mærkede han med eet ligesom en Skruestik
oppe under Hagen. Han prøvede paa at røre lidt
ved den med Tungen, bare prøve; men saa
huskede han paa, at han havde jo altsaa denne
Isklump i Munden, det kunde ikke gaa an at
spytte den ud. Kaptajnen havde jo selv sagt...

Japan... Det gik ikke an at han glemte... Det
galdt at holde Øjnene oppe... Javel... Kvama-
suti... Fædrelandet... Japan... Banzai...
Vridbo-...

Stabssergenten maatte opgive at faa det til at
stemme, tilsidst —

»Hør, Sergent Ithoko!« — sagde han og vin-
kede med sin Lommeblyant; sin Sabel havde
han stukket ind imellem Benene, og Huen sad
som altid i Nakken paa ham — »zhvem er det
der mangler i Deres Korporalskab?«

Sergent Ithoko var vadet frem igennem Sneen
der naaede ham op over Knæene. Morgensolen
stod bag ved Stabssergenten og gjorde Ithokos
Ansigt forgyldt —: »Ja!« — sagde Sergenten og
drejede sig om mod Geleddet for at se— »ja...
det er jo... det er jo 44, ham, Professoren!«

Det gav et Ryk i Stabssergenten —:

. 344% — spurgte han, som om han ikke vilde tro
sine egne Øren. Saa traadte han et Skridt ud
til Siden og kiggede ned langs Kompagniet, der
stod foran ham og skulde afleveres til Kaptajnen
Klokken ni — og der var kun fem Minutter igen!

Der gik en vag Huskning igennem Stabens.
Hjærne. »Hm-m!« — sagde han og stak Blyanten
i Munden og bed i Tinnet, der sad paa Enden
— >Tag og tæl efter en Gang til, lille Ithoko!«

Men saa var der een inde i Geleddet, der gik
frem og plantede Geværkolben ned i Sneen ved.
Siden af sig —:

»Professoren er paa Vagt, fra i Gaar Aftes,
Herr Stabssergent, dér henne!« — sagde han og
pegede bagud med den venstre Tommelfinger;
det kunde ses, at han prøvede paa at smile,
men det blev ikke til noget.

»Hvad er der i Vejen?« — raabte den lille Løjt-
nant Inazo og tog Cigaretten ud af Munden.
Han havde spændt Sablen uden paa sin Kappe,

155

HJEMMETS NOVELLER

og da han gik frem imod Kompagniet, hvislede
den en lang, lynformet Fure op ved Siden af ham.

»Ja!« — sagde Stabssergenten og stod med sin
valne Haand ved Skulderen — »her mangler een
i Kompagniets Styrke. Det er 44!«

Inazo fik en underlig hvid Stribe fra hver
Side af Næsen, ned til Hagen —:

»44!« — raåaabte han og løftede sit spidse Ansigt
som en Hund, der glammer. Lyden gik imod
Enden af Jordhytten — der stod op af Sneen som
en trekantet, sort Kælderlem — blev kastet tilbage
derfra, passerede Inazo og Stabssergenten, og
blev borte langt bag ved dem.

Der rejste sig ligesom en Hvislen fra Kom-
pagniet. Soldaterne stak Hovederne sammen,
og hviskede
og slog ud
med åAÅrme-
ne. Nedepaa
venstre Fløj
var der een
der gav sig

kogende Summen ned over den lange Række,
der stod og svajede som en Allé af Vidjer.

Inazo standsede med et Ryk. Javel —: dér
var de!

Der laaen lang, skraa Drive — som en Rampe
— op over Marken, og øverst oppe saa's der en
Stump af en Hue.

Saa gik det hastigt, som Revolverskud, igennem
Inazo's Hjærne —:at det var jo umuligt, dette her.
Det var jo slet ingen virkelig Post, de var stillet
paa, de to Folk! Det var jo bare en Idé, Kap-
tajnen havde faaet. 44 havde formodentlig bare
gemt sig nu, et eller andet Sted. Han maatte
jo have forstaaet, at det var slet ikke Alvor!

»Faa den Sne bort!« — skreg han saa, uden at
vide det- og
sprang frem
og begyndte

at- skovle i

denmedsine

Hænder.
De andre

til at for- tog fat med,
klare noget, og saa var
ganske højt; Sneen kom-
ogsaastand- met bort.
sede han Der stod
med eet og Professo-
kunde "ikke ren. Han læ-
tale mere. nede sig en
»4A4l« — lille Smule
raabte Inazo forover,
igen og hav- støttettil Ge-
de sat begge været, og
Hænder, stirrede
som en Raa- frem over
ber, op til den grænse-
Munden. løse Mark,
Hvordan med sine
har vi dog Øjne, der
kunnet var blaagule
glemme det, i det hvide.
tænkte han: Ognedemel-
hvad er der lem Knæene
dog sket! paa ham sad
Saavarder Kvamasuti
tre af Folke- — Professoren er paa Vagt fra i Gaar Aftes, Herr Stabssergent, dér henne. og smilte
ne. der ikke med det

kunde vente længere. De gjorde omkring, uden at
have faaet Ordre, og løb afsted — bulkende sig
frem igennem Sneen — henimod det Sted, hvor
de to første af Kolonnevejens Vagerkoste stod
hvide og spidse, som Telte af ganske nyt Lærred.
Stabssergenten og Løjtnanten fulgte efter. Og
hele Kompagniet drejede sig om, ganske lang-
somt og som uden Vilje, og der gik en tung og

Smil som Børn har, naar de er sultne og ser
Maden komme ind.
Stabssergenten var bleven hvid i sit Ansigt.

. Hans Mund stod aaben, og Øjnene gik fra Pro-

fessoren og hen til Inazo, og tilbage igen —:

»Jamen!« — sagde han og slog ud med Haan-
den — »det var jo... det var... det var jo bare
Spøg med den Post.

156

ag ln | +

SED DEEEG

SAGN OG SYNER

AF

THOMAS P. KRAG

TEGNINGER AF LOUIS MOE

ET var af Ængstelse for min første
I) Bogs Skæbne at jeg i Høsten 1891 var
flygtet fra Kristiania langt vester paa.

Jeg havnede i Farsund. Jeg boede paa
et underligt gammelt Skipperhotel, hvor jeg
hver Dag kunde se de svære vestlandske
Lodser og Fiskere komme ind i sit Olietøj
og sætte sig ned og æde og drikke mere
end andre Mennesker her paa Jord… Kaffe
og Smørrebrød var de hidsigst paa. De drak
Skuder med Kaffe og aad Bjerge af Brød.
Jeg boede en Tid paa Hotellet, men brød
en vakker Dag op, og jeg gik alene ud
over en øde Vej mod Listerland. Snart blev
Bjergene lavere. Der. kom lange ensformige
Myrstrækninger, Eller graalige Høje bevokset
med magert Græs. Jeg saa sjælden. noget
Menneske. Aa, hvilken umaadelig Ensom-

157

hed! Og ikke her alene. Langt borte laa
den skjult i de vilde blaa Bjerge og udenfor
var den ogsaa; thi der vælted Havet sig
tungt i Høstdagen.

Jeg kan godt begribe at Victor Hugos

Fantasi kredser om Norges Vestkyst, naar
han vil male noget storslagent vildt, eller
at Edgar Poe flytter Sceneriet derop, naar
han vil fortælle ufattelige Ting, naar han
vil fremstille det stumme, det grænseløst
triste og frygtelige.
"— Jeg gik langt og længe. Jeg naaede om-
sider saa langt, at jeg saa Lister Fyr. Jeg
fik et tomt Hus at bo i og der boede jeg
alene. Dagens Maaltider spiste jeg hos dem,
der ejed Huset.

Manden her var en kvik Fyr. Han sejlede
og fiskede som en Djævel, drak naar han

25 é.:5
Per ETS SE

TERE Ser mel re

TEE TET SEE

HJEMMETS NOVELLER

fik noget, skrønede og fortalte Historier
naar nogen vilde høre. Han var dertil mær-
kelig nok meget religiøs, og hans Religiøsitet
var ikke udenadlært eller udenpaaklistret.
Den sad tværtimod inderst inde hos ham.
Han var ikke netop »rettroende« i dette
Ords gængse Forstand, han havde dannet
sig sin egen Tro der stod urokkelig fast.
Jeg har forøvrigt ofte iagttaget noget saadant
hos disse Mennesker, der hver Dag ser
Døden i Øjnene. De er konfirmerede og
godt lærte og »rettroende« før, men deres
Livs store Ensomhed og de dødssvangre
Hændelser og Oplevelser, de er udsatte for,
sprænger Dogmerne. De ser Døden i Øjnene
hvert Aar. Sligt skaber Grublen og mangen
Gang en urokkelig Tryghed, der lader dem
staa kolde naar klogere Mennesker bliver
bange.

Og al hans Lystighed og Drik og Snakke-
salighed havde ingenting at betyde til
syvende og sidst. Inderst inde sad Torstein
Myra og var en underlig Mand fra Lister-
land, som tidt havde alvorlige og gode
Ting at fortælle.

Saa var det en urolig regnfuld Kvæld,
at jeg sad i mit Kammer i det tomme Hus
derude paa Moen;). Jeg havde tændt op i
Kakkelovnen og Tørven brændte, men den
var fugtig og løs og varmed ikke stort.
Det var ikke just hyggeligt at sidde som
jeg sad. Vinden peb,i Skorstenspiben og i
det gamle Hus's mange Sprækker. Saa jeg
ud ad Vinduet blev jeg var Lister-Fyret;
det stod og blinkede med hastige Blink.
Der var noget ængsteligt og raadløst ved
dette korte Blink ud i den store Kvæld.

Men en Gang, jeg saa ud, får jeg tilbage.
Der stod et Ansigt mod Ruden; jeg blev
skræmt rent ud sagt, og jeg vil nok se den,
der i mit Sted ikke vilde være blevet det.
Men saa nikked Hovedet, og jeg saa plud-
selig at det jo var Torstein Myra, som stod
der udenfor og saa ind til mig.

Jeg vinkede ham ind, og lidt efter stod
han i Stuen.

»Gud bevare mig vel, Torstein Myra,
som de skræmte mig. Jeg troede saamæn

”) Mo d, v.s. en øde og ufrugtbar Slette,

det var Varsel eller Genganger eller andet
ondt«.

»Aa nej, det var nok ikke det«, svarede
Torstein Myra. »Men det var jo ogsaa
ubetænkt af mig at komme og uro Jer slig«.

»Naa, jeg vidste nok det havde sin na-
turlige Aarsag. Jeg tror jo ikke fuldt saa
svært paa Gengangere og Varsel som I
gør herude«.

»Aa nej«, svarede Torstein Myra alvorlig,
»Folk taber mere og mere Troen paa de
store Ting«.

»De store Ting«! Han sagde det saa sært,
at jeg tied. Lidt efter svared jeg: »Aa ja,
her: ude er det jo som vi er lige ved Evig-
heden. Noget saa øde har jeg aldrig set,
før. Kender de til noget Troldskab herfra,
Torstein Myra ?«

»Troldskab tror jeg ikke paa, og jeg.
kender ikke noget til det, men et og andet
ubegribeligt kunde jeg nok fortælle. Og om
De vil høre, saa sidder vi her en Stund.
Jeg vil gerne vidne om det, jeg ved«.

Og Torstein Myra hælded sig frem over,
støtted Albuerne mod Knæene og fortalte:

»Ja, det var en Gang her boede en rig.
Landhandler; han hed Lars Vorre. Han
handlede med alskens Fødevarer og alt til
Livets Stræv og Ophold for Resten — ja
lige til det Folk sidst har Brug for. Jeg
mener Ligkister.

Men saa boede her ogsaa en fattig Mand,
som hed Per Koll. Han var saa fattig, at
han ikke havde til Livets tørre Brød. Nu
var det en Sommereftermiddag at Lars Vorre-
stod udenfor sin Handelsbod. Og han tænker"
ikke paa nogen Ting særdeles. Men saa

ser han Per Koll komme, og han undres,

for han havde ikke set, hvor han kom fra.
Men Per Koll kom lige hen til ham og:
sagde: »Ja nu dør jeg snart Lars Vorre,.
og Du har altid været saa snild en Mand,
ja saa længe jeg leved, at Du nu kunde
være snild for sidste Gang og sælge mig.
en Ligkiste for de Skillinger jeg har hos
mig.

Landhandler Vorre ser paa Per Koll, og.
han begriber, at der jo nok kan være Me-
ning i hans Tale om at han snart skal dø,
for blegere Mand saa han aldrig. Og dette

158

ere

NEDE
AN V
[
N

MV

SYN NEN

virked
underlig
paa ham og gjorde ham myg om Hjertet.

»Ja, Du ved jo det Per Koll«, sagde han,
»at vi jo nok skal klare den Sag. Du kan
saamæn gerne gaa ned og tage ud den
Ligkiste, som Du tror kan passe«.

Ja, det gør Per Koll, han gaar ned mod
Skuret, aabner Døren, gaar ind og hen til
Krogen hvor Ligkisterne stod. Landhandler
Vorre følger efter ganske besynderlig til
Mode. Nu sigter Per Koll og tager Maal
og peger til Slut paa en. »Se den, Lars
Vorre, er lang nok, og om den er smal,
gør det ikke noget, for jeg har aldrig haft
det med at være tyk og fed. Ja, den kan
jeg nok bruge«.

»Ja, ja«, siger Lars Vorre, »den skal Du
saamæn ogsaa faa«. ;

Per Koll nikker, »Du faar have Tak for
det. Og de Skilllinger, jeg har, ligger i
Lommen min her. Der kan Budet dit hente
dem, om jeg skulde være død før han
kommer. For jeg er ikke her, hvor Du nu
ser mig, men jeg ligger i Høladen, som

-— Se den, Lars Vorre, er lang nok.

SAGN OG SYNER:

staar lidt vester for Berta
Kvales Gaard«.

Landhandler Vorre:
undrer sig end mer og
vilde netop svare, men
pludselig svandt Per
Koll bort, og Lars Vorre
stod alene i sin Bod.
Han gik op til sit Hus "
i dybe Tanker, men før
han naaede Trappen,
vendte han om og gik
hastig til det Skur Per
Koll havde betegnet.
Paa Vejen traf han en
af sine Folk, som han
bad blive med. De gik
nu begge til Skuret og
fandt Per Koll liggende
i den inderste Krog og.
død. Han havde sikkert
just datrukket sit sidste-
Suk, thi Dødsstivheden
havde endnu ikke ind-
fundet sig. I hans Lom-
me fandtes ganske rigtig de Skillinger Lars
Vorre havde hørt om i det Syn han netop
havde haft. Han skaffede, som den gode
Mand han var, Per Koll en ordentlig Begra-
velse og planted endog Blomster paa hans.
Grav, .

Torstein Myra tiede, og jeg sagde ham,
at den Historie var sælsom nok. Saa snakked
vi om baade det ene og det andet. Ja vor
Snak holdt til Slut paa at fortabe sig i det
rene ingenting, og det var vel min Skyld;
men Torstein Myra var fuld af Viden om
vigtigere Ting, og lidt efter kom en ny Hi-
storie fra hans Mund.

»Den, som bygger sin Bedrift paa Synd,
bygger den paa Sand! Det Ordsprog har-
jeg selv opfundet«, sagde Torstein Myra,
»og det tror jeg er godt nok, saa en klogere-
Mand end jeg kunde have fundet paa det,
ja selve Salomo. Og jeg har været i Amerika
og mange Steder, og jeg har læst om
Millionærerne. Men alle de, som gjorde for
stor Uret for at skaffe sig Penge, fik ikke-
rigtig godt af dem. De blev mangen Gang.
syge, kunde tidt ikke æde vor Herres vel-—

159

jag
|

|

i
Fz

se BØN

HJEMMETS NOVELLER

signede Brød, eller de ængstedes af sin
Samvittighed. Ak, Menneskene spolerer sit
Liv mangen Gang, thi de tror, de kan fare
frem som vilde Dyr, men saa kommer vor
Herre med Hævnen.

Se nu ham, Sakarias Dal. Han er nu en
fattig Mand, for Syndens Forbandelse har
fulgt ham. Det var hans Far, som gjorde
Uretten, og han troede nok, at Rigdom
skulde følge Slægten, men jeg gav nylig
Sønnen hans to Skilling til Mad. Men
Sakarias var heller ikke skyldfri; han fort-
satte med den Uret, som hans Far havde
givet Eksempel til, og han gjorde ondt værre«.

»De faar fortælle den Historien Tor-
stein Myra«.

»Aa ja, det kan jeg. Sakarias Dals Far
var Landpostbud, og han gik tidt med
mange Penge i sin Taske, som han skulde
bære frem til Folk paa afsides Steder. Saa
var det en Dag han blev funden, og han
laa hen som i Svime. Han havde Saar og
Værk i Hovedet og paa Kroppen. Han blev
kaldet til Live og fortalte nu, at han var
blevet overfaldet af Fanter, og de havde
slaaet ham til han laa der. Nu fandt nok
mange, at den Historie om Fanterne hørtes
mærkelig ud, for aldrig havde nogen set
Fanter paa de Steder, og det sagde de til
ham, og de spurgte ham, hvordan det hele
var gaaet til. Han forklarede sig nøje:
»Kanske det ikke var rigtige Fanter«, sagde
han, »det var maaske bare noget Rakkerpak,
men de slog mig rok fordærvet, fordi de
vidste, at jeg havde Penge paa mig«.

Ja ja, ingen kunde jo sige ham imod,
og det han sagde fik staa til troende. Men
det var sandelig mærkelig for alle, saa fort
hans Saar lægedes. De havde nok set far-
lige ud, men det var Hudsaar de fleste,
og Fanten plejede dog at stikke dybere. Ja
han kom sig meget snart, men alle Pengene
havde han mistet, thi dem havde jo Fanten
taget, og det var en stor Ulykke; thi netop
den Dag — det var lige under Jul —- var
der kommen mange Pengebreve fra Amerika
til fattige Folk i Egnen.

Der kom Undersøgelse i Stand. Lens-
manden kom til Stede og forhørte Salomon,
men han gav god og fuld Besked, og ingen

kunde sige ham noget paa. Men der blev
udsat Præmie for Fantens Paagribelse. Men
den Præmie kom ingen til. Gode.

Salomon Dal maatte jo opgive sin Stilling,
og mange ynkedes jo over ham, og troede
at han matte omkomme i Fattigdom. Men
Tiden gik, og han holdt sig levende nok.
Til sidst rejste han bort, og ingen vidste
hvor hen. Men saa rygtedes det en Sommer,
at han havde kjøbt sig et svært Hus i
næste By med Salteri og Krambod og Sjø-
bod og alt hvad der passede for en stor
Eksportør. Da rystede man paa Hovedet,
og de fortalte om igen den Historie ingen
fik Rede paa om den Gang Eksportøren var
Postbud og blev slaaet fordærvet af den
Fant, ingen rigtig troede paa.

Men Eksportør Salomon Dal gik fremad
i Velstand, og da Rygterne havde svirret
en Stund, døde de hen, Og samme Salo-
mon blev bredere og tryggere for hver Dag.
Og saa kom Æren til. Han blev valgt ind
i Stedets Kommunestyrelse, og var endog
med til at modtage Kongen, da denne gæstede
Byen.

Og Tiden gik.

Men saa blev han til Slut gammel og
graa og gik rystende omkring paa Bryggen
og var ikke nu saa tryg og bred mere. Ja
tidt saa han ud som den, der bærer paa
en Ængstelse.

Saa kom den Dag, han skulde dø, og
Sønnen hans sad hos ham. »Jeg tror Du
snart faar hente Præsten«, sagde Salomon
Dal, »for jeg har noget at skrifte for ham«.
Sønnen svarede: »Aa det haster ikke end-
da Far, Du er jo endnu flink og levende«.
Men en Stund efter siger Salomon Dal med
svagere Stemme: »Nu.synes jeg, at jeg be-
gynder at faa vanskeligt for at drage Pusten,
saa nu faar Du hente Præsten, Sakarias,
for jeg vil skrifte mine Overtrædelser, og
jeg vil probere paa at gøre min Synd god
ved at testamentere nogle Penge til de fat-
tige.« Men Sønnen, som var en svær Han-
delsmand og forstod Penges Værd, kanske
endnu bedre end Faderen, svarede: »Aa
kjære Far, det er noget Du indbilder Dig,
at Du er saa syg, se nu til at faa sove godt,
saa er Du bedre, naar Du vaagner i Morgen.

160

ENE RR TT SST SOREN i rul MERE 7 1/7 RRS]

ImF TT]

Men lidt efter skreg gamle Salomon Dal
saa højt han kunde: »Hent Præsten Gut,
ellers faar Du en Gang svide for din Uly-
dighed«. Sønnen hentede alligevel ikke
Præsten, menen gam-
mel Tjenestepige, Å
som havde staaet og
lyttet udenfor Døren,
løb nu til Præsten
og bad ham komme
saa fort han kunde.
Præsten kom ogsaa,
og han havde Sa-
kramenterne med;
men da han naaede
frem, havde Salomon
Dal mistet sit Mæle,
saa han fik
ikke skriftet
alligevel.
Men den.
gamle Tje-
nestepige
fortalte,
hvem som
vilde høre,
hvad Gam-
lingens sid-
ste Begæring
havde været.
Og alle
havde paa
det rene,
hvad for Synd; han vilde
have bekendt i dette Skrif-
temaal.
Da Faren var død, var
hans Søn en velstaaende
Mand, men han havde
nu to Synder at bære, baade Fade-
rens Synd og sin egen Ulydigheds
og Begærligheds Synd, og de uroede
ham nok mere, end han selv vidste.
Hans Tanke blev adspredt. Hans
Beregning slog fejl; han var ikke den
rolige og kløgtige;Handelsmand mere.
Han tabte til Slut alt, hvad han ejede, og
som jeg sagde før: jeg gav ham nylig to
Skilling til Mad. .
Saa ved jeg en anden Historie om Uret-

161

SAGN OG SYNER

tens Følger, og den er ikke mindre lære-
rig, thi den viser, at Forbandelsen følger
den Mand, som bistaar Landets Fjende og
saaledes forraader sit Fædreland. Men den
Historie er ikke fra
disse Kanter, men
fra Svenskegrænsen ;
men derfor kan den
jo nok høres. Det
var en fattig Mand,
som solgte Krudt til
Svensken sidste Gang
vi havde Krig med
ham. Ja hver Nat
kørte han Krudtover
Grænsen, og han var
listig, saa han aldrig
blev opdaget, og han
fik svært mange Pen-
ge for Krudtet sit.
Det kom tydeligst til
Syne Aaret efter. En
Gaard skulde sælges,
og der var Auktion
uden for paa Tunet,
og Lensmanden sad
øverst ved Bordet og
raabte Priserne op.
Og de Bud, som blev
gjort, var daarlige-
nok, thi hver Mand
var forarmet ved
Krigen. Lensmanden
tænkte til Slut saa smaat paa at slutte-
Auktionen for i Dag og udsætte den.
Men medens han nu snakked med
en af sine Betjente om dette, kom
Knud Pløien gaaende, og han gik
lige hen til Auktionsbordet og spurgte,
om Gaarden var solgt, og han spurgte
derom højt og kækt og uden at
blinke med Øjnene. Lensmanden og
de andre blev forundrede ved hans
Spørgsmaal; thi de vidste jo, at
Knud Pløien var en arm Stakkar,
som aldrig havde tjent det, han skulde
leveaf. Lensmanden svarede: »Aa nej, Gaar-
den er ikke solgt, hvad vilde Du da, Knud
Pløjien?« »Jeg vilde købe Gaarden,« svarede
Knud Pløien, »og jeg hører, atsidste Budetvar

HJEMMETS NOVELLER

600 Speciedaler, og da begriber jeg nok, at

Gaarden ikke er solgt. Jeg byder tusind

Speciedaler, og Lensmanden siger mig nok,
om det Bud er godt nok.« »Det Bud er
godt nok,« svarede Lensmanden, »men
Knud Pløien, Du faar komme med Pengene,
før Du faar Tilslaget.« Og Lensmanden og
alle de andre, som var til Stede, smilede
stille, som mente de, at det nok vilde være
svært for han Knud at give én Speciedaler
og da endda mere tusind.

Men Knud trak op af Lommen en svær
tung Pose, og denne satte han fra sig paa
Bordet, og saa tungt var det, som i den
var, at Lærredet sprak, og ud trilled tunge
Dalere af Sølv, og der var Sedler iblandt,
som gjaldt mere end baade Guld og Sølv.
Og de tusind Speciedaler blev talt op, og
endda fik Lensmanden sin Fortjeneste. Men

”.det var svært slig Mængde svenske Penge,

der fandtes i Posen. Og der kom dunkle
Ord frem, som snakked fra om hvad Knud
havde gjort for at tjene de Pengene. Og
Lykken fulgte ham ikke siden. Det Barn,

han fik, blev Bytting, det sad og stirred
frem for sig med store, bedrøvede Øjne,
som mangled al Forstand, og dets Arme
og Ben var tynde og visne. Knud Pløien
selv leved ikke længe. Og efter hans Død
kom Barnet paa en Anstalt for Sindssvage;
saa hans forræderske Penge havde ikke
skaffet ham nogen Glæde.«

Torstein Myra tiede. Vi blev siddende
tause en Stund. »Ja, ja,« sagde jeg om-
sider, »De, Torstein, er Mand for at for-
tælle Historier ... De kunde nok sidde her
og vidne om overnaturlige Ting fra nu af
og til Nytaar.«

»ÅAa ja, det kunde jo nok hænde,« sva-
rede Torstein Myra med et godsligt Smil.
»Men nu faar jeg vel slutte for denne Gang.
Vi faar vel snart over og spise Kvældsmad.«

.— Ja, det gjorde vi. Vi gik en Stund
efter over Sletten, medens Mørket faldt tæt-
tere og tættere, og medens Blinkfyrets Glimt
blev ræddere og ensommere, der det stod
med sin lille Lysstraale midt i Mørket mod
den anstundende Nat.

sonsbys Torv, klar til Afmarsch.

Rundt omkring paa Fortovene, i Vinduer
og paa Trappestene stod, efter Provinsforhold, en
uoverskuelig Menneskemasse for at se paa Soldaterne,
eventuelt følge med Musiken gennem Gaderne indtil
Brostenene afløstes af den støvede Landevej.

Om hele Sceneriet gød en glødende Sommersol
sine Straaler.

Br stod opstillet paa den lille Garni-

162

BEDRE SENT END ALDRIG

HUMORESKE OG TEGNINGER

AF

AXEL THIESS

De spillede i de Meniges Knapper, i Officerernes
Skulderdistinktionerog Musikens blanktpudsede Horn,
særlig lyste de som en Glædesfakkel i Vombat-Sø-
rensens mægtige «Helikon«, der omsluttede den lille
trivelige Hornist, som en skinnende Nikkelramme
omslutter en Portrætmedaillon. :

Vombat-Sørensen, som Kammeraterne kaldte ham
var som de fleste tykke Mennesker af et vennesælt og ge-
mytligt Sindelag, men han havdeen Fejl, han stammede.

NA

Naa, den
Fejl kom jo
heldigvis ikke
til Orde gen-
nem Hornet,
men den var
ham Sunder-
tiden gene-
rende, særlig
naar han net-

op vilde ud-
trykke sig
hurtigt og

korrekt, saa
gik Munden ganske i Baglaas.

Den Dag var det tydeligt at se, at der var noget
ganske usædvanligt over Vombat-Sørensen, han havde
næppe meldt sig hos »Staben« og flygtigt hilst paa
sine Kammerater, før han ilede hen til Kaptejnen,
slog Hælene sammen, saa de stumpede Ben rystede,

tog Haanden til Huen og sagde:
»J — Je — — Jeg — ha — ha — ha — har...

”V

Rak

[gas ØE Has 23

»Ja Tak, det er godt, Sørensen, det har vigikke
Tid til nu, det kan De altid sige mig, naar vi kommer
ud ad Landevejen til, nu skal vi afmarschere, træd

"ind!«

Lidt efter drog Bataillonen afsted under fuld Mu-
sik, tilviftet af samtlige Tjenestepiger og fulgt til
Dørs af en begejstret Skare.

Varmen var trykkende
den Dag, saa trykkende, at
der ikke en Gang kunde
komme en ordentlig Sang
i Gang, det var knapt nok,
at der blev tændt Piber.

Støvet stod dirrende tæt
mellem Geledderne, og
Mandskabet slæbte humør- +
løst de lange Støvler hen-
ad den grusede Vej.

BEDRE SENT END ALDRIG

Langt bagude laa Byens Kirketaarn, men der var
endnu lang Vej frem.

Saa beordrede ØObersten Musiken til at spille.

Det kneb for lille Vombat-Sørensen. Han pustede
og hvæsede og Sveden trillede i store Draaber ned
over hans Ansigt.

Endelig blev der kommanderet : Holdt.

Vomhbatten trillede, saa hurtigt hans smaa Ben
kunde bære ham, hen til Kaptainen.

»Hr. O—Ob—Ob— ha—a ha — ——!«

I det samme satte Bataillonen sig atter i Bevæ-
gelse. Kaptejnen fik lige Tid til at raabe til Vom-
batten:

»Saasnart vi faar Hvil, Sørensen, kom saa!«

Atter en lang og besværlig Marsch. Solens Straa-
ler faldt endnu mere lodret og det var blevet om
muligt endnu mere blikstille.

Vombat-Sørensen led frygtelige Kvaler og hans
Ansigt udtrykte alt andet end Glæde ved sit glo-
hede Horn, der omslyngede ham som en Kvæler-
slange.

Saa dreiede 1ste Kompagni ind paa en Mark. De
andre Kompagnier fulgte efter: Der blev taget ved
Foden og Geværerne sat i Pyramide.

Idet Kaptejnen kaster lange Blikke til Marketen-
dervognen løsner nogle Knapper i Uniformsfrakken,
kommer Vombat-Sørensen som skudt ud af en
Kanon, rund og rød og
blussende.

Der lyser en Energi ud
af hans smaa Øjne, som
om han vilde sige: Nu vil
jeg endelig tale ud.

Saa siger han:

>»Hr. O—O —Obersten —
ha—har givet mig fr—fri
idag, f—f—for jeg ska—
ska— ha--ha— Bryllup!«

163

HJEMMETS NOVELLER

SEE Ezra

nul

FORTÆLLING AF
SCHACK STEENBERG

TEGNINGER AF TH. IVERSEN

or Politirettens Skranke stod en høj,
FF Ssæcemmet Mand med et usædvanlig

magert og gustent"Ansigt og med dybt-
liggende, fortvivlede Øjne. Han mindede
om en, der længe har lidt: Hunger, men
han var rank og velklædt.

Jeg var rent tilfældigt kommen ind i
Tower Distriktets Politiret i London den
Formiddag. Det var en af mine kæreste
Beskæftigelser at gaa i Retten, den. Gang
jeg gik og studerede Mennesker i den
store Verdensby.

Jeg havde siddet og set paa en rHoben
Tyveknægte af den aller almindeligste Art,
som uden mange Omsvøb fik deres Sager
henvist til Kriminalretten, da denne Mand
blev ført frem. Hans Sag var til en Be-
gyndelse heller ikke særlig interessant, men
hele hans Fremlræden fængslede mig fra
første Øjeblik, jeg saa ham.

Han var sigtet for at have indfundet sig
i en Handelsrejsende Wells Hus, og i dennes
Fraværelse at have truet og insulteret hans
Hustru i den Grad, at hun maatte bede
Naboerne hente Politiet. Fru Wells havde

imidlertid afgivet en Erklæring om, at det
ikke var paa Grund af den Sigtedes Op-
førsel, hun havde anmodet om Hjælp, men
kun fordi hun havde Grund til at være
bange for ham, da han tidligere havde
truet hende med Revolver. .

Den Sigtedes Navn var John Gill. Han
stod saa stiv som en Støtte, mens Fru
Wells Erklæring blev læst op. Hans An"
sigt, der var som mejslet i det guleste gamle
Elfenben, viste næppe Tegn paa Liv, Munden
var knebet tæt sammen under det tykke,
kortstudsede, sorte Overskæg, men Øjnene
var saa blanke som i Feber.

Betjenten, som havde anholdt Gill, op-
lyste nu Dommeren om, at Fru Wells, som
var født i Danmark, tidligere havde været
gift med Gill og bosat paa Kuba. Han var
bleven indviklet i en Revolution og dømt
til Døden; hans Hustru, der havde hørt, at
Dødsdommen var bleven eksekveret, havde-
forladt Øen og var rejst til England, hvor
hun et Par Aar senere havde giftet sig med
Handelsrejsende Wells.

Paa dette Tidspunkt blev der Røre ;i

164

ERR SENE ER » mk

Retten. Fru Wells havde altsaa to Mænd,
begge levende og begge i London. Her var
endelig en Sag, som vår værd at høre. Selv
Dommeren studsede ved denne Meddelelse.
For mig fik Sagen forøget Interesse ved,
at Konen med de to Mænd var en Lands-
mandinde.

Betjenten fortsatte:

— Sigtede er fornylig løsladt efter et Aars
Fængsel, som han blev idømt, fordi han
truede sin tidligere Hustru med en Revolver
og affyrede et Skud i hendes Hus. Da den
Sag var for Retten, skaffede Politiet alle
Oplysninger om Fru Wells andet Ægteskab
og fandt det.i Orden. Da Fru Gill giftede
sig igen, havde hun god Grund til at tro,
at hendes Husbond var død.

Jeg saa paa Gill der nu havde vendt
Ansigtet mod Betjenten, og derved ogsaa
kom til at se lige hen, hvor jeg sad. Det
var altsaa Fængselsluften, der havde bleget
dette Ansigt, der for et Aarstid siden havde
været brunet af Tropernes Sol.

Hans Bryst bevægede sig som efter en
stor Anstrengelse, saa sagde han med dyb
og haard Stemme;

— Det benægter jeg paa det bestemteste.
Jeg kan bevise, at hun vidste, jeg ikke.var
død. Jeg forlanger, at hun bliver forhørt.

Der blev Tavshed i Retten mens Dom-
meren bladede nogle Papirer igennem, rime-
ligvis en Udskrift af den tidligere Sag. Gill
stod og iagttog ham med alle Tegn paa
den største Sindsbevægelse. Endelig sagde
Dommeren :

— Det vedkommer ikke Sagen her. Og
i al Fald kan De ikke optræde som An-
klager. Det kan kun Fru Wells anden Mand.
I Betragtning af Fru Wells Erklæring an-
gaaende Deres Opførsel hæver jeg Sagen.

Gill stod et Øjeblik og stirrede paa Dom-
meren med Hænderne knyttede. Det saa
ud som om han vilde sige noget, men ikke
kunde faa Ordene frem. Saa smækkede
han sin bredskyggede cow-boy-Hat paa
Hovedet og trampede ud af Lokalet.

Jeg fulgte bag efter ham. Jeg ved knapt
hvorfor. Ønskede jeg nærmere Oplysninger,
saa kendte jeg jo Fru Wells Adresse. Det
var ham jeg vilde iagttage nøjere.

EN RETSSAG

Han gik med lange, hastige Skridt opad
mod London-Bridge. Han saa ud som et
Menneske, der hverken hører eller ser, hvad
der foregaar omkring ham, og jeg blev
derfor meget forbavset, da han pludselig
vendte om og styrede lige imod mig.

— Hvorfor gaar De efter mig? spurgte
han barsk.

Jeg blev lidt forbløffet, men indsaa hur-
tigt, at jeg kun kunde undgaa et flovt
Nederlag, ved at indlade mig med ham.

— Jeg vilde gerne tale med Dem, sagde
jeg.

— Er De Opdager? Er De Journalist?

Jeg fik ikke Tid til at svare paa det ene
Spørgsmaal, før han havde gjort det næste.

— De vil vel have hele Historien, kan
jeg tænke. Politiet vil ikke gøre noget ved
Sagen; men De maa saamænd gerne sætte
den i Bladene.

Jeg skyndte mig at forsikre, at det kun
var af Interesse, og fordi jeg var en Lands-
mand af Fru Wells, men han vedblev at
tale, som om han alligevel troede jeg var
fra et Blad.

— Sidst, da jeg blev puttet i Fængsel,
da rendte Journalisterne ogsaa efter mig.
De kom endog til mig i Fængslet, og saa
gik de hen og skrev, at jeg var sindssyg.
Det var ikke underligt, om jeg var bleven
det; men jeg er det nu ikke. De kender
altsaa ikke Historien? Jo, vist gør De saa!
Men dens Slutning kender De i al Fald
ikke, for det gør jeg ikke selv.

Jeg var forbavset over hans Indladenhed,
og skyndte mig at invitere ham ind paa
et Glas.

— Jeg drikker ikke noget, sagde han,
men lad os bare gaa ind og sætte os.

Og senere, da vi sad i en tarvelig Restav-
rations inderste Lokale, sagde han:

De er altsaa hendes Landsmand. Naa,
jeg har nu altid brudt mig Pokker om,
hvor hun kom fra. Hun var sytten Aar,
da jeg lærte hende at kende. Hun tjente
hos et amerikansk Herskab, og jeg havde
min Bod paa Torvet i Havana og mit eget
lille Hus ude i Savanaen. Hun var den
smukkeste af alle de unge Damer, der kom
paa Gaderne i Havana, og der var!da ogsaa

165

HJEMMETS NOVELLER

Rift nok om hende; men Enden paa Legen
blev dog, at hun giftede sig med mig og
flyttede ud til mig.

Men saa havde vi disse amerikanske
Lømler løbende ude omkring hos os hvert
Øjeblik, skønt vi var fredelige Borgere. Det
var den Frihed, Amerikanerne lovede os.
Vi havde deres Soldater hængende over os
med ladte Geværer baade tidligt og silde,

”z
"2

og vi maatte tage Kvinderne med os til
Byen om Dagen og lade dem forsømme
deres Arbejde.

Det blev os for broget tilsidst. Saa til-
bød vi selv at sørge for Ro og Orden i
vort Distrikt, og da man bare sendte flere
Soldater ud til os, saa begyndte vi en Aften
at pille dem væk med Geværerne. Kvin-
derne var sendt til Byen i Forvejen.

Vi laa et halvt Hundrede Skridt fra min
Hytte og plaffede løs paa enhver, der kom
paa Vejen. Men saa kom de kørende med

DYSE
HM KTEGrS |

mak

en af disse moderne Maskiner, der udsender
en Regn af Kugler, som et helt Regiment
Soldater, blot de drejer paa den, og saa
maatte vi løbe.

De fik fat paa mig og seks andre. Vi
blev bundne og smidt paa en Vogn, som
kørte os ind til Havana. Da vi blev læsset af,
saa jeg hende og nikkede, og hun saa mig
og græd.

Vi skulde have været
skudt oite Dage efter,
men Natten forinden tog
et Par af os Udgangstur
gennem et Vindu, og det
blev der saamænd ikke
lagt Skjul paa, for hele
Byen og Landet med blev
jaget paa Benene, for at
faa fat paa os.

Han afbrød mig rasende og sagde, idet han hugvede
en knyttet Næve ned i Bordet: — Saa er hun dog allige-
vel min Hustru.

Jeg kom over til Amerikanernes eget
Land og levede i nogen Tid i de forenede
Stater, uden at nogen anede, hvem jeg var.
Derfra forhørte jeg mig om min Hustru og

fik at vide, at hun var rejst med den Fa-
milje, hun tidligere havde tjent, tilbage til
New York. Og hendes Afrejse fra Havana
havde først fundet Sted et Par Dage efter
min Flugt. Mærk Dem det! Jeg sporede
hende til New York, hvor jeg fik at vide,
at hun havde forladt sin Plads; men hvor
hun var taget hen, vidste man ikke. Da
jeg endelig et Aarstid senere fandt hendes
Spor igen, var hun taget til England med
denne Wells, som hun senere giftede sig
med.

166

Gill gjorde her en Pavse for at stoppe og
tænde en Pibe. Jeg lagde Mærke til, at
det beroligede ham at give en Fremstilling
af Sagen, og den Omstændighed, at jeg ikke
spurgte, ansporede øjensynlig hans Lyst til
at fortælle. Han talte paa en egen djærv
Maade, men hans klare Fremstilling og
hans velbyggede Sætninger vidnede om, at
han var en Mand, der havde faaet en god
Uddannelse.

— Første Gang, jeg gjorde min Hustru
den Glæde, at hilse paa hende, traf jeg
hendes Mand, fortsatte han. Jeg sagde
ham, hvem jeg var; det lod ikke til at for-
bavse ham meget, og i al Fald lod det ikke
til at interessere ham, om jeg var levende
eller død. Han viste mig kort og godt Dø-
ren og sagde, at han kunde fremlægge sin
Vielsesattest i Retten, hvis nogen tvivlede
om, at han var gift.

Jeg svor, at han skulde komme til at
mærke, at jeg var til; og et Par Dage efter
gik jeg til ham igen, for med en ladt Re-
volver at tvinge ham til at høre mig og
tage sin Bestemmelse uden Prokuratorkneb
og den Slags. ;

Jeg traf min Hustru alene hjemme. Det
var det værste. Saa krævede jeg hende til
Regnskab. Havde hun nu blot tilstaaet,
saa havde vi kunnet ordne Sagen; men hun
græd blot og forsikrede, at hun ikke havde
haft Anelse om, at jeg levede. Jeg fik Ind-
tryk af, at det var, fordi hun var bange for
at blive revet bort fra sit Hus og denne
Mand, som hun har et Barn med, .og saa
blev jeg hidsig. Jeg vilde saamænd ingen
Fortræd gøre hende den Gang; men Re-
volveren gik da af alligevel. Nu har jeg
to Gange prøvet ad lovlig Vej, som det
hedder, men begge Gange har man afvist
mig, saa nu er der vist ikke andet at stille
op end — —

— Men sæt nu, De gør hende Uret, ind-
skød jeg. — Sæt hun nu virkelig ikke har
vidst — —

Han afbrød mig rasende og sagde, idet
han huggede en knyttet Næve ned i Bordet:

— Saa er hun dog alligevel min Hustru!
Og om saa Loven og alle Profeterne og
hele Helvede fortalte ;hende noget andet,

EN RETSSAG

saa maatte da hendes egen Samvittighed
byde hende at følge sin rigtige Mand, naar

hun ser, han er levende — hvis hun da
har Ære skabt i Livet!
— Barnet — sagde jeg. Jeg indsaa, at

det var ørkesløst at forestille ham, at der
kunde være to Meninger om hvem, der var

hendes riglige Mand.

— Har jeg forbudt hende at beholde
Barnet? Hun nægtede — nægtede blot rent
ud; hun løj, det var det Hele.

Han begyndte at tage efter sin Hat, saa
jeg kunde se, at nu mente han, at han
var færdig med mig — nu havde jeg faaet

den Forklaring, jeg ønskede, og kunde bruge.

den som jeg vilde.

Det slog mig, at denne Samtale, for denne
vistnok ellers ordknappe Mand, havde været
et Slags Skriftemaal, en Forklaring, han
ønskede at aflægge, før han føjede den
Slutning til, som han' havde talt om — før
han selv ordnede Sagen — hvad der vel
var det samme som, at han vilde gøre en
Ulykke baade paa sig selv og hende. Og
jeg besluttede at forsøge at gribe ind i
Begivenhederne og muligvis afværge en
Katastrofe.

— Jeg kunde jo nok skaffe Dem Vished,
sagde jeg dæmpet og ligegyldig.

— Vished? For hvad? For at hun har
bedraget mig — for at hun har løjet — er
rendt fra mig! Jeg har Vished nok.

— Ja, men Sagen har jo dog været under-
søgt.

— Hvordan det? Har man undersøgt
noget i Havana? eller spurgt hendes Her-
skab i Amerika? Man har ikke engang for-
hørt hende! Man har spurgt, om hendes
andet Giftermaal er i Orden, og om han,.
Manden, vil have hende anklaget. Andet
kan man jo ikke engang gøre, siges der.
Men jeg bryder mig Fanden om den dumme-
Lov. Hun er min Kone, og hun er rendt
fra mig! Hun har set mig halvvejs paa
Skafottet, og den første Gang, hun ser mig.
igen, sørger hun for, at jeg bliver sendt et
Aar i Fængsel! Men nu skal jeg sige Dem
noget, min Gode! Det kan De jo faa at
vide paa Landsmandskabets Vegne: at nu
er jeg lige glad — nu skal det være Slut,

167

green 1 ein

HJEMMETS NOVELLER

forstaar De! Nu faar hun Valget — — Jeg
siger ikke mer — nu skal hun selv vælge!

Han stod foran mig med Hat paa Hovedet.
Han slog i Bordet for hvert Ord, han sagde,
og hans Ansigt havde et aldeles vildt Ud-
tryk. Jeg følte, at der skulde kraftig Kon-
fekt til, hvis jeg skulde gøre Indtryk paa
ham, og sagde frækt:

— Men jeg kan bevise, at hun troede,
De var død, og at
hun nu hellere end
gerne vil følge Dem.

Han bemærkede

ikke straks det

usandsynlige i, at
jeg skulde vide no-
get som helst, og
gik indpaa Tanken.

— Vil Desaa for-
klare mig, hvorfor
hun gør saa mange
Omstændigheder —

Han kastede igen
Hatten fra sig paa
Bordet og satte sig
tæt op til mig, stir-
rende mig ind i An-
sigtet, som &m han

vilde tvinge mig til at tale, ved at sætte
mig en Revolver for Tindingen.

— Vil De sige mig det?

Jeg indsaa, at jeg var kommen saa langt
ud, at jeg vilde have ondt ved at klare mig,
hvis han forlangte en Forklaring, og jeg
skyndte mig at sige:

— Giv mig Tid til i Morgen Aften, saa
skal jeg fortælle Dem alt, og saa skal jeg
have talt med hende. Mød mig her Kl. 6
i Morgen Aften, saa skal De faa Vished.

Et Øjeblik saa jeg noget, der lignede et
Glimt af Haab, eller i al Fald af Usikker-
hed; men saa kom Tilbageslaget;

— Hvad er det De mener? spurgte han.
Hvor kan det falde Dem ind, at blande
Dem i det. Pas Dem selv. Jeg er jo tosset,
at jeg vil tale med Dem. De kender hende

vel ikke engang — De er maaske sendt af
Manden.

4

Jeg blev siddende saa ubevægelig som en Dommer,

Jeg greb Anledningen og sagde:

— I al Fald var det ikke tilfældigt, jeg
var i Retten i Dag. Forhold Dem rolig,
saa skal jeg skaffe Dem en Besked fra
hende i Morgen.

Jeg rejste mig og gik mod Døren, sikker
paa, at han nu ikke vilde lægge mig nogen
Hindring i Vejen.

Han raabte blot efter mig:

— Sig ikke — —

Men han fuldførte ikke Sætningen. Og
jeg slap ud.

Først var jeg lidt betænkelig ved det, jeg

168

EEN men

havde rodet mig ind i; men saa tænkte jeg
paa, hvor alvorlig Sagen var, og paa, at
der maaske stod mere end ét Menneske-
liv paa Spil. Til Politiet kunde jeg ikke
gaa, der var jo ikke det fjærneste Grundlag
for en Indskriden — altsaa maatte jeg tale
med Fru Wells.

Fru Wells var meget smuk, og der var
ingen Tvivl om, at hun ogsaa var koket.
Det saa jeg, da jeg havde talt med hende
i fem Minutter. Hun gjorde Indtryk af, at
være af den Type Kvinder, som kommer
frem i Verden ved at stige fra Forbindelse
til Forbindelse; hun kunde godt ende som
Baronesse, naar hun fik Lov til at løbe
Linen ud. Det vilde nok blive hende en
Hemsko, at hun havde faaet et Barn i sit
Ægteskab med Wells, tænkte jeg.

Man er jo altid noget usikker første Gang
man taler med et Menneske, især da, naar
man har en vigtig Mission at udføre; men
Fru Wells forekom mig saa usammensat,
at det var mig den letteste Sag af Verden
at gaa lige løs paa mit Emne. Vi talte,
som om vi-havde kendt hinanden længe;
i al Fald talte jeg til hende, som om jeg
kendte hendes Væsen i Bund og Grund, og
med en vis Fortrolighed, som hun jo kunde
skrive paa Landsmandsskabets Regning.

— De maa endelig ikke undervurdere
den Fare, De svæver i, sagde jeg til hende;
— og derfor raader jeg Dem til, hvis Dei
det hele taget har Spor tilovers for Deres
første Mand, saa kom ham i Møde. Tal
med ham — De maa da kunne forhandle
om Sagen.

Men jeg havde allerede mærket paa hende,
at han blot var hende til Besvær. Han var
kommen hende frygtelig; ubelejligt, enten
hun saa brød sig om sin anden Mand eller
ej. .
— Hvad skal det dog føre til? sagde hun,
og Forfængeligheden skinnede igennem i
hendes Smil selv i dette Øjeblik. — Jeg
kan jo dog ikke have to Mænd.

Jeg lod hende føle, hvor lidt det impo-
nerede mig, at hun var omstridt, og sagde:

— Maske kan det altsammen blive godt,
hvis De kan overbevise Deres Mand om,

EN RETSSAG

at De virkelig ansaa ham for død, da De
giftede Dem igen.

Jeg havde haabet at faa en fuldstændig
Redegørelse af hende om dette Punkt —
en Forklaring, som jeg kunde overbringe
John Gill som en Besked fra hende, og
dermed stemme ham mildere. Men i Stedet
for skete der noget ganske uventet.

Hun kastede sig paa Knæ ned foran en
lille Lænestol, foldede Hænderne og borede
Ansigtet ned mod sin højre Arm, som hun
rimeligvis havde set Heltinden bære sig ad
paa et eller andet Teater, og saa hulkede
hun paa |en Maade, der vilde have faaet
en mindre skarpsindig Mand til at tage
hende i sine Arme og prøve paa, at trøste
hende.

Men jeg blev siddende saa ubevægelig
som en Dommer i Funktion og sagde ikke
et Ord, før hun begyndte som en frelst
Tjenestepige at raabe, at hun var en stor
Synderinde.

Jeg har mange Gange senere spurgt mig
selv, hvad hendes Hensigt kan have været.
Vilde hun paa en dramatisk Maade koket-
tere med mig — eller vilde hun bare skjule
sin Usikkerhed, medens hun løj? Løj hun
i det hele taget, eller talte hun Sandhed,
da hun nu tilstod, at hun havde syndet,
saa hun aldrig fortjente Tilgivelse, ved at
flygte fra Gill og bedrage ham? Og hvor-
for løj hun? Hvad vilde hun opnaa?

Jeg tror hun løj i Haab om, at Gill,
naar han fik den Besked, skulde afstaa fra
sit Forlangende om, at hun skulde 'følge
ham. Hvad hun ikke havde vovet at sige
Gill op i Øjnene, sagde hua nu til mig, for
at jeg skulde meddele ham det.

Jeg blev selvfølgelig ikke en Smule
klogere, da hun lidt efter kastede sig paa
Knæ og rystede sine dejlige, fyldige, blonde
Lokker, mens hun bønfaldt mig om ende-
lig ikke at røbe hendes Tilstaaelse for Gill.
Det kunde jo ogsaa være Komedie.

— Betænk dog hvad De siger, sagde jeg.
Hvis jeg virkelig sagde det til Gill, kunde
det koste baade Dem og Deres Barn Livet.

— Det gør De ikke, sagde hun. Det kan
De ikke. De ved ikke, hvor det har lettet
min Samvittighed at tale ud til et Menne-

169

(å
Æ:
H-
ar:
i

HJEMMETS NOVELLER

ske — min Mand ved intet — det kunde
aldrig falde mig ind at aabne mit Hjærte
for ham, som jeg har gjort det for Dem.
De er min Landsmand, jeg føler, at De vil
kun mit Vel. Ikke sandt!

Hun forekom mig næsten fræk i al sin
teatralske Rørelse. Det var som om jeg nu
skulde være det ny Trin paa hendes Trappe-
stige. Hun vejrede allerede den tredje Mand
i Farvandet, før hun endnu var bleven den
første kvit, Kunde jeg skille hende af med
begge de andre, saa var det jo det nem-
meste for hende.

— De vil hjælpe mig! fortsatte hun.
Hvorfor har De opsøgt mig, naar det ikke
var for at frelse mig! Jeg har fejlet frygte-
ligt og har maattet bøde derfor. De veed
ikke, hvor jeg har lidt. ;

Der var ikke to originale Ord i alt, hvad
hun sagde, og ikke et Ord, der kom fra
Hjærtet. Hun bevægede sig i de mest slidte
Romanfraser med en Færdighed, der for-
bavsede mig. Og hvis jeg havde haft den
ringeste egoistiske Bagtanke med mit Besøg
hos hende, saa havde de maaske klinget
mindre skurrende falsk i mine Øren.

Men nu stod Gills fortrukne, hadefulde,
uforsonlige og fængselsblegede Ansigt for
mig. Jeg vidste, han gav ingen Pardon; og jeg
glemte ikkeet Sekund, at jeg gik hans Ærinde"

De sidste Ord jeg sagde til denne Kvinde,
da jeg led ved hendes Falskhed gik min
Vej, var, at jeg vilde bede. Gill vente paa
et Brev fra hende, inden han foretog sig
noget, og saa raadede jeg hende paa det
indstændigste til at være forsigtig og ikke
lege med Gill, overveje Sagen nøje og handle
som hendes Samvittighed bød hende.

Jeg vilde have haft Medlidenhed med
enhver anden Kvinde i hendes Situation.
Enten hun saa havde gjort sig skyldig i
den Forbrydelse bevidst at gifte sig med
to Mænd eller hun uskyldig var kommen
i denne vanskelige Stilling, saa vidste jeg
jo, at den maatte ende med Forsmædelse,
Fængsel, Ulykke og Død. Men Fru Wells
koketterede blot med sin Ulykke. Andres
Kval var hende øjensynlig ligegyldig.

Jeg havde en bestemt Følelse af, at hun
stod ikke til at redde. ...

Jeg tænkte først paa slet ikke at træffe
Gill til den aftalte Tid. Han kendte ikke
mig, og vi vilde sandsynligvis aldrig se
hinanden mere. Saa maatte de Mennesker
selv se at klare deres Genvordigheder uden
at jeg spillede Forsyn.

Men jeg holdt ikke af at bryde mit Ord
og gik alligevel hen for at møde ham.

Hans Ansigt forekom mig endnu. mere
metalstøbt end Dagen før. Han hørte med
største Ligegyldighed paa den Besked jeg
gav ham om at vente paa Brev.

Han saa udsomen Mand, derallerede havde
taget en Beslutning, som intet kan rokke.

Han omtalte ikke med et Ord det Bevis,
jeg havde lovet at fremskaffe, og det var
mig selv, der tog Anledning til at sige, at
hun selv vilde give ham Beviser i Hænde.

Han værdigede mig ikke at sige mig imod
med et eneste Ord.

Jeg blev mer og mer nervøs under hans
Tavshed, og tilsidst sagde jeg — saa han
vist forstod, at jeg frygtede det værste.

— Hvad vil De gøre, Mr. Gill? Hvad
har De tænkt Dem?

llan saa udtryksløst paa mig og tog sin
Hat og gik.

Jeg sad raadvild og tænkte paa, at det
var ganske interessant at følge Gangen i
et Storstads-Drama paa nær Hold. Men jeg
var naturligvis noget flov over min Magtes-
løshed.

Endnu et Forsøg gjorde jeg paa at af-
vende Skæbnen. Jeg gik til Politiet og for-
talte om min Mistanke. Den unge Politi-
mand, jeg talte med, var meget forekom-
mende; men han fandt ikke, der var Grund
til at være nervøs. Desuden kendte man
ikke Gills Adresse. Alligevel lovede han at
tale med Fru Wells den næste Dag, for at
spørge om hun trængte til Beskyttelse.

Jeg stod sent op næste Formiddag. Min
første Tanke drejede sig om Gill. Den Sag
havde slidt paa mine Nerver og Energi,
saa jeg nu, da jeg vidste, at der ikke var
mere at gøre for mig, følte mig ganske
slap. Da jeg kom ud, styrede jeg alligevel
mine Skridt mod det Kvarter, hvor Fru
Wells boede.

170

HT

mas BT TE BEEN

Jeg kom ind i den Gade, hvor Wells
Hus laa, , og jeg tør ikke paastaa, at jeg
blev' forbavset, da jeg saa Klynger af Men-
nesker staa udenfor og i Nærheden. Hjær-
tet begyndte blot at hamre i mit Bryst og
jeg blev prikkende hed i Hovedet og An-
sigtet.

Paa Trappen stod en Betjent og Gadens
faste: Betjent patroljerede udenfor.

Jeg fik at vide, at Politiet lige havde
kørt den smukke Fru Wells Lig bort. Hun
var ganske tidligt om Morgenen bleven
skudt af en fremmed Mand inde i hendes
egen Stue, sagde man. Den Fremmede
havde bagefter selv meldt sig til Politiet.

Jeg saa først Gill igen i Retten. Jeg var

REG GER (ør
GLAS 2 — FEDE =l

EN RETSSAG

tilsagt som Vidne. Retsforhandlingen blev
ikke langvarig, for Gill fortalte alt uden
Omsvøb. Det, der tog længst Tid, var. at
faa konstateret, om Fru Gill havde gjort
sig skyldig i Bigami, mit Udsagn om hen-
des Tilstaaelse overfor mig lagde et betyde-
ligt Lod i Vægtskaalen til Gunst for John
Gill; men det blev aldrig fuldt bevist, at
Fru Wells havde været skyldig.

Gill saa ud, den Dag hans Dom blev af-
sagt, som den første Gang jeg havde set
ham for Skranken, Hans Ansigt lignede et
Ligs, kun i Øjnene glødede et hunger-
hidsigt Blik.

Han dømtes til Døden, men Retsfor-
manden indstillede ham til Benaadning.;

Nogen. + - Frej
KEE ae SES ET

Gadens Betjent stod udenfor.

171

HJEMMETS NOVELLER

KLOVNEN

b

Mg p
Ul i P Aj

FORTÆLLING

AF

AAGE BRODERSEN

ILL. AF V. JASTRAU

ØRST fyldtes Barnekamret med stram Lugt
af Medicin; saa listede den ind gennem
de nærmeste Stuer. Og en Nat, da den

Lille vred og kastede sig febersygt i sin stum-
pede Seng, mærkede Faderen, der ikke udholdt
at se Barnet lide, men maatte forlade Kamret
og næsten løb gennem Stuerne, at denne stærke,
krasse Lugt havde fyldt hele Huset og med den
Sorgen over Barnets Pinsler og den grænseløse
Angst for dets Liv.

Han lod sin Seng flytte op paa det fjærnest
liggende Loftskammer. Han arbejdede strængt i
de lange Dage og maatte, maatte have Ro i Næt-
terne, medens hans Hustru laa i den lille Syges
Kammer, fordi hun var Moder til Barnet.

Nat efter Nat og Dag efter Dag glider lang-
somt ud i det graa Intet. Lægen kommer, og
Lægen gaar, og hans Mine, der, idet han træder
ind, er aabent spørgende, forandrer sig hver
Gang til stræng Indesluttethed som hos En,
der har set meget og ved alt.

Det er Sommer derude, lys, blid Sommer med
Fuglesang og grønne Træer og duftende Kapri-
fol i de svale Aftener, med Kys og Liv for de
frie, stærke, — med dobbelt Sorg og Savn for
de Indestængte i Skyggernes Dal.

Men en Aften, da Moderen som sædvanlig sid-
der bøjet over Barnets Seng, ser hun Livet vende
langsomt tilbage i den Lilles brustne Øjne. Og
hun griber hans lille, hvide, magre Haand, den,
han strækker frem imod hende, og indeslutter
den i begge sine. Hun ser Livet vende langsomt

tilbage. Ind gennem Revner og Sprækker siver
det i det tillukkede Værelse som en splittet
Strøm, der atter festligt forener sig i stærk, be-
tagende, blomsterduftende Vellugt, og ombølger
og indeslutter hende i lyse Drømme. Hendes
Pande køles. Hun føler Kraften stige sejrrigt op:
geunem sit Legeme. Hendes Bryst hæver og
sænker sig, aftegnende sine Konturer mod den
hvide Flonels Bluse, der lyser i Tusmørket. Hun
bøjer sig over ham, kysser hans vaade, bræn-
dende Kinder og taler hastigt og aandeløst til
ham med denne Stemme, der har glemt at tale
højt. Og Drengen sætter sig op i sin stumpede
Seng, slaar Armene om Moderens Hals og be-
gynder at pludre om alt det, han savner, om
alt det, han atter skal gense, naar han er bleven
rask: De lystige smaa Kammerater fra Naboens.
Gaard, den blaaøjede Malvine, der kan synge
Sangen om »Liden Gaaseurt« saa smukt, og — den
sorthaarede Henrik med de svære Kræfter. Han
spørger efter Faderen. Han taler med sin lille,
svage Stemme, der piber og knækkes over af
Glæden i hans Bryst, om Kastanie-Hestetømmen,
som Fader lavede til ham i Foraaret, og Pisken, .
der kan slaa rigtigt Knald som Jens Kuskes, —
om Tinsoldaterne i Æsken, om Dukken Jens,
som ingen maa se, om Spilledaasen, der med
klare, klokkerene Toner spiller: >Ach, du
lieber Auguslin —« — og om Klovnen fra Cir-
kus, — aa, den smukke, grinagtige Klovn med
Tophuen, de spraglede, posede Klæder og det
hvide Ansigt, — aa, den dejlige Klovn, der kan

172

….… HINE FE I el

slaa Kolbøtter, gøre Narrestreger og ride som
en Stormvind over Manegens Grus paa det lang-
ørede Æsel.

Saa rejser Moderen sig i et Ryk, tænder Lam-
pen med den grønne Skærm, giver Barnet Spille-
daasen fra Hylden og beder ham spille den om
»den kære Augustin«, medens hun henter Fader.
Hun vil have, at han skal se Livet vende magt-
stærkt tilbage. i hendes Dreng, — i hendes
Dreng, — aa, det er ikke til at tænke paa.

Og medens hun løber op af Trapperne, efter-
følges hun af disse klokkerene Toner, der lyder
saa dirrende klart i det tavse Hus: »Ach, du
lieber Augustin, Augustin« — —.

Varsomt, men hastigt banker hun paa Faderens
Dør. Men han er svær at faa op, for han ar-
bejder strerigt i de lange Dage og maa, maa have
Ro i Nætterne. Og altfor, altfor ofte er hun
kommen, naar hun har sporet mindste Bedring
hos Barnet, for at delagliggøre ham i den Glæde,
der har faaet hendes Hjærte til at banke.

Men saa aabner hun Døren, saa at Tonerne
hopper ind til hans Øren.

Han ser paa hende med et Blik, der bliver
større og større i glad Forundring.

Og han staar op, tager Strømper og Tøfler
paa Benene og kaster Slobroken over Skuldrene
og løber, løber ned ad Trapperne og ind i
Barnekamret. ,

Menu nu er Tonerne forstummet. Drengen har
kastet Spilledaasen paa Gulvet og ligger nu ud-
strakt i sin Seng, grædende og rystende.

Saa tager Faderen den op igen og drejer
om. paa Haandtaget. Men Barnet fortrækker sil
Ansigt i Smerte.

Faderen henter. Pisken frem og slaar Smæld
med den som Jens Kusk. Han stiller Tinsol-
daterne op i Geled paa Bordet. Han lægger
Dukken Jens, som ingen maa se, paa Barnets
Dyne.

Men den Lille blegner, og hans Legeme ryster
i Kulde, medens Sveden.perler frem paa hans
Pande, og medens han halvt afmægtigt aabner
Munden og hvisker noget, som ingen forstaar.
Han gentager det, ser stift paa'Moderen og synes
at presse al sin Energi sammen om disse Ord,

der afbrudte og med hæs Lyd vakler ud over

huns graa Læber: »Lad mig — faa — Klovnen
at se, — aah, den smukke Klovn — med — T
— Tophuen, — de — spraglede, — posede Klæ-
der — og”det hvide Ansigt. — Aa, lad mig —
faa ham — at se. — Lad mig faa — ham at se.«

Faderen og Moderen ser paa hinanden og ry-
ster paa Hovederne over dette kolde Vindpust,
der hvirvles gennem Kamret som af en høj,
rastløs Person, der træder hastigt ind med flag-
rende Kappe.

»Hører Du, hvad han vil,« siger Faderen.

-øHusker Du Bouffe homme, den morsomme
"Klovn fra Cirkus, som Barnet morede sig kon-

KLOVNEN

geligt over? Det er ham, han vil se — men dej
er umuligt. Det lader sig ikke gøre.«

Men Moderen slynger sine Arme om hans
Hals og skjuler sit taareblanke Ansigt mod hans
Skulder og trygler og beder og trygler og beder:
»Jo, — jo. Du maa gøre det. Hører Du? Du
maa gøre det. Hvis Barnet skal dø om kort Tid,
saa lad ham faa denne sidste Glæde. — Aa, Du
maa hente Klovnen. Hører Du? Hører Du?

Og Faderen kaster sit Blik paa Uret og ser,
at der er Tid endnu, styrter derefter til Entreen
og kaster Tøjet over sig og jager som en Af-
sindig gennem den blide Sommernat for at hente
den skønne Klovn med Tophuen og de sprag-
lede, posede Klæder og det hvide Ansigt, me-
dens Moderen sætter sig, bøjet over Barnets
Seng, givet til Bytte for disse vilde Tankehorder,
der hensynsløst jager gennem hendes Hjærne.

Om lidt vil han træde ind, den smukke Klovn
fra Cirkus Vilvio, han, hun engang har elsket,
han, for hvis Skyld hun maatte forlade sit Barn-
domshjem, han, den mørke, noble Mand, der
aldrig har krævet hende til Regnskab, fordi hun
sveg ham, han, hvis Barn ligger kæmpende her
i Dødens kolde Arme. Og ude ad stille Veje og
fjærnt larmende Gader jager hendes Ægtemand
i god Tro for at frelse sit Barn, — hendes Ægte-
mand, der arbejder strængt i de lange Dage og
maa, maa have Ro i Nætterne.

Det lille, stille Lys, den sidste Rest af hendes
Kærligheds Brand, der med flakkende Flamme
lyser i hendes Hjærte for ham, vil en skønne
Dag blæses ud; og der vil blive mørkt og koldt
omkring hende, — her i Ligkamret, i selve Hu-
set i hele den vide, vide Verden.

Men i Aften vil han, den Anden, komme til
hende, og sammen vil de staa bøjet over deres
Barns Leje, tænkende de samme Tanker om
Skæbnerne, som ikke lader sig beregne.

Den Lille i Sengen kaster sig stønnende frem
og tilbage i de varme Puder. Hans blege Ansigt
synes gustent i det grønne Lys. Og med de vildt
stirrende Øjne ser han ud over Stuen, over den
tæppebelagte Kommodes tyske Nips og det fran-
ske, ilsomt dikkende Ur, over Bordet, hvor Tin-
soldaterne ligger spredt som paa en forladt Val-
plads, over Gulvet, hvor Pisken, der kan slaa rig-
tigt Knald som Jens Kåaskes, flyder i langstrakt Ør-
kesløshed og over Stumtjeneren ved Sengen
med de nedadbøjede Sidefløje, der synes at filo-
sofere over Skæbnen, saa overlæsset den er med
Skeer, Glas og Medicinflasker og Farmoders
Marmelade. Han samler det alt i et Blik, virrer
med Hovedet, drejer det nervøst om mod Mo-
deren, som slet ikke tænker paa ham, og siger
med sin svage Stemme, gentagende Ordene atter
og atter: »Klovnen — Moder!— Aa, den smukke,
morsomme Klovn! — Vis mig ham, Moder,
— Vis mig Klovnen!«

Saa banker det paa Døren, og en Herre, klædt

173

gg .v

FRE ESS ESS SE SIG SAS STEDE SES

HJEMMETS NOVELLER

i Lakstøvler, lang, sort Frakke, høj Flip og
sølvprydet Stok, aabner den hastigt og træder
ind. Det er Cirkus Vilvios berømte Klovn: Bouffe
homme. Han bukker og indsuger Stuens Inte-
riør i sine mørke, dybe Øjne, bukker igen og
siger med en Stemme, Livet har gjort hæs:
»Undskyld, — Frue! Deres Hr. Mand bad mig
gaa lige ind, medens han gik efter Lægen.«

Hun rejser sig ikke, men ser længe paa ham
og siger langsomt og svagt: =Her ligger —
Barnet.«

Saa kaster han sit Overtøj af sig og ileri sine
posede, pailletbesatte Klæder hastigt over Gul-
vet og bøjer sig over Sengen, hvor den lille
rejser sig halvt op, faar feberagtig Glød i Kin-
derne og stirrer paa den spraglede Klovn med
store, glansfulde Øjne.

Bouffe homme stryger Barnet langsomt over
Haaret og synes at kæmpe mod noget i sit
Bryst. Manfhan retter sin Ryg, lukker Øjnene
hastigt for et Syn, han ikke vil se, og aabner
dem igen og siger til Moderen, der har skjult
Ansigtet ,i sine
Hænder: z>0g
det har Du alt-
saa villet, at jeg
skulde komme
og gøre Klovn-
streger for mit
døende Barn.
— Aa ja hvor-
for ikke? Derer
virkelig noget

humoristisk
ved Ideen.«

Den Lille hø-
rer intet, men
synes borte for
sig selv ved at
være Ansigt til

Ansigt med
ham, alle Fol-
kene klappede
af, ham, han
selv har let sig
Taarerne ud af

Øjnene over,
ham, han har
drømt om og
længtes, læng-
tes efter at se.

»Jeg mente,
du gerne vilde ”
se dit Barn, imden det gik bort. Og jeg kendte
ingen anden Maade,« siger Moderen. Og der
bliver lydløst stille i Værelset, saa at man hører
den tunge Luft syde over Lampeglasset.

Bouffe homme staar længe bøjet over sit Barn.
Hver for sig tier de en Stund, Moderen og han,
medens deres Liv løber forbi dem i stedse

skiftende Billeder, — mange, mange tunge, graa,
der ses som med Sørgerand omkring, og enkelte
lyse, fine, der dog sitrer sørgmodigt i. Erin-
dringen.

Saa siger han med en Stemme, som kæmper
med Graaden: »Jeg har aldrig sagt dig det før,
Elvire. Men nu, da maaske vort Barn skal dø,
giver mig Lov til at tale. Jeg$ kan) heller
ikke tie længere. Min Hjærne taages mere og
mere. Min Sjæl er som en Uvejrsnat, mit Legeme
svagt og kraftesløst efter Aars snigende Under-
gravning. Ingen ved —! Og du skal vide det
du, som er Skyld i alt. — Dette er din første
store Sorg i dit Ægteskab. Du holder af din
Mand. I er velstaaende og agtede. Lydløst og
let glider Dag efter Dag som en Baad over en
stille, solbeskinnet Sø. Du gik vel og var ved
at glemme alt. Men jeg under dig dette. Du
ved ikke, aner ikke, hvad jeg har lidt. Mit Liv
er forspildt. Dog gøgler jeg Aften efter Aften
som en Kalv, der ikke ved, hvor morsom den
er, takkende med Mund og: Hjærte det applau-
derende Publi-
kum. Jeg kan
ikke mere. — —

— Hvorfor
kaldte; du mig
ogsaa dengang,
din - Mand - var
rejstborit? Eller
var det fordi
Duelskedemig?

Længtes Du
efter mig? —

Aa, hvorfor
skiltes vi ikke,

medens det
endnu var Tid.

Han tier og
sidder, efter at
have bøjet sig

længere ned

over Barnet,
ubevægelig
stille i lang
Tid..Han er me"
get bleg. Over
hans dybtlig-
gende Øjne lig-
ger en hed
Glans. Detskæl-
ve nu og aa rr

Fugerne om
hans Mund. å

Saa rejser Moderen sig, tører Taårerne bort
af sit Ansigt og lader Blikket glide bort over
Barnet til Klovnen i de pailletbesatte Klæder.
Hendes Bryst hæver og sænker sig i feberagtig
Hast. Øjnene lukkes og aabnes. De hvide, fine-
Hænder filtrer sig ind i hinanden, som kæmpede-

174

st ||

de. Hun kaster sig foran ham og lægger sine
Hænder foldede over hans Knæ: »Du maa til-
give mig. Hører du? Sig, at du gør det. Du
ved, jeg har elsket dig. Gør det for vort Barns
Skyld. Sig, at du har tilgivet mig.

Men han tager om hendes Haandled. Han
klemmer dem fast i sine Hænder og sætter
Neglene i, medens han borer sit Blik ind i
hendes: >Det er forsent nu. Forstaar du det?
Nu er det forsent.«

Hun rejser sig og lister hastigt tilbage til sin
Stol, da der lyder Trin i Gruset i Haven.

Det er Faderen, som kommer tilbage med
Lægen.

De hilser og bøjer sig begge over Sengen, hvor
Barnet atter kaster sig, badet i Sved.

»Der er intet Haab mere. Det er paa det
sidste,« siger Lægen og ser til Klovnen. »Men
lad os prøve den sidste Adspredelse. Lad os for-
søge at bringe den lille Hjærne til Klarhed, at
give ham Livslyst. Det er alt, hvad der er at
gøre«

Og Bouffe homme rejser sig tungt for at gøre
sin Pligt, medens de tre stirrer med stive Øjne,
for at se Livet vende tilbage i Barnet, eller...

Han rejser sig, Cirkus. Vilrios berømte Bouffe
homme. Hans Ansigt fordrejer sig paa den
vidunderligste Maade, man kender fra Manegen.
Han siger sine dybsindige Taabeligheder; han
skræver med sine lange, smidige Ben over Borde
og Stole; han fører den kosteligste Snak med
sin Staldmester; han kagler som en Høne,
mjaver som en Kat, gøer som en Hund — Nu
farer han ver Gulvet til Tinsoldatene, stiller
dem hastigt op og laver den snurrigste Krigs-
Parodi. Eller han griber Kæphesten i Hjørnet,
tager Pisken i Haanden og rider til Bloksbjerg,
hvor hans Kone bor. Der er ingen Ende paa
hans Indfald og Ansigtets forskelligartede Gri-
macer.

Men Barnet vender sig imod ham, synes at
smile svagt, lukker saa Øjnene, strækker Hæn-

"derne ud &g er død, medens Moderen kaster

sig over ham og hulker, hulker —

Men Bouffe homme standser ikke. Han er
bleven bleg som Liget i Sengen. Hans Stemme
er usikker. Der er kommet en sær Vildskab i
hans Øjne. Han griber Spilledaasen paa Bordet,
sætter sig op paa Kanten af en Stol og spiller
den om »den kære Augustin«. 2

»Er De ”gal«, raaber Lægen. >Stands dog
Menneske. Ser De ikke, at Barnet.er død«.

Bouffe homme griner og spiller videre. —
>Ak, du lieber Augustin«. — — — Nu bryder

Dagens første blege Skær ind gennem de til-.

dækkede- Ruder.

Nogle Dage efter kunde man i et af den 'sted-
lige Presses Organer læse følgende Linier:

KLOVNEN.

>»Cirkus Vilvios fortræffelige Klovn Bouffe
homme, der, som vi igaar fortalte vore Læsere,
er indlagt paa de uheldbredeligt Sindssyges-
Hospital i Munkegaden, naar, efter hvad et
sikkert Forlydende meddeler, der, trods Læger-
nes strænge Umeddelsomhed overfor Pressen,
dog er undsluppet det stængede Hospital, i sin
indespærrede] tankefri Tilstand Toppunktet af
sin Komik. Saa dybt bunder altsaa Klovn-
naturen i denne noble Gentleman, at han som
komplet sindssygt Menneske, — ikke længere i
den lysfunklende Manege, men i en mørk,
uhyggelig Celle, genopfører' de samme lystige
Optrin og overmaade vittige Scener, som forhen
Aften efter Aften har faaet Bifaldet til at drøne
gennem Cirkusrummet og Floden til at stige i
Direktør Vilvios Kasse. Bouffe homme, den geni-
ale Klovn er haardt ramt. Og man tænker paa,
hvor Livet er ubønhørligt fuldt af Tragik. Vi
hører ikke til dem, der ligger paa Maven for
enkelte Personer. Men vi fremhæver, at omend
Skræddere og Skomagere og andre brave Borgere
kan være gode hver for sig, saa naar de dog.
ikke ham, der Aften .efter Aften har sat sit Liv
paa Spil, — saa meningsløst som selve Til-

175

HJEMMETS NOVELLER

værelsen. Langt hellere burde Døden have taget
ham ved at forfejle hans >Spring fra Cirkus-
kuplen uden Næt«. — Han var en god Kamme-
rat,et ulykkeligt, melankolsk Menneske, en Kunst-

v
Cd
SS 5" gg
=> VESTE AGE

ner i sit Fag. Og der vil gaa lang Tid hen
inden vi forvinder Savnet af Bouffe hommes
geniale, aldrig usmagelige, altid noble Komik
og hans dristige Forvovenhed.

MELLEM JUL OG NYTAAR I SKOVGAARD

EN GAMMEL FORTÆLLING

AF

FERDINAND SLOTH

EN rige Jakob Holm, som han af Egnens
IT) Beboere blev kaldt, var en stor, kraftig
bygget Mand paa lidt over de treds Aar.

Det lange Haar, der faldt ned over hans
Vadmels Frakkekrave, var graasprængt ligesom
Bakkenbarterne.

Skønt han jo var en aldrende Mand, laa han
ikke paa den lade Side, hvad det angik at styre
sin Gaards Bedrift. Han var den første, der var
paa Benene om Morgenen, og han var den sidste,
der om Aftenen forlod Arbejdet. Og da Jakob
Holm tillige var blandt dem, som ikke gav en
Skilling bort, uden det var nødvendigt — og
selv disse vendte og drejede-han mange Gange,
inden han kunde faa det over sit gærrige Hjerte
at skille dem fra de øvrige, som laa gemt paa
Kistebunden — saa kunde der ikke være Tvivl
om, at det havde sin Rigtighed, naar Folk kaldte
ham den rige Jakob Holm. Foruden den oven-
for omtalte Fejl at være en Gnier, havde Jacob
Holm tillige den Fejl at være vranten og brydsk
mod sit Tyende, og siden hans Hustru for tre

Aar siden døde, var dette taget mere og mere
til. Aldrig kunde nogen staa eller gøre ham
tilpas, selv hans eneste Barn, den toogtyveaarige
Kristine — som efter sin Moders Død styrede
Huset — kunde heller ikke tilfredsstille den

gamle Særling, skønt hun altid med kærligt Sind

og en god Vilje opofrede sig for ham.

Mange Aftner havde hun med forgrædt Ansigt
og tungt Hjerte lagt sig paa Sengen og i Bøn
bedt Gud om at forandre Faderens Sind, saa
han maatte lære at leve for sit Barn og sine
Medmennesker og ikke alene for Pengene, som
han havde gjort til sin Gud. y

Det var en Dag i Midsommeren henimod
Aften.

Ude i den store Blomsterhave bag Stuebyg-
ningen gik Kristine med en grønmalet Vand-
kande, i Færd med at vande de mange smukke
Blomster, der ved omhyggelig Pasning ufoldede
deres rige Flor.

Haven var det Sted, hvor Kristine helst og
mestopholdt sig, og der var ogsaa nok for hende

176

ure Bu DUE

at tage Vare, naar alt skulde holdes tilbørligt
ved lige, og det maa siges, at Haven var en
Pryd for Skovgaard.

Næsten "hiver Dag rev og skuffede hun de
mange imellem hinanden snoede Gange, lugede
imellem Ribs, Stikkelsbær og Solbærbuskene,
ja, det kunde endog hænde, at hun tog et Letøj
og slog Græsplænerne, naar Niels Røgter lod
vente for længe paa sig. Kristine havde sat
Vandkanden fra sig og vendte sig for at gaa ind,
da en bekendt Stemme lød hende imøde henne
fra Ligustrumhækken, straks efter kom en ung
Mand til Syne imellem Buskene.

— Hvad, er det Dig, Lars! sagde hun smilende,
idet hun gik hen imod ham.

Efter at et varmt og dvælende Haandtryk var
vekslet, sagde Kristine:

— Lad os gaa ind j Lysthuset, der er mere
køligt, — ellerer Du maasketørstig,saa Du hellere
vil gaa ind i Stuen?

— Nej, tak Kristine, jeg foretrækker at gaa
ind i Lysthuset! sagde han.

Da de, havde taget Sæde tæt ved hinandens
Side, tog Lars hendes Haand, som han ømt
trykkede til sine Læber:

— Kristine! sagde han derpaa, der er vel ikke
endnu noget Haab om, at Din Fader giver sit
Minde til at Du bliver min Hustru?

— Nej, nej, Lars! sagde hun med et dybt Suk,
og- Taarerne glinsede i hendes blaa Øjne, saa-
snart jeg taler om Dig, bliver Fader vred, —
aa Lars, hvis Du vidste —.

— Ja, ja, jeg ved, hvad Du maa lide, kære
Kristine — jeg kender Din Fader, — men nu

maa Du ikke græde — vær blot. ved godt
Mod saa skal Du se, alt bliver nok en Gang
godt."

— Jeg vilde ikke bekymre mig for Fremtiden,
naar jeg blot kunde leve med Haabet om at
blive Din Hustru, men — her holdt hun inde,
og idet hun greb hans Haand, brød hun ud i
en Hulken; da hun atter havde fattet sig lidt,
vedblev hun:

— Men, jeg frygter, det aldrig sker.

" — Kristine dog!

— Tilgiv. mig, at jeg ikke har sagt Dig det før
— der er en — en anden, som Fader vil, jeg
skal gifte mig med, han er rig, og derfor —.

— Men, Kristine! naar Du ikke elsker ham,
kan Din Fader da ikke være saa grusom at
tvinge Dig til. et saadant Skridt, som vil gøre
Dig ulykkelig for hele Livet.

Da hun ikke svarede vedblev han heftigt:

— Nej, nej. nej, aldrig skal det ske!

De sad en Stund tavse, og begge havde de
Besvær med at ilolke den Bevægelse, Sindene
var kommen i. ,

— Hvem er det da, som Din Fader har bestemt
skal være Din Husbond? spurgte han lidt efter.

— Niels Kyllegaards Søn, oppe paa Bakken.

MELLEM JUL OG NYTAAR I SKOVGAARD

— Ja, saa! Har Din Fader bestemt Tiden for
Brylluppet?

— Ja, til Foraaret.

Det gav et Sæt i den unge Mand, som ramtes
han pludselig af et Ildebefindende.

— Gudskelov, Kristine, Du indviede mig i Din
Hemmelighed, nu er vi to til i Fællesskab at
bære den tunge Byrde. — Du, Kristine, er min
Skat, og som en Drage vil jeg vaage over Dig,
han forseglede sine Ord med et Kys paa hendes
blege Læber.

De sad endnu længe og talte, og Solen var
sunken ned bag de skovklædte Bakker hist ude
i- Horisonten, da de rejste sig. Inde i Daglig-
stuen sad Karlene og ventede paa Nadveren
som Kristine ingen Tanke havde ofret, Et Held
var det for hende, at Jakob Holm som sædvan-
ligt var bleven i Marken, efter at hans Tyende
var gaaet hjem.

— Nu maa jeg gaa, Lars, sagde hun sagte og
tog hans Haand til Afsked.

— Ja, og glem saa ikke at holde, hvad Du
har lovet mig! hører Du min Kære!

— Nej, nej, Lars! Han trykkede et Kys — et
til — saa rev hun sig løs fra hans dyælende
Favntag, og hastig ilede hun ned gennem Haven.

Lars blev endnu en Stund tilbage, først da
han mente at kunne komme ubemærket bort,
listede han sig hen til Havediget, og faa Minutter
efter stod han atter ude paa Vejen.

En Fjerdingvej fra. Skovgaard, op imod Lands-
byen, boede Lars Moder. Hun havde været
Enke i mange Aar, men ved Slid og Slæb havde
hun altid haft et taalelig godt Udkomme, og nu,
siden Lars var bleven voksen, havde han med
Lyst og Flid dyrket den lille Jordlod, som var
hans Moders Ejendom. Penge havde Lars
aldrig flere af, end han lige skulde bruge; men
dem havde han ogsaa, og han skyldte ingen
noget.

Naar Lars mente at være kommen ud af Haven
uden at blive set, tog han fejl. Just som han
hoppede over Diget, der adskilte Haven og en
Kornmark, kom Jakob. Holm nede fra sine
Marker. ”

Da han saa Lars, var han straks klar over,
hvad denne havde til Grund for sit Besøg, og
han knyttede Haanden truende mod Synderen,
medens han for sig selv mumlede: Gaar saadan
en lang, doven Lømmel og driver en hel Efter-
middag — thi han havde været hos Kristine
det meste af Eftermiddagen, derpaa var Holm
aldeles sikker — i Stedet for at bjærge sin Sæd,
medens Vind og Vejr er dertil, og ikke nok med,
at han spilder sin egen Tid, men Tøsen, som
han gaar og fjanter med, faar ej heller bestilt
Times Gavn. Jo, det var en rar Svigersøn, nej,
nej, min Pige ham gør Du klogest i at slaa af
Hovedet.

Da Jakob Holm lidt efter traadte ind i Stuen,

177

HJEMMETS NOVELLER

havde Kristine oprettet det forsømte, og Karle
og Piger sad bænkede om det dampende Ølle-
grødsfad. Jakob Holm lod sig ikke straks mærke
med, at han vidste en Kende om, af hvilken
Grund det var bleven senere med Nadveren
end sædvanligt.

Da Kristine havde endt sin Syssel og med sin
Strikkestrømpe i Haanden traadte ind i Have-
stuen, hvor Jakob Holm sad og røg sin Aften-
pibe, besluttede han at sige hende sin Mening.

— Hør, Kristine, begyndte han, det er bedst,
vi skikker Bud over til Anders Kyllegaard, at
han kan se her ned paa Søndag.

Blodet for den unge Pige til Hovedet over
den Meddelelse.

— Hvorfor det? spurgte hun.

— Hvorfor? naturligvis for at faa bestemt Jert
Bryllup. Jeg kan mærke, at Kræfterne begynder
at svigte mig; jeg er ikke længere den, jeg har
været før, og naar en ikke længer selv kan gaa
foran i et og alt, saa — ja saa kan vi lige saa
godt pakke sammen. Derfor er det min Mening,
at I holder Bryllup nu til Efteraaret. Anders
Petersen er jo en Igle til sit Arbejde, og hvad
det angaar med det praktiske Landbrug, har
han lige saa god Indsigt som en selv.

— Men Fader, Du ved, jeg holder ikke af
Anders, sagde hun med en let Skælven i Stemmen.

— Holde af ham, og holde af, ja det er to
Ting. Anders er en Karl med Karakter og en
Karl, som forstaar sig paa at styre en Bedrift;
men det ved jeg nok, at I Fruentimmer regner
for en Biting.

— Der er da ogsaa andre Karle, som kan
være lige saa brave i den Retning som Anders.

— Den Snak kan ikke klare Sagen, hverken
Du eller jeg kender — — her fik Jakok Holm
et Hosteanfald. Den Satans Hoste,4ghun er lige
ved at kvæle en.

— Skal jeg ikke gaa ud og koge Dig en Kop
Hyldethe? Det linder saa godt for Brystet.

— Hm. Ja, har Du Ild paa?

— Nej, men det kan jeg hurtig faa.

— Nej, begynde at fyre op for en slig Baga-
tel, det skal vi ikke have noget af, vi kan saa-
mænd nok faa Has paa Brændslet det foruden.

Efter at han havde taget et Par kraftige Sug
af Sølvpiben, vedblev han:

— Det var det, vi kom fra. — Saa skikker jeg
Bud over til Anders, at han som sagt skal se
herned paa Søndag.

— Fader, jeg kan ikke blive Anders Kylle-
gaards Hustru, jeg elsker ham ikke — og saa
— saa vilde det være Synd, at — — den stærke
Bevægelse, Sindet var kommet i, forhindrede
hende i at udtale de sidste Ord.

— Du kan ikke, siger Du, jo Du baade kan
og skal, sagde Jakob Holm heftigt. Det er den
lange Vindbeutel, der har sat Dig Griller i
Hovedet.

0 Jet sk se TRE

— Hvem sigter Du til? spurgte Kristine.

— Til ham, som i Kvæld kom, herinde fra
Haven; jeg kom lige tidsnok til at se ham rive
og slide i Ligustrumhækken for at komme ud,
uden at blive set. Nu ved Du kanske, til hvem
jeg sigtede?

Kristine sad en Stund som maalløs:

— Ja, Fader, Du taaler jo ikke, at Lars kommer
Dig for Øje, derfor valgte han den Vej — eller
rettere det var mig, der raadede . ham dertil,
svarede Kristine.

— Ja, I vil spille Komedie bag min Ryg, men
jeg skal vise jer begge, hvem der er Manden her
paa Skovgaard; og Gud naade den Skurk, hvis
han oftere sætter sine Ben indenfor mine Ene-
mærker. Han slog ved sine sidste Ord Haanden
haardt ned i Bordet, derpaa gik han ud af Stuen
og lod Døren falde tungt i efter sig.

LJ » bd

Sommerens sidste Del. svandt bort. For Kri-
stine med daglige Sorger og Bekymringer. Lars
havde hun kun set en Gang siden hjn Aften i
Midsommeren.

Hendes Fader var bleven mere tavs end for-
hen, og naar han talte til hende, var hans Stemme
altid barsk og haard.

Men dette bar hun med stor Taalmodighed;
der var noget, der var mange Gange værre. Og
det var Anders Kyllegaards hyppige Besøg i
Skovgaard. Siden de lange Vinteraftner havde
holdt Indtog, gik der ikke ret mange Aftner til
Ende, uden Anders gæstede Kristine. Det var
en Tvang for Kristine at være venlig mod den
Mand, hvem hun hadede mest af alle, og om
hvem hun vidste, at det var for Gaardens og
Pengenes Skyld, han vilde have hende til sin
Hustru.

Det var Juleaftens Dag, en bidende, kold Vind
susede hen over de frosne og hvidklædte Marker.
Tunge, graa Skyer drev med flyvende Hast frem
efter hinanden, og mere og mere truede de med
at aabne sig for Snefnuggene, som allerede havde
begyndt ganske langsomt at hvirvle rundt ude
i Horisonten. .

Detsaaudtil at ville blive en trang Jul for mange

Hos Jakob Holm syntes der heller ikke at
ville blive noget skønt eller højtideligt ved den
store Fest, der stod for Døren.

Kristine havde hele Dagen gaaet med forgrædt
Ansigt og nedbøjet Sind, hvilket var som Følge
af en Tvist mellem hende og Faderen den fore-
gaaende Dag, og Emnet, som havde været om
Anders Kyllegaard, var endt med, at Jakob Holm
bandede og svor paa, at hun skulde gifte sig
med Anders eller forlade sit Barndomshjem, og
det Valg vilde koste Strømme af Taarer. — Men
naar Nøden er størst, er Hjælpen nærmest. —

Inde i Jakob Holms. Dagligstue var den store
Tranlampe — som man paa den Tid brugte —

178 5

even 7 7 PE REDNSER ————

mu fit

tændt og kastede et rødligt Skær hen over det
hvidskurede Egetræs Bord, hvor Kristine var i
Færd med at brede den tykke, hjemmevævede
Drejlsdug paa.

Henne ved Bilæggerovnen sad Jakob Holm
ivrigt smøgende paa sin Sølvpibe.

De tre Rynker, som kom til Syne paa hans
Pande, naar han var vred, var i Aften mere
synlige end sædvanlig. Just ikke var det Kri-
stine, der i Dag havde forset sig mod ham,
men en af Pigerne, som var kommen for Skade
med at vælte en Spand nymalket Mælk, og det
Tab, han derved led, ærgrede og pinte den gær-
rige Mand. Han regnede og regnede hvor megen
Ost og Smør, der kunde være bleven af den
spildte Mælk, og for hver Gang fik han Brøken
større og større.

Kristine var færdig med Nadveren, der be-
stod af Risengrød og Klipfisk.

Jakob Holm tog Sæde ved den øverste Bord-
ende, og nærmest ham sad Karle og Husmænd.
Ved den modsatte Ende af Bordet sad Kristine
og Pigerne.

Et Øjeblik efter at de havde begyndt at spise,
blev Døren aabnet, og en Fremmed traadte ind.
Det var en yngre Mand med en noget ludende
Holdning, et magert, blegt Ansigt, med uregel-
mæssige Træk, et Par store, graa Øjne, som
lyste svagt. Hans Klæder var tynde og luvslidte,
og gennem Næsen paa den ene Støvle stak
Snippén” af en hvid Strømpe. frem. En fedtet
og forkrøllet Filthat var trukken dybt ned o-
ver hans Pande.

Da "den 'Fremmede. havde lukket Døren, bød
han Godaften, og efter at have ønsket en glæ-
delig Jul, sagde han:

— I Guds Navn beder jeg Jer om Husly for
Natten. s

Jeg har ikke mere Plads, end jeg selv har
behov, svarede Jakob Holm kort...

— Jeg forlanger blot at faa Jer Tilladelse til
at ligge paa en Smule Halm i Jer Lade; det er
saa: mørkt; at man ej kan se en Haand for sig,
og I hører selv, hvor Sneen fyger og pisker
mod Ruderne. Og mine Ben skælver af Træt-
hed.

Da han tav, sendte Kristine sin Fader et be-
dende Øjekast for at bevæge ham til at opfylde
den Fattiges Bøn.

— Jeg huser ingen af den Slags løsgaaende
Personer, som I og Eders Ligemænd. Naar Folk
ikke vil arbejde, faar de selv tage Følgerne der-
af. — I faar som sagt, ingen Husly hos mig,
tilføjede han fast og bestemt.

Den Fremmede ansaa det vel for unødvendigt
at bede endnu en Gang, thi han drejede sig
kort:

— Fandt jeg ej Hvile her, da ved jeg at finde
den hos ham, som Julenat'i Krybben blev lagt.
Med disse Ord var han borte.

MELLEM JUL OG NYTAAR I SKOVGAARD

I den Fremmedes sidste Ord laa en Betoning,
som gjorde et dybt Indtryk paa Jakob Holm.
Han gjorde Mine til at rejse sig for at kalde
ham tilbage, men han syntes vel, det maatte
regnes for fejgt, i Fald han tog sine Ord tilbage,
og han satte sig atter ned og fortsatte det af-
brudte Maaltid.Taarerne glinsede i Kristines Øjne
ved Tanken om den Fremmede der gik bort
uden at være hjulpen. —

Da Jakob Holm en Timestid senere gik ud
for at se paa Vejret, stod Himlen og Jorden
som i et, og Stormen for med en Kraft saa
voldsom, at den nyopbyggede Gaard syntes at
ryste i sin Grund.

Jakob Holm blev længe ude, og da han en-
delig kom ind, var han ligbleg, og hele hans
Krop rystede som i Feber.

— Du er syg, Fader; vil Du ikke, at jeg skal
hjælpe Dig til Sengs?

— Jo, kom Kristine.

Den gamle Mand vaklede ind i Sovekamret,
fulgt af Kristine.

— Skal jeg blive lidt hos Dig, Fader? spurgte
hun, da han var kommen til Ro.

— Ja, — aa, nej, det er lige meget, gaa blot
tilføjede han.

Efter at Lysene var slukkede, og Kristine var
gaaet ind paa sit- Kammer, laa Jakob Holm,
endnu vaagen. Han lyttede til Stormen, som
med uformindsket Kraft sukkede og hylede der-
ude, til Sneen, som slog mod Ruderne med en
Voldsomhed, som var det Hagl.

I Fantasien saa han den unge Mand, som ar-
bejdede sig frem i den forrygende Snestorm,
sulten og tørstig, som han velsagtens var, uden
noget Maal, eller maaske han allerede laa
døende derude paa de vaade og snedækkede
Marker. Disse Tanker gennemkrydsede hans
Hoved, medens der i hans Indre rasede en Kamp
imellem det onde og det gode. Han rejste sig halvt
op i Sengen, han kunde ikke længere blive i
den, han maatte op, op for at gaa frem og tilbage
paa Gulvet, maaske derved de uhyggelige Tanker
kunde spredes.

Han tog nogle Klædningsstykker paa sig, tændte
den lille Stump Tællelys, som stod paa Bordet.
Idet han slog Ild, faldt hans Blik tilfældigt paa
den gamle Bibel henne paa Dragkisten. Pludse-
lig følte han en. Trang, en Trang, som han ikke
selv fattede, til at læse i den Bog, som havde
staaet urørt siden hans Kones Død.

Han tog den ned, og hans Øjne faldt paa et
Skriftsted, der lød saaledes:

»Du Daare, i denne Nat vil jeg kræve Din
Sjæl af Dig. Hvem skal saa det tilhøre, som
Du har samlsetiDig i Skat, naar Du ikke ,er
rig i Gud.« P FE
Da Jakob Holm havde læst dette Stykke gen-

tagne Gange, trillede store Taarer ned over den
gamle Mands Kinder, og han sendte en Takke-

179

HJEMMETS NOVELLER

bøn til ham, som opvækkede hans fordunklede
Sjæl til nyt og evigt Liv.

Men endnu var der et, som han følte var nød-
vendigt for fuldt ud at blive forsonet med Gud,
og det var at gøre godt, hvad han havde for-
brudt mod den Fremmede. I Nattens Mulm og
Mørke vilde han gaa ud for at opsøge den Mand,
som han samme Aften uden Spor af Barmhjer-
tighed stødte bort.

Hurtig tog han en Kappe over Skuldren, li-
stede sig forsigtig gennem Dagligstuen, og et
Øjeblik efter stod han ude i Gaarden.

Store Snedriver laa foran ham, og Vinden
piskede ham lige i Ansigtet, men til Trods for
dette, opgav han ikke sit Forsæt, men arbejdede
sig energisk frem ad Landevejen, hvilken han
mente den Fremmede havde fulgt. Han havde
heller ikke gaaet ret langt, da han skimtede en
mørk Genstand paa den hvide Sneflade. Et Øje-
blik efter stod han bøjet over Tiggeren.

— Gud være lovet, han lever endnu, udbrød

Jakob Holm, idet han løftede den forkomne

Mand op i sine Arme.

En halv Time senere finder vi den Fremmede
i en Seng i Jakob Holms Sovekammer.

Jakob Holm var forsonet med Gud.

Da Kristine næste Morgen traadte ind i Sove-
kamret, blev hun meget forbavset, thi hun havde
ikke nogen Anelse om det, som var passeret i
Nattens Løb.

— Kom her hen, Kristine, begyndte Faderen,
tag en Stol og sæt Dig.

Kristine stirrede forbavset paa ham, som fat-
tede hun ikke hans Ord.

— Ja, Du forstaar mig ikke, men kom nu,
sagde han.

Nu fortalte han alt, hvad der Julenat var
vederfaret ham.

Jublende slog hun sine Arme om hans Hals,

og Taarerne trillede af Glæde ned over hendes
Kinder.

— Tak, tak, kære Fader, for det Du har gjort.

Da Bevægelsen havde lagt sig lidt, sagde han:

— Lad nu Karlen køre efter Doktoren.

Den Tørn, som han havde været Genstand
for, gjorde nu sin Ret gældende, den gamle
Mand rystede i Feber.

Lidt op paa Formiddagen kom Lægen; han
undersøgte nøje de to Patienter.

— Hvad mener Doktoren? spurgte Kristine,
da han traadte ud i Forstuen.

— For den unge Mands Vedkommende er der
ikke noget at frygte, han er uden for al Fare,
og forhaabentlig vil Jakob Holm nok ogsaa
komme til Kræfter igen, svarede Lægen.

Da Lægen var kørt, gik Kristine -ind til de
to Patienter, og med kærlig Omhu begyndte hun
at hygge og pleje om dem. —

Det var den sidste Dag i det gamle Aar.

Den Fremmede havde i flere Dage været oven
Senge, men derimod stod det sløjt til med Jakob
Holm. Lægen, som nylig havde forladt Gaarden,
rystede betænkeligt paa Hovedet, da Kristine
spurgte, om der var Haab om at redde Faderens
Liv. Jakob Holm følte ogsaa med sig selv, at
han snart skulde sige det sidste Farvel, Og han
sagde da til Kristine:

— Det er bedst, Du skikker Bud over til Lars,
at han kan komme herned, saa vil jeg lægge
Eders Hænder sammen, inden jeg dør.

Henimod Aften kom Lars, og fulgt af Kristine
traadte han ind hos den Syge.

Dybt bevæget bad Jakob Holm om Tilgivelse
for den Sorg og Kvide, han havde voldt de to
unge. Derpaa tog Kristine, Lars og den Frem-
mede Plads om Sygesengen.

En Time før det gamle Aar gik ud, sov Jakob
Holm hen.

180

G

AU

LAG:

vi

Si
””. æn LON DE SE SR
U KT "2

TS NOVE,
UDGIVET " AF- JOHN MARTIN
Februar 1906.

Retten til at benytte de i dette Hefte indeholdte Bidrag faas kun ved Henvendelse til Udgiveren. 2. Aargang.

søer en;
35

HAN VAR FRA MISSOURI...

NEW YORKER FORTÆLLING

AF,
JOHANNES V. JENSEN

TEGNINGER AF RS CHRISTIANSEN

under Brooklynbroen gik i en Galop
af graa forpiskede Søer, som den gør
naar - Storm og Tidevand sætter Atlanter-
havet ind mod den.stride Flod, og Færger
og Bugserbaade laa og vaskede dernede i
skraa Rute for Strømmen mod deres Maal,
mens Taarnhusene ovre i New York ragede
farveløse op i den klare Luft, alle med sne-
hvide Dampskyer fra Toppen, der reves ud
i Rummet og i et Nu var forflygtiget men
stadig slog ud paany; mens den hængende
Bro dundrede og dirrede under Hverdagens
Rækker af Sporvogne .og Tog, var jeg stan-
set et Minut ved Rækværket nær Brotaarnet
paa Manhattansiden, og idet jeg vendte mig
for at gaa igen, stod der en ung Mand lige
bag mig, som drog Haanden op af Frakke-
" lommen, pegede, saå langt og spurgte:

E kold Blæsevejrsdag, da Havnen dybt

181

Hvad kan Navnet være paa den Ø dernede?

Governors Island, svarede jeg.

Ja saa...

Han nikkede langsomt og gravede Haan-
den ned i den slidte Lomme igen, blev ved
at stirre paa Øen derude.

Den runde Bygning, De.ser, er Castle
William, forklarede jeg videre, ikke uvillig
til at snakke, fordi man saadan saa mig
an for at vide Besked. Jeg bemærkede, at
det var en stormfuld Dag, hvortil han tri-
umferende udraabte, at det kunde jeg vædde
mit Liv paa. Jeg pegede paa flere Ting i
det Fjærne og gav Forklaring, og den unge
Fyr nikkede erkendtlig, mere og mere ori-
enteret, mens han stadig forskede ud over
Vandet med et Par lyse Øjne, som jeg
allerede havde mærket mig — meget lyse
og overordentlig flygtige Øjne, altfor sorg-

Copyright, 1906, by John Martin, in the United States of America.

HJEMMETS NOVELLER

=D

ÆRA NV
S-SSSSS
Se 1 Ser SS RER

Cc IEA T

Ål

-=-

Fæ57 Å
EL e
øn ed

SN
Z

CANn
VW

løse Øjne . .. en grøn Fyr aabenbart, en
Bondedreng . .. og akkurat, uden endnu saa
meget som at se paa mig og spekulere paa
hvem jeg var, snuede han ejendommelig
tankeløst op i Næsen, paa Agrarers Vis, og
lod falde:

Ser De, jeg er jo fra Missouri...

Er De det? sagde jeg og lo. For det er
en Talemaade i Amerika, der mener saadan
noget som at være »kommen ind med Fire-
toget«. Han saa godt nok ud til det. Han
var stor og bredskuldret, Tøjet, der var af
landligt Snit, stumpede overalt, som havde
han faaet det i Voksealdren, og han havde
en blød Filthat paa Hovedet med paafal-
dende smal Skygge, et rigtigt Farmerhoved-
tøj. Det unge glatte Ansigt udmærkede sig
ved en stærk blodsprængt, næsten rødbede-
agtig Farve, som man ser paa blonde Folk,
der færdes ude i al Slags Vejr, og denne
Kulør fremhævede yderligere de smaa hvide
og blaa Øjne.

Vi kom i Snak, drev sammen over Broen
ind ad New York til. Han saa altid lige
frem for sig, syntes ikke at have Brug for
at se nøjere paa sit nye Bekendtskab, han
aandede sundt gennem Næsen, hørligt, saa

IN
lir Ø
|
|
HU NK
|
|

I
=

at man kom til at lægge Mærke til et Par
Haar, der stak ham ud af Næseborene i
det ellers glatragede Ansigt. Der var noget
selvfølgelig nysgerrigt over ham, han var
netop saa tillidsfuld, saa aaben i sit Væsen,
som de unge Folk, der strutter af Helbred,
er det i Amerika. Man maatte synes om
ham. Ja, han var altsaa ude for at se sig
om i New York — paa Gennemrejse, han
skulde til Tyskland for at besøge nogen
Familje der, som han aldrig havde set...
om jeg for Resten ikke selv var Tysker?
Her vendte han det glorøde, uskyldige
Ansigt om mod mig, men lod ellers ikke til
at se mig. Og da jeg ikke straks svarede,
faldt han ligesom af sig selv over i Tysk,
en eller anden gammel slidt Bondedialekt,
hvoraf jeg ikke forstod det halve. Han gik
snart over til Engelsk igen, og inden vi var
kommen over Broen, havde jeg faaet hele
hans Historie, var bleven præsenteret for en
tyk Rulle Pengesedler, som han gik -med i
Frakkens Sidelomme… og som syntes at
brænde den, og var bleven inviteret til
Hippodrome om Aftenen. For ikke sandt,
mente den unge Mand, New York var en
By, man skulde se, men som man ogsaa
skulde tage sig i Agt for, og det maatte
han sige, at han ikke just elskede Tanken
om at fordybe sig ganske ene i dens My-
sterier . . . han havde hørt baade et og andet
om de lovløse Eksistenser der lurede paa
en Fremmedmand i New Yorks Gader, og
selvfølgelig han var fra Landet, naturligvis,
en ærlig Farmer ... glad var han derfor
(med en frisk Ed) over at have truffet en
pæn Person, og — vi var gaaet ned ad

182

Trapperne og bøjet om Hjørnet til Bowery,
hvor min Ven uden Ceremonier stødte Sving-
døren op til en Saloon og førte mig ind —
og hvad skulde det være? Øl, Cocktail...
eller om jeg vilde have Sjampanje ... Pok-
ker til Fyr!

Larmen udenfor Saloonen fra Færdslen
paa Gaden, Sporvognene, Broen, L”Togene,
og Larmen af Stemmer langs den travle
Skænk var saa øredøvende, at vi maatte
staa ganske tæt sammen og huje opad hin-
anden. Det tiltalte aabenbart min Ven fra
Landet, han svang et skummende Glas Øl,
var allerede kommen paa venskabeligt Nik
med Bartenderen, han drak mig til, brølede
noget...

Hvadbehager? hylede jeg.

Han hulede Haanden om Munden og
brølede af sine Lungers fulde Kraft:

Williams ...

Williams, De hedder Williams, skraalede
jeg tilbage. ; STER gå,

Ja, hujede han. Gla ;
to meet you!

Vi blev der et
Kvarterstid og »havde«
diverse Omgange.
Først gav han, og saa
gav . naturligvis jeg,
hvorpaa han med
Pengerulleni Haanden
hujede en Hemmelig-
hed til Bartenderen og
fik Hul paa en halv
Flaske sygelig Cham-
pagne. Jeg gjorde Be-
sked, vi drak .med
den travle Mand i hvidt
Forklæde bag Disken,
og derpaa gav vi os
uden Frygt eller Bæ-
ven i Kast med noget
af den Free-Lunch,
der var udstillet ved
den anden Væg i Lokalet under to kæmpe-
store Malerier af yndige Piger i Badet;
" Williams benyttede Lejligheden til at spise
sig en solid Frokost nu han saa Mad for
sig. Han klemte paa de tørre Brødskiver,
fiskede Sauerkraut eller hvad det var op af

HAN VAR FRA MISSOURI...

en dyb Skaal med Trægafler staaende i, og
da dette gav ham Appetit, gik han for Alvor
løs paa den Keddel med sydende og hop-
pende Pølser, der stod og kogte for Hver-
mands Gane og udbredte Løgdunst over det
hele. Disse Pølser har man i Galgenlune
kaldt for hot dog, og man vil paastaa, at
de logrer i Gryden og er i Stand til at sige
Vov, naar man sætter Tænder i dem; men
Williams fik Bugt med adskillige af dem;
hvad enten de logrede eller gøede maatte
de ned. Da det var bestilt, startede vi en
osende Forkulning af to Cigarer, som Wil-
liams havde paa sig, rimeligvis direkte fra
Missouri, og saa drev vi ud paa Gaden igen,
Williams ikke uden et Hik og et Opstød
og efter at have vinket intimt Farvel til
Bartenderen.

Men se det var jo meget for tidligt at
gaa i Hippodrome, og staaende henne paa
Hjørnet udenfor Posthuset aftalte vi at mø-

'E

h"

zs

li! ”n £ fl ii "
dg

IN

tiger

Glad to meet you!

— Ja, hujede han.

des samme Sted om Aftenen Kl. 8, hvorpaa
vi skiltes. Jeg stillede præcis, og Williams
var der. Allerede paa lang Afstand kunde
jeg skelne hans blussende Fysiognomi i
Trængslen under Lygtelyset. Da han saa
mig, satte han sig sporenstregs i Gang, uden

183

er
SA BREED,

omen pel mee

HJEMMETS NOVELLER

at hilse og tavs, og idet jeg fulgte ham,
vandrede vi meget naturligt ind ved en Bar
og fik os et Par Glas Øl. Williams saa lidt
overkørt ud, ligesom fortænkt. Vi talte ikke
noget videre sammen paa Vejen op gennem
Byen i Sporvogn. Men da vi var kommen
saa langt som til tyvende Gade eller der-
omkring, foreslog han at vi skulde hoppe
af og gaa. Det var for tidligt endnu, vi
kunde gaa Resten af Vejen. Vi havde jo
ikke gaaet mange Skridt, før Williams saa
en Svingdør for sig, stødte den op og gik
foran mig ind. Det var i Bowery, og jeg
syntes ikke helt godt om den Saloon, vi
kom ind i. Selskabet langs Baren forekom
mig skumlere end sædvanligt ; jeg tror og-
saa Williams følte sig lidt frastødt, for efter
at have mønstret Gæsterne et Øjeblik med
sammenknebne Øjne gik han lige igennem
og ind i et Værelse bagved. Her var der
ikke mange, vi satte os ved et af de smaa
Borde og fik hurtigt hver en Cocktail. Nu
tøede Williams op og begyndte at snakke
livligt løs paa dette Engelsk, som enhver
kunde høre var udenbyes; vi fik en Omgang
igen, og nu blev Williams munter . .. plud-
selig smækker han en kvart Dollar ned paa
Bordet og spørger mig, mens han holder
Haanden paa den, hvilken Side <ler er op.
Jeg gætter paa Krone, og da Williams tager
Haanden bort, ser jeg det er rigtigt.

Saa er det Deres, siger Williams. Gæt
igen!

Jeg vandt endnu en Quarter, og en til,
og det var ja rigtig rart. Men jeg kunde
ikke lide det. For jeg, der havde mine
Øjne med mig, var bleven opmærksom paa
en lille Herre, der sad ved Bordet lige ved
Siden af med en halv Cocktail, og han
havde faaet Øje paa os! Jeg var ikke saa
glad ved hans Opmærksomhed. Det var
ikke forsigtigt af Williams at sætte sig til
at spille her, ingenlunde; hvorfor kunde
han ikke holde den Rulle Sedler i Lom-
men? Vi gjorde Opsigt, man lagde Mærke
til os, vi var fra Missouri .... jeg holdt
ikke af det, og det var med temmelig delt
Opmærksomhed jeg gættede paa Williams”
Quartere, som jeg for Resten rask væk
blev ved at vinde. Imidlertid skelede jeg

nu og da til den Herre, der sad og iagttog:
os, og søgte at danne mig et Skøn af ham.
Det var en ganske lille Herre med tilsyne-
ladende spæde Lemmer, omhyggelig paa-
klædt, næsten med pigeagtig Sirlighed. Men
han havde et farligt Hoved. Det var af en
uhyggelig Modenhed i Udtrykket. Bag--
hovedet var saa uforholdsmæssigt stort, at:
den runde stive Hat sad i en stejl Vinkel
ned over Ansigtet, og dog var den ikke
skubbet paa Snur. De fine Træk talte om
den mangeartede Fordærvelse, ingen per-
sonligt formaar at tilegne sig, men som
nedarves i flere Led; han var et Bymen-
neske, en sund og proper Gavtyv... Gud
hvor jeg alligevel skulde have Lyst til at.
kende ham! Jeg havde allerede set mere:
paa ham end man kan uden at tage Føl-
gerne... der letter han nu elegant paa
Hatten og spørger i en snøvlende men
fuldkommen selskabelig Tone, om ingen af
de Herrer skulde have en Cigaret paa sig.
Et underligt Spørgsmaal. Beder han Folk
om Cigaretter? Vi har desværre ingen; men
en Cigar afslaar han. Røger kun Cigaretter..
Dette forklarer han udførligt — han taler
med en knortet skotsk Accent, og mens.
Konversationen gaar, rykker han umærke-
ligt sin Stol nærmere, til han sidder ved
vort Bord — og da Tjeneren, uden at vi
har hørt Bestillingen, sætter tre friske Cock-
tails paa Bordet, gør den Fremmede en
smuk Haandbevægelse over Glassene —
Gentlemen! — og mens Williams” lyse:
Øjne ligesom i blændet Nysgerrighed hæn-
ger ved den fine Dandy, fører vi Glassene-
ceremonielt til vore Læber og drikker, og.
naar man har gjort det, er man jo et.
Selskab.

Munden stod ikke paa den lille Mode-
herre fra nu af. Han præsenterede sig som:
Mr. Burke. Han kom meget hurtigt til at:
tale om Kvinder og udfoldede en Kund-
skab saa altomfattende og med saa fræk en.
Udtryksmaade, at jeg aldrig havde tænkt
mig det muligt i Amerika, hvor man i alt
Fald tier med noget af det, selv om man
er et Asen. Det overraskede mig at komme-
ind i denne kvælende Atmosfære, men det
lod næsten til at lamme Williams. Han

184

12 dte 3: Be ET SENEST ER

S—-

gabede som en Fisk, blev helt forkalket i
Øjnene over hvad han hørte. Og da Burke
ad denne. forøvrigt ikke usædvanlige Vej
havde sikret sig Stillingen som Numer 1
imellem os, gik han med ikke mindre Sag-
kyndighed over til at drøfte de sidste Væd-
deløb. Her tabte vi ogsaa Slaget. Mr. Burke
udtrykte sig som en Virtuos om Vidunder-
heste, vi andre til vor Skam aldrig havde

HAN VAR FRA MISSOURI...

I samme Nu bestemte Williams sig. Hans
fortinnede Øjne hang som fastnaglet ved
Burkes lille velplejede Haand, der skjulte
Mønten. Krone, stammede han. Burke tog
Haanden bort, og Williams blev endnu
mere sprængrød i Hovedet, da han saa, at
han havde vundet. Burke sagde ikke et
Ord men fremtog med uforlignelig |Non-
chalance en Rulle Sedler, tyk som en Arm,

hørt : og gav
nævne, (XXX s > SÆ sig til at
han lod Å LA NÆVNE . le blade i
OS ILFIOTE MEE Er aA Ene m nn R | den. De
bigaaen- ( yderste
de for- Lag var
staa, at Hun-
han just drede-
igaar dollars-
havde sedler ;
vundet han bla-
fabel- dede
agtigt mange
paa Gange
»Mabel iuden
II«, og han
i den fandt en
Anled- Fem-
ning UN) dollars-
fandt ,; seddel,
han det SDI S. ke 55 som han
'Umagen SN & lagde
værd at N over til
skænke AN ÅV Willi-
-den lille WW ams.
'Leg Op- Øjeblik-
mærk- keligt
somhed, — Jeg vædder fem Dollars paa, åt De taber! efter

som vi sad og drev med nogle fattige Sølvskil-
linger. For ligesom at søge Niveau med
idet Selskab, han var kommen i, nedlod
han sig til at gætte et Par Gange og tabte.
Saa knaldede han selv en kvart Dollar op
paa Bordet, saa paa Williams og bad ham
gætte.

Men endnu inden Williams havde sagt
noget, udbrød Burke med den .brutale Op-
flammen af hele Holdningen, der røber Spil-
leren: .

Jeg vædder fem Dollars paa, at De
taber !

185

havde Burke glemt Spillet, han saa sig om,
smagte med Munden og ytrede igen Lyst til
en Cigaret, Tjeneren blev spurgt men bekla-
gede meget, at Cafeen ingen havde. Burkerej-
ste sig da og erklærede, at han vilde gaa
ud paa Gaden og faa sig en Pakke — forhaa-
bentlig blev de Herrer siddende saa længe.
Han lod sit Glas staa og trippede ud, og
nu saa jeg, at Mr. Burke gik. med Dame-
støvler, ganske smaa, højhælede Støvler!

Han var næppe ude -af Døren, før Wil-
liams fo'r over Bordet 'med sin Haand og
greb mig stærkt om Armen.

E er nende ERE
så N

HJEMMETS NOVELLER

Ved Gud, ham skal vi plyndre!

Jeg lo, i den Tro at Williams spøgte
eller var lidt skør. Men det var Fyrens
ramme Alvor, han svedte i Feber, her var
vor Chance, nu eller aldrig, han ravede
omkring i Luften over Bordet med Armene,
placerede en Quarter foran mig og en foran
sig selv og begyndte i en flyvende Fart at
forklare mig et »System«, hvorved vi sim-
pelthen aldrig kunde tabe! Jeg skulde bare
altid sørge for at vende Plat opad paa min
Mønt, saa vilde han vise Krone, og paa
den Maade var det indlysende, at Burke
maatte tabe hver eneste Gang eller i hvert
Fald saa tit vi ønskede det! Aa, det var
den letteste Sag af Verden, vi kunde vinde
hver Cent fra ham, bare jeg vilde, osv. osv.

Jeg saa paa Williams, vantro, vred. Bildte
han sig virkelig ind, at vi skulde kunne
overliste Burke med saa tarveligt et Kneb?
Var det muligt, at han ikke havde opdaget
Burke, at han ikke havde set, hvad for en
farlig Person vi havde med at gøre? Han
var altsaa i en uhelbredelig Grad fra Mis-
souri, og det kunde vel ikke en Gang
nytte at give sig til at aabne Øjnene "paa
ham. Han svirpede som et gloende Jærn
af Begærlighed, lyste langt hen af landlig
Uskyld ... nej, han stod da ikke til at
redde ! Jeg indskrænkede mig til køligt at
afslaa Opfordringen til at gøre fælles Sag
med ham. Han blev imidlertid ved at nøde
mig, mere og mere stupid opsat paa hvad
han kaldte vort Livs Chance, han besvor
mig, sang og bad ... lige til han pludse-
lig blev tavs, ved at Burke gik med Døren.
Burke nærmede sig med smaa Kattefjed paa
detsavsmuldede Gulv, sattesig og pustede en
Røgsky fra sig. Nu havde han da faaet fat
i Cigaretter. Han saa fra den ene til den
anden af os, uendelig velopdragen, kælen,
han var vor bedste Ven. Men jeg sad med
kold Ryg, for jeg havde set noget! Idet
han satte sig og trak op i de forfængeligt
nypressede Benklæder, bemærkede jeg en
stor Bule af umiskendelig Form omme paa
Lænden under Frakkeskødet — den lille
omhyggeligt parfumerede og viksede Pus-
ling havde en svær Revolver paa sig! Hvor
det for Resten fulgte af sig selv. Man kunde

se paa denne Nakke, der bredte sig op-
svulmet ud bagtil som Giftkirtlerne paa en
Klapperslange, at han uden stor Foranled-
ning vilde stinde sit lille Kropstykke og.
fare ud med en Brod, der dræbte i Flæng.
mellem stærkere og bedre Folk end han
selv, Overfor ham gjaldt. det om at træde
sagte.

Jeg holdt mig ganske passiv indtil videre.
Men Williams var fortabt, gik med aabne
Øjne sin sikre Ruin imøde. Han foreslog.
Kort! Burke havde Kort paa sig og vilde
godt. Et lille Slag Kort var ingen gal Ting,
mente han, en hyggelig Tremandspoker

. værsgod tag fra!

Jeg spiller ikke, indvendte jeg høfligt.;j

Aa jo! Burke gav rundt, og da jeg ikke
vilde tage Kortene, lagde han dem foran
mig, og derpaa spillede han og Williams.
Det gik med stor Øvelse. Mine Kort vandt.
Burke lagde otte Dollars paa min Plads.
Nu gav Willams.

Jeg spiller ikke, erklærede jeg irriteret.

Aa jo, sagde Williams, De spiller!

Tonefaldet var saa ubarmhjærtigt, at jeg
saa op paa ham. Og nu gik der nogle
Sekunder, hvor jeg sad uden at røre mig.
af Stedet, næsten livløs, saa meget fik jeg
at tænke paa. Idet jeg saa paa Williams,
var jeg nemlig kommen til at møde hans
Blik og havde set den hæslige Virkelighed
deri. Han var i Ledtog med Burke! Saa
længe varede det, inden det gik op for mig.
Ja, det var slet ikke Williams, den sol-
brændte Knøs fra Missouri, det. var en
haardhudet Omstrejfer fra Forbryderstrø-
gene i New York. Han havde. ikke lyse,
sorgfrie Øjne, men et hvidt, stenhaardt
Blik, hvori nu ogsaa den Bagatel, at han
havde forraadt mig og ført mig i en Fælde,
druknede sporløst. Nu var det Forretnin-
gerne. |De spiller! En Bondefanger, hvis
Tid var knap! En brutal Slave, hvis Næve
jeg kunde se vilde svuppe i mit Blod, al-
drig saa. saare jeg mukkede. Hvor han dog
havde spillet sin Rolle forfærdelig godt,
med Rovdyrets sikre Instinkt, hvor han
havde arbejdet fint sammen med den an-
den! Hvor fik de Kræfterne fra? Hvor gad
de? De vidste ikke en Gang, hvor "meget

186

der var at tjene ved hele den lange, uen-
delig fint gennemførte Forestilling — hvor
de var kloge, hvor de var Psykologer af
Gavn! — Herregud, jeg gik med en halv
Snes Dollars.i Lommen, det var alt. Hele
dette forfarne Stykke Arbejde, denne Ud-
foldelse af sikker Sporsans og Energi, dette
Væld af primitive Kræfter var altsaa spildt.

Her sad jeg og troede at jeg kendte Men-
nesker! Og dog var jeg ingenlunde grøn.
Jeg havde ikke glemt den Gang i Mem-
phis, Tennessee, da jeg faldt i Bondefan-
gerklør to Gange i Løbet af een Time, og
det endskønt man havde advaret mig kraf-
tigt i Forvejen. Jeg sad paa en Bænk i en
lille Park midt i Byen og iagttog de tamme
Egern, da en Mand ved Siden af mig gav
sig i Snak med mig. Jeg var naturligvis
paa min Post imod Bondefangere, som man
havde lært mig, men dog naturligvis ikke
imod pæne Mennesker. Denne snaksomme
Mand var pæn, en Farmer nede fra Texas,
som kunde se paa mig, aa saa tydeligt, at
jeg var fremmed som han selv. Han fandt
ud, at jeg holdt af Jagt og inviterede mig
stoltelig paa Bjørnejagt nede paa den vidt-
strakte Ranch, han besad i Texas. Nydelig
Mand! Om vi ikke skulde drikke et Glas
paa det? Han førte mig tyve Skridt over
Gaden lige op i Favnen paa et enøjet In-
divid, der drog Kort frem og uopholdeligt
gav rundt til Poker. Jeg vendte Ryggen til
min Farmer og gik ned i Parken og
satte mig paa Bænken igen, saa meget
klogere. Fem Minutter efter kommer der
en-Mand og fortæller mig, at han har staaet
og set det hele, og man skulde rigtignok
vare sig i Memphis, og han havde reddet
mange Uerfarne ved at give dem et Vink
0. S, f..... vi blev rigtig gode Venner.
Han førte mig op-i et Lokale, hvor - fyve
til tredive Tugthuslemmer sad om grønne
Borde med Rouletter og flaaede Gennem-
rejsende. Jeg forlod Stedet og gik ned til
min Bænk og mine Egern. Der havde sat
sig en Mand der imidlertid, og han havde
næppe set mig før han snakkede til mig.
Det var en velklædt, dannet Mand at se
til, han sad med en Avis, jeg antager han
var Dommer eller Læge. Men nu var jeg

HAN VAR FRA MISSOURI...

vred, og i Stedet for at svare, rejste jeg
mig og løftede Foden til et velment Spark.
Det saarede ham, det havde han dog
ikke fortjent. Denne Mand var nemlig en
ordentlig Borger i Byen. Men saadan var
jeg kommen af Sted. Og nu sad jeg her
hjælpeløs klappet i Saksen, til Trods for
al foregaaende Træning i Menneskekund-
skab.

Burke og Williams havde spillet et Par
Omgange og siddet i styrtende Held paa
mine Vegne. Der laa femogtyve Dollars
paa min Plads.

Tag dem, det er Gevinst, sagde Burke
med et ilde Blik.

Jeg spiller ikke, svarede jeg kort.

Burke lagde Kortene og saa først paa
mig og saa paa Williams, hældede sig bag-
over og balancerede paa Stolebenene:

Han maa ikke for sin Moder, erklærede
han i en Tone, som var det et lille ku-
rigøst Fund, han havde gjort. Det skulde
jo svie rigtig til mig. og Williams skulde
le mig fordærvet. Men Williams skulede,
gjorde et raat Kast med Skuldren og lod
til at have Lyst til helt andre Forholds-
regler. Han strakte Armen ud og skrabede
uden ringeste Omsvøb de Pengesedler til
sig, som jeg havde »vundet«. Det kunde
jo ikke nytte at blive i Komedien længere.
Han knurrede, saa vist paa Burke, havde
ikke Sind til at holde paa Formerne ret
længe.

Vil De spille? spurgte han raat. Og da
jeg rystede paa Hovedet, sprang der haarde
Knuder frem paa hans Kæber, Kødet
bundtede sig paa ham af Lyst til Vold...

Men Burke avede ham med et Blik. Her
skulde ganske vist yppes Klammeri, dog
ikke af dem. Selvfølgelig skulde jeg tirres
op til at begynde. Saa havde de bare at
handle i Nødværge. Han vippede paa Stolen,
fikserede mig i nogen Tid drømmende.
Hvor hans Øjne var dovne og ondskabs-
fulde! Saa knyede han lidt gennem Næsen,
knipsede Aske af Cigaretten :

Hør, sig mig, bemærkede han snøvlende,
var det ikke Dem jeg gav tre Cents i Aftes
til at komme over Brooklynbroen for? Jeg
synes, jeg skulde kende Dem...

187

HJEMMETS NOVELLER

Dette var en meget grov Fornærmelse.
Truffet mig, Guds Død mig, tiggende...
Aa lad mig nu se dine Tarme! jeg antager,
at enhver Mand af Gennemsnittet i Amerika
vilde have hævnet en saa grufuld Haan
ved øjeblikkeligt at tærske sig med de bare
Næver ind paa en hvilkensomhelst Mod-
stander, bevæbnet til Tænderne, der sagde
saadan noget op i hans Øjne. Men jeg be-
tragtede kun Burke med levende Interesse,
fuld af en
Art Beun-
dring, aan-
deløs efter
mere, der
malede ham.
Og han gjor-
de virkelig
ikke Hem-
meligheder
af sit Væsen.
Han opfandt
slemme Ting
at sige om

mig, han
blev velta-
lende, (deu
skotske Åc-
cent havde
han ladet
falde), han
digtedelange
tilintetgø-
rende Nid-
krøniker om
mig, tirrede
mig noget aldeles uhørt. Midt i sin ære-
krænkende Svada kastede han med Hovedet
til Williams og bemærkede afsides:

En sej Billing Kød, du er kommen ind
med denne Gang!

Williams sad og var blaa i Ansigtet af
Længsel efter at komme til...

Men jeg gav dem ingen Anledning; de
havde vist aldrig haft med saa sagtmodig
et Menneske at gøre før, de kunde ikke faa

mg ra An ed ur

mm ERR

mig gjort hidsig. Midt i en af Burkes
skændige, ærerørige Taler, som var egnet
til at skolde en Mand ukendelig, rejste jeg
mig uskadt og gik min Vej.

Det var tidlig paa Aftenen, Larmen fra
den nære Gade lød endnu levende udenfor
Kafeens Dør, under hvis Fløje, der ikke
naaede helt ned til /Tærsklen, man kunde
se Fødderne paa Folk, der passerede forbi
— altid et eller andet Par Ben udenfor.
Saa Burke
og Williams
turde jo ikke
indlade sig
paa et sim-

pelt lige-
fremt Over-
fald. Havde
det været se-

nere paa
Natten . ..
jeg mindedes
siden med
Eftertanke
flere smaa
Huller i de
spejlbeklæd-
te Vægge,
stjernefor-
mede Brud i
Glasset, som
jeg havde
siddet og set
paa, Mærker
efter Revol
verskud. . .

Da jeg gik, vippede Burke fremdeles. paa
Stolen, han saa efter mig med lidt trætte
Øjne, et Blik hvori jeg og min Skæbne
døde ud. Williams havde rejst sig og stod

|)! GA

SYRE

SSR

som. vilde han slaa — en stor, voldsom
Figur, af hvem man i næste Nu kunde
vente sig alt — men i dette næste Nu var

jeg ude paa Gaden og opslugt af den vel-
signede Trængsel paa Fortovet.

188

NAAR DØDEN VENTER —

ET BILLEDE
AF ALB. WAGNER. VIGNET ar LOUIS MOE

ULDEN næsten knugede Folk i Knæ,
K saa haard var den — om Morgenen
den 13de November, da Fængsels-
porten i Montfort aabnedes, og en Karre
langsomt skumplede over de toppede Brosten.
Med et Brag blev Porten slaaet i, og det
gav et Gys gennem den lænkede Synder,
som med Præsten ved: sin Side kørte Dø-
den i Møde. Det var for Fangen, som om
denne bragende Port, mere. end noget an-
det, sluttede af for Livet, mere end Guillo-
tinen, der skærer Livstraaden over.

Den samme Tanke maa have grebet
Præsten, thi han vendte sig mod Fangen,
og sagde med Taarer i Øjnene: 2

»Kære Gustave! Livet er dog kun en
Prøvelsernes Tid; Du min Søn var for svag;
men tro paa, at en naadig Gud vil aftvætte
din store Synd«.

Fangen vendte Ansigtet bort fra ham.

»Gustave!« lød Præstens Røst. »Husk,
der findes en alforbarmende Gud.«

Ned over Fangens Kinder drog Taarerne
blanke Striber, og Kulden stivnede dem,
fastholdt de bitre Taarer. Han mærkede det
ikke; foroverbøjet sad han nu og tænkte
paa den alforbarmende Gud, den Gud, der
nu sluttede hans Liv af, lod ham fryse paa

den sidste Rejse, lod ham svare Liv for
Liv og Blod for Blod, som hans Medmen-
nesker kaldte det.

Han oplevede i Tanken atter den Dag,
da Kommissæren og Betjentene trængte ind
i hans lille Værksted og førte ham bort
som Fange.

Man sagde, der ingen Tvivl var om, at
han havde dræbt den gamle Møller Lau-
déac; man fængslede, dømte og vilde nu

- dræbe ham, — og havde dog kun en blodig

Økse fra Slagtningen af en Høne som Bevis.

O jammerlige Retfærdighed paa Jorden
og i Himlen — var der en Gud?

Man var naaet uden for Byen, medens
alle disse Tanker brød gennem Fangens
Hoved. Langt ude i Øst saa man Guillo-
tinens Stillads rejst, den stod der med
sine store Fangearme rakte mod Himlen,
som besvor den sine Retfærdigheds Gær-
ninger, som friede den sig for Ansvar, denne
ukrænkelige Dødens Tjener.

Det gøs i Gustave, da han-saa det skumle
Apparat tegne sig mod Himlen, hvor Mor-
genskæret nu svagt rødmede Horisonten.

Militær-Kordonen, der red ved Siderne,
foran og bagved Karren, holdt med Møje
den store Menneskemængde tilbage, som

189

i

HJEMMETS NOVELLER

fra Byen fulgte det triste Tog mod Dødens
Port.

Nu i Dagningens første Skær trængte
alle paa for at se den Dømtes Ansigt.

»Mon han er uskyldig?« lød det fra nogle.
»Nej!« udbrød andre. »Det er Had mod
Mølleren, der har faaet ham til den afskye-
lige Gerning'!

»Han ser saa god ud!« lød en Kvindes
Røst.

Men alle, baade de beklagende og'de
fordømmende, trængte og sled sig gennem
Kulden og Vejens Uføre for som Rovdyr

at nyde Ofrets Dødskval — for at se Blod. '

Galleren har en kold Sans for at se det
varme, dampende Blod risle; der slumrer
et Vilddyr i ham, han dypper sit Lomme-
tørklæde i Blodet, der stiger ham en Blod-
rus til Hovedet, et Minde, et Minde, synger
det for hans Øre, han glæder sig inderst
til den Dag, hvor han atter kan se Livets
sidste varme Kildespring.

Gustave sad sløv; Vognens monotone
Skumplen og Knirken havde sløret ham ind
i en Dvale. Han følte en mild Fred i sit
Sind og var saa beredt paa sin Død og
den lange Søvn, der ventede ham.

»Lille Gustave!« hviskede Præsten med
en Stemme, Kulden havde gjort tonløs, »vi
skylder dog allesammen Vorherre et Liv
og en Død!«

Gustave hørte intet af hans Ord, for hans
Øre klang Orgelbrus og Klokkeklang, han
syntes, han var i Kirken, hvor Madonnas
rene, skønne Billedesaa ned paa hamitusinde
Kærters Glans, og se! Kordrengene svang
Røgelsen gennem Rummet, og Lovsangen
steg mod den hellige Guds Moder, steg som
en Jubel gennem Rummet, prisende Livet,
det evige!

Gustave blev kastet forover, Karren var'

standset med et Ryk, det dystre Maal varnaaet.
Gustave følte, hvor Blodet strømmede
ham til Hjærtet. Nu! nu —.
»Mod, min Søn,« hviskede Præsten, og
man næsten bar Gustave op paa Skafottet.
Han var halvt afmægtig.
Præsten traadte med vaklende Skridt hen
for ham og lod ham kysse Krucifikset, og
med sin rystende Haand paa Gustaves

Hoved sagde han, medens alle blottede
Hovedet:

»Saa sving Dig da, Sjæl, mod den Almæg-
tiges Domstol, han som skal dømme os
Allel!«

Man greb den vaklende Gustave, blottede
hans Hals, spændte ham i Bøjlen, alt i et
lynsnart Nu.

Soldaterne havde sluttet en fast Kordon
om Skafottet. Tusinder af Hoveder bølgede
i Kampen for at se — se.

Nu falder Kniven blinkende og skærende.
— Nu — hvad er det?

Mængden trænger som en Storm mod
Skafottet, medens Bødlen haler som en Gal
i Rebet.

Alt er en eneste stor Uro, og over hele
Billedet kaster Solen sit røde, luende Mor-
genskær.

Kniven sidder fast midt i sin Rende, den
kan ikke rokkes af Stedet.

Man spænder den Dømte af Bøjlen, me-
dens Præsten i een Ustandselighed siger:

»Her har Gud holdt sin Dom.«

Naade! Naade! brøler Folkeskaren —
Naade!

Hvor er nu Vildskaben, hvor er Blod-
tørsten? Tusinder af taarevædede Øjne
fæster sig i urolig Spørgen mod den ene,
den ulykkelige,, der har gennemlevet de
rædselsfulde Sekunder. Man ser paa enhver,
at de føler det, som havde de selv haft
Hovedet under Kniven og ventet det dræ-
bende Snit.

Naade! Naade! I Madonnas Navn, Naade!

Gustave er løftet op, hans Ansigt fylder
de omstaaende med en knugende Angst,
det er, som hviler et stivnet Suk over Læ-
berne, og frosne Taarer hænger i Øjnenes
Vipper. Hans Øjne er aabne, og der hviler

"over det brustne Blik en Fredens Højhed,

som såa han ind i Paradiset. Saa holdt
Gud sin Dom. Gustave er død. Retfær-
digheden sket Fyldest.

Alle forstaar, hvad der er sket, og det er,
som om en stor Hulken steg fra Mængden
her paa Bakken og som et Anklagelsens
Skrig bølgede ind over Byen, hvor nu Kir-
kernes gyldne Kors luede i Morgenens blod-
røde Sol.

190

AF THORVALD PETERSEN.

PERSONERNE

Proprietær Bache til Stengaarden.
Marie, hans Hustru.
Carl, deres Søn, Landbrugskandidat.
Magda, Baches Søsterdatter.
Tante Bine. .
Doktor Gram.
Pastor Balling.
Dyrlæge Svedstrup.
Møller Lassen.
Fhv. Proviantforvalter Gerson.
Amtsforstander v. Wentzelbau.
Hans,
Åne,
Jørgen, en Dreng.

"Handlingen foregaar paa Stengaarden ved Juletid.

) i Tjeneste hos Bache.

Scenen forestiller en hyggelig møbleret Dagligstue. I
Baggrunden Udgang til en Veranda. Over Sofaen hænger
»et stort Billede af Carl, og fordelt paa de øvrige Vægflader
findes Billeder af Chr. VIII, Frederik VII og Chr. IX samt
af Gustav Johannsen, Laurids Skov, Hans Kriger, Olaf Rye,
Bilow og Helgesen.

Møblerne er gammeldags. Totalindtrykket skal være: en
hyggelig Dagligstue i et velsitueret, dannet Hjem.

Højre og venstre er regnet fra Tilskuerne,

liste Scene.
Magda, senere Åne.

Ved Tæppets Opgang staar Scenen tom. Fra Værelset til
venstre hører man Latter og Støj, Raslen med Glas og Tal-
lerkener og Skraben af Stole, der skydes tilbage.

Bagved Scenen høres svagt Lyden af et Kaneklokkespil
— denne Lyd bliver stærkere og stærkere og kulminerer,
jidet Amtsforstanderen kører forbi. hvorefter Lyden lidt efter
lidt taber sig.

191

STRENGE TIDER

SØNDERJYSK TIDSBILLEDE
ILL. af V. JASTRAU

Magda (kommer hurtig ind fra Venstre — gaar rask
over Scenen. idet hun dog kaster et Blik gennem Veranda-

døren, over til Døren tilhøjre, raaber ud). Ane! Ane"
(hen til Verandadøren, som hun aabner paa Klem.)

Åne (udenfor tilhøjre. Nu kommer jeg, Frøken!
(Lyden af Kaneklokker kommer nærmere.)

Åne (ina). Hvad er der ved'et?

Magda (jublende). Det maa være Carl der kom-
mer — hør!

Ane. Ja, det ku” næsten lyde lisedan.

(Lyden af Kaneklokkerne kulminerer.)

Magda (skufret). Aa, det er ikke Andre end
Amtsforstanderen (vender sig bort fra Døren).

Ane. Nej, se hvor katolsk han hilser herop
— det er et fælt svedent Grin, der sidder paa
den gamle Ræv. Det var ellers bleven en køn
Svigerfa'er, De dér kunde have faaet Dem, om
De havde bønhørt hans Skøn — Wilhelm.

(Lyden af Kaneklokkerne taber sig lidt efter lidt-)

Magda. Hvor tror Du dog han bliver af Ane?

Ane. Hvem?

Magda. Herregud — Carl, det er jo ham, vi
taler om.

Åne (idet hun gaar ud tilhøjre). Ja, nu maa De
ikke være saa utaalmodig, Frøken; han kan jo
daarlig være her endnu (ud).

Magda (alene). Hun har maaske Ret. Det er
kun Ventetiden, der forekommer mig saa
uendelig lang. (Hun har lukket Døren, læner sig mod
Karmen og holder Øje med Vejen udenfor.)

2den Scene.
Magda, Bache, Doktoren, Præsten, Dyrlægen, Mølleren og
Proviantforvalteren ind fra Venstre. Alle ser mætte og vel-
tilfredse ud. Præsten har endnu Servietten om Halsen.

HJEMMETS NOVELLER

Bache stil Magda . Naa, Du er allerede paa Post,
min Pige.

Præsten. Ja, det er rigtig, kære Frøken: man
maa vide, at indtage sin Post her i Livet. Have
Øjnene aabne, at Lykken kan finde os vaagne
— hvad siger ikke det gamle Ord: Ej fanger
sovende Mand Bør!

Dyrlægen (il Doktorem. He — hvordan vil han
faa det til at passe — nej, det er s'gu som jeg
siger, hans Lignementer passer ikke bedre end
som jeg vil f. Eks. sige — et Tyrehoved paa en
Lammekrop. Har De aldrig lagt Mærke til det,
Doktor?

Dokioren (vetiré). Ja, De maa undskylde mig,
gode Svedstrup, men jeg har virkelig aldrig ofret
Pastorens Citater saa megen Opmærksomhed, at
jeg kan fastslaa, om de anvendes paa rette eller
urette Sted (gaar over mod Højre).

Dyrlægen (ser efter ham). He! Blære! (gaar over i
Forgrunden tilvenstre til Mølleren og Proviantforvalteren).

Mølleren. Haner liegodt svært forsigtig, Bache.
Ikke saa meget som han har hejst Flaget i Ha-
ven, det er lie drøjt nok, men: det er fornuftigt
— det er jo saa sin Sag at faa dem paa Nakken af
sig — og det kære gamle velsignede Flag virker
jo paa dem ligesom et rødt Klæde paa en gal Tyr.

Proviantforvalteren (peger paa sit venstre Frakke-
opslag, hvor han bærer Dannebrogsmændenes Hæderstegn
i et uforholdsmæssigt stort Baand). Nej, se det Flag,
min Fa'er, det maa de s'gu kønt lade blive sid-
dende om det glor dem aldrig saa farligt i Øj-
nene — det har gamle Kong Frederik selv hæftet
paa i 49 og det bliver Fa'en spille mig ikke
strøget førend jeg selv afmønstrer— det er svoret.

Præsten (ser misbilligende hen paa ham og rømmer
sig let).

Proviantforvalteren (gemytlig. Om Forladelse,
Hr. Pastor, jeg troede ikke De havde saa lange
Øren. ;

Dyrlægen ,arrig — sagte”. Det har de Æsler altid.

Proviantforvalteren (gemytlig,. Naa ja, det maa
Du jo forstaa Dig paa som Dyrdoktor.

Mølleren åer). Hahahahaha!'!

3die Scene.
De Forrige. Fru Bache og Tante Bine fra Venstre.
Bine (til Fruen, idet de kommer ind). Jamen, der
mangler én, min Pige, jeg har jo talt dem over
10 Gange, og det er ovenikøbet en af de nye
Damaskes (opdager Servietten om Præstens Hals, force-
ret skælmsk). Hr. Pastor! nu maa jeg igen skænde

paa Dem (truer smilende ad ham og peger paa Ser-
vietten).

Præslen (forfjamsket;. Tilgivelse, kære Frøken
— jeg er saa distræt — det kommer vist af Over-
anstrængelse (løser Servietten af og giver hende den).

Bine. Ja, Hr. Pastoren forstaar jo nok, man
skal sige noget — men maa jeg ikke byde Dem
en stille, rolig Plads til et lille Blund (over mod
Døren tilhøjre i Baggrunden)

Præsten. Ja Tak — blot lukke Øjnene en 10

|

Minutter, det plejer at virke særdeles oplivende-

paa mig.

Bine (aabner Døren tilhøjre længst op mod Baggrun-
den). Værsaaartig, Hr. Pastor — —

Træsten (gaar først ind).

Bine (idet hun følger efter ham).
lunt.

4åde Scene.
De Forrige, uden Præsten og Tante Bine.
Doktloren (ser paa sit Uhr). Jeg haaber De und-
skylder, Frue. Pligten kalder. Jeg skal blot ned
til Per Eriksen og se, hvad der er at gøre ved
ham — om en Time er jeg tilbage (ud ad den for
reste Dør tilhøjre — idet han gaar) Farvel saa længe.

Ste Scene.
De Forrige. uden Doktoren.

Magda (der har staaet og talt sagte sammen med Bache
oppe ved Verandadøren, lytter). Tsy — Moder!

Fruen. Ja, min Pige (op til dem).

Dyrlægen, Provianlforvalteren og Mølleren
(staar i Samtale i Forgrunden tilvenstre).

Dyrlægen. Gud være lovet.

Mølleren. Hva' faller?

Dyrlægen (hentyder til Doktorens Bortgang). Jeg si-
ger, Gud være lovet, at Pligten kaldte ham —
Jeg beklager bare, stakkels Per Eriksen.

Mølleren (med Haanden for Øret for bedre at høre).
Per Eriksen — ja, det er svært simpelt med ham
— men, lad bare Doktoren faa fat i ham — —

Dyrlægen. Buh! Da” Mand — Økseskaft.

Mølleren (troskyldig, stadig med Haanden for Øret).
Hva' faller?

Proviantforvalteren. Jeg forstaar ikke, Dyr-
doktor, at Du har saa meget at udsætte paa ham
— han er jo dog Din Kollega.

Dyrlægen (arrig». Nej, det har Du s'gu Ret i,
hvis han regnede mig for Kollega; men Du skal
ikke tro det. Skønt han er Menneskedoktor med
sløj 2den Karakter og jeg Dyredito med en fin:

iste, det bliver vel omtrent samme Nivelering.

— saa blærer han sig, dette Fjols.
Proviuntforvalteren. Naa — ja —

Dyrlægen. Naa, ja — nej, der er ingen Und--

skyldning. Han har s'gu ikke noget' at være
vigtig af. Det er da en kekendt Sag, at de Ene-
ste, der har nogen Glæde af hans Virksomhed,
det er Præsten og Graveren. Jeg vil sige Dig,
jeg regner ham s'gu ikke for en sur Sild.

Proviantforvaltercn. Han er s'gu brillant i en
L'hombre.

Dyrlægen. Ja, er Du ikke dejlig. Kunde Du
li'e at ha' en Hajfisk kredsende omkring Dig,
der teede sig som Admiral og dog ikke var mere
værd end en Skibsdreng — hva'? selv om han
var svært go' i en L'hombre.

Proviantforvalteren. Ja — Kære — —

Dyrlægen. Kære? Basta! Hør Bache, vi kigger"

ned til de to Blissede et Øjeblik. Du vil vel:
ikke — — — '

192

re NERE RØNN

Her er dejligt.

ke

Bache. Gaa I kun i Forvejen — saa kommer
jeg, sg
Dyrlægen. Ja, lad os saa gaa — man trænger

ligefrem til lidt frisk Luft — (gaar med Mølleren og
Proviantforvalteren ud i Forgrunden tilhøjre).

6te Scene.
Bache. Fruen. Magda.

Magda. Aa, kommer han dog ikke snart?

Fruen (kærlig). Herregud, lille Skind — Du er
saa nervøs —

Bache. Ja for Pokker. Skyd Hjertet op i Livet,
Barn. Du staar og skal tage mod Din Kæreste,
men vidste man ikke bedre, skulde man tro Dig
dømt "til Baal og Brand. [ Din Alder, Barn, da
var Mutter og jeg ét stort Smil fra Morgen til
Aften.

Magda (smiler). "Jeg ved ikke selv, hvad det
er, der er kommen over mig. Det er. en knu-
gende, uforklarlig Angst, som om der forestod
mig en Ulykke.

Bache. Hvad er nu det for noget? Du var jo
helt humoristisk inde ved Frokosten — hvor
har Du nu fanget de Griller?

Magda. Jeg ved ikke — jeg var saa glad, da
jeg kom herind -- saa kom der en Kane, og
jeg troede, at det var Carl, men saa var det
Amtsforstanderen og han saa saa ondskabsfuldt
herop —

Bache. Aa Snak, min Pige, det er Fantasi.

Magda. Fra det Øjeblik har,jeg haft denne
Angst over mig.

Fruen (tager hende kærligt om Skulderen). Det er
Nervøsitet, Barn.

Bache (ler gemytlig). Ja, I er gode med Jeres
Nervøsitet.

Magda tytter). Nu kommer der en Kane igen.

Bache. Vist ikke nej, min Pige. (Lukker Veran-

-dadøren op — man hører Klokkespil langt borte.) Jo,

saagu har Du Ret, det maa jo være ham (gaar
ud paa Verandaen — man hører Klokkerne tydeligere;.

Saa, nu kommer han op over Banken. (Lyden af
"Klokkerne standser.) He, der mødte han Doktoren,
"Gud ved hvorlænge han nu skal opholde ham?

Fruen. Du er nok lige saa utaalmodig, Fatter,

Bache. Nej, saagu er jeg ej — men der…er
'ingen Mening i at stoppe op paa en Landevej
og holde Faddersladder i en halv Snes Graders
Kulde. (Kaneklokkerne lyder igen.) Naa, Gudskelov,
nu slap han. (Klokkerne lyder stadig kraftigere — man
hører et stærkt Piskeknald — Kanen stanser.)

Carl (udenfor). Goddag Allesammen! Glædelig
Jul!

Bache, Fruen og Magda (i Munden paa hinanden).
Goddag, Carl! Velkommen! Glædelig Jul!

7de Scene.
De Forrige. Carl.
Carl (kommer rask op ad Trappen til Verandaen. han
-er iført stor Rejsepels og landden Hue; omfavner først Fa-
-deren). Goddag, Fa'er!
Bache. Goddag, min Dreng! Velkommen!

STRENGE TIDER

Carl (kysser Fruen). Goddag, Mo'er!

Fruen. Goddag, min egen Dreng!

Carl. Goddag, Magda (kysser hende).

Magda (brister i Graad, og klynger sig tæt ind til ham).
Aa, Carl, Gudskelov at Du kom!

Carl. Men Magda dog, hvad er det?

Fruen, Det stakkels Barn er saa nervøs.

Bache. Ja, hun er bleven helt fra det af at
vente paa Dig.

Carl. Kæreste lille Magda.

Magda (mellem Graad og Smil). Ja, nu er det godt
altsammen.

Carl. Ja, Tiden faldt ogsaa mig lang. — Jeg
troede aldrig den Vej fra Stationen hertil havde
faaet Ende. Hans troede vist jeg var bleven gal.

Hans iudenfor. Nej, Korsbevares, det troede
jeg da ikke, men jeg mente ellers nok, at den
unge Herre kendte Vejen —

Carl (har taget Pels og Hue af og kaster begge Dele
over Gelænderet ned i Kanen). Stik Huen ned i Kappe-
lommen og lad det blive liggende i Kanen.

Bache. Nej, tag det hellere med ind i Køk-
kenet og giv Ane det.

Carl. Jovist kunde jeg huske Vejen, men naar
man længes saa voldsomt efter at se Jer

-allesammen — i hele 3 Aar har jeg nu ikke

været hjemme —

Fruen. Gaa ind i Stuen, Carl og Magda.

Bache. Hans, kør saa ind og spænd fra. Ane
har nok en Taar varm Kaffe til Dig, naar Du
er færdig, og tag saa Tøjet med ind.

Hans (udenfor). Javel — (Man hører et Piskeknald
og Kaneklokkernes Ringen, der dog straks efter taber sig).
Bache, Fruen, Carl og Magda hommaer frem i Stuen.

Carl iser sig glædestraalende omkring). Åa, saa er
jeg da hjemme igen. Ja, I gør Jer ingen Ide
om, hvor ofte jeg har fremkaldt Dagligstuen her
for min Erindring — hver Stump kunde jeg
huske (ser sit eget Billede over Sofaen). Nej, er jeg
kommen til at hænge der? — Tak, Fa'er! (trykker
Baches Haand).

Bache (polisk). Aa, jeg be'r. Det er vist ellers
Mutter og Magda, der har været Mestre for det
Arrangement.

Carl. Er det det? Ja, saa skal I ogsaa have
et Kys begge to (kysser dem).

Fruen. Ja, den bedste Plads var vel ikke for
god.

Bache. Det var ellers dristigt nok af Dig, Carl,
at komme hjem netop nu.

Carl. Netop nu?

Bache. Ja, for Pokker, jeg méner al den Uro,
vi. ligger i med Udvisningerne og det Væsen.

Carl (leende). Naa, de lader vel nok os være i
Fred. Jeg bliver forresten kun hjemme en 14
Dages Tid, og saa hurtig kan jeg vel ikke blive
»låstig« — =

Bache (leende, dog med et Anstrøg af Alvor). Ikke,
det kunde dog gerne være, at Amtsforstanderens
Opfattelse gik i modsat Retning.

193

HJEMMETS NOVELLER

Carl. Puh — Wentzelbau — den Nar — —

Fruen. Tsy, min Dreng, han er vor Øvrighed
og han har ikke det bedste Øje til os.

Carl. Ikke det? Hvad har han da imod os?
Det har jeg aldrig hørt noget om.

Fruen. Ikke? — jo ser Du, Carl — hans Wil-
helm —

Magda, Mo'er!

Fruen. Aa, Barn, hvad gør det. — Jo, ser Du,
Wilhelm — han — — —

Bache. Ja, han har, kort sagt, gaaet og gjort
Haneben til Magda — undskyld, Mutter, men
Du var saagu aldrig bleven færdig med den
Forklaring.

Fruen (smilende — godmodig). Naa ja, saa maa
jeg jo love for Dig.

Carl (heftig. Amtsforstanderens Søn? — Wil-
helm — (omfavner Magda) — men Herregud, min
søde Pige, det har Du ikke omtalt med et Ord,
og I andre heller ikke.

Bache. Nej, ser Du, jeg saa straks, at Magda
havde det rette Tag paa at holde den Fyr fra
sig — saa lod jeg hende selv manøvrere, og
hun viste ham da ogsaa Vintervejen saa flot som
tænkes kan.

Carl (kysser Magda!.

Bache. Men hør, Carl. I dit sidste Brev var
der noget — É

Carl. Ja, det om Hemmeligheden. Det kan
Du godt faa at vide med det samme. Det er
kort og godt, at jeg kan faa Skovgaarden tilkøbs
fra iste April, og at jeg
altsaa til næste Åar kan
gifte mig — hvad siger
Du til det Magda?

Magda. Aa, Carl, jeg
er saa glad.

Carl. Og Du, Mo'er —
og Fa'er.

Fruen. Jeg ønsker Jer
alt Held og Lykke, Børn.

Bache. Ja, det gør jeg
saagu ogsaa, skønt jeg
naturligvis faar min Pen-
gepung slemt lænset i
samme Anledning.

Carl (leende). Aa, Fa'er,
det bliver nu ikke store
Fordringer, der stilles
til Dig i den Sag.

Bache (leende). Ikke —
Ja, Gud være lovet, jeg
er saagu ogsaa haardt
nok spændt for lige; i fra mig.

Øjeblikket.

Fruen. Nu jvil jeg gaa ud |og se til Ane, og
Du skulde jo ud i Stalden, Fatter — glemmer
Du ikke det?

Bache. Ja, det har Du”skam'Ret i — jeg maa
ud til vore Gæster.

— De har altsaa været lige ved at tage min Tille Skat

Carl, Er her Fremmede.

Bache. Ja, fortalte Doktoren ikke det? Jeg:
saa jo han holdt Dig an lige ovenfor Bakken.

Carl. Nej, han spurgte blot, hvorledes jeg:
havde det, og saa sagde han, at han kom her
hen senere. — Hvem er det, der er her?

Bache. Kun gamle Bekendte, min Dreng.
Præsten, han sliber sig forresten en lille Skra-
ber inde i Moders Stol for Øjeblikket, Dyrlægen,.
Møller Lassen og den gamle Proviantforval-
ter —. —

Carl. Herregud, gamle Gerson, lever han da
virkelig endnu ?

Magda. Ja, og han er stadigvæk ligesaa elsk-
værdig som Dyrlægen er krakilsk.

Carl. Ja, Dyrlægen — han ser sig jo gal paa
alle Mennésker.

Bache. Ja, Du kan tro han er i AÅande i denne
Tid — naa, disse skandaløse Forfølgelser kan
nu sætte rolige Gemytter i Bevægelse end hans.
Jeg er selv oprørt over det, men hvad kan det.
nytte.

Fruen. Nej, tie og taale — det baader en.
bedst.

Bache. Ja, desværre, Mutter, det har Du Ret i.

Hans (stikker Hovedet ind ad Døren i Forgrunden til
Højre). Hr. Proprietær, Dyrlægen spør” om Pro-
prietæren snart kommer.

Bache. Nu kommer jeg, Hans.

Fruen. Vil Du ikke have noget at spise eller
drikke, Carl?

Carl. Nej Tak, lille

Mo'er — ikke endnu da.
(Fruen og Bache gaar ud til
Højre i Forgrunden.)

8de Scene.
Carl. Magda,

Carl (nar sat sig paa Chai-
selonguen til Venstre). Kom
herhen, Magda, og lad
mig se rigtig paa Dig

Magda (sætter sig ved Si-
den af ham).

Carl (lægger Armen om
hendes Liv). De har alt-
saa været lige ved at.
tage min lille Skat fra
mig? —

Magda (varmt). Nej,
Carl, det var der Ingen,
der kunde.

Carl. Men de har dog
forsøgt det, og ikke et
Ord fik jeg at vide der
om.

Magda (leende). Der var saamænd ingen Fare
paa Færde, Carl, — og det var lige da Du havde
allertravlest med7Din Eksamen, saa mente vi
ikke det var værd at ærgre Dig med de Baga-
teller.

194

Carl. Ja kære og hensynsfnlde er I dog altid
mod mig. Jeg tror ogsaa jeg var kommen hjem
over Hals og Hoved.

Magda. Jamen, der ser Du jo, hvor fornuftigt
vi bar os ad. i

Carl. Fortæl mig saa det Hele, hvorledes gik
det til, at han kom her?

Magda. Ja, hvorledes gik det til. Han var jo
kommen hjem fra Universitetet i Kiel og skulde
blive her hjemme. Saa en Dag kom han og
hans Fader og aflagde Visit. Onkel har jo aldrig
kunnet lide dem, men Amtsforstanderen snak-
kede saa længe for ham, saa Resultatet blev, at
vi blev inviteret ud til »Hochfeld« den næste
Søndag.

Carl. »Hochfeld« —? har han da ikke den
gamle Gaard mere?

Magda (smilende). Jo, det er den han har
døbt om.

Carl (leende). »Lille Mosegaard« til »Hochfeld«
— han maa jo være splittergal.

Magda. Aa, han er saa tysksindet, at det lige-
frem er en Gru.

Carl. Hvad saa videre?

Magda. Ja, vi kom jo saa derud. Der var
stor Middag, men slet ingen af vor Omgang —
det var udelukkende Tyskere inde fra Byen. Du
kan tro det var opbyggeligt. De talte Tysk Alle-
sammen, og Onkel og Tante og Tante Bine og
jeg, vi talte Dansk. Jeg havde naturligvis faaet
Sønnen tilbords, og hvor nødig han end vilde
maatte han jo ogsaa tale Dansk, hver Gang han
vilde have et Ord ud af mig. Han var yderst
elskværdig, . men Du kan tro, jeg kunde holde
ham i Frastand, saa han mærkede jo snart, at
al hans Ulejlighed var spildt. Vi tog tidlig hjem,
men allerede Dagen efter havde vi ham i For-
middagsvisit. Jeg tror nok, at Modtagelsen var
saa kølig, at den slog hans sidste Mod ned, i
alt Fald har vi kun set ham en Gang siden, og
det var paa hans Afskedsvisit. Han er nemlig
rejst tilbage til Kiel, men det er ikke mange
Dage siden, at hans Fader skal have sagt, at vi
bittert skulde komme til at fortryde vor, eller
vel rettere sagt min Opførsel overfor hans Søn.
Han kørte her forbi lidt før Du kom og saa
saa ondskabsfuldt her op. Derved fik jeg saa-
dan en Angst over mig indtil jeg saa Dig (smi-
lende). Nu er det forbi — —

Carl. Du kære, lille, velsignede Pige. Og alle
de Ubehageligheder har Du maattet gennemgaa.
Godt var det da, at jeg kom hjem. Nu skal de
nok faa Lov at lade Dig i Fred, ellers skal jeg
snakke med. Men lad os nu ikke tale mere om
alt det — det er forbi, som Du selv siger. Lad
os hellere tale om vor Fremtid, Magda, Du
kender ikke »Skovgaard«. Den er som et Para-
dis her midt paa vor prosaiske Jord. Lige i
Brynet af en ægte dansk Bøgeskov ligger vort
Fremtidshjem — Haven — enÆprægtig gammel

STRENGE TIDER

Have — strækker sig lige ned til Fjorden, og
dernede ligger den allerkæreste lille Baad og
venter paa, at »Skovgaard«s nye Herskerinde
skal tage Plads i den og drømmende lade de
smaa travle Bølger, der kommer tumlende ind
fra Kattegattet, fortælle hende, hvor dejligt det
er, at komme fra den travle Færd derude og
lægge sig til Hvile her ved hendes henrivende
>»Skovgaard«.

Magda (læner stg betaget ind til ham). Åa, Carl.

Carl. Jeg var der et Par Dage nu inden jeg
tog hjem, og jeg sagde til mig selv: Mage til
Jord, Gaard og Besætning faar Du aldrig, der
mangler kun et her for at være fuldstændigt —

Magda. Og det er —

Carl. Dig, min egen, elskede Magda — naar
Du flytter ind som min Hustru, da mangler jeg
intet.

Magda. Holder Du virkelig saa'meget af mig,
Carl —?

Carl. Jeg elsker Dig, Magda! Tilbeder Dig —
jeg har længtes efter denne Hjemkomst med en
Heftighed, Du — og kun for Din Skyld —

Magda. Og Dine Forældre da —? —

Carl. Ja, dem holder jeg jo meget af, men
det kan jeg -gøre paa Afstand. Synet af dem
er mig ikke en Trang, som Synet af Dig. Jeg
trængte til at se Dig — til at tage Dig i mine
Arme — trykke Dig til mit Bryst — til rigtig at
vide, at Du er min — min alene — min elskede
Brud.

Magda. Ja, Carl, jeg tror ikke, at min Læng-
sel er mindre end Din. Jeg har talt Dage og
Timer til Du skulde komme. Og nu, Du er her,
forekommer alt mig saa lyst og godt — det er
som om Lykken har holdt sit Indtog her tillige-
med Dig. Blot jeg nu forstaar at skønne paa
den Lykke og holde fast paa den.

Carl. Holde fast, siger Du, — vi to, Du og
jeg, er uløseligt forenede allerede nu. Men det
har været tre strænge Aar for mig, baade aan-
deligt og legemligt anstrængende. Dette er den
første egenlige Ferie, jeg tager mig. 14 Dage
bliver jeg her hos Jer — og de 14 Dage skal
være helliget: Glæden og Hvilen — naar de er
forbi, begynder Arbejdet igen — men det År-
bejde skal gaa let fra Haanden. Det er vort
Fremtidsslot jeg bygger op. (De har rejst sig og er
gaaet op i Baggrunden. Carl har lagt sin Arm om Magdas
Liv, de gaar ud paa Verandaen.) Se engang, Magda,
hvor her egentlig er smukt og fredeligt paa den
gamle »Stengaard«. Saa skær og hvid som Mar-
ken nu — saa solbelyst og skøn ligger Frem-

tiden for os, Magda. (De gaar længere hen paa Ve-
randaen, saaledes at de ikke er synlige for Tilskuerne.)

9de Scene.

Præsten (kommer langsomt fra Højre, ser sig om —
men da han ingen ser i Stuen, gaber han utvungentj.

Ah!! Hvilen er velsignet — de 10 Minutter blev
nok næsten lange (ser paa sit Uhr). Men dog — en

195

EET nam

HJEMMETS NOVELLER

halv Time. Her er Ingen (ser ud paa Verandaen).
Men der er jo den unge Bache (højt) Velkommen,
unge Mand.

Carl (udenfor). Tak, Hr. Pastor.

10de Scene.
Præsten. Carl og Magda ind fra Verandaen.

Cart (trykker Præstens Haand).

Præsten Gil Maga. Lad os lukke Døren, mit
Barn, det er koldt udenfor.

Magda (lukker Døren).

Præsten (vemig. De Unge mærker ikke saa let
Kulden. Naa, kære Bache, hvorledes har De
det saa?

Carl. Tak, udmærket, Hr. Pastor.

Præsten. Har De nu i Sinde at slaa Dem ned
herhjemme? Maaske overtage Bedriften?

Carl. Nej, Hr. Pastor! Jeg er i Færd med at
danne mig selv et Hjem (tager Magda ved Haanden)
og gifte mig saa snart som muligt.

Præsten. Rigtig, Børn. Hvad siger ikke Sal-
misten:

Det er saa yndigt at følges ad
For to som gærne vil sammen være
Bliver det her paa Egnen?

Carl (alvorlig). Nej, Hr. Pastor. Vi fæster Bo
i >det gamle Land«, nordenaa, der er dog bedst
at være.

Præsten. Jeg vil indrømme, at De har Ret,
unge Mand, selv om jeg ikke fuldtud billiger
denne frivillige Landflygtighed. I Unge bliver
hurtigere trætte end vi Gamle. I har ikke saa
fast Rod — jeg tror det er forkert — dog vil
jeg ikke dømme, jeg gjorde maaske det samme,
hvis jeg var i Deres Alder.

Carl (varmt. Danmark er mit Fædreland, Hr.
Pastor — det har De selv lært mig fra jeg var
ganske lille, jeg har altid elsket det og jeg føler
mig endnu fastere bundet til det, efter at jeg
nu har opholdt mig der saa længe. Desuden
mener jeg ogsaa fra den anden Side Grænsen
at kunne række Brødrene en hjælpende Haand
hernede.

Præslen. Vist saa! vist saa! kære Ven —
Hjærtelaget er der jo. det ved jeg, men det gæl-
der jo ogsaa om at holde sammen, vi er jo kun
de Faa. Hvad siger ikke afdøde Ploug:

Slutter Kreds
og staar fast
alle danske Mænd

Gud han raader, naar vi fange Sejr igen.
(Trykker Carls Haand) Ja, vi forstaar jo hinanden,
unge Mand.

1lte Scene.
De Forrige. Dyrlægen, Mølleren, Bache og Proviant-
forvalteren ind fra Uøjre.
Dyrlægen. Goddag og Velkommen, Hr cand.
agrar.
Carl. Goddag, Hr. Svedstrup, — Goddag; Hr.
Gerson, — Goddag, Hr. Lassen (almindelig Hilsen).

… sik et sr « emo ra

Dyrlægen. Hør, Bache, vi er s'gu bleven helt
lør i Halsen — Du — ikke sandt, Lassen.

Lassen, Hva' faller?

Dyrlægen. Jeg siger, vi er bleven helt tør i
Helsen — — —

Lassen. Jamen, saa skal Du ogsaa være mere
forsigtig med at gaa ud (løsner ct Par Knapper i
Vesten). Ser Du, jeg har altid min Skindtrøje
under — det sætter sig ogsaa i Halsen paa mig,
saasnart jeg fejler noget.

Proviantforvalleren (1eende). Nej, Dyrlægen sig-
naliserede bare, at hele Eskadren var bleven
tør i Halsen — tørstige.

Lassen (leendo). Naa ja, det er han jo altid.

Bache. Ja, Mutter har vist tænkt paa os.
Værsgod, lad os gaa ind — Du gaar da med,
Carl.

Carl. Ja Tak, Fader (trykker Magdas Haand). Far-
vel saalænge.

(Alle med Undtagelse af Magda ud til Højre i Baggrunden.
Carl, der gafr sidst ind, vender sig om i Døren og kysser
paa Fingeren til Magda.)

12te Scene.
Magda, senere Amtsforstander Wentzelbau.

Magda (bliver staaende i Tanker, hvoraf hun opskræm-
mes ved Wentzelbaus Banken paa Verandadøren. Magda
farer forskrækket sammen).

Werlzelbau (aabner forsigtig Døren og træder ind).

Goddag, lille Frøken, og en glædelig Jul (rækker
hende Haanden).

Magda trækker ham modstræbende Haanden). God-
dag! 7

Wenizelbau. Har vi Onkel hjemme?

Magda. Ja!

Wentzelbau. Kæresten er nok ogsaa kommen
hjem i Dag? z

Magda (afvisende). Ja, min Forlovede er kom-
men.

Wentzelbau. Ja ser man det — det er da en
stor Glæde, hvorlænge bliver han herhjemme?

Magda (kort). Ved det ikke —

Wentizelbau. Sese — aa nej saagu — det er
jo aldrig godt at vide.

Magda (hurtig). Hvad mener De med det?

Wentizelbau. Ingenting, lille Frøken — men
det var Deres Onkel jeg gærne vilde tale med —

Magda. Nu skal jeg hente ham.

Wenizelbau. Tak, ja saa tager jeg Plads et
Øjeblik.

Magda. Værsaagod (ud til Højre i Baggrunden.)

13de Scene.
Wentzelbau, senere Bache.

Wentzelbau (alene). Haha — Du er svært kaal-
høgen, min Pige, — det kunde jo hænde, man
kunde tage Pippet fra Dig. — Jeg .har svoret,
Du skulde komme til at fortryde den Stund,
Du kastede Vrag paa min Dreng, og tager jeg
ikke fejl, saa er Øjeblikket nu kommet. Inden
24 Timer skal Din »Forlovede« være paa den
anden Side Grænsen — saa tænker jeg, at Frø-
kenen bliver at faa i Tale.

196

låde Scene.
Wentzelbau, Bache.

Bache (kommer ind fra Højre). Goddag!

Wentlzelbau (rejser sig). Goddag, Hr. Bache, og
en glædelig Jul.

Bache. Tak, iligemaade (gaar hen til Døren til Højre
i Baggrunden og raaber ud). Magda, giv os en Ma-
deiraflaske og et Par Glas.

Wentzelbau (afvisende). Tak, Hr. Bache, jeg
skal ikke.

Bache. (godmodig).
Jo saagu skal De
saa, tror De, [man
faar Lov at bære
Julen bort fra Sten-

gaarden. Værsgo”
tag Plads.

SAG
Wenlzelbau. - Tak

'
ti

ll

AGGER; fø
— (Pause). Det er 7 IJ

KN

ellers et fint Jule-
vejr, vi har faaet.
Bache. Ja, det er
lige efter Recepten.
Lidt Frost og et Par
Tommer Sne, akku-
rat hvad der behø- Å
ves for at skabe &
rigtig Julestemning.
(Magda kommer ind og
sætter en Bakke med
Flaske og Glas paa Bor-
det — gaar straks igen.)
Bache. (skænker).
Skaal, Hr. Amtsfor-
stander, paa en glæ-

delig Jul og et vel- Ja, jeg gik selv herover med den, for atikke Synet af Gendarmen

signet Nytaar, der skulde vække for megen Opsigt.
kan blive til Gavn
og Glæde for os allesammen.

Wentzelbau. Tak, tak, Hr. Bache, og ilige-

maade (de tømmer Glassene).
| (Pause.)

Bache. Jeg fik da min Søn Carl hjem -idag.

Wentzelbau. Ja, ja:-— De gjorde jo saa — det
var nu egentlig ham mit Ærinde gialdt.

Bache. Saa —?

Wentzelbau. Ja, det vil sige — jeg-kan jo godt
afgøre det med Dem.

Bache. Og det er?

Wentzelbau (forlegen). Det er en Pilsigelse jeg
har til ham om at møde hos Landraaden Kl. 4
i Eftermiddag.

Bache (springer heftig op). Hvad siger De Mand
— en Tilsigelse, altsaa en Udvisningsordre.

Wentzelbau (forsigtig). Ja, det véd man jo ikke.

"Bache. Véd man ikke? — som om ikke enhver
Tilsigelse i denne Tid betyder en Udvisning. —

Wentzelbau. Ja, jeg gik selv herover med den
(tager en' blaa Seddel frem og giver Bache den) for at
ikke Synet af Gendarmen skulde vække for
megen Opsigt. —

STRENGE TIDER

Bache (heftigere, kaster Sedlen paa Bordet). De gik
selv herover med den for at nyde Virkningen
— sig det hellere rent ud — og nu ser De den.
Den gamle Bache paa >»Stengaarden« er ikke
engang saameget Herre over sig selv, at han
rolig kan tage mod Jeres Slyngelstreger. De gik
selv herover med den for at nyde Deres per-
sonlige Hævn, fordi min Svigerdatter afviste
Deres fortyskede Lømmel af en Søn. — Sig det
— saa er De dog en Mand, og ikke som nu, en
gammel Nathue.

Det bruger De
altsaa Deres Jul til
— den Fest, hvor
alle andre kun har
Fred og Forsoning
i Hjerterne — den
Fest, hvor det fal-
der Fjender lettest
at række hinanden
Haanden — den bru-
ger De saa gement.
— Føj for Fanden!

Wenlzelbau (slesk)
De taler i Hidsig-
hed, Hr. Bache. Jeg
haaber da ikke De
for Alvor tror —.

Bache (tordnende)-
Ti stille! Jeg tror
ikke — — jeg véd.
Hidtil har jeg kun
antaget Dem for en
Nar. Da deres skik-
kelige gamle Fader,
Mads Vendelboe dø-
de, og De omforan-
drede deres Navn;til v. Wentzelbau, da lo jeg ad
Dem — da De sendte Deres Søn til Kiel for at han
kundekomme den tyske Embedsvej, ogdaDe døbte
den gamle Mosegaard om til >»Hochfeld« — da
trak jeg paa Skuldrene. — Men nu, da jeg ser,
at De benytter den Indflydelse, De har købt med
Tabet af Deres Hæderlighed, til at fuldbyrde
personlig Hævn over Deres Landsmænd — saa
siger jeg, De er en Slyngel Christen Wendelboe
til »>Lille Mosegaard« og jeg raader Dem til at
forlade >Stengaarden« hurtigst muligt, og aldrig
mere vise Deres Rævefjæs her — gaa! —

Wentzelbau. Jamen — —

Bache (ude af sig selv, stamper i Gulvet — peger paa
Døren i Baggrunden). Gaa, siger jeg!

Wentzelbau (idet han gaar). Det bliver ikke det
sidste Ord vi taler sammen.

Bache. Det haaberjegmed Guds Hjælp det bliver.

Wentizelbau (ud).

15de Scene.

Bache (alene — gaar heftig frem og tilbage). Åt staa
afmægtig overfor den Slags Voldshandlinger —

197

HJEMMETS NOVELLER

det er næsten for meget. — — Men udvises skal
han ikke — vi kommer dem i Forkøbet. Dren-
gen maa afsted med det samme (kalder ved Døren
til Højre i Baggr.) Hør et Øjeblik Carl.

Carl (indenfor). Ja Fa'er!

16de Scene.
Bache. Carl (ind).

Bache. Hør min Dreng — der er passeret
noget meget alvorligt.

Carl. Ja, hvad er det? Du er jo helt ophidset.

Bache. Ja, jeg er ude af mig selv. Saa rets-
løse er vi nu her i Sønderjylland, at man paa
den første den bedste Slyngels Angivelse udviser
sagesløse Folk. Naar faar de dog løbet Linen ud?

Carl. Hvad er det Du taler om, Fader?

Bache. Det er om Dig, min Dreng — Du maa
rejse med det samme, hvis vi vil undgaa Din
Udvisning. — |

Carl. Jamen, det er jo umuligt Fader, hvad
Grund skulde de have.

Bache. Grund?! Tror Du, de spørger om
Grunde, Wentzelbau er rasende fordi Magda har
foretrukket Dig for hans Søn — han har ønsket
Din Udvisning for at tilføje os alle en Smerte,
og hans Ønske er mere end tilstrækkeligt til en
hel Bys Udvisning. Kl. 4 skal Du møde hos
Landraaden for at blive udvist efter alle Kunst-
ens Regler; men saa vidt maa det ikke komme.
Er Du først udvist, kan Du aldrig komme til-
bage, og der kunde dog indtræde Tilfælde her
— Sygdom eller Død — hvor Din Nærværelse
var ønskelig, for ikke at sige nødvendig. Du maa
altsaa tage afsted med det samme. Gaa ind og
forbered Din Moder og Magda, men saa lempe-
ligt som muligt.

Carl. Jamen Fa'er —.

Bache. Der er ingen »>men« — al Protest er
overflødig. Var de Mennesker modtagelige for
Fornuft, vilde Udvisningerne være ophørt for
længe siden.

Carl. Ja, ja da (indztil Højre).

Bache (raaber ud ad Døren til H. i Forgr.) Jørgen,
sig til Hans, at der skal spændes for Kanen
igen med det samme; han kan sætte de Blissede
for.

Jørgen (udenfor). Javel Husbond!

Bache (gaar ind til Højre i Baggr. — Scenen staar] et
Øjeblik tom).

17de Scene.
Bache, Præsten, Dyrlægen, Mølleren, Proviantforv. ind —
alle meget ophidsede. Dyrlægen kommer først ind.

Dyrlægen. Nej, nu har jeg Fanden fløjte mig
aldrig hørt Mage — og det skal man taale. Aa,
vi er jo ogsaa gale med al vor Skikkelighed.
Naar de træder os over Tæerne med deres store
Soldaterstøvler, saa flytter vi os bare yderst
høfligt — vi trækker os tilbage og tilbage indtil
vi min Salighed ikke har en Tomme Ret at staa
paa, i Stedet for at træde igen med det samme.
Aa, jeg er saa gal, jeg kunde gerne springe i

Flint. — Hvorfor lod Du ham ogsaa gaa, Bache?

Bache. Aa, laver man noget større Nummer
ud af det, gør man jo blot ondt værre.

Præsten. Proprietæren har Ret. — Det nytter
ikke at stampe mod Brodden. Vi maa bære vort
Kors med Taalmod og stole paa den himmelske
Retfærdighed.

Dyrlægen, Ja, det maa De — for det er Deres
Levevej — men Pinedød om det passer for os
andre praktiske Mennesker. Skriften siger ogsaa,
giver nogen Dig en Lussing, saa skal Du vende
den anden Kind til, for at faa endnu en — min
Metode er nu, at hvis en giver mig en Lussing,
enten paa den ene eller den anden Maade, saa
slaar jeg igen.

Præsten. Den Fornuftige giver efter —

Dyrlægen. Ja, Tak skal De ha', men saa bliver
det sgu ogsaa den Fornuftige der faar Tæskene

(op til Proviantforv. og Mølleren, der staar i ivrig Samtale
i Baggr. til Venstre.)

18de Scene.
De Forrige. Tante Bine grædende ind fra Baggr. til Højre.
Tante Bine. Aa Gud, sikken Ulykke — den

kære Dreng, hvor kan de dog være-saa onde
mod ham — han, som aldrig har gjort en Kat
Fortræd.

Bache. Fat Dig Svigerinde! ;

Tante Bine. Aa, jeg er ved Gud saa altereret
— mit Hjerte banker. — —

Præsten. Ja, kæreste Frøken, slige Øjeblikke
kunne vel bringe vort Sind i Oprør og faa vort
Hjerte til at banke — hvad siger ikké Salmi-
sten — — É

Dyrlægen. >Mit Hjertes Banken selv jeg ikke
fatter«.

Præsten (sender ham et strengt Blik). »Jeg gaar i
Fare, hvor jeg gaar —«

Proviantforuv. (alvorlig). Jeg troede ikke Du var
i saa godt Humør Svedstrup? —

Dyrlægen. Det er jeg sgu heller ikke — det
var bare for at ærgre Præsten. Nej, jeg er tvært-
imod tindrende gal — bare jeg vidste, hvordan
man bedst kunde demonstrere — — Jeg har det.
— Vi følger den unge Mand i Triumf til Statio-'
nen. — Du, Lassen kan faa Plads i Baches Kane
og Gerson kører med mig. —

Lassen. Hvafaller?

Dyrlægen. Jeg siger — vi følger Carl til Sta-
tionen alle tre.

Lassen. Ja, ja, det er en god Idé.

Bache. Ja, han kører straks — saa kommer
I her tilbage — vi vil skam ikke gaa glip af vor
Middag. —

Dyrlægen. Hørt! — ja, saa tager vi Tøjet paa
(gaar ud i Forgr. til Højre, fulgt af Lassen og Gerson).

19de Scene.
Bache. Præsten. Tante Bine.
- Præsten (til Bache). Det er en sær Personage,
den samme Dyrlæge.
Bache (alvorlig). Ja — men et inderlig bravt

198

manen de

Menneske — det var ingen Skade til, om vi var
nogle flere af hans Kaliber.

20nde Scene.
De Forrige. Carl. Magda. Fruen.

Carl (kommer ind med Magda fulgt af Moderen. Begge
Damerne har grædt, Carl er rejseklædt igen). Saa, min
Pige, Hovedet i Vejret, nu varer det jo ikke ret
længe før jeg kommer og henter Dig hjem til
>Skovgaarden«.

Magda (lægger Hovedet ind til hans Bryst). Min
Anelse bedrog mig altsaa ikke — aa, jeg var saa
lykkelig over at skulle have Dig her — —.

Fruen. Min kære Dreng, det var kun en kort
"Glæde.

Carl. Saasnart jeg nu kommer til Ro paa
>»Skovgaarden«. saa kommer I allesammen op
til vort Bryllup, og saa bliver I hos os en Tid
— ikke sandt — ikke sandt Fa'er?

Bache. Ja Carl, det'ordner sig nok altsammen
— gaa ind og tag nogle Glas, Magda.

Magda (ind til Højre, "kommer straks efter tilbage med
Glas). 5

Bache (fylder Glassene.)

wJørgen (stikker Hovedet indZad Døren til Højre.) Der
er spændt for.

Bache. Ja, kør saa udenfor! (Man hører lidt efter
Lyden af to forskellige Klokkespil udenfor Baggr.)

iDyrlægen (raaber udenfor). ;Ja, v1 er paa Plads.

Bache ved Verandadøren). Vi skulde haft et Glas
inden I tog afsted.

Dyrlægen. Ja, saa maa Hans springe op og
hente dem, for nu sidder vi sgu altfor godt. —
Lassen kan nok holde de Blissede saalænge.

Hans (kommer op og henter 5 Glas).

Bache: Det ene er til Dig selv, Hans.

STRENGE TIDER

Hans. Tak Husbond! (gaar ned med Glassene og
kommer lidt efter tilbage med de tomme Glas).

Bache. Lad os saa tage et Glas inden vi skil-
les. Vi tager ikke med til Stationen, for ikke at
berede Vendelboe den Glæde, at være Vidne til
vor Afsked. — Saa vil jeg ønske, min Dreng, at
Du maa møde mere Venlighed dér, hvor Du nu
drager hen, end Du øg dine Landsmænd møder
hernede.

Carl. Tak Fa'er. Jeg vi tømme mit Glas paa,
at den Tid ikke er fjern, da Danskerne i Søn-
derjylland maa leve under ærlig Lov og Ret,
ligesom Brødrene i det gamle Land. (Alle klin-
ker og drikker.)

Dyrlægen (udenfor). Skal vi saa!?

Carl. Nu kommer jeg. Farvel Tante Bine.
Farvel Hr. Pastor. Farvel lille Mo'er (kysser hende)
nu maa Du ikke være bedrøvet. Farvel Fa'er
(trykker hans Haand. — Bache klapper ham paa Hovedet).
Farvel min kære lille Magda — nu ikke ked af
det. Tiden gaar hurtig og jeg lover Dig, det skal
ikke vare længe før Du flytter ind paa >Skov-
gaard« som min lille Hustru (kysser hende).

Magda. Farvel, min bedste Ven, og Gud være
med Dig — at Du ogsaa skulde blive udvist for
min Skyld.

Carl. Nej Magda — udvist er jeg ikke. — Jeg
har Ret til at komme tilbage hvornaar jeg vil.
Jeg er blevet fordreven, men det vil Gud være
lovet ikke nedsætte mig i mine Landsmænds

Øjne; for en fordreven Sønderjyde er der altid

aabne Arme i Danmark (kysser hende). Farvel alle-

sammen (hurtig ud i Baggr.)
Alle hen til Verandadøren. Bache og Magda gaar ud paa
Verandaen — man hører Piskesmæld og Klokkeringen.

Carl (udenfor). Farvel! Farvel!
Bache og Magda. Farvel! Farvel!
— Tæppet. —

HJEMMETS NOVELLER

DNG3S

Jostraw
BET

DEN MUSIKALSKE KAKKELOVN
HUMORESKE ar ORLA BOCK

uL- Korn- Foderstof- Trælast- og Støbe-

K godsgrosserer Hansen stod en Dag i sin

Gaard og betragtede med højst gnavne

Miner en mægtig Kakkelovn, der lige var; hjem-
kommet fra Fabriken.

Det var en Kakkelovn af nyeste Konstruktion
med alle moderne Forbedringer, samt et særlig
elegant og pynteligt Udseende; Hansen havde
tænkt sig den som en Prydelse for sit Udstil-
lingsvindue, men ved Bestillingen havde han
glemt at tage i Betragtning, at hans Lokaler var
gammeldags og lavloftede — Kakkelovnen der-
imod nymodens og høj, — og da den nu var
arriveret fra Fabriken viste det sig at den var
et Par Tommer for høj til at staa paa Lageret,
— nu var der ikke andet at gjøre end stille
den ind i et tomt Vognskur her ude i Gaarden.
— Det var en Streg i Regningen og en forfær-
delig ærgerlig Historie.

Gamle Tømrermester Skørup kom trippende
gennem Gaarden. Han var Byens værste Slad-
derhank og det var en meget yndet Sport blandt
Borgerskabets mere gemytlige Elementer at lade
gamle Skørup løbe med Limstangen.

Han havde i Tidens Løb kolporteret i hun-
dredvis af frygtelige Røverhistorier, og dog blev
han aldrig klog af Skade, — han gik glædelig
paa en hver ny Krønike man vilde servere ham,
— den være sig aldrig saa haarrejsende.

»Det var dog en storagtig køn Kak'elo'n, Hr.
Grossereren der har faaet hjem!« sagde Skørup
beundrende.

»Det er den mest Inederdrægtige Kakkelovn,

jeg nogensinde har haft med at gjøre,« sagde
Hansen ærgerlig.

»Er den ikke go'”?« spurgte Skørup. nysgerrigt.

Hansens Minespil begyndte at changere fra
det gnavne over til det poliske.

>»God, — jo, den er jo for saa vidt god nok;
men ser De, den var bestilt ud til Forsamlings-
salen i det nye Børneasyl, og nu har den for-
bistrede Provst Højberg som jo er Formand for
Asylet, sendt mig den tilbage igjen lige i Hove-
det.«

»Men Gud, hvo'ffer dog de”?« spurgte Skørup.

»Bare fordi den spiller Fædrelandssange !«
sagde Hansen, med en halv melankolsk og meget.
troskyldig Mine. $

»Spille hvi'kke no'et?« Skørups Ansigt var et
stort forbauset Spørgsmaalstegn.

»Fædrelandssange! — Tolv lange smukke Fæ-
drelandssange af de mest populære.«

>»Hvodden ka' de” dog gaa til?« i

»Ja hvordan kan det gaa til? — Det skal jeg:
saamæn forklare Dem. Ser De Meningen var at
den skulde spille tolv Salmer, seks Morgensal-
mer og seks Aftensalmer, og saa har de mis-
forstaaet Bestillingen paa Fabriken og sendt en
med Fædrelandssange i Stedet — og nu staar
jeg her med Smerten!«

»Det var dog forfærdelig kedeligt! — Men kan
den værkelig spille? Skørup var dog til at be-
gynde med, ligesom lidt tvivlende.

>»Ja, Gw kan den spille! — Tolv Fædrelands]
sange hører De jo, lige fra »Kong Kristian stod:
ved højen Mast«, til »>PeterSkøtti Barndomsalder«.

200

>»La' mig lige høre en Gang?:

Hansen saa foragtelig paa den gamle Tøm-
Termester.

>»Skørup!« sagde han formanende, »vær nu
ikke dum! — De kan da vel for Pokker sige
Dem selv, at Kakkeløvnen kan ikke spille før
der bliver tændt Ild i den, og De vil vel ikke
have at jeg skal ligge her paa mine bare Knæ
og fyre op i den, — bare for at skaffe Dem
en lille Fornøjelse?«

— >»Nej naturligvis! Om Forladelse! — Farvel
og Tak!« —

Skørup fik forfærdelig travlt; dette her var
jo en ren Lækkerbidsken. — Den storsnudede
Grosserer havde faaet sin Kakkelovn kasseret;
— det havde han godt af — nu skulde det snart
blive en kendt Sag ude blandt Byens Folk.

Paa sin Runde gennem Staden kom Skørup
ogsaa ind til Grosserer Hansens Konkurrent,
der ogsaa hørte til dem som paa staaende Fod
kunde fabrikere en haarrejsende Røverhistorie.

»Ja, min gode Skørup,« sagde han, da han
havde faaet Historien til Livs, »De ved nok at
Byen hedder Snerpe, men De ved s'gu ikke rig-
tig hvor den snerper henad.« '

>»Er det ikke rigtig som Hansen har fortalt ?«

spurgte Skørup.

>»Nej ikke ganske! — Ser De naar Hansen
siger at Kakkelovnen spiller Fædrelandssange,
saa er det den rene skære Usandhed. — Den

spiller meget rigtig Salmer som den skal, men
ser De, Hansen er jo som bekendt en stor Ræve-
pels, og da de fik Kakkelovnen stillet op ude
paa Asylet, saa opdagede Provst Højberg — han
lader sig jo ikke tage ved Næsen — at det var
tolv gamle brugte Salmer som Hansen havde
pillet ud af en kasseret Ovn og sat ind i denne
her, — og det var jo komplet Snyderi og det
vilde Provsten ikke finde sig i, og derfor fik
Hansen sit Snyderapparat tilbage igen pr. omg.,
og nu bliver det mig som faar Leverancen. De
kan stole paa, Skørup, — at nu skal de faa
Kakkelovn! — Det bliver en som'siger Sparto
til Hansens; tolv af de allernyeste moderne
Salmer forstaar De — der er ovenikjøbet
tre af dem som er saa nye, saa de slet ikke
staar i Salmebogen. Proyst Højberg har netop
siddet "hele Formiddagen ude paa Lageret og
hørt paa Kakkelovnen for at lære de tre Salmer
udenad, — men nu kan han dem ogsaa nogen-
lunde!«

»Det var storarlig!« sagde Skørup beundrende
»Gud hvor Hansen har godt af det, — det er
lige tilpas til ham!«

DEN MUSIKALSKE KAKKELOVN

Og saa fik Skørup atter travlt med at rende
rundt og fortælle Historien med Kommentarer.

En tre, fire Dage efter fik Grosserer Hansen
uventet Besøg af Provst, Dr. thcol. Højberg.

Denne var en stræng, meget indesluttet Mand,
der mindst af alle forstod Spøg. Han traadte
meget højtideligt ind paa Grossererens Privat-
kontor og gik lige til Sagen. — Han talte i Præke-
tone:

»Gennem adskillige Spørgsmaal som i de
senere Dage er blevet rettet til mig, er jeg ble-
ven sat i Kundskab om, at der her i mellem
min Menighed verserer en for mig meget ubc-
hagelig Historie, som gaar ud paa, at jeg som
Formand for Asylkomiteen hos Dem har bestilt
en Kakkelovn med Musik i, at opstille i samme
Asyls Forsamlingssal. —

Det er endvidere lykkedes mig at opspore, at
De Hr. Hansen er Ophavsmanden til denne
usandfærdige Paastand. — Forholder det sig
ikke rigtigt? — De bedes ikke dølge Sandheden ?«<

Hansen havde umaadelig vanskeligt ved at be-
vare Alvoren.

»Ja, Deres Højærværdighed, det er virkelig
aldeles riglig ; men jeg beder Dem meget und-
SKAGEN «

»Jeg bryder mig ikke om Deres Undskyld-
ninger,« afbrød Provsten ham »Jeg vil kun
pointere, at jeg aldrig hos Dem har bestilt en
Kakkelovn som den omtalte, og dernæst vil jeg
paa det allerbestemteste anmode Dem om at
holde mit Navn uden for Deres usandfærdige
Historier.«

»Ja, men Deres Højærværdighed smisfor-
staar . ...<

>»Jeg misforstaar intet!« Provsten lagde Haan-
den paa Dørlaasen, »og her er intet videre at
tale om. Kun vil jeg endnu engang paaminde
Dem om aldrig oftere at indblande mit Navn i
Deres Løgnehistorier.«

»Det skal jeg huske, Deres Højærværdighed!«
Hansens Mundvige vibrerede af undertrykt Lat-
ter, »men har De noget imod en lille Løgne-
historie i al Almindelighed uden Deres Højær-
værdigheds Navn i?«

Hansen forsøgte at se saa enfoldig ud som
som mulig; Provsten havde sit slrængeste Præ-
latansigt paa.

»Det bliver en Sag mellem Dem og Deres
Samvittighed,« sagde han værdigt.

»Tak for de Ord! Deres Højærværdighed, saa
klarer jeg mig alligevel nok i Fremtiden !« sagde
Hansen og fulgte venligt smilende den vrede
Sjælehyrde ud af Døren.

ræs

HJEMMETS NOVELLER

T beskrive hende er ikke raadeligt.
Å Man vilde sige, at det ikke passede.
Thi hun var saa smuk, saa vidun-
derlig skjøn, at enhver Beskrivelse af hendes
Skjønhed vilde synes overdreven for den,
der ikke kjendte hende. Og det var hverken
hendes graa Øjne med de lige, mørke Bryn,
hendes lidt lange, smalle Mund med den
stærke Buelinje mellem Læberne, hendes
slanke Skikkelse, eller den lidt dvælende
Gang — men det var den vidunderlige
Maade, hvorpaa det hele var afstemt —
det ene gled ind i det andet som Tonerne
i en rig Akkord — det var denne harmo-
niske Enhed, der bedaarede.

Der var mange, der havde bejlet. Hun
havde valgt én, og han kaldte hende Leilah.
Det hed hun maaske ogsaa, ingen vidste
det. Hun var dukket op en Dag midt i
Verdensbyens Vrimmel, havde straalet ved
en Række Fester, hadet, hædret og attraaet
og var atter forsvundet. Hun havde mødt
Alfred Elwyn og valgt ham, ubekymret
om de Længsler, der skreg efter hende.
Og den Verden, som har saa travlt, at den
intet udretter, havde snart glemt det skjønne
Syn — >»La Princesse Kara ben Jaraf«
nævntes ikke mere.

Hvorfor havde hun valgt Alfred Elwyn,
den kjølige Englænder med den raffinerede
Pensel, som betvang Kritikken, men lod
Hjærterne kolde — hvem kan vide? Hun
havde i hvert Fald valgt ham for Alvor.

Og det var det, hun nu sagde ham, da
de faa Gæster var gaaet.

— Ser du, Alfred, jeg kom fra min
Hjemstavn i Øst og hertil, blot fordi du
var her. Thi jeg vidste, at min Mand var
en af Vestens Sønner, og da vi første Gang
mødtes, vidste jeg, at det var dig.

,; ix Walleen

GERNN

N
Nye &

|Ilf' | | IL

"2

ILL. AF TH. IVERSEN

Han smilede tilfreds, men lidt ironisk.

— Og derfor, Alfred, maa du aldrig, al—
drig glemme, at du er mit Liv, mere end
mit Liv — hører du?

Der var Bøn i Stemmen — og hun
plejede ikke at bede.

— Hvorfor siger dualt dettenu? — spurgte
Elwyn.

— Kan jeg sige Dig for ofte, hvor højt.
jeg elsker dig?

-— Nej, dearest — men —

Han tav for hendes Blik, og hun saa”
paa ham længe og forskende. Pludselig.
bredte der sig et Slør af uendelig Træthed
over hendes Træk. Men saa rynkede hun:
Brynene næsten umærkeligt, og Øjnene
blev -kolde.

— Husk, at jeg er fra et Land, hvor
man kan meget — hun talte dæmpet og.

202

"

med Eftertryk — fordi vi véd meget —
som I ikke véd! — Og saa skal du gaa.
— Gaa?
— Ja -— jeg er træt — —

Da Alfred havde faaet sit Tøj "paa og
stod og tændte sin Cigar nede i Villaens
Forhal, ringede det paa Hoveddøren. André,
Tjeneren, lukkede op. En ung Mand traadte
stille ind. Han saa' ud til af være Inder
med sin olivenfarvede Hud og de mørke,
blanke, sørgmodige Øjne. Han bar en ele-
gant, europæisk Klædedragt, undtagen paa
Hovedet, som var omviklet med et kost-
bart Silkeklæde, snoet som Turban. Idet
han lod Tjeneren tage sin Pels, betrag-
tede han Alfred med et langt, undersøgende
Blik, og da han gik-forbi ham for at gaa
ovenpaa, bøjede han Hovedet let som til
en Hilsen.

— Hvem var det? spurgte Alfred.

— Jeg véd det ikke, Herr Elwyn.

— Saa-aa? Han lader da ellers til at
være ret hjemmevant:

— Ja, den Herre kommer ellers meget

sjældent, men
jeg har Ordre
til altid at lukke
ham ind.

— Hm. — Han
drejede efter-
tænksomt Ciga-
renet Par Gange
rundt og sagde
saa pludselig

Farvel.

Døren smæk- ; ET] Å
kede i efter ham. —ASEES Sæt

Han søgte gen- = - 53
nem Smaagader-
ne ned mod Rue
dePassyogmaat-
tetil sin Ærgrelse

gaa' et langt

==

fik fat i en Dro- lukke ham ind.

ske, der kjørte

ham hjem til Boulevard Haussmann, hvor

han beboede en fire Værelsers Lejlighed.
Han kunde ikke faa Tankerne fra Hinduen.

mmm VÆ

— Ja, 'den Herre kommer ellers meget
Stykke, før han sjældent, men jeg har Ordre til altid at

LEILAH

Hvad Pokker vilde han hos Leilah ved
Midnatstide? Og skjønt han egenlig var
kjed af Leilah og ikke ugjærne saa', at
Skjæbnen hidførte et Brud — saa var det
dog ikke uden en Følelse af Skinsyge, at
hans Tanker syslede med den Fremmede.

Ja, han var virkelig lidt kjed af Leilah.
Hun var ham for sværmerisk, for voldsom,
for fordringsfuld. Han følte sig ikke fri, og
det passede ham ikke — hverken som
Kunstner eller som Englænder. Han vilde
gaa og komme, naar han havde Lyst, male,
naar han havde Lyst, og drive, naar han
havde Lyst. Og naar han saa kom ud til
Passy, saa vilde han have det hyggeligt,
hjemligt, sindigt — uden Højtryk og Eks-
plosionsfare.

Men intet af alt dette fik han Lov til,
og derfor syntes han nu, da den første
Forelskelse var drevet over, at det havde
været nok saa godt atter at være overladt
til sig selv.

Og saa var .der jo én Ting, som" han
ikke rigtig vilde tilstaa for sig selv, nem-
lig, at det havde gjort et dybt Indtryk paa
ham, da han fik
at vide, at Mrs.
Edgmore, hans
Barndoms Lege-

kammerat og
Ungdoms Elske-
de, pludselig var

bleven Enke.
Kold- og bitter
var han . bleven
den Gang, da han
mistede hende,
og siden havde
ingen, selv ikke
Leilah i "al sin
Dejlighed, kun-
net naa ind til
hans Hjærte.

Men alligevel
ærgrede dette
med Hinduen
ham, og da han
slog Tæppet tilside for at gaa i Seng, mum-
lede han arrigt:

— Den olivengrønne Abekat!

HON
N RR AN

År

(UR

203

|
|

HJEMMETS NOVELLER

Men træt som han var, faldt han hurtigt
i Søvn.

Han vidste ikke, hvor længe han havde
sovet, da han pludselig vaagnede med en
Fornemmelse af, at nogen havde kaldt paa
ham. Han aabnede Øjnene; det var ganske
mørkt i Stuen, Saa laa han lidt og lyttede.
Ålt var stille.

— Jeg har selvfølgelig drømt, tænkte
han.

Han svøbte Tæpperne godt om sig og
skulde lige til at sove videre. da han hørte
tre Slag. Det lød, som om der blev banket
i Bordet, der stod midt paa Gulvet.

Han satte sig op i Sengen og saa” ud i
Stuen.

— Men hvad i al — — —!

Og han stirrede og rynkede Brynene og
blinkede og gned Øjnene og stirrede igen
— jo! — det var der alligevel!

Ovenover Bordet svævede en svagt ly-
sende, violet Taage i Form af et stort Æg.
Nu gled det langsomt henimod Bordets
Kant og dalede sagte ned paa Gulvet til
højre for Bordet. Alfred troede han var
blevet gal, men kunde ikke faa Øjnene fra
dette mærkelige Lysfænomen.

Det violette Taageæg stod stille et Øje-
blik og syntes at tiltage i Lysstyrke. Saa
aabnede det sig paa langs og ud af Taagen
traadte — Inderen !

Han havde den samme Turban paa Ho-

vedei, men var iøvrigt i en anden Dragt,

en lang, lys, folderig Kappe, som skiftede i
blaat og rødt. — Elwyn kunde ikke røre
en Finger.

Inderens mørke Øjne rettedes med et al-
vorligt Blik mod Englænderen. Saa førte

han langsomt venstre Haand op til Hagen -

og lagde Pegefingeren paa Munden, medens
han strakte den højre Haand ind mod Bor-
det, og det lød, som om en lille Gjenstand
faldt ned mod Bordpladen. Og saa syntes
Elwyn, at der blev sagt: »I yderste Nød«.
Han hørte ingen Stemme, ingen Ord, men
havde alligevel det bestemte Indtryk af, at
disse tre Ord var bleven ham meddelt: »I
yderste Nød.«

Derpaa traadte Inderen et Skridt tilbage,

Taagen lukkede sig om ham, og det my-
stiske Kjæmpeæg hævede sig langsomt og
forsvandt op igjennem Loftet.

I samme Øjeblik blev det mørkt i Stuen,
og Elwyn gjenvandt sin Selvbeherskelse.

— Dette er jo Vanvid! sraabte han og
for ud af Sengen, fik fat i Tændstikkerne
og tændte et Lys. Han lyste op imod Loftet,
undersøgte Døre og Vinduer, gik ind i de
andre Værelser, kiggede i hver Krog, under
Borde og Sofaer, overalt. Der var intet at
opdage. Han. standsede, drog Vejret dybt
og kløede sig i Hovedet. Saa gik han lang-
somt og lidt flov tilbage ind i Sovekam-
meret. Han kunde ikke for sin Død for-
drage Ting, som han ikke forstod.

Han gik henimod Bordet midt i Stuen
og vilde sætte Lyset fra sig. Men pludselig
standsede han og blev staaende ubevægelig
med Blikket stivt hæftet paa Kanten af
Bordet. Dér stod en lille Æske af udskaaret
Træ, som han ikke erindrede nogensinde
at have set. Hvordan var den kommet der?

— Sludder! udbrød han pludselig, satte
Lyset rask fra sig og greb fat i Æsken.

Den var af Cedertræ, .fint og omhyggeligt
forarbejdet og lukket med Skruegænger.

Han saa' sig om i Stuen endnu en Gang
og begyndte saa langsomt at skrue Laaget
af. Da han beholdt Laaget i Haanden, gav
det et Sæt i ham. Æsken indeholdt to røde
Piller og en lille Seddel, og paa denne
stod der:

»I yderste Nød".

— Det var da som —!

Elwyn blev bange. Det plejede han ellers
ikke. Men dette var' ham lidt for vanvittigt.
Det løb ham koldt ned ad Ryggen — og
han tændte mange Lys.

Den næste Morgen tidlig gik han ud.
Han trængte til Bevægelse; og efterhaanden
som han gik — ud imod Boulogneskoven
— kom der Ro i hans Sind og Orden i
hans Tanker. Men der var én Ting, som
han ikke kunde faa til at passe, nemlig
Æsken. Thi det var jo godt nok med Bank-
ningerne og Synet — enhver kan jo være
udsat for Hallucinationer — men Æsken,
den var der, det var ingen Hallucination,

204

1 Rum

mæst: k ; MUS IB EEEEREEE

han kunde føle den i Vestelommen, hvor
den laa i al sin paatrængende Virkelighed.

— — »I yderste Nød« — nej — det var
til at blive gal over! —

Han gik et Sving ind i Boulogneskoven
og vendte saa hjemad. Han søgte hele Tij-
den at sende sine Tanker paa Langfart,
men de vendte ufravigeligt tilbage til Nat-
tens Hændelser og standsede brat, da de
kom til Æsken.

LEILAH

— Hvad skal nu det sige? Det har hun
ikke talt om. Den kommer noget pludselig,
den Rejse. — Men bevares! For mig
gjærne. —

Timerne kom og Timerne gik, og mange
underlige Tanker for gennem Elwyns Ho-
ved. Uden at vide hvorfor, følte han, som
om han stod overfor et Opgjør, et Afsnit
i sit Liv — som om det ikke drejede sig
om en Afsked for Dage, men for lang Tid,

— Her maa Mad til, tænkte han — og maaske for altid. Og det nyttede ikke, at
Vin. han gjentog, at det var noget Vrøvl, noget
Han gad ikke gaa hjem, men fort-" infamt Vaas.
satte ned ; — Jeg
til Rue tror min-
'Scribe,som gg sandten
han fulgte i den tossede
til Hjørnet fi ft Æske har
af Boule- FA in forhekset
varden og INR AU mig! mum-
gik ind i | | lede han
Café de la ml ærgerlig.
Paix. i | Han hav-
Æg,Roast de jo i og
beef, Ost for sig ikke
og en Fla- noget imod
ske Bour- at skilles
gogne. fra Leilah,
Det hjalp men han
ikke saa syntesbare,
lidt endda. at det var
Han be- saa ganske
gyndte saa usandsyn-
smaat at Og saa syntes Elwyn, at der blev sagt: »I yderste Nød.« ligt, at det
finde det å skulde
Hele interessant, og det var ikke uden en komme nu, saa pludseligt, saa uforberedt.
vis Stolthed, at han følte i Vestelommen Og alligevel — han havde besynderlige

efter den mystiske Æske.
Den havde han faaet. Saadan noget
hændte skam ikke den første den bedste.
Han var helt oplivet, da han gik hjem.
Paa Skrivebordet laa” Morgenens Post:
Et Par engelske Blade og et Brev. Det var
fra Leilah. Han aabnede det med en vis
Nysgjærrighed. Der stod:
»Kjæreste Fred!
Jeg forlader Paris iaften. Kom Kl. 8.
Jeg vil se Dig og sige Farvel,
Din Leilab.«

Fornemmelser.

Lidt før seks begyndte han at klæde sig
om og gik saa ud og spiste til Middag, og
efterhaanden blev Klokken da endelig hen-
imod otte, saa han kunde tage en Droske
og kjøre ud til Passy. —

Han følte sig underlig usikker, da han
gik op ad Trappen og blev lukket ind i
Dagligstuen.

Leilah kom ham imøde inde fra et til-
stødende Værelse. I hendes Blik laa” der
et ængsteligt Spørgsmaal, som forsvandt,
da hun saa”, at det var ham.

205

HJEMMETS NOVELLER

Elwyn studsede, da han fik Øje paa
hende. Istedetfor at være rejseklædt var
hun i stort Toilette, dybt nedringet med
tætsluttende Perlerækker om den fine Hals,
Diamanter i Haaret og Smaragdbroderier
paa den gyldentgule Silkekjole. Hun var
vidunderlig som et Æventyr — bedaarende,
uforklarlig.

— Hvilken Pragt!

— Synes Du? — Hun smilede let. —
Hvorfor ser Du saa latterlig forbavset ud?

— Jeg forstod af dit Brev, at Du skulde
rejse.

— Selv om jeg forlader Paris iaften, be-
høver jeg da ikke at være i Sæk og Aske, vel?
Der var lidt bitter Trods i Stemmen.

— Nej, ganske vist — men Du kan da
ikke godt rejse i det Kostyme?

— Det kan Du jo lade mig om. Jeg skal

nok komme afsted. Du behøver ikke at
være urolig.

— Du er et besynderligt Menneske, Lei-
lah, jeg forstaar oprigtig talt ikke — —

Han trak paa Skulderen.

— Nej — det gjør Du vel ikke — hun
saa” næsten medlidende paa ham — men
jeg skal forklare Dig det Hele.— om lidt.
Til at begynde med er dette en Afskedsfest;
det er altsaa en Fest, og derfor er her Vin
— Champagne, Bourgogne, Oporto — og
Frugt.

Hun førte ham hen til et Bord, der stod
foran en Sofa og en Lænestol i et Hjørne
af Stuen. Idet hun satte sig i Sofaen med
en Haandbevægelse mod Lænestolen ved-
blev hun: '

— Men vi maa selv varte os op iaften.
Jeg har sendt alle Folkene væk, ja André
er vel netop ved at forsvinde. Han tager
med Orientekspressen lige til Constantinopel

— Til Constantinopel?

— Ja — hvorfor ikke?

— Skal Du da til Constantinopel?

— Det kan jo være Dig lige meget;.;

Elwyn følte sig dum.

— Aa — det véd jeg dog ikke.

— Ja men det véd jeg. — Næ næ, ikke
utaalmodig — nu kommer straks Forkla-
ringen. Men først vil Du nok skjænke mig
et Glas Vin — Bourgogne.

Hun greb et stort, slebet Krystalglas.

— Helt fuldt! Tak! — Og hvad skal
Du have?

— Jeg foretrækker Portvin:

Leilah holdt sit Glas op foran sig og
saa” et Øjeblik drømmende ind i den gra-
natrøde Vin. Saa sukkede hun let og.sagde
stille:

— Skaal, Alfred, — og Tak for den
Kjærlighed, Du har skjænket mig. Jeg har
nydt den — aa Gud — ja!

Der blev en lille Pavse. Elwyn var ilde
tilmode. Saa fortsatte hun:

— Kan Du huske det Digt: »Jeg har
baldyret den med glødende Rubiner« —

Hm — et saadant Under vil ikke ske
mere — — —. Nuvel — Skaal, Fred —
og Tak!

Hendes Øjne var fugtige. Hun drak lang-
somt Vinen til sidste Draabe.

— Det var dejligt! hviskede hun.

Ogsaa Alfred tømte .sit Glas. Han. følte
sig underlig tyk i Hjærteegnen. å

— Hvad har Du mig at takke for? sagde

. han. — Ingenting.

— For min skjønneste Drøm.

Saa slog hun om:

— Men drik! Kan Du ikke lide Vinen?

— Jo, den er udmærket — jeg skal nok
— — men vil Du ikke — —?

— Nej Tak, ikke mere til mig.

Han skjænkede og drak. Saa BENE
han lidt famlende:

— Hør, Leilah — jeg vilde jo gjærne
vide — —

Hun hørte ikke efter.

— Kan Du huske — hun rejste sig og
gik hen foran et ovalt Spejl, som hang
mellem Stuens to Vinduer — kan Du huske

. + den første Gang, Du var her?

Alfred havde fulgt hende med Øjnene og
udbrød uden at svare hende:

— Hvor er Du dejlig, Leilah!

— Nej, svar mig — husker Du?

— Om jeg husker det? —

Han rejste sig, gik hen og lagde Armen
om hendes Liv og vilde kysse hende, Hun
snoede sig bort fra ham. Han fulgte efter.
Saa strakte hun Armen afværgende ud imod
ham og sagde:

206

— Lad mig se paa Dig!

Han standsede uvilkaarlig. Hendes
Blik blev stirrende og fjærnt.

— Aa, hvad kan det nytte! udbrød
hun saa med et Suk.

Hun gik nogle Skridt bort fra ham,
medens hun med begge Hænder førte
Lommetørklædet op til Munden.

Saa vendte hun sig pludselig om
imod ham. :

— Alfred, — sagde hun. hurtigt — jeg
vil sige Dig Farvel iaften, fordi jeg véd, at
din Kjærlighed er forbi. Du tænker paa en
anden. Jeg har. vidst det i nogen Tid, men
haabede endnu. Jeg indser nu,. at det er
forgjæves. |

— Hvad mener Du?

— Du kan spare Dig Udflugter. Jeg véd
alt dette, fordi jeg kan se dine Tanker.

—Se?

— Ja, ja — se. Jeg er synsk, eller hvad
Du vil kalde det. — Jeg véd det altsaa.

Derfor vil jeg forlade Paris. Om vi nogen--

sinde ses igjen, véd jeg ikke. — Og da det
var mig, der gav Dig det første Kys dér
henne foran Spejlet, saa skal Du nu give
mig det sidste.
. Hun rakte Hænderne ud imod ham og
sagde dæmpet:

— Kom!

Grebet af det lidt melodramatiske i Si-
tuationen og halvt rørt, halvt skamfuld,
tog han hende i sine Arme og kyssede
hende varmt.

Hun gjorde sig lempeligt løs og hviskede
med et uforstaaeligt Smil:

— Saa — nu følger Du mig.

— Hvordan? Hvad mener Du?

— Herregud — vi skaljo dog dø en Gang!

LEILAH

pludse-
lig me-
get bleg
og greb efter hans Arm.

— Jeg dør — hun stødte Ordene frem
— der var Gift paa mine Læber — Du
staar ikke til at redde — — Alfred!

" Han slap hende med et hæst Skrig.

Hun trykkede Haanden mod Hjærtet,
faldt om og blev liggende urørlig.

Elwyn greb sig til Hovedet — maalløs,
rædselsslagen. Han saa sig forvildet om.

Saa faldt Leilahs Haand slapt ud paa
Gulvet med et Klask, og ud af Lomme-
tørklædet, som fulgte med, trillede en lille
Æske henad Gulvet.

Som et Lyn for det gjennem Elwyns
Hjærne: — Æsken! »I yderste Nød!«

Han havde. næppe sunket de to smaa,
røde Piller, før han mistede Bevidstheden.

Da Alfred Elwyn atter kom til sig selv,
kunde han ikke røre sig og ikke aabne
Øjnene. Han følte, at han laa paa Ryggen

207 -

HJEMMETS NOVELLER

og syntes, at han maatte have været død
— længe. Først lidt efter lidt og stykkevis
vendte Hukommelsen tilbage. Leilah —
Afskeden — Giften.

Men det var, som om det hele ikke rig-
tig kom ham ved. Saa blev alting atter
taaget og svandt hen, Han var falden i Søvn.

Det første, hans Øjne mødte, da han
vaagnede, var hans egen Sengehimmel. Han
blev liggende ganske stille og kiggede op paa
den, medens hans sidste Oplevelser efter-
haanden stod ham klare — men hvordan
i Alverden var han kommen i sin Seng?

Da han famlede efter den lille Klokke,
der stod paa hans Natbord og ringede paa
sin Husholderske, mærkede han, hvor svæk-
ket han var. Mrs. Cockburn traadte ind,
bævrende, bred og bebrejdende:

— Naa, det var saamænd ikke for tidlig.

— Hvad siger De, Mrs. Cockburn.

— Jeg siger, at det ikke ligner noget at
ligge i Sengen til Kl. 2. Men det er da

eller ingen Tid at komme hjem paa. Klok-
ken var jo fem. Jeg hørte det saamænd
godt, selv om Herren gik nok saa stille.

Alfred lyttede interesseret.

— Naa, saa den var fem.

— Ja, det véd De saamænd meget godt.
— Men saa skal jeg vel lave Kaffe.

Hun standsede i Døren:

— Var der ellers noget, Herren vilde?

— Nej Tak; — jeg føler mig forresten
ikke rigtig vel.

— Det er saamænd heller ingen Under!
— Og ud sejlede Mrs. Cockburn, fed,
fejende og fornærmet og inderst inde dog
saa uendelig velvillig.

— Ja, forstaa noget af det hele — det
gjør jeg jo ikke. Men det faar nu være,
hvad det være vil — mumlede Alfred, —
det er i hvert Fald rigtig hyggeligt at være
levende. Men med Kræfterne er det snavs.

Han rejste sig med Besvær paa Albuen.

I samme Øjeblik faldt hans Øje paa en
Flaske med Paaskrift: »At tømme, naar De
vaagner«.

— Naa — ja, ja — hvorfor ikke —

Han kiggede lidt paa Flasken — saa
tømte han den. Det var det vidunderligste,
han nogensinde havde følt. Det var, som om

flydende Solskin spredte sig igjennem hans
ÅAarer lige ud i de yderste Fingerspidser.

"Om Aftenen sad Alfred Elwyn i sin Dag-
ligstue og læste. En Lampe med grøn Skjærm
stod foran ham paa det store brede Skrive-
bord, som var stærkt oplyst. Resten af Stuen
laa i Halvmørke.

Pludselig bankede det paa Entrédøren,
som var lige midt for Elwyn. Han saa?” for-
bavset op, i det han spurgte sig selv, om
han havde glemt at lukke Døren til Gangen.
Mrs. Cockburn plejede nemlig ikke at
banke. Han raabte: — Kom ind.

Døren gik op, og ind traadte Inderen —
stille, med et forekommende Smil. Da Alfred
rejste sig, gjorde Hinduen en afværgende
Bevægelse, idet han udbrød:

— De maa endelig ikke lade Dem for-
styrre. Jeg kommer kun for at høre til
Deres Befindende. Hvis De tillader, vil jeg
sætte mig her ligeoverfor Dem — blot et
Øjeblik — saadan. Og han tog Plads paa
en Stol paa den anden Side af Bordet.

Før Alfred vidste, hvad han skulde sige,
vedblev den underlige Mand med stærk
Accent og en dyb, blød og klangfuld Stemme:

— Det gaar jo helt godt.

— Hvordan skal jeg takke Dem, og hvor-
dan skal jeg forklare — —? fo'r det ud af
Elwyn.

— De skylder mig ingen Tak, og nogen
Forklaring skal De ikke bryde Dem om.
Betragt blot det hele som ganske naturligt,
hvad det i Virkeligheden ogsaa er.

Han udtalte de sidste Ord med stærkt
Eftertryk.

— Maa jeg blot spørge Dem om en
Ting —: Leilah? !

— Hunbrugte ikke sine Evner til Fremme
af det store Maal, men til egen Tilfreds-
stillelse— derfor faldt hun paasine Gjærninger.

— Død?

— Hun er desintegreret.

Det videnskabelige Udtryk lød sært og
uhyggeligt.

— Men hende skal De ikke mere tænke
paa.

— Nej — men kunde De ikke have frelst
hende?

208

Sracssr Bild C veer. - «

— Hvorfor skulde man frelse dem, der
ikke vil gavne Menneskeheden. — Hun var
advaret.

— Men hvis hun elskede mig.

— Der er Kjærlighed, og der er Liden-
skab. — Kjærligheden dræber ikke. — Men
nu skal De ikke gruble for meget, Mr. El-
wyn. De trænger til Hvile og Adspredelse.
De skulde tage en Tur hjem til England.

— Til England?

— Ja, det vilde sikkert gjøre Dem godt.

— Det kan være, De har Ret.

En Mængde mærkelige Tanker stormede
ind paa Alfred, mens han blev greben af
en stærk Taknemlighedsfølelse overfor
denne fremmede Mand, der med saa næn-
som en Haand ligesom lagde Tilværelsens
Traade tilrette for ham.

— Sig mig — hvem er De egentlig?

— Mit Navn er OQannes Brah-Thalet, og

LEILAH

jeg er kun en ringe Arbejder i det store
Værksted, som hedder Verden.

— Og hvis jeg skulde ønske at træffe
Dem igjen?

— Jeg skal ikke slippe Dem af Syne.

— Ja — men er det tilstrækkeligt?

— Fuldkommen tilstrækkeligt.

Der bleven lille Pavse. Saa udbrød Elwyn:

— Men der er én Ting, som jeg ikke
kan begribe: Hvorfor i Alverden frelste De
mit Liv?

— Fordi De kan gøre et Menneske lyk-
keligt til Gavn baade for Dem selv og —
hende. Og den sande Lykke er en sjælden og
kostbar Blomst i Menneskehedens Urtegaard.

En varm Glæde skjød op igjennem Al-
fred Elwyn. Han sænkede Blikket og stir-
rede i Bogen, som laa” opslaaet foran ham.

Da han atter saa” op, var Oannes Brah-
Thalet forsvunden.

SOLDATENS

EG havde været alene i Kupéen til Aarhus;
J her fik jeg Selskab af. en ung Infanteri-
sekondløjtnant. — Hele hans unge Person
straalede af Livslyst og Gemytlighed og Toget
havde næppe sat sig i Bevægelse, før vi var i
ivrig Samtale.
»Ah,« sagde Løjtnanten og! strakte! Benene,
»det gør godt at komme lidt ud og rette sig
igjen!«

GLADE LIV

»Rette sig? Jeg synes De som Militær maa faz
Lejlighed nok til at rette Dem.«

>Aah ja! men ikke naar man studerer militært
Fængselsvæsen!« Han smilede underfundigt.

>Hvorledes? Militært Fængselsvæsen!« gjen-
tog jeg.

»Ja netop! Naa jeg kan saamæn lige saa gærne
sige det rent ud; jeg har siddet i Brummen i
14 Dage og er først nu sluppet ud!« Og saa lo

209

HJEMMETS NOVELLER

han af fuld Hals, en rigtig hjærtelig Latter, der
tvang mig til at le med.

»Uh ha da! Hvilken græsselig Forbrydelse
havde Løjtnanten da begaaet ?&

»Ak!« svarede han og paatog sig en komisk-
alvorlig Mine: >Spiritus ødelægger mangt et
Hjem! Naa forresten,« fortsatte han leende, »De
kan ligesaa gjærne faa hele Historien, hvis De
bryder Dem om den; den er ret gemytlig, og
jeg gjør virkelig ingen Røverkule af mit Hjærte.
— Og, hvad saa, man er da kun ung og Løjt-
nant en Gang i sit Liv! og lidt Gemytlighed skal
man jo have. Naar man har smøget Uniformen
af og kommer hjem til det lille Landbrug igjen,
saa bliver man nok adstadig, og ved De hvad?
De glade Minder, de kan være gode at have
naar der engang imellem kommer et fremmed
Menneske! Ikke sandt? Naa! nu skal De faa
Historien. Ser De, det var for en Maaneds-
tid siden at vi havde stor Skyttefest ude i Fre-
dericia, og der var jo stort Balfaldera ude i
Skoven. Jeg, og et Par Kammerater vi var jo
derude, — civile naturligvis, saa rør man sig
jo lidt friere, og Pokker ved hvordan det i
Grunden gik til, men vi kom i mange forskel-
lige Selskaber og fik en rædsom Bunke at drikke
saa da Klokken var en tre fire Stykker var Ka-
lorius her blevet meget bedærvet! — Naa jeg
var da heldigvis — eller maaske uheldigvis —
ikke mere tosset end, at jeg kunde huske, at jeg
skulde føre mit Kompagni til Skydning Klokken
5, og jeg sjokkede jo derfor ind ad Byen til saa
godt jeg kunde. Nu har jeg den forbistrede
Egenskab at jeg ikke kan taale at blive glad,
jeg skal altid finde paa Tossestreger og vise
Bjørnen frem. — Det gik naturligvis ogsaa galt
denne her Gang. Kompagniet var allerede ved
at stille, da jeg kom hjem til Kasernen, jeg
stejler jo op paa Værelset for at klæde mig om;
men vil De tænke Dem, i Dillen glemmer jeg
at jeg er civil, snupper bare Kasketten, spænder
Sablen om mig, og værsaaartig! stiller nede i
Gaarden i den Mundering. Det var jo en nyde-
lig Redelighed! Stabssergenten kom straks hen
og snakkede for mig og mente at jeg hellere
maatte gaa op og tage mig en lille en paa Øjet,
saa skulde han nok faa Premierløjtnanten til at
føre Kompagniet ud. Jeg dunkede ham i Ryggen
og kaldte ham en Hædersknop og hvad jeg
ellers kunde finde paa i en Fart; men jeg var
da fornuftig nok til at følge hans Raad, — saa-
dan til Dels, vel at mærke. Først vilde jeg bare
stikke hele Mandskabet paa Næven og sige Far-
vel, men da jeg ikke fik Lov til det for Stabs-
sergenten tøflede jeg jo op paa Værelset igjen.
— Se, var jeg nu bare gaaet i Seng; men saa
fornuftig var det unge Menneske desværre ikke.
Jeg fik klædt mig om, fik Uniformen paa, og da
jeg imidlertid havde faaet en tør Plet paa Tun-
gen, tog jeg mig en gammel Carlsberg, og det
var dumt. Ovenpaa den følte jeg mig som Pok-
ker til Karl og traskede ud til Skydepladsen.
Der var Skydningen i fuld Gang og Kaptajnen
imidlertid arriveret. Jeg stillede, prøvede paa at
staa Ret og gjøre stram Honnør. ”>Løjtnant Pe-
tersen og jeg melder sig til Tjeneste!« sagde jeg.
I du milde, hvor Kaptainen blev arrig og skældte
ud. Jeg skal love for, det var ikke Skriftsteder
alt det han remsede op, — og han bad mig til
Slut om øjeblikkelig at skruppe af. Naa, naar
jeg er i det Humør skal der ualmindelig meget
til at dupere mig, saa jeg tog det hele med en
Sindsro, der havde været en bedre Sag værdig.
Jeg sagde »Adjøs«, og traskede af igjen. Paa
Hjemvejen vil imidlertid min onde Skæbne, at

jeg skulde være saa uheldig at møde Oberst-
løjtnanten. Han kom ridende og vilde ud at
overvære Skydningen. Jeg stillede mig op ved
Grøftekanten og gjorde Honnør. Jeg har nok
set nydelig ud, for Oberstløjtnanten holdt øje-
blikkelig Hesten an og betragtede mig meget
kritisk. Det generede imidlertid ikke mig det
ringeste, jeg grinede, nikkede og sagde meget
gemytlig: >Oberstløjtnantien kan vist lige saa
gjærne ride hjem igjen! Kaptajnen er spiltosset
i Dag, han har lige jaget mig hjem, han jager
s'gu nok ogsaa Oberstløjtnanten hjem!«

Om han blev arrig eller han grinede det ved
jeg ikke, han gav bare et vældigt Fnys fra sig
og satte saa afsted i Galop. Endelig kom jeg da
hjem, kravlede i Seng og sov til ud paa Efter-
middagen, og jeg skal love for at jeg var ikke
henrykt da jeg vaagnede og kom i Tanker om

den Ballon,jeg havde lavet. — Uh ha! Det var
en fæl Opvaagnen. — Heldigvis havde jeg ikke

nogen Post paa den sorte Tavle i Forvejen og
stod forholdsvis - godt anskreven, saa jeg slap
med 14 Dages Vagtarrest, det var meget naadigt
og nu er det overstaaet. Og, hvad Herregud!
Det er jo da ingen Ulykke, vel?«

Vi lo begge to.

»Men hvorledes kommer det sig, at De kom-
mer fra Aarhus nu, naar De ligger i Garnison i
Fredericia?«

»Jo, ser De der var ingen Plads hjemme i
Vaglen, hele Lejligheden var optaget, men i
Aarhus Officersarrest var der en Celle ledig for
en enlig Mandsperson og der maatte jeg saa op
og sidde.«

>»Det maa have været en kedelig Tid deroppe?«

>»Aah nej! Det var saamæn slet ikke saa for-
færdelig. Ser De, naar der' sidder en Officer i
Buret, skal der ogsaa en Officer af tilsvarende
Grad kommandere Vagtholdet, og det var jo
altid Sekondløjtnanter af samme Kronborghold
som jeg, gamle gode Kammerater, saa man
havde jo altid kendte Folk om sig og forresten
førte man jo et behageligt Driverliv. — Ja, der
var alligevel en Dag at jeg var lige ved at blive
gnaven. Jeg sad ved Bordet en Middag og skrev,
saa gaar Døren op,og der bliver stukket et civilt
Hovede ind. — Det kiggede lidt paa mig og for-
svandt saa igjen. Jeg undrede mig jo lidt, men
tænkte ikke synderlig over det, før det samme
gjentog sig en Times Tid efter. Der kom en
anden Civilist, stak Hovedet ind, kiggede lidt og
forsvandt. Nu begyndte jeg at blive lidt betæn-
kelig og da det senere hen paa Eftermiddagen
gjentog sig en tredje Gang med en ny Person,
blev jeg arrig. Jeg ringede og Oppasseren stil-
lede strax. »Sig til Vagtkommandøren at han
skal komme herop!« kommanderede jeg. Han
indfandt sig et Øjeblik efter. Det var en af mine
bedste Venner fra Kronborg, den største Spi-
lopmager paa hele Holdet.

»Hør!« sagde jeg, »hvad Fanden skal dette
her betyde? nu har her tre Gange været Civi-
lister og gloet ind paa mig?«

»Aah ikke andet!« svarede Bæstet, »det skal
Du ikke bryde Dig om; det er bare nogen af
mine gode Venner her fra Byen, som maa give
en Omgang Øl for at faa Lov til at se Fangen!«
Saa grinede han og stak af, det Asen!«

Toget holdt ved Skanderborg. Jeg skulde skifte
og maatte tage Afsked med min gemytlige Rejse-
fælle. >»Det var en Skam, nu var vi saa godt i
Gang. Jeg kunde godt have fortalt meget endnu '!«
raabte han til Afsked, da Toget satte sig i Be-
vægelse

210

Sk tel

RUNDJÆRNET

ar HOLGER RYGAARD-HANSEN

ILL. AF EIGIL PETERSEN

. . Bremsen durrede ned gennem Wa-
gonerne, og Toget holdt stille foran den
lille, svenske Station, hvor jeg skulde træffe
min Vært. Endnu blændet af Lyset i Ku-
péen missede jeg med Øjnene op mod Sta-
tionslygten, hvis gule Skær sivede søvnigt
gennem Tåagen, da jeg hørte hans buld-
rende Stemme inde fra Mørket:

— God Aften, min Dreng, og Velkommen!

Min Farbror Godsejeren — Brukspatronen,
som han kaldtes paa Egnen — kom mig
i Møde, bred: og mægtig i den lange, gule
Kørefrakke og de højskaftede Støvler, med
begge Hænder fremstrakte og sit mest
hjærtevindende Smil over det sunde, rød-
mossede Ansigt. Saadan et Smil varmer
op, baade gennem Efteraarskulde og Aften-
taage ...

— God Åen: Farbror, og Tak for Brevet!

Jeg maa her indskyde, at Brukspatronen
— trods vor familiære Tiltale — ikke eri
fjærneste Slægt med mig. Under et Sommer-

211

ophold dér paa Egnen lærte jeg ham at
kende og fik efter nogen Tids Forløb »Lov
at kalde ham Farbror«, en Skik, der — hos
denne Formens og Korrekthedens Nation
—- giver en ung Mand Frihed til at omgaas
kåmmeratlig med ældre Venner. Jeg havde
den ,Gang højtideligt maattet love at ville
komme til Stede ved hans Datters nær fore-
staaende Bryllup, og det var for at opfylde
dette Løfte, at jeg nu, i de mørke" Efter-
aarsdage, var rejst saa langt Nord paa.

— Ja, vi kommer til at bo paa Hotellet
i Nat, sagde han efter at have givet Karlen
Besked om min Bagage — jeg vil ikke lade
Bæsterne gaa de tre Mil i denne Taage.
Men det gaar jo ogsaa nok an, ikke sandt?
Naar vi kører hjem i Morgen tidlig Klokken
otte, kommer vi lige tids nok til Frokosten.
Hvad? — Og saa kan vi hvile os ud, til
Bryllupsstadsen begynder. For i Morgen
Nat skal der danses, min Gut. Det kan
du bande paa. —

Sa RESEN

HJEMMETS NOVELLER

Farbrors Jagtvogn holdt foran Stationen
for at føre os til Byen, der laa et Kvarters
Vej borte. Det er en af disse henrivende,
svenske Smaabyer, der ligger med sine
brogede Legetøjshuse og pyntelige Blomster-
haver lunt inde under skovklædte Klippe-
højder og sover Tornerosesøvn, til den en
skønne Dag bliver vækket af et Par ame-
rikanske Ingeniører, der »opdager« Elven,
laver Aktieselskaber, bygger Fabriker og
forvandler den slumrende Idyl til et sodet
og hamrende Industri-Centrum' . ...

Farbror havde taget Tømmerne og de to

Skimler trak med Besvær Vognen over den"

opkørte Vej, hvis dybe Hjulspor skinnede
i Skæret af Vognlygterne. Foran os laa
Byen som en smal Bræmme af blinkende
Lysstriber.

— De har nok faaet Smedje ovre paa
Kullagaarden, sagde jeg — mest for at
glimre med min Lokalkundskab — og pegede
over mod en Gaard til højre, hvorfra et
rødt Skær — som en Fjerbusk af Ild —
sprøjtede op i Mulmet ....

— Ja, Nåmndemanden) har bygget sig
en Smedje, svarede Farbror kort. Og lidt
efter tilføjede han:

— Han fik nok ikke Fred for Samvittig-
heden .

Der var noget i Farbrors ellers saa muntre
Stemme, der lod mig ane, at her stak noget
under. Men da jeg vilde trænge ind paa
ham, spurgte han bare:

— Ved du ikke, hvad man siger om
Nåmndemanden ?

— Nej, jeg har bare set ham en Gang i
Sommer. Skønt, jo — jeg kom pludselig i
Tanker om en Bemærkning, jeg en Gang
havde opfanget — er det ham, hvis Fader
sidder som Straffefange paa Fæstningen?

— Det er ham, ja! Faderen døde for
Resten for et halvt Aar siden.

Mere kunde jeg ikke faa ud af Farbror
den Gang. Som for at afskære videre
Samtale gav han Hestene frie Tøjler, saa
den lette Vogn — gyngende i sine Fjedre —
fløj hen over Vejens Søle. Et Øjeblik efter
rullede vi over den lille Bys toppede Bro-

”) Betegnelse for Gaardejere, der er Bisiddere i Retten.

sten og op foran Hotellets Træbygning,
hvor en Dreng med en tændt Staldlygte
kom ud for at tage imod os. Da Farbror
havde givet sine Ordre, gik vi ind i Spise-
salen, hvor et solidt Maaltid ventede paa
os. Farbror var saa optaget af at fortælle
om Bryllupet og Forberedelserne, at vi
naaede til Kaffen, uden at jeg havde faaet
Tid til at spørge, hvilken Sammenhæng.
der egentlig var mellem Ejeren af Kulla-
gaarden, hans Smedje og Straffefangen paa
Fæstningen.

Efter endt Maaltid satte vi os op paa
mit Værelse, hvor Farbror havde ladet op-
tænde en flammende Brændeild i Kaminen.

Under almindelige Forhold ved jeg intet
saa trist som et Hotelværelse. Selv om
man sidder. alene hjemme i sine Stuer, er
Ensomheden dog aldrig saa følbar dér som
paa et Hotelværelse. De fremmede Møbler,
det slidte Tæppe, der bærer Præg af hun-
drede Fødders Trin, Sengen med de klamme
Lagener, ja selv det halvvaade, nyrullede
Haandklæde over Vadskebordet, alt dette
omgiver En med en frysende Følelse af"
Hjemløshed og Uhygge .

Men denne Åften følte jeg mig rigtig
hyggelig til Mode. Ilden flammede -saa
lystigt, og foran mig havde jeg Farbrors
sunde og tilfredse Ansigt med de smilende
Øjne og de hvide, studsede Bakkenbarter.
Farbror bryggede sig en Toddy — han er
endnu ikke blevet saa radikal, at han fore-
trækker den moderne Whiskygrog for den
gode, gamle svenske Cognacs-Toddy —
tændte en Cigar og lænede sig veltilpas til-
bage i Stolen.

Jeg fandt Øjeblikket gunstigt til at spørge
om den Sag, der havde vakt min Nys-
gerrighed. g

— Hvorfor døde Nåmndemandens Fader
egentlig i Fængsel?

Farbror satte Fødderne op paa Kamin-
gitteret og pustede Røgen fra sig: i

— Jo, det skal jeg fortælle dig. Har du
ikke hørt, at den Gamle havde to Sønner?
Naa — jo, af dem rejste den yngste, Johan
— ham, der nu sidder som Nåmndemand
paa Kullagaarden — til Amerika som ganske
ung. Han var en rask og dygtig Fyr og

212

ey Er KASERNE

GE ORE Sat ES VE

LS

Strømme.

forkælet af Faderen. Den ældste, Pelle,
blev hjemme og styrede Gaarden. Den
Gamle var selv en tvær og faamælt Mand,
der brød sig fejl om Gaardens Drift. Pelle
var en Slider og tog hele Arbejdet paa
sig. Moderen døde, den Gang Johan blev
født. ,

Der var vel ingen af dem, der havde
ventet, at Johan skulde komme tilbage —
han klarede sig nok rigtig flot i den nye
Verden — men ved Trediveaarsalderen
vendte han bjem og slog sig ned paa
'Gaarden. Han fik da at vide, at den Gamle
havde truffet sine Bestemmelser, saa at
Pelle skulde arve Gaarden, og Johan have
Del i Formuen. Den var nu vist for Resten
ikke stor. Naa — Johan lod til at finde
sig i Sagen. Han var ligeglad med det —
syntes det da.

Det var et vildt Liv, der nu begyndte
paa Kullagaarden. Med Johans Tilbage-
komst var det, som der var faret en Djævel
i de,to andre. Hver eneste Nat gik det
løs med Svirelag med Egnens værste Drikke-
brødre. Brændevinen og Cognacen flød i
Midt om Natten kunde man
høre: dem komme jagende til Gaarden
paa deres Slæder under Huj og Skrig —

og naar man om Morgenen fandt en drukken

Bonde ligge væltet i en Snedrive med Slæden

over sig, kunde man være vis paa, at han

kom fra Kullagaarden . .. '

Dette Uvæsen varede et Aars Tid. Saa
fandt man en Morgen Pelle liggende død i
Soveværelset, ved Foden af Sengen, med

en .dyb Flænge som af et Slag i højre

"Tinding. Der blev naturligvis foretaget Lig-
syn og Forhør. Den Gamle paastod, at
Pelle i Drukkenskab var faldet med Tin-
dingen mod Serigestolpen, men da Politiet
for Alvor gik ham paa Klingen, blev han
myg og tilstod, at Sønnen og han — efter
at have drukket tæt — var kommet i
Klammeri, det var endt med, at den Gamle
havde grebet et Rundjærn og drevet ham
et Slag i Tindingen. Rundjærnet havde
han bag efter kastet i Brønden, sagde han.
De søgte efter det, men det blev aldrig fundet.
Saa dømte de den Gamle til tolv Aars
Straffearbejde for uagtsomt Drab ....

RUNDJÆRNET

— Farbror tog sig en Slurk af sit Toddy-
glas, tav et Øjeblik, og fortsatte saa:

— Nu sad altsaa Johan som Enehersker
paa Gaarden. Men det var en mærkelig
Forandring, der foregik med ham. I Be-
gyndelsen - troede man naturligvis, at det
var Sorgen over Faderen og Broderen, der
gjorde ham saa sær. Men man forsiod
snart, at det maatte være anderledes fat.
Han vovede aldrig mere at være alene.
Altid maatte han have Selskab om sig.
Drikkebrødrene søgte ham som før — han
tiggede og bad dem om at komme — men
han, der før havde været munter og aaben,
blev nu tavs og grublende. Naar det var
mørkt, vovede han ikke at gaa ud. Var
han endelig bedt ud en Aften, maatte Karlen
hente ham med en Lygte, om Vejen saa
var nok saa kort. Se, alt dette lagde man
naturligvis Mærke til, og det gjorde, at den
Opfattelse bredte sig — og den er maaske
ogsaa den rigtige — at det var Johan, der
havde slaaet Pelle ihjel, og at Faderen havde
taget Skylden paa sig for at frelse sin yngste
Søn.

Naa — lidt efter lidt groede der natur-
ligvis Græs over Sagen. Johan blev ældre,
fik en Del. Indflydelse paa Egnen og blev
valgt til Nåmndemand. Sit mærkelige
Væsen beholdt han, men det var, som der
var faldet mere Ro over ham.

Men nu, for et halvt Aar siden, da der
kom Bud om, at Faderen var død i Fængs-
let, blussede det op paany,- kun paa en hel
anden Maade. Før havde han trængt til
Selskab, nu blev han folkesky. Enten der
var noget i Vejen med Samvittigheden
eller ej, saa var det, som han var blevet
angst for, at den skulde røbe ham for andre.
Han lukkede sig inde og vilde ikke mod-
tage nogen. Men Ensomheden var han
ogsaa bange for. Saa var det, han fik ind-
rettet sig denne Smedje, du saa. Dér staar
han nu hver Aften til langt ud paa Natten
lige op ad den lysende Esse og hamrer af
al sin Kraft paa alskens gammelt Skrammel,
som han smedder om og om for sin For-
nøjelse. "Det er, som han mente, at Ilden
og Hammerslagene skal jage dem bort,
der kunde true ham. Han er bange for

æ

—

HJEMMETS NOVELLER

de døde, tænker jeg. Og saa hjælper Støjen
og Arbejdet ham til at glemme Angsten. —
Farbror tav og stirrede ind i Kaminen.
Ilden var gaaet ud, kun Gløderne laa end-
nu og ulmede. Jeg syntes, der var blevet
koldt i Værelset. Lampen brændte med en
gul, søvnig Flamme gennem Tobaksrøgen.
— Naa — Farbror rejste sig — den Slags
Ting skal man egentlig ikke snakke om,
naar man skal sove. — Han saa paa sit
Ur. — Ja, saa skulde man vel lægge sig.
Jeg har sagt til Stuepigen, at hun skal væk-
keos Klokken syv, saadeternokpaaTide...
Han tøm-

Jeg havde vel sovet en Times Tid, da
jeg vaagnede ved en nervøs Uro i Hotellet.
Det lød, som alle Døre blev smækket op
og i, og som mange Mennesker løb frem
og tilbage i de lange Korridorer, hvis halv-
raadne Gulvbrædder knagede gennem Stil-
heden. Jeg satte mig op i Sengen for at
lytte, men kunde ikke skelne, hvad der blev
raabt neden under. Pludselig begyndte
Byens Kirkeklokke at kime rasende og ved-
holdende. Saa vidste jeg, hvad der var i
Vejen. Paa én Gang lysvaagen sprang jeg
ud af Sengen.

I detsam-
te sit Glas fB ÆSÆGSØ me gik Dø-
og klappe- SPØ EL , ; ren op, og
de mig paa DS IL] 5, VEN ARR GG Farbror
S VØSDD ; EN ULÆESOERES GAVN GS SKUR ;
Skulderen. LOD SØG ? gz …— BE: HOS TAU NERE traadte ind

— God 2774048 are SEG ORNE NELKUN AB BER EGEDE ; med et
Nat, min DDD SUKG ' NE] NE tg (SEERE; ØS, tændt Lys i
Dreng, og ASGER Hang LA ; É ESS: Haanden.
sov godt. I Pr Han var

Morgen SD ganske
skalvihave .bleg, og
os en mun- 28%60 SÆR ; hans Øjne
ter Dag. NSSS DGS JE GEL havde et

— God BÆSGG DØ DISSE Udtryk af
Nat, Far- Ångst.
bror. — Kulla-

Da jeg gaarden
var blevet brænder,
ene, skynd- Langt borte saa jeg Skæret fra Essen staa som en Ildstøtie over Kullagaarden. sagde
te jeg mig han.

at klæde mig af. Farbrors Fortælling havde
fyldt mig med Uhygge; det var, som jeg
havde hørt et Skrig af Vildsindet, der
kommer frem her oppe i de dybe Vinter-
nætter, naar Sneen ligger milevidt over
Klipper og Skove. Jeg gik hen til Vinduet
for at trække Rullegardinet ned, men var
lige ved at udstøde et Skrig. Langt borte
saa jeg Skæret fra Essen staa som en Ild-
støtte over Kullagaarden, og i den dybe
Tavshed, der herskede om mig, bildte jeg
mig ind, at jeg kunde høre den ensomme
Mand hamre rasende og vantittigt paa det
glødende Jærn.

Jeg skyndte mig i Seng, slukkede Lampen
og faldt — træt som jeg var — i en urolig Søvn.

= x

si

Jeg stod allerede halvt' paaklædt.

— Vi gaar vel derned, Farbror?

— Ja, om du vil. Jeg skal blot have
nogle flere Klæder paa.

Bag det nedrullede Gardin, hvor jeg nys
havde set Ildstøtten over Kullagaarden,
trængte et rødligt Brandskær ind i Værelset.
Hurtig fik jeg fuldendt min Paaklædning.
Ude i Gangen ventede Farbror paa mig, og
vi begav os paa Vej.

Saasnart vi kom uden for Byen, havde
vi den brændende Gaard foran os. Baalet
blændede mine Øjne, saa jeg maatte holde
mig tæt inde til Farbror for at kunne følge
den smalle Sti, som hans mørkevante Øjne
havde mærket sig. Ilden havde allerede
fat baade i Hovedbygningen og i Laden.

214

vue!

Naar Luerne 'slog til Vejrs, ventede man
uvilkaarlig at høre dem smelde i Luften
som Slag fra en djævelsk Fluesmække, og
de glødende Tagspærrer laa over Huset som
Flammebenene af et kæmpemæssigt Uhyre.
Højt oppe i den disede Luft hang Skæret
som en glødende Kuppel over Egnen, og
Flammerne . slog Glimt i Vejens fugtige
Hjulspor, i Vandpytterne inde paa Markerne
og i Elvens sugende Strømhvirvler. Jeg
havde en Følelse af, at Himmel og Jord
stod i Flammer. ;

Gennem Mørket og Ilden saa jeg sorte
Skygger strømme til fra alle Sider, Jeg
hørte deres Skridt foran og bag ved uden
at kunne se dem. De raabte til hinanden
gennem Mulmet. Ved en pludselig Op-
blussen af Ilden saa jeg to Mænd med for-
drejede Ansigter komme løbende imod mig,
bærende paa noget tungt, der klirrede. De
pustede tungt, idet de løb forbi. Ængstelig
trykkede jeg mig ind til Farbror. Mine
tynde Støvler blev hængende i Vejens Søle.
Og gennem den .pludselige Stilhed kunde
jeg høre Vinden suse sagte i Pilehegnet
langs Vejen.

Snart var vi saa langt fremme, at Varmen
slog os i Møde, og Gnisterne dalede ned
over os. Laden brændte ned med en tør,
vedholdende Knitren, medens Flammerne
sneglede sig. ud og ind gennem Hovedbyg-
ningens Vindusposter og Tagbjælker. Rundt
om stod Folkene raadløse og saa til. Nogle
Stykker Bohave var kastet ud i Sølet. Be-
sætningen var ogsaa reddet, sagde man.
Saa var der intet mere at gøre.

Mens Farbror gav sig i Snak med nogle
Bekendte, gik jeg videre for at komme over
paa Læsiden, hvor Røgen og Varmen føltes
mindre stærkt. Dér saa man lige ind i
Værelserne. Lofterne brændte, og Tapeterne
havde rullet sig op af Varmen, "I et af
Rummene var Bjælkerne styrtede ned og
stod som en glødende Rist gennem Værelset.

Pludselig-for jeg sammen. Ved Siden af
mig stod — som 'skudt op af Mørket —
en Mand med afsvedet Haar og Skæg og
stirrede paa mig. Han bar en blaa, sodet
Arbejdsbluse og havde en kort Stok i
Haanden. Der løb en Isstrøm gennem mit

RUNDJÆRNET

Haar, da jeg genkendte de fordrejede Træk.
Det var Nåmndemanden.

Da han havde stirret paa mig et Øjeblik,
traadte han saa tæt hen til mig, at jeg
kunde mærke hans feberhede Aandedrag.
over min Kind. Han greb mig tøvende,
ligesom angst, i Armen.

— Gud ske Lov, Gud ske Lov — sagde
han hurtigt og lavmælt, som om han talte
med sig selv. — Ja, naturligvis, naturligvis.
maatte De være et Menneske. Men De
lignede ham . den Nat, jeg havde
slaaet ham . ... da han laa ved Sengen
.…… + lige saa bleg som De ..

Jeg stod lammet af en uovervindelig
Angst og stirrede ind i hans stive Øjne.
Maaske det kun var Skæret fra Ilden, men
det hvide i dem var rødt som Blod.

Han blev ved at holde mig fast ved
Armen. Jeg mærkede, hvordan hans Fing-
re ubevidst greb haardere til, mens han
— Javmælt og fortroligt — vedblev:

— For jeg ved, at han skal komme i
Aften. Baade han og ham, der tog Skyl-
den. For i Aften har jeg hentet det frem.
Den Nat gravede jeg det ned i Kælderen
.…….…» de søgte og søgte i Brønden, men
de fandt det ikke. For det laa godt og
vel gemt i Kælderen . . .. og det var bare
mig, der vidste, hvor det laa .

Ilden kastede sit Blodskær over hans
Ansigt, der saa ud, som det var frosset af
Rædsel. Læberne var tørre og blaalighvide.

— Men — vedblev han hurtigt og hvi-
skende, som om han maatte sige det —
i Aften hentede jeg det op. Jeg har ar-

: bejdet med det hele Natten: nu, nu er det

Han løftede det, som jeg havde antaget
for en Stok, op foran mit Ansigt. Jeg saa
nu, hvad det var, og jeg fik en Følelse,
som om Knæene gled ud under mig. Man-
den holdt i Haanden et Rundjærn, det var
rustet og skimlet, som om det havde ligget
mange Aar i Jorden. Men i den ene Ende
lyste det blankt og skinnende, og her var
det — for nylig — smeddet udi en
Spids.

I det samme lød et Brag inde fra den
brændende Bygning. Loftet i de Stuer,

215

TKS EN:

SAP ro "SSR

HJEMMETS NOVELLER

jeg nys havde stirret ind i, styrtede ned
med et Knald som af en Eksplosion. Glø-
dende Slakker slyngedes ud gennem Vin-
duerne, og et hvirvlende Snefog af Gnister
steg og sank mod den lysende Ildkuppel
"deroppe ....

Jeg følte, at Nåmndemanden slap min
Årm og vendte sig om. Over hans Læber
trængte et gurglende, halvkvalt Brøl. Og
i samme Nu satte han paa Spring, styrtede

ind i Ilden.
lige Tone:

— Lad os gaa hjem til Hotellet. Du
trænger til at hvile dig ud, og her bræn-
der al Ting ned til Grunden.

Jeg indsaa, at alle Indvendinger vilde
være forgæves. Farbror beholdt sit Tag
i min Skulder og ledte mig tilbage til
Markstien. Da jeg først var kommet ind
mellem de mørke Pilehegn, gik jeg saa

Saa sagde han i sin sædvan-

fra mig ind mod
den brændende
Bygning .... et
Sekund saa jeg hans
Legeme tegne sig
som en Kæmpe-
skygge mod den
flammende Bag-
grund .. med
vidl udstrakte Årme

-0og det blankslebne

Rundjærn hævet

:som etFlammespyd

over Hovedet. ....
Saa slugte Flam-
merne ham.

Ude af mig selv

vilde jeg styrte efter

DUG
ØB

FONG PSU UMD

SQNNV

56,
CLS

w .
Fra
gr NG]

PR

hurtig til, at Far-
bror næppe kunde
følge mig. Flamme-
skæret dér bag mig
fulgte mig med en
Rædsel, der fik mig
til at lukke Øjnene
og betro mig som
et Barn til Farbrors
sikre Ledelse. —
Næste Morgen paa
Slaget otte holdt
Jagtvognen for-
spændt foran Ho-
tellet. Bleg og ner-
vøs efter en søvnløs
Nat, satte jeg mig

ham, holde ham
tilbage, rive ham
bort . ... da, jeg
i det samme følte
et fast Tag i min
Skulder. Det var
Farbror. Han saa
paa mig med et
haardt, tillukket
Blik, som jeg aldrig
før havde set hos

XMM0SMQ

. g — Et Sekund saa jeg hans Legeme tegne sig som en Kæmpeskygge
SI7: Bliv, hvor du mod den flammende Baggrund. fik

er! sagde han kort.
Og et Øjeblik efter tilføjede han næsten
haanligt:

— I, der inde fra Byerne, tror altid, at
der er Brug for Jer til at bjælpe. I for-
staar aldrig, at heroppe faar enhver raade
sig selv . . .. raade for Liv og Død. Det
er nu vor Frihed.

Han stod et Øjeblik og saa tankefuld

1
fu

tavs op ved Siden
af Farbror.,

— Vi kan lægge
Vejen om ad Brand-
tomten, sagde han
— og se, hvordan
det staar til.

Taagen var letiet.
Efteraarsmorgenen
laa frisk . og. fug-
tig over Egnen,
og den klare Sol
Klippehøjder-

nes gulnede Bir-
keskove til at lyse som Purpur og Guld.
Paa den anden Side Brakmarken steg en
tung, drivende Røg op fra Kullagaardens
forkullede Ruiner.

Da vi nærmede os Brandstedet, saa vi,
at der stod en Del Mennesker forsamlede
foran Hovedbygningen. - Farbror standsede
Vognen og vi steg ud.

216

Folkemængden veg tavs til Side, saa der
blev en Aabning, hvor vi kunde komme
frem. Og dér foran os -— halvt begravet
under sværtede Mursten og udbrændte Træ-
stumper —,laa det forkullede Lig af et
Menneske. Han laa paa Siden, med Brystet,
Hovedet og den ene Skulder stikkende op
over Asken, og tværs gennem Brystet sad
et tilspidset Rundjærn. Det var gaaet ind
ved Hjærtet og ud under Skulderbladene,
tæt ved Rygsøjlen. Han maatte have kastet
sig i det der inde i Flammerne.

Farbror stod længe tavs og betragtede
ham. Saa sagde. han til- de omstaaende:

— Er der sendt Bud efter Lensmanden?

DJÆVLEØEN

Folkene nikkede.

— Ja, ja, saa kører vi igen.

Farbror gik hen mod Vognen.

Jeg kunde ikke lade være at se mig til-
bage, da vi atter var kommet til Sæde, og
de friske Skimler dansede foran os hen ad
Vejen. Dér bag mig laa Byen, smilende og
lunt gemt inde under Klipperne, med sine
morgenrygende Skorstene og høstgyldne
Blomsterhaver, slumrende i sin Tornerose-
drøm som et Barn....

Men bag den stod Røgstøtten fra Kulla-
gaarden, mørk og truende, som en knyttet
Kæmpehaand, der løftede sig mod den
klare Sol.

DJÆVLEØEN

AF CARL MUUSMANN. ILL. ar SOFUS JURGENSEN

I.

let blaa Røg slyngede sig udover Øre-

sundets letkrappede Bølger og forsvandt,
dansende som en lille Elverpige mellem smaa
hvidbrystede Havfruer.

Ombord paa Lystkutteren »Amor«, der laa for
Anker med udspændte Guirlander og brogede
Signalflag, stod en høj, mørk Mand i en blaa,
tætsluttende blankknappet Cheviotjakke, hvide
Benklæder og »Kgl. dansk Yachtklub«s klædelige
Emblemkasket paa det kraftig formede Hovede
med de energiske Træk. Han holdt en Kikkert
for Øjnene og syntes at spejde efter de startende
Fartøjer.

Hans Blik var imidlertid andetsteds. Det søgte
til Siden, hvor en smuk, ung Kvinde havde
drapperet sig paa et af Hynderne i en halvt
liggende, halvt siddende Stilling.

Hendes Bygning var ualmindelig fin og zart.
Hendes Ansigt var skaaret i en ren klassisk Pro-
fil, og den skøntformede Næse med den lette
Bue var saa tynd, at det var, som om Solen
skinnede igennem den. Hendes Øjne var blaa
men af en ejendommelig blaa Farve, der snart
næsten kunde synes sort, snart spillede i det
gennemsigtig lyse. Hendes mægtige sorte Haar,
der var skinnende blankt og skilt i Midten, var

NEEDS faldt fra Dommerskibet. En

217

ført hen til Siderne over de smaa Øren, saa at
det smalle Ansigt med den matte Teint fik et
Udtryk som en Madonna.

Den unge Kvinde-var klædt i en glat, hvid
Silkekjole af tyndt Raastof med blaa Besætning.
I Halsen var en dyb Udskæring, der lod en
bred Krave falde til hver sin Side af et lille
Diamantanker i en blaa Perlekæde. Paa Hovedet
havde hun en simpel, men koket Straahat med
blaat Baand. Hendes Skikkelse var iøvrigt del-
vis dækket af et tykt, loddent Tæppe, som hun
løst havde kastet om sig, og som dannede en
ejendommelig Kontrast til de lette Sommer-
stoffer.

Den nydelige Dame syntes slet ikke at have
nogen Interesse for, hvad der foregik derude paa
Sundet, hvor alle Blikke nu var optagne af at
følge Kapsejlerne, og alle Samtaler af at drøfte
Chancerne for de anmeldte Fartøjer.

Pludselig mærkede hun en Bevægelse bag ved
sig. Den unge Mand havde med forsigtige Skridt
forladt sin Plads og havde listet sig hen til
hende. Han havde bøjet sig ned over hende og
kysset hende paa Halsen.

— Aah! Er det Dig, Alfred! udbrød hunnæsten
utaalmodigt. Du gjorde mig helt forskrækket.

— Stakkels Lille! svarede han og smilede med
de stærke Tænder under den mørke Knebelsbart.
Saamaa Du have endnu et Kysfor Forskrækkelsen.

"meen em

Enns SE ONES SES ER REESE MENE LER SER SEERE

aner een rn EDER >

|
i

HJEMMETS NOVELLER

Den unge Dame slog Tæppet til Side og
rejste sig.

— Saa! Lad det nu være nok. Du irriterer
mig med dine evindelige Kærtegn. Nu sad jeg
lige og læste saa godt.

Der kom et næsten bedrøvet Udtryk i den
unge Mands mørke Øjne, men han fik ikke Tid
til at sva-

Den smukke Dame havde imidlertid indtaget
sin tidligere Stilling, medens hun med et lidt træt
Udtryk rakte sin smalle, hvide Haand frem til
Hilsen.

Den Melankolske greb den, trykkede den til
sine Læber og lod sine Øjne hvile dybt i den
unge Frues, medens han sagde:

— Hvis
re. Venus fra
En lille Milo hav-
Robaad de Arme,
lagde til saa vilde
ved Fal- de se
derebet. saadan
Den unge ud.
Mands Den Ge-
Blik op- mytlige
:klaredes slog Hæ-
straks, ED v lene sam-
idet han ge men, saa
udbrød: USET det dund-
— 'Nej, HNNES 'rede ef-
erdet Jer! ter, og
Det var sagde, i
da mor- det han
somt, at I gjorde
vilde hil- militæ-
se paa risk Hon-
OS. nør til
To Her- Yachtka-
rertraad- sketten:
te op paa — Mel-
Dækket. der sig,
Deuene Deres '
var høj, Naade,
mørk, som De-
med et res Naa-
Pardybe, :des yd-
melan- myge og
kolsk beun-
-smægten- drende
de Øjne Tjener.
og et Ha! Ha!
glatbar- ke 5 Ha!
beret An- FSæ=——5G Deref-
sigt, der Gl ter vilde
havdeen fk i ogsaa
underlig 7 TD) han tryk-
melet (1 keet Kys
Teint ”W” sl paa Da-
som af — Melder mig, Deres Naade, som Deres Naades ydmyge og beundrende Tjener. mens
Sminke. Haand,

Den anden var lille, tyk og struttede af Ge-
mytlighed med et martialsk opsat Kejser Wil-
helms Skæg og et Par poliske, plirrende Øjne.
Han talte højt og lo kraftigt af, hvad han selv
sagde, uden at Andre kunde opfatte noget sær-
lig morsomt i Ordene. '

— Kom herhen! Kom herhen! sagde den unge
Mand.

men hun trak den til sig, idet hun sagde:
— Uf! Hvor DeresSvinebørster stikker, Brandt.
Den joviale Brandt glemte at le og saa lidt
flov ud, medens den unge Ægtemand skyndte
sig at sige: z
— Nu skal vi have et Glas til Velkomst.
Derefter forsvandt han et Øjeklik ned i Ka-
hytten

218 i

Der blev en Pavse. Fruen fortsatte Læsningen
i sin Bog, medens den Melankolskes Øjne forme-
lig hang ved hende, og Brandt sagte fløjtede en
populær Melodi mellem Tænderne.

— Men saa lad dog være at glo saadan paa
mig, Holm, sagde Fruen pludselig med irriteret
Stemme, idet hun saa op fra sin Bog. De gør
mig nervøs med den evindelige Stirren. Man
skulde tro, De vilde købe mig.

— Købe Dem! Ja, gid jeg kunde eller rettere,
gid De vilde købe mig og gøre mig til Deres
usleste Slave. De ved jo, Fru Rigmor, hvor højt
jeg elsker Dem.

Brandts Fløjten blev højere, medens Fru Rig-
mor med en beroligende Haandbevægelse sagde:

— Saa, saa, saa! Ingen Kærlighedserklæring.
Dem har jeg saamænd faaet nok af i min Tid.

Yachtens Ejermand kom i det samme tilbage
med en Flaske Champagne og fire Glas, som
han stillede paa et lille Bord.

— Tak, ingen Champagne til mig, Alfred. Du
ved jo godt, at jeg ikke bryder mig om det
Stads.

— Kan Du ikke tage et. lille Glas med for
Selskabs Skyld?

— Nej, Du. Jeg har min Migræne. Jeg vil lægge
mig lidt ned, saa gaar det maaske over. Jeg tror
ogsaa, Samtalen bliver mere fornuftig mellem
Jer, naar I er alene. Det er aabenbart en for-
bavsende Evne, jeg har til at idiotisere Jer alle-
sammen.

— Nu smigrer Fruen! lo Brandt lidt anstrengt.
Dog Fru Rigmor tog ikke en Gang Notits af
ham, men rejste sig og forsvandt, medens hun
hilste paa de to Herrer med en flygtig Haand-
bevægelse.

De blev alle Tre siddende tavse nogen Tid,
indtil det pludselig busede ud af Brandt:

— Maa jeg spørge, gamle Ven, er det Kammer-
tonen? Ha! Ha! Ha!

— Ja—a!

— Det maa min Salighed være haardt. Man
kan vist ogsaa købe Skønhed for dyrt. Det havde
jeg oprigtig talt ikke troet skulde passere Alfred
Høegh. En Mand som Du, der er en Mand som
ingen Anden mellem Mænd.

— Det er maaske netop Fejlen, at jeg har om-
gaaedes Mænd for meget i min Tid. Jeg forstaar
mig ikke rigtig paa Kvinder.

— Behandl hende, som Du har behandlet
Mænd, saa skal Du se noget Andet. Kvinder vil
lade sig beherske. Hun foragter den, der altid

falder hende for Fode og brænder Røgelse for -

hende.

— Men hvor kan man Andet overfor saa skøn
en Kvinde! udbrød Holm smægtende.

— Ja, Du er nu en Gang ulykkelig forelsket i
hende, og det skal Du ogsaa have Lov til at
være, naar det morer dig, men Alfred er gift
med hende. Saalænge Fru Rigmor var Prima-

DJÆVLEØEN

donna og prima Ballerine, saa var det en anden
Sag. Paa Scenen sætter Kvinden Pris paa at
hyldes selv af sin Ægtemand. Men naar Du nu
har giftet Dig med hende og forbudt hende at
optræde, saa maa Du ogsaa se at faa hendes Liv
ind i andre Former. Hvis ikke, saa siger jeg Dig
rent ud som Din gamle Ven, at Livet bliver
uudholdeligt for Dig.

— Uudholdeligt! Ved hendes Side. Det er jo
Blasfemi.

— Der er Ingen, der taler til Dig, Holm.
Smægt Du blot videre. Det er en billig og under-
holdende Fornøjelse. Jeg taler til Dig som Mand-
folk, Alfred, Du maa ikke gøre vort Køn til
Skamme. Skal det virkeligt siges, at vor første
Sportsmand er bleven en sølle Tøffelhelt?

— Nej, det skal ikke. Du kan være ganske
rolig, Brandt, svarede Alfred Høegh og rejste
sig, idet han stødte sit Champagneglas mod
Vennernes. I mit Ægteskab vil det altid blive
mig, der er Manden, men man maa have Tid
til Alt, især til at vente.

Idag har I set den lille Primadonna fra Al-
hambra-Teatret. Paa Gensyn om en Maaned i
Langelinjes Pavillon, saa skal jeg præsentere Jer
for min lille, søde elskværdige Hustru, der vil
gøre Alt, for at hendes Mands Venner kan be-
finde sig vel.

IL.

Saasnart den lille Baad med de to Venner var
roet væk fra Lystyachten, kaldte Alfred Høegh
sin gamle, trofaste Sømand op. De to var næsten
Venner, saa gode Venner, at det ikke var langt
fra, at den unge, smukke Frue, for hvis smaa
Fødder hele København havde ligget, til Tider
var jaloux paa den gemytlige, begede Gut. j

— Kasper! sagde Alfred Høegh, pas nu godt
paa, hvad jeg siger Dig.

— Javel!

— Tag først Alt, hvad der findes ombord af
Vin, Konserves og Delikatesser og bring det her
op paa Dækket. Signaliser saa efter en Baad og
lad Svend hjælpe Dig med at faa Alt stuvet ned
i den. Ro saa med hele Pibetøjet ind til Baade-
havnen. Derefter kan Du selv tage Dig en Ferie
med Kostpenge, foreløbig paa otte Dage. Naar
de er gaaede, aabn saa dette Brev og udfør,
hvad der staar i det. ;

Kasper saa forbavset paa sin Chef og var lige
ved at gøre en Indvending,. men den blev stik-
kende i Halsen paa ham, da Alfred Høegh kort
spurgte:

— Har Du forstaaet mig?

— Javel !

I Løbet af knapt 20 Minutter var Alt bragt paa
Dækket: store Kasser med Vin og Sodavand,
Konservesdaaser i alle Former gg Størrelser

219

i
8
i
i

HJEMMETS NOVELLER

med Kød- og Fiskeretter, Grøntsager og Des-
serter, Pakker med Cigarer og Cigaretter og
Kurve med Frugt og Konfekt.

Alt blev stuvet ned i den lille Jolle, der var
roet ud af en Dreng, og Kasper roede nu selv
roligt og sindigt i Land, medens Alfred Høegh
og Svend viftede til ham til Afsked.

— Saa, Svend! sagde Alfred Høegh til den
fjortenaarige Nyboderdreng, som han havde
taget som Lærling paa sin forestaaende Bryl-
lupsrejse med »>Amor«, nu maa vi To se at klare
Butiken alene.

— Det kan vi ogsaa sagtens, sagde Drengen,
der var stolt over ikke længere at skulle staa
under den gamle Sømands Formynderskab.

— Det glæder mig, at Du ikke er bange af
Dig. Gør nu Alt klart til at lette, jeg kommer
tilbage om lidt.

Alfred Høegh gik nedenunder. Der laa hans
unge Hustru og hvilede sig paa Kahyttens Hyn-
der. Skønt hun næppe havde tænkt paa,at hun
skulde blive overrasket i denne Stilling, havde
hun dog instinktmæssigt ordnet sine Klæder
saaledes, at de paa den mest flatterende Mande
fremhævede hendes Legemes fine, nydelige Byg-
ning. Et Øjeblik blev Alfred Høegh staaende be-
taget og betragtede sin Hustru.

Enten hun nu havde hørt ham komme, eller
hun havde mærket hans Blik, som hvilede paa
hende, saa aabnede hun i hvert Fald langsomt
Øjnene med de lange Vipper og saa paa ham
med et træt Udtryk.

— Staar Du nu igen og stirrer paa mig. Du
ved ikke, hvor det irriterer mig.

— Det kan da ikke irritere Dig, naar Du sover,
min kære Ven?

— Jeg sov slet ikke. Jeg gik kun herned, fordi
jeg ikke kan taale dine Nenner, som de "kalder
sig. Er de gaaet?

— Ja, kommer Du saa op?

— Jeg ved ikke rigtig. Naar er Kapsejladsen
forbi?

— Om et Par Timer.

— Saa bliver jeg vist hernede saalænge. Der
kommer maaskeAndre, som jeg hellerikkebryder
mig om at lade mig kede af med Komplimenter.

— Som Nu vil. Skal vi gaa med til Middagen
paa Skodsborg?

— Det kan jeg ikke svare Dig paa endnu. Jeg
har egentlig ikke Lyst til nøgetsomhelst idag.
Men Du kan jo høre herned om en Times Tid.

— Javel, min Skat! svarede Alfred Høegh og
trykkede et Kys paa den smalle, hvide Haand,
som hans Hustru nærmest af en Art Medliden-
hed med sin Ægtefælle hængte ud til ceremoniel
Afbenyttelse.

Hos Alfred Høegh var der mærkelig nok ikke
nogensomhelst Fortrydelse at spore over den
nonchalente Maade, paa hvilken hans Hustru
behandlede ham. Han lod tvertimod til af være

ualmindelig tilfreds som en Mand, for hvem
alt gaar efter Ønske. Fru Rigmor syntes endog-
saa at lægge Mærke dertil, og hun sagde næsten
med en Slags Fortrydelse:

— Naar Du blot har din Yacht, saa er Du
tilfreds. Det er næsten, ligesom om den var din
Elskerinde.

— Det er i Reglen Hustruens egen Skyld, naar
Manden forfalder til Elskerinder, af hvad Art
de nu end er, svarede Alfred Høegh og gik atter
op paa Dækket.

Fru Rigmor rejste. sig halvt op paa Albuen og
saa efter ham, medens hun gentog Ordene:

— Hustruens egen Skyld, naar Manden for-
falder til Elskerinder! Saa lo hun:

— Nej! Der er saamænd ingen Fare, saa for-
elsket som han -er.

Derefter lagde hun:sig atter til Rette i sin
hvilende Stilling, og som om det virkelig virkede
dulmende og beroligende paa hendes Nerver at
være alene, faldt hun lidt efter i en let Søvn.
Man kunde se hendes Bryst hæve og sænke sig.
langsomt og som et sagte, fjærnt Bølgebrus høre
Vejret hvisle i regelmæssige Drag mellem de
halvaabne røde Læber.

Efterhaanden blev Lyden dybere og tungere.
Fru Rigmor sov saa fast, at hun end ikke mær-
kede, at hendes Mand et Par Gange kom li-
stende ned og stak Hovedet ind ad Kahytsdøren.…
Saa forsvandt han atter op paa Dækket med et
Smil.

I halvanden Time havde Fru Rigmor sovet
trygt, da hun vaagnede og forbavset saa sig om.
Hun mærkede paa Yachtens' Bevægelse at man
sejlede.

— Hvad var nu det! Hun havde udtrykkelig
sagt til sin Mand, at hun kun vilde tage ud paa
Rheden, men at hun ikke vilde sejle idag af
Hensyn til sin Migræne. Hvor kunde det saa falde
ham ind at handle mod hendes Befaling. Det
var aldrig sket før.

Fru Rigmor strakle Haanden ud og tog en:
lille Klokke, der hang i.en Krog paa et i Gulvet
fastnaglet Bord.

Hun ringede stærkt, men der kom Ingen. For-
bavset rejste hun sig helt op, ordnede sit Toi-
lette, der var bleven lidt krøllet og rettede paa
sin Frisure foran et lille Lommespejl. Saa rin-
gede hun igen kraftigere end første Gang, me-
dens hun utaalmodigt stampede med den ene
hvidskindede Støvle i Gulvet.

Denne Gang gik Kahytsdøren op, og Syend
viste sit brede forslagne og gemytlige Ansigt i
Døren, medens han stak Tungen ud i den ené
Kind, som ventede han en ordentlig Overhaling.

— Jeg synes, vi sejler!

— Javel, Frue!

— Hvor sejler vi hen?

— Det ved jeg ikke, Frue! Vi har lige passe-
ret Kronborg.

220

AO nunge e '

— Kronborg! udbrød Fru Rigmor, medens
den højeste Forbavselse blandet med en Vrede,
der fik de fintdunede Kinder til at blusse, ma-
lede sig paa det smukke Ansigt.

— Ja, svarede Svend med en underlig Mave-
vridning, der skulde forestille et buk, og et Glimt
i Øjet, der udtrykte Forventning om stor Bal-
lade.

— Vil Du straks bede min Mand om at komme
ned til mig, Svend!

Svend forsvandt.

Fru Rigmor satte sig til Rette i et Hjørne af
Kahytssofaen. Hendes smukke, blaa Øjne havde
faaet en mørk, truende Glans, for hvilken de
havde været berømt paa Teatret i tragiske Par-
tier. Hendes Mund: var stram og sluttet . og
hendes Holdning myndig. Hun følte sig i dette
«Øjeblik som en. Messalina, der kalder en Slave
ind til Straf efter sit Lunes Indskydelse.

Men det var ingen Slave, der traadte ind. Det
var ingen angerfuld og ydmygtbedende Mand,
-der. kom med et rædselsslagent Udtryk, som
hendes Magtbrynde kunde nyde. Det var ikke
andre end Svend, der viste sig, og han var
"endnu for ung til at lade sig imponere af skøn
kvindelig Strænghed, som er den voksne Mands
søde Tyran. Han var selvbevidst som den, der
handler efter en højere Ordre.

Idet han derfor rev »Laaget« af Hovedet og
gentog sin tidligere Mavevridning, sagde han i
.kort Rapporttone:

— Jeg skulde melde, at hvis. Fruen vilde tale
med Herren, saa var han oppe paa Dækket.

Derefter forsvandt Svend hurtigt, som var han
ibange for Virkningen af denne frygtelige Salve.

Fru Rigmors strænge Mine gik over til et

2

DJÆVLEØEN

RØGET Å

moT

næsten stupidt Udtryk. Først tænkte hun paa at
besvime, men hun var bange for, at Ingen skulde
lægge Mærke dertil, og det vilde være for an-
strengende at spille Rollen for længe ad Gangen.

Saa tænkte hun paa at gaa op paa Dækket
og give ham hans Bekomst. Det kunde imidler-
tid let tydes som',Eftergivenhed, og den maatte
paa ingen Maade vises overfor en Mand ved det
første ægteskabelige Sammenstød.

Saa besluttede hun sig endelig til at vente;
vente, hvorlænge det skulde være, men indtil
han kom og bad hende om Forladelse.

Ja! Det var den eneste rigtige Taktik. Fru Rig-
mor satte sig saa magelig som muligt til Rette,
og der blev hun siddende, medens Time gik efter
Time. Mørket faldt paa, og Vandet vedblev at
skumme langs Skibssiden med en sydende Lyd,
der fortalte, at Yachten gik frem for alle Klude.

IV.

Med udspilede Sejl, der formelig syntes at
bugne af Velvære ved en længe savnet Motion,
strøg »Amor« gennem Kattegattet i den maane-
klare Nat.

Alfred Høegh laa henne paa en af Tofterne
og stirrede op paa Maanen, hvis venligt smilende
Ansigt syntes at sejle om Kap med Yachten som
en gemytlig og nysgerrig Iagttager af, hvad der
vilde ske ombord.

Det var den tredje Pibe, Alfred Høegh havde
banket ud. Nu var han i Færd med at stoppe
den fjerde. Klokken var langt over Midnat.

Han hørte en Lyd. Det var Svend, der kom

1

vor

EEN eE

SEEDEDE REESE SEEST SEEDEDE EET EEEESEEPEEEEESEES EE EEEEEEDEEEEDEEES EN EEEREE

HJEMMETS NOVELLER

forsigtigt kravlende, og som sagde i en sagte,
hemmelighedsfuld Tone:

— Nu er Fruen gaaet til Køjs og sover.

— Ja, vent lidt, svarede "Alfred Høegh og
tændte Piben. Hun sover næppe fast nok endnu
til, at vi kan foretage os videre.

Derefter strakte han sig atter, saa lang han
var, og bakkede løs. Søen laa stille som et mæg-
tigt Sølvskjold. Af og til skød et Fiskefartøj
forbi med lappede Sejl, der lignede en sammen-
skrabet Kludebunke. »Amor« sejlede det saa
fornemt forbi som en veludhalet Laps, der pas-
serer en laset Vagabond paa Nattevandring.

Svend, der endnu ikke havde Hang til Drømme-
rier, sad tavs paa en Kant med dinglende Ben
og betragtede opmærksomt sin høje Chef. Dren-
gen var ved at revne af Nysgerrighed efter at
erfare, hvad der nu skulde ske.

Nede i Kahytten havde Fru Rigmor, alt som
Timerne gled, gennemløbet alle de mest skif-
tende Stemninger, fra Ærgrelse, Harme og Raseri
til Uvirksomhed, Frygt, Rædsel og — Sult.

Af og til udmalede hun sig i sin opskræmte
Fantasi, at der kunde være sket en Ulykke.
Maaske var hendes Mand falden overbord. Hun
var lige ved at skrige op, men saa hørte hun
Alfred Høeghs og Drengens Stemmer. Kun for-
bavsede det hende, at den gamle Sømands dybe
Bas aldrig blandede sig i Koret. Naa, han var
hende nu saa inderlig ligegyldig, eller rettere,
hun kunde ikke fordrage hans fortrolige Væsen.

Tilsidst bestemte Fru Rigmor sig til at gaa
til Køjs. Hun følte, at hvis hun blev oppe, havde
hun ikke Kraft til at modtage sin Mand, som
han burde modtages, naar han kom ned. Nu
vilde hun sove, og næste Morgen vilde hun føle
sig istyrket til at give ham et saadant Lag, at
han ikke skulde forvinde det for det Første.

Medens Fru Rigmor klædte sig af og lagde
Klæderne paa en Stol ved Siden af Køjen, for-
andrede hun imidlertid Taktik. Hun vilde slet
ikke tale til ham. Hverken hvis han nu kom
ned for at bede om godt Vejr, eller naar han i
Morgen vilde give hende Forklaringen og et

Forsoningskys.

—… Ikke et Ord vilde hun sige til ham i tre Dage.
Ikke et Kærtegn, ikke en Tilnærmelse skulde
blive ham tilstaaet. Han skulde mødes med kold,
isnende kold Ro, uden et Spørgsmaal, uden en
Bebrejdelse. Ja saadan skulde det være.

Fru Rigmor lagde sig derefter til at sove,
medens hun formelig nød de Kvaler, der vilde
faa hendes Ægtemand til at vride sig som en Orm
af Anger og Fortvivlelse. RRS ASASERS )

Med disse Tanker faldi Fru Rigmor i en Søvn,
saa tung, at man udefra gennem Døren kunde
høre hendes lange, dybe Aandedræt.;

Alfred Høegh, der et Par Gange havde været
nede for at lytte, følte sig nu sikker.

— Svend!

— Javel, svarede Svend sagte, men tjenstivrig.
Han var forfærdelig spændt, thi han følte, at det
store Øjeblik nu maatte være kommet.

— Kan Du liste Dig ned i Kahytten og tage
alle de Klæder, som min Hustru har lagt fra sig.

— Javel! svarede Svend, der anede, at dette
vilde blive forfærdelig Spænd.

— Men uden at hun mærker det. Ogsaa Sko
og Strømper.

— Javel! svarede Svend aandeløs, og smidig
som en Kat kravlede han ned i Kahytten og
dukkede op igen med et Brus af Silke og Tyll,
der duftede af Parfume, men som ikke syntes
at gøre nogetsomhelst Indtryk paa hans unge
Sanser.

Alfred Høegh modtog derimod med let ry-
stende Hænder den pikante Byrde.

— Har Du dit Søndagstøj i Orden, Svend?

— Ja, det ligger, lige som jeg har faaet det
fra Skrædderen. Jeg har aldrig haft det paa.

— Det er godt. Gaa saa ned og hent det og
tag Sko og Strømper med.

I Løbet af et Par Minuter havde Svend udført
Ordren og stod nu med sit hvide Søndagstøj
over Årmen og saa spørgende paa sin Chef.

— List Dig saa ned i Kahytten igen og læg
dit Tøj paa Stolen.

Svend grinede over hele Ansigtet. Lydløst
snoede han sig ned i Kahytten, lagde Tøjet paa
Stolen ved Køjen og trak sig atter tilbage. Men
denne Gang kom han til at støde med Foden
mod Døren, saa at det gav et lille Bums.

Fru Rigmor foer op i Søvne:

— Hvem der? spurgte hun

Ingen svarede.

Der blev en lang Pavse, medens hun antage-
lig samlede sine Tanker for at orientere sig,
hvor hun var. Pludselig stod Situationen hende
aabentbart klar, thi man hørte en Stemme i
Mørket:

— Er det Dig, Alfred, saa forbyder jeg Dig at
komme ned. Nu kan Du blive deroppe til imor-
gen. Jeg taaler ikke, at Du forstyrrer mig.

Fru Rigmor lyttede et Øjeblik. Skulde hendes
Stemme alene virkelig have Magt nok over ham,
eller skulde han prøve paa at ville formilde
hende ved Kærtegn.

Nej, nu trak Skridtene sig tilbage. Lydig som
en Slave forsvandt han, frygtende sin Straf. Fru
Rigmor nød det forestaaende Opgør. Naar hendes
Mand blot reagerede- noget stærkere. Der var
ingen Tilfredsstillelse ved en Kamp med én
Modstander, der var saa veg som han.

Men et var Fru Rigmor sikker paa, at naar
hun vaagnede imorgen, saa laa »Amor« paa
Københavns Rhed nøjagtig paa den Plads, hvor
hun var gaaet ombord.

Saa kunde de tales videre ved, naar de kom
paa Landjorden, og man havde spist Frokost.
Thi Fru Rigmor var glubende sulten.

222

Med disse Tanker faldt Fru Rigmor atter i en
dyb og tryg Søvn uden Uro og uden Drømme,
saaledes som Søvnen er med en tom Mave.

Alfred Høegh og Svend manøvrerede imidler-
tid videre med >Amor«, der skød en prægtig

Fart. >
Medens Lystyachtens Chef stirrede op i de

drivende, maanebeskinnede Skyer, drømte han
om sin unge Hustrus Kærtegn og berusede sig
i Tanken om hendes Kærlighed samtidig med,
at han fast og bestemt satte sig for, ikke et Øje-
blik at ville slaa af paa sin Værdighed som
Mand og Ægteherre.

IV

Det var lige i Morgendæmringen. Over Havet
laa en tæt Taage, som Solen endnu forgæves

ln

Ra 2 SEES
FE
Fr

DJÆVLEØEN

søgte at jage paa Flugt. Luften var kold og
gennemtrængende.

Fru Rigmor, der af og til havde aabnet Øjnene
halvt, medens hun prøvede paa at klare Drøm
fra Virkelighed, foer pludselig op med et Skrig.

Fruen hørte nu en lang, skurrende Lyd, saa
kom et forfærdeligt Bums, der fik Lampen under
Loftet til at sende en Regn af Glasskaar ned
over Gulvet. Derefter blev Alt et Øjeblik stille.

Men ogsaa kun et Øjeblik varede Stilheden,
skønt den forekom Fru Rigmor en Evighed,
medens hun sad paa Køjens Kant med opspilede
Øjne og bankende Hjerte.

Saa stak Svend Hovedet ind i Kahytten og
raabte aandeløs:

— Skynd Dem at klæde Dem paa, Frue, vi
synker!

— Vi synker! Ordene fik Fru Rigmor til at
blegne af Forskrækkelse. Hun saa
sig om. Hvor var hendes Klæder!
Var hun bleven saa fortumlet, at
hun ikke mere kunde finde noget.
Rolig! Rolig! gentog hun for sig
selv, medens hun mere og mere
forvirret stirrede rundt i Kahytten,
hvor alt nu laa uordentlig kastet
mellem hinanden.

I det samme saa Fru Rigmor
sin Mands Ansigt i Kahytsaabnin-
gen. Hele Nattens opsparede Raseri
kogte op i hende. Hun begyndte
allerede at ville holde en ordentlig
Gardinprædiken, men hun forbav-
sedes,4 næsten forfærdedes ved
hans strenge Udseende og myndige
Stemme.

— Skynd Dig 'at komme i Klæ-
derne. Her kan det gælde Livet.

Livet Fru Rigmor foer op i
Rædsel. Hun greb efter de første
de bedste Klædningsstykker. Der
laa jo Drengens Tøj. Hvordan
var det kommet herned! Naa, det
var i al Fald Klæder. Fru Rigmor
SER, stak hurtigt i de hvide Sømands-

"3 benklæder, fik Blusen med den ud-

” skaarne Krave trukket ned over
Skuldrene og den blanke Hat med
»Amor« i Guldbogstaver sat paa
Hovedet. Med Sko og Strømper i
Haanden ilede hun op paa Dækket.

I det samme brød Solen gennem
Taagen og belyste en lille grøn Ø,
paa hvilken der kun var nogle
Træer samt Noget, der lignede et
gammelt forladt Røgterhus.

>»Amor« stod paa Grund i Strand-
kanten, fra hvilken talrige hvide
Fugle opskræmte hævede sig for
atter at dale ned som et Snevejr.

Kr ues

er nen

FEED ERE 7 1455 SEE SES DESSERT

HJEMMETS NOVELLER

Yachten, der allerede havde taget meget Vand
ind forude, huggede i Søgangen og truede med
at sprænges i sine Fuger. Alfred Høegh var
optaget af at sætte den lille Jolle i Vandet. Han
vendte sig om og saa sin Hustru komme op af
Kahytten. Aldrig havde han i sit Liv set en
saa allerkæreste lille Skibsdreng, som hun stod
der med Rædsel malet i Ansigtet og holdende
en Sko i hver Haand. Han var lige ved at ile

hende i Møde, omfavne hende, kysse hende og.

bede hende de tusinde Gange om Forladelse for
den Forskrækkelse, han havde indjaget hende.
Men han betvang sig, og med Kommandorøst
raabte han:

— Kom her hen og gaa i Baaden!

Fru Rigmoradlød mekanisk uden at sige et Ord.

Alfred Høegh fik sin Hustru anbragt i Baaden
og sendte Drengen ned til hende. Saa roede de
et Stykke mod Land.

— Ud med Dig, Rigmor! Smøg dine Benklæder
op og sop i Land.

Fru Rigmor adlød atter uden et Kny. Hun
trak hurtigt Benklæderne op over Knæet, og paa
de nydelige, fine Ben, der saa ofte havde hen-
rykket Parkettets Kikkert-Herrer, vadedehun ind
paa Strandbredden, medens Komandostemmen
derude atter lød:

— Ro saa Baaden ud igen, Svend!

Svends Øjne var saa store-som Thekopper af
Spænding, Anstrængelse og Forbavselse. Han
vidste hverken ud eller ind. Var dette Spøg
eller Alvoreller begge Dele i en underlig Blanding.

Nu lagde han sig paa Siden af >Amor«, paa
hvis Dæk Alfred Høegh i Hast havde samlet
-den Smule Forraad af Konserves og Flasker,
-der var blevet tilbage paa Yachten, samt nogle
Kogekar og Pander, en Bøsse og et Par Æsker
Patroner. Det blev altsammen kastet hulter til
bulter ned i Baaden, i hvilken Alfred Høegh nu
selv sprang ned. Et Øjeblik senere saa man
»Amor« synke langsomt, derefter lægge sig paa
Siden og dreje om som en fuld Mand, der lægger
sig til Ro. En Hvirvel dannede sig i Vand-
spejlet, men glattede sig strax efter ud, og Bøl-
gerne gled langsomt over Vraget af »Amor«,
hvis Skrog man tydelig kunde se gennem Vandet.
Det stod kun nogle Fod over den sunkne Yacht,
der i gamle Dage havde været sin Ejers Stolt-
hed, men for hvilken han i de senere Aar ofte
havde tænkt paa at faa en mere moderne Afløser.

I det samme hørtes inde fra Land et Skrig
af Forfærdelse og ligesom i Nød.

Det var Fru Rigmor, der besvimede, over-
vældet af det Indtryk, Skibbrudet havde gjort
paa hende.

A'4

Da Fru Rigmor vaagnede op, saa hun sig for-
bavset om. Hun' laa! ;paa et] Leje af Tang

og Græs i et mørkt, skummelt Rum, i hvilket
kun en enkelt, skarp Solstraale skar ned som
en Kniv og belyste et gammelt faldefærdigt Bord
med et Par Bænke.

Ved Siden af hende knælede hendes Mand, og
i et Hjørne af Hytten stod Svend og saa be-
nauet ud.

— Naa, Gudskelov det er gaaet over! sagde
Alfred Høegh og kyssede hende, medens Fru
Rigmor gjorde en utaalmodig Bevægelse og
sagde:

— Hvordan er det dog, jeg ser ud. Lad mig
nu være alene, at jeg kan komme til at klæde
mig ordentligt paa.

— Hvad vil Du klæde Dig paa med, min lille
Ven. Vi har ikke andre Klæder end de, vi staar
og gaar i. Alt det øvrige er gaaet til Bunds med
»AMmor«.

— Skal jeg gaa saadan til Spot og Spe?

— Til Spot og Spe! For hvem mener Du. Her

" paa Øen er der ikke noget levende Væsen, som

Du behøver at genere dig for uden Svend og
mig.

— Svend, den Hvalp. Hvad tror Du, jeg bry-
der mig om ham.

Svend stillede en meget fornærmet Mine op,
medens Fru Rigmor, der nu havde rejst sig
over Ende paa Lejet, mønstrende kastede Blikket
omkring sig:

— Uf, hvor her er ækelt og uhyggeligt. Lad
os da i hvert Fald skynde os at komme bort
saa hurtigt som muligt.

— Jamen, hvor hen? I den lille Jolle kan vi
ikke naa langt, og det vil ogsaa være livsfarligt,
thi saa fjernt, man kan se, er der intet Land,
og Jollen er endogsaa sprunget læk.

Først nu syntes Situationen ret at gaa op for
Fru Rigmor.

— Du vil da vel ikke båse. .at vi skal opholde
os her i længere Tid.

— Nej, det ved Gud, at jeg ikke vil have, min
Engel, dersom det stod til mig, men det gør
det nu desværre ikke. Forholdene er stærkere
end jeg. Vi maa blive her og indrette os saa
godt som muligt, indtil der kommer Hjælp.

— Og hvorlænge kan det vare?

— Ja, 'hvad ved jeg. Det kan maaske vare
længe. Vi er bleven drevet ud af vor Kurs, og
det er ikke sikkert, at der kommer Skib her
furbi i de første fjorten Dage.

— ] de første fjorten Dage! Men til den ud
vil jeg være død.

— Naa, man dør ikke saa let. Vi har jo Tag
over Hovedet, en dejlig frisk Strand, prægtig
Luft, højt Sommervejr, Fuglevildt i Masse og
Bøsse og Patroner til at skyde det med. Og saa
har vi hinanden og vor unge Kærlighed, ja,
hvad kan et Par nygifte Folk egenlig forlange
mere. Jeg føler mig formelig lykkelig ved vort
Æventyr.

224

— Saa? Ja, jeg er nu ikke nogen romantisk
Natur. Den Slags Ting med en øde Ø og Kilde-
vand kan være ganske morsomt at læse om,
men jeg bryder mig ikke om at opleve det.

— Kom nu med ud, saa skal Du se, hvor
smukt Stranden ligger, hvordan Fuglene kredser
i store hvide Flokke, og Solen skinner over det
lysegrønne Græs. Herre Gud, det er da ingen
Ulykke, der er sket. Vi er jo allesammen i god
Behold med hele Lemmer.

Fru Rigmor, der havde overvundet sin første
Forskrækkelse, og som nu allerede koldt og nøg-
ternt saa Æventyret i hele dets ækle Ubehage-
lighed for en forvænt Natur som hendes, hørte
imidlertid ikke et Ord af, hvad hendes Mand
sagde. Hun kastede sig med Ansigtet ned i Tang-
bunken, medens hun græd af Arrigskab og
Raseri og mellem Anfaldene stønnede:

— Det tilgiver jeg Dig aldrig, Alfred. Havde
jeg ikke forbudt Dig at sejle? Hvor turde Du
saa gøre det alligevel. Du er en raa og hen-
synsløs Natur, der ikke har Spor af Hjerte i
Livet — Lad være at røre mig! — og som ikke
gør Dig Samvittighed af at dræbe mig, som, Du
ved, har saadanne sarte Nerver.

— Du skal se, lille Rigmor, Opholdet her vil
netop styrke dine Nerver.

— Naa, Du haaner mig tilmed. Ud med Dig,
jeg vil ikke se Dig, jeg vil ikke tale med Dig,
forstaar Du mig, ud med Dig og tag den næs-
vise Hvalp med; jeg tror min Salighed, han
staar og ler af mig.

Svend gjorde en betuttet, benægtende Bevæ-
gelse og saa forskrækket op til sin Herre, der
sagde:

— Naa, om saa var! Det er dagodt, at der er
En, der ikke taber Humøret.

VI

Der var gaaet to Dage.

Den foregaaende Nat havde der raset en Brand-
storm med Paalandsvind. Uhyggeligt havde der
været i Hytten, og Uhyggen var bleven forøget
ved, at den unge Frue uafbrudt havde stønnet
og klaget sig:

Hendes Mand havde én Gang spurgt:

— Er Du syg, Rigmor?

Han havde faaet det Svar:

— Nej, men jeg er grænseløs ulykkelig.

Derefter var der ikke bleven vexlet flere Ord.

Nu var det prægtigt Solskin med højt, varmt
Vejr, da Alfred Høegh og Svend tørnede ud
stive i alle Lemmer.

Saasnart de var komne udenfor, udstødte
Drengen et Glædesskrig og styrtede ned mod
Stranden. Stormen havde slaaet »Amor« i Styk-
ker og ude i Strandkanten flød det med Plan-
ker, Kasser og talrige Smaagenstande, som man

22

EA

DJÆVLEØEN

tidligere havde betragtet som uundværlige Nød-
vendighedsgenstande ombord, men som nu næ-
sten forekom som Civilisationens Vidundere
hver for sig. )

Det blev et Bjergningsarbejde under marige
glade Udbrud. En Kasse Konserves, en do. med
Toiletgenstande, to Feltstole, en oppustet Sove-
pude, tre Sæder, en knækket Fiskestang med
Snøre, et lille Signalflag og en halvfuld Flaske
med Kafreextrakt.

Svend løb frem og tilbage til Hytten, medens
han raabte Hurra, hver Gang han bragte en ny
Genstand, dels fordi det morede ham utroligt,
dels fordi der efter hvert Hurra henne fra Tang-
bunken lød et:

— Hold dog Mund, Dreng. Du irriterer mig.

Da Alt var bragt i Hus, gik Svend og hans
Herre paa Fangst langs Strandkanten i den
prægtige Morgen. Udbyttet var et Par Strand-
fugle, der var faldne for eet Skud. thi der maatte
spares paa Ammunitionen, og der var nok at
sigte paa; desuden en halv Snes Krabber, som
Svend tog med Hænderne, efler at han var sop-
pet ud paa bare Ben. 2

Da det tilmed viste sig, at der var lidt Fersk-
vand paa Øen, var man godt dækket, og der
blev tændt op paa det af Sten opførte Ildsted
med en af de kostbare Tændstikker, som Alfred
Høegh havde bragt tørre i Land.

Svend og hans Herre spiste som Tærskere.
Fru Rigmor, der nu var bleven anbragt som en
Prinsesse paa Ærten midt i en vældig blød
Bunke Græs, syntes at have faaet Humøret en
lille Kende op i det dejlige varme Solskin, men
hun rørte dog kun lidt af Maden, som hun er-
klærede for væmmelig.

Efter en ordentlig Skraber paa det bløde Grøn-
svær gik Svend og hans Herre atter i Gang med
at skaffe Føden, medens Vejret var gunstigt. Ud-
byttet var denne Gang overvældende. Det bestod
ikke blot af Fugle, deriblandt en dejlig fed Krik-
and, men ogsaa i tre smaa Torsk, som Svend
havde pilket.

Det blev altsammen lagt ind i Forraadskamret
under nogle store Sten.

Derefter erklærede Alfred Høegh, at han vilde
foretage en Expedition hele Øen rundt, og spurgte
sin Hustru om hun vilde følge med.

— Nej!

Saa gik de to Andre alene, men denne Gang
var det næsten umuligt for den glade Nyboder-
dreng at slaa et Ord ud af sin kære Herre, der
var tavs og indesluttet.

Turen rundt om Øen viste sig at være uden
større Interesse. Nogle Buske og mindre Træer
udgjorde hele Vegetationen, men røbede tillige, at
det meget vel vilde være muligt at faa noget ud
af Jorden, især da der flere Steder rislede Smaa-
kilder frem.

Svend og hans Herre, der havde taget et Bad

5

sa 78 FØRASEE

HERREDER ERR RREE DESSERT DEER

eg ugen

Er

BARE DRESS PDS DERES:

ERESEDE SENSE SSR DBERERE SSB

Fransa
<= ESS VE ED =E:
FE rese:

É
É
i
|
k
i

HJEMMETS NOVELLER

i det friske strømmende Vand, var nu paa Hjem-
vejen.

Da de var naaede et hundrede Alen fra Hyt-
ten, som havde været dækket for deres Øjne af
en lille Højning i Terrænet, greb Alfred Høegh
pludselig forbavset Svend i Armen. Begge stir-
rede fremefter og saa, at der steg Røg op fra
Ildstedet.

Sagte listede de sig nærmere. Nu var de naaet
helt hen til Hytten. Foran Ildstedet, paa hvilket
det blussede lystigt, laa Fru Rigmor paa Knæ,
medens hun stegte den fintplukkede Krikand
paa Spidsen af en Ladestok og dryppede den
med noget Smør, der havde været i en af Kon-
servesdaaserne. Hun var saa optaget af sit År-
bejde, at hun slet ikke mærkede de Tos An-
komst.

Alfred Høegh blev først staaende nogen Tid
og betragtede med lysende Øjne sin lille huslige
Hustru. .

Saa tyssede han med en Haandbevægelse paa
Svend, hvorpaa de begge listede ind i Hytten,
hvor de tog Plads saa stille som Mus.

Lidt efter kom Fru Rigmor ind gennem Aab-
ningen med en Kasserolle i Haanden. Hun blev
ildrød i Hovedet, da hun saa Svend og hans
Herre, men Alfred Høegh sprang op, og idet
han tog hende om Livet, sagde han:

— Men hvad er det dog, Du har til os der,
lille Mo'er.

Der kum et Par store Taarer i Fru Rigmors
Øjne, idet hun svarede:

— Det er vist blevet rædsomt! Men jeg vilde
saa gerne ogsaa gøre lidt Nytte.

— Rædsomt! Det ser jo saa lækkert ud, saa
det kunde sættes lige paa Kongens Bord.

— Synes Du? spurgte Fru Rigmor glad. Saa
skal Du og Svend spise det. Lad mig nu gaa
ud og varme Kaffen.

Alfred Høegh satte sig syngende til Bords, og
da han senere laa ude iHøbunken med sit Ho-
ved hvilende i sin Hustrus Skød, erklærede
han, at han aldrig i sit Liv havde følt sig saa
lykkelig. Og medens Solen dalede og tændte Ild
over Vandet, bøjede Fru Rigmor sig ned over
sin Mand, kyssede ham paa Panden og sagde:

— Jeg maa nok være med Jer, Alfred? Du skal
se, I skal blive tilfreds med mig.

Den Gang følte Alfred Høegh sig helt oppe i
den syvende Himmels røde, drivende Skyer.

VII

I ti Dage havde Opholdet paa den lille Ø nu
varet. Heldigvis havde det næsten uafbrudt
været dejligt Vejr med varmt Solskin.

De tre Skibbrudne var saa solbrændte som
Tatere. De færdedes hele Dagen i den friske
Luft uden Hat eller Fodbeklædning, og efter

Tur gik de ned til Badepladsen, hvor de ogsaa
vaskede deres Tøj og lod det vindtørre, medens
Vedkommende selv rullede sig ind i et stort
Tæppe, der var en af de faa Luxusgenstande,
man havde reddet.

Over hele Linien var Humøret tilsyneladende
fortræffeligt, og Alfred Høegh var henrykt over
den Forandring, der var foregaaet med hans
Hustru, i hvem der ikke var Spor. af Prima-
donnaen tilbage. Hun var saa glad, jævn og
ligefrem, at hun endogsaa havde vundet Svends
Hjærte.

Ofte havde man i de Dage, der var gaaet,
spejdet efter en Sejler, og ofte havde man set
en, eller ligesaa ofte den langagtige Røg af en
Damper, men Skibene var altid gaaede saa langt
borte, at de ikke havde observeret de Skibbrud-
nes Signal.

Idag var Svend og hans Herre gaaet sammen
til Bad. Efter det vilde de jage og fiske, da For-
raadet næsten var sluppet helt op. De havde
meddelt Fru Rigmor, at de neppe vilde komme
hjem i de første tre, fire Timer.

Fru Rigmor kom netop ud af Hyttens Dør,
da hun forbavset holdt Haanden spejdende over
Øjnene.

Der. kom en Kutter derude, og den sejlede
ikke forbi, saaledes som de andre Fartøjer havde
plejet, men den styrede lige ind mod Øen.

En Mand gik fra Borde, sprang ned i en lille
Jolle og roede mod Land.

Nu kendte hun ham. Det var gamle Kasper.

Aldrig havde Fru Rigmor troet, at hun skulde
blive saa glad ved at se dette Skibsinventar,
som Alfred Høegh efter eget Sigende havde
sendt bort, fordi han irriterede den unge Frue.

Nu kunde Fru Rigmor have omfavnet den
gamle brave Sømand, der saa modigt havde
opsøgt sit Herskab. Hun ilede ned til Stranden,
medens Kasper sindigt trak paa Aarerne. Nu
stod han paa Stranden. Han syntes slet ikke at
være forbavset.

— Her er jeg efter Ordre med den nye Kutter!
sagde han.

— Efter Ordre
højeste Forbavselse.

— Ja! Herren skrev i'Brevet, at jeg skulde
være her om ti Dage.

— Kender Du da denne Ø?

— Om jeg kender den? Ja, det er jo Herrens.
Han har købt den. Her er der bleven slaaet
mange Slag i Herrens Ungkarledage.

— Saa! sagde Fru Rigmor, der i et Nu for-
stod Situationen. Ja, Herren kommer ikke til at
slaa flere Slag her, gamle Kasper

— Hvad mener Fruen?

— Baade Herren og Svend druknede, da, de
satte »Amor« paa Grund. /

— Druknede! udbrød Kasper forfærdet ”

— Ja, de druknede! gentog Fru Rigmor som

'gentog Fru Rigmor i den

226

om det var den naturligste Sag af Verden, me-
dens Kasper saa rædselsslagen paa sin afdøde
Herres Enke. Han vidste nok, at hun var slem,
men at hun var den skindbarlige Djævel, havde
han dog ikke troet. Han rystede formelig af
Skræk over hele Legemet, medens hendes blanke
Øjne hvilede paa ham med et myndigt, gennem-
trængen -
de Ud

tryk.

— Har

Fruen
fundet
dem?

— Nej!

— Skal
vi daikke
lede efter
Ligene?

== "Nej;

vi skal
ikke, Nu
har Du
strax at
ro mig

ud til

Yachten.
Er Du
kommet
efter Or-
dre, saa
har Du
vel ogsaa
Tøj med
til mig. =t
— Jøs-
ses jo.
Der er
hele Kister fulde.

— Godt, saa ro mig strax ud, at jeg kan faa
nogle ordentlige Klæder paa Kroppen. Har Du
en Noterbog og et Stykke Blyant.

— Javel, Frue!

— Riv et Blad ud og giv mig.

— Javel, Frue!

Fru Rigmor skrev et Par Ord paa Papiret og
lagde det paa Bordet. ;Derefter sagde hun kort
til Sømanden:

— Ro mig saa ud til Yachten %

Kasper adlød uden et Ord. Han havde faaet
en overtroisk Skræk for denne Kvinde, der saa
rent fantastisk ud med sin solskoldede Teint og
sin lasede Drengedragt.

Da Svend og hans Herre en Time senere
kom hjem glade og syngende, belæssede med
Bytte, foer Alfred Høegh forfærdet tilbage, da
han tog den lille Seddel, der laa paa Bordet,
og læste:

»Farvel! Du ser mig aldrig mere.

Rigmor.«

DJÆVLEØEN

VIII

Alfred Høegh strejfede hele Dagen fortvivlet
omkring paa Øen. Det var ham umuligt at for-
staa eller forklare sig, hvad der var sket.

Kun forstod han, at det var gaaet her som
saa ofte: Mands List er vel behænde, men Kvinde-
list er

ZEuden
Ende.
Som
hun hav-
de "for-
staaet at
narre
ham og
gøre ham
tryg! Og
" netop
som han
troede, at
han stod
ived Maa-
let, og at
hans

Mandig-
hed hav-

de vun-

det den
store
Sejr, hav-
de den
lidt sit
mest
forsmæ-
delige

Neder-
lag. Men
hvad var det ogsaa for en sølle Mandighed, han
havde udvist. Han havde villet tyrannisere en
Kvinde til Elskov. Det var mislykkedes, og
han havde nu kun opnaaet at paadrage sig
hendes Had i det Øjeblik, da han elskede hende
højere end nogensinde tidligere.

Han følte sig overbevist om, at hendes Trusel
var ægte, og at han virkelig aldrig mere vilde
faa hende at se eller i hvert Fald aldrig mere
som sin Hustru.

Alfred Høegh gik tidligt til Ro den Aften.
Svend, der var lige saa forfærdet som sin Herre
over, hvad der var sket, kunde ikke sove, me-
dens han hørte, hvorledes Stakkelen laa uroligt
paa sit Leje og talte højt med sig selv i forvir-
rede Ord.

Det maatte vel omtrent være Midnat, da Svend
mærkede, at hans Herre stod op og gik ud af
Hytten.

Et Øjeblik senere var ogsaa Svend paa Benene
og listede sig lydløst afsted bagefter ham.

Længe flakkede Alfred Høegh ligesom villie-

227

HJEMMETS NOVELLER

løst omkring langs Strandbredden. Af og til var
det vanskeligt for Svend at følge sin Herres
Skikkelse, thi Natten var mørk.

Pludselig blev Svend grebet af Skræk. Hans
bange Anelser var ved at blive Virkelighed. Han
saa, hvorledes hans Herre vadede ud i Vandet.
Svend skreg op om Hjælp, skønt han vidste, at
kun Strandens opskræmte Fugle hørte hans
Raab.

Saasnart Alfred Høegh mærkede Drengens Skrig
bagved sig, var det, som om de hidsede ham
frem. Han var nu saa langt ude, at Vandet alle-
rede gik ham til Brystet. Om et Øjeblik vilde
han ikke længere kunne bunde, og Kampen for
Livet vilde begynde i de kolde Bølger, den
Kamp, som Selvopholdelsesdriften endog lader
den udkæmpe, der frivilligt vil kaste sig i Døden.

Svends Skrig var nu saa gennemtrængende,
som haabede han at kalde selve Himlens Aan-
der ned til Hjælp. Pludselig forstummede de.
Svend lyttede med et spændt Udtryk i Ansigtets
mindste Muskel. Han havde hørt Aareslag! Jo,
nu kom de nærmere, pladskende hurtigt og
regelmæssigt i Vandet.

Svend, der nu selv havde mistet Fodfæstet,
og som var begyndt at svømme udefter, ved-
blev at raabe, medens hans Bryst hævede og
sænkede sig i Bølgerne:

— Her! her! her!

Aareslagene var nu ganske nær. Det lysnede
fra Himlen, idet Maanen slog et Hul i Skyerne,
og iStraalerne saa Svend som i en Vision gamle
Kaspers vejrbidte, spejdende Ansigt.

— Her, Kasper! Hjælp! Hjælp! Kasper! ,

Nede i Kahytten paa den flunkende nye Lyst-
yacht: »Amor II« ligger Alfred Høegh bleg med
lukkede Øjne. Ved Siden af ham staar Kasper
og den forpustede Svend. De To har i Forening
anstillet alle de foreskrevne Oplivningsforsøg,
medens Fru Rigmor med bankende Hjærte har
fulgt enhver af deres Bevægelser.

Hun har tænkt sig Muligheden af det, der nu
er sket, og saasnart Mørket er faldet paa, har
hun ladet Yachten styre tilbage.

Men sæt, det nu er for sent. Hendes Hjærne
formørkes ved Tanken, og hun er -en Besvi-
melse nær.

Saa hører hun gamle Kaspers brummende
Stemme:

— Nu tror jeg nok, vi begynder at faa ham
levendes igen. Men det var da ikke Fruens Skyld,
han ikke satte Livet til. Saadanne Narrestreger"

Fru Rigmor synes imidlertid slet ikke at høre
paa den Gamles Bebrejdelser. Hun har kun op-
fattet de første Ord. Hun trænger sig frem og.
kaster sig ned over Lejet.

Alfred Høegh slaar Øjnene op. Forvildet stir-
rer han sig omkring Saa møder hans Øjne Hu-
struens, medens hun slynger sine Arme om
hans Hals og kysser ham, idet hun vedbliver
at gentage:

— Alfred! Alfred! Hvor jeg elsker Dig. Var
Du bleven derude, saa havde jeg fulgt Dig.

Svend staar med straalende Øjne, skønt han
er drivvaad til Skindet, og den gamle Kasper
brummer:

— Det er noget løjerligt Noget med den Kær-
lighed!

EPILOG

Da Amor II en Maaned efter Kapseiladsen
styrede ind til Langelinie, stod Fru Rigmor selv
til Rors med det kokette,, solbrændte Ansigt
smilende under den store Sydvest.

Holm var ved at faa et apoplektisk Anfald.

Gud, hvor hun havde forandret sig. Hun var
slet ikke mere til at sværme for!

Men Brandt udbrød i en hjærtelig, beundrende
Latter, og da Fru Rigmor tog hans Haand og
rystede den med et synftigt Sømandstag, blev
han saa ellevild, at han udbrød:

— Hun er splitte mine Topseil den deiligste
lille Kaptein, jeg nogensinde har truffet. Ha!
ha! ha!

Men siden den Tur har Fru Rigmor været
en Hund efter at plaske til Søs, og hver Sommer
besøger hun og hendes Mand den lille Ø — for
Spøg har de døbt den Djævleøen — og her har
de opført dem en lille, tarvelig Trævilla:

I Sommer havde de den ældste Dreng med.
Han er syv Aar og tre Aar ældre end sin Søster,
hvem han hele Efteraaret har fortalt de mest
æventyrlige Historier fra Djævleøen, der sikkert
en Gang vil opnaa en umaadelig Popularitet i
hele den Høeghske Familie.

Hu

38 I rd
er

ir 2.

SEN

-3

HJE

C É |
SJ Er

LER

UDGIVET AF:JOHN MARTIN
Marts 1906.

Nr. 6.

Retten til at benytte de I dette Hefte indeholdte Bidrag faas kun ved Henvendelse til Udgiveren. — 2e Aargang.

BRUDEFØLGET DRAGER FORBI

ET REJSEMINDE

AF

J. BLICHER-CLAUSEN :

TEGNINGER AF LOUIS MOE

Fjældene! Elvens Duren lød som en

dyb, vedholdende Torden i det fjærne,
og der var altid Sus af høje Graner i
Luften. Saa grønt var der i Skoven og langs
de bratte Stier, hvor Linéaerne voksede ind
under vifteformede Bregner — lyse, duftende
med fine smaa Klokker, som Humlebierne
stødte til i Farten og fik til at svinge sagte
frem og tilbage, indtil de pludselig stand-
sede med en let, lille Skælven og blev
staaende ganske stille.

Der sad en ung Turist paa en Sten ved
Vejkanten og læste. Han var for en Times-
tid siden kommen springende nok saa for-
nøjet med sin Alpestok'opad Fjældet; men

I NOorGE var det — højt oppe imellem

saa havde han sat sig herned og var begyndt
at blade i den Bog, han havde haft med i
sin Rejsetaske. Og fra den Stund af var
han bleven ganske alvorlig. Ingen skulde i
dette Øjeblik paa hans ludende Hoved og
krumme Ryg se, at han var en ung Student,
som første Gang havde snøret sin Randsel
og var draget ud paa en Fodtur. Han havde
glemt Granduften og Lineåerne — dem han
før var saa begejstret for — ja han traadte
endogsaa ubarmhjærtig paa dem, hvergang
han med en mørk Mine vendte Bladene i
sin Bog og stak Næsen længere ned imellem
dem.

Det syntes den lille Bogfinke i Lønnen
over hans Hoved højst mærkeligt, at et

229

Copyright, 1906, by John Martin, in the United States of America.

HJEMMETS-NOVELLER

Menneske kunde sidde saa tavs og alvorlig
ude i denne underdejlige Natur med den
rene, klare Fjældluft; og saa tog den sig
for at oplive ham lidt. Den begyndte med
noget, der lød som et -forskrækket, lille
Hvin; men da det ingen Virkning havde,

satte den fuld Kraft paa, brugte saamange .

nye Toner, at den blev helt forundret over
det selv og var i sin Iver lige ved at lave
en hel Melodi med forskellige smaa Varia-
tioner.

Ingenting hjalp. Mennesket sad der endnu
og læste — og glemte den lyse Side af Livet
for den mørke. Det ærgrede Bogfinken, at
ingen lagde Mærke til den; og saa satte den
et arrigt lille Skrig paa som Slutningsakkord.
Mennesket saa op med et sløvet, træt Blik;
saa vendte han det næste Blad og fortsatte.
Men Bogfinken kiggede ham indunder Hat-
ten med sine smaa, sorte Øjne; og da den
dér ikke fandt Spor af Forstaaelse for sin
egen Glæde, fløj den indigneret ind i Krattet
til sin Mage. Det saa Mennesket og fulgte
den en Stund med Øjnene, medens den
madede sine skrigende Unger. Men der var
ingen Fortrøstning i hans Blik: »Det er
Løgn altsammen — baade Lykken og Kærlig-
heden!« mumlede han og vendte et nyt
Blad i Bogen.

Højt oppe paa Fjældet — fra den smalle
Sti, som slynger sig ned igennem Skoven,
mellem smaa Fosser og store Kampestene
— lød imidlertid glade Festtoner, der min-
dede om en munter Folkevise, og fra den
nærmeste Bygd svarede kimende Klokker.

VG

NV W SWAN
A X AWN N
ANW SAN
Å N NAV
NV AW
Å
79); SPD

SÅ
AMM
SAN ØN w)

AC jf
be

RR

Tonerne kom nærmere og blev tydeligere.
Violinerne jublede som til Dans, og de
skingrende Horn faldt ind paa rette Steder.
Saa fulgte en Lyd af Hestehove og muntre
Stemmer oppe fra Højderne — og i Solglansen
paa den aåbne Plet i Skoven kom et festligt
Bryllupstog af norske Bønder tilsyne. De
fleste var tilhest: forrest Bruden med sin
skinnende Krone over Sløret, ved Siden af
hende Brudgommen — og saa hele Følget
i brogede Nationaldragter med Musikken i
Spidsen.

Turisten dernede var sprungen op, og
Bogfinken skyndte sig frem for at tage Del
i Musikken. — Saa drog Brudefølget forbi !
Fossen durede, Linéaerne duftede, Lønnen
sænkede sine fine Kviste til en Hilsen, og
Bogfinken sang! Denne Gang blev den ikke
upaaskønnet, for Bruden sendte den et
straalende Blik fra sine klare Øjne: »Nej,
hvor vakkert Du synger!« Og saa fulgte
den hende fra Gren til Gren nedad Fjældet.
Dens Stemme lød af og til imellem Violinens
Toner, forsvandt under Hornmusikkens
Klang og kom atter frem i Stilheden, til
den endelig tabte sig og blev borte inde i
Skoven, som længe efter gav Genlyd af
Latter og Spil i det fjærne. —

Men Turisten havde sluppet Bogen og
tænkte ikke mere paa at læse videre, Som
en Ged sprang han opover Fjældet til den
aabne Plads i Skoven og rullede sig rundt
i det bløde Græs uden egentlig at vide, hvad
det var, som drev ham. »Nej, saa sandelig
er det ikke Løgn det hele; det er dig, der

230

[

mr Ht

FRESN smml
EET

| [ll [ll

lyver!« mumlede han med et trodsigt Blik
til Bogen, strakte sig saa frem med Ansigtet
udover Fjældkanten og lyttede smilende
til Tonerne dernede fra.

Saa sprang han pludselig op og begyndte
at synge:

»Den friske Vind og den milde Luft
har vakt mit frejdige Mod,

har fyldt mit Hjærte med vaarlig Duft
og let bevinget min Fod!«

Som et levende Bevis herpaa sprang han
syngende nedad Fjældet uden en eneste
Gang at bruge sin Alpestok. Alle livslede
Tanker og gengangeragtige Fornemmelser
var som strøgne bort fra hans Sind; og

tel sg
DÆ EGE?
el (2 GAS KØ
df y VA FØGZEEE
VÆR ( Nor des
Å il! atlf| KØ

AL

LA
149

n AV SIød, HS VIG G eg É Dj «
AV MINAN VO USG
MIGNÅR

NED

BRUDEFØLGET DRAGER FORBI

"Omkvædet klang saa jublende ungt dernede

fra — »en rejsende norsk Student!«

Da han kom til det Sted, hvor han nylig
havde siddet og læst, sad Bogfinken der
igen og kunde slet ikke begribe, hvem det
var, der sang saa højt. Den havde en
Linéa i Næbet og var paa Vej til sin Mage,
men maatte dog først se, hvor Mennesket
dernede blev af. Saa pustede den sine Fjer
op, til den blev ganske tyk og rund som
en Kugle, løftede lidt paa Vingerne og hop-
pede frem under Lønnen. Dér blev den
siddende paa en fremspringende Stub og
kiggede nysgærrig ned efter ham, indtil han
forsvandt — — —

EGN å
18,5 /GE
væ , 2 DELI E

RY | JE
DEG
Øg rr

he

mæ BESAD

HE: se SCR

É'

HJEMMETS NOVELLER

nål (laumalg

: ÅL ENYSS E ; TA RU Im TER lg dn i ' z jr iX GÅ )
AR ID, JAN TÆDN HIN (> DR
AF D. VON DER LYHE ZERNICHOW

ILL. AF TH. IVERSEN

ET lød som Torden under den store Port-
D hvælving, naar Vogn efter Vogn kørle

ind. Hestene stampede, Bidselkæder ras-
lede og Tjenere smækkede Dørene op for lys-
klædte Alfeskikkelser, der hoppede let ud, efter-
fulgte af vægtigere Duennaer i moirée antique
og Fløjl.

Paa den tæppelagte Trappegang med de mæg-
tige japanske Vaser og Blomsterarrangementer,
og i Forværelserne i første Etage lød Summen
og Snak, Raslen af Silke, og nu og da en skæ-
rende Kvint fra Strengeinstrumenter, der stem-
tes rene. Over det hele Palæ laa den ubeskrive-
lige Balduft, der hovedsagelig bestaar af Blom-
sterduft, nye Handsker, Parfumer — en péle-
méle isprængt med Maddunster og Vinaande
nede fra Køkkenregionerne.

Ballet stod hos Grev Stolpe i det store, gamle
Stolpeske Palæ, og alt hvad der kunde krybe
og gaa af Aristokratiet, stævnede derhen til
denne Sæsonens sidste Fest, før den »stille Uge«
kom, og forjog Familierne ud paa de respektive
Godser igen.

Den mægtige, bonede Dansesal med de straa-
lende elektriske Lysblomster i Væggenes og Lof-
tets Felter skinnede eventyrligt, og i den halv-
cirkelrunde Baggrund var Orkestret anbragt,
hvorfra de pirrende Toner udsendtes, der skar
saa oplivende gennem Konversationen.

I alle Sideværelser var Belysningen dæm-
pet med rosa og gule Skærme, de bedste og
mest flatterende Farver for Teinten Og det var
noget alle var enige om, at de Stolpeske Fe-

ster var fortrinligt sat i Scene, takket være Hu-
sets ældste Datter, den fejrede unge Attachéfrue,
som meget skyldte sit Ry for Skønhed, den Klog-
skab hun viste, ved at vælge Stoffer og Belys-
ninger, der gav Udseendet det smukkeste Relief.

I Døren til Balsalen lød pludselig høje Latter-
salver, fra et lille Opløb af Kavalerer, der stim-
lede omkring en ung Dame med meget smukke
Øjne og en Mine, der tydelig sagde, at hun
vidste, hvad hun var værd. Sammen med hende
var et andet Par traadt ind, der fik Lov at pas-
sere mere uændset. Det var den tykke Baro-
nesse Raten med sin éneste Datter Angela.

Angela var fyldt de niogtyve Aar, men saa
meget yngre ud — bagfra sagde hendes Venin-
der. Hun var lille og net, havde smaa rødlige
Hænder og bitte smaa, fortrinligt chausserede
Fødder, men Ansigtet svarede slet ikke til det
øvrige. Det var stort og bredt, Øjnene smaa
og runde med et fugtigt, hundeagtigt Blik, Hu-
den gusten og Næsen udsvyømmende med en
rødlig Glans. Trods alle kosmetiske Midler var
og blev Baronesse Angela rødnæset.

Fra Sæson til Sæson, fra Badested til Bade-
sted havde den lille tykke Fru Baronesse og.
hendes ligesaa trivelige Baron draget om med
Angela, stadig i Haab om, at faa hende stands-
mæssigt anbragt, men stadig uden Resultat.
Efter et sidste ondartet Anfald af Podagra havde
Baronen imidlertid svoret paa, at denne Sæson
skulde være den sidste. Endnu denne Vinter
vilde han og Mama vogte over deres eneste
Lam, mens det var ude og »>morede« sig, saa:

232

EEG TE LEE TE EET EET EEC er

maatte der sættes Punktum, om de to gamle
nogensinde skulde nyde den Hvile, som Pligten
hidentil havde hindret dem i.

- Man har g'ort, hvad der med Billighed
kan forlanges af os — sagde Baronen som Ul-
timatum — ingen kan forlange mer, og Vorherre
maa sørge for Resten — og resigneret såa han
op til Lysekronen, som om Vorherre sad og
regerede der.

Angela havde straks trukket sig tilbage i et
Hjørne til en Klynge ældre Baldamer, der sjæl-
den fik Balkortene overtegnede, men morede
sig til Gengæld desto bedre, ved at være vittige
paa de Dansendes Bekostning. Rundt om i
Lænestole og paa de orientalske Sofaer sad
Mødre og Tanter og holdt Passiaren gaaende,
mens de ikke et Øjeblik havde Døtre og Mynd-
linge ude af Syne. Trætte og udasede efter Sæ-
sonens store Strabadser såa de.alle ud, intet
Under at Nattevaagen, Spænding og fejlslagne
Forhaabninger var løben dem som Galde i Blo-
det, saa at det ikke var lutter Honning og Strø-
sukker, der faldt fra deres Læber.

— Men man vænner sig til det, ma chére —
sagde Kammerherreinde von Osten til den mange
Aar yngre Medsøster von Rosen, der klagede
over Træthed. — Pligten er en rar Rygretter —
og rank som et Lys sad hun op i Sofaen med
sine smaa vagtsomme Øjne, der såa ud, som
om de aldrig sov begge ad Gangen. Femten Sæ-
soner havde hun gjort med, og en Fest uden
»Niobemoderen« kunde slet ikke tænkes.

Fire nydelige Døtre havde hun efterhaanden
set falde for et »godt Gifte«, og nu havde hun
kun tilbage den yngste, den høje, omsværmede
unge Dame i Salsdøren, og såa med sit fossile
Ansigt til, hvordan de mer eller mindre anløbne
»Partier< summede om hende, som Fluer om
et Stykke Sukker. É

Tæt ved hende sad Krédsens mest frygtede og
derfor mest feterede mauvaise langue. Hendes
Ansigt havde et mildt Udtryk med en sagtmodig
Mund og lyseblaa Øjne i mørke Omgivelser.
Men ud af den sagtmodige Mund rullede til
Tider den giftigste Kritik, og nu og da udvidedes
Pupillernei delyse Øjne, saa de blev mørke som en
Brønd, fra hvis Dybden argeste Ondskab viste sig.

Ungdommelig som sine egne Døtre sad hun
og smilede venligt bag Viften, da Husets Søn og
Arving nærmede. sig den yngste Daiter, hende
der lignede Moderen mest.

Værtinden kom et Øjeblik og satte sig ved
Siden af den smilende Moder.

— Kære Grevinde — sagde hun indsmigrende
— hvor ser Deres Døtre yndige ud i Aften!
Min Søn Ove talte forleden om, at Deres Em-
merense ligner et af vore AÅhneportrætter, og han
har virkelig Ret. Med den Frisure ser jeg det
selv. Han har virkelig megen Kunstsans, virke-
lig forbavsende. —

AFDANSNING

— Ja, virkelig højst forbavsende — gentog
Grevinden med en lille Latter — men han er
meget elskværdig Grev Ove, i al Fald synger
mine to altid hans Pris. —

De to Mødre fulgte med Blikket Genstanden
for deres Lovtaler, der gik fra Gruppe til Gruppe
og var Vært. Endelig standsede han foran An-
gela Raten, der resigneret havde sat sig ned
med sit tomme Balkort i Haanden og talte med
en halvfjersindstyveaarig Vallødame med væl-
dige Fjerdekorationer paa Hovedet, der vippede
op og ned paa en sindsforstyrrende Maade, naar
hun livligt bøjede sig frem, talte og lo.

Grev Ove såa et Øjeblik ud til at betænke sig,
han gik et Par Skridt, blev staaende som Her-
kules paa Skillevejen, men drejede sig pludse-
ligt om mod Angela med et vindende Smil paa
sit blege Ansigt og bukkede for den rødmende
Gæst, mens han rakte Haanden ud efter hendes
Balkort.

De to Grevinder fulgte den lille Scene med
højst forskelligt Ansigtsudtryk. Med en lille
haanlig Skuldertrækning lod Grevinde Bannér
sin Skildpaddes Lorgnet falde og vendte sig
mod Husets Frue.

— Kære, er det dog ikke rædsomt at ville være
med til alt, naar man ser ud som Angela! Det
er dog skandaløst, naar Mennesker ikke har
mere Selvkritik, men jasker omkring med Dat-
teren paa den Maade, som Ratens gør. Jeg for-
staar det ikke, at de ikke generer sig! —

Værtinden trak paa Skulderen. Havde hun
havt Mod, som hun havde Lyst, vilde hun have
vendt Grevindens Ord om mod hende selv, der
ganske aabenlyst og ugenert tilbød sine to halv-
ældre Døtre til hvert nogenlunde passende Parti
mod Løfter om Indflydelse paa højeste Steder
og Udsigt til hurtigere Avancement; men da hun
kendte sin egen Underlegenhed i Replikken,
tav hun.

I det samme kom Husets gifte Datter brusende
ind og bøjede sig over sin Mama, der hurtigt
rejste sig, for paa et andet Sted -at udfylde sine
Værtindepligter.

— Hvor charmante De ser ud, kære Malvine
— udbrød Grevinde Bannér begejsret — et su-
perbe Toilette! —

— Ja, jeg synes ogsaa selv, at det er temme-
lig vellykket — sagde den unge Frue og såa
smilende ned ad sig, — Herbert lod det forskrive
fra London, fra den kongelige Hofskrædder. —

— Jeg troede snarere, det var fra den kejser-
lige Hofskrædder — svarede Grevinden og luk-
kede Øjnene halvt i — det minder paafaldende
om Kejserens nye Klæder — —

Den unge Frue rødmede og lo lidt forceret.

— Deres Naade er altfor spirituel — svarede
hun — trop d'esprit tue le coeur —

I det samme faldt Musiken ind med en lokkende
Vals og den ustandselige Stigen og Synken i

233

HJEMMETS NOVELLER

Konversationens Bølger lagde sig et Øjeblik helt,
mens Salonerne og Kabinetterne langsomt tøm-
tes.

Angela sad igen med sine kære Veninder, som
hun ikke kunde løsrive sig fra. Samtalen gik med
et Liv, der maatte narre enhver, der ikke véd,
hvor solidt >Selskabets« Tugt er indprentet dets
»fødte« Medlemmer. Ikke et Blik forraadte indre
Uro eller Nedslagenhed og sande Latterkaskader
trængte ind til de asende Dansere, for at vise
dem, hvor taabeligt de bar sig ad.

Balsalen var pragtfuld.

Her dansede smaa sortladne, fremmedartede
Diplomater forsigtigt og med afmaalte Bevæ-
gelser med Sæsonens Stjærner, og dér svang
flotte Husarer og adelige Gardeofficerer Arvinger
og indflydelsesrige Familieklenodier med stilfuld
Elegance.

Dog var Stemningen kendelig mat, og kun
ganske forsøgsvis aabnedes hist og her en lille
Skinfægtning, som Forløber for den stærkere Ild,
der senere paa Natten skulde brændes af mod
en attraaværdig Entreprise. Kun Selskabets aller-
yngste og allerældste Medlem var i uafbrudt
Aktivitet og glædede sig uden Beregninger og
Besværinger over Tilværelsen. Det var den pur-
unge Komtesse Minna, der først var naaet til sit
tredje Bal og gik løs paa Dansen med hæsblæ-
sende Iver, angst for at lade noget af det vid-
underlige Nu slippe sig af Hænde. For hende
var et Bal endnu et Lyksalighedens Paradis og
ikke et blot og bart Marked, hvor Menneske-
værdien ansloges efter det ydre Skøn, efter Pri-
sen paa Klæder og Smykker, efter Metalglans
og hvor Kapløbet om Indsatsen er saa hæsblæ-
sende, at det ikke regnes for noget, om et Par
Konkurrenter rives omkuld og trædes i Skarnet.
Hun havde et Fond af uprøvede Kræfter, der
trængte til at omsættes og Glæden over Livet
straalede ud af hendes Øjne, af hendes leende
Mund og sunde, struttende Kinder

Den anden var den snart firsindstyveaarige
Baron Per Thot, der med sit hvide Skæg og Haar,
med Brystet behængt med Ordener, broget som
et Fastelavnsris tumlede sig som en Yngling paa
tyve, kurtiserende, komplimenterende og kon-
verserende i det lumske Haab, at overtale sig
selv og andre til at tro, at Aldersgrænsen for
hans Vedkommende var rykket ud i det blaa.

Bag en eksotisk Palme sad den meget blonde,
nydelige Grevinde Cederskjåld og koketterede
med sin Danser, der trods det civile Tøj, umis-
kendelig røbede Husarofficeren.

— Og det kan De spørge om? — udbrød denne
halvt bebrejdende — hvorfor jeg har forlovet
mig! Hvorfor forlover man sig og gifter man
sig i det Hele taget? — Naturligvis for at leve
— om De vil, leve bon. — Og Løjtnanten bøjede
sig saa langt over sin smukke Dame, at Spidsen
af hans Moustache næsten rørte ved hendes

nøgne Skulder. —
Ting? —

— Cela depend — svarede hun raskt.

— Jamen jeg vover det under alle Omstæn-
digheder — vedblev han og såa hende udfor-
drende ind i de store, dybblaa Øjne. — De ved'
jo, ligesaa godt som jeg, at der var en Tid, hvor
De havde Haand- og Halsret, over en ung Mand.
der tilbad Dem, saa han med Glæde havde kys-
set Støvet hvor de traadte, og alligevel forlovede
De dem og giftede Dem med en anden, efter at
have opmuntret ham, og lod ham staa tørmundet
og se til med sviende Hjærte, hvordan den anden
drog afsted med Dem. Hvorfor gjorde De det?
Naturligvis ogsaa for at kunne leve bon — der-
om drejer sig til syvende og sidst hele Livet.
— Om man altid opnaar det, det er et andet
Spørgsmaal, men enfin — nu er vi atter sammen:
og vil more os — og han bukkede for Grevinden
og slog Armen om hendes Liv, idet hun rejste:
sig, med en Energi, som havde han svoret, denne:
Gang ikke at slippe Taget.

En nyankommen fransk Diplomat kom hen
og bad om blive forestillet for Løjtnantens
charmante Forlovede, idet denne førte sin Dame:
tilbage til hendes Plads.

Løjtnanten bukkede og sendte et ligegyldigt
spejdende Blik rundt efter sin Forlovede, der
dansede i den anden Ende af Salen og Stemmen:
lød isnende, da han svarede: —

— Saasnart min charmante Forlovede har
danset af, skal det være mig en Fornøjelse —

Franskmanden, der stod rede med et Buk og
en udsøgt Kompliment. paa Tungen trak sig bag-
lænds tilbage med et komisk forbavset Udtryk.

Da han var forsvundet, brast de begge i Lat-
ter. At være bleven antaget for et nyforlovet.
Par, morede dem over al Beskrivelse og den
lille Misstemning, Løjtnantens halv alvorlige Ord
et Øjeblik havde fremkaldt, druknede ganske i
Latteren.

Imidlertid blev der klappet af og Livet rørte:
sig paany i de lysdæmpede Saloner.

Angela lysnede. Hendes Tur til at danse med
Husets Søn var kommen. Selv i sine lønligste-
Tanker, turde hun ikke indrømme for sig selv,
at der laa et lille Haab parat til at skyde i
Vejret inde i hendes stakkels, lille Hjerte. Bag
en Masse Smaatterier og forvirrede Smaafølelser
sad et Afgudsbillede gødt gemt, der netop bar
Grev Oves markerede Træk.

— De maler jo, Baronesse — indledede Gre-
ven, da Angela aldrig selv havde haft Mod til
at begynde en Samtale — dyrker Kunsten flit-
tigt? —

Angela såa taknemlig op. Nu var hun reddet.
Hendes Malertalent var den Planke, der var ka-
stet ud i de senere Aar, og paa hvilken Papa og.
Mama Raten byggede deres skrøbelige Haab om.
Angelas Fremtid.

Maa jeg sige Dem em

234

nmd
sm EEEEEENEREEEEEREREREEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE|QGU Fe Ness

At Angela havde et »smukt lille Talent« derom
var alle enige, og med rolig Samvittighed gik
man i Gang med at haane hendes Udseende og
kejtede Manerer, for bagefter at slette ud med
Lovprisning af det smukke Talent, ingen kunde
nægte hende.

Stakkels Angela havde ikke danset paa Roser,
trods sine tilsyneladende saa glimrende Kaar.

Efter mange Aars Venten kom der omsider et
Barn i det Ratenske Hjem, efter at alt nu var
bleven ordnet paa det modsatte og Barnet var
Angela. Da hun var der, maatte der naturligvis
sørges for hende, og det blev der gjort.

Der blev sørget for Ammer, Bon-
ner, Lærerinder, fine Kjoler og
Hatte og lille Angela voksede op,
som en velafrettet Papegøje uden
en selvtænkt Tanke i sit lille fri-
serede Hoved og uden en varm
Impuls i sit ydre ellersindre Liv.

— Naar Angela er gift, trækker
vi to os tilbage og lever i Ro paa
Gaarden — sagde Baronen og gned
sig i Hænderne ved Udsigten.

— Ja, naar Angela er gift! — lød
som et Omkvæd i alle Forældrenes
Samtaler under hendes Opvækst.
At den lykkelige Omstændighed
mulig ikke vilde finde Sted, faldt
absolut ikke de to gamle"ind. —
>man« gifter sig altid, dermed var
den Ting givet.

At Angela blev klosterskrevet,
var snarere en Formsag end noget
andet, hendes samtidige . blev alle
som én skrevne ind,
derfor kom hun med.

Aarene gik og Angela
blev presenteret og be-
gyndte at komme ud.
Der gik én Sæson, og
to — efter et Anfald af
Anæmi raadede Lægen
til et Badeophold, og
de pligttro Forældre
log afsted med Datte-
ren og fortsatte Livet
fra om Vinteren, langt
ud over Sommeren, se-
ende til med runde,
halv bebrejdende Øjne, mens Angela ofte havde
Taarer i sine.

Snart kom den første af hendes jævnaarige
paa Visit med sin Udkaarne og blev modtagen
med Smil.

— Næste Gang kommer Turen til Dig, Barn-
lille — sagde Mama —

Men næste Gang blev det en anden og tredje,
fjerde Gang med — aldrig syntes Turen at skulle
komme til hende. ?

235

AFDANSNING

— Det kommer nok — mente Baronen, der
ikke saa let slap sit Haab — det kommer, alt
til sin Tid, Angela er jo kun et Barn endnu —
men imidlertid gennemgik Angela Kvaler.

At sidde over paa Ballerne, at uglesees for sit
uheldige Ydre, -at føle Stilhed om sig, saasnart
man nærmer sig en Gruppe lystige unge Men-
nesker og høre Lystigheden tage fat igen, saa-
snart man er gaaet, er kun Smaating som dog
snart summes op til et sandt Martyrium for en
frygtsom Sjæl; og det var en sørgelig Parodi
paa »at more sig« for Angela at slæbes med fra
Fest til Fest. I hendes forvirrede Hjerne var

Helvede nær-
mest lig en Bal-
sal, hvor Fan-
dens Oldemoer
og hendes Hof-
damer sad langs Væggene, mens Djævlene svang
de ulykkelige Ofre under deres bidende, sønder-
slidende Kritik.

De Fornøjelser kostede hende mange Taarer.
Der var en Tid, hvor de kom saa let og rige-

HJEMMETS NOVELLER

ligt, at intet kunde standse dem, men det ska-
dede Teinten og Næsen blev dobbelt rød, og
hun lærte sig at græde indvendig. Til alt Held
kom hendes Malertalent i den Tid for Dagen
og bragte Lys ind i hendes graa Tilværelse.
Det var de bedste Timer i Døgnet, hun til-
bragte ved Staffeliet foran de smaa Stykker
Lærred og Silke, hvorpaa hun sirligt prikkede
smaa Blomster og Landskaber frem.

Forældrene beundrede, Vennerne beundrede,
og der var ikke en Basar, ikke en Velgørenheds-
fest, hvor ikke et af de sirlige, smaa Billeder
prangede med Signaturen A. R. og den syvtak-
kede Krone i Hjørnet. Den sidste sattes der paa
Foranstaltning af Mama, og Ideen var praktisk,
da det lille Mærke trak Købere til langt bedre
end Billedernes Indhold.

Men nu dansede Angela med sit Hjærles Af-
gud og talte om sin Kunst. Hendes Øjne lyste
med tilbedende Glans, og det morede Greven at
slaa Gnister af det lille sky Væsen, han blev
livlig og talte om sin Kunstsamling og bad hende
ovenikøbet om en af hendes nydelige Skitser —
til Samlingen.

Det var ikke ganske uden Grund, at Grev Ove
den Aften følte sig særlig menneskevenlig stemt.
Med denne Aften var Sæsonens værste Hoveri-
tjeneste forbi og en roligere Tilværelse for Haan-
den og inde i hans silkeforede Kjolelomme laa
en Talisman, der lokkede alle gode Følelser
frem. Den havde Form som et Brev med uden-
landsk Stempel og skrev sig fra hende, der havde
faaet hans Hjærte i Forvaring og givet sit eget
igen. £

Angela triumferede. Hun løftede Hovedet og
havde pludselig Mod til at trodse Grevinde Ban-
nærs Stanglorgnet, -der en Tidlang paa en højst
udfordrende Maade havde været rettet mod hende
og hendes Kavalér. Lysblomsterne paa Væggen
sprang ud og blev til smaa Sole og hele Salen
med de Tiletedeværende lyste og straalede for-
klaret som i en Apoteose. Det var en Fest saa
glimrende, som hun nogensinde havde været
med til, takket være »ham«.

Ved Fantasiens — den største Hurtigmalers —
Hjælp, fik hun et mægtigt Fremtidsperspektiv
smurt op, hvor hun langt distancerede alle de
mange, der saa længe havde set hende over
Hovedet. Hvad de skyldte deres heldigere Ud-
seende, skyldte hun sin Kunst og hun sendte et
lille taknemligt Suk ud i Rummet og sad og
glødede, som var hun illumineret indvendig.

Ballet gik sin Gang og Souperen bragte Stem-
ningen til at blusse. Vinen og de udsøgte Retter
satte fornyet Liv i de tapre Mødre, der bagefter
blidt fordøjende sank tilbage i de bløde Sofaer
og Stole, for at kæmpe mod den frembrydende
Søvnighed.

Værten havde trukket sig ind i et fjærntlig-
liggende Kabinet med nogle ældre Herrer, der

spillede en søvnig bridge, kastede stjaalne Blikke
hen til det lille Rokokour, som tikkede fornemt
højtideligt paa Kaminen og gabede uafladeligt,
men diskret bag Kortene.

Ved et andet Bord gik det livligere til. Der
havde et Par fremmede Diplomater slaaet sig
ned med nogle indenlandske Kolleger og spil-
lede Poker, og hvad Dansen ikke formaaede,
gjorde Spillet, det bragte Liv i de blaserede Øjne
og Rødme i Kinderne.

Alle de oversiddende Elementer var blevne
»rørte« efter Tur og deres Latter klang mere
naturlig, gamle Baron Per figurerede endnu lige
ufortrøden med stive Ben og det hvide Haar og
Skæg drivvaadt af Sved. Grevinde Bannéær smi-
lede anerkendende i sin Døraabning. Hendes to
havde stadig paraderet paa Gulvet foran hendes
Øjne og en lovende Flirt, som hendes ældste
havde indledet med en skaldet, forspist Stam-
herre, bragte hendes moderlige Sind i en from,
næsien religiøs Stemning. At den yngste passede
for Husets Søn, havde hun forlængst opdaget
og denne Aften havde, saa at sige, gjort hendes
Haab til Vished.

UngeGrevinde Cederskjoldmaattehurtigtrække
sig tilbage fra Dansen, etlille Uheld med den ene
smukke, lille Fod tvang hende til at søge ind i
et af de mange Smaaværelser, hvor hun med
stor Beherskelse udholdt Smerten, trolig hjulpet
og understøttet. af den mørkhaarede Løjtnant
fra første Dans, der ikke veg Pladsen fra hen-
des Side.

Omsider hørtes Vognene "atter at tordne ind
under Porthvælvingen og Hestetrampen og Sele-
tøjsraslen lød op fra den rummelige Gaards-
plads.

Parrene tyndedes mer og mer ud i Dansesalen,

kun Musikken holdt ved med usvækket Energi.
Tjenere med blege, trætte Ansigter for omkring
og bød de sidste Forfriskninger om. Dansernes
Skjortebryst var krøllede og fugtige, Damernes
lette Dragter hang om dem som visnede Blade,
mens Blomsterne paa Barmen var sprungne
unaturligt ud i den stærke Varme, og hang med
de tunge Hoveder paa slappe Stilke. Over Bal-
salen laa en Dis, som end ikke de elektriske
Blomster kunde forjage.

Festen havde været en Succes. Ingensteder
morede man sig som paa de Stolpeske Baller.
Lovord og Begejstring udtalt i alle Tungemaal
svirrede om hinanden, mens raslende Silkeslæb
fejede ned ad de tæppelagte Trapper — Vogn-
døre smækkedes i, Tjenerne sprang op paa Buk-
ken, og ud i destille Gaderrullede Vogn efter Vogn.

Mama Raten nikkede og smaablundede i sit
Hjørne, Papa snorkede.højlydt og ugenert lige
overfor, kun Angela sad lysvaagen ret op og
ned i sin lyse Balkaabe og rullede hjem fra den
Fest, der for første og eneste Gang i hendes Liv
havde bragt hende en Sejrsfølelse.

236

eee TEE II ME MIEE I

Endnu i denne Nat vilde hun være ene om
sine lysende Drømme og det skønne Haab, først
i Morgen skulde Forældrene delagtiggøres i dem,
det var jo hendes Pligt at fortælle det!

Angela maatte lukke Øjnene, saa overvældende
blev Tankerne, mens det svage, graalige Morgen-

PL y]
at
RK
(RGS

AV
CAN

AFDANSNING

skær trængte ind gennem Karetvinduerne og
faldt paa hendes udviskede Ansigt med den rød-
lige Næse og det undselig lykkelige Smil om
Munden.

Stakkels Angela!

AW NY
ORKER D27
MARS

NYSRUV /

IMELDA LAMBERTAZZI

AF BØRGE JANSSEN

TEGNINGER AF RS. CHRISTIANSEN

NNO 1273.
År Det er Midsommer og Middag i

Bolognas Stad. De gyldne Taarne
og Mure lyser mod den dybe, blaa Him-
mel; over hvide Havemure hænger røde
Roser. Ingen Vind vaager, Solen bager,
Bologna drømmer.

Og intet forstyrrer den skønne Drøm,
kun sejler en Sommerfugl paa brogede
Vinger ad Solens gyldne Strømme.

Men foran Guds Moders velsignede Bil-
lede paa San Domenicos Portal brænder
en Helgenlampe; dens Flamme skælver

svagt, den og Sommerfuglen er alt det Liv,
der kendes i Bolognas Stad.

Men tys — hvad er det for Lyd? —
Nærmere, nærmere, højere, højere — hvo
vover at forstyrre Middagens Fred?

Hovslag er det, hult drøner de — dér
frem forbi San Giacomo Maggiore kommer
et Parti Ryttere ansættende. Riddere er det,
Sværd i Haanden, Sporer i Hestenes Sider,
der er hvide af Skum. Og Ridderne ser
sig skræmte tilbage, sporer Hestene som
rasende — og dér, dér frem i Svinget om
San Giacomo kommer et andet og større

237

ære kede Bad ne er

HJEMMETS NOVELLER

— nu glider. han af Sadlen, bliver hængende ved den ene Sligbøjle, slæbes langs Jorden —

Rytterparti. Ogsaa det er Riddere, ogsaa
de sporer Hestene, der stønner under Svø-
bernes Slag. Sejrsruset svinges Sværdene,
mens Raabene skingrer efter de flygtende:

»Kom an, om I har Mod, kom an, I

Hunde af Guelfere, om I har Lyst at krydse
jert Sværd med ægte .Gibellinere —«

»Ja, Mand mod Mand!« raabes fra det

forreste Parti; »Men I falder an paa Sti-
mandsvis!«

»Forrædere mod Bologna!« skingrede
Svaret tilbage, og i samme Nu holder en
af de forreste Riddere Hesten an, kaster
den om og farer som en besat ind paa
Forfølgerne. Hans Fællerfølger ham. Hestene
tørner, stejler og styrter, Sværd krydses,
klinger og blinker. ,

»Troløse Gibelliner!«

»Forbandede Guelfer!«

»Forrædere !«

»Selv Forrædere —«

»Bolognas Pest!«

»For den hellige Fader 'og Madonna!«

»For Bologna!!«

»Forsvar dig, Bonefacio!«

»Til Helvede, Franscesco!!«

Alt drukner i Larm og Eder, i Vaaben-
klirren og Skrig —

Saa kaster med ét en af Guelferne Hesten
om og raaber:

»I følge mig — og I, Gibellinere, I skal
faa Bud og Hilsen fra os, fra Guelferne!«

Og bort flyer de, saa godt Hestene strække
kan; til Stadens Grænse følger de andre,
sender saa en Storm af Haansord efter dem.
og rider hjem mod Staden.

Atter er alting stille, de gyldne Taarne
lyser mod den dybe blaa Himmel, Solen
bager, Bologna.drømmer, kun skælver Olie-
lampens Flamme foran Madonnas Billede,
og det er alt det Liv, der kendes.

Men bort fra Staden ad støvhvide Veje
flyr Ridderne af Guelfernes Parti, og hastig
flyr de, saa de ej har Stunder sat se sig
tilbage. De. mærker da ej, at den unge
Bonefacio Gieverney, der rider sidst, bliver
blegere og blegere, alt som Køllerten farves
rødere og rødere, de ser ej, at hans Haand
slipper Tøjlen, at hans Øjne lukkes — nu
glider han af Sadlen, bliver hængende ved
den ene Stigbøjle, slæbes langs Jorden —
Guds Moder bistaa ham, saa hans skønne

238

Hoved hamres i. Vejens Sten — —
Guds Moder hav Tak, nu. slap Stigbøjlen
sit Tag, bleg og blødende ligger han paa
Jorden. Bort flyr Hesten med de andre,
Hovslagene dør.

Ene ligger Bonefacio Gieverney i Vejens
hvide Støv.

Solen bager, Blodet siver frem, Draabe
for Draabe, drikkes af Støvet.

Nær det Sted, hvor den unge, stolte Bo-
nefacio Gieverney af Guelfernes Parti laa
strakt langs Vejen, ligger Klosteret Maria
del Fiore som nærmeste Nabo til Lamber-
tazziernes Slot. Gemt dybt i en Have, hvor
al Sydens Rigdom, Roser, Magnolier, Oran-
ger og Granatblomster vælder over Mulde,
hvor Skyggen er sval og Blomsterduften
sød, ligger Slottet, og vel er det, at det saa'
er gemt for spejdende Blikke; thi Antonio
Lambertazzi, Slægtens Hoved, er en af

£ TX YHERKK

N

[
SEZA

LY Ca
EITELES,

ETT Toe ag
Bor SEE

FOD 5

IMELDA LAMBERTAZZI

Gibellinernes første Mænd; og de Raad-
slagninger, han holder her med sine stolte
Sønner Pietro og Francesco og Gibelliner-
nes andre Fæller, gad deres Dødsfjender
Guelferne vel udspejde.

Men mod Vejen, der fra Bologna gaar
til Parma, er Haven værnet af en hvid
Mur med Slyngroser og blomstrende Maria
santissima. I Muren.er en Laage af Smede-
jærn med Lambertazziernes Vaaben.

Bag den staar en ung Kvinde og stirrer
med store Øjne paa Ynglingen derude i
Vejens blodige Støv.

Hendes hvide Haand leger hastig med
en Rosenkrans, hastigere, hastigere.

Saa med ét sætter hun Rosenkransen i
Bæltet, river Jernlaagen op og løber hen
mod den saarede, knæler, lægger Haanden
paa hans Pande — han lever!

En Tid staar hun raadvild, da slaar Bo-
nefacio Øjnene op, ser sig forvirret om.
Hans Blik standser ved den høje, hvide
Jomfru — han søger at løfte Hæn-
derne som i Tilbedelse, mat synker
de tilbage. Men hans Øjne faar Glans,
og med dyb Klang i Stemmen hvi-
sker han:

»Hellige — velsignede — blom-
sterrige. Madonna — tusindfold Tak-
sigelse, at [du lod din ringe Tjener
komme til dig —« ;

Blodet fo'r den hvide Jomfru til
Kinderne, hastig greb hun Rosen-
kransen og dæmpet sagde hun:

»Gode Herre, I fejler, I holder
mig for den hellige Guds Moder,
og —«

»Er I da ej Guds Moder milde?« —

»Nej, nej, Herre, men I trænger
til Bistand, I er saaret —«

»Jeg? Hvor er jeg da? — Aa Gud,

E=

AS

Solen! — Jeg lever!«
»Ja, I lever, Herre, men I er saa-
ret, som jeg siger — jeg vil bringe

Hjælp hos de hellige Fædre —«
Hun vendte sig hastig, vilde gaa;
men stærkt, kaldende lød Bonefacios
Stemme:
»Gaa ej — bliv hos mig! — Og
er I ej Madonna — I er skøn som

239

|
|
|

|

|

HJEMMETS NOVELLER

hun — gaa ej, I er saa skøn, saa god som
ingen anden —«

»Men jeg gaar jo for at bringe jer Lin-
dring og Lise — I bløder, Herre —«4&

»Mit Hjærte bløder — aa, skønne Jom-
fru — bliv, jeg beder jer saa mindelig —
l og ej anden i Verden har Lægedom for
mig — og er I ej Madonna, ej Guds milde
Moder — hvem er I da?«

»Jeg hedder Imelda Lambertazzi —«

Ved Lyden af det Navn jog det gennem
Bonefacio, og med opspilede Øjne stirrede
han paa hende, raabte som i Rædsel:

»Imelda Lambertazzi — hvem er jer
Fader ?«

»Antonio Lambertazzi —«

»Af de Gibelliner?«

»Ja —£

»Gud bistaa mig!« raabte den saarede i
bitreste Ve, blev bleg og: faldt sammen som
en død.

Et kort Sekund stod Imelda og stirrede
paa Bonefacio, saa skød Blodet til hendes
Kinder, og hun raabte.

»Madonna, han dør!«

Og bort løb hun mod Klostrets Port,
drog og drog i Klokkerebet, mens hun blev
ved at raabe:

»Skynd jer, skynd jer, han dør, han
dør!«

—

ålt i mange Aar havde Fejden staaet
mellem de Guelfer og Gibelliner.

Gift og Dolk og dertil hvasse Sværd var
nyttet, Blod var rundet, Bolognas, Italias
ædleste. Ej taltes derfor synderligt om, at
der her og dér havde staaet en liden Skær-
mydsel, kæmpede man, flød der Blod, den
Ting var i sin Orden! Saa læstes en Døds-
messe, og ingen talte mer om det, der ej
var Ord værd.

Men om den sidste Kamp mellem Mænd
af Gieverneys og Lambertazzis Slægt gik
dog saa sært et Ry og Rygte, ej fordi, der
var flydt Blod; men fordi den unge, ædle
Bonefacio intet Steds var at finde. Nogle

- mente, at Lambertazzierne havde bortført

ham, andre at han var flygtet, men hvor-
hen?

Bolognas Gobernador lod Byvagten gøre
Strejftog helt til Modena, Bonefacios Fader
græd og svor Hævn, alt omsonst, alt om-
sonst !

Kun én kunde kaste Lys i Mørket; men
hun tav, turde ej tale, og denne ene var
Imelda Lambertazzi.

En liden, blysom Jomfru var hun den
Dag, hun drog i.Klokkerebet ved Klostrets
Port, kun havde hendes Tanke staaet til
Kirkegang og Læsning i gamle Krøniker,
men ak, nu var det hedere Tanker, der
fyldte hendes Sjæl, og knæled hun for
Guds Moders Billed, da hørte hun Ord,
brændende, hede: hellige, blomsterrige Ma-
donna, tusindfold Taksigelse, at du lod din
ringe Tjener komme til dig! — Og Ordene
var hans, hans — — — — og hun bad
og bad; men Tankerne blev ej ved Bille-
det dér, de var hos ham, der havde ligget
blødende; saaret for hendes Fod — — —
og Rædsel fyldte hendes Sjæl — om han
var død!

Og saa bad og bad hun til den gode
Guds Moder, at hun vilde opholde hans
Liv, saa de to kunde komme tilsammen.

Men var det ej hende, der havde voldet
hans Død? Hvi var han blegnet, hvi var
Besindelsen forgaaet ham, da hun nævnede
sit Navn?

Hun vidste det ej, men hun maatte vide
det,. hun maatte se ham! — Ak, Madonna,
Madonna, det var ej kyskeligt at tænke
saa”; men hun kunde ej andet — — om
han end var i Klostret derinde? Om Brø-
drene end plejede ham? Ak, hvor tidt
havde hun ej tænkt at drage i Klokkerebet
derude og spørge Portner-Broderen; men
Modet var forgaaet hende.

Men Klostermuren ?

Ja, maaske var den den eneste Skranke
mellem hende og ham — maaske vandrede
han dér under de gamle Plataner — maa-
ske skyggede "de over hans Grav?

Ja, Klostermuren !

Høj og kold var den; men hvor høj den
var, det sagdes dog, at Munke havde fun-
det Vej over den paa Flugten ud i den vide
Verden — men hun var ingen Munk —

240

NT 1 FN SØREN

kendte ej Frihed, bundet var hun af Trold-
domsmagt.

Men hun gjorde sig Gøglebilleder, skaarne
efter gamle Krøniker — om hun klædte
sig i Munkekutte og sneg sig gennem Klo-
strets Port at finde ham? — — — — I
hede Drømme kasted hun sig frem og hen
— og hun vred sine Hænder, bad Ma-
donna at bistaa hende, truede hende, tryg-
led — — —

Og kan hænde hørte Madonna hende!
Hvert Fald lysted hun med ét at søge
Maria del Fiores Klosterkapel derude ved
Landevejen, og didhen fandt Imelda Vejen!
'Og Maria del Fiore fik snart Blomster til
at gløde paa de blege. Kinder; thi en Dag
Imelda laa i Bøn for det hellige Alter, følte
hun, at nogen stirred paa hende med hede
Øjne. Og da sank hun end dybere i Bøn-
nen, kyssed Altrets Flise, turde ej se op.

»Imelda!«

Hun retted sig, stod for ham.

Ingen af dem talte.

»Imelda Lambertazzi, Gud tilgive mig
dette; men jeg maa sige jer Farvel: —«

»Farvel — hvifor?

»Ved I, hvem jeg er?«

»Nej —« ”

»Jeg nævnes Bonefacio Gieverney —«

Hendes Øjne blev større, saa kom der

et Smil om hendes skønne, stærke Mund,
og hendes. Øjne straaled, mens hun sagde:

»Saa er I af den berømte Slægt —«

»Jeg er saa',« sagde han dæmpet,.»og det
vorder min Død —+

»Hvifor?«

»— Ved I daej, naadige, skønne Jomfru,
at Eders og min Slægt hader hinanden -—
ved I ej, at Lambertazzier og Giverneyer
er Guelfer og Gibelliner? <—«

»Intet ved jeg uden dette, at —«

Hun tav, Blodet skød til hendes Kinder,
hastig vendte hun sig, vilde fly, men da
greb en Haand hende, en Haand, der ry-
stede; og en Stemme, saa hed, saa bedende
og dog saa mandig, klang i hendes Øren:

»Imelda — skønneste, reneste blandt
Bolognas Kvinder, Himlen signe dig —
Imelda! —«

Hun laa i hans Arme, Madonnas Billed

IMELDA LAM BERTAZZI

saa' mod de tvende med store, bedrøvede
Øjne.

Antonio Lambertazzi og hans Sønner
Francesco og Pietro og dertil andre af
Gibellinerne er med fire Faner Rosfolk
gaaet paa Tog mod Guelfernes Borge mellem
Bologna og Modena. Brandene farver Him-
len, Blodet Jorden. Sær Francesco har Ry
som Gibellinernes første Mand, de siger
endda, han har fundet en Gift, Aqva tofana,
der er stærkere end nogen, man tilforn
har kendt. Med den væder han Odden af
sin Dolk; og hvor den Slange stikker, nyt-
ter ingen Balsam mere.

Men medens Lambertazzierne farer frem
mod Guelferne derude fjærnt fra Bologna,
mødes Imelda og Bonefacio i Palazzo Lam-
bertazzis Have. De lægger Raad op om
Tiden, der skal komme. Fly fra Bologna
vil de, helt sønder ud til det hellige Roma,
dér vil de leve ene med deres Lykke, Gud
til Ære, dem selv til Fryd.

Og han føler hendes varme Hjærte, kys-
ser hendes røde Læber, hendes hvide Bryst.

Og som Dagene gaar, tager dette Hjærte
til at slaa, stærkere, stærkere — vil deres
Anslag lykkes, vil Madonna den blomster-
rige staa dem bi?

Saa er det den sidste Aften før Flugten.
Bonefacios Væbner, der i Smug er budsendt,
er alt ved at lægge Sadlerne paa de skøn-
neste'Ridedyr, som har været til at faa for
Guld — en '"'ime efter Solens Nedgang skal
Flugten gaa an.

De elskende vandrer i Havens Gange,
hun knuger sig tæt til ham, han kan føle
Hjærtets Slag. :

»Imelda, stolte Kvinde, du voved alt for
mig — hvi skælver du, Barn —>

»Se Solen,« hvisker hun.

Bag de sorte Cypresser er Himlen flam-
mende rød — og dér: Solen!

»Den synker i Blod —« hvisker hun.

»Snart er det Nat,« siger han hastig, »og
saa bærer det sønder ud mod Livet, mod
Lykken —«

»Hvor Blomsterne dog dufter,« hvisker
hun, »som ved Ligfærd, Dødsmesse —«

De standser, han trykker hende fastere
til sig — saa stille her er — og som alle

241

HJEMMETS NOVELLER

Blomster dufte: Røgelse er det, tung, knu- Langsomt gaar han bort; men Imelda
gende — rejser sig, stirrer efter ham med store, syge
»Bonefacio — er der ej Hovslag?« Øjne, løfter Hænderne, truer, kan kun faa
Han lytter — det ene Ord frem:
»Ja — det er vore Heste — det er Frel- »Gift, Giftl!«

sen — Lykken —« Men saa faar hendes Øjne saa sær en
»Nej, nej,« dirrer hendes Stemme, »se Glans og hun raaber:

Pinjerne dér — de gløder — Solen er ej »Gud i Himlen — Frelse!«
nede — Bonefacio Og hun kaster
— Hovslagene Saa sigover den elskede,

standser !«
Hendes Stemme
skælver, hun bliver
kold i hans Arm,"
det rasler mellem
Granatbuskene,
Grene brydes —
Francesco Lamber-
tazzi staar for dem.
»Hvem er I 2« raa-
ber han og griber
sin Dolk — Bonefa-
cio tager til Bæltet,

river Køllerten' op,
ser Blodet rinde fra
et Saar, bøjer sig
over det, lægger Læ-
bernemod det kære
Bryst, suger og su-
ger — end kan han
frelses, naar Giften
gaar af hans Vunde.

Hans Blod farver
hendes hvide, skøn-
ne Kinder — men
nu føler hun som

SL ÆRE
: LD
3 gl red

i 2 n , g

han har in- i Ildflammer i alle
tet Værge: Ål sime Ledemod —
Saa op- ind alting svimler, det
slaar Fran- bliver mørkt om
cesco en i 2. hende — Giften!
Haanlatter: IIBSØGPA IN VUE SSZSESESE | re — Aqva tofana |
»Guds | SM9 Saa synker hen- "
Taarer — des Hoved ned paa
nu kender hans Bryst — hun
jeg jer, Bo- er død.
nefacioGie- Og Nattergalene
nervey! — synger deres Døds-
Opstanden messe i Palazzo
fra døde — ”Lambertazzis Have,
I kunde Blomsterne, Roser,
sparet jer Magnolier og den li-
Møjen!« i den Maria Santissi-
un ligger slynget langs Jorden, Francescos Dolk sidder i É:
Dolken Bonefacios Bryst. ma svinger .deres-
er løftet, duftende Røgelses-
frem springer Francesco, men hun er mel- kar,Stjærnerne tænder de hellige Alterkærter.
lem dem — Men i San Giacomo Maggiores Krypt laa
»Stød mignedomdutør—dræbdinSøster!« mange Aar derefter en Ligsten, hvorpaa
«Min Søsters Boler!« stod at læse:
Hun ligger slynget langs Jorden, Fran- IMELDA LAMBERTAZZI
cescos Dolk sidder i Bonefacios Bryst. BED FOR
»Nu opstaar du ej mere —« ler Fran- HENDES
cesco, »Aqva tofana gør din Pligt —« SJÆL.

242

Ta ESSEN SY, jlergn
w% rd ADR KS)
DTS SER ME FDG AED

CW
7 +

—

GENERALENS TESTAMENTE

AF MICHEL PROVINS

AUTORISERET OVERSÆTTELSE AF J. AARBYE

TEGNINGER AF SOFUS JURGENSEN

Enke efter to Mænd,

Honorine. Brissol,

d'Herrer Martoret og Bernillon og viet for

otte Dage siden til General Brissol. Hun er
fyrretyve Aar, lille og spinkel, ungdommelig
i Bevægelser og Udseende, med forunderlige
fængslende Øjne, smalle, sammenpressede
Læber og et Udtryk af Energi og urokkelig
Villie præget i hele hendes lille Skikkelse,

General Brissol er 60 Aar, rank af Hold-
ning, og elegant af Udseende, I sin Ungdom
var han en forvoven Fyr, men var med
Aarene bleven mere sat, lidt naiv, men
hæderlig til Fingerspidserne. I et overilet
Øjeblik havde han indgivet sin Afskedsbe-
gæring og fortrød det bagefter. Han havde
stor Formue, tilbragte Vinteren i Paris og
Sommeren ved forskellige Badesteder, og
havde i Vichy truffet den elegante, indta-
gende Enkefru Bernillon. Paa seks Uger
havde hun indtaget den uovervindelige Fæst-
ning med Storm, og den forhærdede Peber-

svend lod sig-uden Modstand smedde i

Hymens Lænker. Efter Brylluppet begreb
han ikke rigtig, hvorledes det hele i Grunden

var gaaet til, men fortryde det gjorde han
ikke, dertil fandt han hende altfor indta-
gende.

Paa Generalindens Slot Dracy i Auvergne,
Dagen efter deres Hjemkomst.

Honorine (smilende). Naa, har min General
sovet godt -under mit Tag og haft skønne
Drømme?

Brissol (galant, griber hendes Haand). Den-
ne Nats Drømme har kun været en Fort-
sættelse af den skønne Drøm jeg indhylledes
i i forrige Uge. Og skønt jeg har sovet for-
træffeligt føler jeg mig dog en Smule træt.

Honorine. — Træt?

Brissol. — Nu, ja, i disse Hvedebrødsdage
har vi jo fartet meget om, men man er ogsaa
kun paa Bryllupsrejse én Gang. Jeg har jo
holdt ud som en nybagt Sekondløjtnant og
saa kan man ikke undres over, at jeg, i
min Alder, kører træt.

Honorine. — Alder! Naar man er ung af
Sind, er man ogsaa ung af Aar! (spidser
Munden til Kys). Hvor jeg elsker min lille

243

i
|
||
4

HJEMMETS NOVELLER

General! (klapper ham paa Kinden). Og
han siger, at han er træt, og saa har han
en Teint som en ung Pige.

Brissol. — Naa, den friske Luft og lidt
Motion skal nok gøre Underværker (gaar
hen til Vinduet). Men lad os nu tage Bor-
gen i Øjesyn, i Aftes da vi kom var det jo
mørkt ... Nej, hvor her er smukt, hvor
alt er brillant vedligeholdt og hvilken her-
lig Udsigt!

Honorine (indsmigrende). Jeg haaber ikke
Du skal blive altfor ulykkelig indenfor
disse Mure?

Brissol (smilende). Det bliver jeg nok
ikke, Men lad os nu gaa rundt og se paa
Herlighederne. Naar har Du købt dette Slot?

Honorine. — Det har jeg arvet efter min
første Mand.

Brissol (med et Buk). Aa, efter Hr. Mar-
toret.

Honorine. — Ja, min stakkels Leon! Han
var saadan et prægtigt Menneske og vilde,
trods min bestemte Indsigelse, absolut testa-
mentere mig det hele (skifter Tone). Men
lad mig nu vise Dig Lejligheden; her er
Dit Værelse.

Brissol (følger efter hende). Ved Siden af
Dit, det var storartet (ser paa Kaminopsat-
sen). Hvilket pragtfuldt Ur! Hvor er den
Medaillon og de Guirlander henrivende
malet — det er et sandt Pragistykke!

Honorine. — Ja min anden Mand var en
stor Kunstkender.

Brissol (bukker). Aa, det har Du arvet
efter Hr. Bernillon?

Honorine. — Ja efter min kære Jules.
Skønt han var en dygtig Fabrikant havde
han megen Kunstforstand.

De gaar ind i Salonen. [

Brissol (undersøger Signaturerne)…. Har Du
ogsaa arvet de dejlige Malerier efter ham.

Honorine. — Ja, jeg har. Han købte gerne
et Par store Malerier om Aaret. ;

Brissol. — De er alle signerede med be-
rømte Mesteres Navne: Corot, Fragonard,
Bonnat, Detaille .. Hr. Bernillon maa
have tjent mange Penge.

Honorine. — Ja, Fabriken han anlagde
gav et glimrende Udbytte ... det er den

store Bygning der nede i Dalen, omringet
af alle de mindre .,

Brissol. — Saa, og alt det har han ogsaa
efterladt Dig?
Honorine. — Ja, han har. Jeg havde in-

gen Anelse om hans testameutariske Be-
stemmelser, men efter hans Død fandtes
der et Testamente, som indsatte mig som
Universalarving.

Brissol. — Det var jo i Grunden ganske
naturligt og det kan jo kun tjene til Din
Ros, at begge Dine afdøde Mænd har villet
vise Dig deres Taknemlighed for al den
Lykke de har nydt ved Din Side.

Honorine (fortrædelig). Trods alt hvad jeg
har arvet er jeg dog langtfra saa rig
som Du.

Brissol. — Manden bør ogsaa være den
der medbringer den største Part til Fælles-
boet (han kommer uvilkaarlig til at tænke
paa de afdøde Mænd). Sig mig engang, er
det her paa Dracy, hvor vi har tænkt at
slaa os ned, at Du ogsaa har levet med
Hr. Martoret og Hr. Bernillon? (Honorine
nikker). Saa har mit Værelse altsaa ogsaa
været deres Værelse?

Honorine. Der er kommet andet Tapet
paa og nyt Betræk paa Møblerne. Men hvis
det i mindste Maade er Dig ubehageligt,
kan Du saa udmærket faa et andet Værelse.

Brissol (staar et Øjeblik tankefuld, træk-
ker saa paa Skuldren). Nej, det er lige-
meget. De var jo Civilister. Nej, det er ikke
værd at forandre det. Man har nedarvede
Fordomme, som undertiden truer med alt
faa Magt over En, men dem gør man klogt
i at bekæmpe.

Honorine. — Paa de Døde kan man da
heller ikke være skinsyg .... især naar
Du ved, at jeg ikke overfor nogen af de to
har følt den dybe, inderlige Kærlighed, jeg
nærer for Dig.

Brissol (lader sig dupere). Du har Ret,
min Skat, min lille, søde Skat!

De besér Slottet fra Loft til Kælder. og
gaar derefter udenfor for at tage Godset i
Øjesyn. De to Afdøde har ordnet alt paa
smukkeste Maade og ved hvert Skridt min-
des man om dem. Honorine fører Brissol

244

SØ, stile ders

GENERALENS TESTAMENTE

ud i den store, smukke Park med Alleer derligt Indtryk første Gang man ser den
af hundredaarige Træer. I fortrolig Passiar Begravelsesplads, saa meget mere som der
naar de en afsides liggende Indhegning. er Plads til et tredje Monument.

Det giver et Sæt i Generalen, da han plud- Honorine (bebrejdende). Fy, hyor kan Du
selig opda- være saa
gerto Grav- LB Ha FANGER IAA nr r mdk aha aner etaten artens Fe Y MMA prag styg!
monumen- UI TH MR i) NG mm hl Brissol. —
ter af Mar- k gø SET |; Om Forla-
mor. fj) lt delse, Ho-
; Jf norine (han
Honorine betragter
(falder hen Monu-
i Melanko- menterne
li). — Ja, og læser
her hviler Aarstalle-
de! Min ne). »Leon
kære Leon Martoret,
til venstre. død, fem
Brissol og tredive
(nervøs). Aar gam-
Og Jules mel ....«,
til højre?. . »Jules Ber-
Det var en nillon, død,
løjerlig Ide = ; otte og tre-
at beholde ==, | UD] dive Aar
dem hos NE l gammel ..«
sig, i sit De er døde
Hjem. omtrent i
Honorine. samme ÅAl-
— Der ta- der, begge
ger Du fejl, to. Hvad
det er om- døde de af?
vendt, jeg Honorine.
er i deres — Martoret
Hjem, ef- " ; ! | | var en li-
tersom. de 'ZZ : Y rib denskabe-
begge er NÅ IE lig Jæger.
mine Vel- — Da han
gørere. Be- en Dag var
skyld mig paa Jagt i
kun for en tropisk
overdreven Hede fik
Pietetsfø- han Sol-
lelse og ” Honorine (kælent). Gennem Dig haaber jeg paa Lykken! stik. De
Trang til kom bæ-
at vise min Taknemlighed — men saaledes rende hjem med ham i en sørgelig Til-
er jeg nu en Gang beskaffen. stand, Hjernen var angrebet, han var gaaet

Brissol (rørt). Jeg ved det, jeg kender Dit fra Forstanden, og til Trods for den om-
ædle Hjærte .... og-Du har maaske Ret. hyggeligste Pleje maatte vi holde den Ulyk-
Men Du maa indrømme, at det gør et un- kelige indespærret, da han blev fuldstæn-

245

HJEMMETS NOVELLER

dig rasende. Faa Maaneder derefter døde
han. Og min stakkels Jules havde omtrent
samme Skæbne. Han var en dygtig Poly-
tekniker, var Matematiker paa en Hals og
kunde arbejde femten Timer i Døgnet.
Men det hævnede sig, han blev sindsfor-
virret. Jeg beholdt ham herhjemme saa
længe som muligt, men da han tilsidst blev
farlig for sine Omgivelser maatte jeg sende

ham til en Sindssygeanstalt, hvor han døde-

Aaret efter. ;
Brissol. — Du har gaaet meget igennem.
Honorine, —- Ja, Livet har ikke taget

blidt paa mig. Jeg finder det heller ikke
mer end rimeligt, at jeg nu faar lidt Er-
statning for alle mine Prøvelser. Nu haaber
jeg, at Lykken vil tilsmile mig (hun læner
sig kælent op til ham). Gennem Dig haaber
jeg paa Lykken. i

Brissol (vil gengælde hendes Kærtegn,
men faar Øje paa Gravene). Nej, ikke her,
lad os gaa.

Hvedebrødsdagene glider roligt og frede-
ligt hen. Generalen har vænnet sig til Leons
og Jules Møbler og der spiller næsten et
Smil om hans Læber, naar han i det Fjerne
ser Monumenterne. Paa en Morgentur kom-
mer han forbi en Avlsgaard og præsen-
terer sig for Forpagteren som den ny Godsejer.

Baulan (yderst forvirret). Er Generalen
da den forhenværende Løjtnant Brissol ved
23de Regiment?

Brissol. — Ja, kender De mig?

Baulan. — Om jeg kender Generalen?
Jeg er Baulan, Deres forhenværende Or-
donnants, som De frelste fra Prøjserne ved
Metz.

Brissol (strækker begge Hænder ud imod
ham). Nej, det var da morsomt Baulan, at
Du er Forpagter hos mig.

Boulan. — Ja, det er rigtignok en Lykke
for mig. Vil Generalen ikke sidde ned. Da
vor Frue havde Bryllup hørte vi fra flere
Kanter, at det skulde være med en General
Brissol og jeg tænkte hele Tiden ved mig
selv: mon det skulde være min Løjtnant!
Og saa er det Dem.

Brissol. — Kan Du give mig lidt at
.drikke?

Baulan. — Det kan jeg. Hvor er jeg dog
lykkelig over at se Generalen igen.

Brissol, — Du kan ikke være gladere
derover end jeg, min brave Baulan.

Forpagteren stiller en Flaske Vin og to
Glas paa Bordet og sætter sig ærbødig lige
overfor Generalen. Der tales om gamle Dage,
om Erindringer fra Kasernelivet og efter-
haanden glider Samtalen hen paa Agerbruget,
Forpagterens Forhold til Godsejeren og uvil-
kaarlig tales der om det nylig stedfundne
Bryllup.: Pludselig rejser Baulan sig, gaar
hen til Dørene for at forvisse sig om, at
ingen- lytter, og gaar tæt hen til Brissol
med en alvorlig Mine.

Baulan. — De har frelst mit Liv, Hr. Gene-
ral, nu kan jeg maaske afbetale min Gæld

til Dem. I hvert Fald er det min Pligt at

gøre Dem en Meddelelse, saa maa der ske,
hvad der vil.

Brissol. —'Er det noget der angaar Gene-
ralinden ?
Baulan. — Ja....ja....ja det er. Aa,

havde jeg dog blot faaet Dem i Tale før
Brylluppet. :

Brissol (ængstelig). Hvad er der i Vejen?

Baulan (hviskende). Har hun fortalt Dem,
hvorledes Deres Forgængere er kommen af
Dage?

Brissol. — Ja, hun har fortalt mig, at.den
ene af dem var gal'og den anden for Resten
ogsaa. ;

Baulan. — De ved, Hr. General, at jeg er
en hæderlig Mand. Nuvel, jeg sværger ved
min Fane,. at Hr. Martoret og Hr. Bernillon
ikke var mere .gal end .De og jeg. :

Brissol (springer op).. Hvad siger Du? De
blev dog indespærrede? i

Baulan — Ja, der er nok en Lov... men
jeg forstaar mig ikke paa de Dele..:men
jeg ved, -at der er en Lov, ifølge hvilken
man kan lade hvemsomhelst indespærre
naar man blot kan præstere et Bevis, som
er underskreven af en Læge.

Brissol, — Loven" af 1838 «om Sinds-

> syge?

Baulan. — Ja, det er rigtigt, saaledes var
det de sagde.
Brissol, — Ja, men der skal gyldige Bevi-

246

ser; en Læge underskriver ikke uden nøj-
agtige. Undersøgelser ...

Baulan. — Med mindre han er en Slyngel
og er enig med Konen, der gerne vil skaffe
Manden af Vejen.

Brissol (heftig). Du vover at beskylde min
Hustru ...? ;

Baulan. — Saa sandt jeg staar her, jeg
taler Sandhed. ' Generalen kan gøre med mig,
hvad De vil, men jeg maa tale ud. Den
Gang var jeg ikke Forpagter, jeg var Tjener
"oppe paa Slottet. Jeg hørte og jeg saa, fordi
jeg vilde høre og se, og fordi jeg tænkte,
at der maaske en Dag blev Brug for, hvad
jeg havde oplevet.

Brissol (i pinlig Spænding). - Tal Du kun
frit til mig, Du har intet at frygte.

Baulan. — Først maa jeg da fortælle, at
jeg har kendt Fruen fra hun var ganske
lille. Hun var Datter af "en-lille Handlende
her paa Egnen, som ikke nød videre Anseelse.
Det var saamænd ganske tarvelige Folk,
men Datteren var indbildsk og ærgerrig —
hun vilde have Fingre i Slottet, og den
arme Hr. Martoret gik i Fælden. Det kan
nok være, at hun kælede for ham og klap-
pede ham .... det var et Kneb hun brugte,
at lade, som om hun var svært forelsket.

Brissol (gysendé). Naa,detvar hendes Kneb,

Baulan. — Da hun først havde faaet ham
rigtig i sin Magt fik hun det ordnet med
"Testamentet. Sagføreren kom dumpende ned
som ved en Hændelse — det hele var hur-
tig besørget.

Brissol. — Ja, men .den Ulykkelige fik
Jo Solstik?

Baulan. — Det Solstik indtraf fire Maa-
neder efter Testamentets Affattelse .". . . og
der er aldrig nogen, som liar set, hvorledes
"det skete. En Eftermiddag ved Firetiden
hørte vi Fruen raabe: »Løb i en Fart efter
Lægen, Herren er kommen hjem og har
faaet Solstik.» Og fra det Øjeblik har in-
gen set Herren mere. Han blev holdt inde-
spærret i et Værelse, hvortil kun Fruen og
Doktoren havde Adgang. En Nat kom saa
nogle Folk, vi ikke kendte, med en Lan-
"dauer, og der slæbte de Herren ned i med
Magt, skønt han skreg og raabte: »I usle
Bødler og Snigmordere!« Saa galoperede

GENERALENS TESTAMENTE

Hestene af Sted med ham til Sindssygean-
stalten.

Brissol (rædselsslagen). Døde han der?

Baulan: — Ja. Det var mig, som blev
sendt derned for at ordne Sørgehøjtiden,
men en af Sygepasserne betroede mig, un-
der Tavsheds Løfte, at min Herre havde
aldrig været gal, og han havde gennem-
gaaet frygtelige Lidelser ved at være paa

Sindssygeanstalten.
Brissol. — Og Hr. Bernillon?
Baulan. — Ham kom Fruen hjem med

fra Aix, som hun nu kom hjem med Dem
fra Vichy, Hr. General. Med ham var det
akkurat det samme Kneb og Rænkespil,
som med den anden, det varede kun lidt
længere, og der var den Forskel, at Hr.
Bernillon sendte hun paa en Privatklinik,
istedet for paa Sindssygeanstalten.

Brissol. — Han havde da ikke Solstik?

Baulan. — Nej, med ham blev det truk-
ket i Langdrag. Fruen vedblev at tale om,
at han blev saa underlig, fik fikse Ideer
og at Arbejdet svækkede hans Hjærne.
Og Lægen blev hentet hvert Øjeblik. Saa
en skøn Dag rejste hun bort med den
stakkels Mand, under det Paaskud, at de
skulde paa en lang Rejse, men han kom
tilbage her som Lig.

Brissol. — Er der noget Bevis for, at han
ikke var gal?

Baulan (henter et Papir ud af Skabet).
Ja, disse Linjer har han paa en eller anden
Maade faaet sendt mig, før han døde.

Brissol (læser). »Min kære Baulan! De er
den eneste, jeg fuldtud stoler paa. Dette
tilskriver jeg Dem, for at Sagen en Gang i
Tiden kan blive opklaret: jeg er ikke og
har aldrig været sindssyg. Jeg har forsøgt
alt for at slippe ud af dette Helvede, men
den Kvinde, som har ladet mig indespærre
er altfor klog, hende overlister man ikke,
og det er hendes Vilje at jeg skal om-
komme indenfor disse Mure. Men jeg ud-
holder det ikke længer .... det er altfor
rædselsfuldt .... jeg tager Livet af mig!
(Der bliver en Pavse). Og det var stadig
den samme Sagfører og den samme Læge?

Baulan. — De samme to .... og de er
her endnu og lurer maaske paa det næste

247

HJEMMETS NOVELLER

Bytte. Det er denne Tanke, der opfylder
mig med Rædsel. Forleden saa jeg tilfæl-
digvis Fruen gøre sig lækker for Dem, som
jeg har set hende gøre det saa mange
Gange tidligere, og det løb mig koldt ned
ad Ryggen. Tag Dem i Agt, Hr. General,
De véd ikke, hvor hun kan overliste En,
og saa er hun saa snedig og indsmigrende,
at hun har hele Egnens Beboere i Lommen.
Alle beklager de hendes ulykkelige Skæbne
og beundrer hendes Taknemlighed til de
Afdøde. Noget af det mest rørende hun
har udfundet, er den Opstilling af Gravmonu-
menterne. Aa, Hr. General, tag Dem i Agt!

Brissol (rejser sig meget bleg). Tak skal
Du have, min gode Baulan, Du har rigelig
afbetalt Din Gæld til mig.

Da Brissol en Times Tid senere har over-
vunden sit Sindsoprør efter de mærkelige
Meddelelser, han har faaet, træder han smi-
lende og rolig ind til Frokostbordet.

Honorine (modtager ham med et ømt,
lykkeligt Smil). Man ser nok at min Gene-
ral har godt af de Morgenture! Du straaler
jo formelig af Ungdom og Friskhed — og
sulten er Du vel? Vi har netop to Gæster
til Frokost, to Mennesker, som paa mange
Maader har - vist mig deres Hengivenhed
og som jeg længes efter, at Du skal stifte
Bekendtskab med; det er min Sagfører og
vor rare Læge.

Brissol (uvilkaarlig). Allerede? (tager sig
i det). Ja, jeg mente, at Fremmede alle-
rede skulde forstyrre vor Idyl. Men siden
de Herrer er saa elskværdige, er det mig
naturligvis en Fornøjelse .

Gæsterne kommer, bliver præsenterede og
man gaar til Bords. Generalen ler, spøger
og passiarer. Efter Bordet indtages Kaffen
i Rygeværelset.

Brissol (byder Sagføreren en Cigar). Hør,
Hr. Sagfører, da De nu alligevel er her
kunde jeg have Lyst til at benytte Lejlig-
heden. Her er Papir og Pen, nu skal jeg
diktere Dem mit Testamente.

Honorine (maalløs). Dit Testamente? Men
hvad tænker Du dog paa?

Brissol,-— Det dør man saamænd ikke
af, tværtimod!. Og jeg skal ikke opholde
Dem længe. Skriv, Hr. Sagfører: »Jeg testa-
menterer hele min Formue til min Hu-
stru ....«

Honorine. — Men kære Ven ...

Brissol (fortsætter med urokkelig Mine).
»Men da det, for at affatte et Testamente
retfærdigt og upartisk, er af væsentlig Be-
tydning, at man, er ved sin Fornufts fulde
Brug, skal ovennævnte dødt og magtesløst
være og min Formue tilflyde mine natur-
lige Arvinger, hvis jeg før min Død skulde
blive sindssyg eller indespærret (paa wen
Klinik eller Galeanstalt,« É

248

BREDE reen

Sø

Å
stn

ADA

SR»

EGENS HEMMELIGHED

FORTÆLLING
aF O. H. E. BILLE.

ØRSTE Gang jeg traf ham og hans elsk-
E værdige Hustru var ved Badestedet N.,

hvor jeg en kort Tid havde slaaet mig
ned for at unde mine Nerver en haardt tiltrængt
Ro.

Vi kom til at sidde lige overfor hverandre ved
Bordet, og jeg opdagede straks, at vi var Lands-
mænd. Det var dog ikke saa meget af denne
Grund, at de snart tiltrak sig hele min Opmærk-
somhed; men jeg har sjælden set et smukkere og
mere sympatetisk Par. .

Skulde man dømme efter den Hensynsfuld-
hed og gensidige Omhu, der prægede.hele deres
Optræden, kunde man fristes til at antage, at
man havde et nygift. Par for sig, men der var
tillige en saa velgørende Ro og Selvbeherskelse
over hele deres Maade at være paa, at man
straks maatte faa den Overbevisning, at man
her stod-over for et af disse fuldt ud lykkelige
Ægteskaber, som kun bliver til gennem længere
Tids harmonisk Samliv.

Jeg var som sagt taget til N. for at nyde fuld-
kommen Hvile og havde valgt netop delte Sted.
fordi jeg her mente alt være mindst udsat for
at støde paa Bekendte. Men skønt jeg bestemt
havde sat mig for ikke at indlede nye Bekendt-
skaber, maatte alene den Omstændighed, at vi
var Landsmænd, snart bringe mig i Forbindelse
med Parret Bruun, og der udviklede sig i Løbet
af de Dage, vi tilbragte sammen, et saa behage-
ligt Venskabsforhold mellem os, at vi gensidig
lovede at fortsætte Bekendtskabet, naar vi atter
kom tilbage til Danmark.

Naa, hvor mange gode Forsætter fatter man

ikke, især som Ungkarl — — — Jeg skal vogte

mig for at komme nærmere ind paa dette Spørgs-
maal, kun vil jeg hævde, at jeg — langt fra at
have glemt mine nye Venner — tværtimod ofte
sendte dem venlige Tanker; men efter min Hjem-
komst lagde Forretninger i den Grad Beslag
paa min Nærværelse, at jeg til min Skam maa
bekende, at det Besøg, som jeg havde sat mig
for at aflægge paa Langtvedgaard, bestandig
blev udsat og muligvis aldrig var blevet til noget,
hvis jeg ikke havde modtaget Brev fra Godsejer
Bruuns med fornyet Invitation.

Skønt jeg netop dengang var beskæftiget med
en meget vigtig Sag, der optog mig stærkt,
rystede jeg med en rask Beslutning Kontor-
støvet af Fødderne og løste endnu samme Dag
Billet til nærmeste Landstation, hvorfra. jeg
naaede Langtvedgaard efter en halv Times
Kørsel gennem en smuk og venlig Egn. —

Jeg behøver vel næppe at fortælle, at de Dage,
jeg tilbragte paa det gamle Herresæde, kom til
at høre til de behageligste i mit Liv. Det er en
Selvfølge, at mine Venner fra Badestedet tog sig
endnu elskværdigere ud i de hjemlige Omgi-
velser. Og Langtivedgaard var i Sandhed en
værdig Ramme om det præglige Ægtepar. Med
sin store, smukke Park, sine hvide, vedbend
beklædte Mure og takkede Gavle var den netop
saa idyllisk og samtidig ligesaa sagnmættet som
alene et gammelt Herresæde kan være. Det siger
da ogsaa sig selv, at den baade havde sit blaa
Værelse og sin hvide Dame, som det sig hør og

249

BÆR DEJEN POE JE SEERE DER re men

ba"

FED 5 CERES DS

s——

BEER LEES PELSE DETS EET TERNET ET HED EDEDENS

VEN HIRSI RAN I

HJEMMETS NOVELLER

bør en rigtig gammel Herregaard. Dog maa
man ikke af den Bibemærkning lade sig forlede
til at vente, at jeg skal fortælle en haarrejsende
Spøgelseshistorie.

Jeg oplevede intet som helst uhyggeligt, blev
lige saa lidt forulempet af døde som af levende
og tilbragte som sagt en i alle Maader behage-
lig Tid paa Langtvedgaard.

Blandt de Ting, der særlig havde. fængslet
min Opmærksomhed, var et mægtigt Egetræ,
der stod udenfor Altanen og med sine krogede
Grene ragede langt ind over Hovedbygningens
Tag. Fra en Højde af seks Alen var den kolos-
sale Stamme spaltet paa langs ned til Jorden,
og paa tre Steder var den sammenskruet- med
svære Jærnbaand. Gennem den 10—12 Tommer
brede Spalte, der, som jeg senere erfarede, var
foraarsaget af et Lynnedslag, saa man ind i
Træets Indre, der var hult og i hvilket to voksne
Mænd med Lethed kunde staa Side om Side.

Der var noget eget polisk og dog samtidig
ligesom hemmelighedsfuldt over Træet, som det
stod der og hældede sig skærmende ind over
Bygningen og grinte en i Møde med sin brede
Revne. Det havde sikkert staaet der i mindst
to Hundrede Aar, havde set Slægt efter Slægt
vokse op og tage det gamle Herresæde i Be-
siddelse. Ja, hvad kunde et saadant Træ vel
ikke fortælle, om det evnede at tale!

Slige gamle Træer plejer aliid at have deres
Historie, og jeg følte mig overbevist om, at dette
havde sin. Jeg havde et Par Gange ladet en
Bemærkning herom falde til min Vært, men han
havde ligesom svaret undvigende, og det fore-
kom mig, at han og hans Hustru begge havde
skævet hen mod Træet og derefter set paa- hin-
anden med et Blik, der yderligere bekræftede
min ÅAnelse om, at dette gamle Træ gemte paa
en eller anden Hemmelighed. Og -jo længere

jeg saa paa det, desto mere nysgerrig blev jeg,

og jeg besluttede ved Lejlighed. at gøre et nyt
Forsøg paa at blive indviet i Træets Historie.

Saa var det den sidste Aften,-jeg tilbragte paa
Langtvedgaard. Vi sad alle tre paa Altanen,
Sølen var ved at gaa ned bag.Parken, og den
gamle Eg strakte sim knudrede Skygge langt
hen over Plænen. Det var en saadan tyst,
stemningsfuld Aften, paa hvilken man ligesom
føler det formasteligt at lade Stemmen forstyrre
Naturens Fred; der blev da heller ikke talt
meget imellem os. Enhver var overladt til sine
egne Tanker; jeg for min Part følte et eget
Vemod ved Tanken om at skulle forlade disse
prægtige Mennesker og denne dejlige Plet for
at vende tilbage til Byens Tummel og Forret-
ningstravlhed.

Og som om min Vært havde gættet mine
Tanker, sagde han pludselig:

»Ja, min kære Wilters, i Morgen skal vi alt-
saa atter savne Deres behagelige Selskab.«

Der blev igen en lille Pavse. Jeg lagde Mærke
til, at min Ven saa over paa sin Hustru, og at
et lille forstaaende Smil gled hen over deres.
Ansigter.

Saa fortsatte han, og hans Ansigt -blev paa en.
Gang alvorligt:

»De har. flere Gange, kære Wilters, ført Sam-
talen hen paa den ejendommelige, gamle Eg,
som staar her ved vor Side, og den undvigende
Maade, hvorpaa jeg har besvaret Deres Spørgs-
maal, maa have været Dem paafaldende.

Lad mig da sige Dem det nu — den sidste
Aften, vi er sammen — det Træ har virkelig:
sin Historie, en Historie, der paa det nøjeste
har været knyttet til min Hustrus og mit Liv.
Men lad mig først fortælle Dem, hvad Sagnet
beretter om den gamle Eg.

Som De maaske ved, har Gaarden her kun i

"faa. Aar været i min Besiddelse, medens den:

tidligere gennem mange Slægtled har tilhørt .
Familien Bjørklehn, og det skal da efter sigende
ogsaa være en Bjørklehn, der for mange
Aar tilbage har plantet Egen. Der forlælles
herom, at han, der var en streng og myndig
Herre, kort forinden havde ladet en Zigeuner-
bande bortjage fra sine Enemærker.

Og just den Dag, da han i Anledning af sin
første Søns Fødsel lod Egen plante, traadte en
gammel Zigeuuerkvinde, der var Truppens Stam-
moder, frem or ham og bad om Naade for
sin Søn, hvem den strenge Herre. havde ladet.
kaste i Borgens Fangehul.

Forbitret over Kvindens Dristighed, rev den:
myndige Bjørklehn Egevaanden ud af Haanden
paa Gartneren og pryglede Kvinden ud af sin
Gaard. Men hun vendte sig forbitret om og.
strakte truende den- magre Arm op mod Herre-
manden og forbandede hans Slægt og spaaede,.
at den Egevaand, der havde farvet hendes Ryg,
skulde engang. volde de Bjørklehners Under-
gang.

Saa. blev Egen plantet.«

Her gjorde min Vært et lille Ophold. Han greb.
sin Hustrus Haand, og vi sad alle en Stund
tavse.

Saa sagde han:

>»Ja, min kære Wilters, det, De nu vil faa at
høre, lyder maaske overspændt, og man vægrer
sig. ved at tro, at .sligt kan hænde i vor pro-
saiske Tid, i vort lille hyggelige Fædreland.
Men sandt er det, at Spaadommen gik i Opfyl-
delse .to:- Hundrede Aar senere. -Det er i Dag

netop otte Aar siden, at Egetræet krævede den
sidste Bjørklehns Liv.

Som jeg vist tidligere har fortalt DE blev
jeg i en forholdsvis ung Alder Inspektør her
paa Godset, idet jeg allerede under Baron Bent
Bjørklehn overtog Stillingen efter min Fader,
der havde været Inspektør her under tre Bjørk-
lehner. Han var den eneste, der var fuldt ud

250

kendt med Godsets Drift, og jeg havde under
hans Ledelse sat mig saaledes ind i alt, at jeg
snart blev lige saa uundværlig her paa Godset,
som min Fader havde været, og det var vel
ogsaa den eneste Grund til, at jeg beholdt min
Stilling her; thi Preben Bjørklehn, der overtog
Godset efter Bents Død, var mig ikke gunstigt
stemt. Han var nogle faa Aar ældre end jeg,
men vi havde kendt hinanden som Børn, og der
havde altid været et daarligt Forhold mellem os.

Han var en mistænksom og herskesyg Natur,
og jeg følte mig for stolt til at bøje mig under
hans Tyranni, saa meget mere, som jeg vidste
med mig selv, at jeg var mig min. Stilling fuldt
ud voksen og altid havde røgtet den samvittig-
hedsfuldt. 5

Mange Gange følte jeg selv Lyst til at opgive
en Stilling, der var saa pinlig som et under-
ordnet Forhold til en Mand, man staar paa
spændt Fod med, nødvendigvis maa blive, men
der var noget, der bandt mig til Egnen og holdt
mig uimodstaaeligt fast.

Det var min Kærlighed til Ebba With, der
fik mig til at glemme mange Krænkelser, som
under alle andre Forhold .vilde have bragt mig
til at. opgive min Stilling.

Ebba og jeg havde kendt hinanden fra Børn,
og der havde altid mellem os hersket et inder-
ligt. Venskab, hvilket, efterhaanden som vi vok-
sede til, gik over til -stærkere Følelser.

Jeg vil. ikke dvæle ved alle de Kvaler og
Længsler, som møder to elskende, der tvinges
bort fra. hinanden; det - maa være Dem nok at
vide, at -Ebba's Fader bestemt satte sig imod
en Forbindelse mellem os og paa alle Maader
søgte at hindre os i at se hinanden. Stakkels
Mand!. Han var ikke ond, men Forholdene tvang
ham. Han havde -overtaget Godset ”Wilhelmshøj
— De ser Spiret der bag Skoven… til højre —
han havde overtaget Wilhelmshøj paa meget
ugunstige Betingelser, og han var efterhaanden
kommen i et yderst pinligt Afhængighedsforhold
til Preben Bjørklehn. Intet Under, at han der-
for ikké turde modsætte sig Preben, da denne
anholdt om hans Datiers Haand. Kort og godt:
Sytten Aar gammel blev Ebba With tvungen til
at ægte Preben Bjørklehn.

Jeg" tænkte nu for Alvor paa at opgive min
Stilling - og begrave mig .med min Sorg i en
eller anden Afkrog af Verden, men atter følte
jeg mig bunden og endnu stærkere end før. Jeg
forstod jo, hvorledes den unge, uskyldige Kvinde
led i Samlivet med en saa raa og umoralsk
Natur som Bjørklehn. Jeg saa, at hun led
under hans Tyranni, og jeg forstod, at hun
maatte lide dobbelt under hans Kærtegn. Jeg
følte det som en Pligt at blive. Vel kunde jeg
ikke være hende hverken til Trøst eller Op-
muntring, da der ikke gaves os Lejliged til at
se hinanden, men — uden at jeg ret gjorde

251

EGENS HEMMELIGHED

mig Meningen med. disse Tanker klar — stod
det bestandig for mig, som var jeg den eneste,
der kunde værge hende, om det gjordes nødig.
— Ja, jeg vil ikke forsøge at beskrive, hvad jeg
led i den paafølgende Tid. Hvilke Kvaler jeg
gennemgik ved at vide den Kvinde, som jeg al-
drig havde hørt op med at elske, i Hænderne
paa en Mand, som baade hun og jeg hadede,
det er noget, der lettere lader sig tænke end
beskrive. —

Min Vært holdt inde. I nogen Tid stirrede
han ubevægelig frem for sig, og hans prægtige
Øjne fik det melankolske Udtryk, som jeg alle-
rede et Par Gange tidligere havde lagt Mærke
til, og -ssom kunde synes at være et Genskin af
de Sjælekvaler, han nys havde talt om. Først
da hans Hustru rejste sig og trykkede sine Læ-
ber blidt. mod hans Pande, vaktes han af sine
Tanker og fortsatte:

Et Aar efter .Brylluppet rejste Preben Bjørk-
lehn bort paa ubestemt. Tid — til Udlandet,
sagde man, men ingen vidste forøvrigt hvor. I
den nærmest paafølgende Tid saa jeg hyppigt
et Glimt af Ebba, naar hun spadserede i. Par-
ken, men det varede dog noget,. før der gaves
mig Lejlighed til at tale med hende; thi hun
ledsagedes næsten. altid af et gammelt Tyende
— Bjørklehns højre Haand — hvem han under
sine Fraværelser plejede at udstyre med dik-
tatorisk Magt, og hvem han aabenbart denne
Gang — mistænksom som han var — havde
givet særlig Paalæg om at ruge over sin Hustru.

Da det endelig en Dag lykkedes os at komme
til at. tale ubemærket sammen, følte vi os begge
saa underlig usikre og fremmede for hinanden
under det nye Forhold, hvori vi nu stod til
hinanden, og det Møde, hvorefter vi vist begge
havde sukket, blev kun Skuffelse. Men senere
saa Ebba og jeg oftere Lejlighed til at mødes,
og snart.var det gamle fortrolige Forhold gen-
oprettet. Vi var som to lykkelige Børn, naar vi
var sammen. Alle de Interesser, vi i sin Tid
havde delt, blev taget frem til fornyet Debat,
og lykkelige Timer gled umærkelig bort for os.
Kun om vort tidligere Kærlighedsforhold, og om
den Tid, der laa mellem dengang og nu, blev
der ikke talt. Det var, som om vi begge skyede
dette Æmne, og dog forstod vi hinanden bedre,
end om der var bleven talt mange Ord. — Det
var en Tid, fuld af smertelig Fryd — fuld af
Fryd, fordi vore Sjæle mødtes i gensidig For-
staaelse — fuld af Smerte, fordi vi vidste, at
vor Lykke ikke kunde vare længe. Og naar So-
len skinnede klarest paa vor Himmal, var det
altid, som om vi allertydeligst saa de Skyer,
der trak sig sammen i Horizonten. Jeg kunde
aldrig frigøre mig for en uhyggelig Uro, en
Anelse om at være beluret, naar jeg var sammen
med Ebba. At min Ængstelse ikke var uden
Aarsag, skulde senere vise sig.

nun

ES ES]

|

HJEMMETS NOVELLER

Det var en Aften, et Par Maaneder efter Bjørk-
lehns Bortrejse, at Ebba lod mig kalde. Den
naadige Frue ønskede at tale med Inspektøren,
hed det.

Da jeg kom, fandt jeg Ebba bedrøvet og æng-
stelig.

»Aa, Volmar«! sagde hun og greb min Haand.
Der er i Aften en Uro over mig, som jeg ikke
kan beskrive Dig; det er, som forestod der os
en Ulykke.«

Jeg søgte paa alle Maader at berolige hende,
men mine Ord frugtede intet.

»Nej!« sagde hun. >»Slige Anelser slaar aldrig
fejl. Jeg tør nu ikke se Dig mere; jeg aner, at
Bjørklehn ikke er langt borte. Aa, Volmar, Vol-
mar! jeg kan ikke sige Dig, hvor det er gru-
somt, at vi ikke mere skal ses, at vi'....«

Her brast hendes Stemme og Taarerne brød
frem over Kinderne.

Hun græd længe stille — stille, og jeg vovede
ikke at forstyrre hendes Smerte. Men paa een
Gang rejste hun sig med en fast Beslutning:

»Volmar! Farvel! Gaa nu og tak — tak Du,
kære Ven — — — —

Her var Stemmen igen ved at briste, men hun
gjorde Vold paa sig selv for at synes rolig. Hun
nærmede sine Læber til mit Øre, og hun hvi-
skede nogle Ord, som fik mig til at bæve af
usigelig Fryd:

»Volmar! sagde hun. >Et maa jeg sige Dig, før
vi skilles — kun for Mennesker har jeg tilhørt
ham, aldrig. for Gud. Og aldrig vil jeg tilhøre
nogen Mand helt, naar ikke Du kan blive min.«

Da gav jeg Ebba det eneste Kys, jeg har givet
hende i den Tid, hun bar Bjørklehns Navn.
Jeg knælede ned. og kyssede hendes Haand.
Og medens jeg laa i denne Stilling blev Døren
reven op. Vi vendte os begge og saa Preben
Bjørklehn. —

Han var bleg af et uhyre Raseri. Han gik lige
over mod os, og førend jeg kunde gøre noget
for at forhindre det, faldt Snerten af hans Ride-
pisk med et hvinende Slag over Ebbas hvide
Skulder. I næste Nu havde jeg reven ham Pi-
sken ud af Haanden. Jeg havde Kræfter som en
Tyr i det Øjeblik, og jeg drev ham et Slag, saa
han segnede sammen med et Skrig, der bragte
hele Huset paa Benene. — —

Næste Dag — det var en Søndag — var Bjørk-
lehn atter borte — ingen vidste hvor. Jeg til-
bragte Tiden med at ordne mine Regnskaber og
gøre Forberedelser til min Afrejse, thi efter det
passerede maatte jeg betragte min. Forbliven
paa Langivedgaard som en Umulighed. — Om
Aftenen gik jeg op til Hovedbygningen for at
faa Ebba i Tale. Jeg vilde rent ud foreslaa hende
at rejse bort med mig for at grunde et Hjem
paa den anden Side af Havet. Nogen anden Mu-
lighed syntes jeg ikke at øjne. Vi talte længe
sammen og besluttede os til at overveje Sagen;

der var joYadskillige Forberedelser at træffe,
saa der vilde i alle Tilfælde hengaa nogen Tid,
før Planen kunde iværksættes. — Da — bedst
som vi talte sammen — hændte der noget, som,
hvor ubetydeligt det end kan synes, gjorde et
saa stærkt Indtryk paa os, at vi vist aldrig glem-
mer det. Vi slod i Kabinettet, i Nærheden af
det Vindu, De ser der, paa første Sal, lige over
for den gamle Eg. Og paa en Gang følte vi det
begge, som om der var nogen udenfor det Vindu.
Vi syntes at høre noget stønne udenfor og sam-
tidig saa vi noget lyst — som et Ansigt — be-
væge sig frem og tilbage ude i Mørket, men i
næste Øjeblik forsvandt det, og vore Øren op-
fangede en forunderlig Lyd som af et under-
trykt Skrig, der kommer dybt nede fra en luk-
ket Hulhed.

Det hele kunde jo have, været en Følge af
Grenenes Knagen i Blæsten, der for vore ophid-
sede Fantasier havde antaget Karakter af de
anførte Lyde. I hvert Fald var der intet paa-
faldende at opdage, da jeg straks efter aabnede
Vinduet. Men vi følte os som sagt begge forun-
derligt uhyggeligt til Mode.

Før jeg gik til Ro faretog jeg endnu for en
Sikkerheds Skyld en Runde i Parken, men der
var intet som helst usædvanligt at bemærke.

I den Tid, der nu fulgte, var baade Ebba og
jeg saa optaget af at forberede vor Afrejse, at
ingen af os fik Tid til at bemærke, hvad der
foregik omkring os. Og det maa vel tilskrives
denne Omstændighed, at vi først saa sent blev
opmærksom .paa de Rygter, der allerede længe
havde svirret omkring Langtvedgaard, og. som
bestandig antog fastere Former. — Ejeren, Pre-
ben Bjørklehn, var sporløst forsvunden. Der
blev anstillet de mest omfattende Efterforsk-
ninger baade her hjemme og i Udlandet,. men
alt forgæves. Snart vidste Rygtet at melde om,
at han var myrdet. — Ja, kære Wilters, nu kom
den frygteligste Tid i mit Liv. Jeg anede intet
om det hele. Jeg havde næppe sporet Rygterne,
før jeg. følte hele Mistanken væltet over paa
mig. Og da først Mistanken var der, kom Beviserne
og samlede sig som Fluer om en Honningkrukke.

Hin Søndag Aften, da Bjørklehn mentes at
være forsvunden, havde en set ham komme
temmelig sent hjem til Gaarden og begive sig
alene ud i Parken. Noget senere havde en an-
den set mig snige mig efter ham og vandre sø-
gende rundt i Parken. Og næste Dag havde man
funden hans Hat og hans Stok i Nærheden af
Egetræet. Samme Sted havde Jorden været en
Del optrampet som af en Kamp, og en Stige
havde. ligget væltet i Nærheden. Det sidste
mente man dog ikke at kunne tilskrive nogen
Betydning, da det viste sig, at Gartneren sam-
me Dag havde benyttet Stigen, da han klippede
Efeucen, og det kunde da tænkes at være Stor-
men, der havde vællet Stigen.

252

Imidlertid blev Sagen overgivet i Politiets
Hænder, og Dagen efter lod man mig arrestere.
Beviserne var jo fældende, og hvad der yder-
ligere samlede Mistanken om min Person, var
den Omstændighed, at ingen kunde tænkes at
være mere interesseret i Bjørklehns Død, end
jeg. Mit tidligere Kærlighedsforhold til Ebba
var jo vel kendt, mit Had til Bjørklehn ligesaa.
Scenen mellem Bjørklehn og mig — dengang
jeg slog ham med Ridepisken — blev fremdra-
get og vendt og drejet paa alle Maader. En
Mængde Vidner blandt Tjenerskabet, der havde
overværet Scenen, blev sammenkaldt, og andre
meldte sig selv med deres forskellige Vidneud-
sagn, fordi de mente at have opdaget et eller
andet vedrørende mit Forhold til Ebba under
Bjørklehns Fraværelse, hvilket de troede kunde
have Interesse for Sagen.

Kort sagt, min Sag stod saa slet som vel mu-
ligt. Jeg vil ikke trætte Dem, min kære Wilters,
med at fortælle om de Sjælekvaler, jeg gen-
nemgik under hele den lange Tid, jeg sad arre-
steret. De længes efter Slutningen 'af vor Histo-
rie, og den vil jeg bede min Hustru fortælle
Dem!

»Ja, hvad kan vel jeg fortælle, kære Volmar,«
svarede Fru Ebba. »Jeg mindes iutet klart fra
denne frygtelige Tid. Min Tanke var som lam-
met af alle disse grusomme Begivenheder og
af Angst for din Skæbne. Jeg kom egentlig først
rigtig til mig selv hin frygtelige Uvejrsnat.

Det var som om Himlen kaldte mig til Live
igen efter en lang Dvale og jeg begyndte atter
at kunne tænke klart over vor fortvivlede Stil-

ling.
Det var netop Aftenen "før din Dom skulde
falde — ingen var i Tvivl om, hvad den vilde

lyde paa — da brød der et voldsomt Uvejr løs.

Aldrig mindes jeg at have oplevet noget lig-
nende; det var.som om hele Huset skulde styrte
sammen om mig. Jeg husker, at jeg laa paa
Knæ inde i Kabinettet paa Skamlen ved Vin-
duet ud for den gamle Eg. Og jeg husker, at
jeg bad til Gud, at Lynet maatte slaa ned og

EGENS HEMMELIGHED

dræbe os begge og -gøre Ende paa vor Elen-
dighed. .

Da følte jeg det paa een Gang, som om et
mægtigt Lys skar sine skarpe Straaler tværs
igennem mig og tog mig bort fra mig se!v, og
jeg følte, at jeg sank og svandt bort under et
uhyre Brag. Jeg erindrer, at en Tanke om Dom-
medag slog ned i mig, saa husker jeg ikke
mere.«

»Kære Ebba, det var ogsaa en Dommedag.+
tog nu Bruun igen Ordet. Gud havde selv holdt
Dom for at forhindre, at Menneskene i deres
Kortsynethed skulde dømme falsk.

Næste Dag fandt man den gamle Eg splintret
af Lynet, og paa Bunden af dens Hulhed laa
det halvt fortærede Lig af Preben Bjørklehn.
Ved Siden af Liget fandtes en Revolver, der var
stærkt medtaget af Rust.

»Han har villet skyde sig,« faldt jeg ind.

>»Nej,« svarede Bruun, »han har villet skyde
os. Oppe fra Egetræet har han villet skyde ind
gennem Vinduet, men den gamle .Zigeunerskes
Spaadom er gaaet i Opfyldelse i en heldig
Stund.

Egen har taget den sidste Bjørklehns Liv.

Han har benyttet den Stige, som Gartneren
havde ladet staa i Nærheden, til at krybe op,
hvor den høje Stamme spalter sig og bliver til
Grene, og, da han lige saa lidt som nogen an-
den har anet noget om det gamle Træs Hulhed,
er han traadt fra Stigen lige ned gennem Hullet,
som aabnede sig i Spalten mellem Grenene.

Det viste sig senere ved Undersøgelse, at Ske-
lettet bar Mærke af en Kugle.

Revolveren er altsaa gaaet af i Faldet og har
dræbt ham, og dette forklarer, hvorfor ingen
senere har hørt ham raabe om Hjælp. .

Ja jeg behøver vel ikke at tilføje, at jeg blev
frikendt og blev den lykkeligste Ægtemand paa
Jorden.« — —

Bruun havde endt sin Beretning.

Han tog sin Hustrus Arm, og vi gik alle tre
ned fra Altanen.

Længe stod vi tavse omkring den gamle Eg.

253

HJEMMETS NOVELLER

Z
GELA i
Ø 75
277 VÆ
MENTE
(Sme ER
Ø < 3,
% HU
N
RVR MÅ ll,
KYNSSERNE PG
SES
Y , EN

TES
VR LØ

,
Hf)

BØ

EDDERKOPPEN

EN UBETALELIG HISTORIE ar. JOHANNES V. JENSEN

TEGNINGER AF LOUIS MOE

yar en smækker Edderkop, som syntes

at han var den eneste i Verden. Han
var en Yngling som alle andre Edderkop-
per, med god Appetit, sund i alle Henseen-
der, han kunde have spejlet sig i den første
den bedste lille dunede og haardføre Edder-
koppemand, der sad i sit flunkenye Spind og
spiste Flue i Dug. Men vor Edderkop troede
nu, at der kun var een Forlængsel til, den
der af alle Edderkopper i Verden havde
valgt ham ud og gjort ham saa stor og
ene. Det var baade godt og tungt. Aa det
var sødt men knugende saadan at være
bleven gudbenaadet med hverken at vide
hvorfra, hvorfor eller hvorhen, det gjorde
en saa fin og sorgfuld.

Man maa spinde det ud af sig, ja man
maa! Den Tid kommer da man bliver for
bespændt. Ogsaa vor Edderkops Time slog.
Han havde somret sig igennem sin første

I sin Ungdom er man ensom. Ak, der

Ungdom og lidt meget, Solen havde ikke
skinnet for ham; nu tonede Aaret sig om
til Høst, alle Ting modnede ...

Det var i de fine, klare Septemberdage
at Edderkoppen gik til Vejrs. Han kunde
ikke blive paa Jorden mere, han besteg
først et Græsstraa og saa et, andet- og saå
sig om fra dets Top i en Feber af Udve,
der fik den vide Verden til at dirre. Han
kastede sig ud fra et Straa af ret betyde-
lig Højde for at dø Døden, men havde dog
først, uden ret at vide det, gjort sig fast
ved en Traad, saa han ikke omkom men
hed af Tak, Skam og Helbred firede sig
op igen. Omsider udvandrede han fra den
Tue, hvor han var født og hørte hjemme,
en lille Vang med modent Græsbund, hvori
en gammel Regnorm gik, blind forto Jordmi-
ders Liv sammesteds i Purpur og i Nærings-
sorger; hvoren Fandens Mælkebøtte prangede
solitaire, altid i fin Samtale med Solen, som

254

Copyright, 1906, by John Martin, Ja the United States of America.

hun lignede, og hvor en mindre Familje
af Hundegræs rankede sig til en forfærdelig
Højde uden at bære noget alligevel — Edder-
koppen tog Afstand fra denne Tue og ud-
vandrede. Langt om længe kom han til et
stort Træ, som han besteg.

Og det var en lang Historie. ran van-
drede i Dage og Nætter, altid lige op, han
steg og steg, han gik til Vejrs, ovenud,
han maatte op, han der følte sig saa tung.
Der kom forholdsvis roligere Tider, da han
vandrede ud ad en Gren, ikke saadan helt
stejlt lige op, men mere skraat fremad, han
vandrede sig frem til en Kvist og derpaa
igen lige lukt lodret opad i det svimlende
Rum. Bemærk, at Edderkoppen endnu ikke
en eneste Gang havde vendt sig om og set
ned; det gør man ikke paa Bjærgbestig-
ninger, man venter med. stor Viljestyrke
med at se en Smule, til man har naaet
Toppen. Det gjorde Edderkoppen ogsaa,
men -han følte, at han var uhyre højt oppe,
han var saa svimmel, saa syngende i Bryst-
partiet, saa vild til Mode. Endelig naaede
han et Blad, det højeste, det sidste ...

Og saa sig om.

Hvor Verden var uendelig dyb og skøn!
Den lille Edderkop hang der lige midt i
den, ja Verdens undrende Midtpunkt, blæn-
det af Solskin, beruset af det frie Rum, og
da nu en vild Higen rejste sig i ham som
en brændende Ild, en Længsel efter Rum-
met selv, efter Solen, det Uudsigelige, saa
var det at han gik til. Vejrs. I sin dybe
Nød, i Trangen til at .skaffe sit Væsen Ud-
tryk,- spandt han nemlig en Traad, der
hvor han zad og klamrede sig til den øver-
ste Kant af Bladet i Træets Top, han gød
et langt fint Spind ud i Luften, ad Solen
til, en Fangeline efter Uendeligheden —
den kunde ses i den klare Septemberluft
som en uhyre fin, svævende Silkefiber, blot
som et bittelille Sølvlyn i den blaa Luft —
og da Edderkoppen blev ved at spinde og
spinde, saa at Traaden fulgte langt ud i
Luften med Brisen og bares saa tyndt og
fintflyvende i Æteren, saa kom jo det Øje-
blik, da Spindet blev stærkere end Edder-
koppen, eller man kunde sige, at Maaden,
hvorpaa han udtrykte sin Livslængsel tog

EDDERKOPPEN

Magten fra ham, og før han vidste af det
havde han i salig Skaberstemning sluppet
Fodfæstet med alle fire Par Ben og var
fløjet ud i Rummet” ved sit eget dragende
Spind!

Edderkoppen var bleven til den flyvende
Sommer.

Hvor det var dejligt. Han drog længe hen
i det blaa æterrene Rum, følte sig ene med
Solen, han steg højere og højere paa Sep-
temberbrisens sporløse Baner, og Spindet,
der bar ham, gik i svævende Bølger gen-
nem Luften som en Solstraaleunge, der
svømmede i Himlens Blaa. De falmede
Skove dybt nede synede som et Mos af
Rust paa Jorden, mange Mil borte brødes
Sølen som i en klar funklende Ring, det
var vel Havet og Verdens Ende.

Længe, længe fløj Edderkoppen. Brisen
bar ham nærmere ned mod Jorden igen
og han saa mange underfulde Ting. Men
naar Spindet ikke lod til at ville bære saa
godt mere, gød Edderkoppen blot en ny
fin Traad ud i Luften, som fangede en
anden Brise, og saaledes blev han ved, til
han sad i et helt Slør af Traade, et løst,
silkehvidt Slør, der kunde ses drive som
et lille solbeskinnet Sejl oppe i den klare
Septemberhimmel. Denne fnuglette Lyst-
baad i Æteren, der- var hvidere end en
Bjærgtinde og friere i Flugten end noget
bevinget Væsen, bar den lykkeligste Ed-
derkop.

Men hvad skildrer Edderkoppens For-
undring og temmeligt blandede Glæde, da
han opdagede andre af disse vindbaarne
Lystfartøjer rundt omkring i Luften? Da
han var bleven saa ædru, at han sansede,
saa -han først en og saa en til, og saa
mange! Paa hvert Vindstrøg drev der hvide
Spind, og et kom ham saa nær, at han
saa Passageren sidde derpaa, en lille laa-
den og haardhudet Edderkoppemand, som
lignede ham selv ganske meget. Hvad be-
hager! Jo, hele Himlen var nok fuld af
flyvende Sommer. Han var saa ikke ene
med Solen! Det var fattigt. Naa ja ja, be-
tød det andet end at Alverdens Edderkoppe-
ungdom nu ogsaa var ude at lufte sig. Et
almindeligt Rend altsaa, som sandelig ikke

255

EDT Sort ren BD

HJEMMETS NOVELLER

bragte nogen ud af Niveauet, siden Gud
og Hvermand var begyndt at vagabondere
styrbart. Sport simpelthen, vulgært Luft-
driveri for Edderkopper i Flæng. Kapløb
naturligvis, hvor det gjaldt om at drive
højest og brække flest Øjenbryn .... nej,
han sagde Tak, vor Edderkop sagde Tak!

Ikke gød han flere svømmende Solstraa-
ler ud i den gyngende Æter, nej mine
Herrer og Damer; der var nok om det.
Han var slet ikke forlegen. Med Hensyn til
Solen, saa havde han nu været den nær
nok til at renoncere paa den. Desuden det
var en Misforstaaelse, en indre Higen galt
oversat. Solen, den bar man i sit Hjærte.
Enhver højere Forlængsel stammede fra en
indre Trang, som man vildt forærede til
Himlen, men som selvfølgelig var ens Ejen-
dom ... en indre Trang ...

Oh, og Edderkoppen var tilmed meget
sulten! En lille Flue, frisk fanget, hildet
paa alle Ben, men ellers spillevende ..
Gud ved om man ikke kunde have fanget
en Engel i dette Ballonspind og holdt Maal-
tid paa højstsamme, hvis man var drevet
saa højt op, at man havde naaet Himlen?
Snak, men Mad maatte der til! Helst en
blaa, forvorpen Spyflue, der var stærblind
nok til at buse paa Nettet til Trods for
sine Øjne over hele Hovedet, allerhelst
en voldsom stor Brumlebi, som man kunde
faa Kindbakkerne rigtig fulde af … : Oh ja!

Edderkoppen kom meget naturligt ned
paa Jorden. Han halede lidt efter lidt sit
Spind ind med Benene, til det ikke længere
bar, og saa dalede han, dalede og dalede
og naaede velbeholden ned. Da han var
nogle Tommer fra Jorden, kunde han ikke
vente dette sidste lille Stykke, men sprang
fra Resterne af Nettet, kastede sig lige ned
i noget Græs og slog alle otte Ben fast i
den velsignede Grund, saå end ikke op
efter sit forladte Skib, saå aldrig mere op.

Han var ikke kravlet ti Skridt nemlig,
før han mellem en afblomstret Røllike og
et Timothegræs fik Øje paa et stort solidt
Fangnet, hvori der hang flere Skeletter af
forskellige Insekter, og i hvis Midte der
sad den underdejligste Edderkoppefrue hans
Øjne nogentid saa!

Hun blev hans Skæbne. Hun var saa
yndig og stærk, en Kvinde helt igennem,
hun gav sødeligt efter og slog som en
Mukkert., En god Fanger med Smag for
alt?hvori der var Vædske, lige fra Myrer
saa haarde, at man kunde skære Glas med
dem, til vandrende Pinde, som med Held
gik gennem Tilværelsen i en Lynafleders
Lignelse; hun fandt den nærende Draabe i
dem alle og hængte dem siden op udenfor
Døren. Derimellem fortærede hun naturlig-
vis almindelig Mad, Fluer, Møl, nu og da
en galauniformeret Guldsmed, foruden hvad-
somhelst af vingeløst Kravl, Maddiker og
Kaalorme, der dumpede ned i Spindet fra-
oven eller lod sig overraske paa Jorden
nedenunder. Fru Edderkop havde en stil-
tiende Maade at fire sig ned paa og give
de værgeløse Forædte Giftstikket, og hun
sondrede som sagt ikke” følsomt mellem
Byttet. Det var en af de Ting, der dybest
betog vor rejsende Edderkop og gjorde ham
næsegrus til Bejler. Udsugede hun med
Jærnmave en Grønkaalslarve, da faldt han
i Beundring for dette søde Barbari, dette
hedenske, pragtfulde Renaissancetempera-
ment, satte. hun sig dovent til at slikke
smaa ækle Slimdyr fra Græsrødderne, son1
hun først duggede med Myresyre, da var
dette den højeste Forfinelse, ædel, stor-
laden Kultur! ;

Fru Edderkop var af Person billedskøn.
Hun havde den slankeste Taille, næsten
kun som en Traad mellem For- og Bag-
krop. Det tydede paa gammel fin Familje.
Aa, hun var saa fin, at hun gerne kunde
gaa midt over; man maatte vare sig, skåane
hendes sarte Væsen (at hun .var en rask,
kærnesund Svuppe, som ved Hjælp af Strik-
ker og med Haandkraft delte sit overmodne
Korpus i to, kunde vor Edderkop ikke se,
blændet som han endnu var af Solen og
Vidderne,) Hun havde otte duelige Ben, var
desaarsag ferm som en Sleipner, Giftmunden
var ikke forloren, hun spandt fortræffeligt
og var selv Ten, Korsets Tegn bar hun
synligt paa Ryggen, uden at det generede
hende — Daabsattesten var bleven »borte«.

Men nu kommer det bedste. Hun var
Moder. Nede i et Jordhul ved Timothegræs-

256

sets Rod gemte hun en Sæk, smukt hæklet
af Spind No. 20, og den var vrylende fuld
af Æg, som havde faaet Ben, tre Dusin
levende Edderkoppeunger saa klare og saa
ens som bittesmaa fine Mjøddraaber. De
var lækre, Fru Edderkop elskede dem (an-
dres aad hun) og naar hun var mæt, glim-
rede hun som Moder ved at slæbe Sækken
efter sig op i Solskinnet og vejre dens Ind-
hold. Edderkoppeungerne fimrede ud af
Sækkens Masker med en Masse spæde Ben
og krævede som med en Mund at blive
store lige med det samme og komme ud at
flyve. Her kan det siges, at Edderkopperne
en Gang for mange tusinde Aar siden havde
Vinger som andre Insekter, men satte dem
til i en materialistisk Verden; derfor fødes
alle unge Edderkopper med noble Flyve-
griller.

Se, denne Sæk Unger vakte vor Edder-
koppemands dybeste og ædleste Instinkter.
Han fattede endeligt som ved et sidste in-
dre Klarsyn, at her, her var den sande
Virkelighed, hvoraf hans uendelige Længsel
kun" havde været et Afbillede., Det der havde
drevet ham.ud i Verden, var den ham
iboende Higen efter Familje, efter at
se sit Liv fortsat i en ' Generation! Hvad
det gjaldt om, var nu at have Sjælsstyrke
nok til at kende sin Drøm igen i den Vir-

kelig- ;
hed, der
forelaa
og ingen

anden,
at rime
sin ibo-
ende Ide
med »A7
.…… dette
var vel
Platons
Mening.
Og hvis
det ikke
var, bur-
de man
saa blive
ved atta-
ge Hen-

EDDERKOPPEN

syn til denne vise Edderkop, der havde
levet sit Liv hen for os i en Kælder? Hvad
var rigtigst? Der var Platon ... men her
var Generationen |!

De blev gift.

Paa Bryllupsdagen aad Fru Edderkop
sin nye Gemal og hængte Skelettet af ham,
eller rettere Skallen, op udenfor Døren.
Der hang han i Nettet og svingede omkring
for den mindste Brise, fnuglet som han
var bleven. Saadan at se var det hele vor
Edderkop, men han var hul, Benene
var hule, Kroppen var et bleget Hylster,
han var kun Skallen af sig selv.

En Skolopender, derboedei Nærheden som
Ungkarl under en Sten og blev Vidne til det
ægteskabelige Drama, fortalte siden, men
han var en Kyniker, at han sjælden havde
set et Udtryk for saa dyb Lykke, som da
Edderkoppen blev fortæret. Han saa ud,
sagde Skolopenderen, som selve Saligheden
ved at gaa op i Alnaturen og blive et med
den. Han var først saa stolt, da Vielsen var
overstaaet, derpaa kom der en uforklarlig
navnløs Angst over ham, som drog og drog,
indtil den gik overi Dødens før omtalte Lykke.

Skolopenderen slog et $ paa sig selv af
Grin og gabede højt med Knibtangen, som
vilde han trække et Søm ud af Himmel-
hvælvingen. Og Løbebillen, til hvem han
fortalte

hvad
han hav-
de set,

ilede
som en
Baad i
højSøaf-
sted gen-
nem-
Græsset
for at.
bringe
den ube-
talelige
Historie
videre.

FL

FE Mi.
ØER,
DEA

EET |

HJEMMETS NOVELLER

ÆRMERNE

SKITSE FRA SKAANE ar MARIE BØCKMANN

ER nede i Alléen kom Petterson —.
D Mit Barneøje kendte ham i lang Fra-

stand, for intet andet Menneske i hele
den vide Verden lignede i den Grad vor store
Leddedukke med de stive Ben, — Petterson var
ligesom skaaren ud af Træ, Ansigistrækkene
stive og ubevægelige, Øjnene udstaaende og stir-
rende ligesom Glasøjne, og saa Benene — Benene,
kære! — Petterson bøjede aldrig Knæerne, men
gik ligesom med et Par Gærdestaver igennem
sig. Han var sandelig let at kende. i

Han var i sine bedste Klæder. En langskødet,
noget luvslidt, sort Frakke, graa Benklæder og
Flipper, ja endogsaa Flipper (dog ikke Man-
chetter, thi Petterson var ingen Laps). Hertil høj
sort Begravelseshat af en underlig Facon med
ganske smal Skygge og et Rør, der gik lige op
og ned (højeste Mode fra Aar 1840). Petterson
havde arvet den efter sin Bedstefader, og den
figurerede ved alle de Begravelser, som han be-
ærede med sin Nærværelse. Lægger man hertil
endnu et rødt Halstørklæde og Blanklædersstøv-
ler, maa man indrømme, at han i Virkeligheden
var fint paaklædt.

Men Petterson var jo ogsaa en |velstaaende
Mand. Han ejede et lille 'grøntmalet Hus lige
nedenfor Møllen, to Tønder Land Jord, en hvid-
broget, mager Ko, der skulde være et Vidunder
til at malke, fire Svin og en lille sort Køter,
der var en Skræk for os Børn, fordi den altid,
selv om man listede sig nok saa beskedent forbi

258

Huset, kom farende ud, hvidglødende af Raseri,
bed sig fast i Kjolen og forfulgte en helt paa
den anden Side Møllen. Hed forresten Dinah.
Nils Petterson var Enkemand, hans Kone var
død for et Aarstid siden, men nu var han for-
lovet igen med vor Kokkepige, den tykke Bo-
thilla, der allerede to Maaneder efter Konens
Død til sin Fødselsdag havde modtaget følgende

SÅEDE
Ll
dydædle Tomfru

EP odhilda Cybadersarn

Så
ondes trof ao te væ

ele cybiders OIO ars
Ølket og savnet

Bothilla- blev.forresten ikke synderlig henrykt.

»Hvad bilder han sig ind, den' gamle Gærde-
stave?« sagde hun til sin Veninde Anna, Stue-
pigén. »Tror han at jeg vil have saadan en gam-
mel Gnier?«

Anna troede det heller ikke. Dog sagde hun:

>»Det er holdt i en. pæn Sftil.«

»Men det er gammeldags,« sagde Bothilla,
»nutildags bruger de ikke saadan Gratulation.
— Nej, havde det været et smukt Købekort med
Engle paa og Sne!! — — — —

Alligevel gjorde Enkemandens fine Brev sin
Virkning.

Bothilla tog Sagen under Overvejelse og før
et Par Maaneder siden var hun og jeg en Som-
mersøndag bedt til Chocolade hos Nils Petter-
son for at »se paa Huset«.

Bothilla var i sin højrøde Kjole og havde
lyseblaat Baand om Halsen. Jeg var i hvid bro-
deret og led desaarsag sande Tantaluskvaler;
det var strengt forbudt at klatre op paa Sten-
gærderne efter Markjordbær !

Nils Petterson stod udenfor sit Hus, dengang
vi kom. »Han havde grønne Morgensko med
højrøde Roser paa Fødderne. :

»Goddag,« sagde han, »er det Dig, Bothilla?«

>»Jo,« svarede Bothilla, »det er saa:«< —

Derefter sagde ingen af dem noget i læn-
gere Tid. ;

Dinah besørgede Konversationen. Den gøede
som rasende og var ved at slide Garneringen af
Bothillas højrøde.

Men Petterson undskyldte den.

»Det er et trofast Dyr,« sagde han, »men den
er saa meget bly overfor Fremmede.«

— Jeg har aldrig rigtig kunnet forstaa, hvad
han mente, thi »bly« var næppe det rette Ord
om Dinah. — ;

Derefter gik vi ind i Stuen. Der lugtede lige-
frem af Sæbe og Sodavand, og Gulvet var ren-
skuret — endnu en Smule vaadt — og bestrøet
med Sand og Eneris, Men Bothilla syntes ikke
derom. >»Det er Bondemaner«, sagde hun.

Kæresten undskyldte. »>Det kan blive bedre
en anden Gang>.

” Overhovedet var Bothilla streng og fordrings-
fuld.

Der hång midt paa Væggen et stort Billede
af den yderste Dom med Vorherre (i rødt),
Sønnen (i blaat) og den hellige Aand som en
Due allerøverst oppe, Bukkene paa den ene,
og Faarene paa den anden Side og et gabende
Ildsvælg allernederst med fire frygtelige Djævle,
sorte og med Horn, Haler og med ildrøde Tunger
ud af Halsen. Heller ikke dette Billede kunde
Bothilla lide.

»Det er noget "Skidt, er jeg vis paa«, sagde
hun. >Overhovedet — og Bothilla kiggede sig
omkring i Stuen med det rødmalede Bord, Slag-
bænken, Bornholmeruret og Nils Pettersons
Seng, skjult under'et blaat Kludetæppe — over-
hovedet maa her ske mange Forandringer, hvis
jeg skal blive Kone i Huset. En Sopha! — jeg
tror ikke, at jeg kunde leve, hvis jeg ikke fik
en Sopha i min Stue ligesom Skomagerens«.

Nils Petterson saa betænkelig ud.

ÆRMERNE

»Er det ikke dyrt?%

»Det ved jeg ikke« sagde Bothilla, »men jeg
gør det ikke uden en Sopha. — Det har Sko-
magerens«.

Og saa maatte Petterson bøje sig.

»Ja, hvad Fanden!« sagde han, »en Sopha kan
vel ikke koste Alverden og kanske kunde man
faa Fingre i en brugt. — Hovedsagen er, at hun
vil ha mig, for hun er saa fed og saa tyk og
saa køn og saa dygtig til Madlavning«.

»Vrøvl!« sagde Bothilla .. . .

Ud x .

Chocoladen stod allerede og snurrede paa Ilden
ude i Køkkenet, og Petterson bredte en hvid
Dug paa Bordet og tog tre smukke Par Kopper
frem, paa hvilke der stod »Jeg gratulerer< med
forgyldte Bogstaver. Og det var Kopper til 1,50
Stykket, det sagde Petterson! Ogsaa Kanden
var nydelig — saa blomstret og forgyldt! — selv
Bothélla udtalte sig anerkendende. »>Den kunde
jeg nok lide at have«, sagde hun.

Men derimod syntes hun ikke rigtig om, at
Kæresten kun havde Wienerbrød til Chocoladen,
og efter sin Vane stak hun ikke sin Mening un-
der Stolen.

»Er det et Traktement, naar ens Fæstemø —
ens kanske Fæstemø — kommer og besøger en?

Og Petterson hang skyldbevidst med Hovedet
og vidste blot at sige:

»Den, som sparer noget, han har noget.«

»Ja, for min Skyld gør det nu heller ikke saa
farlig meget«, sagde Bothilla, «men«, og hun
pegede paa mig, >»det der er et Herskabsbarn«.

Ungen var otte Aar og ganske uden Preten-
tioner.

Svarede ogsaa med stor Belevenhed: »Jeg be'r!«

Men Bothilla holdt paa min Værdighed:

»Det er en saadan usædvanlig god lille Frø-
ken,« sagde hun forklarende. »Hun er ligesom
sin Moder Fruen: gemen mod alle Mennesker
og i alle Stykker.«

>»Det formærkes!« sagde Petterson.

>»Og saa begavet ogsaa! Frøken Mari sig den
om de gamle Afguder!«

Det var nemlig i de Tider min Passion at de-
klamere Stykker af en gammel Bog, som jeg
havde funden -i min Moders Bogskab og som
jeg elskede: Øhlenschlægers Nordens Guder.
Guden Thor var min første Kærlighed. End-
ogsaa vure Kaniner maatte døje Beretningen om
Turen til Udgaard.

>»Ned ad den hvalte Bue
da kørte Atika-Thor;
. der stod en "Rosenlue
langs ad de brede Spor.
Heimdal i Hornet stødte,
da Kærren forbi ham gik,
de syv Jomfruer mødte
Gud Thor med milde Blik. ..«

259

ASS 85 er > ms SS Ars Se grenen drer 25

|
!
|

HJEMMETS NOVELLER

»Det kalder jeg noget!« sagde Bothilla begej-
stret, »det er en Vise som ikke hvemsomhelst
forstaar.«

»Nej, ikke just det,« mente Petterson, og han
saa rigtignok ogsaa noget uforstaaende ud.

Bagefter hentede han tre store Snapseglas og
en Flaske gammel, fransk Vin. Jeg har en Mis-
tanke om, at han selv syntes, at det var en eks-
travagant Flothed. Han skænkede i Glassene.

»Lad os drikke«, sagde han, »lad os drikke
paa, at det saa »skal blive« mellem os to«.

Og han stødte sit Glas mod Bothillas.

Men Kokkepigen var stadig lidt reserveret.

»Lad os se Klæderne først«, sagde hun.

Og medens jeg var ude i Haven at spise Stik-
kelsbær (dejlige, gule Stikkelsbær med langt
Haar!) havde Kærestefolkene alle den. afdøde
Kones Gangklæder fremme ....

Der var en hel Masse! Da jeg atter kom ind
i Stuen laa Sengen fuld af Kjoler. Der var en
graa Hvergarns, som var en Smule slidt, men
kunde være god til Daglig, der var en Bomulds
og to Silkeschawletter, hvoraf den ene var særlig
flot og havde kostet mange Penge, der var
Skørter, Uldhoser, en himmelblaa Kjole (som
Bothilla forresten erklærede, at hun ikke kunde
være bekendt at gaa med). Og endelig var der
en sort...

Nils Petterson løftede den op i den ene Haand:
2Føl sikken Tøj!«

Det var i Virkeligheden en storartet Kjole.
Der var Fløjlsbesætning baade om Hals og
Ærmer og ned foran ....

>»Hvad synes Bothilla?«

>»Den er ikke ilde.«

Og saa tog hun en stor Beslutning.

2Lad det saa blive os to!« sagde hun.

Og nu kom Petterson dernede i Alléen tre
Maaneder efter og skulde vistnok ud at bestille
Lysning. Han saa alt for højtidelig ud til at
gaa i noget sædvanligt Ærinde. Og saa den
høje Hat! og Flipperne.

Jeg for ind i Køkkenet.

>»Hurra! Bothilla! Nils Petterson er nede i
Alléen!«

»Jasaa!« sagde Bothilla.
Glæde for Dagen.

Kæresten steg ind ad Køkkendøren.

»God Middag!«

»Tak!« sagde Kokkepigen.
er ude og gaar?«

»Ja«, sagde Nils Petterson.

»Det er »grant« Vejr vi har«.

»Ja«, svarede Nils Petterson,
Oktober«. . .

Men lagde ingen

»Nils Petterson

»til at være i

Derefter blev der en lang, lang Pavse. Han
havde sat sig ned ved Køkkenbordet og stillet
Hatten ved Siden af sig paa Bænken.

>Nu er Grisen slagtet«, sagde han omsider.

»Jasaa«, svarede Kæresten, »er han det ?«

»Ja«, sagde Nils Petterson, »han er saa. Og
det var en storartet. Gris. Hun-har ikke før set
en saadan Bunke Fedt. Og et Par Skinker!«

Men det lod slet ikke til at interessere hende.
Hun sagde blot:

»Jasaa«.

»Et Par aldeles mageløse Skinker! Hun har
aldrig set paa Magen! Og nu gaar jeg "saa til
Præsten og bestiller Lysningen til paa Søndag ...«

Længere kom Nils Petterson ikke. -I samme
Øjeblik vendte den tykke Kokkepige sig. Hun
var ildrød i Hovedet og satte Hænderne i Siden.

»Nils Petterson kan gifte sig med hvem han
vil. Mig bliver det ikke!«

Han stirrede bestyrtet paa hende.

»Hvad skal det sige?«

»Det skal sige, at jeg gør ”ed forbi med Nils
Petterson.« i

Der var ingen Forandring at se paa Mandens
Træansigt. Men Øjnene blev endnu en Kende
stivere. Og han sad ganske maalløs.

Først noget efter sagde han, — jeg husker det
saa tydelig endnu: ,

»Og hvad skal jeg saa gøre med alt det dej-
lige Flæsk?

" »Det rører ikke mig!« sagde Bothilla.

»Er det nu Din bestemte Mening?«

»Ja«.

Langsomt og gravitetisk rejste Nils Petterson
sig. Han fik den høje Hat paa Hovedet og med
Stokken i Haanden skred han hen imod Ud-
gangsdøren. Han indsaa aabenbart det Haab-
løse i at trænge videre paa. Men i Døren vendte
han sig. . Å

»Hvorfor kunde Du ikke have sagt' det noget
før«, sagde han. >»Saa kunde jeg have haft Tid
til at se mig om efter en anden Tøs. Men efter
at Grisen er slagtet —! Tøs!«

Og Døren slog i efter ham.

Bagefter talte Bothilla og hendes Veninde om
Sagen, og jeg mindes, at Bothilla var meget ked
af det hele og indrømmede, at hun havde baaret
sig forkert ad. Petterson havde Ret: hun burde
have slaaet op noget før.77

»Du kan daarlig nok være det bekendt«, mente
Anna Stuepige.

Og Bothilla hang med Hovedet.

»Men jeg kunde jo ikke tage ham! Det var jo
plat umuligt. Ingen Mennesker bruger mere de
snævre Ærmer, som der var paa alle" Kjo-
lerne.... :

260

Skrivebordet i det lille Arbejdsværelse
bag Værkstedet, da Frk. Franzen kom
Torsdag Morgen.

Et eneste Blik sagde hende, at dér havde
han siddet fra den foregaaende Aften. —
Nu havde han næsten naaet sit Maal, og
nu faldt han sammen. Opgaven var løst
og nu manglede han Kraft til at foretage
det sidste Skridt. Hunshavde godt mærket,
hvor nervøs han havde været de sidste
Dage. Han var ødelagt, opslidt, svag —
og saa skyldtes hans Svaghed nok ikke
Overanstrengelse alene.

Hendes skarpe, -energiske Ansigt udtrykte
baade Medlidenhed og Foragt, da hun be-
tragtede sin Principal og saa, at der laa et
Brev fra en Dame foran ham.

»Værksiedet var en stor Hal i en Træ-
bygning, som .Ingeniøren havde ladet op-
føre ude ved Bispebjærg, da han for nogle
Aar siden begyndte at bygge sit Luftskib.
Der var endnu ikke andre end ham selv,
Frk. Franzen og en gammel Natvægter med
sin Hund, der havde sat deres Ben indenfor
det Plankeværk, der omgav den aabne

['sisve John Steiner sad endnu ved

SETE PPT NSER |
| LUFTSKIBET

Tegninger af Th.Jverser7.

ag. FS: LE Een SNP ER nes ER sk ANar RENEE IRS SR Ds MEST

Plads, i hvis ene Ende Træbygningen
laa.

Alle Delene til »Flyvemaskinen«, som
Folk kaldte den, blev forfærdigede paa

Steiners mekaniske Fabrikker, der laa ad
en hel anden Kant; men han selv byggede
Maskinen op, kun assisteret af Frk. Fran-
zen, som han havde valgt til Medhjælper-
ske, dels fordi hun var den dygtigste paa
hans Kontor baade til Maskinkonstrukti-
ons Tegning og til en Del mekanisk År-
bejde, som der ikke ligefrem skulde bruges
Kræfter til, og dels fordi han fandt, at det
ikke var saa risikabelt at indvie en Kvinde
i sine Planer, hun forstod jo mindre deraf,
mente han. Nu havde han gennem fem
Aars dagligt Samarbejde vænnet sig til al-
tid at have hende ved Haanden.

Frk. Franzen var høj og blond, Ansigtet
magert og Hudfarven bleg, som den bliver
det hos Folk, der har meget Arbejde inden
Døre. Hun var midt i Tyverne og cgenlig
ganske køn, men paa Grund af hendes af-
maalte, alvorlige Væsen, gjorde hun Ind-
iryk af at være langt ældre.

Hun begyndte at rydde op paa det store

261

==

HJEMMETS NOVELLER

Tegnebord og bevægede sig ganske lydløst,
men Ingeniøren vendte sig pludselig om
imod hende og sagde i en træt Tone og
dog høfligt og undskyldende:

— Kunde De ikke tage Dem noget for
ude i Værkstedet først. Jeg vilde gerne
være en halv Times Tid alene.

Hun saa udtryksløst paa ham og gik lige

saa stille, som hun var kommen.

Ingeniøren blev siddende og saa efter
hende endnu da Døren var lukket.

Hans Liv havde aldrig formet sig saa-
ledes, at han havde haft Lejlighed til at
gøre psycologiske Studier hos Kvinderne.
Han fandt, at det var nogle mærkelige
Væsner og Frk. Franzen den fornuftigste
og dygtigste han havde truffet. Han øn-
skede blot, at en vis anden Person havde
haft noget af hendes Ro og Sindslige-
vægt. —

Men her sad han med et Brev foran sig
— det var faldet ned som en Bombe og
havde bragt Uorden i hans Hjærnes ellers
saa sikkert arbejdende Maskineri; hans
Forlovede meddelte ham deri — ikke uden
en vis Hensynsfuldhed — at deres For-
hold maatte være forbi.

I meget af det hun skrev, havde hun Ret,
maatte han indrømme. Hun var munter
og livsglad, han en alvorlig Mand, hun var
ung, han et halvt Hundrede Aar — han
havde sikkert kun spillet sin Elskerrolle
daarligt. Men hun tog dog Fejl, naar hun
troede, at han ikke brød sig om hende...

Hendes Skønhed havde gjort et mægtigt
Indtryk paa ham. Hun' havde været en
Del af Prisen, han havde lovet sig selv for
sine Anstrengelser. Han havde maaske ikke
haft Tid til at dyrke sine Følelser for
hende; men nu, da han havde mistet hende,
følte han en stor Tomhed midt i Glæden
over sit Arbejde. Han følte sig som Kunst-
neren, der med Urette forbigaas ved Ud-
delingen af den højeste Pris.

Han tænkte paa, hvad det Storværk, der
nu stod færdigt ude i Værkstedet havde
kostet ham. Tusinder og atter Tusinder |
Tid, Arbejdskraft, store Stillinger — hans
øvrige Virksomhed var næsten blevet til
intet, hans Helbred var for Tiden ikke godt

— og nu endelig var alle hans Forhaab-
ninger om huslig Lykke styrtet sammen.

Jo — han havde i Grunden betalt den
Opfindelse dyrt. .

Den havde kostet ham hans Hjærteblod.

. Han gennemgik i Tankerne hele sin
Kamp, de næsten overmenneskelige An-
strengelser Arbejdet havde været fra den
Dag, han havde konstrueret den første lille
Model af Træ og Papir, og til Maskinen
havde naaet den Form, den nu havde faaet.
Hver eneste lille Maskindel havde saa at
sige været en Opfindelse for. sig. Hvor
havde han prøvet og prøvet — først til
det rette Materiale var fundet, saa til hver
Del havde faaet den rette Form. . . I det
uendelige havde han eksperimenteret for at
skabe det rette Forhold mellem Rumfang
og Vægt — Kraftudfoldelse og Vægt —
Materialets Vægt havde stedse været den
store Hindring, det gjalt om at' rydde af
Vejen.

Men naar han nu tænkte paa den under-
lige skeletlignende Maskine, der stod stillet op
ude i Maskinhallen og bredte sine mægtige
firvingede Arme ud under Taget, følte han
ikke længer den samme Glæde, .som da han
for nogen Tid siden en Aften for første
Gang havde sat Maskinen i Forbindelse
med en fyldt Luftballon og ganske alene
var steget op for at prøve sin. Opfindelses
Værdi, før han forelagde Resultatet for
Offenligheden. |

Han havde faret hen over Marker og
Huse og Træer. Dybt under sig havde
han, mens han pløjede de sorte Skyer, set
Byen ligge som en lysende. Stjærnetaage,
han havde følt sig som alle de lysende
Kloders Herre, mens han svævede i Himmel-
rummet, frigjort for Atmosfærens Tryk og
Jordens Tiltrækning, mens hanstyrede hvor-
hen han lystede, højt og lavt, frem og til-
bage — —

Da havde han følt, at han var et Stem-
ningsmenneske — en Digter, der havde
gjort Videnskabens Poesi til Virkelighed —
hvad der blandt Digtere kun er Opfinderen
forundt. . ..

Der havde været et Øjeblik straks efter
Brevets Modtagelse, hvor han i den Grad

262

havde tabt Herredømmet over sig selv, at
han havde grebet efter et Værktøj for at
hugge hele Maskineriet i Stumper og Styk-
ker. Ærgerrigheden var en mægtig Følelse
hos ham, og i den nervøse Tilstand, hvori
han befandt sig, havde den personlige
Krænkelse — at blive forsmaaet —- antaget
enorm Betydning.

Men saa var hans Medarbejderske traadt
ind. Hun havde set paa ham med sine
kolde Øjne, som om hun kunde læse hans
Tanker, og han havde følt, at Opfindelsen
i Grunden slet ikke var hans personlige
Eje. Den var ogsaa hendes og alles —
hele Menneskeheden havde Ret dertil.

Det havde beroliget ham noget at sidde
og tænke over alle de Stadier, han havde
maattet kæmpe sig frem til, før Maalet var
naaet. Han rejste sig, krammede Brevet
sammen og kastede det hen ad Bordet.
Der var endnu en Del at gøre og han vilde
prøve at arbejde; men Franzen maatte af-
lyse den offenlige Opstigning, der var be-
stemt til at finde Sted et Par Dage senere.

Han var en høj, rank Mand, bygget som
en Maskine. Hans Haar var lidt graa-
sprængt, Ansigtet var magert og noget farve-
løst, hans Lemmer var lange og svære,
Armene sad paa de brede Skuldre, som to
drabelige Stykker Værktøj parat til at tage
fat, naar Hjærnen satte dem i Bevægelse.

Da han rejste sig, følte han først rigtig
selv, hvor de sidste Dages Ånspændelse og
den gennemvaagede Nats Kvaler, havde
slappet hans Nerver. :

Han blev staaende lidt i den aabne Dør
ud til Værkstedet, hvor Franzen stod og
betragtede Motoren.

— Franzen! kaldte han.

— Den -Opstigning — denne — Fore-
stilling, for andet er det da ikke, maa af-
lyses.

— Naa, sagde hun blot uden Betoning.

— Ja, De vil vel ikke forlange — Jeg
har ikke Lyst, jeg gør det ikke.

— Gudbevares —-

— Franzén! Jeg har været umaadelig
tilfreds med Dem. De skal komme med
op paa den første Tur.

Hun takkede formelt.

LUFTSKIBET

— Det har jo hele Tiden været Deres

Ønske — — nu — kan det lade sig gøre...
Bekendtgør saa at det først bliver — lad
mig se — vi kan sige om fjorten Dage.

Hun gik ind for at skrive,

Hun forstod udmærket godt, hvorfor det
nu skulde være hende, der skulde med op
paa den berømmelige første Tur. Hun
vidste, hvad Grunden var til, at der nu var
bleven Plads for hende. Og hvis hun
nærede Spor af Tvivl om Sammenhængen
kunde Brevet, som laa paa Skrivebordet,
sikkert bekræfte hendes Formodning.

Ingen Mand er stærkere end hans svage-
ste Side, tænkte hun og sendte et foragte-
ligt Blik hen efter Ingeniøren, inden hun
tog det sammenkrøllede Brev og læste det.

Han stod ude i Værkstedet og betragtede
sit Værk. Først fulgte hans Blik de Tove
og Trisser i Loft og paa Gulv, der var an-
bragte for at Maskineriet hurtigt kunde
køres hen til Bygningens ene gennembrudte
Væg og ud paa den omhegnede Plads om-
kring Huset.

Hele Apparatet lignede nærmest en mægtig
Vægtstang, som i Stedet for Skaale i hver
Ende bar to vældige, bredbladede vandrette
Skruer; midt paa Vægtstangen, der var
sammensat af tynde men stærke Rør, sad
Motoren med blottede, frit virkende Hjul,
et Maskineri bygget saa fint som et Uhr-
værk.

Det var egenlig i denne Motor, at Pro-
blemets Løsning laa. Vanskeligheden havde
været at lave en Motor, der kunde udfolde
seks Hestes Kraft og dog ikke vejede mer
end 16 Pund.

Desuden var det lykkedes ham at opfinde
et Materiale, hvoraf han kunde danne
stærke Rør, som dog ikke vejede noget
videre. Skruebladene, Maskinens mægtige
Vinger, var af en stærk men let asiatisk
Træsort, hver af de fire Skruer vejede kun
halvandet Pund. Der var Hjul af Alumi-
nium, Beholdere af det tyndest udhamrede
Kobber, og hele Maskineriets Vægt var kun
et halvt Hundrede Pund.

Det havde ikke været Steiners Opgave
at konstruere en Flyvemaskine. Bærekraften
skulde tilføjes ved en Ballon af den nød-

263

|
|

HJEMMETS NOVELLER

vendige Størrelse; men hans Maskineri vilde
give een fuldstændig Herredømme over et
hvilket som helst Luftskibs Bevægelser.

Steiner mindedes den første Prøve, som
han og Frk. Franzen havde foretaget. Det
havde vist sig, at Maskinen var i Stand
til ikke blot
at holde sig
selv svæven-
de, men ogsaa
til at bære en

Snes Pund
naar den var
i Bevægelse.

Den fore-
gaaende Dag

havde han
hørt en aparte
Bilyd gennem
Maskineriets
Larm, og han
satte nu Ma-
skinen i Gang
ved en elek-
trisk Tænd-
traad for at

undersøge,
hvor Lyden
kom fra.

De fire væl-
dige Skruer
begyndte at
svinge deres
sejsten drabe-
lige Vinger.De tynde Skruebladeskar susende
og hvislende gennem Luften og overdøvede
helt Maskineriets Raslen og Motorens Slag.
Hastigere og hastigere snurrede de rundt, saa
man kun saadem som fire vældige graa Mølle-
stene, der laa vandret to og to over hin-
anden i hver sin Ende af Vægtstangen.
Hele Lokalet kom til ai ligge i en Taagé
af Støv, og Luften, der pressedes mod
alle Vægge, føltes saa kold som i en Is-
kælder. r

Steiner lyttede anspændt. Hver Muskel
i hans Ansigt var stram af Arbejdsiver.

Han sagtnede Maskineriet og lyttede, satte
det i Fart igen og lyttede. Han bøjede sig
frem og lyttede og rejste sig og lyttede. Han

1 det samme lød der et lille skarpt Slag, nærmest som et Øksehug.

foer frem og tilbage, som om han helt
havde tabt Herredømmet over sig selv.
Pludselig syntes han at have opdaget
noget. Han bøjede sig frem, og i det samme
lød der et lille skarpt Slag, nærmest som
et Øksehug,

og Steiner styrtede forover
uden at give
en Lyd fra
sig. Et af de
skarpe Skrue-
blade havde
kløvet hans
Hoved.

Maskineriet

vedblev at
snurre i ra-

sende Fart

over ham.
Han laa lige
paa Ansigtet,
og Blodet løb
fra det gaben-
de Saar i hans
Isse ned paa

Jorden og
samlede sig i
en lille For-
dybning ...

Frk. Fran-
zen var. fær-
dig med sine
Breve og kom
ned. Det va-
rede lidt før
hun fik Øje paa ham, men da hun saa ham,
kom der ikke en Lyd over hendes Læber. I et
Par Spring var hun henne hos ham og fik
ham trukket bort fra det farlige Sted, hvor
han laa.

Saa standsede hun Maskineriet, hvis
Klapren forhindrede hende i at tænke klart.
Derefter gik hun atter hen til Ingeniøren, og
gav sig rolig og systematisk til at under-
søge hans Tilstand. Hun følte hans Puls,
lyttede iil hans Hjærte og holdt et Spejl
foran hans Næse og Mund for at se om
han aandede. Blodetpiblede nu langsom-
mere ud fra det frygtelige Saar: det var
overflødigt at gøre noget for at standse det,
Han var død.

[ ig ? KSEYA
tg ved,

264

"TI

Med to, tre kraftige Slag knuste hun Maskinens Hjærte.

Nogle Øjeblikke stod hun som forstenet
og overtænkte Situationen. Saa gik hun
rask hen og tog et Bundt Nøgler op af
hans Lomme. Hurtig men uden at. forivre
sig gik hun op i Kontoret aabnede et Skab
og valgte nogle Tegninger ud. Hun foldede
dem omhyggelig sammen og puttede dem
ned i sin Haandtaske.

Hendes Øjne faldt paa det sammenkrøllede

Brev, som havde gjort saa stærkt Indtryk
paa Ingeniøren. Endnu en Gang kiggede
hun i det og tænkte paa at tilintetgøre det;
men et Øjeblik efter smilte hun over sin
egen Naiyetet, lagde det langsomt tilbage
igen, tog Resten af Tegningerne ud af
Skabet og kastede dem paa Ilden, der nu
flammede lystigt i Kaminen. Hun passede,
at nogle af Tegningerne ikke helt blev for-

LUFTSKIBET

tærede af Luerne, kastede saa et sidste
undersøgende Blik rundt i Kontoret og
gik ned i Værkstedet og puttede Inge-
niørens Nøgler i Lommen paa ham igen.

Med en Ro, som om hun havde gen-
nemtænkt det hele i Forvejen, fandt hun
en lille kortskaftet Hammer med svært
Hoved. Hun vejede den i Haanden, mens
hun nærmede sig Maskinen, der stod
som et kæmpestort, latterlig spinkelt
Stykke Legetøj, som man mindst skulde
tro havde kostet nogen Mand Livet.

Med to, tre kraftige Slag knuste hun
Maskinens Hjærte; der lød blot en
let Klirren og en Lyd, som naar Pinde-
brænde splintres, saa laa den fine lille
Motor i Stumper og Stykker paa Jor-
den. Hammeren kastede hun midt i
den lille Dynge Skrammel.

Saa løb Frk. Franzen op i Kontoret
igen, tog sit Tøj paa og gav sig til at
kime paa Telefoncentralen for at rekvi-
rere Hjælp og faa fat paa en Læge.
Der var jo sket en Ulykke.

I lang Tid efter var Bladene fulde af
Beretninger om Ingeniør Steiners tra-
giske Skæbne. Den ene opsigtsvækkende
Opdagelse efter den anden blev gjort i
Sagen, først troede man, der forelaa et
Ulykkestilfælde, men tilsidst var man
enige om — Politiet ogsaa — at Steiner
havde taget sig af Dage paa en enestaaende
dramatisk Maade.

Det hed sig, at ban, efter at have mod-
taget et Brev fra sin Forlovede, der brød
med ham, i et Raserianfald havde brændt
alle Tegningerne til sin Opfindelse, sønder-
hugget sit Storværk med en Hammer og
derpaa styrtet sig ind mod de mægtige,
skarpe Skrueblade, mens de endnu var i
Fart. Hans Kontordame havde fundet ham
som Lig, da hun kom om Morgenen.

Men fem Aar senere blev det første Fald

komment tilfredsstillende styrbare Luftskib
opfundet i Amerika af en Ingeniør, der
havde haft en glimrende Medhjælper i sin
Hustru, der i sin Tid havde været Assistent
hos Ingeniør Steiner i København.

265

SALES IEEE ESSENS AASE DRE:

BEDES ISL SET PET ES TMS DAT DEER 20:

|

j
3

i

Å
bÅ
p;

ul
å

3

i
i
=;
=:
É
—l
—
==

HJEMMETS NOVELLER

KONKURRENCEN

AF S. BETZONICH.

TEGNING AF ALFRED SCHMIDT.

AN gik paa Jagt, men ikke med Bøs-
H sen paa Nakken eller Tasken over
Skuldren.

Det var heller ikke Skovenes Vildt han
søgte, men i den støvede By, i det tætbe-
byggede København han rettede sine Vaaben
imod det udsete Bytte.

I det Hele taget, en underlig Levevej,
han havde valgt sig — —

Ja! — Han gik |paa Jagt efter Enker!
Hans Hensigter var reele nok.

Fandt han engang en der passede for
hans Fordringer, saa vilde han gifte sig
med hende.

I flere Aar havde der ikke været ret
mange Huse af Middelklassen hvor Forsør-
geren faldt fra, uden at denne halvgamle,
tjenstvillige Fyr dukkede op ligesaa sikkert
som Skifteretten og andre Formaliteter, der
følger med et Dødsfald. Som en dreven
Jæger tog han Sigte og beregnede sit Skud.
Ingen bedrøvet Enke kan staa for oprigtig
Medfølelse, det vidste han og efter det gik
han frem med sit Maal for Øje, at komme
ind som Mand i den Afgangnes Sted.

Det vanskeligste Øjeblik var altid Begyn-
delsen, at komme ind i det med Enken.
Han havde imidlertid Øvelsen i at komme
lige ind fra Gaden, fremstille sig som en
gammel, prøvet Ven af Familjen og faa
Lov til at tage fat. Saa løb han med uop-
slidelig Tjenstvillighed alle mulige Ærinder
for Enken, købte Gravsted og Sørgetøj —
han havde sine faste Leverandører — be-
sørgede Kiste til den Hedengangne og Sy-
jomfru til de Efterlevende, alt saa billigt
som muligt, og selv om han med alt dette
havde i Udsigt, at det maaske var sit eget
Tarv han varetog, saa tænkte han sandelig
ogsaa paa den anden Part; Enken skulde
ikke blive narret med ham, Han vilde blive
hende en god, skikkelig Mand og var der
Børn — ja — saa skulde han nok holde
af dem ogsaa!

Saadan var i al Skrøbelighed hans Tanke
og naar der gik saa lang Tid: inden han
fandt' noget der passede, saa laa det i, at
han var en samvittighedsfuld Mand. Viste
Enkens Kaar sig at være saadanne, at ikke
Fremtiden i pekuniær Henseende var be-
trygget, saa ofrede han sig, trak sig lem-
peligt tilbage, tænkte ikke mere paa denne
Enke, rettede Blikket fremad mod andre,
bedrestillede Enker, mod Adresseavisens
Spalter, mod et nyt Sorgens Hjem,. hvor
han med sin redelige Vilje kunde bringe
Trøst og Raad til en anden Hedenfarens
nedbøjede Efterladte.

Det er efter en saadan afsluttet Affaire,
Jægeren i Dag gaar fra sin lille, hyggelige
Ungkarlebolig i en af Vesterbros Sidegader.
Han spadserer ind over Raadhuspladsen,
over Gammeltorv, ned ad Strøget til Hjør-
net af Pilestræde. Der bøjer han om Hjør-
net med knejsende Hoved,' som Jægeren
der befinder sig paa sit Jagtgebet;. smutter
ind ad Porten til Berlingske og løber be-
væget, næsten med Andagt Listen igennem
over Gaarsdagens Døde.

Saa gaar han igen ud blandt Mængden;
sindigt og langsomt sætter han sine vel-
børstede Støvler mod "Gadens Brostene som
om intet i Verden er ham saa ligegyldigt
som Retningen, hvori Vind og Tilfælde
driver ham. Af en Frugtkone køber han
et lille Æble, staar en Stund og betragter
Billederne i en Fotografs Udhængsskab,
lader saa sine Øjne tilfældigt glide ned til
Vinduet i Kælderen — et stort Vindu med
Fodtøj — —

Her er det Manden er død!

Der staar en Butiksjomfru bag Disken
dernede. Hun har Forlovelsesring paa Fin-
geren. Hende'vil de ikke beholde — for-
lovede Tjenestefolk er aldrig til at stole
paa.

Butikken er rummelig. Under en driftig
Mands Røgt maatte denne Forretning kunne

266

drives op til noget anseligt. Han ser i
Aanden Pariser og Berliner Fodtøj afløse
al den solide Plumphed, der nu fylder hele
det store Vindu !

Hvordan mon nu Enken ser ud? Og
hvordan er hun?

Den store Butiksrude skinner blank som
et Spejl — for det kan en Glarmester jo
have Æren, men det røde Klæde, hvorpaa
Støvler og Sko staar i sirlige Rækker er
renbørstet og + Messingstativerne skinner
imellem de hvide Lampekupler. — Enken
er vist en proper Kone. Jægeren kan godt
lide propre Koner! Men saa farer der en

ubehagelig Tanke frem — hun er maaske
altfor proper — — en gammel, krogrygget
Mutter — — .en-ren Vaskebjørn med sort

under Neglene —

Han maa have Ende paa denne Uvished!

Med et ungdommeligt Spring satte han
over -de to Trin -ned i Kælderen og aab-
nede Døren!

Butiksklokken lød med et kort, klang-
fuldt Slag som i en Sporvogn. Delte tog
han som et heldigt Varsel, noget der faldt
i Traad med hans egen raske Fremfærd.
Butiksjomfruen syntes han derimod ikke
saa godt om. Hun havde et eget barsk Ud-
tryk i sine for Resten ganske smukke Øjne.

Jægeren . hilste ved at tage sin store, bløde
Hat af og bad om at tale med Fruen.

Fruen? Den næsvise unge Dame saa op
og ned ad ham med et hvast Øjekast.

Jægeren blev bange. Det var maaske ikke
nogen Butiksjomfru men. Datteren af Huset
— ja, nu saa han det, hun havde sort
Kjole paa og et sort Baand om Haaret!
— Som om det, at han stod overfor en af
den sørgende Familje gav ham hele hans
Aandsnærværelse, Følelsen af hans Kald
tilbage, blev hans Stemme blid, fuld af
bævende Medfølelse og Ærbødighed.

»Deres Fru Moder er maaske ikke staaet
op endnu?« sagde han dæmpet som for
ikke at vække hende. Døren -derhenne i
Baggrunden formodede han var ind til
Familjens Værelser.

Den unge Dame aandede paa en Blank-
læders Sko, pudsede den af med en Smule
Bomuld og satte den haardt ned paa det

KONKURRENCEN

) Ale .
wi AL: all

AAMVSMÅNKR
ANNES DS
MAN

— Hvordan mon nu Enken ser ud? og hvordan er hun?

267

|
|
i
|
|
|
|

HJEMMETS NOVELLER

røde Klæde i Vinduet inden hun svarede:
»Mor lovede at komme ned Klokken ni og
nu er den ti!« sagde hun arrigt og aaben-
bart ikke saameget som Svar til ham som
for at give sin Harme Luft.

Der faldt en Sten fra Jægerens Hjerte.
Han havde allerede begyndt at grue for at
faa Sovekammer i Kælderen men — Fa-
miljen havde altsaa Lejlighed oven paa !

»Vær god imod deres Mor — vær hende
en Støtte!« begyndte han pludselig aldeles
umotiveret i en formanende Tone, næsten
uden selv at vide hvad han sagde, i al
Fald uden at beregne Indtrykket, det vilde
gøre paa det unge Fruentimmer. — —
Det var frygteligt! Hun greb Stangen, hvor-
med Mandsfodtøjet blev hængt op paa Søm
under Loftet og gik frem imod ham —

Kling! det var Dørklokken — —

En Herre traadte ind for at spørge om
Prisen paa et Par Støvler der stod i Vin-
duet.

Det var en ung Fyr med et Par store
Øjne, der ligefrem slugte den unge Dame.

Hun lagde Stangen paa Disken og blev
staaende bag-denne som en Soldat bag sin
Skanse.

De købte jo Støvler igaar! sagde hun barsk.

Ja, svarede Kunden. Er der noget Ondt
i det?

Den unge Dame tog Støvlerne op fra
Vinduet.

Vil De pakke dem ind! bad Kunden.
Han lagde Betalingen paa Disken uden at
tinge og uden at prøve dem.

De ved jo ikke om de passer, sagde den
unge Dame.

Det Hele passer godt nok! svarede Kun-
den, han tog Pakken for at gaa, men be-
tænkte sig, lagde den fra sig tilbage paa
Disken, nikkede polisk, smilede over hele
Ansigtet og sagde: Jeg kommer imorgen
og .henter den! Som et Lyn var han ude af
Døren, men gav sig dog Tid til at true ad
Jægeren som ikke anede, at det var ham,
den ubelejlige Trediemand, der havde for-
hindret den anden i at fremføre sit egen-
lige Ærinde, der ikke var at -købe Støvler.

Men den unge Dame forstod det saa
meget desto bedre. Hun kastede sig paa en

Siol med Hænderne trykket mod Ansigtet
og hulkede.

Jægeren vilde berolige hende. Han havde,
uden at skænke Forhandlingerne imellem
hende og Kunden nogen Opmærksomhed
benyttet Tiden til at gaa paa Jagt efter alle
disse Smaating, hvoraf han med stor Øvelse
sluttede sig til Forholdene i sine Enkers
Hjem. Oppe paa en Hylde havde han set
noget, der i et Øjeblik gav ham Lyst til
ubemærket at liste sig bort, ud af Døren

og aldrig mere vise sig her. — — Det var
fire Huer, fire Drengehuer! — Enken havde
altsaa fire Drenge — — naa — maaske

Forretningen kunde bære dem, han blev!

Saa var han faret sammen ved at høre
en Lyd som af et lille Barn der græd —
ogsaa det kom han dog over — Enken var
altsaa ikke et gammelt, udslidt Kvindfolk,
han skulde nok komme godt ud af det
med hende, men den voksne Datter skulde
ud af Huset, snarest mulig — saasnart han
og Enken havde havt Bryllup. Hun var vist
en temmelig impertinent Person !

Med blid Stemme begyndte han at trøste
hende. »Ak!« sagde han — »Javist er det
pinligt at skulle staa og tale med Frem-
mede om Støvler og Sko med Hjertet op-
fyldt af Sorg! "Skal jeg blive her og passe
paa mens de gaar op og kalder paa Deres
Fru Mor?

Den unge Dame tog Hænderne fra Øjnene
og saa glubsk paa ham.

»Op?« sagde hun sammenbidt — »min
Mor er hverken Frue eller bor oppe —
hun bor i den sorte Jord og jeg vilde snart
ønske, at jeg laa nede hos hende!«

— Jægeren fattede sig — det var altsaa
ikke Datteren men kun en Fremmed, et
Tyende, noget anmassende og ubehagelig
— Nu sprang hun op fra Stolen, tørrede
sine Øjne og gik hen til Pengeskuffen, talte
Pengene, Sedlerne for sig og Mynterne for
sig, tog ire Tikronestykker, lagde dem i
sin Portemonai, stak den i sin Kjolelomme,
tog Nøglen af Skuffen for ogsaa at gemme
den i Lommen. Jægeren svor, saasnart han
var saa. fortrolig med Enken, at han kunde
raade hende, skulde denne næsvise Person
miste sin- Plads.

268

Butiksklokken lød paany. Dennegang var
det en Politibetjent, der kom ned i Butik-
ken. Der var noget der begyndte at klapre
som Laaget paa en Blikkedel, hvori Vandet
er paa Nippet til at koge over. Det var den
unge Dames Fingre der trommede paa
Disken.

Undskyld, sagde Betjenten — han saa
ikke Jægeren der var dukket ned paa en
Stol bagved en Stabel Æsker for Enden af
Disken. — »De kender ikke mig og jeg
kender ikke Dem — men — jeg vil gerne
tale med Dem!

Værsgo! Hvad vil De mig?

— Den unge Mand pillede forlegen ved
sin Politifløjte, der hængte ved en Knap
paa hans brede Bryst. Han var aabenbart
i sit bedste Tøj, pudset og stram; en køn
Karl var han med Handsker paa. begge
Hænder. »De er jo Mortensens Enke — —
men bevares hvad var dog det?

Det var Jægeren, der faldt ned af Stolen
henne bag Æskerne!

Og saa? spurgte Enken hvast.

Betijenten maatte fortsætte. Hendes faste,

rolige Blik drev ham fremad — »jamen«
sagde han spag, »jeg vilde helst tale med
Dem Solo — jeg mener — Piano —«

Den unge Mand forstod i det samme, at
ingen: Indvendinger kunde hjelpe her, han
maatte gribe Lejligheden, hvis han skulde
have nogen Gavn af sin Gang.

»Ja, saa vil jeg gaa lige til Sagen uden

Kaprioler, sagde han lidt flau — >»Som jeg.

før tillod mig at sige, De kender ikke mig
men jeg har pæne Papirer, der før har
skaffet mig Adgang til Æresposter — ja,
uden Gestus — vil De prøve det med mig
saa skal jeg blive Dem en stræbsom og
god Mand — som sagt jeg har pæne Pa-
pirer.«

Enken var ubarmhjertig nok til at lade
ham blive ved at tale til han ikke mere
vidste hvad han skulde sige. Da han stop-
pede op svarede hun: »Mortensen har sagt
anig, han vilde ikke være kold i Jorden

KONKURRENCEN

før jeg kom til at føle hvad det vilde sige
at sidde Enke uden Beskytter. «

Hun lukkede Diskklappen op og bød
ham ved en Haandbevægelse at træde in-
denfor. Glad overrasket fulgte han efter
hen til Døren i Baggrunden som hun sagte
aabnede. Jægeren havde rejst sig. Bag de
andre kiggede han ind — —

— For Vinduet derinde var hængt et
Lagen — midt i Stuen stod den døde
Mands Seng — herpaa laa Liget udstrakt
—. i skarpe Folder faldt det hvide Dække
ind om Legemet og viste tydeligt Kontu-
rerne af det indfaldne Bryst, de foldede
Hænder og de spidse Knæ.

Politibetjenten vendte sig saa hvid i sit
Ansigt som Ligklædet over den Døde Han
vilde fremstamme en Undskyldning og be-
gyndte: »Der er saadan en svær Konkur-
rence i Alt — Det kan ikke nytte at holde
sig tilbage naar man vil frem« — Ordene
blev ham siddende i Struben og med skam-
fuldt nedslagne Øjne som om han følte sig
at være endnu større Forbryder end dem
han til dagligt Brug gjorde Jagt paa, listede
han op af Kælderen.

Enken saa efter hvor den anden Fyr,
Jægeren, var blevet af -—. Han laa besvi-
met imellem Æskerne !

Om det var Synet af det afsjælede Lig,
der havde gjort det af med ham, eller det
var fordi han ikke havde spist Frokost, er
ikke let at sige. Mest sandsynligt er, at
han følte sig som ramt af et Lyn da han
opdagede — »Konkurrencen» !

Den mægtige Konkurrence paa hans
Jagtgebet, paa den Vildtbane, hvorpaa han
troede, at han alene var Jægeren!

Enken fik resolut fat paa en lille Dreng,
der løb efter Betjenten. I Droske blev den
Bevidsløse kørt til Hospitalet, om han der
er kommet til sig selv, om han i det Hele
taget er kommet sig efter Slaget og har
været heldigere i sin Jagt efter andre En-
ker, kan en anden maaske fortælle.

HJEMMETS NOVELLER

HVORFOR JEG BLEV ADVOKAT

GRÆSK NOVELLE
ar DEMITRIOS BIKELAS

OVERSAT AF ANNA THALBITZER

EG var ankommet til Kreta om Natten ....
J Dette er en gammel Historie. Den foregik

i 1867 under Rejsningen paa Kreta. Jeg
var den Gang ganske ung. Jeg havde for to Aar
siden fuldendt mine juridiske Studier og begyndte
at udøve en Advokats Virksomhed. Jeg siger ud-
øve, men sandt at sige manglede Klienterne, og
min Begejstring for Sagførerstanden, som i For-
vejen ikke var synderlig stor, blev ikke dérved
større.

Jeg havde kun valgt denne Levevej for at
føje min Familie. Fra min tidligste Barndom
havde jeg følt mig kaldet til den militære Stand,
og denne Tilbøjelighed blev endnu større, da
man under Revolutionen, som styrtede Kong
Othon, organiserede Studenternes Phalanx. Det
fik mig til at forlænge mit Ophold ved Univer-
sitetet, men saa havde jeg den Ære at blive for-
fremmet til Secondløjtnant, og jeg maa tilstaa,
at Officersuniformen forskaffede mig mere Glæde
end mit Doktordiplom, som jeg med saa stor
Møje havde erhvervet.

Men det var ikke Uniformen alene, der førte
mig til Kreta. Selv om jeg ikke var fri for at
være lidt forfængelig, saa tror jeg dog nok, jeg
tør sige, at jeg var lige saa meget værd som saa
mange andre unge Mennesker, der i den Tid
blev elektriserede af Opstanden paa vor ulyk-
kelige Ø.

Mine Distinktioner havde dog nogen Indfly-
delse paa min Beslutning, thi jeg smigrede mig
med, at jeg i Egenskab af Officer kunde gøre
mere Nytte end en anden. Desuden tænkte jeg,
at jeg, som var ung og kraftig og sund af Le-
geme og som Jæger var vant til at gennemstrejfe

Attikas Bjerge, maatte være vel forberedt paa
Palikarkampenes Besværligheder.

Det eneste, der foruroligede mig, var Frygten
for daarlige Nætter; for at hærde mig renon-
cerede jeg derfor paa min Seng i tre Uger før
Afrejsen; jeg sov kun paa Gulvet i mit Værelse
eller paa Gaardens Fliser under aaben Himmel.
I Begyndelsen var det pinligt, men jeg blev snart
hærdet og jeg ansaa mig for at være i Stand til
de mest heltemodige Bedrifter, da jeg sammen
med de andre frivillige gik ombord i »Panhel-
lenion«.

Jeg var altsaa ankommet en mørk Nat til en
lille Vig paa Øens sydlige Side. Der ventede be-
væbnede Øboere paa os, gav os en god Mod-
tagelse og førte os ved Morgengry til en lille
By, som laa temmelig højt oppe paa Bjerget.

En Afdeling Insurgenter havde besat den un-
der Anførsel af en Chef, til hvem min Onkel
netop havde medgivet mig et Anbefalingsbrev.
Chefen var en gammel Ven af min.Onkel, og
Anbefalingen var sikkert meget varm.

Inden Chefen aabnede Brevet betragtede han
min Uniform med et skævt Sideblik under sine
tykke graa Øjenbryn.

Dette tause Blik foruroligede mig. Jeg iagttog
til Gengæld Kaptajnen, medens han aabnede og
læste min Onkels Brev. Det var en høj, slank
og senestærk Mand, hvis hvide Moustacher og
rynkede, solbrændte Pande røbede en fremskre-
den Alder, men han havde en Holdning som en
ung og kraftig Bjergboer, og hans Øjne var liv-
lige og funklende. Der var ingen Forskel paa
ham og hans Soldater. Han bar ligesom de sin

"Ø's maleriske Dragt, korte, vide, blaa Benklæder

270

og Læderstøvler, der gik lige op fil Knæene.
Men alt dette var slidt og i en daarlig Forfat-
ning, medens min Uniform ....

Medens Chefen læste, stod hans Ledsagere
grupperede om ham i en Kreds, og ved deres
absolute Taushed viste de den Respekt, de næ-
rede for ham.

Jeg afventede med en Følelse, der grænsede
til Frygt, det Øjeblik, hvor han efter endt Læs-
ning vilde vende Øjnene mod mig. Endelig saa
han paa mig, hans Blik var meget blidt, han
smilte og sagde venligt:

»Vær velkommen! Deres Onkel skriver til mig,
at De er rede til at dele vore Anstrengelser.«

Jeg svarede med nogle forslidte højtravende
Fraser om Fædrelandets Alter, min sidste Blods-
draabe ....

Jeg var nemlig trods Officersuniformen stadig
Doktor ved Universitetet, og ovenikøbet Sag-
fører, skønt ganske vist uden" Sager.

Chefen lod mig aflevere min lille Tale.

»Har De stærke Knæ?« spurgte han, og uden
at afvente mit Svar vedblev han:

»Hvad Deres: Uniform angaar, vil den blive -

revet i Stumper og Stykker i Løbet af en Dags-
tid!«

Jeg aabnede Munden for at svare, og for at
udtrykke mit Onske om at maatte bære den
samme Dragt som. mine Kamerater, men han
gav mig ikke Tid dertil.

»Jeg udnævner Dem til min Adjudant!«

Jeg gjorde den militære Honnør for ham,
ligesom vi gjorde for Obersten for Phalanxen
paa Esplanaden udenfor Universitetet. Jeg var
henrykt, men hvad skulde jeg tilskrive denne
Udnævnelse?

Var det min Officersgrad eller min Onkels
Anbefaling?

>»Børn!« fortsatte Kaptajnen, idet han skiftede
Tone, »lad min Adjudant hvile- sig lidt, thi i
Eftermiddag .... hvem ved!«

De unge Mennesker omringede mig og førte
mig til en nærliggende Hytte, hvor en gammel
Bondekone gav mig en moderlig Modtagelse.
Jeg var dødtræt. Om Natten havde jeg ikke
lukket et Øje ombord paa Skibet. Jeg lod mit
Tornyster og Gevær ligge i Hytten og gik ud
for at lægge mig i Skyggen af et Oliventræ.

Jeg sov fast, da jeg følte nogen rykke mig let
i Armen. Jeg aabnede Øjnene uden at mindes,
hvor jeg var. Paa Knæ foran mig laa Myrtos,
den eneste af mine nye Kammerater, hvis Navn
jeg kendte, og rykkede mig smilende i Armen.
Vi var strax blevne Venner, Myrtos og jeg; jeg
ved ikke hvorledes eller hvorfor.

Det var ham, der først af alle havde forskaf-
fet mig min tarvelige Frokost i Hytten, og som
havde vist mig den bedste Plads til at hvile paa
under det tætteste Oliventræ; han havde af sig
selv sagt mig sit Navn og spurgt mig om mit.

271

Hil 2.22 Eee Summum

HVORFOR JEG BLEV ADVOKAT

- Vær velkommen! Deres Onkel skriver til mig, at De
er rede til at dele vore Anstrengelser.

Jeg følte mig paa en vis Maade under hans Be-
skyttelse. Og dog saa Myrtos ikke ud til at være
mere end tyve Aar gammel, og jeg var fem og
tyve; han var simpel Soldat og jeg var Second-
løjtnant og Kaptajnens Adjudant, han havde
aldrig forladt sin Ø, og jeg kom fra Athen og
tilmed fra Universitetet. Trods alt dette følte jeg
mig langt fra at betragte ham som min Under-
ordnede, strax fra første Øjeblik tiltrukket af
ham ved en broderlig Følelse. Hans naive God-
hed havde erobret mig.

>Hr. Georges,« "sagde han med sit venlige Smil,
»vi skal afsted, Kaptajnen har givet Ordre til
det.«

»Hvor skal vi hen%

>»Ukendt Bestemmelsessted !«

Jeg rejste mig op og vi gik ind i Hytten. Hele
Landsbyen var i Bevægelse; i alle Døre stod
Kvinder og sagde Farvel til Palikarene, disse
drog afsted i Uorden, medbringende deres smaa
Mundforraad i deres Bælter mellem Pistoler og
Dolke. Jeg fandt det rettest at følge deres Exem-
pel, og efter hurtig at have raadspurgt Myrtos,
efterlod jeg min Tornyster hos den gode gamle
Kone i Hytten og forsynede mig med et Bælte
efter Landets Skik, hvori jeg puttede lidt Tobak
og nogle Kiks sammen med min Revolver. Ak!
havde jeg blot tænkt paa ogsaa at medtage en
Flaske Vand! Men man tænker ikke paa alting,
og forresten var heller ingen af mine Kamme-
rater forsynede dermed. Myrtos udpegede Sam-

É
i
U
i
4
i
i

i
å
i
nj
å
|
g
il
=|
=)
i

SEK PE ein sled Nels PAS ifta

oe Net sa

HJEMMETS NOVELLER

lingsstedet for mig, derpaa forsvandt han. Da
vi gik ud af Landsbyen, fandt jeg vor Chef sid-
dende foran Døren til en Vindmølle, som i dette
Øjeblik stod stille. Foran ham paa Jorden sad
en ung Kretenser. Man kunde se, at han var
kommen langvejs fra. I sin ene Haand holdt
han sin Fez, og med den anden aftørrede han
sin røde, sveddryppende Pande. Det var sand-
synligvis Overbringeren af den Meddelelse, der
var Grunden til vor Marschordre.

Omtrent Halvdelen af vort Korps var allerede
gaaet i Forvejen, Resten ventede, grupperede
omkring Møllen, paa Kaptajnens Ordrer. Han
rejste sig op, da jeg nærmede mig. Den unge
Budbringer rejste sig ligeledes. Hans Holdning
viste, at han var rede til at gøre Vejen om igen.

»Din Ankomst har bragt os Held,« sagde Kap-
tajnen til mig, »for nu skal vi til at affyre nogle
Geværskud.«

»Heldet er paa min Side, Hr. Kaptajn!«

»Det faar vi at se. Fremad Børn! Adjudant,
du holder dig bagerst i Truppen !«

Jeg gjorde atter den militære Honnør for
ham, rigtignok en Smule førbauset over at have
faaet denne Plads anvist, og med dragen Sabel
stillede jeg mig op ved Siden af Møllen for at
se vor Afdeling gaa forbi.

Jeg talte vore Folk; der var tredsindstyve,
næsten ligesaa mange som de, der var gaaede i
Forvejen, og jeg saa dem forsvinde ved en Bøj-
ning af Stien. Blandt dem, der passerede forbi,
saa jeg ikke Myrtos, som jeg havde ventet.

Hele Truppen drog afsted, uden at han viste
sig. Lidt borte fra mig paa den anden Side af
Møllen laa der to Smaahuse, de sidste i Lands-
byen. Jeg synes at se dem for mig endnu. Paa
det ene var.Døre og Vinduer hermetisk tilluk-
kede, paa det andet stod Døren aaben bag en
gammel Mand, en Bonde med hvidt Haar, som
sad paa Tærskelen. Alene paa hans Stilling
kunde man se, at han var blind. Mellem de to
Huse var der en aaben Lysning, som førte ind
til en tæt Olivenskov. I denne Lysning mellem
"Træerne bemærkede jeg to tætomslyngede Skik-
kelser, som langsomt nærmede sig. Jeg genkendte
Myrtos. Med sin højre Arm støttede han en ung
Pige, hvis Hoved hvilede paa hans Skulder, og
i den venstre Haand holdt han sit Gevær. Da
han vendte sig imod sin Ledsagerinde, kunde
han ikke se mig, og forresten var de begge to
altfor optagne til at bemærke mig, selv om de
havde vendt Øjnene henimod mig.

De gik et Par Skridt og stod saa stille, skjult
bag Stammen af et Oliventræ. Der udvexlede de
uden Tvivl deres sidste Levvel — og de paa
samme Tid saa søde og bitre Kys, som For-
elskede, der maa skilles, altid udvexle. Efter
nogle Øjeblikkes Forløb kom de atter til Syne.
Endnu et Kys og den unge Pige skjulte sit An-
sigt i sit Forklæde og trak sig tilbage bag Træet.

Myrtos løb ned imod mig. Anede han, at jeg
havde været Vidne til hans Afsked? Hans An-
sigt udtrykte en dyb Bevægelse. Han sagde intet,
og jeg vogtede mig vel for ved en Bevægelse
eller et Ord at lade ham vide, at jeg havde op-
daget hans Hemmelighed.

Hvad er renere og mere helligt end en første
Kærlighed? Synet af det unge Par, som skjulte
sig bag Træerne,. mindede mig om en anden
lignende Scene ....

Hverken Myrtos eller jeg havde Lyst til at
tale.

Vi fulgte i Taushed efter Truppens sidste
Rækker.

II.

Det var en smuk Dag, den friske Vind oppe
fra Højderne dæmpede Sommersolens Varme
noget. Stien fulgte først langsmed Kammen af
en Højderyg, som endte ved Havet, som den
ludede ud over. En tæt Granplantning indram-
mede Vejen. Grenene raslede for Vindpustene
og. udbredte en oplivende Duft. Saa udvidede
Skoven sig og gav Plads for et aabent Terræn,
og Stien, som drejede til højre, gik nu langs
med Havet, men i en saadan Højde og over saa
stejle og glatte Klipper, at jeg maatte passe om-
hyggeligt paa for ikke at glide ud og falde.
Denne Beskæftigelse forhindrede mig dog ikke
i at nyde Udsigten, som bredte sig i al sin
Skønhed for mine Øjne, til venstre over Havet
og foran os til Bjergene, som omgav hele den
Dal, vi begav os henimod.

Myrtos gik ved Siden af mig. É

Vi brød snart Tausheden, men kun for at ud-
vexle Spørgsmaal og Svar om de Steder, vi pas-
serede, og om de krigerske Begivenheder, der
knyttede sig dertil. Ikke et Ord om ømme Min-
der eller Forelskedes Afsked. Jordbundens Be-
skaffenhed var forresten heller ikke synderlig
egnet til den Slags Hjerteudgydelser. Ved en
Svingning af Stien blev Nedstigningen endnu
mere brat, og Myrtos viste mig dybt nede i
Dalen ved Strandbredden en lille hvid Kirke,
som skinnede frem mellem Træerne. Det var
dér, vi skulde finde en Kilde med frisk Vand.
Det var en glædelig Nyhed, thi jeg var ved at
dø af Tørst. '

Den salte Skinke, jeg havde spist om Morge-
nen i Hytten, og de tørre Kiks, jeg havde for-
tæret undervejs, var Grunden til dette Ildebefin-
dende, som yderligere forværredes ved Marschen,
og Solen, som stod højt paa Himlen. Jeg be-
kæmpede Trætheden, men Tørsten var utaalelig.

For at lindre den lidt, forsøgte jeg at ryge,
men Tobak kan ikke erstatte Vand. Derfor styr-
kedes mit Mod ved Udsigten til snart at skulle
slukke min Tørst under disse Træer, som vi
nærmede os til.

272

Oppe fra Højden saa
jeg hele vort Korps X,
stige ned mod Bred- >
den i Slangebugtnin-
ger.

De første Rækker
naaede allerede Bun-
den af den snevre Dal,
endnu nogle Minutter
og vi vilde være i
Skyggen. Vi behøvede
ikke at frygte for, at
Kilden skulde blive
tømt af den først an-
komne, paa det Punkt
trøstede Myrtos mig.

Pludselig saa vi tre Mænd
komme løbende henimod os fra
den modsatte Side af Dalen, de
svingede med Armene, skreg og
raabte nogle Ord, som jeg ikke
kunde forstaa.

Kammeraterne i Avantgarden gik de tre Mænd
i Møde. Hele Kolonnen fremskyndede Marschen
paa den bugtede Sti. Myrtos og jeg forstærkede
ogsaa vor Gang.

»Hvad er der mon hændt?« spurgte jeg ham.

>Noget, det er sikkert!«

Der foregik virkelig noget, men hvad var det?

Øjeblikket var daarlig valgt til at forlange
Forklaringer, thi vi sprang fra Sten til Sten for
at komme hurtigere. frem, og jeg havde ikke
vundet noget ved at spørge, for. vi havde naaet
den lille Kirke.

Vi var knap komne til Enden af Nedstignin-
gen, før jeg saa vor Avantgarde begynde Mar-
schen paany, den besteg i største Hast det lige-
overfor os liggende Bjerg. Det var tydeligt at
vore Kammerater ikke havde faaet Lov til at
puste ud. Skulde det gaa os ligesaadan. Ingen
Hvile, intet Ophold, ingen Tid til at drikke, og
jeg var saa tørstig!j

Da vi endelig naaede Træerne, saa vi Kap-
tajnen staa foran Kirken og konferere ganske
sagte med de tre Nyankomne. Af hans Bevægelser
gættede man, at han gav dem nogle Ordrer og
anviste dem det Sted, hvortil de skulde begive
sig.

Uden at gøre nogen militær Honnør for ham
fjernede de tre Mænd sig i Løb gennem Dalbunden.

Vor Avantgarde steg bestandig opad langs med
Havet. Jeg forstod ikke den mindste Smule af det.

Kaptajnen vendte sig imod os:

»Børn!« raabte han med Tordenstemme, der-
som vi ikke skynder os vil Fjenden bemægtige
sig Passet! Fremad, vi kan drikke dernede ved
Bjergstrømmen! Afsted!«

Han begyndte at marchere, vi fulgte efter og
rettede vore Skridt efter hans.

Hvilket Pas var Talen om? Jeg vidste det ikke.

HVORFOR JEG BLEV ADVOKAT

Kaptajnen havde talt til sine Øboere, som ikke
behøvede nærmere Forklaring.

Jeg havde kun forstaaet ét: vi vilde finde en
Bjergstrøm dernede, og vor Gangs Hurtighed
fik mig til at haabe, at vi snart vilde være der.
Altsaa fremad! Jeg vendte mig med Beklagelse
om imod det Sted, hvor den saa længe ønskede
Kilde skulde være, men jeg saa intet, den maatle
være paa den anden Side af Kirken. Taalmodig-
hed, vi maatte snart være ved Bjergstrømmen.
Afsted! Det var under Bestigningen af dette
Bjerg, jeg først for Alvor forstod Betydningen
af Ordet Træthed. Mine Kammerater syntes at
være lige saa raske, som da de paabegyndte
Marschen. Jeg behøvede kun lige at løfte Hovedet
for at se dem gaa fremad foran mig med lette
Skridt.

Jeg anspændte mine Knæ ligesom de, men
Bjerget fik ingen Ende. Kun Tanken om Kappe-
lysten holdt mig oppe. Undertiden fik jeg den
Tanke, at naar Kaptajnen havde anbragt mig
sidst i Rækkerne, var det fordi han ikke havde
troet mig i Stand til at marschere som de andre.
Og blive tilbage, naar de andre stadig gik fremad!
Hvilken Skam! Myrtos, som gik bagved mig
syntes ikke at være træt, og dog gik han aller-
bagest. Var han maaske netop der for at
hjælpe mig?

Jo. længere vi kom frem, des mer følte jeg
Kræfterne svigte mig. Efter en søvnløs Nat
havde jeg nu været i Gang i over fire lange
Timer, uden at have spist noget videre og uden
at have drukket. Ja, det allerværste var dog
ikke at kunne faa noget at drikke. Min Hals
brændte, min Tunge tørrede ind. Sveden løb
nedad mit Ansigt; jeg gik pustende fremad,
fuldstændig betaget af et eneste Ønske; at naa
Maalet for vor Vandring. Den Bjergtop, som vi

273

aen ENE. NÆ” ASA ERNE ON SN REEOR

E
-
=f
al
I
«
|
"|
=1
==
=I
==
—
==
—
—]
al
—I
==
Er
==
=—
å

HJEMMETS NOVELLER

nu besteg, tænkte jeg, at vi kun behøvede at
gaa ned ad igen for at naa den Bjergstrøm, som
Kaptajnen havde lovet os, men den Top havde
vi endnu ikke naaet.

I dette Øjeblik glemte jeg alt andet, Revolu-
tionen, Fjenden, Fædrelandets Alter, Myrtos
Kærlighed, ja, selv min egen!

Hvornaar, tænkte jeg, finder vi dog en jævn
Vej? Hvornaar kommer vi til Strømmen?

Endelig naaede vi Toppen af Bjerget. Sam-
tidig hørte vi Geværskud og næsten i samme
Øjeblik vilde Skrig og andre Skud, som fra det
fjerne blev besvarede med andre Salver og
andre Skrig. >De slaas, de slaas!« raabte Myrtos
og i det han satte i Løb, foer han forbi mig.

Jeg fulgte efter ham ligeledes i Løb. Det var
første Gang, jeg hørte Geværskud fra en virkelig
Kamp. Jeg vidste nok, at vore Palikarer ligesom
i sin Tid Homérs Krigere udvekslede fornærme-
lige Tilraab med Fjenden, forinden Kampen fandt
Sted, men jeg vidste ikke, hvor disse højrøstede
Udfordringer opflammede Hjertet og ophidsede
Blodet!

De kæmpendes Begejstring betog ogsaa mig,
jeg glemte paa Stedet baade Tørst og Træthed,
og idet jeg styrtede afsted mellem Grantræerne,
som endnu skjulte mine Modstandere for mig,
udstødte ogsaa jeg uarticulerede Skrig.

Det Bjerg, hvis Top vi havde naaet, var ad-
skilt fra et lignende paraleltløbende Bjerg ved
en Kløft, der var saa dyb og snæver, at man
paa sine Steder ikke kunde gaa tørskoet langs
med den Strøm, som den indesluttede. Men
hvor den nærmede sig Havet, blev Kløften
bredere, og antog Form som en lille Dal. Jeg
fik senere at vide, at denne Kløft er Nøglen til
denne bjergfulde Del af Øen. Dersom det-lyk-
kedes Fjenden at-bemægtige sig den, blev Situa-
tionen alvorlig ja maaske skæbnesvanger. Det
var det, vi skulde forhindre. Den første Med-
delelse, vi havde faaet om Morgenen, under-
rettede os om, at en fjendtlig Flaade for fulde
Sejl nærmede sig Øen. De tre Kretensere, som
havde mødt os ved den lille Kirke, var komne
for at meddele Kaptajnen, at en Afdeling Tyr-
kere var gaaede i Land.

Heldigvis var vi komne tidsnok til at besætte
den venstre Side af Bjerget og forsvare Ind-
gangen til Kløften; men Fjenden havde allerede
besat den højre Side.

For at fordrive ham derfra maatte vi falde
ham i Ryggen. Imidlertid havde vor Ankomst af-
vendt enhver øjeblikkelig Fare.

II.
Hvorledes var jeg naaet frem til de kæmpendes
forreste Rækker med mit Gevær i Haanden?
Hvorlænge var jeg blevet ved med at lade
og affyre mit Vaaben? Jeg kan ikke gøre mig
nogen bestemt Ide derom.

Nogle enorme Klippeblokke oppe paa Bjergets
Top, dannede ligesom en Slags kæmpemæssig
Forskansning. Bag disse Klipper søgte vi Ly,
mens vi ladede. Det Bjerg, som Fjenden havde
besat, var bevokset med Træer, som groede tæt
Side om Side, og hvis Stammer tjente dem til
Dækning.

Men alt dette staar for mig som en vag Drøm.
Det eneste, der staar skarpt indgravet i min
Hukommelse, er Bjergstrømmen, som jeg kunde
se paa skraa, bag den Blok, som beskyttede mig.
Den flød brusende afsted og oversprøjtede alt
med sit Skum.

Og medens jeg bestandig affyrede Skud paa
Skud, var alle mine Tanker dernede, jeg var
som besat af Ønsket om at komme derned for
at drikke i lange Drag og slukke min brændende
Tørst. Jeg tænkte ikke paa, at mine Kammerater
ligesom jeg havde marscheret uden Ophold, at
de raabte, medens de kæmpede, at de bed Pa-
tronerne af med Tænderne, saa Læberne blev
sværtede af Krudt, at deres Tunge var tør, deres
Hals brændende som min, men at de alligevel
modstod Tørsten og ikke bad om at gaa ned til
Floden for at drikke. Intet af alt dette slog mig.
Jeg kunde ikke tænke paa andet, jeg var. ude
af mig selv: Det var som en Galskab!

Saa kom der et Øjeblik, hvor jeg ikke længere
kunde modstaa Fristelsen.

Jeg gjorde omkring og gik resolut hen. til
Kaptajnen. Han sad paa en Klippe med Øjnene
stift hæftede paa det ligeoverfor liggende Bjerg.
Han syntes at være meget urolig. Hans Uro
røbede sig ved hans Blik og den nervøse Be-
vægelse, hvormed han trak i sin gamle Mou-
stache, som om han vilde rive den af. Han
vendte sig imod mig. Dersom jeg i dette Øjeblik
havde været i Stand til den mindste Eftertanke,
maatte jeg have forstaaet, at han tænkle paa
alt andet end min Onkels Anbefaling.

>»Hvad vil du?« spurgte han utaalmodigt.

>Bede om Tilladelse til at gaa ned til Floden, .
Hr. Kaptajn!«

»Hvorfor det ?«

Han saa forbauset paa mig. Var det min An-
modning, der forbausede ham, eller Udtrykket
i mit Ansigt?

»Øjeblikket er ikke kommet,« sagde han uden
Vrede, »du maa vente«.

»Jeg kan ikke vente!« svarede jeg, idet jeg
hævede Stemmen.

Den gamles Øjne lynede. Han rejste sig op
med et Spring, og med den højre Haand rev
han en Dolk ud af sit Bælte.

Jeg skælver. ved at tænke paa, hvad der kunde
være sket. Han var uaSende; og jeg var ikke
mig selv mægtig.

Men pludselig skiftede hans Ansigt Udtryk.

Han saa ikke mere paa mig. Hans Blik var
rettet mod noget ovenover mig med en saadan

274

Spænding, at jeg ganske forbauset vendte mig
om for at følge dets Retning. Jeg saa kun en
Himmel uden Skyer, let rosenfarvet af den
synkende Sols Straaler. Endelig syntes jeg i det
Fjerne at øjne en Fugl, som bar en lang flag-
rende Genstand, der var fastbundet til dens
Kløer; var det en Slange eller et Baand?

Jeg betragtede den opmærksomt.

»Børn«, raabte Kaptajnen, »fem Mand til at
stige ned i Dalen med min Adjudant!«

Jeg vendte mig om i stum Forhbauselse.

Tyve unge Mennesker forlod Klipperne, hvor-
fra Geværilden trængte ud, og kom løbende til.

Et Smil opklarede Chefens Ansigt, men skjultes
halvt af hans tætte Moustacher.

»Kun fem! Træk Lod!«

Og medens de frivillige udførte denne Ordre,
gav han mig sine Instruktioner, forklarede mig,
fra hvilken Side vi skulde foretage Nedstigningen,
hvorledes vi skulde besætte Floden og dække
os paa dens stejle Bredder. Alt dette uden mindste
Hentydning til det, der var foregaaet. Havde
han glemt det? Jeg forstod det ikke!

Hvorledes kunde hans retfærdige Vrede saa
pludselig være bleven formildet? Hvoraf kom
dette bratte Omslag? Ikke alene gav han efter
for mit næsvise Forlangende, men han udsatte
fem unge Mænd for stor Fare, for at jeg kunde
faa min Tørst slukket. Jeg tænkte helt forvirret
paa alt dette. Lidt efter lidt forsvandt min Be-
styrtelse for at give Plads for en Følelse af det
Ansvar, der hvilede paa mig og. for den Fare,
vi udsatte os for. Da jeg saa, at Myrtos var
med blandt dem, der var udvalgt af Skæbnen,

HVORFOR JEG BLEV ADVOKAT

Den foregik i Begyndelsen paa Søsiden; saa
drejede vi lidt efter lidt ind imod Dalen. Vi op-
naaede saaledes den Fordel at kunne skjule os
bag Træerne lige til Foden af Bjerget. Men selve
Dalen var ikke bevokset. Strømmen løb i Midten,
i omtrent hundrede Meters Afstand. Selv om vi
gennemløb denne Strækning aldrig saa hurtigt,
havde Fjenden ligeoverfor dog rigelig Tid til at
skyde paa os. Efterhaanden som vi kom ned,
forekom Dalen mig bredere. Jeg maalte med
Øjet det Terræn, vi maatte løbe over under
Fjendens Ild for at naa Flodbredden, og jeg saa
Myrtos unge Ledsagerske for mig, grædende og
fortvivlet skjule sine Øjne i sit Forklæde. Oh!
hvor glemte jeg da ikke min Lidelse for at ville
redde Myrtos for enhver Pris.

Faren var ens for alle, men jeg tænkte kun
paa ham, frygtede kun for ham. Jeg maatte for-
hindre ham i at følge mig og faa ham til at
vende om. Men hvorledes? Under hvilket Paa-
skud? Vi var nu naaede ned til de sidste Træer,
der kunde beskytte os, og standsede førend vi
tog Tilløb. Der udpegede jeg for mine Kamme-
rater det Sted, vi skulde rette os imod. Jeg
havde valgt et Sted, hvor den højre Bred høj-
nede sig lidt, og derved kunde yde os Dækning,
naar vi var sprungne ned i Flodlejet. Men Myrtos!

Jeg fik en Indskydelse.

»Myrtos og du, min Ven,« befalede jeg, idet
jeg vendte mig imod den yngste af de fem Fri-
villige, »I bliver her under Træerne og følger
ikke efter os før I faar et Vink fra mig.«

De to unge Mennesker tilkastede hinanden et
Blik. »Hr. Adjudant«, sagde Myrtos i Stedet for

betoges som el-
jeg af en lers at
ny Angst. kalde
Jeg gen- mig Hr.
saai Tan- Georges,
kerne, »Hr Ad-
hvad jeg judant,
havde set Kaptaj-
om Mor- nen har
genen i befalet os
densmal- alle fem
le .Lys- at følge
ning mel- Dem,han
lem deto /, ” y SSL SES har ikke
smaa Hu- É RT (LØ GA sagt, at
se. Unde ” Re Fe udi SØ
EE j 1811 EDØ ip Les
ket af blive til-
denne bage her
Erin- Pludselig lød et forfærdeligt Skrig fulgt af Lyden af et faldende Legeme. — Myrtos! 'i Ly.«
dring føl- tænkte jeg ved mig selv. Ved dis-
te jeg en se Ord,

uforklarlig Trang til at tale og til at formindske
Antallet af min lille Afdeling, men Kaptajnen
raabte med stærk Stemme: »Lykke paa Vejen
mine Venner!« Og vi begyndte Nedstigningen.

som han udtalte med fast Stemme, blev jeg
staaende maalløs, men saa gik jeg helt hen
til ham, lagde min Haand paa hans Skulder
og sagde: >Min Ven, gør hvad jeg beder dig

275

HERI i te

LLR, HE UNE | I HELLS TÅ JE S0 nsenkelndeker ede

HJEMMETS NOVELLER

om, for hendes Kærligheds Skyld, som du
nok ved... .«<

Han saa mig lige ind i Øjnene uden at mæle
et Ord. Var han stødt? Var han vred over, at
jeg havde overrasket ham om Morgenen, eller
fordi jeg blandede mig i Ting, der ikke ved-
kom mig?

Endelig svarede han i en rolig, men be-
stemt Tone:

»Hr. Adjudant, hun, som de nævnede, holder
ikke af Kujoner!«

Jeg forstod, at det ikke nyttede at trænge paa.

»Godt, Myrtos, Vorherre holde! sin' Haand
over dig!«

Og jeg gav ham Haanden.

»Han holde sin Haand overos alle, Hr. Georges!«

»Fremad, Kammerater!« raabte jeg, og vi satte
afsted i Løb.

Disse faa Øjeblikkes Løb til Flodbredden
forekom mig som ligesaa mange Aarhundreder !
Fjenden, som forbausedes ved vor Tilsynekomst,
holdt et Øjeblik inde med Skydningen. Men snart
brød der en dobbelt Ild løs fra begge Sider af
Dalen, thi vore besvarede Fjendens Geværskud
paa det bedste. Jeg saa ikke op, jeg betragtede
stift det Punkt, vi skulde naa, Kuglerne peb
omkring mig, jeg løb stadig, og til højre og
venstre for mig genlød mine Kammeraters Skridt.
Pludselig lød et forfærdeligt Skrig fulgt af Lyden
af et faldende Legeme. Myrtos! tænkte jeg ved
mig selv, men jeg vendte mig ikke om. Jeg blev
ved at løbe. Skuddene fordobledes, jeg var lige
ved Bredden, da et nyt Skrig blev udstødt bag-
ved mig. Et Skridt endnu og jeg var ude i Floden!
I samme Øjeblik følte jeg en skrækkelig, ube-

skrivelig Smerte i mit venstre Ben, og i Stedet
for at springe rullede jeg ud i Vandet.

Saa husker jeg ikke mere, hvad der skete.

Da jeg kom til mig selv igen, skinnede Maanen
over mit Hoved, jeg laa udstrakt paa Jorden og
følte en brændende Svie i Benet. To Mænd
undersøgte mit Saar. Kaptajnen stod ved Siden
af mig og saa paa mig i Tavshed.

Soldaterne flokkedes om ham.

»Myrtos?« spurgte jeg.

»Vi har fordrevet dem«, sagde Kaptajnen uden
at besvare mit Spørgsmaal.

»Og se nu snart at komme paa Benene, ellers
faar jeg nok med din Onkel at bestille!«

Jeg fik bagefter at vide, at det ikke var for
at slukke min Tørst, men for at aflede Fjendens
Opmærksomhed, at han havde sendt os ned i
Dalen. Baandet, som var bundet til Fuglens Ben,
var et aftalt Signal, som meldte ham Ankomsten
af det Korps, som skulde falde Fjenden i Ryggen.
Jeg fik ikke at vide, om Kaptajnen havde plan-
lagt denne Manøvre i Forvejen, eller om min
Anmodning om at gaa ned til Floden havde
indgivet ham Ideen dertil. Det uventede Angreb
lykkedes-fuldstændig.

Men den unge Pige skulde ikke gense Myrtos
levende! Den anden Soldat, der faldt, havde
kun faaet et let Saar.

Hvad mit stakkels Ben angaar, saa blev det

" amputeret samme Nat af Kaptajnens virkelige

Adjudant, som tillige var Kirurg. ;

Se derfor blev jeg Advokat. Min militære
Løbebane havde kun varet én Dag, men jeg
havde min Uniform tilbage, gennemhullet af en
Kugle, og jeg har den endnu. —

276

ÆREDE
<= ES

z1

HJEM

ØS,

ENWaR
SSSSSASS
Ek å— L &

L

UDGIVET - AF- JOHN MARTIN

April 1906.

Nr. 7. Retten til at benytte de i dette Hefte indeholdte Bidrag faas kun ved Henvendelse til Udgiveren. 2. Aargang.

SPAAKVINDEN I MALAGA

FORTÆLLING
AF AUGUST BIRCH

TEGNINGER AF RS. CHRISTIANSEN

det Herrens Aar 1890 gik den danske
I Korvet »Hejmdal« paa Togt i. Middel-
havet. Kadetskolens ældste Klasse var
ombord, og den lige saa humane som
pligtopfyldende Chef havde al Grund til
at være stolt af dette Kuld prægtige Sø-
haner, til hvis Mentor han var kaaret.
Himmel og Hav smeltede sammen i hin
dybblaa Farve, som vi saa godt kender
fra- Kornblomsten her hjemme, og Solens
Brand mildnedes af den samme Vesten-
vind, Harboøre-Fiskeren gruer for. I det
Fjerne hævede sig Andalusiens terrassefor-
mede Kyst og gød fra sine Skraaninger en
Strøm af Orangeduft ud over de glidende,
gennemsigtige Vande.
Paa Skansen stod to af de unge, sol-
brune Gutter, den ene en velvoksen slank
Skikkelse, den ånden en tæt firskaaren

Knob; begge stirrede de længselsfuldt ind
mod Land.

»Tror du, vi lægger bi ved Malaga ?« frit-
tede den Undersætsige efter en Smule Payse.

»Hvor kan dog jeg sige det bedre end
du selv?« svarede den Adspurgte med et
Smil. »Du véd jo, hvor strengt Bedstefader
har befalet, at der ikke maa gøres Spor af
Forskel paa mine Kammerater og mig!
Men jeg nægter ikke, at et Par Timers
Landlov i Malaga er et af mine højeste
Ønsker for Øjeblikket !«
- »Ja, Tak, i lige Maade,« var Svaret,
»men sandt at sige, saadan et lille indis-
kret Spørgsmaal af din Mund var dog ikke
slet saa farligt, som hvis det kom fra min!«

»Gud bevares!« indrømmede den ranke
Kadet og gav et vist selvsikkert Kast med
Nakken. »Men saa konstatér da, at du har

277

Copyright, 1906, by'John Martin, in the United States of America.

HJEMMETS NOVELLER

mere Mod end jeg, bedste Herdebred! I
Dag er vi altsaa begge lige uvidende, og
i Morgen for den Sags Skyld ogsaa lig

Næste :.Middag gled. Hejmdal«- ind paa
Malagas "Rhéd,; og. Hr.. Herdebred havde
altsaa tabt -det-omtalte 'Glas Vin; men til

kloge, : hans
for saa Ros skal
vidt som det si-
vi til ges, at
den Tid han bar
begge Tabet
véd, om med et
vi skal . Smil,der
drikke var lige
et Glas FØSGBS
ægte lidt og
Malaga bredt
Vin paa som hele
Stedet hans ge-
eller mytlige
ikkel« mL Person.
» Hol- Vs Selv-
der du KN følgelig
et Glas NA Fk
Pedro sy detterne
Ximenes TE SNE Landlov
paa, at KÆRSS: — den
vi kom- S RIS Fornøj-
SST Q Nå elsenæg-
dér?« X ": ter en
spurgte urban
den Bre- Chef al-
de, »saa drig sine
holder Mynd-
jeg linge,
imod, el- undta-
lers bli- gen da
ver der de unge
jo ikke Menne-
noget sker har
Vædde- forsét
maal : FARE SET i dem paa
af?« — Hun kan fortælle Dem alt, hver Del og Ting, der skal ske, lige til denne syndige én eller
: Verden skal gaa rabundus.
»Naa anden

jal lad den Paré staa,« sagde den Slanke
og rakte sin Fælle Haanden, »,det er et
Ord! Vel siger man, at min Fader er
rigere end din, men, alligevel tror jeg nok,
du er bedre aflagt med Lommepenge end
er leder.

Vis; men dette Hold, som sagt, var jo rent
ud mønsterværdigt.,

Da Gutterne skulde i Land, stod den lidt
knarvurne men ubeskrivelig godmodige
Baadsmand Enevold Møller netop tæt ved
Falderebet. Ulken,,som med Stolthed førte
sin Æt op, lige ,til. Kristian den Fjerdes
gamle faste Stok, missede polisk med: det

278

ene Øje; det var nu hans Maade at ønske
god Fornøjelse paa — om det kom sig af,
at bemeldte Nyboders Grundlægger var
enøjet, skal ikke kunne afgøres her.

I Forbigaaende spurgte Herdebred :

»Hør, Møller! De som er helbefaren i
alle Byer langs Middelhavet .... hvor skal
man først og fremmest gaa hen her i
Malaga ?«

Havgasten kneb Øjnene "helt til, men
han vendte ikke Skraaen i Munden; det
gør nemlig. Sømændene nu om Stunder
kun i Fruentimmer-Romaner og Forstads-
Komedier. Saa svarede han:

»Ja, der er,mange Ting at kigge paa her
i Byen, men glem bare ikke et Sving ind
til den smukke Spaakvinde — Dolorés de
Isla hedder hun og bor oppe i Calle del
.Carmen; de kan umulig tage fejl, hendes
Navn staar paa Vinstuens Skilt ....' og
bedre Mundvand end hendes gives der
ikke langs hele. Middelhavet!«

»Og hun kan oven i Købet spaa,« lo
Kadetten, »det var .da Pokker til Fruen-
timmerl« ;

»Hun kan fortælle Dem alt,« forsikrede
Baadsmanden, »hver "Del og Ting, der. skal
ske, lige til denne syndige Verden .gaår
rabundus .... at sige da, hvis hun .vil!
"Og om jeg lyver, saa.gid jeg aldrig .mere
i mit Liv maa putte andet.mellem Kæberne
end Biskøjter, som er blødt ud i Saltvand I«

Efter at have slugt denne haarrejsende
Finale og endnu en Gang" at. have ind-
”prentet sig Navn og Adresse, .Sprang de
livsglade Svende fra Borde for at begive
sig ind til den eventyrlige By ved Guadal-
medinas Munding..

Ja, der var endelig ogsaa en hel Del at
se, særlig den store Cirkus, som skal-kunne
rumme over 12,000 Tilskuere. Desværre var
.der for Øjeblikket hverken snøftende Tyre
med sænkede Horn eller nogen Espada
med løftet Kaarde paa Arenaen, men Ind-
bildningskraften havde jo frit Spillerum —
og den attenaarige Fantasi flyver paa brede
”Vinger!

Derfra gik Farten til den gamle mau-
riske Fæstning højt oppe paa Klippen, hvor
i sin Tid Halvmaanen maatte vige for

279

;Glasset,

SPAAKVINDEN I MALAGA

Korset, men samtidig ogsaa den arabiske
Kulturs friske Strøm blev afløst af Munke-
vældens Dødvande.

Herdebred var en klog General;
meraterne plejede at sige om ham, at hans
Forsynlighed endogsaa gik saa vidt, at han
havde valgt en meget rig og anset Mand
til Fader — nok sagt, han førte blandt
andet et helt Bibliothek Bådeckere med
paa Togtet, og denne røde Haandbog for-
nægter sjældent sin grundige urgermanske
Herkomst.

Men desværre — den attenaarige Ung-
dom lader sig i Længden ikke nøjes med
at uddybe Kundskaberne i Topografi, Hi-
storie og øvrige Antikviteter; særlig under
en kort .afmaalt Landlov maa Nutidens
forskellige smaa Behageligheder ogsaa tages
i Betragtning, og da tilmed Luften trods
Havets-Nærhed syntes noget tør, kom Her-
debred ganske naturligt i Tanke om Vædde-

maalet.
Med lidt Besvær blev Calle del Carmen

fundet, og eftersom samme Gade just ikka
udmærker sig ved sin Længde, var be-
meldte Bodéga yderligere hurtig taget paa
Kornet.

Disse blonde -Nordboers Tilsynekomst
vakte Opsigt i,det sydlandske Lokale, hvor
ellers de sorte Parykker er saa absolut do-
minerende, og da oven i Købet Bestillingen
lød paa bedste -Pedro Ximenes til en Peséta
mægtede selve Donna Dolorés de
Isla ikke at styre Nyfigenheden, men paa-
tog sig en Tjenerindes Skikkelse og ser-
verede Vinen i egen Person.

.Tiden tillod ikke nogen lang Præsen-
tation, og da ikke heller Herdebreds med-
fødte Aabenbjertighed gav Plads for ind-

Kam-

ledende Komplimenter, spurgte han, straks

efter at have nippet til Vinen, Lokalets
Besidderinde, om hun kunde spaa ham.

Det var jo nærmest som at falde med
Døren ind i Huset, og til at begynde med
lod Donnaen ogsaa en Smule- immobile,
næsten fornærmet, men hun tog sig hur-
tigt sammen og bad om at se Knøsens
Haand.

Hieroglyferne i dens brune Flade maa
ikke have været meget indviklede, thi med

HJEMMETS NOVELLER

et Smil læste hun flydende, som var det
op af en Bog:

»Født til Rigdom! .... Eneste Arving!
.……… Svært forkælet fra Barndommen! ....
Ikke absolut Kvindehader! .... Desværre
Tilbøjelighed til Søsyge, men skjuler det
godt! .... Vil De vide mere?«

Særlig denne sidste Meddelelse vakte saa
stormende Jubel
blandt Kadetter-
ne, at Herdebred
helt betuttet trak
Haanden til sig
6g stak den i
Lommen ildrød
i Kammen. Alt,
hvad hun havde
sagt, var nemlig
sandt, og Kam-
meraterne vidste
det! Kun den
Slanke rynkede
Panden lidt trod-
sigt og udbrød
paa dansk:

»Den Vittighed
er vist brugt ad-

skillige Gange
før, naar hun har
haft Gæster fra

Orlogsskib-
ene!«

Derpaa rak-
te han Haan-
den frem mod
den mørkøje-
de Spanierin-
de ogvedblev:…,

»Kan De da

ogsaa spaa

2 mig ?«

= Sandsiger-
sken stirrede nogle Øjeblikke dybt efter-

” tænksom i de fine Linier, saa traadte hun
pludselig et Par Skridt tilbage og spurgte
med en underlig hæs Klang i Stemmen:

»Hvem er I, unge Herre?«

»Naturligvis en dansk Søkadet lige som
alle mine andre Kammerater!« svarede han.

»Saa lad mig se efter endnu en Gang,«

LIBER ÅRER I

bad hun, »jeg plejer ellers sjældent at tage
fejll Men vil I ikke følge med mig hen
under, Lampen dér i det andet Hjørne af
Stuen ?«

»Kan det ikke lige saa godt siges straks,
saa mine Kammerater kan høre paa det?«
spurgte Kadetten lidt spodsk. >Eller maa-
ske der maa klarere Lys til for at sé ind
i saa mørk en
Fremtid ?«

»Vel kan jeg se
klart nok,« svare-
de hun høfligt men
selvbevidst;
»Spørgsmaalet er
kun, om de andre
unge Herrer maa
høre, hvad jeg si-
ger, naar jeg har
sét!«
Over den state-
lige midaldrende
Kvindes hele Væ-
sen havde der nu
bredt sig noget
vist. Hemmelig-
hedsfuldt, som tog.
Interessen fangen
og lagde'en plud-
selig Dæmper paa:
de kaade Gut-
ters Lystig-
hed.'Saa snart
man stilles

Ansigt til An-

sigt med blot.
… en Anelse om

det Overna-
i; turlige, stem-
mes Sindet til:

uvilkaarlig
Alvor;oguden
yderligere Indvendinger rejste da den Slanke:
sig op og fulgte med hen til det udpegede
Sted.

Lokalet var temmelig langstrakt, saa
Sandsigerskens afdæmpede Tale kunde ikke
høres af nogen; men ved Tilbagekomsten
var den unge Mand saa paafaldende bleg:
og alvorlig, at Ingen gad fritte om, hvad.

den mystiske Andalusierinde vel havde aaben-
baret ham.

Selv sagde han ikke et Ord, men det var
Kammeraterne klart, særlig i de nærmest
følgende Dage, at han maaite have faaet
noget besynderligt at gruble over. — —

Godt og vel en Maaned senere var Togtet
nær tilende og en Eftermiddag stod »Hejm-
dal« nord om Skagen ind ad Kattegat for
efter Bestemmelsen næste Morgen at kaste
Anker paa Københavns Rhed; og atter be-
fandt de to Kadetter sig alene paa Skansen.

Pludselig tog den Slanke tilorde:

»Husker du Spaakvinden. i Malaga?«

»Naturligvis gør jeg det,« svarede Herde-
bred, »det uforskammede Fruentimmer; jeg
har endogsaa skrevet en hel Side om hende
i min Dagbog!«

»Naa,« vedblev den Anden alvorlig, »det,
hun sagde, var naturligvis noget Vrøvl, for-
nuftige Mennesker ikke skal bryde sig en
Døjt om, men ikke desto mindre gives der
jo som bekendt Ting mellem Himmel og
Jord, Videnskabsmændene med al deres
Kløgt endnu ikke har kunnet granske ud
— jeg tænker for Exempel paa Hypnotisme
og den Slags! Du har været mig en sjælden
brav og paalidelig Ven paa hele vor Fart,
derfor vil jeg. ogsaa nu, inden vi skilles,
søre dig til min Fortrolige — — — det
vil sige: paa en vis Maade! Hør nu efter:
Her har jeg Ord til andet opskrevet, hvad
denne Donna Dolorés de Isla har forudsagt
mig. Spaadommen har jeg lagt inden i en
Konvolut, der er forsvarlig lukket først med
Gummi og siden med tre Segl, stemplede
med min Signetring her, som du kender
saa godt! Denne Kuvert skal du paa Æres-
ord love mig at gemme omhyggeligt, indtil
jeg en Dag beder dig at aabne den i mit
Paasyn. Kun i det Tilfælde, jeg skulde
dø før du, staar det dig frit for at bryde
den og læse Indholdet, for saa er det hele
Løgn! Lover du mig det?«

. Mens han talte, havde han taget en lille
forseglet Kuvert op af sin Brevtaske; paa
den hvide Forside stod kun:

281

SPAAKVINDEN I MALAGA

MALAGA 1890.
CARL.

Herdebred tog imod den og lagde den
tavs i Tegnebogen.

»Forstaar du,« vedblev den Slanke, »dette
maa naturligvis blive en Hemmelighed
mellem os to Kammerater!«

»Her er min Haand,« svarede Herdebred
med sin dybe, ærlige Stemme; vær sikker
paa, jeg skal være tavs og gøre mig for-
tjent til din Fortrolighed baade nu og i
Fremtiden!« — — —

Vi skrev den 28de Juli 1900. —

Højsommer Solen var allerede et godt
Stykke oppe paa sin Bue og lagde Glans
ned over Grønningens Træer og Kastels-
gravens dovne Flod, da vor gamle Bekendt
fra »Hejmdal«, Herdebred, foretog sin sæd-
vanlige Morgentur ud mod Langelinie.

I Løbet af det svundne Decennium havde
han unægtelig opnaaet at svare endnu bedre
til det nom de guerre, Kammeraterne gav
ham paa Skolen. Det var aabenbart, at
han i Mellemtiden ikke udelukkende havde
været henvist til den Kost, »Samaritanen«
saa gæstfrit byder paa. Men det velsignet
godhjertede Smil fra Kadetdagene laa stadigt
om hans Læber, og Øjnene lyste med samme
ærlige Trofasthed. —-

Og sé... et mærkeligt Træf: der kom
den Slanke skraaende fra Amaliegade over
Toldbodvejen ind mod Esplanaden!

Paa den Maade maatte de jo mødes, og
det gjorde de da ogsaa; men dette Møde
var langtfra noget nyt — de havde sét
hinanden utallige Gange i den forløbne Tid.
Et Venskab, som knyttes i Drengealderen
og siden fortsættes paa Søen, er ikke let
at bryde, selv om der er en vis Kløft
mellem Forældrenes Stilling; thi Hjertet
kan gøre større Spring end Verdens mest
renommerede Akrobater !

Altsaa, de to Kammerater mødtes og slog
naturligvis Følge ud ad hin vidunderlige
Strandboulevard, der er en af Københavns
Stoltheder og misundt os af Evropas største
Millionbyer.

alkee

HJEMMETS NOVELLER

GV
Saks = am

De, D/ Y)

D.

— Gør mig den Tjeneste at tage den omtalte Konvolut med dig,"

saa skal du faa Løsning paa Gaaden.

Pludselig ud for Kastelspynten, stansede
den Slanke og sagde:

»Kan du mindes Spaakvinden i Malaga?«

»Om jeg kan?« svarede Herdebred; »jeg
har jo endnu Konvolutten liggende der
hjemme i min forsvarligt aflaasede Skrive-
bordsskuffe!« :

»Godt«, vedblev Vennen, »det skulde være
mig kært, om du har Tid til at spise Fro-
kost hos mig i Dag Klokken 12; min Kone
vil ogsaa blive glad ved at sé dig — som du
véd, er hendes Mands Venner altid vel-
komne! Men gør mig da den Tjeneste at

tage den omtalte Konvolut med dig, saa
skal du faa Løsning paa Gaaden!« —

E— Ed

UN oa fl

heh (Il,

Til fastsat Tid indfandt Herde-
bred sig i Bredgade og Frokostew
løb af paa sædvanlig oprømt Vis.
Da Herrerne havde trukket sig til-
bage til Rygeværelset ved Kaffen og
… Cigaren, tog den Slanke endelig.
Ordet:

»Det var den Konvolut fra Ma-
laga?« .spurgte han.

Herdebred aabnede sin brune Rus-
læders Portefeuille og lagde det lille
hvide Brev paa Bordet, idet han
tilkastede sin Vært et Blik, som
vilde han sige: Hvad en Ven betror
mig.er altid velbevaret.

Den Slanke brast et Øjeblik i
en frisk Latter, men saa blev han
Ansigt igen alvorligt og han lige-
som betvang sig, før han talte:

»Du véd ikke, kære Herdebred,
hvor de Par dumme Ord, som staar
skrevet paa det ominøse Papir, dog
har pint mig; men Gud ske Lov,
Løgn er det alt sammen, hvad hun
har spaaet, den sorte Heks dernede
i Malaga! Vil du lukke Brevet op
og læse Indholdet højt Ord for
Ord!«

Herdebred greb den lille Cigar-
kniv paa Bordet og aabnede Kon-
volutten; derpaa foldede han det
hvide Blad ud og læste:

.2I skal bestige en, Trone! Navn skal I
skifte men ikke Modersmaal!«

Der opstod en lille Pavse, som Værten
afbrød:

»Sér du, kære Ven, en stakkels Gut paa
atten Aar kunde jo nok blive underlig til-
mode ved at faa saadan en Spaadom langt
borte fra Hjemmet og af et Fruentimmer,
der umuligt kunde ane, hvem jeg var! jeg.
haaber, du véd, hvor højt og oprigtigt jeg
elsker min Broder, jeg kunde gaa i Døden
for ham men aldrig tænke den Tanke, at
han skulde vige Tronen for mig . .. og
som du jo kan begribe, kunde kun hans.
Død bringe Spaadommen til at "gaa i Op-
fyldelse!«

Han holdt inde og gik et Par Minutter
op og ned ad Gulvet, greben af en heftig.

282

gr 533

Sindsbevægelse; saa tog han Plads igen og
fortsatte: æn

»Forstaar du, Kammerat —- Narré kan
vi jo alle være i vor Tro, enten det nu er
Overtro eller Vantré; jeg tilstaar. det, at

SPAAKVINDEN I MALAGA

af mægtig Broderkærlighed, at . selv den
ellers lidt træge Herdebred følte 'sig helt
betaget; men den Slanke .sprang; hen og
raabte ud ad Døren til Lakajen:

»En > Flaske Champågne — og anmod

jeg mange min Hu-
Gange har stru om at
været uro- komme et
lig, især Øjeblik
naar Chri- ind!«
stian har Da nogle
fejlet blot Minutter
det aller efter Vinen
mindste! perlede og
Denne ube- tre Glas
skrivelige stødte sam-
Angst " for men,
at miste spurgteden
min ædle, | smilende
højsindede unge Vært-
Broder — inde:
alden Sorg, »Men
hans Bort- Carl, hvad
gang vilde er der da
kaste over særligt paa
mine For-… færde i
ældres Hus Dag?«
og over å Hendes
mit Fædre- 1] Ægteherre
land! "Naa, 1 klinkede
min tos-… : endnu en
sede Am-' Gang og lo,
mestue- idet han
skræk blev ” svarede:
joen "Del. »Paa. de
. dæmpet, to smaa
da min É Broder-
Broder ER Pan de fo sman Aosenied Velgaaende! De leve! - ig sønners
holdt Bryl- ' 1ØSÅ ; bd Velgaa-
lup, ogendnu. mere, da, han. fik en. ÅryiDka i ende! " De leve'« — — — — — —
lille: Frederik; men -nu,da' der igaar er kom- :
x . 3 e x

men én kråftig Dreng til;saa véd jeg da for Pok-
ker, at det alt sammen er Løgni i Halsen paaden
forbistrede Donna Dolorés de Isla fra Malaga I»

Alle. disse Ord brød frem. som en Befri-
elsens Jubel øg fra en saa dyb Uniderstrøm

Fem Aar efter forandrede Prins Carl af
Danmark sit Navn og besteg Norges, Trone
som Kong Haakon den Syvende. ”

283

cm sm ks ses ERE

HJEMMETS NOVELLER

Aage Madelung.

F og til bragte Bønderne Urhøns og Ryper,

Åse de fangede i Snarer, og da jeg havde

faaet Krudt og Hagl, begyndte jeg at

drive om med min Bøsse for selv at lede de
vilde Fugle op.

Da jeg ingen. Hund havde og Kyllingerne saa
sent paa Aaret var blevne stærke, var det van-
skeligt at faa Skud paa dem, naar de spredte
strøjfede om inde i Tykningerne.

Det kunde ske, naar jeg stod i-Skovranden
ved en af de aabne Pletter, at nogle Stykker
kom flyvende hen imod mig, men ved den mind-
ste Bevægelse lagde de sig om paa de brede
Vinger og forsvandt uden at give mig Skud. Og
naar jeg søgte dem inde i Tykningerne, hvor
der var saa stille, at jeg kun hørte mit eget
Hjærtes Banken og Grantoppenes dæmpede,, al-
vorsfulde Brusen medens jeg listede frem, op-
dagede de sky Fugle mig og lettede baskende
og støjende, før jeg havde faaet Øje paa dem.

Efterhaanden fandt jeg dog Urhønsenes Ynd-
lingspladser, hvor de henimod Aften efter endt
Dagværk satte sig til Ro, og saa kunde jeg sidde
timevis og vente paa dem. Og det kunde i saa-
danne Timer synes mig, at jeg helt gik op i
denne store Stilhed i Skoven, at jeg klang med
i dette tavse, men evigt arbejdende Liv. De visne
Naale faldt lydløst til Jorden, og de store Skov-
myrer slæbte afsted med dem for paa de sidste
sollyse Dage at gøre deres Samfund beredt til
den lange Vinter.

Birkeløvet faldt hvirvlende gennem Luften.
Det var blevet helt lyst og gult som iusindaarige
Guldskæl fra et Flodleje, og jeg syntes at det
sang, naar de gyldne Blade faldt og krummede
sig paa det graa Rensdyrlav.

Jeg kunde pludselig fare sammen ved et øre-
døvende Brag, som faldt en hundredeaarig
Stamme knusende alt under sig lige ved Siden
af mig. Men saa var det kun en tør Gren, der bry-
dende den dybe Taushed var brækket af og fal-
det til Jorden.

. Eller jeg kunde gribe .efter min Bøsse, naar

RUSSISKE JAGTERINDRINGER
FRA GODSET BESOWO

AF

AAGE MADELUNG

TEGNINGER AF LOUIS MOE

en Mejse svirrende fløj over mit Hovede og
blev hængende deroppe mellem de gyngende
Grene, som om den godt vidste, at den ikke var
et Skud Krudt værd.

Der stod halvraadne og skrumpne Svampe,
som Bønderdrengene og Konerne havde glemt
paa deres Svampejagt. Da hujede og lo det gen-
nem Skoven. En lille Pige kom løbende med
en stor rød Fluesvamp. Hendes Øjne lyste over
denne herlige, mønjerøde Svamp med sine hvide
Pletter. Det saa ud som selve Kejserens Skrud
paa Billedet derhjemme.

— Aa, sikken en Svamp, jeg har fundet!

— Smid den, den er giftig og uren! — sagde
de Store, som de altid siger til de Smaa; og
den Lille smed Svampen fra sig beskæmmet og
grædende og bitter over at skulle smide den
herligste Svamp, hun havde set, og en af de
Store, der kom bagefter, sparkede til den, saa
den rullede hen over Mosset og tabte Stilken
og brækkede i kantede Stykker med grøntglin-
sende Brud.

— Hvad var det! —

En stor, sort Fugl kom flyvende og satte sig
i en af Grantoppene. Jeg listede Bøssen til Kin-
den og følte, at mit Hjærte stod stille, og at
Blodet sprængte i det hvide i Øjnene. Jeg saa
tydeligt Fuglen; den stod paa strakte Ben og
saa sig om.

Saa faldt der et Skud. Det var, som om det
ikke var mig, der havde skudt, men Fuglen styr-
tede tungt fra sin Gren, og i Faldet bredte den
de sorte, hvidbaandede Vinger bredt ud.

Jeg putiede en ny. Patron i Bøssen, mens jeg
løb hen til den. Det var en Urhane og dens
sorte, metalglinsende Bryst og lyreformede Hale
laa mod det grønne Mos, og de rødrandede
brustne Øjne farvedes som matte Stene fattede
i Koral.

Der kunde komme flere, men jeg skød aldrig
mere, end vi spiste, og der var ingen, jeg kunde
forære mit Bytte til. Bønderne brød sig ikke om
Vildt.

284

Men naar jeg gik i Skovkanten uden at tænke
paa at skyde, kunde de komme flyvende den
ene efter den anden paa nært Hold, og en Dag
rev jeg Bøssen fra Skulderen og skød et langt
Skud med de svære Hagl i det trangborede Løb.

Det var en brun Fugl, en Høne, der faldt
hvirvlende i en lang Bue. Den ene Vinge var
skudt over. Jeg løb af alle Kræfter for at faa
Skud igen, naar den faldt, inden den var kom-
met afsted paa sine stærke, hurtige Ben. Jeg
skød lige idet den faldt mellem Stubbene og
snublede selv over en Stub, men jeg saa Fjerene
flyve af den, idet jeg faldt. Og dog maatte jeg
søge længe, før jeg fandt den. Den havde samme
Dragt som den brunklædte Jord.

Jeg gik ogsaa ud i Myret, det store Sumpdrag,
der strakte sig fra Besowo langt op gennem
Landet. Gaa derude kunde man, men ride over,
som jeg prøvede en Dag paa den gamle Pæle-
vej, der førte tværs over til den anden Side,
havde nær kostet Polo Livet. Polo var den
eneste af Elvs tre Ponnyer, som fortjente Heste-
navn. Det var en stærk og klog Ponny. Den
var, som man siger, ligesaa klog som et Men-
neske, blot at den ikke kunde tale.

Jeg vilde over paa den anden Side til en Zi-
gøjnerlejr, fra hvilken vi saa den blaa Røg fra
Baalene stige op, og jeg »laante« saa Polo en
Dag, da Elv var til: Skovs.

Da jeg red ud paa Myret, mærkede jeg, at
Polo ligesom følte sig for med Benene, før den
traadte paa de tynde, halvraadne Stammer. Det
gik godt et Stykke, men pludselig sank den-dybt
i med Forbenene. Jeg sprang af med et Sæt og
sank i til Knæene. Jeg var ligesom Polo kom-
met ned paa et Sted, hvor Stammerne var gledne
fra hinanden i det sumpede Dyb. I næste Øje-
blik var .baade jeg og Polo oppe paa fastere
Grund, men Polo gik saa i med det ene Bagben
og var lige ved at blive stikkende og vælte om
paa Siden. Men den trak med et smidigt Ryk Benet
op, saa det svuppede i det sorte, algbegroede
Ælte paa Vejen og sprang videre. Snart sank
den i med Forbenene, snart med Bagbenene, og
jeg fulgte uden at åande alle dens Bevægelser.
Jeg følte Verden forgaa, naar den sank i, og
syntes at se Solen lyse igen, naar den sprang
videre som en Kat.

Omsider kom den over paa den anden Side.
Jeg saå den ryste sig og rulle sig tre-fire Gange
rundt paa Elvs gamle, bombrudte Sadel og
tænkte, mens jeg selv sprang over de bundløse
Steder paa Vejen, at den i næste Nu smækker
ud med Bagparten mod de fire Verdenshjørner
og forsvinder, saa det smedder i Skoene mellem
Birkekrattet. Jeg sprang derfor dobbelt hurtigt
og saå kun paa Stammerne, jeg skulde træde
paa, idet jeg bed Tænderne sammen ved Tanken
om, at jeg maaske skulde løbe efter den som en
slagen Mand.

RUSSISKE JAGTERINDRINGER

Men da jeg endelig forpustet og snavset kom
over, stod Polo og saå paa mig svingende ge-
mytligt med sin lange Hale. Det havde øjensyn-
ligt optaget den stærkt, hvordan jeg klarede den
gamle Pælevej over Sumpen ved Besowo.

Det rørte mig dybt, og jeg har Grund til at
have en høj Mening om Polos Klogskab.

Jeg travede saa op gennem Birkekrattet og
Skoven og kom ud paa en aaben Plads, hvor et
Par Zigøjnerfamiljer havde slaaet Lejr. Deres
smaa Heste gik med sammenbundne Forben og
aad af det gulnede Skovgræs, og Unger i bar
Skjorte løb rundt mellem dem med Svipperter
i de brune Hænder.

Der kom Røre i de to aabne Teltes Befolk-
ning, da jeg viste mig. De mente rimeligvis, at
jeg var et godt Object for dem.

Et Par af Mændene kom ud. De gik ranke og
smidige; man kunde se, at de ikke havde for
Skik at putte Næverne i et Par Bukselommer
eller suge sig fast med Haandfladerne bagvendt
opad en Dør eller Væg. Enhver Bevægelse var
saa fuldtud sikker og skøn, som om disse brun-
sorte Folk i: deres mørkeblaa Fløjls-Pludder-
bukser og sorte Livtrøjer havde lært Plastik
hos Oldtidens store Mestre.

Jeg kunde ikke sige mere til dem paa Rus-
sisk, end at jeg var: »God Ven«, og saa lo de
behersket og høfligt, idet de kiggede paa Polo
og gjorde Tegn, om vi ikke skulde bytte Heste.

Da jeg dog ikke var meget hidsig efter at bytte
Elvs Polo bort, og vi ikke kunde blive kloge
paa, hvad vi egentlig vilde hinanden, vinkede
en af Zigøjnerne ad en hærdet Skønhed med
Træk skarpe som brunrustne Knive. Hun talte
en Slags daarligt Tysk, men vi forstod hinanden
udmærket. Og da hun fortalte Mændene, at jeg
havde »laant« min Hest hos en Ven, og at jeg
var saa temmelig nødt til at bringe den tilbage
om kun for Skams Skyld for ikke at komme
gaaende hjem til Fods, lo de med deres hvide
Tænder, og der viste sig noget i deres Udtryk,
som sagde, at de forstod mig, og at de ogsaa
mangen Gang »laante« en Hest hos en Ven.

— Men kom og sid ned om vor Ild! — sagde
Kvinden af det vandrende Folk, idet hun vendte
sig om, saa de store Sølvmønter om hendes
bare Hals raslede mod hinanden.

— Kom, saa skal vi sige Dem Deres Skæbne?
Foran Teltene, der kun var lukkede til tre Si-
der og aabne i Læ af Vinden, brændte tørre
Granstammer med gul, dagklar Ild, og her satte
vi OS paa et falmet, rødt Tæppe. Hele Stammen
løb sammen for at se paa mig. Der var en Snes
Mennesker, Store og Smaa, Mænd og Kvinder
mellem hinanden.

Saa hæslige de gamle snadderygende Kællin-
ger er, saa blændende skønne kan de unge Piger
være i deres korte Blomstringstid. De er som
Sydens hede Sol, der brænder en ildfuld Dag

285

HJEMMETS NOVELLER

og gaar ned, svinder hen i Nat uden en skaan-
som, formildende Skumring.

Og en saadan ildfuld Ørkensel var Marfa, der
læste min Fremtid af Linierne i min Haand.
Hun lovede godt, som Ungdommen altid lover,
som Kvinden altid lover den, hun vil røve fra:

— Livslinien er lang, men der er Dedsspring
paa den, — oversatte min ældre Velynderske, —
men Sundhedslinien støder til dernede ved det
store Spring. Det er godt. De bliver ældgammel,
uden dog at synes Dem selv for gammel .…

Jeg rømmede mig let. eg de saå begge to paa
mig bebrejdende og ove

— Forstandslinien er li
gynder højere end Liv:

=

slægte paa; den staar lige ret pa

linien og gaar ikke videre. Pas paa, at de to
altid følges ad.

— å2, den Linie, næ se! — hun viste Tanten
i Haanden. — Det er en hel Kæde eg den ender
i en Lyre helt deroppe. De har et rigt og mod-
tageligt Hjærte, et stort Hjærie.... Tag Dem i

Agt: Deres Sundhedslinie gør Forsøg paa at
løbe helt op til den. men naar ikke saa langt
Pas paa! — lo hun truende med Fingeren, og
de lo allesammen højt eg klart; saa Sølvmgn-
terne klang, eg de sorte Skæg dirrede.

— De bliver rig; meget Guld er der i Deres
Haand, De faar ogsaa en rig Kone —

Jeg saå paa Sølvringene i Marfas Øren, saå
ind i hendes sorte, brændende Øjne, og det fore-
kom miz, at en Sværm af sorte, funklende Stene
fløj sennem Luften.

— Men det er godt ai den er rig, som ogsaa
er gavmild —, fortsatte hun, og hendes Øjenlaag
sank som mørke, tungsindige Skygger ydmygt
cg bedende mod Jorden. — De har et stort
»Bord« i Deres Haand. Der er Plads til mange
om det —, sagde hun sagte, idet hun langsomt
aabnede Øjnene og saå paa mig som en Fyrst-
inde, der forklædt som Tiggerske standser paa
Tærskelen til et Gæstebud.

De saå alle beundrende paa hende og fulgte
mine Bevæselser med taus Spænding, da jeg
skubbede Bøssen om paa Ryggen og begyndte
at krænge mine Lommer.

Jeg gjorde det langsomt, krængede lige til det
inderste gamle Lommestøv. Af en faldt der et
Sækkebaand ud, i den næste var der et Hul
Det stød de ikke for. De brast ud i Latter, saa
de hoppede paa det røde Tæppe, idet de med
vaade Øjne stirrede paa, hvad der nu kom: En
Æske Tændstikker. En Bunke løse Cigaretter,
som jeg straks bød rundt Og idet vi tændte,
saå vi paa hinanden som Folk, der ventede
megen Fornøjelse af hinandens Bekendtskab.

Saa fandt jeg em gammel Urnøgle; en Haar-
naal hang i en Traad i en anden Lomme. Jeg
havde ikke selv lagt Mærke til den, og de pe-
gede alle paa en Gang paa den og lo ustyrligt,

uden Maade som Børn, der ikke kan holde op,
naar de først har begyndt. Høvdingen vred sig
paa Maven, og Marfa klappede i Hænderne,
mens hun bøjede sig frem og tilbage i sin smi-
dige Midie, saa de sorte Flætninger med de dyb-
røde Silkesløjfer fløj op og ned.

Men jeg bevarede Værdigheden, trods alle de
krængede, struttende Lommer og vedblev at be-
vise mine ærlige og redelige Hensigter.

I den sidste Vestelomme — og det vidste jeg
jo godt — fandt jeg en lille Haandfuld Sølv-
mønter, og i samme Øjeblik rettede de sig alle
i Sædet og saå med alvorlige, forventningsfulde
Ansigter paa mig.

Jeg saå mig om og talte paa Fingrene nik-
kende til hver især af alle Stammens Sjæle, som
de laa og stod om Lejrhaalet. Tilsidst talte jeg
mig selv med. Det blev to og tyve i det Hele.
Saa talte jeg Pengene. Der var to Rubler og 35
Kopek. Det blev altsaa ti Kopek til hver foruden
de femten Kopek. Jeg skød de to Rubler og ti
fra mig til Deling i Stammen, puttede selv mine
ti Kopek i Lommen og rakte Høvdingen de tili-
oversblevne femten, idet jeg spurgte Plat eller
Krone. Han svarede Krone, og Mønten faldt
med Kronen i Vejret.

De saå alle tilfredse paa mig, og Høvdingen
rakte mig Haanden: — De deler som en Høv-
ding, men hvor har De været med Deres Hest,
sagde han pegende paa mine snavsede Støvler
og tilsølede Klæder.

— Jeg kom over dernede, svarede jeg, idet
jeg viste ud over Myret. — Jeg havde nær sat
mig selv og min Hest i Sumpen.

De rettede sig alle i Vejret og såa paa Polo,
som stod og blev mulet paa Halsen af en af de
fremmede Heste.

— Skal vi saa ikke bytte Heste —, sagde Høv-
dingen ligegyldigt efter en lille Pause.

— Kan De se det smukke Dyr derhenne i
Skovkanten. Det giver jeg i Bytte. —

— Nej, svarede jeg, — saa vilde jeg hellere
gratis give Dem Hesten, hvis det var min og
selv rejse med Dem Syd paa. —

— Men De har jo ikke nogen rig Kone til
mig, som Marfa lovede —, tilføjede jeg leende,
idet jeg såa paa alt Sølvstadset, der glitrede paa
hendes mørke, aabne Kjole.

— Hos os hører der ikke meget til at være
rig, sagde Høvdingen, idet han med en stor,
rund Haandbevægelse viste ud over Skoven og
Landet.

— Og naar man har en saadan Hest at give
bort, — sagde min Tolk, — saa.,.. —

— Saa faar De ogsaa hos os en rig Kone —,
afbrød Marfa med. Øjne, der lyste som natlige
Brande. — Hos os er den smukkeste, den rigeste,
— tilføjede hun, idet hun rejste sig og traadte
et langsomt, dvælende Skridt tilbage,

Ogsaa jeg rejste mig, rejste mig fattig som

286

rn

-den fattigste Mand paa Jorden, men idet samme
huskede jeg, at jeg havde en gammel Dolk med
Sølvskede i mit ene Støvleskaft. Og jeg bøjede
mig hurtigt og rakte Marfa det eneste, jeg ejede:
— Naar 1 kommer igen til næste Aar, bringer
jeg Hesten, og nu rider jeg, for ellers giver jeg
Dig straks en Hest, der ikke engang er min —,
sagde jeg til Marfa, som stod og spillede Kniv
i Luften, saa det blanke, svirrende Blad funk-
lede i hendes smalle, brune Hænder, hver Gang
hun greb om Skæftet.

De lo alle sammen, da jeg bød Farvel.

— Ja saa blev De rigtig Zigøjner —, blinkede
Høvdingen med det ene Øje.

— Ja, jeg er for lys i Lødet —, svarede jeg
bittert. — Ja, det glemte jeg at sige Dem, —
sang Marfas blanke Stemme, — naar De bliver
mørkere, bliver De ogsaa helt Zigøjner —, og
hun truede drillende af mig med min egen Kniv.

Jeg vendte mig mod Polo.

— Hør, De harnok engod Hest, -- standsede
Høvdingen mig — men De skulde alligevel ikke
ride den samme Vej tilbage. Vi er kommet her
forbi mange Gange og vore Gamle før os, men
ingen af os har redet over den Vej, De kom. Den er
blevet bundløs. Der var en Gang en hel Trojka,
der blev trukket ned derude. Den nyc Vej gaar
deroppe, hvor De ser den høje Fyr fem Verst
herfra. Der bær Myret oppe. — Jeg red bort og
svingede med Hatten til disse frie Folk om Lejr-
baalet i Skoven, og da jeg vendte mig om, syntes
jeg at se Marfa hvirvlende i Dans midt i Ilden
paa de slanke, soldrukne Ben, og den blaa Røg
var hendes Slør, der bølgede vuggende og lok-
kende om hende.

Jeg gik siden den Dag tit i Myret og over
paa den anden Side, hvor Asken fra Baalene og
de sorte Trækul laa som to dybe, udbrændte
"Øjne i det brune Græs. '

Det var blevet helt Efteraar, og det frøs om
Natten. De sidste gule Blade sad stive og læder-
agtige paa de smaa, nøgne Birketræer ude i
Moradset, og kun Dværgfyrren stod som det
mørke, evigtgrønne Symbol paa Livets Ufor-
:sgængelighed trods Sommer og Vinter og Blade,
-der faldt.

Ryperne, der holdt til derude, begyndte at
blive hvide, for at Sneen, naar den pludselig en
Nat lagde sit hvide Dun over det høje, gulgraa
Sumpmos, ikke skulde finde dem uforberedt og
forraade dem. :

Det bliver en haard Tid for dem, naar de
ikke mere har de røde Tyttebær og Revlingens
brunsorte Druer, og Sneen lægger sig saa højt
-over Myret, at de ikke kan grave sig ned igen-
nem den med de smaa, laadne Fødder.

De var ikke saa sky som Urfuglene, og til
"Tider kunde jeg naa.at skyde to ned af dem,
naar de fløj op fra Tuerne og ikke spredte sig
for hurtigt. '

RUSSISKE JAGTERINDRINGER

I Kanten af Myret sad Harerne og gemte sig
om Dagen. De holdt ikke af at komme for langt
ud i Tuerne og Mosset, hvor de ikke kunde faa
fuld Fart op, naar Ræven eller Ulven listede
frem .mod deres Sæde og pludselig sprang ind
paa dem.

Om Sommeren var Ulvene dog ikke saa slemme
til at komme efter dem, De tog hellere en
Kalv eller et Faar, der skejede lidt ud fra
Flokken inde i Skoven og forsmaaede heller
ikke deres Frænde, Hunden, naar den gik paa
Jagt paa egen Haand eller løb i Besøg til Na-
boerne. i

Hvor Dværgfyrren stod tættest, og hvor Men-
nesker aldrig kom, der boede de om Sommeren
med deres Unger, og derfra sneg de gamle sig
bort gennem Tykningerne for langt borte at
gøre Bytte; thi saa kloge er de, aldrig at røve
i Nærheden af deres Bolig, for ikke at forraade
den eller blot henlede Mistanken paa sig. At
angribe Mennesket selv i haarde Vintre i de
Egne indlader de sig ikke paa nu til Dags. Jeg
har kun hørt, at en Jæger blev bidt af en om-
strejfende gal Ulv. Den kastede sig over ham
ude paa Landevejen og bed ham i Laaret, inden
han fik Bøssen fra Skulderen og jaget den en
Haglladning tværs gennem Bælgen.

Det var en gammel Landmaaler, der fortalte
det; han havde selv set, hvordan det Hele gik
til:

— Der var intet, der kunde redde den Ulykke-
lige. Da han var kommet hjem følte han sig
trykket og sær, og det kom straks over ham.
Han bad om Vand, men da hans Kone bragte
ham det, stødte han det rasende og skurende
med Tænderne fra sig, og i det samme følte
han, hvad det var, han vilde: — Han vilde bide!
— Og han sprang op og raabte med aaben,
fraadende Mund: — Bind mig! Bind mig strax!
. .:… Ellers bider jeg som Ulven, der bed mig! —

Han foldede Hænderne og vred dem, saa.de
knagede i alle Leddene.

— Bind mig for Gud i Himlens Skyld!...

Jeg kan ikke gøre for det!... Tilgiv mig Kære,
Kære! ... Gud være mig naadig! . . .
Uhhr — uhhr! —

Det sidste lød som en Knurren, der gik over
i et vanvittigt Hyl. Øjnene stod stille og fyld-
tes med Blod. Haarene rejste sig paa Hovedet
af ham, og vi styrtede os over ham”og bandt
ham.

Der kom saa Ro over ham en Tid, men saa
tog det paa igen, og han rev og sled i Baandene
og skreg og hylede, og saadan døde han den
næste Dag. —

Kindmusklerne paa den Gamles Ansigt for-
trak sig, da han tav, saa hans lange, graa Skæg
gled frem og tilbage som en løst paahængt
Maske, og idet han vendte sig og saa ud af Vin-
duet snøftede han i sin store, pørede, røde Næse,

287

HJEMMETS NOVELLER

som om han hulkede gennem den. Han havde
faaet Frost i den, da han for Aar siden gik med
sin Landmaalerkæde gennem Sibiriens Skove,

Jeg havde faaet en sort Spids hos en Bonde,
og man paastod, at den skulde være en ren
Djævel til at drive Harer.

Det viste sig imidlertid at >Woj«, som den
hed, var lynende bange for Skud, og ikke kunde
taale at se en Bøsse, uden straks at forsvinde
med Halen mellem Benene og Haarene staaende
i Børster paa Ryggen.

Da jeg jo nok kunde forstaa, at den havde
været paa Jagt" og kommet galt afsted ved at
faa et Par uforsigtige Hagl i Pelsen, opgav jeg
den ikke, og slæbte den trods al Stritten imod
med mig i en Snor.

Jeg lod den ogsaa altid være paa fastende
Hjærte, naar vi gik paa Jagt.

Saa var det en Dag, da den første Sporsne
var faldet hvid og blød over Ødemarken, at jeg
med Woj gik og trampede en Hare op i Kanten
af Myret. Jeg gik med alle Nerver spændte for
ikke at skyde forbi og haabede, at Haren ikke
maatte rejse sig. før jeg var paa Skud, hvad de
havde" Tilbøjelighed til: og det var jo netop af
den Grund, at jeg havde Brug for Woj.

Jeg gik og kunde ikke rigtig blive klog paa,
om Haren havde sat sig oppe paa Marken i en
Fure eller i Birke- og Ellekrattet paa den lave
Skrænt. Men pludselig rykkede Woj i Snoren,
saa jeg nær havde sat mig ligesom den paa
Bagdelen. Den strittede imod med alle fire
skævede med det gule ud af Øjnene ned til
Myret. Man kunde have hængt den, den havde
dog strittet imod med alle Kløerne i Marken og
skævet gult efter det, den saa: Det var Haren,
der langsomt hoppede afsted nede i Myret.

I samme Sekund skød jeg. Jeg saa den gen-
nem Røgen. — Død eller levende, ligemeget! —
Det andet Løb fik den lige bagefter. — Det er før-
ste Gang, der er afgørende for Hunden —, tænkte
jeg, og Haren laa ogsaa endevendt paa Pletten.

Jeg slæbte Woj med mig ned. Den sprang,
virrende med Hovedet, krumme Bukkespring
lige op i Luften, hvæsede og hostede hæst,
og da vi kom helt hen til den graaskindede
Hare, bed den i Snoren for at komme løs, men
det hjalp alt sammen ikke. Jeg snakkede godt
for den og skar Haren op og tog Indmaden ud.
Woj fimrede med Skæghaarene ved Lugten af
den varme Mad, men var ikke til at bringe
nærmere. Saa tog jeg Haren og bar den et
Stykke bort og gik igen med Woj tilbage til den
varme Mad.

Den følte sig øjensynligt svært lettet ved at
være bleven det fæle Dyr kvit, og da den stod
lige over de rygende Tarme, skelede den en
sidste Gang op til mig og bag ud til Haren, og
sprang saa løs paa dem og huggede dem i sig
med lange, graadige Glams.

Det samme gentog sig nogle Gange, og efter-
haanden blev Woj roligere, om end den for-
holdt sig urokkelig passiv, indtil jeg havde
skaaret de skudte Harer op.

Men saa var det en Dag, da vi igen rejste en
Hare, at Woj istedetfor at stritte imod sprang
frem med et saadant Ryk, saa Snoren gik itu,
og jeg ikke naaede at faa Skud; men det glemte
den helt, og afsted fløj den efter Haren ud over
Myret, glammende og halsende, saa det gav Gen-
lyd over Vidderne.

Det var en hel anden Lyd Piben fik, og det |,
viste sig, at Woj virkelig var en ren Djævel til
at drive Harer.

Nu gjaldt det om at passe paa og være paa
Pletten, hvor Haren kom forbi.

Den løber aldrig lige ud, men holder sig til
sit Distrikt, hvor den er født, og beskriver, naar
den drives, en stor Kreds indenfor sine Ene-
mærker.

Den forlod næsten straks Myret og søgte op-
i Skoven. Det kunde jeg høre paa Woj, som
halsede deroppe paa Sporet.

De gik uden om Besowo i en stor Bue, gen-
nem Kratskoven i Lavningen, og jeg løb alt,
hvad jeg kunde for at komme tids nok ud i
Kredsen, thi Woj gik rasende paa.

Jeg stillede mig paa Post i Skovkanten foran
en lang, kileformet Aabning i Skoven.

Her maatte den komme over. Ned i Høj-
skoven vilde den næppe vove sig. Den vilde
maaske betænke sig et Sekund eller to, naar den
i fuld Fart kom ud til Aabningen, men resolut
sætte over istedetfor at bryde af og gaa langs
med Kanten.

Men hvad var det! . .. Woj tav stille. Den er"
bleven narret og har tabt Sporet, efter at Haren
har gjort et uhyre Sidespring.

Det var forfærdeligt! . . . Jeg lyttede ud i den
pludselige Taushed, som om Wojs Halsen var
den eneste og sidste Lyd i en uddød Verden.

Sekunderne syntes at være Timer og Dage.
Det var som om Luften jeg aandede blev tyn-
dere og tyndere, saadan pressede Blodet i Tin-
dingerne, og jeg udstødte et hæst Suk for at
lette Brystet, men i det samme blev jeg ramt af
et voldsomt Slag lige i Hjertekulen. Det var en
Lydbølge, der brød ind gennem mine Tromme-
hinder, og fyldte mig med en Tuden og Torden,
som var et hylende Uhyre af en Helvedeshund
sluppet løs i Skoven; men det var Woj, der igen
var paa Sporet og gik paa, saa Sne og Kviste
sprøjtede om den. Den halsede ikke, Det var
et eneste hæst, langtrukkent, vanvittigt Hyl, der
stod ud over dens røde, hængende Tunge. Den
var i en Tilstand, hvor den hverken skyede:
Vand eller Ild eller Skud, og den vilde, hvis.
det skulde være, blive ved med at mase frem
over dette Spor, til den styrtede med Snude og.
Forben strakte fremad for aldrig at rejse sig,

288

fi OR RE

… MM NNE I FERM I

mere. Jeg har aldrig set en Harehund, der gik
saa rasende paa som Woj denne første Gang,
da den overvandt "sig selv og sin Skræk for
Haren og Skuddene, der fulgte med Støver-
haandteringen.

De laa længere ude paa en større Kreds kunde
jeg høre, og løb derfor ned langs med den aabne
Kile i Skoven, mens Woj nærmede sig mere og
mere. Der kunde ikke være langt imellem den
ogHaren,

og de

maatte
næsten
samtidig
komme
til Syne,
hvis de
blot kom
ud, hvor
jeg stod. .
Nær-
mere og
nærmere
lød Wojs
Halsen,
der nu
kun var
et hæst

Bjæf.
Hvis,Ha-
ren ikke
sprang af

lige i
Skovkan-=

ten,

maatte
den. vise
sig hvert
Øjeblik.
Men den
vilde
komme
over den
aabne
Plads i
vældige
Spring.—
Blot jeg +,
ikke sky- RE:
der for-
bist

Der sprang et graat Dyr ud af Skovkanten
paa den anden Side og kom ned forbi mig ien
spids Vinkel med en saadan "Fart, at Øjnene
knapt kunde følge med, mens jeg pegede med
Bøssen. £

Jeg holdt foran den og skød, saa den slog en
Række Kolbøtter forover paa sit Ansigt og blev
liggende paa Siden med alle fire Løb strakte
fra sig.” meld .

RUSSISKE JAGTERINDRINGER

Mens jeg skød havde alle andre Sanser end
Synet lukket sig, og nu hørte jeg ingen Woj.
Den kom allerede ned mod Haren og saa net-
op ud, som jeg havde tænkt mig, da den for ti
Minutter siden havde fundet det tabte Spor
igen.

Der var ikke sund Fornuft skabt i den. Den
smed sig lige paa Haren, idet den skiftevis
glamsede paa den og drog Vejret med Tungen
hængen-
de langt

ud af

Halsen,
som skul-

de den
sprænges
ved det.

Jeg lod
den være
lidt alene
med sig

selv og
sin Lyk-
ke og gik
saa ud til
den.

Den for-
stod ikke
straks
min Nær-
værelse
og havde
sikkert
ikke hørt
noget til
Skuddet ;
men da
den hav-
de slugt
sin Andel
i Bytict, begyndte den langsomt at be-

gribe Sagens Sammenhæng.
Det var en stolt Dag, og siden gik
alting som Fod i Hose med mig og Woij.
Der kom efterhaanden lidt mere Sy-
stem i Jagten, og Woj gik langsommere,
da den forstod, at det ikke var Hast-
værket, det kom an paa. Men skød jeg
forbi, eller Haren ikke koin mig -paa
Skud i første Omgang, kunde der komme
uiirs noget af den gamle Djævel op i Woj.
Den blev aldrig træt. Den havde fundetsin Mission
i Livet-og ofrede sig helt for den uden materi-
elle Bagtanker, og det gjorde ikke noget Skaar
i dens Jagtglæde, at den ikke fik de varme
Tarme at æde. Den saa paa denne Sag som en
raa og primitiv Nydelse, der hørte et overvundet
Stadie til. , JE, ng -

Inde i Kratskoven, hvor Harerne gemte .sig,
var de ikke til at faa paa Skud; naar-mån selv

289-

HJEMMETS NOVELLER

gik og trampede dem op i Sneen. Der kunde
man kun se et Par Skridt frem for sig, og naar
man kom til Sædet, var det tomt. Og derinde
arbejdede Woj, mens jeg stod paa Post, naar
den havde rejst Harerne og glammende drev
med dem.

Sneen var falden dyb og jævn. Den hang som
løst og fint Pudder paa Granens og Fyrrens
mørke Grene. Luften var graa og kold. Sne
og Frost gennem mange korte Vinterdage stod
skrevet i den.

Og paa en af disse Dage, hvor det graahvide
Lys over den sneklædte Ødemark allerede ved
To-Tiden begyndte at fortætte sig og lægge
Skygge over Jorden, stod jeg paa et aabent Bak-
kedrag og fulgte Wojs Halsen nede i Lavningens
snebehængte Grenevildnis.

Den havde drevet nogen Tid dernede, og det
gik langsomt i den dybe, løse Sne mellem det
tætte Krat. Jeg hørte, hver Gang den sprang
frem, dens høje, afmaalte Glam kun afbrudt,
naar den blev hængende et Øjeblik paa Maven
over en væltet Stamme.

Jeg saa den i Tånken springe dernede med
den sorte Snude strakt over Sporet og de kloge
Øjne lysende i Skyggen under Grenetaget, da
jeg pludselig stivnede og aabnede Munden. i
Rædsel ved et langtrukkent, forfærdeligt, elen-
digt Hyl. Et kort, halvkvalt Skrig til skar koldt
igennem mig, og alt blev stille, dødsensstille

Jeg tænkte ikke, forstod ingenting, men løb
med Bøssen i Haanden i den dybe Sne-frem-
over Bakkedraget ned mod Lavningen. i

Alt var taust og mørkt, ogsaa i mig, og trods
det hurtige Løb, følte jeg kun Kulde, ingenting
mere, kun Taushed og Kulde.

Jeg brød ind gennem Kratskoven, kom ud'

paa Sporet, og trængte mig frem gennem Vild-
nisset uden at mærke Grenene, der stak mig
i Ansigtet og flængede mit Tøj, uden at mærke,
at jeg faldt over Stammerne, krøb paa alle fire
og truede og hylede og forbandede.

Jeg saa kun Sporet, Wojs Spor, og mine Øjne
lyste rimeligvis gule ligesom dens i Skyggen
under Grenetaget.

Men paa en Gang blev Sporet saa stort og
mangefodet, som om jeg saa dobbelt. med mine
tørre, opspilede Øjne.

Jeg følte noget som Kuldesting, noget der
kvaltes i mig og fortrak sig i skæv og vanvittig
Skræk.

Og da ogsaa jeg endelig naaede frem, hvor
alle disse store; forfærdelige Spor endte i en
rund Labyrinth af blodplettede Spor med en
levret Blodpøl i Midten, kastede jeg mig ned og
græd over den Stump Ben og Hale og flenset
Kadaver, som Ulvene havde levnet af min Woj....

Jeg gik ikke mere paa Jagt.

Om Dagen gravede jeg et stort, firkantet HuJ

i Snedyngen foran hvert Glughul i Elvs
Hytte.

Om Natten føg det til igen, og jeg begyndte
forfra den næste Dag.

Sneen havde lagt sig alenhøjt over Landet.
Skoven stod i Sne til op paa Stammerne, og.
Grenene bøjede sig mod Jorden under Vægten
af Vinterens hvide Naaleløv.

Det kunde fyge mange Dage, saa Himmel og
Jord stod i ét, saa Luften var graa og; tæt og.
ugennemsigtig, og ved Veje og Skovkanter laa
der hushøje Driver.

Det var den russiske Vinter.

Med kolde Pust trængte den sig ind gennem
Sprækkerne i Vinduerne og Bjælkerne, og det
kneb med at holde Varmen ogsaa indendørs.

Men saa kunde pludselig en Nat Frosten
komme og kvæle Vinden med sin 20—30 Graders
Styrke, og.da lagde der sig en frostklar, klinger
og stivfrossen Ubevægelighed over Sneødet.

Røgen steg lige og rimfrossen mod den kulde-
gysende, blaa Vinterhimmel.

Solen løb et kort, gnistrende Dagsløb hen:
over denne skrigende Hvidhed og flygtede for en
blaasort Nat med Myriader af tindrende Himmel-
tegn i Kreds.om. den skælvende Polarstjerne.

Det gav et Ryk i mig hver Gang, jeg i Søvne-
hørte Bjælkerne trække sig sammen af Kulden
med Knald, saa det rystede i Hytten, og om
Morgenen var Hjørnerne hvide af Is og Rim,
der var slaaet igennem udefra.

Det varen. knagende Vinter, og man skulde
paa slige Dage passe paa at gnide sin Næse,

” naar det begyndte at stramme lidt i Tippen af"

den. Naar vi var to sammen, kiggede vi paa
hinanden. af og til for en Fejls Skyld.

Jeg havde skaffet mig-Filtstøvler og en Faare-
skindspels af den Slags, som Bønderne. bruger
uden Klæde paa den udvendige, bare Side af"
Skindet. Se RE

"Den var varm,. og Hovedet skjulte jeg i en
Hætte af Kalveskind med lange, hængende Øre-
klapper. Den havde i. Modsætning til Pelsen.
Haarene udad.

Jeg havde ogsaa skaffet mig en Køter og en Gris.

Naar det ikke var alt for koldt puttede jeg:
Grisen i en Sæk og slæbte den og Hunden ned
i Lavningen, hvor jeg havde. lavet en aaben
Plads med fire Skydegange paa det Sted, hvor jeg.
fandt Woj, og hvor jeg havde begravet Resterne
af den.

I. en knudret Fyr, som jeg bandt Hunden til,
havde jeg lavet mig et Sæde, hvorfra jeg kunde
se, hvad der foregik rundt omkring.

Og jeg sad da mangen Gang dernede og ven-
tede paa at et eller andet skulde ske, og naar"
jeg-ikke sad dernede, tænkte jeg alligevel næsten
altid paa den' aabne Plads med Hunden og:
Grisen og mit Sæde i den knudrede Fyr.

Jeg havde allerede siddet mange Timer der-—

290

nede lige fra det, at Nymaane havde begyndt
at lyse op i Natten.

Jeg sad paa en tyk Gren med Fødderne paa
en anden og holdt Bøssen over Knæene.

Naar der var Sne i Luften, flød alle Linier
og Skygger i ét med det dæmpede Maanelys.
En Gren kunde bevæge sig svagt ved et Vind-
pust, saa den fine
Sne dryssede sagte
og tog det med,
som hang paa Gre-
nene længere nede;
men ellers var der
intet andet at høre
end Hunden som
peb og tudede af
Kulde og Skræk
og Grisen, der
skreg i sin Pose.
Ja, der var ogsaa
nu og da langt
borte en anden
Hund, der gøede
og hylede, og jeg
kunde komme til
at tænke paa, om
det nu ogsaa var
en, Hund, eller om
det ikke skulde
være noget andet.

I klare Frostnæt-
ter, naar jeg gik
ned til Lavningen,
skreg Sneen skarpt
og skørt, som om
jeg med bare Fød-
der traadte paa-en
vaad Glasplade, og
Maanens blaahvi-
de Skær gjorde
Natten: lys og end-
nu mere hemme-

lighedsfuld.
Skyggerne af
Kratskoven laapaa

Vinternattens ble-
ge Snebaare, som
en forvreden: Spø-
gelsehøst af faldne
Grene. :
Fjærne Nordlys

flammede op, jeg set paa Hunden, og jeg skød i samme Nu.

som blev en
Fakkel lynsnart svunget af en Kæmpeéhaand
over den isbundne Polarkreds, og Tusinde, Tu-
sinder hvide Stjærner krydsede med lysende
Spor, glemmende Tid og Menneskets Evighed,
paa det højtbuede Himmelhvælv.

— Orion bøjede sig tilbage i sin Hofte, som
om han greb til Sværdet:

RUSSISKE JAGTERINDRINGER

— Hvad om han drog det og gennemhuggede
Tyngdelovens flimrende Væv!

De vilde styrte sammen, Løven og Bukken og
Skorpionen ....

Karlsvognen vilde rulle frem og vælte Kæmpen
Orion.

Og alle vilde de synke sammen i én eneste
mægtig Himmel-
brand, der kastede
sit Lys ud i Rum-
mets yderste Gaa-
der og smeltede
mig og mit Fyrre-
træ og Wojs Stump
begravede Hale for
at støbe os forfra
igen i de samme
Former.

Og Timerne gik
uden at der skete
noget, og jeg va-
dede hjem stiv-
frossen ogond med
den pibende Hund
og min halvdøde
Gris 23

Maanen var paa
sit Sidste.

Tunge Sneskyer
drog hen over
Himlen, og Vinden
jog den løse Sne
hvislende hen over
de øde Flader.

— Sult og Kulde
og Død —, lød det
for Ødemarkens
Dyr.

Jeg gik som
sædvanlig tværs
gennem Lavningen
langt ud paa den
anden Side, slæ-
bende Sporet til
med Grisen i Posen
og vendte tilbage
til mit Fyrretræ i
samme Spor. Det
føg forresten næ-
sten straks til af

Jeg vidste, at den skulde komme ud netop paa det Sted. Det havde sig selv igen.

Og saa sad jeg
2 oppe paa min Gren
uden at røre mig, ogdet enesteLiv derrørte sig var
Hunden og Grisen, og det var ikke noget Liv,
men en Forbandelse.

Det forstod jeg, naar de klynkede dernede
Time efter Time angstfuldt og bedende.

Og da der langtborte i Skoven lød en sælsom
tudende Gøen, var det næsten ikke til at holde

291

.

FISKARS SE

7 mm iisen renen

HJEMMETS NOVELLER

ud hverken for mig eller Hunden. Vi rystede
begge to. Vi rystede kun og tænkte ikke paa
noget andet end, at Tiden var forfærdelig, søn-
derslidende lang.

Men paa en Gang rejste Hunden sin Krop,
saa højt den kunde paa de stive Ben og krum-
mede Ryggen helt rund, idet den med Hovedet
vrænget til Siden stirrede ind i Krattet.

Havde jeg haft Børster paa Ryggen, havde jeg
rejst dem ligesom den. Men jeg følte, at jeg en
Gang for længe, længe siden under en anden
Skikkelse havde haft det, og at de ogsaa havde
rejst sig saadan lige i Vejret fra en mager Rygrad.

Hunden vred sig næsten helt sammen, da et
stort, graat Dyr med gule, stikkende Øjne i det
spidssnudede Hoved kom ud af Krattet.

Jeg vidste, at den skulde komme ud netop
paa det Sted. Det havde jeg set paa Hunden,
og jeg skød!li samme Nu. ;

Et rasende, saaret Hyl hven ud i Natten.

Noget raslede gennem Krattet. Det var Sne der:

faldt fra Grenene derinde; men den jeg skød
paa var tilbage. Jeg havde skudt Bagdelen fra
den, og den slæbte sig hylende og bidende om
sig ind i Krattet.

Jeg sprang lige fra Grenen ned i Sneen og
styrtede efter den.

Da den saa mig, gjorde den Holdt og huggede
rasende efter mig. Den skar Tænder og gjorde
Forsøg paa at springe op paa sin gennemskudte

Bagdel. En hæs, fortvivlet, hadefuld Knurren
stod ud af dens forvredne Kæber.

. Jeg er ikke ond af mig i Almindelighed, men
Jeg saa med dyb Lindring ind i disse hede,
lysende Vilddyrøjne, og jeg syntes, det var alt-
for snart, da jeg jog den et andet Skud lige ind
i det dampende Gab.

Jeg løste den ulykkelige Hund og hørte den
hyle paa sin halsbrækkende Flugt hjemover, da
jeg slog.dens Strikke om Ulvens Hals og klyn-
gede den op i Fyrretræet, for at Woj kunde
faa Ro i sin Grav nedenunder.

— Imorgen —, tænkte jeg, — er det graa Udyr
stivfrosset, og naar Vinden løber gennem Krattet,
griber den fat i det kantede, frosne Ulvekadaver
og svinger det frem og tilbage, saa det hugger
klaprende som tørt Træ mod Fyrrestammen,
og det forvredne, tænderskærende Fjæs griner
af det Hele, og den gulgraa, buskede Hale fejer
let: gennem Luften.

Men naar saa Foraaret kommer, vil det krybe
med blege, sultne Orme i den, indtil den bliver
helt levende igen, og store, blanke Spyfluer og
kobberglinsende Biller vil flyve ud af dens
raadne Bælg og svirre i Solen med de aarede
Vinger, indtil en ny Snevinter fyger om det
ranglende Ulveskelet. —.

Det var sidste Gang, jeg var paa Jagt den
Vinter, men jeg hørte heller ikke Woj halse
mere i Ødemarken.

EN ROMANTISK. HISTORIE

HOLST'S OPLEVELSER IV ven PALLE ROSENKRANTZ

TEGNINGER AF TH. IVERSEN.

OLITIINSPEKTØREN var ærgerlig. » Holst,«
P sagde han, efter at den unge Over-

betjent paa telefonisk Opfordring
havde indfundet sig hos ham, »her har
vi igen en af disse forbistrede Rømnings-
historier, der blot spilder Tid og koster
Penge. Kassereren ved Sparebankens Filial
paa Vesterbro er stukket af med et halvt
hundrede tusind Kroner. Det maa være
sket Onsdag Aften. Skærtorsdag og Lang-
fredag er Banken lukket. Imorges, da de
lukkede op savnede de Kassereren og selv-
følgelig et klækkelig Beløb i Kassen. Fyren
har to Dages Forspring, nu henved halv-
tredie. Det er en ung, løs og ledig Fyr,

Fritz Heller . hedder han.
hvor han nu er.

Tømmerhandleren fra Lyngby stak af og
fandtes ikke i London, nu maa han.løses
hjem fra Syd-Amerika. Det klogeste var
maaske slet ikke at sætte efter denne her,
og vente til han dukker op, men saa har
vi hele Kobbelet paa Halsen.

Mine to Polygloter er ude, og af min
Rejsestab har jeg kun Dem, som jeg nødig
vil undvære, — jeg kan ' imidlertid " ikke
skønne andet, end at De maa afsted. Sydpaa.«

Holst bøjede sig let,: »Er der noget Ma-
teriale ?« ;

»Intet.

,

Fanden vide,

Det hele- kom naturligvis som

et Tordenslag. Det gør saadan noget altid.
Første Direktør har været her og er lige
gaaet. Slubberten var naturligvis et exem-
plarisk, ungt Menneske. Svirede slet ikke,
boede hos sin Moder paa Kastelsvejen,
Punktlighed og Orden selv. Selvfølgelig.
Forsynlig har han ogsaa været.«

»Er der noget i Vejen med Bogføringen ?«

»Direktøren mener nej — paa nær den
sidste Indbetaling, som han har stukket i
Lommen, det er et Beløb, som man vidste
vilde komme. Det er en Selvfølge, at der
er Sløseri med i Spillet. Man har ikke
kontrolleret ham. — Vupti, færdig. «

»Mente man, det var planlagt forud ?«

»Det synes saaledes. Direktøren tror,
han er bleven gal lige med et, det siger
han naturligvis for at pynte paa Forsøm-
meligheden. Naa, efter hans Meddelelse
ser det underligt ud, at Fyren saadan lige
med et er stukket af. Der er absolut intet
at sige paa hans Vandel. Det gentog han
tyve Gange.«

»Forlovet ?«

Inspektøren smilede: »De mener ou est
la femme? Ja, naturligvis er der en Kvinde
med i Spillet. Fyren er kun 27 Aar. Men
hverken Direktøren eller nogen af Perso-
nalet kender hende. Heller var sær, han
omgikkes ingen af sine Kolleger. Han
studerede Italiensk og Spansk.«

»Men Moderen ?« spurgte Holst beskedent.

»Selvfølgelig. Moderen ved heller ikke
"noget. Hun græder bare for sit dejlige
Drengebarn. Den stakkels - Kone, hun er
Præstedatter og Enke. Manden var Skibs-
fører og er forlist, medens Drengen var spæd.
Ingen Fader til at lede Opdragelsen . .
Mors Dreng naturligvis. I det hele en Satans
Historie.
Pipfugl fra en Sangerindebod eller saadant;
men det skal der ikke være her. De har
ganske Ret, on est la femme?«

»Naar er han rejst?« spurgte Holst.

»Vi formoder med Afteniltoget Onsdag
Aften. Han kan have vidst Besked om
Pengene fra Tirsdag Middag. Ældre kan
Planen ikke være. Han sagde ikke noget
videre til Moderen, men gik Kl. 6 Onsdag
Aften. Det var Aftalen, at de skulde tage

293

Ellers plejer der at være en lille.

EN ROMANTISK HISTORIE

til Helsingør Torsdag, for at besøge en Tante.
Næste Morgen fandt Moderen en Billet, der
bad hende undskylde ham. Ikke mere.
Hensynsfuld har han ikke været.«

»Hun maa altsaa have været vant til, at
han var sent ude om Aftenen.«

»Hun siger Nej. Kl. 11 var han altid
hjemme pænt og ordentligt.

Holst rystede paa Hovedet; »Altsaa maa
det her have drejet sig om en Pige af
bedre....«

Inspektøren afbrød: »De mener vi skal
holde Revu over Stadens bedre unge Piger
og se hvem der mangler.«

Holst smilede: — »Bare man kunde.«

Inspektøren rejste sig: »Ja Holst, Sagen
er Deres. Se at faa ud af den, hvad De
kan, og rejs saa med Guds Hjælp ud i det
store ubekendte. «

x

Frk. HILDA HANSEN.
Vesterbrogade 12. København

Hamburg Alsterhaus vent rolig efter Hellig-
dagene og tag en London Billet. I London
Lørdag — Onsdag næstkommende. South-
hampton 20. Damper Amerika. Min Plan
er reusseret. Rejsen i Orden. Kom Onsdag
Morgen Edison Logihus London Effie Road.
South-Kensington. Det øvrige der.

Fritz.

Det var et Telegram, der laa foran
Holst paa Bordet. Han sad i en hyggelig
og velmøbleret Dagligstue hos Grosserer
Emil Hansen paa Vesterbrogade 12 og
lige over for ham sad en ung Pige. —
Frk. Hilda Hansen.

Frk. Hansen var 22 Aar, høj, slank med
et blegt, ovalt Ansigt og store, mørke Øjne,
Hun var klædt i den særegne Reformdragt,
som flere unge Damer af det højere Bourgeoisi
ynder at bruge. Hende klædte den, slank
som hun var. Hendes Ansigt var vel blegt,
men fuldkommen roligt og uudgrundeligt.

Holst sad lige over for hende, alvorlig,
høflig, ligefrem deltagende, men fast be-
sluttet paa at lodde Dybden i hendes Blik.

>»Det glæder mig, Frk. Hansen«, sagde han,
»at De frivillig kom frem med Telegrammet.
Det vilde have gjort mig ondt, om jeg havde

HJEMMETS NOVELLER

maattet skride til en Anholdelse. Saa havde
Deres Navn været i alle Stadens Smaablade.
Nu er det muligt, at det helt vil kunne
forties. Muligt siger jeg, hvis De aabent
og ærligt vil fortælle alt.«

Hendes Blik var saa underlig tomt —
hendes Tanker var langt borte.

Da Holst tav, for hun sammen.

Holst rømmede sig.

»De erkender altsaa at dette Telegram
er fra Fritz Heller?«

Hun bøjede Hovedet.

»Og De modtog det Torsdag Morgen?«

»Ja.«

»Naar det er sandt, hvad De siger, at den
unge Mand ikke er Deres Forlovede, hvor-
for meddelte De saa ikke Deres Fader
dette?«

»Fordi jeg holder af Fritz .
tilføjede hun.

»Altsaa dog Deres Forlovede?

»Nej«, sagde hun fast. >Jeg har sagt ham,
at jeg ikke vilde være hans Forlovede. Han
kunde ikke forsørge mig, og jeg ønsker
ikke at forlove mig.«

Holst talte i en noget let Tone, idet han
lod Blikket svæve hen over hendes Dragt.

»De hører maaske til den mere moderne
Retning af unge Damer, der...

Hun afbrød ham, hendes Kinder flam-
mede let: »Jeg antager ikke Deres Stilling
berettiger Dem til at fornærme mig.«

Holst bøjede sig: »Jeg fornærmer aldrig
nogen, mindst en Dame. Men De nægtede
at give mig Telegrammet, da jeg for ti Mi-
nutter siden spurgte Dem, om De havde
modtaget Brev fra Fritz. Heller. Jeg maaite
true Dem med en fuldstændig lovlig An-
holdelse for at faa det frem. De sagde selv,
at Deres Forældre intet ved om denne Sag.
De har skjult dette Telegram, uagtet De
maatte vide at det dølger en Forbrydelse,
og De tilstaar nu, at De holder af den
unge Mand, som er en Forbryder. De maa
altsaa kunne forstaa, at jeg har Ret til at
mistro Dem —«

Hun sad igen og stirrede ud i Luften
med et underligt tomt Blik.

" »De véd altsaa intetsomhelst ud over
det, der staar i Telegrammet.« ;

. . Heller«

»Nej«, sagde hun bestemt. »Intet«.

»Og De forstaar, at det er nødvendigt at
træffe - Sikkerhedsforanstaltninger mod at
De benytter Deres Viden til at forhindre
Anholdelse i Udlandet ?«

»Jeg skal altsaa i Fængsel?« spurgte
hun usikkert.

Holst rystede let paa Hovedet: »Under
Forudsætning af, at Deres Fader, som er
en anset Mand, vil indestaa for, at de
holdes indespærret her i Huset til Heller
er anholdt i London, eller hvor han maatte
antræffes, er det maaske ikke nødvendigt.«

Holst saa op. Den .unge Pige var endnu
dødbleg. Men hun tav.

Holst fortsatte: »De forstaar altsaa, at
den eneste Forudsætning for at jeg kan

” forskaane Dem for Anholdelse og offentlig

Skandale er den, at hvad De her siger er
Sandhed og fuld Sandhed, og at Deres
Fader indestaar for Deres Forbliven her
og fuldstændige Afspærring fra alt Tyende.«

Hun bevægede Hovedet umærkeligt.

Nøgler raslede i Døren til Entréen,. og
Husets Herre kom ind. Det var en bred og
myndig Skikkelse af denrigtige Grosserertype.

Holst rejste sig og bukkede.

Grossereren var stærkt echaufferet. Holst
havde ladet ham hidkalde telefonisk, ligesom
han stod i Begreb med at gaa paa Børsen.
Han forstod intet:

Holst satte ham ind i Sagen, og han
sank ned i en Stol noget rød i Hovedet
og ude af Stand til at tale

Holst saa skeptisk paa Fader og Datter.
Det undrede ham, at den unge Pige slet
ikke syntes at bryde sig om det, der gik
for sig. Hendes Blik var endnu som før
stirrende, tomt, langt borte.

Grossereren var Mand for at beherske
sig. Det var ogsaa tydeligt, at Datteren var
ham aandeligt overlegen. Hans Blik var
bedrøvet, ikke vredt, og han talte ikke.

Der blev en Pause.

Saa talte Grossereren. Ja, Hr. Overbetjent,
sagde han, min Datters Hjerteanliggender
har været hendes Ejendom. Hun har ikke
talt til mig om denne — denne unge Mand.
Jeg kender hende og ved, at hun —
at min Ære, er hendes. Hun har kastet

294

sine Øjne paa en uværdig. Jeg beder Dem
være forsikret om, at min Datter ikke har
været i Ledtog med en — en Bedrager.«

Holst bukkede.

»Hvis Hr. Grossereren kan indestaa mig
for, at den unge Dame forbliver her og
ikke fjerner sig fra Huset eller sætter sig
i Forbindelse med nogen, før jeg atter ind-

faldt Grossereren ind, »det er ingen .Pligt
ALLE SE

Holst trak paa Skuldrene: »Jeg sagde
jo, Hr. Grosserer, at jeg ikke vidste om
Deres Frk. Datter har begaaet noget ulovligt.
Men i hvert Fald -har hun erkendt, at hun
. holder af den unge Mand ... Naa hvis
"Telegrammet er Sandhed, vil Anholdelsen
kunne finde Sted i London i Dag, og saa
vil der vel næppe være Aarsag til at ulejlige
Dem siden.«

»Men hvis det ikke sker?« spurgte den
unge Pige nervøst og hastigt.

Der tændtes et Glimt.i Holsis .Øjne- —
det slukkedes straks. Han saa roligt paa

EN ROMANTISK HISTORIE

den unge Pige. Hendes før saa tomme Blik
var i dette Øjeblik skarpt og lyst, og de
to røde Pletter paa hendes Kinder tændtes
igen.

Det var første Gang, siden hun håvde
afleveret Telegrammet.

Holst vendte sig mod Grossereren og
sagde i en bedrøvet men fast Tone: »Jeg

finder mig, er bange
skal jeg for at An-
"søge udvir- svaret bli-
ket, at An- ver for
holdelse stort. Jeg
kan und- nødes til at
:gaaes,« anholde
Grossere- Deres Frk.
ren blev Datter.«
bleg: »An- Den unge
holdelse, Pige knyt-
har Hilda iPOD DN tede Hæn-
da gjort (TE | USSR) derne, og
noget ulov- Kj GÅ AN hendes
ligt 2? Kinder

»Det ved blev helt
jeg ikke,« dybrøde.

sagde Grosse-
Holst ven- reren bleg-
ligt. nede.

— »Det »Hr.Over-
ihåvde væ- betjent, jeg
ret den un- er ikke no-
ge Dames gen rig

Pligt at Mand, men
:anmelde .. — Grossereren underskrev den. mit Navn

»Nej«, er godt.

Hvor stort er Beløbet, det drejer sig om ?«
»50,000 Kroner.« sagde Holst.
Grossereren stammede lidt, saa sagde

han med rystende Stemme: »Godt, jeg giver

Dem min Underskrift paa, at jeg vil tilsvare

Beløbet, hvis den Omstændighed, at min

Datter forbliver fri, forspilder Dem Sagen.«
Holst kastede et Blik paa den unge

Pige. Hendes Ansigt var ubevægeligt. Hun

tænkte.

Saa gik han til Telefonen og ringede
Inspektøren op. Efter nogen Talen frem og
tilbage tog man imod Tilbudet — foreløbig.
Holst affattede en Kautionserklæring, der
skulde være foreløbig, til yderlig Sikkerhed

295

mer

mere

het he ek -
Ave bargerrrns .

res En

HJEMMETS NOVELLER

kunde stilles. Grossereren underskrev den,
Holst stak den til sig.

»Jeg stoler paa Dem, Hr. Grosserer,«
sagde Holst og bukkede. Da han gik ka-
stede han et Blik paa den unge Pige. Hendes
Ansigts Udtryk var roligt og næsten haardt.
Hun bøjede Hovedet svagt for hans Hilsen.
Saa gik han. —

O. B. 319, Clausen talte godt engelsk.
Han havde været en lille Tur i Amerika
og var en rask, forslagen Gut. — Altid rejse-
færdig ligesom en berømt samtidig Monark.

Kl. 3 om Eftermiddagen sad han hos
Holst i Lejligheden paa Marmorpladsen og
studerede Telegrammet.

Det var afsendt fra Hamburg Torsdag
Morgen. — Åltsaa efter at Rømningsmanden
Kl. 9 var kommen dertil over Gedser eller
Korsør-Kiel.. Alsterhaus passede godt, det
var der et Hotel, der hed. Kl. 2,47 kunde
han være rejst videre over Vliessingen til
London og vilde saa ankomme til London
Fredag Morgen. Det var imidlertid rimeligt
at han ventede et Svar i Hamburg og i
saa Fald vilde han være i London Fredag
Aften eller Lørdag, som der stod i Tele-
grammet. Frk. Hilda Hansen havde ikke
svaret. Hun havde sagt at hun ikke vilde
rejse, men det kunde være Usandhed. Nu
kom hun i hvert Fald ikke afsted. Adressen
i London kunde kontrolleres pr. Telegram
til Scotland Yard, og Forbryderen, hvis
han var ankommen, anholdes straks. I saa
Fald var det unødigt at sende en Mand til
London. Holst havde telegraferet, det var
jo nu Lørdag Eftermiddag. Der gik ganske
rigtig Onsdag Aften en Damper fra South-
hampton til Amerika. Men her var det
heldigst om en dansk Politimand var til-
stede, hvis London glippede. Det kunde
særdeles godt naaes.

Holst skulde have rejst, men vilde ikke
rejse som Sagerne laa. — Han havde selv
henledet Inspektørens Opmærksomhed paa
O. B. 319 Clausen. Han havde sine Grunde
til ikke at forlade Byen.

Den unge, smukke Pige med de mørke
forunderlige Øjne stod endnu for hans Blik.

Clausen granskede Rejseruter, oprømt:
ved Udsigten til en Rejse med gode Diæter..
Holst tænkte. Det var et underligt Sam-
mentræf, der havde røbet ham hvem den
unge Pige var, hvis Interesse i den fore-
liggende Sag han og Inspektøren straks.
havde forudsat. Sporet var maaske godt
gemt, men en Gang fundet maatte det lede
til det rette.

Ved Ransagningen i den bortrømtes Bolig
havde han, i en Skrivebordsskuffe, fundet et
Portræt af den unge Pige. Det laa mellem
nogle Papirer — godt gemt — saaledes at
det maatte formodes, at den unge Mand i
Skyndingen ikke havde kunnet finde det.
Det bestyrkede Holsts Antagelse af at hele
Planen kunde være pludselig. Og netop.
derfor kunde der være en Mulighed for at
den unge Pige endnu var i Byen. —

Ingen af Bankens Funktionærer havde
kendt hende. Den gamle Frue anede ikke,.
hvem Billedet forestillede, hun vidste intet
om Sønnens Kærlighedseventyr. Fotografens
Navn var klippet bort, Billedet havde været
tilpasset til en lille oval Ramme, der stod
paa Bordet og nu var tom. Holst havde
bragt det til en bekendt Fotograf og denne
havde af Papirer og en vis Ejendommelighed:
i Udførelsen gættet paa en kendt Kollega,
hvis Arbejde havde de forefundne Ejen-
dommeligheder. Han havde gættet rigtigt,
og der havde Holst fundet Navnet.

Allerede Kl. 17/, om Lørdagen havde han:
staaet i Lejligheden paa Vesterbrogade og.
efter en kort Kamp faaet Telegrammet frem.

Nu sad han tankefuld og stirrede paa det.

Klokken var 6. Det ringede. Der stod et
Telegrambud udenfor. Det var Svaret fra
Scotland Yard.

Endnu ingen dansk Mand i Edisons
Logishus. Effie Road South-Kensington.
Iøvrigt var Stedet et Logishus, hyppig be-
nyttet af Danske. —

»Skal jeg rejse? spurgte Clausen — ham
selv vilde heller end gerne.

Holst grundede.

»Det bliver vel det bedste. —«

Kl. 7,15 gik Gedseriltoget, Kl. 8 Korsør
toget. Clausen valgte det sidste Tog og
sagde Farvel til Holst. — Klokken ringede

296

|

til Afgang og Togføreren satte Fløjten for
Munden, — Clausen lænede sig velbehageligt
tilbage i en af Togets Harmonikavogne,
medens han »europarejsende« stirrede over-
legent henover de forsamlede Afskedstagende
paa Perronen.

Hvad var det?

Lige i det Øjeblik Toget "satte sig i Be-
vægelse, sprang en ung rejseklædt Herre
-op ad Trappen til Harmonikavognen. Han
bar en let brun Rejsekuffert og en Plaid,
og medens det endnu rykkede i Boggie-
vognen og Toget gled langsomt ud under
Banegaardens Hvælving saa Clausen med
Undren den unge Herre træde ind i Ku-
péen til ham og
hilse med et Smil.

Det var Holst.3

»Hvad er den
af 2% spurgte Clau-
sen lidt ærgerlig,
»er jeg ikke be-
troet til at rejse
-alene?«

Holst 'smilede:
»Aa jo, men kun
fra. Hamburg af.
Saa langt følges
vi. Jeg skal ogsaa
paa Rejse.«

Clausen lignede
æt … Spørgsmaals-
tegn.

»Jeg skal nemlig
fortælle Dem,
Clausen, at Frk.
Hilda Hansen er %
flygtet. Rimeligvis =
med Gedsertoget

Kl. 7,15.«

»Og De lod hen-
de ikke stoppe i
"Gedser ?« i Hamonikavognen.

»Nej«, sagde
Holst alvorligt, »Det tør jeg ikke.«

Clausen saa lidt dum ud.

Holst tændte en Cigar: — Jeg vilde ikke
berøve Dem Fornøjelsen ved Londonturen,
men jeg vil forberede Dem paa, at Sporet
ser falsk.

nende ma 4

ZZ SIDE ””” 10) SPØRDA

— Da Toget satte sig i Bevægelse sprang Holst op

EN ROMANTISK HISTORIE

Clausen gabede: »falsk. Skulde hele den
Lire være falsk.«

Holst foldede Telegrammet ud og slog
paa det med et kort lille Smæld, saa det
sagde Rutsch i Papiret.

»Ser De, kære Clausen, dette her er en
romantisk Historie og det er det, der gør
den indviklet.«

Saa dampede de af mod Korsør.

Da Iltoget fra Rostock Kl. 9 Morgen rul-
lede ind paa Libecker Bahnhof i Hamburg
stod ved Udgangen til den gamle forfaldne
Banegaard en Herre, klædt i en lang brun
Ulster med Rejse-
hue. Han bar et

ar] mn mørkebrunt Fuld-
AS DÅMTE NEN LIR

Bag

skæg og et Par
sorte Briller og
lignede mest af

alt en tysk Pro-
fessor paa Rejse.
Det var Eigil
Holst
Han spejdede
mod det kommen-
ar] . de Tog, og som
|| ill UL han ventede det,
: IPI-3. skete det: En ung
| velklædt Dame
steg hurtigt ud
ad Døren til en anden Klas-
ses Kupé og ilede mod Ud-

mmm

gangen. —
Han fjernede sig lidt og
saa, at hendes Billet kun

gjaldt Hamburg. Hun tog en
Droske og kørte til Venloer
Banegaarden.

Han fulgte hende. Det gik
jo alt, som han havde ventet,
og han vidste jo hvorhen Rej-
sen bar.

Hun var kendelig nervøs, dog lagde hun
ikke Mærke til Holst. Han lod hende Toligt
følge sin Vej, og da Toget fra Venloerbahn-
hof gled ud mod Elb Øen og forbi Harburg
for over Bremen at stævne mod Køln, var
baade Frk. Hilda Hansen og Overbetjent

HJEMMETS NOVELLER

SERRSYDENY
eet

WS
RR

É

(Kl E

SSRES EET SEES DR
n SMK

J Sy N
&

— Holst spejdede mod det kommende Tog.

Holst blandt de ikke: ret talrige Rej-
sende.

Hun sad i en anden Klasses Damekupé.

Han i en anden Klasses Rygekupé.

Han kendte hende, men hun kendte
ikke ham.

Saa Fordelen var paa hans Side — for-
saavidt.

Et Par generende tyske Handelsrejsende
prøvede forgæves paa at lokke Holst ind i
en almindelig Samtale. Han var utilgængelig
og tavs, han havde noget at grunde over
og var i største Tvivl om, hvorledes han
skulde forholde sig overfor sin Medrejsende
i Damekupéen ved Siden af.

Han vidste, at der paa hendes Billet stod

Havre — for en Sikkerheds Skyld havde
han været i Nærheden, da hun tog den.
Men det var kun for en Sikkerheds Skyld.
Han blev slet ikke overrasket, da hun med
let Rysten i Stemmen forlangte en Billet

til Havre. Det var kun hvad han havde

ventet. :
"Han vidste ogsaa, hvad hun vilde i
Havre, og hvem hun der skulde træffe.

Det var mindre mærkeligt. Og al--
ligevel var Holst tankefuld, medens:
Toget gled forbi Bremen, Osnabrick
og Munster ned gennem Kuldistriktet
til Staden med den berømte Dom-
kirke o. s. fr.

Da Toget forlod Liége var Holst
naaet til Ende med sine Overvejelser.
Det vår Kl. 9 Aften og han tog Plads.
i den samme Kupé som Damen. Til
alt Held var det en blandet Kupé, der
havde ikke været Plads i Dameku-
péen. Der var ingen andre i Ku-
péen. Damen havde aabenbart ikke
ønsket at tage Sovekupé og Dags-
tiden var særdeles belejlig for Holsts.
Foretagende. Kl. 4 om Morgenen vilde
Toget være i Paris og først Kl. 8 gik
Tog til Havre, en fire fem Timers Tur.

Men Holst syntes det var sikrest at
tage fat nu -Kl. 9 paa en neutral pas-
sende Tid.

Den tyske Professor med 'Brillerne-
og Skæget var forsvundet — Overbe-

"tjent Holst sad i sit Hjørne af Kupéen.

og' gjorde rede til Angreb.

Hilda Hansens Tanker var langt borte.

"Tilfældigt vendte hun Hovedet: og lod:

Blikket glide hen over sin Medrejsende.
Det gav et. Sæt i hende, men hun -tog sig:
i det og lænede sig roligt tilbage.

Holst lod hende faa Tid, han mærkede-
godt, hvorledes hun skottede til ham.

Saa' lettede han paa Hatten og sagde-
høfligt med et venligt Smil:

»Joj Frk. Hansen, det er ganske rigtig:
mig, Overbetjent Eigil Holst af Københavns.
Politi. Ligesom Frk. skal jeg til Havre.«

Hun var ved at besvime — men med et
kraftigt Tag samlede hun sig.

»Det gælder Livet«, sagde hun kort.

»Det ved jeg«, sagde Holst rolig. —-
»Derfor sagde jeg Dem, jeg rejser som De-
til Havre, med Dem hvis De vil det, ikke-

- efter Dem.

Hun forstod ham ikke. Hendes Hænder”
var knyttede, men hun sad urokkelig stille.
Kampen var for ulige. j

Hun sagde ikke et Ord.

»Lad mig først spørge Dem Frk.«, sagde"

298

Holst venligt, »om det er Deres Hensigt at
ruinere Deres Fader. De ved, at han vil
miste 50,000 Kr., fordi De rømte imod
Deres givne Løfte ?«

»Jeg har intet lovet.«

Holst fortsatte. »De mener maaske, åt
Deres Kærestes Liv er mere værd end Deres
Faders Penge. Og deri har De vel Ret
efter den gængse Pris paa Menneskeliv.«

»Hvorfra ved De dette«, spurgte hun
hæst?

»Jeg ved alt Frk. Hansen«, sagde Holst,
»og hvad jeg ikke ved, suplerer jeg med
Gætning. De rejser til Havre for i Hotel
Billons at træffe Fritz Heller. De ønsker
at frelse hans Liv og at tilbagelevere de
stjaalne Penge til deres rette Ejer. Ikke-
sandt? Hvorledes dette skal ske, ved De
ikke; derfor er det et Held, at De har
truffet mig, der ved det. Ser De Frk., De
kunde ikke have fundet bedre Rejseselskab.
De skal ikke være bedrøvet. Her er min
Haand Frk., mit Ord har 'De.«

Hun tøvede lidt, saa rakte hun ham
Haanden.

Holst smilede.

»De ved maaske ikke, Frk. Hansen, at
jeg selv har fundet mit Livs Lykke paa en
Tur Europa rundt efter en Forbryder. Jeg
er lidt sentimental som alle brave danske,
Politimænd ikke undtagne, og da jeg, som
De ved, kan læse indenad, har jeg digtet
videre paa den Roman, jeg forefandt. Jeg
har digtet rigtigt. Inat rejser vi to sammen
til Paris og imorgen videre til Havre. Deres
Kæreste har begaaet en ungdommelig Let-
sindighed — af en farlig Natur — og tager
jeg ikke fejl, er Grunden. den, at han saa-
ledes vilde tvinge Dem. Ikkesandt?«

Hun bøjede Hovedet.

»Godt — saa har De Deres Skyld. Man
skal ikke sætte sin Elskede paa for haard
en Prøve. Nu bliver De alligevel nødt til
at tage ham, selv om'han ingen Penge har.
Og hvad der er værre, De og han kommer
til at bryde dem Vej i Udlandet. Hjemmet
er foreløbig lukket for ham.«

»Men Straffen« sagde hun sagte.

»Aa hvad — vi er ikke blodtørstige, det
gælder om at faa fat paa Pengene, saa er

SEEREN

EN ROMANTISK HISTORIE

Retfærdigheden sket Fyldest. Jeg tror des-
værre, De er den eneste i Danmark, der
ønsker Hr. Heller tilbage — eller heldigvis.
Jeg skal ordne det fornødne. Han har vel
ikke brugt meget af det tilvendte Beløb.
Vi er ikke smaalige.«

»Jeg har lidt Penge«, sagde hun hastigt.

»Udmærket« lo Holst, »De er maaske,
naar alt kommer til alt, saa praktisk, at
De kunde have undværet mig. For ikke
sandt, De vilde ikke have ladet Deres
Fader i Stikken.«

Hun rødmede: »De har ikke Ret til at
fornærme mig — eller« føjede hun til, »er
det maaske, fordi jeg alligevel holder ...«

»Ingenlunde sagde Holst. Jeg dømmer
ikke. Jeg kunde have tænkt mig en smuk-
kere Udvej for en ung Elsker end at fjerne
sig med sin Principals Penge. Men han
har vel troet, at det ikke kunde nytte at
byde Dem mindre.«

Hun kunde ikke se om Holst spøgede
eller var alvorlig. Der var kommen en vis
befriende Fred over hende, hendes Nerver
ligefrem svingede i Velvære.

Natten gik, og de to rejste sammen som
gode Venner. Det var hende om at gøre at
stille Fritz Helleri det gunstigst mulige Lys,

vog disse Bestræbelser klædte hende, syntes
"Holst. Hun fortalte, hvorledes Heller havde

bestormet hende for at ægte ham, hvorledes.
hun havde vægret sig endog ved Ægteskab,
og hvorledes han efter det fortvivlede Kup-
havde søgt at bevæge hende til at flygte.
Først, da det var sket, og da. han sendte
det- forfærdelige Telegram fattede hun sin
Plan at følge ham. Hun sagde ikke, om
hun nogensinde havde bestemt at beholde
Pengene, ,og Holst var for delikat til at
spørge hende derom:

Kl. 12!/, den næste Formiddag naaede
de Havre.

Kl. 2. spiste Holst Frokost med Parret,
og Kl. 5 Eftermiddag var Sagen i Orden.

Da Holst rejste, trykkede Hilda Hansen
hans Haand og sagde med let Skælven:
»Jeg er alligevel af dem, der gifter sig strax.«

»Held og Lykke til det« sagde Holst.
— >»Og den 20. rejser De begge til Rio?«

»Maaske«, sagde hun.

299

PR SDS SAN KE RR 2

HJEMMETS NOVELLER

Politiinspektøren var meget fornøjet. Det
var et pænt Stykke Arbejde, og han tilgav
den Flothed, der havde ladet Holst unde
O. B. 319 Clausen en Rejse til London.
Banken betalte en smuk Ducør, og Inspek-
tøren ønskede Holst til. Lykke.

»Holst« sagde han, »De er bleven berømt
ved det »Skovsøen gemte«, De er ikke alene
en fortræffelig Politimand, men De er født
Lyriker, og jeg skal love Dem, at. De i
Fremtiden skal faa alle Afdelingens lyriske
Sager, hvis Deres smukke og elskværdige
Frue da ikke nedlægger Protest derimod
— for den retter jeg mig efter.«

»Jeg har min Hustrus Tillid« sagde Holst
smilende.

»Det tror. jeg gerne«, sagde Inspektøren,
»min har De ogsaa. —«

x rv. cz

Fru Ulla Holst interesserede sig ikke
meget for sin Mands Tjenesteforretninger.
Denne Gang gjorde hun dog en Undtagelse.

»Jeg for-
staar ikke
Eigil« sag-

de hun,
» hvorledes:
Du, der dog

ikke er
nogen

Sherlock

Holmes, '
har kunnet

regne denne Historie saa nøje ud. Du forstaar
Dig jo ikke en Gang rigtig paa Kvinder.«

»Maaske« sagde Holst beskedent. »Men
ser Du. Jeg havde min Tvivl med det
Telegram. Jeg ytrede den strax, og den
unge Pige blev helt ude af sig selv. Jeg
vidste, hun vilde sætte alt ind paa at slippe
afsted... Desuden var Telegrammet uprak-
tisk og taabelig affattet. Det slog mig, at
det kunde være saaledes affattet, for at lede
os paa Vildspor. Hun udleverede det
uden synderlig Kamp, ligesom om det. var
en ligegyldig Sag, og hendes Tanker
var langt borte. Jeg læste det derfor med
ikke ringe Eftertanke. Her er det. Du vil
se, at jeg har sat et blaat Blyantsmærke
under alle Begyndelsesbogstaverne i dets
Ord. Det var nu den Maade vor Julia og
hendes Romeo plejede at korrespondere
paa. Læs Telegrammet efter den- opgivne
Elskovs-Kode.«

Fru Ulla Holst læste, og nu forstod hun
baade Romanen: og sin Mands Alvidenhed.
Rigtig læst
lød Tele-
grammet:

»Havre
Hotel Bil-

lons 20

Damper
Rio kom
ellers død«.

TFOTSO

SKIZZE FRA ABRUZ'ZERNE
UNGDOMSARBEJDE AF GÅBRIELE D'ANNUNZIO

AUTORISERET OVERSÆTTELSE VED REGITZE WINGE — TEGNINGER AF LOUIS MOE

formodentlig nedsteget her til Slette-

landet fra en eller anden egetræs-
kranset Kløft deroppe paa: Maiella-Bjærget,
med sit smudsige Ansigt, sit stride, sorte
Haar og sine smaa, runde Øjne, gullige
som Vedbendblomster og aldrig rolige.

Naar Aarstiden tillod det, gjorde han
Krydstogter rundt om i Markerne, stjal af
Frugttræerne, plukkede Morbær af Hækkene
eller slog med Sten efter Firbenene, der
sad og sov i Solen. . Han udstødte nogle
underlige, hæse, halvkvalte Smaaskrig, der
snart mindede om Lænkehundens. tudende
Bjæf i Augustmaaneds Middagshede, snart
om, Svøbelsebørns uforstaaelige Lallen. Han
var nemlig stum, stakkels Toto.

Røverne havde skaaret hans Tunge af.
Den Gang vogtede han sin Husbonds Kvier
paa de- Lupin- og Rødkløver-begroede
Bjærgskraaninger, mens han spillede paa
sin Rørfløjte og saå op efter Skyernes Røg-
slør om de høje Tinder eller efter Vild-
andeflokken, som Uvejret jog foran sig.
En Sommeraften, da Scirocco-Vinden sled

E Slags halvvild Bjørneunge var han,

301

i Egetræerne og violette Skybanker skjulte
Maiella-Bjærgets Top, kom >»Moren« og to
af hans Følgesvende og tog den spættede Kvie
fra ham; og da han skreg og raabte, skar
de et Stykke af hans Tunge og sagde:

— Løb du nu hjem med Sladderen, du
Søn af en Rakker!

Vaklende og fægtende med AÅrmene naaede
Toto hjem, mens Blodet i Strømme flød
ham ud af Munden. Som ved et Under
blev han frelst; men han mindedes altid
Moren, og da han senere hen en Gang saå
ham gaa forbi paa Gaden, ledsaget af Sol-
dater og med Haandjærn paa, sendte han
ham en Sten i Ryggen og løb haanleende
sin Vej.

Han havde efterladt sin gamle Moder oppe
i den gule Bjærghytte under Stenegen, og
strejfede nu om, forfulgt af Gadedrengene,
pjaltet og sultende, Rigtig ond var han og-
saa bleven; sommetider, naar han laa i
Solen, morede han sig med langsomt at
dræbe et Firben, han havde fanget i Græs-
set, eller et andet smukt lille Dyr. Naar
de andre Drenge plagede ham, gryntede

HJEMMETS NOVELLER

han ligesom et Vildsvin, der bliver angrebet
af en Flok Hunde. Tilsidst pryglede han

ubarmbjærtigt en af dem, og siden da lode

de ham i Fred.

Men saa var der Ninni. Hun holdt af
ham! Hans gode, smukke Ninni: en lille,
mager Pige med meget store Øjne, fregnet
og med en halvblond Haartjavs ned i
Panden.

Inde under San Roccos Bue havde. de
første Gang set hinanden. Ninni sad sam-
menkrøbet . og fortærede et Stykke Brød;
Toto, der intet havde, skelede mørkt til
hende og slikkede sig om Munden.

— Vil du have et Stykke? — sagde den .

lille Pige med klar Stemme og saå op paa
ham med to Øjne, der var lyse som en
Septemberhimmel. — Jeg har mere.

Toto nærmede sig og tog imod Brødet.
De spiste sammen i Tavshed; tre fire Gange

kom de til at se paa hinanden, og smilte...

— Hvor er du fra? — spurgte Ninni.

Han betydede hende med Tegn, at han
ikke kunde tale; saa lukkede han Munden
op og viste hende sin sorte, lemlæstede
Tungestump. Med en ubeskrivelig Rædsel
vendte hun Øjnene bort. Men Toto rørte
sagte ved hendes Arm; han havde Taarer
i Øjnene. Maaske vilde han sige:

— Nej, saadan maa du ikke gøre; du
maa ikke ogsaa gaa din Vej, ligesom alle
de andre!.... Men af hans Mund udgik
kun nogle besynderlige Lyde, der yder-
ligere forfærdede det lille Pigebarn.

— Farvel! — sagde hun.og løb sin Vej.

Men senere mødtes de atter, og var fra

nu af som Broder og Søster.

De satte sig i Solen ved Siden af fæ
anden. Toto lagde sit store Hoved paa
Ninnis Skød og lukkede Øjnene af Velbehag
ligesom en Kat, mens hun stak sine Hæn-
der ind i hans Haar og bestandig fortalte
ham det samme Æventyr om Troldmanden
og Kongedatteren.

— »Der var en Gang en Konge, som
havde tre Døttre, og den mindste, hun hed
Stjærneliden og havde Haar som Guld og
Øjne som Ædelstene, og naar hun gik
forbi; saa sagde alle Folk: Aa se! Madonna
kommer!...«

Lullet af denne kærtegnende Stemme luk-
kede Toto sine Øjne og faldt i Søvn og
drømte om Stjærneliden; og lidt efter lidt
talte ogsaa Ninni sagtere og sagtere, og
tilsidst sagde hun slet ikke mer. Og Solen
svøbte denne Bunke Pjalter ind i en var-
mende Kaabe af Lys:

sk z ba

Mange Dage tilbragte de To med at dele
deres Almisser, med at gøre Strejftog til
Omegnens druebehængte Vinjer under Fare
for at faa sig et Skud Hagl af Bonden, der
ejede dem.

Toto' var lykkelig. Sommetider tog han
den lille Pige paa Ryggen og fo'r som en
Rasende afsted over Grøfter, Gærder og Af-
faldsdynger, indtil han rødglødende stand-
sede under et Træ eller midt mellem nogle
høje Rør og brast i Skoggerlatter. Den for-
tumlede Ninni lo med; men naar hun til-
fældigvis, mens han lo, fik Øje paa den
lemlæstede Tungestump inde i hans Mund,
følte hun en gysende Modvilje, der gik
hende til Marv og Ben.

Ofte mærkede den stumme Dreng det,
og sørgede derover hele Dagen.

Men hvor Oktober dog er mild og yn-
dig!..…... De dunkle Bjærge aftegnede sig
i.det Fjærne skarpt mod den lyse Bag-
grund, sat. op som med lutter Grønt og
Blyhvidt, det hele sløret med en svag, vio-
let Taage, .der med en ubeskrivelig, smæg-
tende . Farveømhed gled. over i. Himlens
Blaa. Med aaben ,Mund laa Ninni og sov
paa en Bunke Hø; ved Siden af sad Toto
med .Benene optrukne under sig og saå
paa hende. I faa Skridts Afstand fra dem
var der et Hegn af tørre Rør og to gamle Oli-
ventræer med hule Stammer. Hvor Himlen
dog var anderledes smuk til den Side, naar
man saå den imellem de hvidlige Rør og
Oliventræernes askeblege Blade!

Den stakkels, stumme Dreng tænkte og
tænkte, Gud véd paa hvilke underlige Ting.
Maaske paa Stjærneliden? Eller paa »Mo-
ren«; der havde lemlæstet ham? Eller paa
den gule Hytte deroppe under Stenegen,
hvor en gammel Kone forgæves ventede
paa ham. Hvem véd? ;

302

80 BUE |)

Den stærke Høduft berusede ham paa
en egen Maade; han følte en Prikken og
Banken i sit Blod; Ild slog op om hans
Hjærne og tændte alle Slags Billeder i den,
underlige, lysende Fantasterier, som kom
og svandt i et Nu.

Har De nogensinde set en Stubmark
brænde? Næppe rører Flammen de korte
Straa, før de
bryder ud i
Lys, vrider
sig, . sprutter
og, mens ØJj-
nene endnu
søger deres
Skær, er de
allerede kun
død Aske.

Ninni laa
roligt aanden-
de med Hove-
det lidt bag-
over. Toto tog
et Straa og
kildede hende
paa Halsen;
den lille Pige
klagede sig i
Søvne ogsøgte
at jage den
indbildte Myg
fra sig. Den

stumme
Dreng trak sig
sagte tilbage;
han lo med
Haanden for

TOTO

men da hun saå Totos Ansigt, ganske rødt
og med endnu lukkede Øjne, lo hun blot.
— Du er jo gal! — sagde hun med sin
lille Stemme, der stundom havde Toner
som en Mandolin.
Og længe morede de sig endnu med at
rulle sig rundt i Høet.

En Søndag
Formiddag
sad de igen
under San
Rocco-Buen.
Fra Himlens.
klare Blaa øste
Solen et blødt,
guldblondt
Lys ned over
Husene, og i
dette Lys rin-
gede Klokker-
ne til Fest; og
ud fra Byen
trængte en for-
virret Larm
som fra en
stor Bikube.
De var alene;
til den ene
Side den øde
Gaito-Gyde,til
den anden de
nypløjede
Marker. Toto-
sad og saå
paa en blom-
strende Ved-

Munden for bendgren, der
ikke at vække hang ned fra
hende; saa Ll & Revneiden
rejste han sig, NR - —…… røde Mur.
løb hen til Men endnu følte han Ninnis Hjærte slaa imod sit, og han blev ved at gaa og gaa... — Nu kom-
Gærdet og mer Vintren !'

" plukkede en Masse hvide Ukrudtsblomster,
som han strøede ud over hende, mens han
bøjede sig ned og følte hendes varme Aande i
sitAnsigt. Længer og længer bøjede han sig
ned, ganske sagte, ligesom fortryllet, luk-
kede Øjnene og kyssede hende paa Mun-
den. Pigebarnet vaagnede med et lille Skrig;

— sagde Ninni tankefuldt og saå paa sine
nøgne Fødder og paa den farveløse Pjalt, der
udgjorde hendes Kjole. — Det bliver Snevejr;
alting bliver hvidt; og vi har ingen Steder at
bo og ingen Ild..... Er din Moder ogsaa
død?

Den Stumme bøjede Hovedet; efter et

303

HJEMMETS NOVELLER

Øjebliks Forløb hævede han det livligt og
saå med funklende Øjne bort mod Hori-
zonten i det Fjærne.

— Er hun ikke død? Venter hun dig
hjem?

Toto nikkede bejaende og gjorde endnu
flere Tegn. De betød: — Lad os gaa hjem
til min Moder! Deroppe under Bjærget er
der baade Ild, og Mælk, og Brød.

sk

De vandrede og vandrede og gjorde Holdt
ved Huse og Landsbyer; ofte led de Sult
og ofte maatte de sove under aaben Him-
mel, eller under en Kærre, eller op mod
en Stalddør. Ninni sygnede hen; hun var
blevet dødbleg; hendes Øjne var ligesom
slukte og hendes Læber uden Farve; naar
Toto saå paa hende, var det som om han
skulde forgaa af Medlidenbed. Han havde
givet hende sin hullede Trøje paa; lange
Stykker ad Gangen bar han hende i sine
Arme. En Aften havde de gaaet flere Mil
uden at finde noget Hus eller Tilflugtssted;

SKU

der laa over et Kvarter høj Sne, og det
sneede stadigt med store Fnug for Norden-
vind. Tænderklapprende af Feber og Kulde
havde Ninni snoet sig om ham som en
lille Slange, og hendes svage Jamren, der
næsten lød som en Rallen, jog som Dolke-
stød gennem den stakkels Totos Bryst.

Men endnu følte han Ninnis Hjærte slaa
imod sit, og han blev ved at gaa og gaa....
Til han tilsidst intet mere følte. Den lille
Piges Arme aa om hans Hals, stive som
om de var af Staal; hendes Hoved hang
ned til den ene Side. Han udstødte et Skrig
som om en Aare i hans Bryst var bristet;
saa trykkede han det livløse lille Legeme
endnu fastere til sig, og vedblev at gaa og
gaa op igennem Dalen mod den hylende
Vind, mod den hvirvlende Sne, vild, som
en sulten Ulv; og han gik og gik til hans
Muskler stivnede og hans Aarer frøs til Is.
Saa faldt han om, stadigt med det lille Lig
knuget ind til sig. Og Sneen dækkede dem
begge.

DEN

FORTÆLLING

AF F. K. HENRICHSEN

TEGNINGER AF SOFUS JURGENSEN

AH, Farmo'r, Farmo'r! Tænk Dig en Gang,
ÅG skal til Bal — mit første Bal! — Sé
nj her Kortet! — Jeg fik det af Konsul
Dahls Pige her nede paa Gaden. — Stort Bal
for alle Marineofficererne, der for Tiden har
Landlov; Fru Dahls Nevø er jo ogsaa med der,
og det er vel nærmest for hans Skyld, der skal
være Bal hos Konsulens. — — Jeg maa da nok
komme med, Farmo'r?«

Med disse Ord stormede en sekstenaarig, op-
løben Pige ind i Stuen, hvor den gamle Enke-
pastorinde Blomberg sad i sin Lænestol yed
Vinduet og strikkede.

>Bal, Rita — hvornaar?« spurgte Fru Blom-
berg med et Suk; — hendes lille Pension strakte
kun til et tarveligt Udkomme for hende selv,
hendes Sønnedatter, Rita, og en gammel, tro
Pige, der havde fulgt hende fra Præstegaarden
til den lille Søkøbstad, hvor hun valgte at bo,
da »Naadensaaret« var udrundet. — Hvor skulde
hun lige for Øjeblikket skaffe en Baldragt fra
til Rita? — Denne var en Datter af Fru Blom-
bergs eneste Søn og en Kreolerinde. Moderen
døde ved Ritas Fødsel, og Faderen, der var.
Kaptajn paa en Kinafarer; gik faa Aar efter
under med Skib og hele Besætning under

304

en stærk Storm i Kanalen, og den gamle Fru
Blomberg, der da allerede var Enke, maatte
saa tage den lille forældreløse Pige til sig.

»Iovermorgen, Farmo'r!« jublede Rita, medens
hun slog den lange, blaaligsorte Haarfletning til-
bage over Ryggen af den vide, engelske Jaket, der
hang ugratiøst om hendes ranglede, holdnings-
løse Figur. De store, mørke, næsten sorte Øjne
i det mørkladne, lidt magre Ansigt tindrede af
Glæde. Hvor var de dog smukke og udtryks-
fulde disse Øjne, dybe og varme som Tropernes
Sol, og med de lidt trætte, drømmende Øjen-
laag under de kulsorte, stolt buede Bryn.

>»Men Farmo'r, hvordan faar jeg en Balkjole?
— Jeg har jo ingen; min gamle hvide er jo
bleven alt for kort, og Du har jo >Ebbe« i
Pengekassen for Tiden, lille Farmo'r? — Men
Du har jo Faster Maries hvide Kjole hængende
inde i dit Skab — den med alle Garneringerne.
Den kan jeg jo faa paa, ikke Farmo'r ?«

>»Maries hvide Kjole« — den gamle Fru Blom-
berg sukkede dybt — »ja, Du har Ret, lille Rita,
den hænger jo ogsaa endnu inde i Skabet; men
den er vist altfor kort i Livet til Dig. — Des-
uden maa. den vaskes; den maa jo være gul af
at hænge.«

»Det gør Stine nok. — Maa jeg hente den
herind, Farmo'r?«

Fru Blomberg nikkede stille, og Rita for ind
i Sovekamret og kom et Øjeblik efter tilbage
med en hvid Molskjole med utallige, smaa Gar-
neringer.

Fru Blomberg glattede ømt ned over de hvide
Garneringer, idet hun hviskede sagte:

»Marie havde den paa sidste Gang til Bal hos
Baronens paa Herregaarden. — To Uger efter
døde hun.«

To store, varme Taarer faldt paa den hvide
Kjole ved Mindet om den unge, blomstrende
Datters tidlige Bortgang.

Rita trak med et Barns Sorgløshed Kjolen
paa.

»Passer prægtigt, Farmo'r,« sagde hun, idet
hun bøjede sig forover mod det gammeldags
Spejl. — »Men nu maa jeg ud at snakke méd
Stine!«

Stine blev taget paa Raad, og hun syntes,
uerfaren i slige Pyntesager, som hun var, og
tillige gammeldags og forældet i.Anskuelser, at
den forlængst af Mode gaaede Balkjole, var
rædsom storartet.

Baldagen oprandt.

Rita sov næsten ikke om Natten af Glæde og
Spænding, og stod op med Balfeber i Kroppen,
medens alle hendes Tanker kredsede sig om
den forestaaende Glæde, — hendes første Bal.

SKUDEN

Hun stod for Spejlet iført den hvide Kjole,
medens Stine endnu varm og sveddryppende
fra Strygningen, med Stolthed og Glæde be-
tragtede sit »Mesterværk« i Strygekunsten.

Der var rigeligt med Vidde i Kjolen, og Stine
havde ikke sparet paa Stivelsen. Stiv og blank,
med Knirken og Knagen ved hver Berøring stod
den ud som en Krinoline fra fordums Dage om
den alt for slanke Pigeskikkelse. Livet, der var
alt for kort til Rita, saa det blegrøde Silkebaand
blev bunden næsten oppe under hendes Arme,
gav hende en skrækkelig Figur. Hun saa det
dog ikke af bare Glæde. Kun strøg hun nogle
Gange ned over de stive, udstaaende Garneringer,
idet hun sagde:

»Den er voldsom stiv, Stine — ikke?«

>Jo, rigtig »gevaltig« stiv er den; jeg har lige-
frem været storartet heldig med den, lille
Rita! — Jeg lover for, det er ikke saadan en
»slatten« Tingest, som mange af de andre møder
med, og som hænger om En, saa jeg véd ikke
hvad! — Hvad siger Fruen?« spurgte hun med
Stolthed i Blik og Mine,

»Jo, Stine, Du har gjort Dig god Ulejlighed,
det er Synd at klage paa; — men Kjolen er
vistnok ikke som dem, de nu bruge, er jeg bange
for; men Rita er da ogsaa saa ung endnu, saa
gaar det vel for denne Gang. — Næste Bal faar
vi nok Raad til en anden Balkjole. — Saa,
Korallerne, Rita, tag dem paa, Barn, og glem
ikke dine Handsker! — Tag mit det hvide Silke-
sjavl over Dig. — Saa, god Fornøjelse, min lille
Pige! - - Stine følger Dig nok hen til Konsulens,
og en af deres Piger faar nok Lov at følge Dig
hjem i Nat.«

»Farvel, lille Farmo'r, og sov vel! — Hvor
jeg skal danse og more mig! — Saa gaar vi,
Stine.« -- Og med hæftigt bankende Hjærte
næsten dansede den unge Pige ud af Stuen,
medens Risstivelsen knitrende slog mod det
gammeldags Chatol i Krogen ved Døren.

& Z EJ

Brusende Valsetoner bølgede gennem den rigt
oplyste og festligt smykkede Sal hos Konsulens.

Et straalende Lyshav. Flor, Silke og Blomster
mellem glimrende Uniformer og unge, glade An-
sigter saas overalt.

Dog nej! Der i Krogen ved Døren ind til
Salen sad Rita Blomberg i sin stive Baldragt.
— Hendes Hjærte bankede ikke mere af Glæde,
men af Skam, og saaret Stolthed lyste ud fra
de smukke, mørke Øjne; nu først saa hun sin
Kjole i hele dens skrækkelige Omfang og Stiv-
hed ved Siden af de andre unge Pigers luftige,
smukke Toiletier. — Ingen havde endnu bedt
hende om en Dans — ingen, ingen — og det
var endda hendes første Bal!

De fugtige Øjne fulgte Par efter Par, naar de

305

HJEMMETS NOVELLER

dansede forbi hende, da pludselig lyttede hun:
hendes Navn blev nævnet ovre i det andet Hjørne
af Salen. Det var Konsulens Frue, der var
standset foran en Gruppe af unge Søofficerer.
"Og da Musiken i det samme standsede, hørte
hun ganske tydeligt, Fru Dahl bede sin Nevø
give den lille Frøken Blomberg en Dans, medens
hendes Blik samtidig fløj Salen rundt.

»Hvem, bedste Tante Ida?« sagde den tiltalte,
en ung, blond Søofficer med et lystigt, over-
modigt Smil

Aah nu kom han henimod hende.

"Han gik forbi en Gruppe unge Damer, der lo
og snakkede i Munden paa hverandre. De
nævnte Ordene mislykket »Empiredragt«, »Luft-
ballon«, netop da han standsede ud for Rita.

Men ogsaa denne havde hørt de spottende,
ubetænksomme Ord. Det susede for hendes
Øren, og Hjærtet slog vildt af Vrede og Skam.
Kreolerindens stolte, varme Blod randt i hendes
Aarer og krævede sin Ret.

$22 Løjtnant
i Øjnene. — GG GISG GE Hoff bukke-
»Hende, den SD, de for hende
Lille med og sagde
"Oldemoders med et næ-
Kjole paa, ; sten medli-
mener Du? 307 dende Blik
— Nej, saa BY paa det lig-
maa Du vir- mM rd blege, op-
kelig have NR hidsede-
mig und- | É Pigeansigt:
-skyldt, Tan- [ | »Vil De
te Ida! En | 1 411/J//,… danse næste
saadan SNG MD U Dans med
»Skude« tør / 1419/4/ mig ?«
jeg ikke ind- /, FAN 1 Ritas sto-
lade mig sl ABE EG, ; re, stolte
paa at føre; Z== === Øjne borede
Du husker == sig ind i
jo sikkert hans Ansigt,
nok,atTerp- medens hun
sicore har fremstam-
aldrig været mede mel-
mig rigtig lem de fast
huld, men sammen-
at jeg sling- bidte Tæn-
rer i Valsen! der:

— Nej, saa »De tager
er der min vist fejl, Hr.
Ven der, Løjtnant!
Løjtnant — Til at
Hof£, han føre en
klarer vist = »Skude«
en Menuet FEE . skal der en
bravt paa 5 == Kaptajn, og
Dækket un- ; De er jo
der den — De tager vist fejl, Hr. Løjtnaut! Til at føre en »Skude« skal der en Kaptajn, og kun Løjt-

stærkeste De er jo kun Løjtnant! nant!«
Storm, og ; En Hul-

saa er han; tilmed saa inderlig god som —
som, ja, som selveste Drost Peder Hassel; bed
ham give den Lille med alle Garneringerne
en Svingom. Han siger saavist ikke nej; men
pas paa, I ikke kulsejler, gamle Dreng, for hun
har bravt mange Sejl oppe!«

Gruppen skiltes. Fru Dahl fik Øje paa Rita
i Krogen. Hun hviskede noget til den høje,
unge Søofficer, hvis smukke, ædle, lidt alvorlige
Ansigt med de kække, blaa Øjne saa saa til-
lidsvækkende ud.

ken !brødes i hendes sammensnørede Strube,
Tænderne pressedes fast ned i den røde, dir-
rende Underlæbe, saa rejste hun sig fra sin
Plads og ilede ud af den nærmeste Dør, medens
Løjtnant Hoff blev staaende tavs, betaget af de
mørke Øjnes sælsomme Skønhed og Ild.

»En upaaagtet Puppe — maaske senere en
skøn, straalende Sommerfugl«, tænkte han.

”»Lille Rita,« sagde den taktfulde og ejegode
Konsulinde, der havde fanget den ophidsede,
å

mær ; v Set Å kd dr za ni

unge Pige i Gangen uden for Balsalen, og idet
hun sagte strøg hende over det mørke Haar,
tilføjede hun venligt:

»Gaa ind i Salonen til vi ældre og fornøj os
med en lille Sang? Gør os den Glæde, min
bedste lille Pige. De synger jo saa smukt, ved
jeg, og vi ældre holder saa meget af Sang. Jeg
vil akkompagnere Dem paa Pianoet. Kom
saa!«

Ritas Ophidselse lagde sig hurtigt ved Fru
Dahls taktfulde Optræden, og lidt efter sad hun
inde i den hyggelige Salon mellem en halv
Snes ældre Damer. É

Tavse og betagne lyttede Tilhørerne et. Øje-
blik efter til Ritas klokkerene, sjælfulde Stemme,
en blød, lys Mezzo-Sopran. Hun sang flere
Smaasange og sluttede med >Zigeunerdrengens
Klage«: Fjærnt i Syd,' det skønne Spanien!

Flere af Tilhørerne- fik Taarer i Øjnene ved
at høre denne tungsindige, rørende Sang sunget
saa varmt og sjælfuldt af den unge Piges, ikke
alene . dejlige, men mesterligt skolede Stemme,
og. en varm 'Tak lød fra alle Sider, da hun
sluttede Sangen.

»Undskyld, jeg forstyrrer Dem! Jeg vilde sige
Dem Godnat, Fru Dahl,« lød Løjtnant Hoffs
Stemme næsten i samme Nu, og den unge Sø-
officer stod bukkende foran Husets Frue.

»Hvorfor bryder De saa tidligt op, Løjtnant
Hoff, morer De Dem ikke?« spurgte Fru Dahl.

»Jeg skal »visitere«, Frue«, svarede den unge
Officer høfligt.

»Dog ikke endnu«, sagde Konsulinden, idet
hun saa paa sit Uhr. »Men, det er sandt, ogsaa
De er jo en Sangfugl, har jeg hørt af min Nevø,
syng os en Sang sammen med Frøken Blom-
berg, før De gaar? — Vil De. nok? — Og De
ogsaa, lille Rita?« A

"Lidt sky saa den unge Pige op og nikkede
samtykkende, medens hun samtidig trykkede
de rebelske, knagende Garneringer ind mod
Væggen i Vinduesfordybningen, hvor hun havde
taget Plads næsten dækket af en Palme. Den
unge Officer traadte tæt hen til hende; hun
rødmede dybt og bøjede det mørke Hoved med
de tunge Fletninger.

»Skal vi synge: Der er en Trolddom paa din
Læbe!?% spurgte han den unge Pige sagte med
sin lidt dybe, sympatetiske Stemme, idet han
bøjede sin høje, kraftige Skikkelse ned til hende.

Rita nikkede tavs.

Saa sang de Aarestrups smukke Sang, og de-
res Stemmer blandede sig med en sjælden Har-
moni og Skønhed sammen.

»En musikalsk Soiré af første Rang,« lød det
i Krogene under Sangen. Denne sluttede.

Den unge Søofficer bukkede dybt og ridder-
ligt for den unge Pige i den uklædelige Baldragt,
og idet han saa hende dybt ind i de mørke,
sjæleskønne Øjne sagde han:

SKUDEN

»Tak, fordi De vilde synge sammen med mig,
Frøken Blomberg!«

Lidt efter tog han Afsked, og i den smukke,
stjerneklare Aften. gik han et Øjeblik efter gen-
nem Byens Gader ned imod Havnen.

— — Rita Blomberg græd sig i Søvn den Nat,
— græd bitre Skuffelsens Taarer over sit »første
Bal,« og flere af de overmodige unge Damer
der i Byen kaldte hende en lang Tid efter Bal-
let spottende for >Skuden,«

ld bd

Aar ere svundne.

Atter klang sagte, bløde Valstoner gjennem
en Balsal.

>»Hvem er hun den yndige, unge Dame i den
hvide Silkekjole med Mosroserne i Haaret, den
smukkeste af alle Damerne?« lød det i Krogene.

»Hende dér med det kulsorte Haar, og de
smukke, mørke Øjne? — Det er den berømte
Sangerinde, Rita Blomberg.«

En høj, brunet Mand i Marinekaptajnsuni-
form stod i en Vindusfordybning og betragtede
de dansende. Atter dansede hun forbi den høje,
slanke, unge Dame med det smukke, karakte-
ristiske Ansigt.

Han bøjede sig frem og fulgte hende med
Blikket. Hvor havde han set det Ansigt før
med de sælsomme, smukke, drømmende Øjne?
— Aah. nu vidste han det! Det var den lille
Rita Blomberg, der nægtede ham en Dans for
seks Aar siden paa Ballet hos Konsul Dahls i
N. — Hvor forunderligt! Disse Øjne havde han
set mange Gange siden, i Drømme og paa de
ensomme Vagtposter i de skjønhedsmættede
Nætter i Troperne:

Han saa paa sin Kaptajnsuniform, og en Tanke
for lynsnart igennem hans Hjærne. Hastig op-
søgte han Husets Frue og bad hende forestille
ham for Frøken Blomberg.

Frøken Blomberg rødmede dybt under Præ-
sentationen, da hun mødte hans smukke, blaa
Øjnes Blik. Husets Frue fjernede sig atter; men
Kaptajn Hoff sagde med Varme i Blik og Stemme:

>Frøken Blomberg, ikke sandt, De genkender
mig jo? — Vil De i Aften skænke mig en Dans?«

Hun blev purpurrød ved hans Ord, og de
stolte, mørke Øjne fæstede sig paa det alvorlige,
brunede Mandsansigt i et langt, dybt Blik, og
hun maa have læst noget i de kække, blaa Øjne,
noget, der ligesom tog hende fangen halvt mod
hendes Vilje.

Hun”viste ham sit!Balkort, hvor alle Dansene
var optagne.!

»Men jeg vil danse'en »Ekstradans« med Dem«,
tilføjede hun sagte.

»Denne% bad han, da der spilledes en sagte,
dejlig Vals med bløde, vuggende Toner.

Hun rejste sig, tog hans Arm, og et Øjeblik

"307

HJEMMETS NOVELLER

efter valsede de Salen rundt fulgt af mange
beundrende Blikke.

En forunderlig, hidtil ukendt Følelse af Lykke
og Tryghed sneg sig ind i Ritas Hjærte under
Dansen, da hun følte sig omslynget af hans
kraftige Arm og saa ;hans smukke, blaa Øjne
hvile paa sig med deres varme, trofaste Blik.

bd bd

z

Det var Dagen, før Kaptejn Hoff atter skulde
sejle med sit Skib.

De stod
ved Havnen,
han og Rita

Blomberg,
i Øjeblikket
begge tavse
og alvorlige,
og saa paa
den stolte
Eskadre,
der laa Side
om Side. SAS

Saa brød
han Tavs-
heden, idet
han
sagde:

MUN

|

|
|

—

»Tak, fordi De kom, Frøken Blomberg! — Jeg
bad Dem i mit Brev møde mig her, fordi jeg
har noget at spørge Dem om, før jeg rejser. —
Frøken Blomberg — Rita, vil De blive min
Hustru? — Tør De betro Dem til mig, Rita?«

Hun rakte ham Haanden.

»Ja, Knud«, hviskede hun uden Tøven, og de
smukke mørke Øjne lyste ham i Møde i den
inderligste Kærlighed.

Saa lo hun skælmsk og tilføjede:

>Nu tør jeg jo nok betro mig til Dig; Du er
jo nu Kaptajn og kan nok føre en >Skude«!«

i Arm i Arm
forlod de
Havnen og
fulgte

Strandbred-
den et langt
Stykke, og
her, hvor
ingen nys-
gerrige Blik-
ke bevogte-
de dem me-
re, modtog
Knud Hoff
det første
Kys af sin
Brud.

me a

DN LN

æ

— Du er jo nu Kaptajn og kan nok føre en »Skude«,

aftener, som vi en sjælden Gang kan
have herhjemme. Vort lille Selskab
drev i en oprømit Stemning — netop saa op-
rømt som en »let« Sommer-Herrémiddag kan
frembringe den — gennem Charlottenlund

Skov for at ryge vore Cigarer ud. Langt
borte lød den ensformige Snurren af Vogn-
toget, der rullede hjem fra Væddeløbene
gennem Støvet og Tusmørket, og nu og da
løsrev Aftenbrisen en Tone af Hornmusiken
nede fra Grøndalshuset og lod den svirre
om vore Øren...

" Baade Redaktionssekretæren og jeg havde
været saå optagne af vor Samtale, at vi var
kommet noget bag det øvrige Selskab. Vi
var nu standsede ved en Korsvej og stod
dér i Halvmørket uvisse om, hvilken Vej
vi skulde følge for ikke at komme bort fra
vore "Venner, 'da han sagde:

De: en afdisse vidunderlige Sommer-

MØRKE-FOLKET

AF

HOLGER RYGAARD-HANSEN

TEGNINGER AF V. JASTRAU

— De er nok vendt hjem til Whisky og
Soda. Dér kommer vi tidsnok. Hvis De har
Lyst til at gaa med, kan vi gaa ned og se
til mit Grantræ forinden....

Jeg maa formodentlig have set noget spør-
gende ud, thi han vedblev:

— Ja, jeg kalder det saadan. Det har
nemlig sin Historie. Jeg har kun aldrig
faaet Tid til at skrive den. Men det skal
more mig at gense det. Jeg kommer saa
sjældent her ud. I de sidste ti Aar har jeg
været oftere i Paris end i Charlottenlund,
tror jeg .... £

Vi drejede af til venstre og kom forbi
den store Granplantage, der danner Char-
lottenlunds nordvestlige Del.

— Der var en Tid, sagde han og pegede
ind under Granerne, — da der mindst skete
etSelvmord derindeom Dagen. Detvarenfuld-
stændig Nervesmitte, der jog Folk herud...

309

==

å £5 : ar org SER SNE VA RA

kbrnr—> La elkerds red
|

HJEMMETS NOVELLER

Maaske under Indflydelse af Mørket og
Ensomheden spurgte jeg uvilkaarlig:

— Var det altid Selvmord?

— Ikke altid, sagde han kort. — Men
den Forklaring var jo den nemmeste....
baade for Politiet og os andre...

Lidt efter fortsatte han, halvt som i Tan-
ker:

— I dette Tilfælde her .... ved Gran-
træet .... var det i hvert Fald intet Selv-
mord. Man kunde maaske kalde det en
Henrettelse....

Han var imidlertid slaaet ind paa en
smal Gangsti og standsede nu paa en rydde-
lig, aaben Plads, der rundt om var omgivet
af høje Graner. Som vi stod dér under de
sorte, slanke Stammer, der rejste sig mod
den røgrøde Himmel, med det bløde Naale-
tæppe under vore Fødder, og stirrede ind
i Halvmørket under de tunge Grene, fore-
kom Stedet mig som en fantastisk Kirke-
byguing, der rejste sine Stræbepiller over
et mystisk Kor dybest inde, hvor Mørket
var tættest.

Der var ganske stille om os — stille som
i en Kirke. Og gennem denne Stilhed lød
pludselig det bløde Fald af en Grankogle,
der slog ned i Naaletæppet....

Redaktionssekretæren var imidlertid gaaet
frem gennem >»Kirkeskibet«, -og jeg hørte
hans Stemme helt inde fra Mørket:

— Kom, skal De se!

Han stod tæt op til et Træ og betragtede
det nøje. Saa- vendte han.sig om imod mig:

— Ja, der er snart intet at se mere.
Barken er groet sammen igen. Men kan De
se den lille Fordybning i Barken, som et
År efter et Saar ...?

— Ja. —

Han bankede med sin lange tørre Negl
paa Stedel:

— Der inde sidder en. Riffelkugle.

Han stod et Øjeblik i Tanker, som om
halvt forglemte Minder steg frem af Mørket.
Saa rettede han sig pludselig op, tog en
Cigar op af Lommen, tændte den — Skæret
af Tændstikken kom og gik over hans kønne,
»gnavne« Ansigt — og sagde:

— Lad os gaa tilbage... Saa skal jeg for-
tælle Dem Sammenhængen.

Og medens vi gik tilbage ad Skovvejen,
fortalte han:

— Det ligger nu en femten, tyve Aar
tilbage i Tiden Jeg var ung Journalist, og
— naa, vi var alle unge den Gang. Vi vilde
skabe en Verdenspresse i København. Ingen
Idé var for dristig, intet Foretagende for
halsbrækkende, naar det galdt om at skaffe
en Artikel, der slog. Tiderne var bevægede;
de politiske Stridigheder gik som en Storm
over Landet, og Autoriteterne var urolige
og nervøse. Selv var jeg den Gang endnu
ikke kommet ind i Politik, gik som Reporter
ved Bladet. Jeg havde skabt mig en Spe-
cialitet af Politisager. En Gang var der en
sølle Fyr ovre i Jylland, der blev dømt for
Brandstiftelse. Jeg rejste derover; undersøgte
Sagen, blev overbevist om, at Manden var
uskyldig, og fik Sagen optaget til fornyet
Behandling. Manden blev frikendt. En anden
Gang galdt det en.ung Pige, der var an-
klaget for Tyveri fra sit Herskab. Indicierne
talte imod hende, og hun vilde sikkert være
bleven domfældt, hvis jeg ikke havde ledet
Politiet hen paa et helt andet Spor, der

, viste sig at være det. rette. Jeg havde haft

Held med mig to Gange og havde faaet mig
et Navn. Autoriteterne frygtede mig, Læserne
forgudede mig, og Redaktøren satte mig op
i Linjebetaling. Mere forlanger man ikke af
Livet, naar. man er seks og tyve Aar ....

En Morgen ved. Ellevetiden, medens jeg
endnu laa i Sengen, dødtræt efter i to Næt-
ter i Træk at have været paa Jagt med
Politiet efter en engelsk Banktyv, som man
mente havde forputtet sig her i København,
ringede det paa, og da min Husholderske

saa, at det var min Ven og Kollega Tavsen,

slap hun ham ind. Taysen og jeg var ved
Blade af stik modsatte Anskuelser: — han
udvandrede for Resten senere og er nu Di-
rektør for: et Diamant-Mineselskab i Trans-
waal — men det forhindrede os ikke i at
være de bedste Venner af Verden. Var der
en Sag, som man fik være to: om, delte vi
altid broderlig baade Besværet og Æren: —
om: der blev nogen. Mere end en.Gang var
vi dykket ned i det mørkeste København
— det,. som Københavnerne ikke tror paa,
og som dog er til — og havde bragt haar-

310

il I

EA
-
Og

E:

Ni =

- »Mørke-Folket« er et hemmeligt Selskab af Anarkister
her i Byen.

f

rejsende Efterretninger med os derfra. Paa
saadanne Udflugter optraadte vi under Maske.
Han som en forfalden Havnesjover — han
kunde sætte et Par brillante, blodskudte
Brændevinsøjne op, — og jeg som et af disse
forhutlede Subjekter, De en sjælden Gang
ved Efteraarstide kan finde sovende i Deres
Gadedør, naar De kommer sent hjem .

Tavsen satte sig ned og begyndte at
snakke om den sidste Afstemning i det
franske Deputeretkammer. Da jeg havde
ligget lidt og hørt paa ham, sagde jeg:

— Tænd dig saa en Cigar og fortæl,
hvad det er.

Jeg vidste nemlig, at naar Tavsen begyndte
at tale om noget, der var ham revnende
ligegyldigt, havde han noget stort for.

Han tændte en Cigar, pustede sine tre
historiske Ringe fra sig og sagde:

— Har du hørt Tale om »Mørke-Folket«?

— Nej, hvad er det? — Jeg rejste mig
op og saa spændt paa ham.

Atter en Pause- og tre Ringe,
Tavsen nød sig selv. Saa kom det:

— »Mørke-Folket«-er et hemmeligt Selskab
af Anarkister her i Byen.

. Jeg saa tvivlende paa ham:

— Det er vist noget, man har bundet
dig paa Ærmet...

Tavsen saa et Øjeblik bebrejdende paa
mig. Saa sagde: han:

— Jeg ved ikke, hvad du kalder for at
binde paa Ærmet — men naar jeg nu for-
tæller dig, at et saadant Selskab eksisterer,

medens

MØRKE-FOLKET

at de holder Møde i en Bagkælder langt
ude paa Nørrebro, at de ledes af en efter-
lyst Italiener, der optræder som Stentrykker,
men lever af politisk Propaganda, og at jeg
har Beviser for, at de staar i Forbindelse
med Udlandets Sektioner, saa haaber jeg,
du maa blive saa lysvaagen, at du kan
vurdere mine Meddelelser efter Fortjeneste

— Hvorfra har du alt det?

— Fra en Sovekammerat jeg havde i Gaar
Nat i Frelsens Hærs Logihus, hvor jeg
gjorde Studier. De holder Møde i Morgen
Aften.

— Død og Pine! Kan vi komme med dér?

— Ja, nu hedder det straks Død og Pine
o.s…v. Det var naturligvis derfor, jeg gik
op til dig. Min Sovekammerat, der skal
introducere os, saa mig nemlig ikke rigtig
betryggende ud...

— Naturligvis er jeg med. Hvor træffes
vi?

— Kom op til mig i Morgen Aften Klok-
ken syv. Saa hjælper vi hinanden med
Garderoben.

— Skal ske. Gaar du allerede?

Tavsen havde rejst sig og skubbet sin
Cylinder frem. paa dens naturlige Plads:

— Jeg. skal ned og referere Folketing.
Jeg venter dig altsaa Klokken syv.

— Jeg skal være paa Pletten.

— Ja, saa "kan du godt sove videre.
”Maaren!

Og dermed gik han, efterladende en nyde-
lig blaa Ring, der hang og dirrede midt i
Værelset.

Næste Aften blev vi — i det nødvendige
Kostume — introducerede mellem Anarkist-
erne af Tavsens Faktotum. »Mørke-Folket«
bestod af en femten—tyve Medlemmer, der
sad placerede om et langt Bord bag blin-
dede Ruder i en Beværtnings Bagkælder
langt ude i Nørrebros Sidegader. Lederen
var ganske rigtigt, som Tavsen havde sagt,
en lille, gullig Italiener, der talte en halvt
uforstaaelig Blanding af Tysk og Dansk,
men som syntes at have. en hypnotiserende
Indflydelse paa sine Omgivelser. Jeg har
aldrig set et Menneske, der i den Grad
dirrede af Had — Had. mod .Samfundet,

311

HUL

ARS EU HE ULD SL HER

mu

HJEMMETS NOVELLER

mod Autoriteterne, mod alt — som denne
lille, huløjede og halvgale Sydbo. Han talte
om en berygtet Anarkist, der nylig var
blevet guillotineret i Marseille, og da han
til sidst med vidt udbredte Arme skreg sit
»Leve Martyrerne!« ud over Forsamlingen,
var det, som hans Had smittede dem alle.
De skreg, de truede. Der var noget i deres
Øjne, der fik mig til at forstaa Pariserne
i 1789.

Alle hans Tilhørere hørte til disse Sam-
fundets Stedbørn, som man kun finder i
Storbyerne. Her i Byen har vi flere af
dem, end vi selv tror. Blege, sultne Mænd,
åer hader, fordi Samfundet aldrig har lært
dem andet. Men uvidende var de ikke.
Halvtfordøjede Brokker af de store.Sam-
fundsreformatorer — Proudhomme, Henry
George, Kropotkin — laa kuldkastede i
deres Bevidsthed. Der var gode Talere
imellem dem, En mærkelig Kontrast til de
andre dannede en lille, pukkelrygget File-
hugger, hvis godmodige Ansigt stak af mod
de andres fortrukne Miner. Og dog, der
kunde ogsaa i hans vandblaa Øjne komme
et Glimt, som . :

Naa — to Dage efter brændte jeg. min
Artikel af i Bladet. Det var Aftale mellem
Tavsen og mig, at vi delte alt Fællesstof,
saa han tog Provinsen, jeg København.
Den vakte naturligvis betydelig Opsigt,
større, end jeg havde ventet. Autoriteterne
var som sagt, noget nervøse i hine Tider.
De urolige Forhold førte det med sig. Føl-
gen af min Artikel var, at Politiet slog ned
paa »Mørke-Folket«, Italieneren blev eks-
pederet ud af Landet, og de øvrige fik
.deres Synderegister efterset. De fleste havde
lidt udestaaende med Loven og maatte
vandre i Fængsel. Et Par af dem, som
havde udgivet et Flyveskrift, blev dømt for
Udbredelse af revolutionære Skrifter ....

Der gik en Uges Tid, og jeg havde alle-
rede faaet andre Ting at tænke paa, da
min Husholderske en Aften kom ind og
meldte, at der var en Mand, som vilde
tale med mig.

"— Lad ham komme ind!

Da jeg atter saa op fra mit Manuskript,

stod der en Mand henne ved Væggen. I

Halvmørket kendte jeg ham ikke straks.
Først da jeg løftede Lampeskærmen, saa
jeg, at det var den pukkelryggede Filehug-
ger fra »Mørke-Folket«.

— Hvad staar til Tjeneste?

— Jeg vilde gærne snakke lidt med Dem.

— Vær saa god!

— Tillader De, jeg sætter mig.

Der var noget i hans Stemme og Bevæg-
elser, der gjorde mig lidt uhyggelig til
Mode. Som han sad dér og saa paa mig
med sine vandblaa Øje — det ene var lidt
vindt og havde et stirrende Udtryk, om-
trént som et Emaljeøje — følte jeg mig
ikke ganske sikker i hans Selskab. Da han
havde set lidt paa mig, sagde han:

— De skulde rejse ud af Landet....
helst i Morgen!

— Hvorfor det?

— Kammeraterne har opdaget, at det
er Dem, som har røbet os til Politiet. Her
er ikke rigtig sundt for Dem her hjemme
foreløbig ....

.- —-Hvem skulde jeg være bange for?

Han saa lidt paa mig:

— For. mig for Eksempel, sagde han.
Det lød næsten som en. Trusel.

— For Dem…....naa....

—. Loddet har truffet mig! sagde han
haardt.

Det var ikke til at tage fejl af. I et Nu
fik jeg revet min Skrivebordsskuffe "op og
lagde min Revolver foran mig.

— Saa! sagde jeg — nu kan vi tale om
Tingene, Hvad vil.De mig saa egentlig?

Men i samme Øjeblik var det, som han
faldt sammen. Øjnene blev sløve, og Røsten
stammende. , ;

— Jeg vil jo netop ikke, sagde han. —
Jeg kan det ikke, tør det ikke. Kunde De
ikke rejse bort for nogen: Tid? Bare saa
længe, til jeg selv kan slippe bort. For de
taber mig ikke af Syne, nu da Loddet har
iruffet mig... .

— Hvorfor kan De egentlig ikke? spurgte
jeg.
— Kan ikke overvinde mig til det, sagde:
han” med et Udtryk af Ækelhed. — Des-
uden'.... jeg kendte lidt til' hende, De i
sin Tid fik frikendt.for Tyveri, Det: var

312

flinkt gjort af Dem. Nej... . jeg vil ikke.

Kunde De ikke rejse bort.:.. for min
Skyld....?

— Jeg hverken kan eller vil rejse i Øje-
blikket.

— De maa rejse, hører De. For hvis De
bliver her i Byen, og jeg ikke inden tre

MØRKE-FOLKET

-

— Vil De ikke?.... Om tre Dage...

-— Ud med Dem!

Saa krøb han som en slaaet Hund ud
af Døren.

Jeg fortalte Historien til mine Kolleger,
og de morede sig naturligvis over den.
Men den tredje Dags Morgen, just som jeg

Dage har var kom-
gjort det, met op pa2
Saa Kontoret,
— Hvad blev der
saa? meddelt pr.
— Saa Telefon, -at
rammer der var
det mig fundet en
selv. Selvmor-
Han sad der i Gran-
sammen- plantagen
krøben og i Charlot-
saa ud for tenlund
sig. Skov. . Jeg
— Kun- havde intet
de De ikke andet at
skaffe mig tage Vare
lidt Rejse- og kørte
penge, saa derfor
jeg kunde straks der-
komme ud paa min
bort for- Cycle. Po-
inden .... ; liti-Assi-
I et Nu i% stenten og
forstod jeg > Lægen var
ER
Sammen-. KE i allerede
hængen. ag kommet til
Manden — De skulde nu alligevel! sagde han hæst. Stede, da
var en al- - jeg kom.
mindelig Plattenslager og vilde presse Penge Han laa inde paa den aabne Plads mellem
af mig. Grantræerne, hvor vi nylig var inde. Saa
— Se at komme ud! raabte jeg og rejste snart jeg saa ham, kendte jeg ham igen.
mig. Det var Filehuggeren, der laa dér med et

— De vil altsaa ikke laane mig....?

— Nej! sagde jeg bestemt. Jeg stod med
den ladte Revolver i Haanden og følte mig
som Stillingens Herre.

— De skulde nu alligevel! sagde han
hæst.

— Herut.... eller jeg kalder paa Poli-
tiet!

Manden dukkede sammen og gik hen mod
Døren. Dér vendte han sig endnu en Gang:

313

Skudsaar gennem Hovedet. Ved Siden af
ham laa en Revolver henkastet mellem
Grannaalene....
Er der noget Genkendelsestegn?
spurgte jeg Assistenten. Jeg fandt ingen
Anledning til at oplyse ham om mit Kend-
skab til den Døde....

— Nej!

Jeg tog Revolveren op og saa paa den.
Det var en amerikansk Revolver af lille

HJEMMETS NOVELLER

Kaliber. Jeg saa paa den Døde, og paa en
Gang slog den Tanke ned i mig: hvorledes
er det muligt, at denne lille Revolver kan
frembringe et Skudsaar saa stort som dette?
Jeg bøjede mig ned over ham. Revolveren
var højst 7 å 8 Millimeter i Gennemsnit,
og dette Saar skyldtes utvivlsomt et 11-
Millimeters Projektil som det bruges i Re-
mington-Riflerne. Jeg bøjede mig ned over
ham og løftede ham op. Kuglen var gaaet
tværs igennem Hovedet. Ingen Revolver
ejer en saadan Gennemslagningskraft. Og
nu først opdagede jeg, at Revolveren slet
ikke havde været brugt. Riffelgangene i
Løbet var rustne og mørke...

Uden at sige noget rakte jeg Revolveren
til Politiet. De løftede den Døde op og
kørte ham til Lighuset. Selvmorderne var
som sagt hyppige i de Dage. Man gjorde
ikke stort ud af den enkelte...

Men da de var borte, gav jeg mig til at
undersøge Omgivelserne, og dér fik jeg min
Mistanke bekræftet. I det Grantræ, jeg viste
Dem, fandt jeg den cirkelrunde Aabning

af en Riffelkugle, og da jeg stak min Blyant
i Hullet, følte jeg Kuglen sidde derinde... .

Næste Formiddag tiltraadte jeg med
Morgentoget en Rejse til Frankrig og Italien.
Jeg følte alligevel Jordbunden brænde un-
der mine Fødder i København .

Her endte Redaktionssekretæren sin For-
tælling. Vi var kommet ud paa Strand-
vejen og stod nu ved Laagen til Villaen,
hvor vi skulde ind. Oppe paa Verandaen
saa vi vore Venner sidde under brogede
Lampeskærme .…..

Min Ledsager standsede ved Laagen:

— Ja, nu kender De altsaa Historien om
»Mørke-Folket« og Grantræet, sagde han,
og lod Blikket glide ud over det maane-
belyste Sund. — Selv faar jeg næppe nogen
Sinde Tid. til at skrive den. Og naar jeg en
Gang faar Tid, har jeg vel ingen Lyst. Saa
hvis De vil berette den, saa vær saa god.
Det staar Dem frit for. Paa en Betingelse:
ingen Navne.

Lad os saa gaa op til de andre! ....

HAN VAR AGENT

HUMORESKE
AF JOHANNES GROTH

ER var ikke andre end os to i Kupéen.
D) Der kunde heller ikke godt være flere.

Ellers var vi nemlig nødt til at rejse
os! Og det saa vi ikke ud til at ville gøre syn-
derlig gerne; derfor lod Folk os ligge.

Ingen af os sagde noget.

» Der var heller ikke Spor aandrigt at pine
ud af Vejret. Det hverken sneede eller regnede.
Det var heller ikke koldt, og særligt varmt var
det endnu mindre.

Jeg kunde selvfølgelig godt have fortalt ham,
at det var da et sært Vejr. Hvortil han uden
al Tvivl kunde have svaret ja. Men saa var der
efter min Mening ikke mere at pine ud af det
Emne. Derfor tav jeg stille.

Men netop før det Tidspunkt vilde' indtræffe,
at vi havde stirret os arrige paa hinanden, si-
ger han pludselig: »De er Lærer!«

Jeg har aldrig i mine Dage været Lærer; end
ikke en Gang har jeg nogensinde tænkt paa at
blive det. Derfor sagde jeg: »Ja.« Der er.-ingen
Grund til strax at lægge sig ud med Folk, man
ikke har set før.

Han blev glad, han blev meget glad. »Sa' jeg
det ikke nok!« og han saa stolt ud.

»JOo.«

»Jeg skal nemlig sige Dem, jeg kan altid sé
paa Folk, hvad de er.«

»Saa — tænk«

»Ja næsten. altid.«

»Det er aldeles umuligt for mig,« svarede
jeg stille »jeg troede f. Eks. bestemt om en
Mand, at. han var Bondefanger, men saa var
han Minister.«

»Ja, der kan man se! — Det er nu ellers let
nok, og det er morsomt og interessant, naar

314

man har nogen Tid til overs til at iagttage sine
Medskabninger. Sommetider kan jeg strax sé,
hvad de er, og flere Gange behøver jeg blot at
gøre et Par ganske almindelige Spørgsmaal, saa
kan jeg slutte mig til det. Jeg behøver ikke at
sige Dem, at en Mand, der gaar med Præste-
krave paa, er Præst o. s. v. Den Slags selvføl-
gelige Ting, kan enhver tænke sig til, men sé
nu 'f. Eks. hvis De træffer en Mand, der — —

Vi havde imidlertid naaet Hedehusene. 'Saa
traadte en Herre ind.

Vi rejste os naturligvis ærgerlige op!

»Lad Dem endelig ikke forstyrre« sagde han,
idet han satte sig midtvejs i Kupeen med Benene
anbragt paa det modsatte Sæde.

Vi fandt ingen Anledning til at
med ham. Han heller ikke med os.

Heldigvis steg han ud i Roskilde.

»Hvad var saa han?« spurgte jeg.

Tja, er det ikke mærkeligt, men det er næ-
sten første Gang, jeg ikke har kunnet bestemme
et forelagt Exemplar, men faar jeg først snak-
ket lidt med ham, skal jeg nok komme efter
det, men jeg tror nu nærmest, han er noget
stort i Kreaturer eller Kvæghøveder. Lagde De
f. Eks. ikke Mærke til — — —«

I det samme kom han tilbage og satte sig
lige over for den anden.

Saa kørte vi atter en Stund meget tavse; men
pludselig raabte den skarpsindige: »Av for Sa-
tan! Jeg er ikke assureret!«

»Hvad er De ikke?« udbrød den ubestemme-
lige >Er De ikke ulykkesforsikret!? Jamen
Menneske dog, hvad tænker De dog paa!? sæt
nu Toget om lidt støder sammen, eller paa
" anden Maade bringer Dem i Ulykke. Hvad saa?
Saa staar De der! De saa jo selv før, hvor let
man kan komme noget til! Tillader De« og han

indlade os

DN

(/
Sar KRANS Sr
fam 0] vw F. ZA COUKLGALT SS SEN rod

HAN VAR AGENT

tog en Bog -op af Sidelommen »Vort Selskab
byder Dem en Godtgørelse af f. Eks. 10 Kroner
pr. Dag. I Tilfælde af Invaliditet faar De 5000
Kroner udbetalt. Er De saa heldig at slaa Dem
helt ihjel faar De 10,000 Kroner — tænk Dem
ti-tu-sin-de Kroner, hva?! — Altsammen for en
ringe Godtgørelse af ikke en Gang 45 Kroner
— Hører De ikke en Gang fem og fyrretyve
Kroner i aarlig Præmie.«

Saaledes blev han ved ustandseligt.

Det var umuligt for den anden at faa et Ord
indført; han vred og vendte sig, og flere Gange
snappede han efter Nødbremsen, mens Sveden
perlede ned ad hans Kinder. Det hjalp altsam-
men intet, thi da vi naaede Havdrup, var han
ulykkesforsikret, og Agenten steg ud med et
let Nik, idet han puttede sin Bog og sin Guld-
fyldepen i Lommen. — —

»Han var Agent! Tænkte jeg det ikke nok«
sagde den skarpsindige med et rørende, god-
modigt Tonefald, og han saa mismodig paa sit
Bevis. — »Ti Aar! — Ti Aar!« skreg han plud-
selig »jeg har tegnet mig for ti Aar! Og jeg er
i Forvejen ulykkesforsikret for ti Aar!«

»Jamen De sa” jo, at De ikke var assureret!«
»Ja, det si'er man da altid, naar man bli'er
traadt paa Tæerne!« Og han var lige ved at
rive sit Bevis i Stykker i Arrigskab.

Jeg syntes ligefrem det var Synd at komme
med en Opmuntring angaaende 20,000 Kroner
og en brækket Hals; men man skal ikke genere
sine Medmennesker, derfor nøjedes jeg med at
sige: >Og De som troede, han gjor'e i Kvæghø-
veder!«

Jeg tror ikke han forstod den; han sagde i
hvert Tilfælde bare: >Ja, det kan selvfølgelig
hænde, at man en enkelt Gang tager fejl.«

315

== 25 f Kol de FEDE

SÅ Sta
—> sms

i i
k ctr
— rarere MASS"

3
å

HJEMMETS NOVELLER

F Princip har jeg
en nedgroet For-
dom mod ano-

nym Velgørenhed. For
ExempletsSkyldbørman
ikke fejgt unddrage sig
sin Samtids Paaskønnelse og Misundelse, og jeg
er vis paa, at selv den bitteelendigste anonyme
Velgører gaar rundt og træder Vande i en uen-
delig Følelse af moralsk Overlegenhed over os
andre.

Jeg siger >os andre«, skønt Forholdene ikke.
har bragt mig frem i Velgørenhedens første
Parket. Ganske vist har jeg en Gang tegnet mig
for 1 Kr. 50 til Grundlæggelse af et Asyl for
Kvartalsdrankere, af Konfirmandklassen — jeg
har mit Navn hjemme i Scrapbogen ved Siden
af Etatsraad Madsen, den kendte Mæcen — men
jeg har gennemgaaende ikke villet stille mig
frem for ikke at forlede mine Undergivne —
jeg har en Løbedreng og en Gangkone paa mit
Kontor — til at ruinere sig ved at efterligne
mig. Man har Pligter her i Livet.

Dog maa man ikke tro, at mit Liv savner den
Følelse af eget Menneskeværd paa Verdensmar-
kedet, som velanvendt Velgørenhed unægtelig
giver. Jeg har saaledes min blinde Mand, i hvis
Hat jeg hver Dag Kl. 10,45 lader en 2-Øre falde
med en mig egen Bevægelse, der, jeg véd ikke
hvorfor, altid gør et vist, dybt Indtryk paa de
Forbipasserende. Det er generende, at andre ser,
at man gør godt, — men enfin, derfor lader jeg
mig ikke hindre i at gøre, hvad jeg kalder min
Menneskepligt. .

Min blinde Mand sidder hver Morgen paa en
Bænk paa Boulevarden, hvor jeg gaar forbi paa
Vejen til mit Kontor, hvor jeg i tre Timer hen-

MIN BLINDE

AF%

CARL KOHL

giver mig til et intensivt Arbejde, der for Resten
begynder at tage vel stærktipaa mine Kræfter.

For ikke at tale om mit egentlige-Arbejde saa
er alene Gennemlæsningen af alle Morgenbla-
dene ret anstrengende, afbrudt som jeg stadig
bliver i de Par Timer, det tager, af den infame
Telefon. De enkelte Portere, jeg drikker til min
frugale Frokost er kun et ringe Surrogat for det
Slid paa mine Nerver, dette daglige Kontorliv
foraarsager.! [ i: BE —

Jeg har tænkt for Alvor paa at opgive denne
Beskæftigelse, der enerverer mig. Alene Vejen
derhen generer mig, da der ingen Sporvejsfor-
bindelse findes. Gentagne Gange har jeg i Avisen
beklaget mig over denne Hensynsløshed fra det
velhavende Sporvejsselskabs Side. Jeg har mine
Klager i min Scrapbog, — den sidste maatte jeg
endda betale med 10'Øre Linien! Lurvede Blade
herhjemme!

Men som sagt — min Alder — jeg er 37 Aar
— maa snart siges at berettige mig til at trække
mig tilbage fra Forretningslivets hastigt pulse-
rende, aldrig hvilende Jag og til i fortjent Hvile
plante min Kaal. Det gaar jo Mennesket omvendt
som med holstensk Ost: jo ældre det bliver, des
mindre levende er det.

Men det var min Blinde, jeg vilde tale om.

Altid sad han dér paa Bænken med en grøn
Lampeskærm, der skyggede over hans stakkels
udslukte Øjne, Et graat Patriarkskæg bølgede
malerisk, men noget mistænkeligt ned over hans .
Frakke og tjente ham samtidig som Flip, Slips
og Halsklud. Overhovedet var han det mest
lodne Væsen, jeg har set; jeg tror ogsaa han
maa være lodden indeni.

Mellem hans svagt vifteformige Fødder sad
hans Hund, — en blind Mand har altid;en Hund;

æs

316

jeg véd ikke hvorfor, men det hører sig nu én
Gang til.

Hans var ogsaa graa; — hvad den før havde
været, véd jeg ikke, thi i Modsætning til sin
Herre havde den i Kampen for Livet tilsat saa
at sige hele sin én Gang rige Haarvæxt. En smal
Kam af ubestemmeligt farvet Uldhaar voxede
langs den bulede Rygrad, som Finnen paa en
Aborre, og den var, sammen med et indædt me-
lankolsk Overskæg, de eneste Rester af Fortidens
Herlighed —

Naar jeg gik forbi dette velassorterede Par,
rakte han altid sin Hat frem og hviskede med
en Stemme, der enten var ligesaa lodden som
han selv eller ogsaa gik med Pels paa:

— >»En Skil-
ling, go'e Here,
te Fordel for

en stakkels
Blind!« —

Hver Morgen

kostede mit
gode Hjerte mig
altsaa en To-
øre, hvilket ud-
gør 52 Øre om
Maaneden: Søn
og Helligdage
fraregnede. —

Men saa var
det en Søndag,
at jeg tog ud
til Skoven med "
Jernbanen.

Som sædvan-
lig kom jeg i
sidste Øjeblik
til Toget. Tid er
Penge— i hvert
Fald har jeg
ikke Raad til at spilde min Tid med at vente
paa, at et skallet Tog skal sætte sig i Bevægelse.

Med en vis Hensynsløshed, endogsaa for mit
eget Liv, kastede jeg mig ind i den første, den
bedste Kupe. (Jeg skriver dette for at forklare,
hvorfor jeg kørte paa III Klasse, hvad mine op-
revne Nerver ellers ikke taaler.)

I Hjørnet ligeoverfor mig sad en velklædt,
ældre Mand. — Nu er jeg ingen ringe Psykolog,
og jeg gav mig derfor til at studere min Genbo.
Med den mig egne Hurtighed i Opfattelsen var
jeg allerede paa Vejen fra Nørrebro til Hellerup
kommet paa det rene med, at jeg kendte hans
Ansigt.

Og inden vi naaede Charlottenlund vidste jeg,
hvem han var.

Sandelig — det var min blinde Protegé, For-
brugeren — eller rettere Forøderen af mine 52

" Øre pr. Maaned.

MIN BLINDE

Men uden Skærm, uden Hund, og med et Par
Øjne, der under mit skarpe, ironiske Blik be-
gyndte at flakke rundt og rulle som en hypno-
tiseret Kyllings.

»Hvordan gaar det med Øjnene?« spurgte jeg
bidende.

»Tak — ligesom lidt bedre« mumlede
loddent og rokkede forlegent paa Sædet.

— »Det glæder mig at høre!« —

— >»De kender mig igen?« spurgte han for-
bauset, idet hans mosgroede Ansigt antog et
overjordisk Udtryk som éns, der til Dagligbrug
aander ved Gæller og kun paa Højtidsdage an-
lægger Lunger, der derfor falder ham lidt uvante.

— »Intet undgaar mit Blik,« svarede jeg koldt
og borede mine Øjne som to Ørentviste ned i
hans Samvittigheds haarbevoxede Dyb — »De
er altsaa ikke blind i Dag?% —

Det Menneske, der aldrig har set den Indig-
nation, hvormed en midaldrende Flodhest i
Reglen betragter et Isbjerg, der ubekymret kom-
mer drivende ned ad Nilen, kan ikke tænke sig

den sædelige
Krænkelse der

malede sig i
hans Pudelan-

sigt. Han saa
fornærmet paa

mig, og hans

Næsebor var

rettede lige
imod mig som

to sorte, tru-
ende Pistolløb.

Et Øjeblik føl-
te jeg mig selv
som den Skyl-
dige. Skulde jeg
have taget Fejl?

— »Gav jeg

Dem maaske

ikke hver Dag en Toøre i Deres Egenskab af blind
Mand?« spurgte jeg spagt — »sagde Deikke altid:
en Skilling, go'e Herre, til en stakkels Blind? —

Et overbærende Smil tegnede sin milde Kurve
under Skæget som et Knæk paa en stille Flod
i Urskovens lian-overskyggede Dyb.

— >»Jeg, udgive mig for Blind? Jeg; modtage
Almisse under falsk, ja under forbrydersk Fore-
givende? — Nej, kære Herre, det maa De ikke
sige — for Deres egen Karakters Skyld. — — —
Jeg skal ikke bære Nag til Dem for Deres Mis-
tro — — — det er jo værst for én selv, om
man gaar rundt i Mistillid til andre. — — Nej,
kære Herre — det er min Hund, der er blind;
Stakkelen. Det er for den, jeg ber — ikke for
mig.selv!« —

Jeg stod ud ved Klampenborg i Stedet for at
tage videre til Skodsborg.

Siden den Dag er jeg 52 Øre rigere om Maaneden.

han

JE
S&/

SM)

NAS
VENG
p SSR UD UT UL
HD ,

de:

SUIEE y
SSSSSS 02
No md

317

HJEMMETS NOVELLER

gaarden uden for den store .By. Han
kendte alle, der daglig gik en Tur gen-
nem de dødes Have, og alle kendte ham og
hilste, naar de mødte: hans høje, tynde lidt bøj-
ede Skikkelse. .
Der var noget sirligt og fornemt over Gamle
Starch. Over det store, hvide: Haar sad den
gamle, velbørstede bløde Hat; den tynde, om-
hyggeligt lappede og stoppede Frakke var altid
knappet om ham. Højre Arm hvilede ' gerne
paa Ryggen, mens han med venstre Haand førte
sin mangeaarige Spadserestok. R
Nu og da blev han fra sin Tur gennem de
mange Gange og Stier over Kirkegaarden stand-
set af en og anden, der gerne vilde have Besked

(Sr STARCH var Opsynsmand paa Kirke-

53

MALARÅR
SN i

GAMLE STARCH

Ge i

AF"

KRISTJAN KJÆR

TEGNING ÅF ;V. JASTRAU

om dette og hint' eller maaske blot' veksle et
Par Ord med den: gamle Betjent. De fleste syn-
tes godt om Gamle Starch, der var' saa elskvær-
dig og i det hele taget gjorde et saa dannet
Indtryk. Man saa gerne ind i: dette Ansigt med
de blide, lidt trætte Øjne og det smukke, vel-
plejede, graa Fuldskæg. i bye)
»Han hår vist gaaet en Del igennem, han —
Gamle Starch, og en Gang: har han sikkert
kendt bedre Dagel« "mente de fleste," som
lagde Mærke til ham. Derfor hilste de gerne
paa lam — de gamle, hvidhaarede Mænd og
Kvinder, de sørgeklædte Enker, der gerne
havde em lille : Dreng: eller Pige med, og de
stilfærdige Borgerfolk, der hver Dag aflagde
Besøg paa Kirkegaarden. 2 SE

318

huls lie 5590 SE MAREN ..… DENERRELS SE 0 Sd SES SE SERENE GS 25 JARRE rr TER

Det var midt paa Formiddagen. Gamle Starch
tog sig et Hvil i sin lille Bræddehytte og
læste i Aviserne, der velvilligt henlagdes der til
ham og hans Kollega, der afløste ham. De
havde Tur hveranden Formiddag og hveran-
den Eftermiddag. Stilfærdigt og langsomt kiggede
han dem igennem, de mange, sværtelugtende
Blade — det ene efter det andet. Nu og da nik-
kede han til, hvad han læste.

>»Naa da! Se — se! Ja — saamænd!«

Af gammel Vane fulgte han med i alt, Bladene
bragte Bud om.

»Kassemangel«, hed en Overskrift — til en af
Artiklerne i det Blad, han netop sad med.

Da hans Øjne opdagede denne Overskrift,
lagde han straks Avisen til Side. Han knappede
Frakken, rejste sig op og gik uroligt frem og
tilbage over Hyttens Gulv. Hver Gang han pas-
serede Bordet, hvor Avisen laa, skævede han
flygtigt efter den ildelydende Overskrift. Efter
nogle forgæves Flugtforsøg satte han sig atter
ned og gennemlæste Artiklen — den gamle
Historie om en Mands uærlige Omgang med
betroet Gods.

Han havde Fornemmelsen af at fryse. Haanden
løb over alle Knapperne. Han trykkede Hatten
dybere ned i Panden, greb Stokken og gik —
for at jage de gamle, pinefulde Minder paa
Flugt. Folk gik.forbi ham, hilste og nikkede,
som de plejede. Gamle Starch hilste igen, men
kunde ikke rigtig faa Smilet frem i sin Gen-
hilsen, naar han mødte en god Bekendt.

Han var kommen ind i en lidt afsides liggende
Del af Kirkegaarden uden egentlig at tænke
over, hvor han gik, og standsede.ved et lille
hyggeligt Gravsted under skyggende Linde.
Graven var overdækket med Blomster og friske
Kranse, skønt Graven var flere Aar gammel.
Bag den stod en Marmorplade, hvorpaa man
læste: Magda Starch. /

Han havde sat sig paa den lille Bænk lige
over for og stirrede paa Navnets forgyldte Bog-
staver:

Aa ja, stakkels, lille Magda! Gudskelov, at
du fik Fred saa tidligt!« sukkede han.

Han lod Hagen synke ned paa Hænderne,
der laa foldede over Kæppens Haandtag.

Og som, hån sad,der ved Hustruens Grav,
vældede Minderne ind over ham og lod ham
i Tanken gennemleve sit Liv fra den Dag, Magda
og han begyndte at leve Livet sammen, og til
nu, hvor han var ene tilbage.

Det var som det lykkeligste Bryllupspar, at
de to drog ind i den store Gaard, der var hendes
Bryllupsgave fra Onkelen. Den smukke Gaard
var herskabeligt indrettet, intet Sted var nogen
Mangel at paavise. De havde mange Folk til at
udføre Arbejdet, saa de to kunde rigtig leve
for sig selv. Og de levede Livet som to glade
Børn. De var sammen den udslagne Dag, tidligt

GAMLE STARCH

og sent; de fulgtes ad Arm i Arm i den store
Have med de skyggende Lindetræer, ud over
Markerne ind i Bøgeskoven, der ogsaa var deres.
Eller de kørte ud sammen. Magda var Kusk,
og hendes Yndlingshest, Skimmelen, gik for
Vognen.

Men saa kom den første Søn, og nu var det
en Tid, som om Magda for Barnet glemte sin
Mand. Hun lod al sin Ømhed og Omhu blive
den lille til Del. Starch forstod ikke dette.
Han var selv glad for Drengen og holdt af ham,
det lille hjælpeløse Væsen, han var; men han
kunde ikke forstaa, at Barnet skulde kunne være
mere for Magda end Manden! Han vilde dog
ikke lade sig mærke med noget, i Stedet for
søgte han Erstatning ud ad til, og der begyndte
allerede Ulykken.

Han fik Venner og stort Bekendtskab. Han var
jo en klog og intilligent Mand, der i mangt og
meget var de andre overlegen. Han kom med
i deres Foreninger og Sammenslutninger, og
inden længe havde han de fleste Tillidshverv,
blev Formand for flere Foreninger og var sæd-
vanlig den, der blev sendt ud for at repræsen-
tere. En vis Forfængelighed havde han altid
haft; det behagede ham at være den søgte Mand,
den omtalte Mand, den fejrede ved Fester og i
større Forsamlinger. Han sad inde med heldige
Repræsentationsevner og vilde gerne møde frem
som sin Egns Tillidsmand. Det kostede Penge;
men han lod staa til: egentlig var han vel en
godt stillet Mand. De forskellige Bestillinger
gav jo en hel Del Indtægt — især Sparekassen —
og lidt Godtgørelse fik han da ogsaa for sine
Repræsentationsudgifter. Denne Godtgørelse
slog aldrig til; thi han vilde gerne være den
store Mand, som ikke regnede Smaamønt, og
Egnen skulde være stolt af ham.

I Landbruget vilde han være Foregangsmand,
skønt han maatte vide, at han her savnede den
fornødne Indsigt. Han begyndte med ny Dyrk-
ningsmaader og anskaffede alle mulige Land-
brugsmaskiuer, han hørte tale om, uden at se
paa, om han kunde anvende dem, som de skulde
anvendes, ligesom han heller ikke saa paa, om
de nye Metoder betalte sig og passede til Jorden.
Han nøjedes med at købe ind, give kort Besked
og forøvrigt lade Folkene selv røgte det hele,
som de kunde bedst. Selv var han desuden saa
optaget, at han, naar han ikke var' paa Rejser,
kunde bruge al sin Tid paa Kontoret. Han var
tillige bleven som en Konsulent, som Naboerne
søgte, naar de var råadvilde med Hensyn til
Dokumenter og andre Papirer.

Som Aarene gik, voksede Børneflokken. Der
holdtes Lærerinde — siden Huslærer, til Bør-
nene kunde sendes til Skolen.

Der var stor Selskabelighed. Fremmede
Forretningsfolk havde næsten hver Dag Ærende
til ham, og Huset vår gæstfrit mod alle. De

319

HJEMMETS NOVELLER

forskellige Foreningers Bestyrelsesmøder holdtes
paa Gaarden, og for hver Gang var der som et
størt Gæstebud.

Men alt dette kunde Indtægterne ikke bære,
og naar Betalingstiden stod for Døren, maatte
Starch til at tænke over Kursen, han styrede
efter, og han skønnede, at der skulde arbejdes
paa en anden Maade, hvis han fremdeles skulde
kunne klare sig. Som det gik, var det galt
Gaarden gav kun ringe Indtægt, skønt den var
stor, og Jorden god. Maskinerne gik i Staa hvert
Øjeblik og var en stadig voksende CUdgiftspost.
Og Børnene kostede alt for mange Penge.

Alligevel — hver Gang han bavde redet Stor-
men af, fik alting Lov at gaa som før. Han
var jo nu bleven den store Mand, og det maatte
han vedblivende gælde for at være. Skulde
der ske virkelig Forandring, maatte han jo fra-
sige sig alle sine Tillidshverv, og det kunde han
ikke: det var dem, der havde hans Interesser.
"Og sagde han nu nej og nej til alt, vilde hans Anse-
else falde og han snart være en ubemærket Mand.
Nej, han maatte fortsætte, til der kom nye Ud-
veje, og de nye og store Forbedringer, han havde
indført paa Gaarden — de maatte dog en Gang
give Renter.

Men de udeblev. Gaarden gav ingen Indtægt.
Folkeholdet var for stort, og Familien kostede
ham mere og mere. En smitsom Sygdom hær-
gede Gaarden og lod sig ikke drive bort hverken
af læg eller lærd, og den bevirkede en stadig
Skiften af Folk og holdt alle ordentlige Karle
og Piger borte. Selv blev han mere ogmere over-
læsset med Arbejde og var bunden til Konto-
ret hele Dagen.

Naboerne saa betænksomme ud, naar de talte
om Starch. De fleste paaskønnede hans i flere
Henseender betydelige Evner, om der end var
enkelte misundelige; men alle frygtede de, at
han snart vilde køre fast. Aldrig var han hos
Folkene, som derfor ogsaa vanrøgtede Markerne
og forsømte Besætningen. Gaarden gav sikkert
kun en ringe Indtægt. Og der var adskillige
Forretningsfolk som ængstedes, naar de saa,
hvorledes deres Tilgodehavende hos Starch vok-
sede, og det var ikke alle, der brugte de hen-
synsfuldeste Vendinger, naar de anmodede om
snarlig Opgørelse.

Det begyndte at lrække sammen om Starch.

Kort før Terminen sad han en Dag mismodig
paa sit Kontor. Om faa Dage forfaldt Renterne
til Udbetaling, og tilmed laa der en Bunke Reg-
ninger, der var forsynede med Paategning om
Indbetaling »i Løbet af otte Dage.«

I flere Aar havde han ladet optage Laan efter
Laan paa Gaarden. Nu gik dette ikke længere.
Slægt og Venner vilde han ikke henvende
sig til. Han saa ingen Redning. Alt tydede paa
Fald. Som han hjælpeløs saa sig om, faldt hans
Blik paa Sparekassens store. tunge Jernskab

— og blev ved at hvile derpaa — som saa de —
igennem det ind til de store Seddelbunker. —
Jo, der var en Redningsplanke! — Han havde

jo saa tit i sine unge Dage, naar han var i
Forlegenhed, forsynet sig af Faderens Kasse og
siden lagt tilbage, hvad han havde taget. Kunde
han ikke her gøre det samme? Her var det
alligevel lidt anderledes: det var andres Penge,
betroede Penge! Nej, den Udvej vilde han ikke
benytte.

Men i de paafølgende Dage kom den samme
Tanke igen — stærkere og stærkere, jo nærmere
Betalingsdagen kom. Han førte Proces mod sig
selv, og tilsidst brød han over tværs med alle
Forestillinger. Det var jo dog kun et Laan, som
snart tilbagebetaltes, for nu skulde alt paa en
anden Fod. Ingen vilde nogensinde faa det at
vide. Han maatte gøre det, ellers var alt tabt,
Hus og Hjem — Navn og Ære — Nej, ingen af
Misunderne skulde hovere over ham!

Betalingsdagen kom — og Terminen tulgte.
Starch betalte alle Vegne. De, der havde skumlet,
maatte beskæmmede se til. Egnens Tillid og
Forretningsmændenes Kredit var vundet igen
— ja øget!

Men fra nu af var det forbi med hans Fred.
Fremgang vilde ikke spores paa noget Sted.
Nagende Tanker forfulgte ham, og for at glemme
kastede han sig dybere ind i sit Arbejde og
glemte at agte det, der skulde redde ham.

Saare sjældent og kun saa kort Tid af Gangen
var han sammen med sin Familie. Hans Hustru
var bekymret og nedtrykt over Forholdet; men
hun viste sig altid rolig, kærlig og glad som før.
Det kunde dog hænde, naar de en sjælden Aften
sad ene sammen, at hun satte sig paa hans Skød,
tog ham om Halsen, lagde sit Hoved ind til hans
og hviskede:

»Lille Far, du slider dig jo op for os. Vi ser
dig næsten aldrig om Aftenen. Børnene savner
dig, og de trænger til, at du giver dig af med
dem; jeg kan ikke rigtig magte dem. Og jeg selv
lille Far! hvor jeg længes efter rigtig at mærke,
du holder af mig endnu, og at jeg som i gamle
Dage er din egen, kære, lille Pige.« Han lod sin
Haand glide gennem hendes Haar, klappede
hendes Kind og kyssede hende. Og saa fortalte
han om, hvor meget der var at arbejde i, hvor
nødvendigt det var, at han altid arbejdede. Saa
mange stolede paa ham, mere og mere lod de
hvile paa ham, og han skulde passe det til
Punkt og Prikke, ellers mistede han deres Tillid,
Han rejste sig op, trykkede hendes Haand og
gik frem og tilbage nogle Gange, til han et Øje-
blik senere atter sad over de store Bøger og de
mange Papirer inde i Kontoret.

Aarene gled ustandseligt frem.

For Stareh gik det fremad, mente man.

Men Sparekassens Beholdning svandt Maaned
for Maaned. Hans Gæld til den voksede og

320

voksede som en hastig rullende Lavine. Som
aldrig før maatte han passe paa. For at skjule
Underbalancen maatte der Ompostering af næsten
ethvert Beløb. — Revisorerne opdagede intet og
troede ikke, der kunde opdages noget. De stolede
paa Starch og stolede blindt paa ham. Revisions-
dagene var rene Festdage. Først var der den
omfangsrige Middag med de to—tre Vine og
bagefter Hennesy og en Havannacigar til Kaffen.
Efter dette gad man sandelig ikke gaa i De-
tailler med Sparekasseregnskabet. Man saa flygtig
Starchs Hovedopgørelse efter, den var nydelig
og overskuelig — sikke en Orden i det Regn-
skab — saa klart det var og den Fremgang for
Kassen! Og begge Navnene godkendte Regn-
skabet. Nej, Faren for Opdagelse laa ikke der,
og lige saa let kunde han tage sig Generalfor-
samlingerne med Formands- og Kasserervalget.
Der var aldrig Tale om nogen anden! Men, naar
nu Sparekasseinspektøren kom «

»Jæ, naar han kommer! Aa, Gud, da!«

Saa kunde ingen Middag skjule Bedraget;
thi den Mand kom med Mistro til enhver.
Den Mand vilde selv se alt, og da maatte han
falde.

Den Mands Komme var Starchs stadige Frygt,
en Frygt, der pinte ham Nat og Dag; thi da
vilde alt være tabt, og hans Navn, det gode'
gamle, ærlige Navn var plettet. Hans Familie
maatte lade sig jage ud af den smukke Gaard,
de alle elskede saa højt. Hele Slægten vilde
skamme sig over ham — Forbryderen, Tugthus-
kandidaten. Og alle de, der saa op til ham og
stolede paa ham, de, hvis Tillidsmand han havde
været — hvad vilde de sige nu, naar de saa sig
bedragne af ham, der havde benyttet deres Navne
til Falsknerier og tilvendt sig deres Penge uden
at kunne yde nogen Erstatning.”

Han svedte Angstens Sved, naar disse Tanker
myldrede ind paa ham, som vilde de kvæle ham.
De forfulgte ham i Drømme, saa han tit midt
om Natten for op i Sengen — ja skreg af Smerte,
saa Magda forskrækket vaagnede op.

»Lille Far, hvad er der dog?«

»Vær bare rolig, lille Magda! Det er ikke
noget. Jeg sov, og jeg drømte, tror jeg — noget
stygt; men der er ikke noget — slet ikke noget.
Sov du kun igen, min Pige!«

Magda frygtede, han var syg af Overan-
strengelse, og mens hun besluttede at lade Lægen
hente næste Dag, laa han og tænkte paa, hvor
stor en Lettelse det vilde være for ham, om han
nu kunde betro sig til hende. Maaske vidste
hun Udvej, og han slap for at være ene med
de knugende Tanker.

Men han kunde ikke for nogen Pris tale om
sine Bedragerier. Hun vilde jo komme til at
foragte ham, ja hade ham, der kunde gøre det,
han havde gjort — og daglig fortsatte med. Nej,
nej! han kunde ikke. Hun maatte fremdeles

321

GAMLE STARCH

leve i Troen paa de gode Kaar, hvorunder de
segyndte. Til alt ramlede sammen!

Tit hændte det, at han om Natten forlod
Sengen og gik langt ud i Marken, kastede sig
paa Jorden med Hænderne mod Kinden og
vaandede sig som i legemlig Smerte.

>»Du er syg!« sagde Magda, og en Dag lod hun
— trods hans Protest — Lægen hente.

»Nerverne!« sagde han. »>De er overanstrengt.
Hold Ferie et Aars Tid — fuldstændig Hvile —
rejs bort! De har jø gode Raad.« Han smilede,
den gamle Læge med det røde, poliske Ansigt.
Starch saa mistænksom paa ham, men skønnede
dog straks, at der ikke laa noget under!

Rejse — rejse! Aa, hvem der kunde rejse.

Gode Raad, sagde Lægen. Gud bedre for Raad,
han havde!

Men hvor kunde det have været dejligt, om
han kunde slippe bort fra det hele en Tid. Det
vilde være som at komme i Paradiset. Og dog
saa kunde han jo aldrig komme tilbage; thi
mens han var borte, skulde andre styre Sagerne,
og saa var alt aabenbaret, og han for bestandig
skilt fra alt — fra Magda og Børnene. Han var
slavebunden, han maatte blive.

Fandtes der dog ingen Raad?

Nej, Raad fandtes ikke! Værre og værre gik
det. Gaarden tog i Stedet for at give; Renterne
voksede med rivende Hast. Sparekassen maatte
bære hans Udgifter foruden sine egne Udgifter
og Renterne, der dækkede Underslæbet. Han
maatte tage af andre Foreningskasser, hvis
Vogter han ogsaa var. Tilsidst gik Familiearven,
han forvaltede — Hustruens og hendes Slægt-
ninges Årv.

Rastløs arbejdede han for at skjule og dække.
Han rugede over -Bøgerne baade Nat og Dag.
Han rystede for hvert Brev, han brød, for hvert
Fodtrin i Gangen. — Han var allerede en ældet
Mand: mager, huløjet, dybe Rynker i Panden
og om Øjnene; Haaret graanede! Og endda
var han ikke saa højt oppe i Aarene. —

Hvor pinte det ikke at være rolig over for
andre, at smile og spøge, at modtage Ros og
Komplimenter, og hvor han skammede sig hver
Gang.

Hustruen forstod ikke, hvad der var i Vejen.
Hun blev fortrydelig paa ham for hans Optaget-
hed af Arbejdet, der fjernede ham fra hende
og Børnene. Hun begyndte at holde sig tilbage,
og hun saa ikke, hvor dybt det smertede ham.
De gik uden om hinanden! For en Pine dog,
at han ikke kunde betro sig til hende! Men
hun vilde ræddes for ham og flygte — hun, der
var af den fine, stolte Slægt, som endnu ikke
havde et-eneste plettet Navn at dække over.

Gamle Starch rokkede lidt paa Bænken;
det gjorde endnu ondt at tænke paa dette —
endda saa længe efter. Men han kunde ikke

HJEMMETS NOVELLER

bryde Mindernes Række. Han levede det hele

igennem!

Den Dag, den frygtelige Dag, som bragte Op-
gøret!

Aftenen før laa et Brev til ham, da han kom
hjem fra en Rejse. Det var fra Sparekassein-
spektøren, som meddelte, at han kom næste Dag
for at inspicere Sparekassens Forhold.

Starch vaklede som en syg, da han læste det.
Hans Øjne taagedes — alt dansede rundt, og
han næsten faldt om i Lænestolen. Magda løb
forskrækket til.

»Men hvad er der dog i Vejen, lille Får? Du
er jo rigtig syg. Se paa mig — hvad er der —
hvorfor holder du for Øjnene? Hvad er der
dog? Sig mig det, Fa'r!«

»Nej, lille Mor — nej, det var ikke noget! Jeg
er saa forfærdelig træt — jeg ved ikke hvorfor.
Nej ser du — det er blot det, at Sparekassein-
spektøren kommer i Morgen.«

»Gudskelov, er der kun det! Ja, det er da ikke
noget slemt! Du har saamænd alt i den fineste
Orden, som du har siddet over det fæle Regn-
skab i de mange Aar! Hvad du?«

>»Nej — der mangler noget — det vil sige, der
er noget at gøre endnu; men i Morgen. saa er
det nok i Orden!«

»Lille Fa'r! Kom dog til dig selv! Du er alt,
alt for pligtopfyldende! Hvad er den Smule at
tale om. Og han er dog ingen Bussemand. Jeg
har netop hørt, at han er saadan en rigtig rar,
gammel Mand.«

Starch havde rejst sig op og strøg sig over
Panden.

»Ja — ja! vist saa! Men hør nu du, lille Magda:
Vi maa have en rigtig ekstra fin Middag i Morgen
— og sørg for, at du har den færdig i god Tid.
Og saa snart han kommer, saa byd du ham et
Glas Vin og en Cigar og snak op med ham,
hvis jeg ikke skulde være parat lige i det Øje-
blik, han komnaer.«

Saa kyssede han hende paa Kinden og gik
ind paa Kontoret. Men han arbejdede ikke.
Han kiggede i Bøgerne og tænkte paa at gaa
dem igennem. Maaske han ogsaa denne Gang
kunde ride Stormen af. Aa nej — det kunde
ikke skjules længere. Det var altfor mange og
store Summer, der manglede. Der var saa mange
Sparere og saa faa Laanere, men alligevel kun
en næsten tom Kasse og falsk førte Bøger.

Langt ud paa Natten blev han siddende. hjælpe-
løst stirrende paa de svimlende store Tal, der
angav ham. Tilsidst lukkede han Bøgerne og
sank hulkende sammen i sin Stol — saa for-
tvivlet hulkende, som kun en ulykkelig Mand
kan græde.

"Da gik Døren op med eet, og Magda kom ind
i sin hvide Natdragt — lige;saa søvnløs og angst
som han.

Forgæves havde hun ventet paa ham Time
efter Time, og da han stadig blev borte, var
hun blevet bange. En uklar Anelse om noget
truende ondt drev hende ind til ham. Hun
knælede ned foran ham og slog Armene om ham:

»Lille Far! Sig mig dog nu, hvad der er i
Vejen %

Han bøjede sig ned mod hende, saa hans
Hoved hvilede paa hendes Skulder som et hjælpe-
løst Barn og græd, som vilde han dermed jage
den indestængte Kval bort.

Saa spurgte hun igen, da han blev mere rolig:

>Men sig mig det dog, hvad der er i Vejen!
Er der noget galt? Mangler du nogle af Pengene?«

»Ja, lille Magda — jeg mangler nogle af
Pengene!«

»Hvor mange? Er det ikke alt for mange, saa
har jeg vist nok!«

>Nej, nej, lille Ven! nej, det er ikke saa mange
— det vil sige — det er dog alt for mange; jeg
ikke har.«

>»Ja — men du, Far! De er jo laante ud —
ikke? Det kan du jo da ikke gøre for? Og Re-
visorerne sagde Jo selv forleden, at du havde
det alt sammen i saadan ea fortrinlig Orden!
Det er jo ikke dig selv, der er Skyld i det?

»Lille Magda! Saa længe, længe har jeg villet
tale med dig og har ikke kunnet af Frygt for
at miste dig, din Kærlighed og din Agtelse. Nu

.Sskal du vide det. Jeg har brugt dem, de Penge,

der mangler. Aa — du, det er saa forskrække-
lig mange, jeg har brugt.. Og for at dække der
over, har jeg ført Bøgerne falsk — men i Morgen
bliver det opdaget, og saa er jeg fortabt.«

»Aa, Far dog, lille Far! Hvor har du dog
kunnet gøre det! og hvorfor har du aldrig sagt
mig noget om de Ting. Nu forstaar jeg, hvad
der har pint dig i de mange Aar, hvad der har
taget dit glade Sind,dine Tanker og din Kraft. riar
du haft saa lidt Tillid til din Hustru, der elsker
dig saa inderligt. Jeg har der levet i den Tro,
at vi var rige Folk — og jeg kunde jo ikke tro
andet! Hvorfor har du aldrig sagt mig noget
om de sande Forhold? Jeg har jo altid villet
hjælpe dig — at hjælpe dig har været mig det
kæreste af alt! Du skulde faaet at se, hvor jeg
kunde spare.«

>Nu ved du det, lille Magda! og du ved, at
din Mand er en Kæltring. Det er ogsaa galt
med de andre Kasser, jeg har forvaltet, og din
og din Families Arv. I Morgen bliver det op-
daget — saa ved alle det — og Børnene —
Børnenel« ;

>»Men, Far! jeg forstaar det ikke — hvad er
de brugt til, de mange, mange Penge. Du har
jo ikke Bing noget selv, du!«,

>»Jo, jeg har brugt mange paa Forretnings-

rejser. Gaarden har bragt mig Udgift i Stedet

for Indtægt, jeg har ikke forstaaet mig paa
Landbruget — ogzalle de Historier med Folkene

322

— de mange Gæster — Selskaber — og Børnenes
Uddannelse — rullet — rullet — har de, de
mange Penge, uden at jeg har førstaaet, hvor
de blev af.«

»Og det har du aldrig talt et Ord om!«

»Nej, først vilde jeg ikke, og siden kunde jeg
ikke!«

»Hvem taber Pengene?«

>»Alle Folk her i Egnen!«

»Er det de rige Gaardmænd?

»Ja — de ogsaa.«

»Der er altsaa ogsaa Smaafolk iblandt. Aa,
Far dog! hvordan har vi levet, vi to? Vi har jo
været som to fremmede Mennesker for hinanden
ide mange Åar.«

Dagen efter:kom Sparekasseinspektøren — en
fin, gammel Mand. Fru Magda tog imod ham,
elskværdig ,og smilende.

»Er Sparekassens Formand ikke til Stede?«

»Min Mand er ved at klæde sig om. Jeg skulde
bede Dem undskylde et Øjeblik! Maa jeg byde
et lille Glas?

»Mange Tak, Frue, men helst ikke nu!«

>»En Cigar maaske — ægte.Havanna?«

>Nej Tak, lille Frue, heller ikke endnu!«

>»De vil maaske helst spise til Middag straks.
Jeg har Middagsmaden parat«.

Han smilede lidt.

»Tak, Tak! Men jeg har det Princip: Forret-
ningen først! Siden — jo, saa siger jeg: tusind
Tak!«

Der blev en pinlig Pavse.

Starch kom ikke. Inspektøren saa paa Uret
hvert Øjeblik.

»Deres Mand bliver længe borte!«

»Nu skal jeg se, om han snart er færdig.«

Da hun kom ind i ,hans Værelse. sad han
sammensunken i Stolen. Hun kaldte paa ham
og talte til ham; men han hørte og forstod ikke.
Saa hentede hun den ældste Datter, Anna. De
tog ham hver under en Arm og førte ham ,ind.

Inspektøren bed sig i Læben, da de kom:

»Naa — er det saadan fat!« sagde han.

… Han tog Plads foran Bøgerne. Starch sad ved
Siden af og svarede mckanisk, men tydeligt og
klart paa alle Spørgsmaal.

Det tog et Par Dage at faa gjort nogenlunde
op. Der var et usædvanligt stort .Underslæb;
der var næsten intet af Kassebeholdningen til-
bage.

Den tredie Dag hentedes Starch af Rettens
Folk.

I nogen Tid var, han i Varetægt, til Forhørene
havde bragt fuld Klarhed i.Sagen; saa kom han
ud paa gode Venners Kaution. De ældste Børn
var rejste bort, de yngre modtog ham tavse —
paa Else nær. Hun elskede sin Far som før;
hun forstod ikke,hvad galt han havde gjort, og
hun lærte aldrig at forstaa det. Og Magda var
saa kærlig og god som;i de første Dage, de

eee SEERE ED UDE re SEA

GAMLE STARCH

levede sammen; men hendes Haar var graanet
i den korte Tid siden hin ulykkelige Dag.

Frygtelige var de sidste Dage paa den gamle
Gaard. De fleste undgik ham — flygtede for
ham. Kom der nogen var det med Skælds- og
Haansord. En Dag kom hans mangeaarige Ven,
Naboen Per Jensen, der havde tabt flere tusinde
Kroner — hans Søn endnu mere.

Han kæmpede med Graaden, mens han talte:

»Ja, Starch! Jeg kommer ikke for at haane
dig, skønt det var et slemt Smæk, og jeg har jo
altid stolet saadan paa dig. Det kan nu være
det samme med mig, jeg er gammel og skal
ikke bruge meget, men Drengen — Drengen!!!

Det var en Lettelse for dem alle, da de efter
Gaardens Salg kunde drage bort. Kort efter faldt
Dommen. I. to Aar sad han inden for de graa
Mure.

Et Par af Sønnerne, der havde mistet deres
gode Stillinger, rejste til Amerika. De andre
to vedligeholdt Forbindelsen med Hjemmet, men
levede dog fjernt fra det. Det var kun hans
trofaste Hustru og Døtrene Anna og Else, der
kunde tage imod ham, og de tog kærligt imod
ham; de saa, at han var en nedbøjet, sorgtynget
Mand, der trængte til kærlig Pleje, og den fik
han.

Manden og Hustruen var nu sammen og talte
med hinanden om alt. Men Magda havde kun
faa Kræfter tilbage. g

De tre Aars Begivenheder havde taget for
haardt paa hendes sarte Natur. Hun, der havde
været Ejerinde af den store Gaard, havde dog
mistet et Hjem for stedse. Hun, der troede sig
rig, var med et blevet fattig. Hun, der saa gerne
havde givet bort til hver en fattig, der bad om
Hjælp — hun maatte nu selv tage mod Gaver.

Alt dette kunde den lille, fine Magda ikke
bære. Stille — uden Klynk og Klage sygnede
hun hen — og snart døde hun.

Men hendes Død vækkede Starch.

Der kom en ny Angst over ham.

Skulde han dog miste alt for sin Brøde?
Sønnerne og Hustruen! Vilde mon ogsaa Døtrene
forlade ham. Nej, det maatte ikke ske.

Der kom nyt Liv i ham — nye Kræfter, ny
Energi. Han tog fat paa alt, hvad der bød sig.
Intet Arbejde var ham for ringe; men det kneb
dog tit at holde ud. Heldigvis lagde nogle
gode Mennesker Mærke til ham og hjalp ham i
Gang med nogle mindre, løbende Forretninger.
Punktlig var han, ærlig og redelig i al sin Færd,
som vilde han bøde for sin store Uredelighed
tidligere. Han vandt efterhaanden formaaende
Mænds Tillid, som skaffede ham mere, og saa-
ledes fik han endelig den ene af Pladserne som
Opsynsmand paa Kirkegaarden uden for den

. 323 2

i
j
É
|
i
i

HJEMMETS NOVELLER

store By. Denne Stilling var han glad for. Her
var Fred og Ro, kun gode Mennesker kom til
ham — og her var han nær ved sin Kones
Grav. — — — —

Gamle Starch hvilede Hovedet paa Hænderne,
der laa over Kæppens Haandtag. Og en Stund
var han i uforstyrret Ro. Da lød der lette
Skridt: men han mærkede intet, før to smaa,
bløde Hænder tog ham for Øjnene, og en munter
Stemme raabte:

>»Gæt en Gang! Hvem er det?«

>»Naa — er det dig, du lille Nar!«

»Ja — jeg har gaaet og ledt efter dig over
hele Kirkegaarden, men saa tænkte jeg jo, at
du nok sad her. Jeg er her med Frokosten,
den staar nede i Hytten og venter —-det er en
varm Ret i Dag: — Kom saa, gamle Mand! Du
skal ikke sidde her og fange Griller.«

Hun fik ham under Årmen, og de gik tilbage
ad Gangene. Da de kom ned til Hytten, trak
hun en stor Mappe frem.

»Ja, nu skal du bare se, hvad jeg har faaet i
Dag. Der var Brev til mig fra Per Jensens
Else, og hun har sendt dette Billede med af
deres og vor gamle Gaard.«

Gamle Starch fik Brillerne frem i en Fart.

Aa, jo, det var den dejlige, gamle Gaard med
den smukke Hovedbygning og Haven, Lunden
og Aaen.

»Kan du kende det, Far?«

»Ja, ja — det er godt, er det.«

»Ja, jeg kan kende det altsammen. Aa, som
Haven maa være vrimlende fuld af Frugt nu.
Kan du huske, at jeg altid gik med daarlig Mave
i Blommetiden?

Se — der ligger Spadserestien, der gaar gennem
Lunden; der skal Aaen være! Hvor var der
dog dejligt i den gamle Gaard! Det var kønt af
Else, at hun sendte mig det Billede, ikke Far?«

>»Jo — det er kønt af Else!« :

»Bare det havde været lidt større endnu, saa
havde vi kunnet se de andre Gaarde i Byen.
Else skriver, at hun skal hilse dig saa mange
Gange fra Per Jensen — han siger saa tit, at
han savner dig:«<

Gamle Starch spiste Frokost, mens hun snak-
kede op om alt det gamle, han mest tænkte paa,
men ingensinde de andre vilde tale om. Alle
andre — ogsaa Børnene — undgik et hvert Ord,
der mindede om den Tid — af Hensyn til ham
var det vel, og dog gjorde det ham ondt. Kun
Else forstod ikke dette — hun talte lige ud, og
hun vidste, at hun gjorde Faderen glad dermed,
de kunde snakke op som to Børn, naar de først
fik begyndt.

De 10, og !de iskæmtede, som var de; jævn-
aldrende. 3

Da Kurven%var tømt, kyssede hun ham og gik.

Henne ved Laagen standsede hun og raabte til-
bage:

»Jeg kommer dig i Møde Klokken tolv.«

Gamle Starch saa efter hende.

Ja — hun var Solstraalen i hans Liv. Uden

hende — nej, det kunde han ikke tænke paa.
; Anna, hans ranke, høje, smukke og fine Datter,
jo hun var ogsaa god og kærlig imod ham, alt-
for god og omsorgsfuld var hun. Men hun var
ikke som Else.

Hun gik saa stille omkring -og hyggede om
ham, og hun var nøjsom og styrede det hele
Husvæsen saa fortræffeligt. Men hun var saa
trist og tavs. Hun lo næsten aldrig; kom der
en Gang et Smil, var det saa vemodigt, som det
vilde ende i Graad. De gamle Tider nævnede
hun aldrig; hun var saa forsigtig i al sin Tale
til Faderen; hun vilde ikke saare ham, ved at
minde ham om Fortiden, der havde været saa
lys og lovende ogsaa for hende. Men netop
denne Forsigtighed gjorde ham ondt.

Stakkels Anna! Ogsaa hendes Lykke havde
han traadt ned. Hun var forlovet den Gang med
en rask Officer; det var den Gang det smukke-
ste og gladeste Par, man kunde se, Saa kom
Katastrofen, der næsten lamslog ham. Familien
trængte ind paa ham, og endelig gav han efter og
hævede Forlovelsen — det var det, Anna aldrig
kunde glemme —.

Og nu var hun paa Vej til at blive en gammel
Pige, som aldrig vilde naa Livets Lykke og lyse
Glæde.

Kun om Åftenen kunde han en Gang imellem
faa Tag i hende, naar de alle tre var forsam-
lede. Saa sad Anna ved det gamle Klaver —
Spinettet. Lyset fra Stagerne kastede et smukt
Skær ud over de gamle Møbler — alle fra
Gaarden — paa Auktionen holdte tilbage af en
god Ven. Man saa ikke, hvor slidte de var, og
hvor de var pudset og stoppet. Men Stilen saa
man — den ærværdige, fornemme Stil.

Gamle Starch havde sin Plads i Lænestolen
med Blikket mod Væggen, hvor de to store
Billeder havde Plads, Magda som ung' Pige, og
hans egen Farmed Ridderkorset over Hjertestedet.

Og saa sagde han — med sin svage, bløde
Stemme —:

»Hør, lille Anna, faar vi nu »den«!«

Det var de gamle Sange, som Magda havde
sunget for ham; nu spillede Datteren dem. Det
var altsammen anderledes end før, og dog gik
de til Hjertet som da.

Men naar han maatte have Lommetørklædet
frem for de dumme Øjne, der duggede, kom
Else hen til ham, satte sig paa hans Skød —
som Magda plejede i de gode, gamle Dage —
tog ham .med- begge Hænder om Hovedet og
hviskede: »Kære, lille, rare, gamle Far!«

FEE HERE

pad Tr,
SRSED TI

EGE

Se
mm

== = 3 Kg REE DÆ SEE Te DU > Es]

ETS NOVELLER
UDGIVET " AF- JOHN MARTIN
Maj 1906.

Retten til at benytte de,i dette Hefte indeholdte Bidrag fans kun ved Henvendelse til Udgiveren.

Nr. 8. 2. Aargang.

»MANDSTUGT"

MESTER SWABACHS SVOGRE I.
vED PALLE ROSENKRANTZ

TEGNINGER AF RS. CHRISTIANSEN

Jeg har denne, Historie fra Mester Gerhard Swabach, som er Vaabensmed og bor i
Skvaldergade eller der i Nærheden. Mester Swabach siger, det er sandt hvert Ord, og hvis
mine Læsere ikke var — ja om Forladelse -— noget magelige, saa de lige rent ud ikke
gerne tager anden »Historie«. til sig end den, de faar serveret, gennembehandlet, ja saa
vilde. de kunne konstatere, at Mester Swabachs Historie er sand.

Om .Forladelse ærede Læsere, jeg var uartig; det er selvfølgelig min Pligt at undersøge
det, og jeg har undersøgt det, for jeg tilbringer en stor Del af min Tid mellem gamle
Breve og Aktstykker. Det vil De maaske ikke tro, men saadan er det nu alligevel. Paa
Ære — Mester Swabachs Historie er sand. :

Og nu skal han have Ordet for at beholde det:

Mester Stvabach beretter:
Om Svoger Nr. 1, Kurt v. Schlenitlz,
der blev hængt.

A jeg tog Margrethe, min salig Kone,
var hun Enke. Det er der natur-
ligvis ikke i og for sig noget mær-

keligt i. Det er jo hændet før, at Enke-
koner er blevet gifte, tilmed naar de havde

325

noget paa Kistebunden og ellers var runde
og milde, som min salig Margrethe var.

Men nu kommer det underlige. Min
salig Kones Mand — den første — var
Enkemand, og hans Kone før Margrethe
havde været gift før.

Forstaar De?

Paa den Maade gik det tilbage gennem

Copyright, 1906, by John Martin, in the United States of America.

HJEMMETS NOVELLER?

Enkekoner og Enkemænd, Borgere, Bønder
ja saagar Riddere, Smede, Garvere, ja,
saagar en enkelt Præst, lige ned til Kurt
v. Schlenitz, der var Svarfrider og blev
hængt af Hertug Emanuel Philibert af
Savøjen i det Herrens Aar 1554.

Paa den Maade var jo denne Kurt v.
Schlenitz min Kones første Mands Kones
første Mands — Kones første 0. s. v.. men det
bliver kortere at sige, at han var min Svoger,
og som saadan betragter jeg ham; jeg er
en ligefrem Mand, der ikke skammer mig
ovér Svogerskabet med en rask Karl, der
blev hængt — som De skal se med nogen Ret.

Desuden er det jo 350 Aar siden, den
Skam gik over Familien; der er en Snes
Svogre foruden den hængte, og flere af dem
er det gaaet værre eller da lige saa galt;
men det kan komme en anden Gang.

Nu kender De Familien, og nu skal De
høre om min salig Kones første Mands
første Kones første Mands første Kones —
0. s. v. første Mand, Kurt v. Schlenitz, og
hvorledes han blev hængt.

Det er en verdenshistorisk Begivenhed.

Jeg kan den fra den Bog, min salig Kone
bragte mig til vort Bryllup, der staar at
læse om alle mine Svogre og der kan De
tro er artige Ting iblandt.

Altsaa først Nr. 1.

> 3 5

Kurt v. Schlenitz var Svarérider af Greven
af Waldecks 400 Ryttere. Det var flotte
Karle, kan De tro, sorte som Ravne med
lange sorte Støvler og Jernsporer, sorte
Fløjlshoser og sorte Jernplader paa Brystet,
sorte Læderhandsker og sorte Jernhatte
med opbøjet Kam.

Ravne var det og nogle Djævle til at slaas.

Greven af Waldeck var den rigtige Mand
til at føre saadan en Trop. Han var Søn
af den Filip af Waldeck, som den berømte
Gåtz v. Berlichingen, ham med Jernhaanden,
tog til Fange i det Herrens Aar 1518 og
først gav løs efter at have faaet 8,900
Dukater i Løsesum.

Nu sad Gåtz paa sin Borg, Hornberg ved
Neckar, og læste Messer, og Grev Filip var
død. Det var nemlig i det Herrens Aar

1554 medens Kejser Karl den femte krigedes
med Kong Henrik d. II af Frankrige, og
Hertug Emanuel Philibert af Savojen kom-
manderede Kejserens befæstede Lejr ved
Hesdin.

Kurt v. Schlenitz havde tjent Gøtz og
var senere gaaet i den unge Greve af Wal-
decks Tjeneste. Han førte en Deling af
Svartriderne. Adelsmand var han vel nok,
det var der mange Røvere, der var den
Gang, og en Røver var Kurt ud af aller
første: Skuffe. «Før han drog ud .med
Svartriderne, havde han taget sig en Kone,
en. Møllerdatter fra Pyrmont i Grevskabet
Waldeck.

Hun hed Margrethe ligesom min salig
Kone — og det er gennem hende, jeg er
i Familie med den Slubbert Kurt.

Han sloges som en Djævel og stjal som
selve Ridder Gåtz. Dyrtid var det og Her-
tugen af Savojen havde Principer. Det
var for Resten.éen mærkelig Mand den Hertug.
Han staar nu i Bronce paa Torvet i Turin,
og han fortjener den Broncestatue, for det
var en skrap Mand ikke alene til at slaas,
for det kunde :dengang-”de fleste, men til
at regere og holde Mandstugt.

Han. forbød lige rent ud sine Soldater
at plyndre baade i Fjendeland og Venneland,
han forbød dem at dræbe Kvinder og Børn,
skænde og brænde, kort sagt alt det, som

” Soldaterne i gamle Dage morede sig med

i Stedet for som nu at gaa paa Sommerlyst
og lege Tagfat i Frederiksberg Have med
Maren Ammerne. Grev Waldecks Svart-
ridere, der var vant til at tjene under
Schwartzenberg' og Freundsberg, og hvad
disse tyske Slagtermestre nu hed, havde
ondt ved at vænne sig til den mildere Form
for Krigsførelse, som, hvor underligt det
end lyder, var spansk Skik.

Men Hertugen af Savojen forstod ikke
Spøg, og blev nogen Mand greben i Plyn-
dring, blev han hængt ved sin Hals, til
han døde.

Kurt Schlenitz overfaldt en Bissekræmmer
og skar ham op med sin Daggert. Kram-
met solgte han eller gav væk til Damer,
som det-kunde more, Hertugen fik det at
vide og kaldte Grev Waldeck til sig.

326

»Hr. Greve«, sagde han paa fransk, »Deres
Delingsfører Hr. v. Schlenitz har myrdet
en Bissekræmmer og skal derfor hænges.
Ønsker De at gøre det selv, staar det Dem
frit for. Er det Dem ubehageligt, skal jeg
med Glæde besørge det.

Hertil svarede
"Grev Waldeck li-
:geledes paa fransk:

»Hr. Hertug!
Uagtet jeg nødig
berøver Deres Høj-
hed” en gavnlig
Adspredelse, vil
jeg dog foretrække
at udføre dette Ar-
bejde selv. Saa
meget mere, som
denne Hr. v.Schle-
nitz hjemme har
en smuk Kone.og
desuden er Søn
af en Mand, der
gjorde min Fader
store Tjenester, da
han faldt i Bag-
hold hos den Rø-
ver Ridder Gåtz
v. Berlichingen«.

»Som De .vil,
"Greve,« sagde Her-
lugen, »naar Man-
den blot bliver for-

svarligt hængt,
overladerjeg gerne
Dem Fornøjelsen«. i

Kurt v. Schlenitz blev imidlertid meget
daarligt hængt, saa daarligt, åt han fire
Dage efter sin Henrettelse ud for Montreuil
tog fire franske Ryttere til Fange, deriblandt
en virkelig Greve.

Dette bidrog meget til, at Hertugen af
'Savojen tilgav Greven af Waldeck, at han
havde saa slet et Haandelag, naar det gjaldt
at hænge Folk op i en Galge.

Kurt v. Schlenitz var imidlertid uforbe-
.derlig. En skønne Aften, otte Dage efter
Affæren ved Montreuil brød han ind hos
en Spækhøker, der leverede Skinker til
selve Hertugen, stjal to gode westfalske

n
øl

sr
i

RENEE REDET — 7

»MANDSTUGT:

Grisebagdele, huggede Armen af Spæk-
høkerens Karl og gjorde et stort Hul i
Maven paa Spækhøkeren selv. Saa stort,
at der løb flere Potter Blod ud mellem
Bugfedtet.

Men dog ikke stort nok til at Spækhø-

-— Der staar en Præst, — skrift og bered Jer. Nu skal I hænges!

keren kunde dø af det, hvorfor han slæbte
sig til Hertugen af Savojen og angav Kurt,
som han tilfældigvis kendte.

Nu skulde Kurt altsaa igen hænges, og
denne Gang vilde Hertugen besørge det selv.

Medens Kurt laa i sit Telt selv fjefde og
drømte om sin Kone Margrethe, kom otte
Spaniere af Hertugens Livvagt og bad ham
følge med. 3
» Kurt fulgte, han kunde nemlig ikke.andet,
saasom de havde surret og snurret ham
som en Maanedskalv, der skal køres til
Slagteren. ;

Denne Gang var det Alvor.

327

Marge rige 7

HJEMMETS NOVELLER

Hertug Emanuel Philibert stod i sit Telt
fuldt rustet med Feltherrestaven i Haand,
og ved hans Side stod Ruy Gomez de Silva,
Greve af Eboli, som alle Mennesker, der
har set eller læst Schillers Don Carlos,
kender. Hertugen var jo i spansk Tjeneste,
Franskmændene havde taget hans Land,
medens han var lille Dreng, og han fik det
først igen efter den Krig, som jeg nu for-
tæller om.

Hertugen var kun 26 Aar, men alvorlig
var han, stræng at se til, lærd som en
Præst og dydig som en Munk i de bedre
Dage.

Kurt blev løst af Baandene, han rystede
sig og stod og skulede til Feltherren. Han
var Tysker og brød sig Fanden om de stor-
modige Spaniere eller de dydsirede Savoj-
arder. Hans Kaptajn var Greven af Wal-
deck, hvis Sjæl var ligesaa sort som hans
Klæder og præcis ligesaa mørkfarvet som
Junker Kurt v. Schlewitz hans.

Hertugen sagde ikke meget.

»Det er anden Gang, Hr. v. Schlenitz, I
er greben i Røverfærd. 1 glemmer, at I
tjener mig” og Hans katolske Majestæt og
ikke Frantz v. Sickingen eller Gåtz v. Ber-
licbhingen. Vi er Fyrster og Adelsmænd,
ikke Røvere. Der staar en Præst, — skrift
og bered Jer. Nu skal I hænges«.

Kurt bemærkede noget om Greven af
Waldeck, men Hertugen lo ondt: »Greven
af Waldeck slaas godt, men han hænger
Folk forbandet daarligt. Jeg tror, jeg slaas
ligesaa godt som Greven af Waldeck. I
skal faa Lejlighed til at erfare, at jeg hænger
adskilligt bedre end han.«

Præsten sagde nogle venlige Ord, som
Kurt ikke hørte paa, han var nemlig mær-
kelig nok ikke videre from. Derefter blev
han ført ud, og Hertugen befalede sin Skarp-
retter ved Daggry at faa ham anbragt paa
en saadan Maade i et Egetræ, at et Reb,
der laa omkring hans Hals, kunde forhindre
ham i at tage saa meget Vejr i sig, som
var nødvendigt, for athan kunde bevare Livet.

Hans sidste Ord, da han blev ført ud,
var disse: »Greven af Waldeck vil hævne
mig«, — de næstsidste: >»Bring min Hustru
Margrethe min Hilsen«<.

Om de første Ord handler væsentlig denne
Historie, og det er dem, der har gjort den
verdensberømt. Hvad de sidste angaar,
saa er det underligt nok, at denne Hilsen
er gaaet igen gennem 350 Aar fra Mand
til Kone og Kone til Mand i hele Svoger-
familien, hvoraf jeg, Gerhard Swabach, for
Tiden er sidste Medlem. Det er aldrig.
hændet, at nogen af alle mine Svogre er
døde pænt i deres Seng hjemme hos. deres
Koner, og da jeg nu om otte Dage skal
have Bryllup med Bager Ferdinand Petersens
ældste Daiter Jacobine af Snaregade her i
Staden, bliver det kunstigt at se, om jeg:
virkelig skulde blive den første af Svoger-
skabet, der fik en pæn Straa-Død. Des-
værre maa andre konstatere dette, det.
vilde have moret mig at gøre det.

Naa, hængt kan jeg jo ikke blive, da
den Dødsmaade ikke benyttes i Danmark
i vore Dage — uden frivillig, saa det jo-
forresten ... maaske...

Naa, det var Kurt v. Schlenitz's sidste
Ord, dem om Grev WAaldeck.

Da Greven af Waldeck ved Daggry sam—
lede sine Svartridere, savnede han sin
Delingsfører og fandt ham først hen paa:
Formiddagen staaende bunden ved en Eg,
ret ud for Feltherrens Telt, øjensynlig stærkt
i Færd med at ombytte det uvisse timelige-
med noget aldeles bestemt evigt.

» Foreløbig opnaaede han en Opsæitelse,.
da hans Herre meget umildt udbad sig en.
Henstand hos Bøddelen og gik lige direkte:
til Overfeltherren. ;

Greven af Waldeck kunde, naar han:
vilde, være en særdeles behagelig Mand
og. talte ganske pænt fransk. Fransk er
overhovedet et Sprog, paa hvilket der lader
sig sige en uhyre Masse nederdrægtige Ting.
paa en fin og pæn Facon,. hvilket Grev
Waldeck gjorde til Hertugen af Savojen.

Til Held for Familietraditionen paahørtes.
denne Samtale af Svartrider Rudolf Herz-
berg, der var Grevens Adjutant og opholdt
sig tæt udenfor Teltet, medens den stod paa.

Derfor kan jeg fortælle den, ligesom om
jegrefererede en Generalforsamling i Telefon=

328

arbejdernes Forbund, hvilket er mærkeligt,
-da den fandt Sted for 350 Aar siden.

Den er imidlertid endnu af nogen Inte-
resse.

»Deres Højhed«, sagde Greven uhyre
elskværdigt, »da jeg tilfældigvis passerede
et Egetræ ret ud for Deres Højheds Telt,
opdagede jeg min Delingsfører Junker Kurt v.
Schlenitz ifærd med at blive anbragt i en
af Træets Grene paa en saadan Maade, at
han umuligt selv kan have ønsket den
Anbringelse. Da Deres Højhed har an-
skaffet mig og mine Svartridere for at vi
skal tjene Kejser Karl mod Franskmændene
for Sold og
ikke for at
anvende os
som Dekora-

tionsgen-

stande til

Ophæng-
ning, tør jeg
forvente, at
denne Mis-
brug af en
tysk Adels-

mand er
Deres. Høj-
hed ligesaa
ubehagelig,
som den er
mig.«

Hertil sva-
rede Hertu-

gen meget
dannet:

»Uagtet De
ellers er en

særdeles
skarpsindig
Mand, Hr.
Greve, og i
Reglen gæt-
ter ganske
rigtigt, Sag Djævelen selv.
tager De dog
denne Gang fejl. Det er mig, der har ønsket at
anbringe Hr. v. Schlenitz der, hvor han
bliver anbragt, og har Træet lige saa mange
'Grene, som De Hr. Greve har Ryttere, skal

i —RXCHRZ

329

— Jeg skal vise Dem, at Tysklands Fyrster tjener kun Gud og frygter ikke

»MANDSTUGT«

det være mig en kær Pligt at dekorere den
gamle Eg med ligesaa mange af Deres
Herrer Ryttere, som maatte gøre sig værdige
hertil«

Dermed mente Hertug Emanuel Philibert
ret tydeligt at have givet Grev Waldeck at
forstaa, at der var vinket af.

Grev Waldeck blev imidlertid ved:

»Jeg forstaar Deres Højhed, at De efter
at Franskmændene har gjort det umuligt
for Dem at bygge Byer i Savojen, hvor
Deres Familie tidligere har øvet en glor-
værdig Virksomhed, nu interesserer Dem for
at bygge Byer i Pas-de-Calais. Men fordi
De har byg-

get Byen
Hesdin, hvor
vi nu befin-
der os, be-

høver De
vel ikke at

dekorere
dens Omegn
med tyske

Riddere,

særlig ikke
mine Ryt-
tere, derikke
vokser paa
Træerne«.
Det var
noget uar-
tigt, men

Hertugen
forstod nok,

at han
havde gene-
ret Greven
lidt ved at
ville hænge
en af hans
Ryttere, og
derfor slugte

han Ond-

skabsfuld-
heden, der
forresten hellerikke var slem, for det var netop
nu, Hertugen generobredesit Rige med Hæder,
og da Franskmændene tog det, var han 8 Aar,
saa den Gang kunde han jo ikke lege med.

”
-

,
dd SYS
SER BY

ber DS

”,

SEE rr

i:
i
f
i
å
É

ar ikke mær saa morsomt, som De selv
fror. Jeg har ikke ladet Dem kalde, og

om De gik og
j, som i hvert
o

ir. v. Schlenitz
og han bliver

cgaaet en Ure-

-=
br

z= har lovet hans

mod bam. og ganske

sone af være g

vist kan jeg ikke frelse ham for Fransk-
dose Karnner 7 År -

mændenes Kanoner og årkebuser, men for

Galgen ...-

sKan De heller ikke frelse ham, min

gøde Greve.« sagde Hertugen venligt, »og

derfor spilder De kun Deres kostbare Tid
og Deres utvivlsomme Veltalenhed. Jeg
plejer ikke at diskutere med mine Foølk.
Jeg har gjort en Undtagelse med Dem, Hr.
Greve, Den er gjort, Gød Morgen.«

Greven blev rød i Hovedet: >Deres Høj-
hed glemmer, at jeg er tysk Rigsfyrste,
souveræn Greve af Waldeck. Vi tyske Fyr-
ster har vel vist, at vi ikke viger tilbage
for selve Kejseren og kan Markgreve Ål-
brecht Alcibiades af Sachsen tjene Kong
Henrik, saa kan vel ogsaa jeg ...-«<

Hertugen smilede. >Nu er De dum, Grev
Waldeck. Har De Lyst til at stille Dem
selv og Deres Ryttere til hans allerkriste-
ligste Monark Kong Henriks Tjeneste, da
synes det mig i hvert Fald særdeles naivt
at fortælle mig dette, da jeg uomtvisteligt
har Magt og Midler til at forhindre dette
Deres Forehavende i Udførelsen. Jeg haaber
De selv vil have indset det uoverlagte i
Deres Ord, saavel som det i det Hele upas-
sende i denne Samtale. Jeg er Hs. Maje-
stæt Kejser Karls Feltherre og De er i Kej-
serens Sold. De vil behage at træde af. Det
gør mig ondt, at jeg maa skifte saadanne
Ord med en saa tapper og fornem Herre
som Dem, Hr. Greve.«

Som man ser var Hertugen en høflig og
dannet Mand og af sine sex og tyve Aar
egentlig meget selvbehersket og taalmodig.

Grev Waldeck indsaa imidlertid, at hvis.
han nu lystrede, vilde Kurt blive hængt
og bagefter vilde det være svært at faa Liv
i ham, al den Stund Hertugen denne Gang.
skulde besørge Ceremonierne.

Derfor svarede
han skarpt:

»Dersom denne
Mand overgives til
mig, der har hver-
vet ham og hvis.
Undersaat han er,

gaar jeg, ellers
ikke !«

Hertugen trak paa
Skuldrene.

»Hr. Greve, det

var den anden
Dumhed, De begik.

330

De er en Mand af Ære og maa .derfor
holde Deres Ord. Da De altsaa ikke
vil gaa, maa jeg lade Dem fjerne. Det gør
mig ondt, men Mandstugt frem for alt.
De vil maaske være saa elskværdig at af-
give Deres Vaaben til Greven af Eboli.«

Ruy Gomez traadte ind.

Greven af Waldeck saa ham ikke. —

»Jeg giver Dem Døden og Djævelen!«
brølede han fuldkommen ude af sig selv.
»Tror De, at en tysk Rigsgreve, der har
Foden under eget Bord, lader sig haane og
insultere af en forløben spansk Lejesoldat.
Jeg skal vise Dem, at Tysklands Fyrster
tjener kun Gud og frygter ikke Djævelen
selv. Her er min Hanske.«

Og i det samme slyngéde han sin sorte
Jernhanske for Hertugens Fod.

Hertug Emanuel Philiberts smidige Krop
spændte som Fjeren paa en Laasbue. Hans
Øjne blev hvasse og krasse og han bed sin
Mund fast. under det brune Skæg. Hans
Pande blev hvid, men paa Kinden brændte
to smaa Pletter. — (Alt det staar i Bogen!)

Saa løftede han Haanden vinkende mod
Greven af Eboli, men i. det samme fangede
Grev Waldeck et GlimtafSpanieren bag ham;

I Bæltet barfornemme Ryttere altid en af de
smaa Skydepufferter, som netop i de Aar
var bleven opfunden i den Stad Pistoja ved
Florents, og som kaldtes Pistoler efter Byen.
Det er farlige Smaatingester påa nært Hold,
gode til. Brug i en snæver Vending, . Gre-
vens hvide Haand gjorde en hastig. Bevæ-
gelse mod Vaabnet i hans Bælte. 2

Hertugen af Savojen stod rank,; men
spændt. Hans Blik var rapt som Glentens,
men hans Tanker var tifold rapperé end
hans Blik. (Ogsaa det staar i Bogen.)

Der lød et kort Knald, et Glimt og en
Taage fyldte Teltet. Ruy Gomez sprang til,
og i det samme segnede Greven af Waldeck
med et dumpt Skrig bag over. I hansBryst
lige ved Hjertet var et rundt Hul i Bryst-
pladen, lige stort nok til at hans Aand

kunde slippe ud deraf, medens Blodet lyse-

rødt randt ned over Pladen og et fint
Skum stod om hans. sammenbidte Tænder.

Saaledes forlod Greven af Waldeck det
timelige. j

331

»MANDSTUGT«

Hertugen stod endnu med den rygende
Puffert i sin Haand. »Grev Ruy,« sagde
han, »sørg for, at denne Schlenitz ufortøvet
bliver hængt saa højt, at hans Fødder ikke
berører Jorden og skaf mig saa det Kadaver

" af Vejen.« —

Andet og mere sagde Hertugen af Savojen
ikke ved den Lejlighed. Men han sendte
Grev Ruy sporenstrengs til Kejser Karl
med Melding.

Ed xx

At Hertugen af Savojen ganske mir nichts,
dir nichts- lod en af Greven af Waldecks
Svartridere, oven i Kjøbet en tysk Junker,
hænge, var i og for sig en Begivenhed, der
var egnet til at vække en vis Sensation.
Den kunde … under almindelige Forhold
have bidraget til at mildne de efterlevendes
Sorg, og bringe Delinkventens Navn med
en vis Klang til Efterverdenens Kundskab.
Men nu fordunkledes denne Hændelse der-
ved, at den naaede Verden samtidig med
en virkelig stor Sensations Nyhed, den, at
Hertugen af Savojen i sit Telt med højst-
egen Haand uden Lov og Dom havde sendt
Greven af Waldeck over i Evigheden.

Hele Europa talte derom. Ambassadørerne
skrev til deres Souveræner derom, Sagen
vakte en voldsom Opsigt, og naar den ikke
stod i Bladene, var det, fordi disse nyttige
Budbringere endnu var uopfundne.

Kurt v. Schlenitz, der paa en vis Maade
var Ophav til det hele, blev lempeligt og
langsomt fortæret af Ravne og Krager, men
Greven af Waldeck blev balsameret og
transporteret hjem af Rudolf Herzberg med
flere. Han havdé nemlig: Fanden til Mor-
broder eller rettere sagt Biskopperne af Koln
og Munster til Onkler.

De 400 Svartridere svor, skummede og
skældte, og der blev en Opstand i Lejren
ved Hesdin, saa Franskmændene i Mon-
treuil troede, at Fanden selv var slaaet ned
mellem Spaniere og Tyskere,

Kejser Karl sad i Brissel, hans Søn Kong
Filip var ovre i England og holdt Hvede-
brødsdage med Dronning Maria, Henrik d.
VIII.s Datter, som han havde ægtet den

HJEMMETS NOVELLER

25. Juli samme Aar. Den gamle Kejser var
selv Soldat til Fingerspidserne og han for-
stod, hvad Mandstugt betød for en Hær.

Han sendte Grev Ruy tilbage med Tak
og varme Ord til Hertugen og befalede
ham om fornødent at hænge hver eneste
af Waldecks Ryttere, om de ikke uden et
Kny strax drog hjem til deres eget og al-
drig viste sig i Lejren mere.

Men Hertugen af Savojen glemte ikke
Franskmændene, det var jo dem han skulde
slaas med, og de 400 sorte Karle var Guld
værd i Dræbning. Derfor sendte han Grev
Schwartzenberg til dem og denne gamle Leje-
tropsfører fik dem endelig overtalt. Han
lovede dem højere Sold og gav dem paa
Hertugens Vegne Lov til at plyndre Mon-
treuil, om de kunde tage Byen.

Det hjalp. Guld og Plyndring var allige-
vel mere værd end en død Greve af Wal-
deck. Saa lod Kejser Karl — væsentligst
af Hensyn til Biskopperne af Minster og
Kåln trykke en lang Be-
retning om ÅAffæren, og
den udkom paa et anset

tysk Forlag. Den skal

eksistere endnu, men jeg
behøver den ikke, for det
hele staar som sagt i min
salig Kones Bog. Hertugen
af Savojen fik lutter Ære,
ja Kong Filips Kone Ma-
ria af England lod ham
endogsaa hænge et Hose-
baand om Knæet og over-
række en hel Del Insig-
nier, som ogsaa staari min
salig Kones Bog. Skønt
de ikke egentlig kommer "
denne Historie ved, kan
jeg ikke lade være med
at opregne dem; det er
jo muligt, at Hertugen
havde faaet dem, selv om
han ikke havde hængt
Svoger Kurt, men paa den
anden Side er det mod-
satte jo ikke udelukket.

Nu skal De høre, for
det var Rariteter,

Først fik han en Ordenskæde dannet af 20
Strømpebaand med Roser i Midten og
20 Sløjfer kædet sammen i Guld.

Dernæst en Sct. Jørgen af Guld indlagt
med Diamanter til at hænge i Kæden,

"item — som det hedder i Bogen — en lille

Kæde med 12 Stykker og i hvert Stykke
tre smaa Diamanter og med 12 Stykker
og i hvert af dem tre Rubiner og 24
Perler,
en lille Sct. Jørgen af Guldsmede Arbejde
til at hænge i et Baand,
item et Hosebaand med Bogstaver -i Guld-
smede Arbejde med Spænder og Dup
og paa Duppen en stor Rubin og en
Perle,
item en Kappe af blaat Fløjl foret med
Taft og med et broderet Hosebaand
paa Skulderen,
item en Kjortel og Hætte af karmoisinrødt
Fløjl foret med hvidt Taft,
og endelig et Exemplar af Ordenens. Sta-
tuter indbunden i kar-
moisinrødt Fløjl.

Saa havde han ogsaa
noget at læse i.

Alle disse rare Ting blev
bragt ham af en Englæn-
der, der hed Lord Clin-
ton og som kom direkte
med Posten fra London.
Hertugen blev særdeles.
smigret, men inden ban
kunde tage mod alle de
gode Ting, leverede han
Franskmændene en Træf-
ning ved Auxy le Chateau
og tog 40 Fanger.

»Se dette Held har jeg
haft paa den Dag, jeg fik
Hosebaandsordenen«, sag-
de han beskedent, saa for-
ærede han Lord. Clinton
en Hingst med fuld Op-
sadling og Ridder Udstyr,
som han selv sagde en
Gave fra en Soldat til en
anden. Og hver af Eng-
lænderne . fik en Guld-

kæde til 50 Pund

Sterling — hvilket dengang var mange
Penge.

Endelig lod han alle Greven af Waldecks
Svartridere gelejde Lord Clinton til Byen
Bethune, som var Grænsen.

Ja Hertugen af Savojen var unægtelig
den, der slap bedst fra Historien. Rudolf
Herzberg bragte den døde Greve hjem til-
lige med Budskabet til min Svigerinde Mar-
grete den første.

Da hun hørte det sørgelige Budskab om
den tarvelige Maade, paa hvilken stakkels
Kurt var kommen af Dage, sørgede hun
sig fordærvet.

Dog ikke mere, end at hun et Aars Tid

>MANDSTUGT «

efter ægtede Rudolf Herzberg, der saaledes
blev min Svoger Nr. to.

Hertugen af Savøjen sendte Parret en
pæn Guldkæde, der naturligvis ikke kunde
maale sig med de Guldsmedevarer, der oven-
for er specificerede. Den opbevaredes en
lang Tid i Familien, men findes ikke mere.
En Slubbert af Svoger pantsatte den for at
gaa paa Maskerade.

Og det var kedeligt — det haaber jeg
ikke Historien var, som jeg fortalte om
min Svoger Nr. et, Kurt v. Schlenitz, der
blev hængt i Lejren ved Hesdin i det Her-
rens Aar 1554.

KVINDELIST
AF MICHEL PROVINS
AUT. OVERSÆTTELSE AF J AARBYE. 122. år soFrus JORGENSEN

Fru Penares født de la Balouffe med sin

Datter Julia. Fruen, der. er skilt fra en Syd-
amerikaner, men fransk født er af ubestemme-
lig. Alder og Herkomst. Hun rejser om Somme-
ren fra Badested til Badested med den smukke,
enogtyveaarige Julia, og Vinteren tilbringer de
ved Rivieraen.

Deres Bestræbelser for at faa fat i et godt Parti
er ikke fuldtud bleven kronede med Held, men
Julia er dog, for en Uges Tid siden bleven for-
lovet med en intelligent ung Mand med nogen
Formue. Albert Gerbillon er Nevø af den hoved-
rige Grosserer i Bygningsartikler, Victor Gerbil-
lon, uden dog at skulle arve ham.

Onkel Gerbillon er henved halvtreds og meget
vel: konserveret. Hans to halvvoksne Sønner er
sat i Kostskole, og han er nu rejst til Monte
Carlo for selv at se og bedømme Nevøens Valg.
Han har ganske blændet Moderen med sin Mil-
lionærkonversation og er selv blændet af Julias
Skønhed. gs

Fru de la Balouffe. (ilræder ind i deres Væ-
relse) — Gæt, hvorfra jeg kommer? Fra Hotel
de. Paris! Der bebor. Onklen en fyrstelig Suite
Værelser... 200 Francs om Dagen... Og hans
Automobil, kom hertil fra Paris i Morges. Des-
uden har han i Nizza bestilt en Yacht, som skal
sættes i Søen i Dag, Hvad siger Du til det?
Det maa,være.herligt!. .

I et anden Klasses Hotel i Monte Carlo bor

333

Julia. — Ja, det maa være rart!

Fru de la Balouffe. — Det maa være rart!
Du siger det paa samme Maade, som man siger:
hvad vedkommer det mig!

Julia. — Ja, hvad vedkommer hans Penge os?
De er jo ikke til at faa fat i... og det er jeg
jo heller ikke mere. Og hvad der en Gang er
umuligt . .

"Fru de la Balouffe. — Umuligt! Det Ord maa
en Kvinde aldrig bruge! Himmel, hvis jeg blot
var femten Aar yngre! .... Alene ved Tanken
om al den Rigdom kribler og krabler det i hele
min Krop . .. Hør Julia, sig mig ærligt, bryder
Du Dig virkelig om Dit Fjols til Forlovede?

Julia, — Men, Mama, hvordan kan Du be-
nævne håm saaledes, haner saa rar...

Fru de la" Balouffe. — Det er noget, Du tror!
Du skal bare se, hvor længe den Kærligked varer
med Din Hang til Luksus og hans attentusind
Francs om Aaret ... og saa maa Du da huske
paa, at jeg ogsaa skal leve! Nej, ham tog vi,
i Mangel af bedre, men nu gør Du klogest i at
lade Nevøen løbe og gifte Dig med Onklen.

Julia. — Den stakkels Albert!

Fru de la Balouffe. — Han rejser saamænd
ikke af Landet, og naar Du først er gift med
Victor Gerbillon, bliver Du jo oven i Købet i
Familie med ham.

Julia. — Fy, Mama, hvor kan Du dog sige
noget saadant.

HJEMMETS NOVELLER

Fru de la Balouffe. — Man maa være praktisk,
min Pige. I Din Alder maa man virkelig se
uhildet paa Livet. Du vil vel ikke prøve paa
at indbilde mig, at Du ikke elsker Penge, Pragt
og Luksus? Flyder mit Blod ikke i Dine Aarer?
(Julia nikker). Naa, vær saa ingen Tosse, men
grib Lejligheden. N

Julia. — "Du tror maaske ogsaa, at Onklen
venter paa enjLejlighed — nej, det har det vist ikke
skortet paa! Han kender Menneskene ... Du
kan tro, at han
er en lun Rad.

Fru de la Ba-
louffe. — Naar
Mændene først
bliver indtaget
i en Kvinde, har
det aldeles ikke
noget at sige, og
jeg lagde nok
Mærke til, hvor
forelskede Blik-
ke han tilkaste-
de Dig i Aftes

. den Slags
tager jeg ikke
fejl af. Nu er
det Din egen
Sag, om Du vin-
der eller taber
det store Lod.

Julia. — Ja,
men, hvorledes
skal jeg bære
mig ad, Mama?

Fru de la Ba-
louffe (henrykt).
— Nu skal Du
høre: endnu i
Dag begynder
Du at negligere
Nevøen; hører
efter alt, hvad
Onklen siger,
med den mest
levende Inter-
esse og søger at
tage Dig saa
fordelagtig ud
som muligt; i

Overmorgen
gaar Du fra Interesse over til Begejstring over alt,
hvad han siger, og lader, Som om Du kun er
glad, naar Du er sammen med ham; mod Slut-
ningen af Ugen bliver Du Sort melankolsk, om
en halv Snes Dage sørger Du for at blive ene
med ham i en Times Tid og han frayrister Dig
da en Tilstaaelse om den haabløsé Kærlighed,
Du lider af — dette er den store Scene, og den
maa vi holde Generalprøve paa.

LS2

Fru de la Balouffe. — Naa, vær saa ingen Tosse, men grib Lejligheden.

Julia. — Han tror aldrig paa den Forestilling.

Fru de la Balouffe. — Vist gør han det. Naar

ældre Herrer forelsker sig i unge Piger, sætter
de en Ære i at kunne føre den Udvalgte til
Brudeskamlen. Lyt Du kun til mine Raad, mit
Barn, jeg har altid forstaaet, hvorledes man
skal tage det stærke Køn, som det kaldes.

Julia. — Det lærer jeg vist aldrig.
Fru de la Balouffe. — Det er ikke for intet,
at Du har haft mig til Moder og Eva til Stam-
moder. Men

nok derom, nu
maa der hand-
les! Det er et
prægtigt Vejr,
tag Du Din Cre-
ponkjole paa.

Julia. — Den
kan Albert ikke
lide, fordi man
kan se min Hals
og mine Årme
gennem Tøjet.

Fru de la Ba-
louffe. — Det er
brillant! Nevø-
ens SSkinsyge
skal hjælpe os.
Naar man har
en Teint som
Du, er det kun
en Tillokkelse
mere.

Ed

De listige An-
greb paa Onkel
Gerbillon be-
Dø sg MAVENNSM SN ON gynder endnu

i samme Dag og
forløber ganske
heldigt SUgen
igennem, men
den gamle, er-
farne Verdens-
mand gaar dog
ikke straks i
Fælden, det er
først Julias Me-
lankoli, som be-
gynder at gøre
et vist Indtryk
paa ham. Da Mama mærker det, overtaler
hun Julia, der har taget godt ved Lære, til at
slaa det afgørende Slag.

Paa en af disse skønne Foraarsdage, hvor
den duftsvangre Luft er som ladet med Elek-
tricitet inviterer Fru de la Balouffe Onklen med
paa en Udflugt til Cap Martin, hvor de prægtige,
gule Mimoser staar Side om Side med mørke-
grønne Naaletræer: Her er skønt som i Para-

334

”disets Have og just Stedet for Eva til al frem-
træde i Fristerindens Skikkelse. Paa en eller
anden Maade er Julia og Onklen Pltdselig: kom-
men bort fra de andre.

Gerbillon (til Julia, som gaar tankefuld ved
hans Side). — Hvorfor siger De ikke noget? Er
De træt?

Julia. — Ja... en Smule...

Gerbillon. — Saa lad øs sætte os. (De sætter
sig paa en Bænk, der helt dækkes af en stor
"Guldregn). — De forekommer mig saa forandret
i de sidste Dage . . . Da jeg kom hertil var De
saa munter og fornøjet.... Hvad er der i
Vejen? .... (faderlig) En lille Sky paa Deres
Himmel? Ikke? Hvad da? Vel ikke noget alvor-
ligt? .

Julia. — Jo...

Gerbillon. — Er det muligt? Og jeg, som troede,
sat De var saa lykkelig! :

Julia. — Jeg er ikke lykkelig . . . ill ik

Gerbillon. — Er De ikke? Jeg haaber da ikke,
Er det hans
Skyld, FS, De er bedrøvet? (Julia ryster paa Ho-
vedet.) Naa, ikke? Men hvad er der da i Vejen?
De holder jo meget af ham?

Julia (med himmelvendte Blikke). — Ja,
bildte jeg mig ind .. .

Gerbillon. — Bildte Dem ind? Det var Skam
en slem Fejltagelse.

Julia. — Albert er saa god, eler dig og op-
mmærksom.

det

Gerbillon, — Stærkt begavet er "han ikke!
Julia. — Det er han maaske "ikke, men han er
saa ædel ... og jeg blev straks saa stærkt paa-

virket af hans gode Egenskaber, at jeg rimelig-
vis har taget fejl af Kærlighed og Venskab, og
hele mit Liv igennem vilde jeg maaske have
levet i den Vildfarelse, hvis ikke en Begivenhed
...… havde aabnet mine Øjne for det Svælg som
"adskiller Venskab fra Kærlighed.

Gerbillon (umaadelig interesseret). — Er .. er
"denne Begivenhed -passeret for nylig?

Julia (slaar Øjnene ned), — Ja. Men, jeg beder
Dem, spørg mig ikke, jeg kan dog intet sige
Dem.

Gerbillon. — Hvorfor dog ikke? Mig kan De
-da netop betro Dem til. Og hvis De elsker en
:anden, maa jeg da, som Deres Forlovedes Onkel,
være den, der er nærmest til at ordne Sagen.
For det er vel det, der er i Vejen, at De elsker
en anden?

Julia (som forvandlet). — Ja, Fag elsker en
anden med hele mit Hjertes og min Sjæls fulde
Kraft! Følelser jeg aldrig anede, gennemstrøm-
mer mig, men til den Mand, der har vakt
-dem til Live vil jeg aldrig kunne udtale mig.
Kun dette lør jeg sige: at sikkert aldrig har en
Mand, paa saa kort Tid, vakt en saa stor Til-
"bedelse i en ung Piges Hjerte.

Gerbillon. — Den Herre beklager jeg sandelig

KVINDELIST

ikke! Men jeg er ikke enig med Dem i at fortie
dette, baade for Albert og den Anden.

Julia. — Nej, for Guds Skyld, De maa intet
sige .,.. Det er frygteligt, at jeg saaledes har
kunnet forglemme !mig selv . .. Albert har jo
ingen Skyld... jeg er forlovet med ham og det
er min Pligt at gifte mig med ham... hvis jeg
bliver ulykkelig, bliver det jo værst for mig

selv . . . han skal, i hvert Fald, ikke lide der-
under.
Gerbillon, — Ja men, Frøken, det er sandelig

urigtigt at gifte sig med en Mand man ikke
elsker, og naar min Nevø ikke har været klog
nok til at bevare Deres Kærlighed, saa maa han
tage Skade for Hjemgæld. Naar det Forhold
først er ordnet, vil det ikke være saa vanskeligt
at faa Sagen ordnet med den Anden.

Julia. — Aldrig Aldrig i Evighed maa

det ske!
Gerbillon. — Men hvorfor dog?
Julia, — Fordi der mellem os er et uover-

stigeligt Svælg, fordi han er et højere Væsen,
der paa alle Maader staar langt, langt over en
stakkels lille Pige som mig ... fordi han vilde
le mig ud og behandle mig som et taabeligt
Pigebarn, hvis jeg vovede at nævne hans Navn
og fordi han maaske vilde tro at denne, mit
Hjertes reneste Drøm, var ussel og lav Bereg-
ning.

Gerbillon. — Vist ikke! Man kan da nok se,
at Ærligheden lyser ud af Deres Øjne.

Julia. — Nej og atter nej! Jeg døde af Skam,
hvis jeg skulde sige...

En Hulken, efterfulgt af to Taarer kvæler Re-
sten af Sætningen.

Gerbillon (griber bevæget hendes Hænder).
Lille Stakkel! De er ganske bevæget og de
smukke Øjne er fulde af Taarer! Hvem kunde
nogensinde tvivle overfor et Par saa skønne,
ærlige, himmelblaa. Øjne! Da De nu en Gang
er begyndt, kan De ligesaa gerne afsløre hele
Hemmeligheden.

Julia (gør Mine 'til at rejse sig). Aa, jeg beder
Dem, Hr. Gerbillon, De maa ikke forlange det
af mig.]|

Gerbillon (holder hende fast). — Hør nu, kære
Frøken Julia, De kan da, i det mindste svare
paa mine Spørgsmaal. Hvorledes ser han ud,
denne Mand, som saa fuldstændig har erobret
Deres Hjerte? Er han ung eller gammel?

Julia (med uskyldig Mine): Gammel, aa, nej,
han er ikke gammel, han er paa Deres Alder.

Gerbillon (smigret): Det var som Pokker! Ja-
men jeg er otteogfyrre.

Julia. — Det er nok muligt! For mig er De

Indbegrebet af Kraft og Intelligens!

Gerbillon. (henrykt). — Og hvad er han? Ren-
tier, Embedsmand eller Kunstner?

Julia. — Han er meget mere end alt det! Han
er Skaber af en storslaaet Industri.': Hvor jeg

335

FH
s 7
3
s
:
-
"|
-
ed
on
|
så
-
S:
=4

Faye vv SNESNE SE SEE

HJEMMETS NOVELLER

beundrer Mænd, der som De, gennem deres År-
bejde og Geni er en Pryd for deres Land.

Gerbillon (bryster sig). — Ja, det kan man vel
nok sige, at jeg er bleven til noget. Og hvor
bor saa den Udkaarede?

Julia. — I Paris, ligesom De.

Gerbillon (der begynder at ane, om hvem det
drejer sig). -- Se, se! .. Men sig mig dog, hvor-
ledes denne Følelse er opstaaet i Deres Indre?

Julia. — Jeg ved ikke selv .... den kom saa
pludselig som Solen, naar den efter Regnen bry-
der frem. bag en Sky .... og jeg følte, at jeg
var hans med Liv og Sjæl! Han har det samme
Smil, det samme Udtryk i Øjet som De....
just dette, jeg ved ej hvad, som gør Kvinden
saa uendelig lykkelig ved Mandens Side.

Gerbillon. —
Det var som
Pokker!— Men
da denne Ud-
kaarne har en

saa slaaende

Lighed med
mig, saa skulde
det da vel al-
drig være mig
som ...

Julia (ude af
sig selv af For-
virring). Aa Gud
dog, aa Gud!

(Hun skjuler
sitAnsigti Hæn-
derne og læner
sig som ube-
vidst mod Ger-
billons Skul-
der.)

Gerbitlon (gan-
ske bevæget).
Men mit kære
Barn, græd ikke
saaledes.

Uden at for-
andre Stilling,
aabner hun
langsomt Øjne-
ne og ser op
paa Gerbillon med et forklaret' Blik. Han gri-
ber det lille forgyldte Spejl, der sammen med
en Del andet Nips hænger i en Guldkæde om
hendes Hals, aabner det og betragter deres

Hoveder, som er ganske tæt, ved hinanden.

Gerbillon. — Se engang, Deres gyldne Haar
og mit graasprængte! Tror De ikke at Forskel-
len mellem os er for stor?

Julia. — Hvor der er Forstaaelse, har Alderen
ingen Betydning, det føler jeg. (Pludselig river
hun sig løs og iler bort, før Gerbillon faar Tid
til at holde hende tilbage).

336

Gerbillon. (hensunken i Betragtninger ved:
Synet af den unge Pige, som løber ned gennem
Alléen og forsvinder). — Hun er bedaarende!
.… Det kan man kalde at have Held med sig i
min Alder! (Idet han vender sig om, staar han
Ansigt til Ansigt med Albert, der er rasende over,.
at hans Forlovede ikke er til at finde). Naa, Du
kommer lige tilpas Hør nu vel efter, hvad jeg.
har at sige Dig. Nu følges vi to ad tilbage til
Hotellet, hvor jeg giver Dig en Anvisning paa
hundrede tusind Francs, paa den Betingelse, at
Du endnu i Aften rejser herfra og ikke viser
Dig for mine Øjne i det første halve Aar.
Albert. — Og mit Giftermaal?

Gerbillon. — Dit Giftermaal! Det er røget i
Lyset...og det kan Du takke Din Gud for!
Albert (forbi-
tret) — Og det
er Dig, hun skal
giftes med, ikke
sandt?
Gerbillon. —
Akkurat!
Albert. — Ja,
det kunde jeg:
da nok begribe

I de sidste otte

Dage har den

Hyklerske ikke

bestilt andet

end at udspæn-
desineGarn for

Dig, og nu har

Du endelig la-

det Dig fange
- derisomenuer-

faren Yngling.
Gerbillon. —

Ti dog, eller jeg.
forglemmer

migselv og gen-
nemprygler

Dig. Du burde:

skamme Dig

over at bag-
tale denne
henrivende
unge Pige,
hvis eneste Forbrydelse er, at hun foretrækker"
mig for Dig. At det ærgrer Dig, det kan jeg saa
godt forstaa, men Skylden'er Din egen — hvor-

r

for skrev Du efter mig? ... (indbildsk) Du maatte.

da kunne indse, at naar vi to blev stillet over-
for en Kvinde, maatte Loddet snart være kastet!
.… (elskværdig) Hør nu, Albert, jeg giver Dig.
halvtredstusind Francs til, saa trøster Du Dig.
saamænd nok; for Dig ligger jo Fremtiden
aaben!

Albert (ironisk). — Ja, for Dig vist ogsaa,
Onkel!

re E

f DN

DA SKOMAGEREN KOM I PINESTEDET

EN HIMMERLANDSHISTORIE

AF JOHANNES V. JENSEN

TEGNINGER AF LOUIS MOE

ikke skal nævnes, laa der i nogle

Aar en Stump Bjælke af en Alens
Længde og lige afsavet i begge Ender; det
var et Stykke af en Loftsbjælke, og midt
paa sad en almindelig Lampekrog, hvortil
der var knyttet en Ende Reb. Bjælkestumpen
laa gærne slængt hen paa et bestemt Grav-
sted i Kirkegaardens ødeste Hjørne. Det
hændte, at Byens Smaabørn, naar de var
oppe og lege, i deres Uskyldighed kørte
Hest og Vogn med Bjælkestumpen ved det
Reb, der saa fristende var bundet til den,
… og siden lod den ligge andetsteds mellem

P: Kirkegaarden i en Landsby, som

337

Gravene; men en eller anden Haand flyt-
tede den altid tilbage igen til denne samme
Grav, der laa for sig selv i Hjørnet af
Kirkegaarden. Børnene kendte iøvrigt godt
Graven, der endnu var ny. Den var smyk-
ket med en støbt Cementoval, paa hvis
østre Ende- der med malet Skønskrift for-
kyndtes, at herunder hvilede Støvet af Lars
Pedersen (Vakker). Lars Vakker havde været
de fleste Børn i Landsbyen og Omegn sær-
deles vel bekendt ... Vak, vak, nu laa han
altsaa nede ved de andre Pillivakker . . .
men hvorfor der altid var den Stump Lofts-
bjælke med Hovedlavreb at finde paa hans

Copyright, 1906, by John Martin, in the United States of America.

i
i
i
i
|
|

HJEMMETS NOVELLER

Grav, det grublede den glade Bondeungdom
ikke over. Men for voksne Folk, der vidste
det, betød Tømmeret og Rebet nok, at her
var hængt Mands Grav. Det er ikke læn-
gere siden end i Firserne, at denne For-
holdsregel imod Gengangeri var at se paa
en Kirkegaard i Jylland. Der havde nu
ogsaa været særlig Grund dertil.

Lars Vakker havde Træben og var des-
aarsag Skomager, han var i en usædvanlig
Grad galsindet og bar et latterligt Navn;
i disse Forudsætninger stak hans Historie.

Ingen vidste, hvordan Lars Vakker havde
mistet Benet, altsaa forelaa der ikke Grund
til Skaansel: han kom til Byen som en
Fremmed, en naturlig Fjende, af hvem man
ikke ventede andet, end at han kom for at
slaas. En skøn Dag havde han etableret
sig i et lille Hus nede i Nærheden af Lands-
byskolen, hvorfra han stiltiende aabnede
Kampen mod Skomager Anton oppe i Byen.
Et Blikskilt med en lang Støvle, der. var
gul, og en Halvstøvle, som spillede. i det
blaa, hang som Krigserklæring ved Dør-
karmen; Lars Vakker stod der malet neden-
under med hvide, stadse Bogstaver. Inden
for de lave Ruder saas et stort busket
Hoved bøjet over Læsten i Skæret fra den
lille Lampe, der selv ved Dagstide osede
under Blikmaalet med Pløkker i.

Huset havde staaet tomt længe og var
bleven Genstand for Folks stamme Kulde-
fornemmelser, naar de skulde der forbi om
Aftenen. Et tomt Hus paa Landet er en
mere end sørgelig Ting. Der maa Menne-
sker langvejsfra til at flytte derind; for at
Uhyggen skal hæves. Men der vil altid blive
ved at hænge noget klamt ved den nye
Beboer.

Lars Vakker havde altsaa lejet Huset,
ukendt og med en Fortid bag sig et eller
andet Sted oppe ad Aalborg til. Samme
Dag han flyttede ind, opdagede Børnene
ham, da de kom fra Skole. De var vant
til at nære Gru og Respekt for det tomme
Hus, som de ikke turde”gaa ind i, ikke en
Gang om Dagen, men hvori de dog havde
set Lejlighed til halvt bortvendt at knalde
alle Ruderne med Sten i Tidens Løb. I de
sidste Dage havde der været Murere og

gjort Huset i Stand, og nu saa de altsaa:
det store, buskede Hoved derinde samt det.

nye .Skilt.

Vakker! Lars Vakker ... høj! Da de

havde staaet og stavet. lidt og fattet den

Rigdom af Løjer, der laa i saadant et sært.

Navn, gav de sig Luft i en samlet Latter-

kvidder, der steg til sejrrig Hujen og endte:

med kolossalt Halløj, ligesom mellem en
Flok Spurve, Og da løftede det sorte Buske-
hoved sig indenfor Ruden, saa at Børnene
fik Vakkerens Ansigt at se. Pludselig tav
de. For de havde .aldrig været stillet over-

for saa ondt et Ansigt før. Mandens sorte-

og blege Træk mødte dem som en Aaben-

baring af selve Hadet, hans opspærrede-

Øjne stak ud paa dem med en dyb Skum-

melhed, de ikke. forstod, men som gjorde:

dem bange. De blev dog staaende, undsaa
sig lidt og begyndte saa at skotte til Skiltet
og blive glade igen. Vakker! Aa nej endda!

De smaatitrede, en kunde ikke bare sig for"

at sige del . . . Vak, og straks klang det
fra en anden... vak, vak... og nu kom:
det i en Latterstorm fra hele Flokken ...
vak, vak, vak!

Hovedet forsvandt inde i Stuen, og mens.

Børneflokken endnu stod og frydede sig;

over Opfindelsen og øvede den i Kor, viste
den ny Skomager sig med et i Gangdøren,.
som han næsten fyldte, saa troldeagtig bred:
var han ... og han var forfærdelig at se-
til, de udstaaende Øjne var næsten dumme:
af Raseri. Børnene anede Faren og reti-
rerede i Panik, just som Skomageren kom
helt ud af Døren ...
Da saa de, at han havde Træben.

De stansede paa den anden Side af

Vejgrøften, iagttog - tavst, hvorledes Sko-
mageren gik et Par Skridt ud efter dem.
med Træbenet i en stiv Bue ud til Siden
hver Gang. De saa, hvorledes han stansede-
midt:paa Vejen og sukkede dybt, med de-
vilde, hadefulde Øjne rettet ufravendt over"
imod dem. Saa lo de. Først saa smaat, de-
ynkede ham, saa med megen Ringeagt...
ham var der nok ingen Fare for; han løb-
hverken i Trav eller Galop . . . vak, vak!

Men med et holdt de allesammen inde,
for Manden var ved at sige noget. Han var”

338

27

CE

GE

kommen til at se saa venlig og forleet ud
i Ansigtet, han kneb' Øjnene kærligt i. og
lokkede frem for sig med noget, hån havde
i Haanden; det var nok værdt at høre,
hvad han havde at sige.

Kom her, lokkede Skomageren da saa
mindeligt, kom her, Smaabørn, jeg har
Sukker, kom I gæve bitte Børn.

De tav mistroiske Men der var en, der
gik over Grøften og tøvende nærmede sig
til Skomageren, en dristig Dreng, en af
dem, der havde sunget for før. Han saa
paa den lukkede Haand, kunde ikke mod-
staa, nærmede sig ...

Kom nu, lokkede Vakkeren. Flere af
Børnene gik over Grøften og belavede sig
paa at følge Føreren; der nu kun var tre
Skridt borte fra Skomageren. Da maa der
have været noget i Mandens Blik, der slog
Drengens Instinkt, en Anelse, han stansede.
Alle de andre bag ved stansede ogsaa
straks, og der blev dødsstille. I samme Nu
gik Skomagerens 'hjærtelige Mine over i et
Udtryk for rasende Ondskab, og han gled
frem foran sig med en Knippel, som han

DA SKOMAGEREN KOM I PINESTEDET

z GI
2
- TØS
[f
11D ø

havde holdt skjult paa Ryggen; Spillet var
tabt. Drengen sprang tilbage, og de reti-
rerede allesammen over Grøften igen, mens
Skomageren i en Brand af Hadefuldhed
stod paa sit Træben og overøste dem med
Skældsord, Skældsord, som Børnene ret
koldblodigt stod og hørte paa.

Vak! vak! faldt en af Drengene ham
bebrejdende i Talen. De andre smadderlo,
Smaapigerne bøjede sig sammen med Tavlen
og Katekismen,;jind mod Maven og lo saa
fint som Klokkespil over dette her. Vak!
raabte en anden af Drengene med groft
Mæle, temmelig ubarmbjærtig; nu stod det
paa Krig. ;

Skomageren gjorde i ustyrlig Galsindet-
hed et Forsøg paa at rende Flokken ind,
et Par taabelige Spring paa det raske Ben,
med Træbenet.sirittende efter sig; men det
var jo forgæves. Børnene løb bare et lille
Stykke og samlede sig saa igen om at be-
skue Vakkeren- haanligt; de Smaa havde
uden at vide det et Blik, der ved den Sik-
kerhed, hvormed de takserede Mandens
Farlighed, tirrede ham næsten til Vanvid.

339

HJEMMETS NOVELLER

Han stansede ved Grøften, snorkede og
tog Vejret, som om han havde besteget et
Bjærg. De vilde Øjne var ved at blive hede

. om lidt græd Spøgelset vel af Smærte
over ikke at kunne faa fat i Nogen...
vak, vak! Man kunde se, hvor Mandens
svære Krop skiftevis svulmede op og sank
igen under Skødskindet, saa syg var han.
Han holdt op at bruge Mund, og saa tav
Børnene ogsaa, og nu stod de og fikserede
hinanden, lige grumme paa begge Sider.
Ingen vilde vige.

I denne Pavse var det, at de tamme
Ænder nede fra Søen pludselig lod sig høre
med et fjærnt langtrukkent Vak — vakvak
vakvak, der klang saa sødt og kendt i
Sommerdagen, og næsten samtidigt bryder
et Par af Drengene ud i henrykte Hyl:

Vak, vak, skogrer en, Vakkerlars . .
skal du ikke ned i Søen til de andre Pilli-
vakker?

. Skomageren bandte, saa at man kunde
se hans Hoved snurre derved, han fik røde
Øjne, og mens han kom i et Dirr over hele
Kroppen, slyngede han Kniplen efter Dren-
gene. Den susede langt over Hovedet paa
dem, og de lo og sang Visen, der var saa
frisk og bed saa glimrende. Det var en fin
og lykkelig Dag... Aldrig havde de før haft
med Vildt at gøre, der holdt saa godt.
Vakkeren stod og drak al den Gift, de vilde
iskænke ham, han var en god Vakmand;
det hastede slet ikke med at komme hbjenn,
dette her maatte helst vare længe, det var
bedre end Brystsukker . .. vak, vak!

Slaget endte med -Skomagerens Nederlag.
Han sukkede omsider som en forfangen
Stud i Erkendelsen af sin Afmagt, vendte
sig og humpede ind til sine Læste med det
sorte purlede Hoved dybt bøjet. Drengene
saa efter ham med Krigeres Ro, meget til-
fredse med den Usselhed, Skomageren aaben-
bart led af. Han var en Vakmand og kunde
kravle af Vejen, de var ligekære.

Men da Skomageren var naaet over tilsin
Dør og skulde til at gaa ind, var der en lille
Pige, den allermindste, der traadte ud af
Flokken og sendte sin Udfordring efter Sko-
mageren. Hun stillede sig alene ud foran de
andre paa sine smaa Ben i Stunthoserne og

bøjede sig tappert forover med Albuerne
ind til Kroppen, et Billede paa mægtig
blaaøjet og pluskæbet Trusel, hun rystede
sin gule Fletning, der var vel tre Tommer
lang, og raabte saa højt det lille Bryst evnede:

Vak! Skal du ikke ned i Søen til de
andre Pillivakker?

Stumpen kunde daarlig tale rent, Efter
hende gik en anden af Smaapigerne frem,
svang Penalhuset og bød med fint Mæle
den slagne Fjende Trods.

Det var den Dag. Saadan kom det mange.
Lars Vakker havde ikke forsonet de smaa
Guder i det fremmede Land, han var
kommen til, og det hævner sig. Han fik
det ikke roligt.

Men det der endte med at fælde ham,
var ikke Dagens Plager, Børnenes Ubarm-
hjærtighed, og det ene med det andet, skønt
det vel bidrog til at skørne hans Hoved;
Lars Vakker faldt for den store Skæbne.
Den mødte ham i Skikkelse af en Kvinde.

Det var Lars Vakker, der bragte Juditte
til Egnen, og hun blev mange Mænds Bane,
men selv faldt Skomageren som det første
Offer for hendes Ukyskhed.

Lars Vakker "gjorde en Gang imellem
Rejser til Aalborg for at købe Læder og
andre Ting, han skulde bruge, og det
hændte, at han blev længe borte; han var
jo Ungkarl og kunde røre sig som han
vilde. Løse Rygter satte disse hans Rejser
i Forbindelse med et mystisk Begreb, noget
hemmelighedsfuldt noget, man kaldte for
»Ruldbroen« i Aalborg, uden at man dog
formaaede at danne sig andet end en utydelig,
skamfuld Forestilling herved. Mange gik til
den ene Side og mente, at det simpelthen
var et skændigt Sted; andre gik lige saa
langt til den anden. Kant og gisnede paa,
at der var Storhed ved det, at Lars Vakker
kom mellem fornemme Folk paa sine Rejser.
Der var jo det ved den Mand, at han maatte
sidde med Penge nemlig, han tjente saare
lidt og havde dog Raad til at logere i Dage-
tal i Købstaden og det mange Gange om
Aaret. Hvordan det saa hang sammen, saa
rejste Vakkeren saa længe frem og tilbage,
at han tilsidst kom hjem til Landsbyen
med Juditte.

340

En Skildring af denne Djævelindes uter-
lige Dejlighed skal ikke her forsøges, da
det vilde falde ind under den formastelige
Kunst, og Pennen desuden vilde vægre sig
derved, bortset fra, at vor Pen er for svag;
ej heller skal der end antydes, hvilket Lev-
ned der i tre frygtelige Uger laa i det ilde-
ansete Skomagerhus, thi dette vilde føre
os ind paa forvovne Omraader. Det maa
være nok varsomt at røbe, at Juditte var
et vildt og dejligt Hors paa tyve Aar, som
knuste Sjælen paa alle Byens unge Karle
ved at træde op som det højeste Under i
Verden, der paa samme Tid aabenbarede
sig som det lettest opnaaelige; saa smuk
og saa forvorpen var hun. Men en nær-
mere Skildring af Juditte skal som sagt
ikke forsøges her, hvor det kun er nød-
vendigt at ryste Læseren saa vidt, at Aar-
sagen til Lars Vakkers Nedfart til de Usa-
liges Sted kan blive forstaaet.

Hun drev ham ud af hans Forstand,
plaget, tykblodet og gal som han var i For-
vejen. En Gang efter en rædsom Scene
hængte han sig. Juditte laa og snuede, men
hun vaagnede, vel sagtens ved at Skoma-
geren ikke længere gav noget Vak fra sig,
og skar ham ned. Nu kommer det ræd-
selsfulde. For da Lars Vakker kom til sig
selv igen, han havde ikke hængt ret længe,
troede han, at han var død og iden evige
Ild!

Det var en Middagsstund. Børnene kom
fra Skole og passerede som sædvanligt
Vakkernes Hus, hvorfra de i den senere
Tid var vant til at høre meget Spektakel,
Eder og rasende Forbandelser fra Vakke-
ren og koglende Latterudbrud fra Juditte;
det lede Kvindemenneske talte næsten ikke
andet Sprog, hun var altfor kaad. Det var
netop denne Fristerindelatter, der ikke lod
sig stanse, som lidt efter lidt havde lokket
Lars i Døden. Og da han havde taget
Livet af sig, vakte hun ham op igen!

Børnene stillede sig, da de kom forbi
Skomagerens Hus, op i Gruppe som de
plejede og gav deres Offer et lille Stykke
paa Klarinetten ... vak, vak...

Og som. han plejede kom han ogsaa i
Dag frem. Men denne Gang var han en

341

DA SKOMAGEREN KOM I PINESTEDET

ikke som et
hvirv-

Gru. Han kom ud fra Døren
menneskeligt Væsen men som et
lende Utyske, han var paa eet Ben, Træ-
benet havde han spændt af, han kom i
Hop, som en kæmpestor Bold, med Øjne,
han var blaa, blaa som en Morian og med
en blodig Stribe om Halsen, og han brølte,
brød ud i en dyrisk Tuden, mens Selerne,
flagrede efter ham og han svang Jærnstan-
gen til at sætte for Døren over Hovedet,
han kom i græsselige Spring paa eet Ben,
styrtede sig ind paa Flokken, som han jo
troede var lutter Smaadjævle — og havde
Skrækken lammet dem, som den for fleres
Vedkommende var lige ved, vilde den Hængte
sikkert have knust og sønderrevet dem.
De kom imidlertid af Vejen i Tide og
spredte sig skrigende med Tidenden om
Skomagerens Tilstand.

Resten af Dagen jagede Sognefogden og
Byens Folk med den Gale som med et
undveget Kreatur, men uden at fange ham.
Han skamslog fire Personer, der havde
Held til at komme ham for nær. De an-
vendte Brandhager imod ham som ved en
Ildebrand, han brækkede alt hvad de ra-
gede sig ind paa ham med, bed deri og
skreg saa gyseligt, at faa kunde taale at
høre ham. Han troede jo, det var den
Slemme, der kom med Gaflen, naar de
forsøgte at fange ham med et eller andet
Redskab! Han svedte hele Tiden ustyrligt;
saa Heden, han var i, maa vel have bi-
draget til hans Vildfarelse; desuden var
hans Øjne udsprængte og tykke af under-
løbent Blod, saa at han velsagtens har set
Himlen som et Laag af Ild, de kendte Agre
som et Landskab af gloende Metal, og Huse
og Gaarde som giftige Pimpsiensdannelser
derpaa. Nok er det, han var i Pine, og det
svarligt; det var en Ynk at se paa ham.

Da det viste sig frugtesløst at jage efter
Vakkeren, lod man ham i Fred, i den Tro,
at han vilde komme til sig selv. Saa længe
man ikke gik ham for nær, gjorde han jo
ingen Ulykker. Han laa ude i Kaalgaarden
bag det lille Skomagerhus og havde skjult
sig mellem Stikkelsbærrisene. Saa angst og
drevet ud af sit Vid var Krøblingen, at han
paa Strudsens Vis gemte sig ved at putte

HJEMMETS NOVELLER

Hovedet ind under Buskene og dermed
mente sig usynlig, skønt det meste af hans
store Krop i Bukser og Skjorte stak uden-
for. Man satte Vagt ved ham og lod ham
ligge”der indtil videre.

Men da Dagen hældede og det begyndte
at mørkne, rejste Vakkeren sig og saa sig

"om. Han var stille nu, ytrede Ingenting,

da han fik Øje paa de Personer, der pas-
sede paa ham. Men han "saa saa grulig ud,

"at de ikke turde gaa til ham og lægge

Haand paa ham. Han luskede ind mod
Huset, alt mens det blev mørkere, det ene
varlige Hop efter det andet paa den ene
Fod, han 'rystede det buskede Hoved ad
dem, der skulde passe paa ham, og gnis-
tede saa underligt med Tænderne, at det

SS

UX)
MU GTSLA

i Tusmørket kunde være meget tvivlsomt,
paa hvilken Side den Lede befandt sig, om
det var dem eller ham. Mændene blev i
alt Fald sære ved det og turde ikke gaa
Vakkeren nær. Omsider hoppede han sig
nær til Huset og.forsvandt derind efter en
sidste Gang at have vendt sig i Døren og
hvæsset Tænder i Tusmørket.

Da de nogle Minutter efter vovede sig
ind i Huset, hvor alt var mørkt og stille,
fandt de ham under Bjælken; han havde
hængt sig for anden Gang, og nu var han
død.

Han »gik igen« og vilde ikke blive nede,
før man havde givet ham Bjælken og Strikken
op paa Graven. Saa faldt han i Ro dernede
mellem de andre Pillivakker.

==

CGN

FZ
CJ

r=

FORTÆLLING

AF

W
/

E spillede »Wint«7) tre Gange om

LEONID. ANDREEFF
Ugen: om Tirsdagen, Torsdagen og

D Lørdagen. Om. Søndagen havde det

passet godt at spille, men det var nødven-
-digt at ofre den for Tilfældigheder af en-
hver Slags — Besøg af andre Folk, The-
ater, — og derfor regnedes den for- den
-kedeligste Dag i Ugen. Forøvrigt, om Som-
meren paa Landet spillede de ogsaa om
"Søndagen. De sad saaledes: Den tykke og
hidsige Maslenikoff spillede med Jakow
Iwanowitscb, og Ewpraksija Wasiliewna
"med sin tungsindige Broder, Prokopii Wa-
siliewitsch. En saadan Fordeling var man
bleven enig om længst, for en sex Aars
"Tid siden, og det var Ewpraksija Wasili-
-ewna, som havde holdt paa den. Sagen
var den, at for hende og hendes Broder
var der ingensomhelst Interesse ved at
=spille skilte, den Ene imod den Anden, da
i dette Tilfælde den Enes Gevinst var Tab
for den Anden, og det endelige Resultat for
-dem hverken var Gevinst eller Tab. Og
-»omendskønt der ikke spilledes højt, og Ew-
"praksija Wasiliewna og hendes Broder ikke
smanglede Penge, saa kunde hun dog ikke

+) »Skrue«. Et yndet russisk Spil, der efter sigende
er opfundet — med Whist som Basis — af for-
viste Aristokrater i Sibirien.

343

OVERSAT FRA RUSSISK

AF

AAGE MADELUNG

forstaa Glæden ved Spillet for Spillets egen
Skyld og morede sig kun, naar hun vandt.

De vundne Penge lagde hun tilside i en
særlig Sparebøsse, og de syntes hende langt
mere vigtige og dyrebare end de store Bank-
sedler, som hun maatte betale for den dyre
Lejlighed og sin Husførelse. Man spillede
hos Prokopii Wasiliewitch, da hele den
store Lejlighed kun var beboet af ham og
hans Søster, — ja, saa var der en stor,
hvid Kat, men den sov altid paa en Stol —,
og der i Værelserne herskededen til Beskæf-
tigelsen nødvendige Ro. Empraksija Wasi-
liewna's Broder var Enkemand; han havde
mistet sin Hustru i det andet Aar efter
Bryllupet og havde derefter tilbragt to
Maaneder i en Klinik for Sindssyge; selv
var hun ugift, omendskønt hun éngang
havde haft en Roman med en Student.
Der var ingen, der vidste, — ja, og hun
havde rimeligvis selv glemt det —, hvorfor
hun ikke fik sin Student, men hvert Aar
ved de sædvanlige Opraab om Hjælp for
nødlidende Studenter sendte hun Komitéen
en ;omhyggeligt sammenlagt Hundrederubel-
seddel »fra en Ubekendt«. Hvad Alderen
betræffer, var hun den yngste af Spillerne:
hun var tre og fyrre.

Med den parvise Fordeling af Pladserne

nn EDER VT

SE But

E—

i,

HJEMMETS NOVELLER

var til at begynde med den ældste af Spil-
lerne, Maslenikoff særlig utilfreds. Han var
oprørt over, at han bestandig skulde have
at gøre med Jakow Iwanowiisch, eller med
andre Ord, opgive Drømmen om >»Store
Slem« uden Trumf, Og i det hele taget
passede de to Makkere slet ikke sammen.
Jakow Iwanowitsch var en lille tør Gamling,
tavs og stræng, som Vinter og Sommer
gik i vatterede Benklæder. og Frakke. Han
kom altid bestemt Klokken otte, ikke et
Minut før eller senere, og greb strax et
Stykke Kridt med de magre Fingre; paa én
af disse Fingre sad der en stor Brilliant-
ring, som frit gled frem og tilbage. Men
for Maslenikoff var det aller forfærdeligste
ved hans Makker det, at denne aldrig
nogensinde spillede mere end »Fire«, selv
om han .havde et stort og sikkert Spil paa
Haanden. En Gang hændte det, at Jakow
Iwanowitsch begyndte med at spille Toen
ud og fortsatte videre lige til Esset tagende
alle tretten Stik. Maslenikoff kastede vredt
Kortene fra sig paa Bordet, men den lille
graa Gamling samlede dem rolig sammen
og noterede sig saa meget, som der tilkom
ham for et Firespil.

— Men hvorfor spillede De ikke Store
Slem? — udbrød Nikolai Dmitriewitsch
(saadan var Maslenikoff's Fornavne).

— Jeg spiller aldrig mere end »Fire«, —
svarede Gamlingen tørt og tilføjede be-
lærende:

— Man kan aldrig. vide, hvad der kan
passere, — 3 :

Og det lykkedes ikke Nikolai Dmitrie-
witsch at overbevise ham. Selv vovede han
altid, og da han stadig sad i Uheld, tabte
han bestandig; men han tabte ikke Modet
og tænkte, at det skulde lykkes ham at
iage Revanche næste Gang. Efterhaanden
vænnede de sig til Tingenes Gang uden at
kritisere hinanden: Nikolai Dmitriewitsch
vovede, og den Gamle noterede rolig Tabet
og blev ved sine »Fire«.

Saadan spillede de Sommer og Vinter,
Foraar og Efteraar. Den taalmodige Verden
bar uden at kny sin endeløse Tilværelses
tunge Aag og var snart rød af Blod, snart
badet i Taarer, medens dens Vej i Rummet

genlød af Syges, Hungriges og Forfordeltes:
Jammer. Svage Ekko af dette bevægede,.
fremmede Liv bragte Nikolai Dmitriewitsch
med sig. Han kom af og til for sent og:
traadte ind, naar de Andre allerede sad om
det opslaaede Bord, og Kortene som en
rosa Vifte tegnede sig paa dets grønne Flade.

Den rødkindede Nikolai Dmitriewitsch,
der lugtede af den friske Luft, skyndte sig: -
at indtage sin Plads ligeoverfor Jakow lwa-
nowitsch, undskyldte sig og sagde:

— Saamange Spaserende paa Boule-
varden! Man gaar og gaar . ..—

Ewpraksija Wasiliewna ansaasig som Vært-
inde forpligtet til at bære over med sine Gæsters.
Ejendommeligheder. Derfor svarede hun
alene, medens den Gamle tavs og stræng:
gjorde sit Kridt i Stand, og hendes Broder
gav Ordre om Theen.

— Ja, det er rimeligt nok, — Vejret er
smukt. Men skal vi ikke begynde? —

Og de begyndte. I det høje Værelse, der
døvede alle Lyde med sine bløde Møbler
og Portierer, døde ligesom alting hen. Stue-
pigen bevægede sig lydløst paa det tykke
Tæppe, bærende Glas med stærk The om;
kun hendes stivede Skørter knirkede, Kridtet
skrabede, og Nikolai Dmitriewitsch sukkede
efter at have sat en stor Bet. For" ham
blev der skænket tynd The, som blev stillet
paa et særlig lille Bord, da han holdt af
at drikke af Underkoppen og absolut skulde:
have Sukkerstænger til.

Om Vinteren meddelte Nikolai Dmitrie-
witsch,.at det midt paa Dagen havde frosset
ti Grader, og at det allerede nu var gaaet
ned til tyve, og om Sommeren sagde han:

— Lige nu var der et helt Selskab, som
tog i Skoven. De havde Kurve med. —

Ewpraksija Wasiliewna saa høfligt op-
mod Himlen — om Sommeren spillede de-
paa Terrassen — og skønt Himlen var aldeles-
klar, og Fyrretræernes Toppe glødede i Guld,.
bemærkede hun:

— Naar det blot ikke bliver Regn! —

Men Gamlingen, Jakow lwanowitsch for-
delte strængt Kortene, og idet hun trak en
Hjerterto, tænkte han, at Nikolai Dmitrie-
wiisch var et letsindigt og uforbederligt
Menneske. En Tid foruroligede Maslenikoff"

344

sine Makkere meget. Hver Gang, han kom,
begyndte han med en eller to Bemærk-
ninger om Drejfus, og med et bekymret
Ansigt meddelte han:

— Hvor Drejfus' Sag staar daarligt!

Eller ogsaa omvendt lo han og fortalte
glad, at den uretfærdige Dom rimeligvis
vilde blive kasseret. Derefter begyndte han
at bringe Aviser med og læste enkelte Steder
af dem højt, altsammen om den såmme
Drejfus.

— Vi har allerede læst det, — sagde
Jakow Iwanowitsch iørt, men Makkeren
hørte ikke paa ham og læste det op, som
forekom ham interessant og vigtigt. En
"Gang bragte han paa den Maade de Øvrige
i Disput. og de var nær ved at komme op
at skændes, da Ewpraksija Wasiliewna ikke
vilde anerkende Retsførelsens Lovformelig-
hed og fordrede, at man øjeblikkelig satte
Drejfus paa fri Fod, hvorimod Jakow Iwa-
nowitsch og hendes Broder holdt paa, at
"det først var nødvendigt at iagttage nogle
Formaliteter og saa sætte ham paa fri Fod.
Den Første, som kom til sig selv, var Jakow
lwanowitsch, og han sagde pegende paa
Bordet?

— Men, er det-ikke Tid? —

Og de satte sig til at spille, og hvor-
meget Nikolai Dmitriewiisch sidenhen end
fortalte om Drejfus, saa mødte: man ham
»kun med Tavshed.

Saaledes spillede: de Sommer og Vinter,
Foraar og Efteraar. Af og til hændte der
Begivenheder, mest af komisk Art. Til
"Tider kom der over Ewpraksija Wasiliew-
na's Broder ligesom noget, saa han ikke
huskede, hvad Makkerne »meldte« og med
et sikkert »Femspil« satte en Bet. Saa lo
Nikolai Dmitriewitsch højt og overdrev
"Tabet, men Gamlingen smilede og sagde:

— Havde De spillet »Fire«, var Spillet
gaaet hjem.-— :

Særlig Bevægelse vakte det hos alle Spil-
lerne, naar Ewpraksija Wasiliewna meldte
et højt Spil. Hun blev rød og forvirret og
vidste ikke hvilket Kort,' hun skulde kaste
til-og saa bønfaldende paa sin tavse Broder,
medens de to andre Makkere med ridder-
lig Medfølelse for hendes Kvindelighed og

STORE SLEM

Ubehjælpsomhed opmuntrede hende med
elskværdige Smil og taalmodig ventede.
Men i det hele taget forholdt de sig allige-
vel alvorligt og opmærksomt til Spillet.
Kortene havde for længe siden i deres Øjne
tabt Betydningen som sjælløs Materie og
hver Farve og i Farverne igen hvert enkelt
Kort var strængt individuelt og levede sit
eget Liv. Der var Yndlingsfarver og for-
hadte Farver, heldige og uheldige. Kortene
kombineredes endeløst forskelligt, og denne
Forskellighed unddrog sig Analyse og Reg-
ler, men var dog alligevel lovmæssig. Og i
denne Lovmæssighed bestod Kortenes Liv,
forskelligt fra de Menneskers Liv, som
spillede med dem. Mennesket søgte at faa
dem til at opfylde sine Ønsker, men Kor-
tene handlede efter eget Tykke, som om
de havde deres egen Vilje, Smag, Tilbøje-
ligheder og Luner. Jakow Iwanowitsch fik
særlig tidt Hjærter, og Ewpraksija Wasili-
ewna havde bestandig Hænderne fulde af
Spader, skønt hun ikke holdt meget af dem.
Det hændte ogsaa at Kortene fik Luner, og
at Jakow Iwanowitsch ikke kunde blive
fri for Spaderne, medens Ewpraksija Wasi-
liewna glædede sig over Hjærterne, meldte
store Spil og blev Bet. Og saa var det lige-
som om Kortene lo. Til Nikolai Dmitrie-
witsch kom alle Farver, men ingen af dem
blev længe hos ham, og alle Kortene lig-
nede Gæster i et Hotel, der kom og rejste,
ligegyldige for det Sted, hvor de maatte
opholde sig nogle Dage. Af og til fik
han nogle Aftener i Træk kun Toere og
Treere, og de havde ovenikøbet et frækt og
spottende Udseende. Nikolai Dmitriewitsch
var overbevist om, at det ikke vilde lykkes
ham at spille »Store Slem«, fordi Kortene
kendte hans Ønske og med Vilje, for at
drille, ikke kom til ham. Og han lod, som
om det var ham aldeles ligegyldigt, hvilket
Spil han fik, og gjorde sig Umage for saa
længe som muligt ikke at tage Kortene op.
Meget sjældent lykkedes det ham paa den
Maade at narre Kortene; i Almindelighed
gættede de hans Hensigt, og naar han tog
Købekortene op, lo tre Sexere af ham, og en
Spaderkonge, som de havde slæbt med for
Selskabs Skyld, smilede fortrydeligt.

345

Å
É,
.
fl
nj
zl]

HJEMMETS NOVELLER

Mindst af Alle trængte Ewpraksija Wasi-
liewna ind i Kortenes hemmelighedsfulde
Tilværelse. Den lille Gammelmand, Jakow
Iwanowitsch, havde forlængst udarbejdet et
strængt filosofisk System, han hverken for-
undrede eller ærgrede sig og havde et sik-
kert Vaaben mod Skæbnen i sine »Fire-
spil«. Kun Nikolai Dmitriewitsch kunde
under ingen Omstændigheder forlige sig
med Kortenes lunefulde Natur, med deres
Spoitelyst og Ubestandighed. Naar han lagde
sig til at sove, tænkte han paa, hvordan
han spillede »Store Slem« uden Trumf, og
det syntes ham saa saare naturlig en Ting:
Der kommer nu først et Es, efter det en
Konge og saa igen et Es. Men naar han
fuld af Haab satte sig til at spille, viste de
forbandede Sexere igen deres brede, haarde
Tænder. Heri var der ligesom noget skæbne-
svangert og ondt. Og efterhaanden blev
»Store Slem« uden Trumf Nikolai Dmitrie-
witsch's højeste Ønske, ja ligefrem hans
fixe Idé.

Ud over Kortene og Spillet hændte der
ogsaa andre Begivenheder. Hos Ewpraksija
Wasiliewna døde den store hvide Kat af
Alderdom, og den blev med Værtens Til-
ladelse begravet i Haven under Linden.

Derefter udeblev Nikolai Dmitriewitsch
en Gang hele to Uger, og hans Medspillere
vidste ikke, hvad de skulde gribe til, efter-
som Tremands Wint brød den tilvante
Orden og syntes kedelig. Selve Kortene
havde ligesom en Følelse heraf og grup-
perede sig i usædvanlige Kombinationer.
Da Nikolai Dmitriewitsch indfandt sig igen,
var hans røde Kinder, der stode saa skarpt
til hans graa, krusede Haar, blevet graa,
og hele hans Person var blevet mindre og
bøjet. Han meddelte, at man af en eller
anden Grund havde arresteret hans ældste
Søn og ført ham til Petersborg. Alle vare
forbavsede, thi de vidste ikke, at Masleni-
koff havde en Søn; det kunde jo være, at
han havde fortalt det, men det havde de
alle glemt. Snart derefter igen udeblev han
endnu en Gang, og det var som forsætlig
en Lørdag, hvor man spillede længere end
sædvanlig, — og alle erfårede igen med
Forundring, at han længst havde lidt af et

Halsonde, og at han om Lørdagen havde
haft et Anfald af denne Sygdom. Men der-
efter kom alt igen i den gamle Gænge, og
Spillet blev tilmed alvorligere og interes-
santere, da Nikolai Dmitriewitsch mindre
lod sig henrive af uvedkommende Emner.
Kun Stuepigens stivede Skørter knirkede,
og de glatte Kort gled lydløst gennem Spil-
lernes Hænder og levede deres eget hemme-
lighedsfulde og tavse Liv, forskelligt fra de
Menneskers Liv, som spillede med dem.
Overfor Nikolai Dmitriewitsch var de som
tidligere ligegyldige og til Tider ondt spot-
tende, og der føltes heri ligesom noget
skæbnesvangert.

Men Torsdagen den 26. November fore-
gik der en underlig Forandring med Kor-
tene. Ligesom Spillet var begyndt, fik Ni-
kolai Dmitriewitsch »Den store Krone«, og.
han spillede ikke blot de »Fem«, som han
meldte, men »Lille Slem«, da det viste sig,.
at Jakow Iwanowitsch havde et overcom-
plet Es, som han ikke havde villet vise.
Derefter kom igen en Tid Sexerne, men de
forsvandt snart, og der begyndte at komme:
fulde Farver, og de kom i stræng Række-,
følge, ret som om de vilde se Nikolai Dmi-
triewitsch's Glæde. Han meldte Spil paa Spil,
og alle, selv den rolige Jakow Iwanowitsch,
undrede sig. Nikolai Dmitriewitsch's Bevæ-
gelse smittede ogsaa de andre Spillere.
Hans runde Fingre med Smilehuller i
Leddene svedte og tabte Kortene.

— Naa, De har rigtignok Held i Dag! —
sagde Ewpraksija Wasiliewna's Broder
mørkt. Han var mere end noget andet
bange for alt for stort Held, efter hvilket
der jo gerne følger et lige saa stort Uheld.
Det glædede Ewpraksija WAasiliewna, at
Nikolai Dmitriewitsch omsider havde faaet
gode Kort, og til Broderens Ord spyttede
hun tre Gange til Siden for at afværge
Ulykker.

— Tfu, Tfu, Tful Der er ikke noget
paafaldende ved det! Kortene kommer og.
kommer, og Gud give, at der maatte komme"
flere af dem!

Et Øjeblik var det ligesom om Kortene
i Uvished tænkte sig om; et Par ,Toere
sprang med et forvirret Udtryk forbi —,

346

og saa begyndte igen Esser, Konger og
Damer at vise sig med forøget Hurtighed.
Nikolai Dmitrievitsch kunde ikke over-
komme at ordne Kortene og melde sine
Spil .og gav to Gange forkert, saaledes at
der maatte gives om. Og alle Spil lykkedes,
skønt Jakow Iwanowitsch stædigt ikke viste
sine Esser: Hans Forundring vexlede med
Mistillid overfor denne pludselige Omskif-
telse af Lykken, og han gentog endnu en
Gang sin uforanderlige Sætning om ikke at
spille højere end »Fire«. Nikolai Dmitrie-
witsch blev vred paa ham, var rød og
pustede. Han overvejede ikke mere sine
Udspil og meldte høje og vovede Spil, over-
bevist om, at han i Købekortene vilde finde,
det han havde Brug for.

Da Maslenikoff, efter at den tungsindige
Prokopii Wasiliewnitsch havde givet, tog
sine Kort op, begyndte hans Hjerte at hamre,
men det standsede med et Ryk, og det blev
saa sort for hans Øjne, at han vaklede —
han havde tolv Stik paa: Haanden: Klør
og Hjerter fra Es til Tien og" Ruder-Es
med Kongen. Hvis han kunde købe Spader
Es, havde han >Store Slem« uden Trumf.

— To uden Trumf, — begyndte han
næppe behærskende siå Stemme.

— Tre Spader,— svarede Ewpraksija Wa-
siliewna, som ogsaa var meget ophidset:
Hun havde næsten alle Spaderne fra Kongen.

— Fire Hjerter, — meldte Jakow Iwa-
nowitsch tørt. Nikolai Dmitriewitsch satte
paa en Gang Spilletop til »Lille Slem«. Men
den ophidsede Ewpraksija Wasiliewna vilde
ikke give Køb, og endskønt hun saa, at
hun ikke kunde spille det, meldte hun
»Store Slem« i Spader. Et Sekund tænkte
Nikolai Dmitriewitsch sig om og sagde der-
paa langsomt med en vis Højtidelighed,
bag hvilken Skræk laa skjult: — »Store
Slem« uden Trumf!

Nikolai Dmitriewitsch spillede Store Slem
uden Trumf! De var alle lamslaaede, og
Værtindens Broder udstødte et hæst:

— Oho!

Nikolai Dmitriewitsch rakte Haanden
efter Købekortene, men vaklede og væltede
Lyset. Ewpraksija Wasiliewna greb det, og
Nikolai Dmitriewitsch, der havde lagt Kor-

STORE SLEM

tene paa Bordet, sad et Øjeblik ubevægelig
og stiv, slog derefter ud med Armene og
begyndte langsomt at vælte over til venstre
Side. Idet han faldt, væltede han det lille
Bord, paa hvilket Underkoppen stod med
opskænket The, og lagde sig tungt over dets
knagende Fod.

sk

Da Doktoren kom, konstaterede han, at
Nikolai Dmitriewitsch var død af et Hjærte-
slag, og som Trøst for de Levende sagde
han nogle Ord om en saadan Døds Smerte-
frihed. Den Døde lagde man paa en tyr-
kisk Divan i det samme Værelse, hvor man
havde spillet. Som han laa der, bedækket
med et Lagen, forekom han dem uhyre og
skrækkelig.

Det ene Ben, der vendte med Taaen ind-
ad, var ikke blevet tildækket og det saa
saa fremmed ud, som taget fra et andet
Menneske. Til den sorte og i Svangen
aldeles nye Støvlesaal klæbede et Stykke
Papir, som havde været om Sukkerstæn-
gerne. Spillebordet var endnu ikke taget
ud. Paa det flød uordentlig henslængt med
Bagsiden nedad Spillernes Kort, kun Niko-
lai Dmitriewitsch's laa i Orden i en lille
tynd Bunke, saadan som han havde lagt
dem.

Jakow Iwanowitsch gik med smaa, usikre
Skridt op og ned i Værelset og gjorde sig
Umage for ikke at se paa den Døde og
ikke komme udenfor Tæppet paa det slidte
Parketgulv, hvor hans høje Hæle gav en
kort, skarp Lyd fra sig. Efter at have gaaet
nogle Gange forbi Bordet, standsede han
og tog forsigtigt Nikolai Dmitriewitsch's
Kort, gennemsaa dem og lagde dem stille,
efter at have ordnet dem lige som de laa, til-
bage paa deres Plads. Derefter saa han
Købekortene igennem: Der var Spader
Es, netop det, som Nikolai Dmitriewitsch
manglede til den »Store Slem«. Efter at have
gaaet endnu nogle Gange frem og tilbage,
gik Jakow Iwanowitsch ud i Værelset ved
Siden af, knappede den vatterede Frakke
tættere til og gav sig til at græde, fordi
han havde ondt af den Døde. Han
lukkede Øjnene og gjorde sig Umage for

347

HJEMMETS NOVELLER

at forestille sig Nikolai Dmitrievitsch's An-
sigt, som det var i levende Live, naar han
vandt og lo. Særlig ondt gjorde det ham,
at erindre Nikolai Dmitriewitsch Letsin-
dighed, og hvor gerne han vilde unde ham en
»Store Slem« uden Trumf. Hele denne Aften
gik igennem hans Erindring ligefra de fem
Ruder, som den Afdøde til at begynde med
spillede, indtil han sluttede af med denne
uafbrudte Strøm af gode Kort, under hvil-
ken man anede det forfærdelige. Og nu
er Nikolai Dmitriewitsch død, — død, nu
da han endelig kunde have vundet en
»Store Slem«!

Men én Tanke, forfærdelig i al sin Sim-
pelhed, fik Jakow Iwanowitsch's . magre
Krop til at ryste, og tvang ham til at
springe op af Stolen. Seende sig om til
Siderne, som om denne Tanke ikke selv
var kommet til ham, men nogen havde
hvisket ham i Øret, sagde han højt: —
Men han faar jo aldrig nogensinde at vide,
at Esset laa i Købekortene, og at han havde
en utabelig »Store Siem« paa Haanden. Aldrig!

Og det syntes Jakow lwanowitsch, som
om han aldrig til denne Dag havde for-
staaet, hvad Døden var. Men nu forstod
han det, og det, som han klart saa, var i
den Grad meningsløst, forfærdeligt og uop-
retteligt. Han faar det aldrig at vide! Hvis
Jakow lwanowitsch giver sig til at raabe
det lige ind i hans Øre, giver sig til at
græde og vise ham Koriene, saa hører dog
Nikolai Dmitriewitsch det ikke og faar det
aldrig nogensinde at vide, fordi der ikke
er nogen Nikolai Dmitriewitsch til mere.
Blot én eneste Bewægelse til, blot et eneste
Sekund til af det, som er Livet, — og. Ni-
kolai Dmitriewitsch havde set Esset og
faaet at vide, at han havde »Store Slem«,
men nu er det forbi, og han véd det ikke
og faar det aldrig nogensinde at vide.

— Ål-drig-no-gen-sind-e, — sagde Jakow
lwanowitsch laugsomt Stavelse for Stavelse,
for at overbevise sig om, at der existerede
et saadant Ord, og at det har en Betydning.

Et sligt Ord existerede og havde en Be-
tydning, men den var i den Grad sælsom
og bilter, at Jakow lwanowitsch igen sank
sammen i Stolen og græd hjælpeløst af

Medlidenhed med den, som aldrig nogen-
sinde faar det at vide, og af Medlidenhed
med sig selv og Alle, fordi det samme For-
færdelige og meningsløst Ubarmhbjærtige
ogsaa skulde blive ham og Alle til Del.
Han græd — og spillede for Nikolai Dmi-
triewitsch og tog Stikkene ind, det ene efter
det andet, indtil alle tretten var der; og
han tænkte over, hvor meget der skulde
have været noteret, og at Nikolai Dmitri-
ewitsch aldrig faar det at vide. Det var
første og sidste Gang, at Jakow Iwano-
witsch afveg fra sine »Fire« og i Venska-
bets Navn spillede »Store Slem « uden Trumf.

— De er her, Jakow Iwanowitsch? —
sagde den indtrædende Ewpraksija Wasili-
ewna ogsankgrædendened i Stolen ved Siden
af: — Hvor forfærdeligt, hvor forfærdeligt!

De saa begge paa hinanden og græd
tavse, følende, at der i Værelset paa Di-
vanen laa en Død, kold, tung og stum.

— De har sendt Bud? — spungte Jakow
Iwanowitsch højt og pudsede sin Næse
eftertrykkeligt.

— Ja min Broder kørte med Annuschka.
Men hvordan finder de hans Bopæl —, vi
ved jo ikke hans Adresse.

— Bo'r han da ikke paa det samme Sted
som i Fjor? — spurgte Jakow Iwanowitsch
adspredt.

— Nej, han er flyttet. Annuschka siger,
at han tog Droske til et eller andet Sted
paa Nowinskia Boulevard.

Man kan finde. det. gennem Politiet, —
sagde den Gamle beroligende. — Han var
jo, forekommer det mig, gift?

Ewpraksija Wasiliewna saa tankefuldt
paa Jakow Iwanowitsch og svarede ikke.
Det syntes ham, som om han i hendes
Øjne læste den samme Tanke, som han
havde faaet. Han pudsede sin Næse end-
nu en Gang, puttede Lommetørklædet i
Lommen paa sin vafterede Frakke og sagde,
idet han spørgende skød Øjenbrynene op
over de rødgrædte Øjne:

Men, hvor tager vi nu en Fjerdemand frå?

Men Ewpraksija Wasiliewna hørte det
ikke, Efter en Pause sagde hun:

Jakow Iwanowitsch, De bor vel stadig
i det samme Sted?

348

EORA'AR

jeg bor, ør af dette Solskin, som er modig. »Det er ikke uden Janter og To-

saa uventet og saa vedvarende og saa totere,«
varmt, at en moden Mand nødvendigvis Jeg vender mig til de andre, men i samme
maa tænke sig noget Lumskeri bag ved Nu er han paa Benene og flyver paa mig.
det. Saa »Gamle Kvaj!« skriger han. »De staar
render jeg og tramper min bedste Knap i Mas.«
paa en ret- Det lader sig ikke nægte. Han træk-
skaffen lille ker Knappen ud under min Hæl, og
Gadedreng den er skamferet. Min Stilling er saa
og vælter uholdbar, at jeg ikke ser anden Udvej

Ji kommer gaaende der hen ad, hvor »Lad dem dér ligge,« siger han mis-

ham. end at gøre mig grov.
»Naada »Det er ogsaa noget for en rask
De,» siger Dreng at rende paa Gaden og spille

Klink i saadan et Solskin. Hvorfor lø-
ber du ikke paa Fælleden eller i Sko-
ven? Det er jo Foraar.«

han dérne-
defra, hvor
han ligger.

»Skal De »Gu' er det Foraar,« siger han. >Og
sla'en Foraaret er vel Klink, véd jeg. Og saa
Dreng Top natyr-

om ?« lig, men
»Nej,« si- jeg solgte

ger jeg an- min for
gergiven. fem Fier-

»Du smaa ter. Og en

undskylde. anden en

Det var har vel Lov

Foraaret.« at staa og
Han bli- rusle uden

ver liggen- at man

de og sér skal væl-
sig om, ra- ! /, 5 tes.«

sende og | ' , FØØD Han sam-

lige paa KGS å GE, ler sine

Tud. Jeg | g & Knapper

sér med > 2 sammen,
ham....i JS og jeg kan

Øst og Vest - se paa hans

og Syd og Ryg, hvor

Nord. Der han for-

er nok at agter mig.

se paa, for ud af ham triller en vanvittig »Skal vi ta” en Klink,« siger jeg saa.

Masse Knapper af alle Slags Hele Fortovet »Ja, men jeg vil sjokke,« siger han ivrig

er levende af dem. og sér op.

I min oprigtige Ruelse gaar jeg i Lag Og saa bliver han pludselig mistroisk og
med dem, der gik i Rendestenen. mørk.

349

FERTTISET SORT T

rÆEe

HJEMMETS NOVELLER

»Har De Knapper ?«

Jeg maa indrømme, at jeg ikke har flere
hos mig end dem, der er beskæftigede i
mine Buxer 0, s. v. Jeg er paa ny slaaet
af Marken og tilbyder at købe ham to
Knapper af den Slags, jeg traadte itu.

Det lader sig høre,

»Det var en Sextener,« siger han. Og da
han nu er fuldkommen paa det rene med,
hvad for en Idiot jeg er, føjer han forkla-
rende til: »Med Kongens Navnetræk, for-
staar De.«

Han fører mig til en Butik, hvor jeg for
sex og tyve Ører erhverver to Sextener,
som jeg overrækker ham. Vi skilles som

de Gentlemen, vi er. Strax efter hører jeg
ham raabe og vender mig om.

»Jeg vil bare sige Dem, at jeg stak Dem
en ud,« raabte han. »Det var ikke uden
en Tolvert.«

Afsted flyver han, og jeg efter ham. Jeg
fanger ham efter ti Minuters Jagi i en
Baggaard. Han dækker sig med Armen for
den. Lussing han venter, men jeg faar mit
Vejr igen og siger:

»Jeg vil bare sige dig, at du ikke skal
gøre dig nogen Samvittighed af den lille
Løgn. Foraaret lyver altid.«

CARL EWALD.

" FRA DYKKERNES LIV

FORTÆLLING

HEINRICH LANDER

(:pseud. Johannes Oderwald)

ILL. AF TH. IVERSEN

ET var en Sommeraften. Inde i Kor-
I) sør By ringede Kirkeklokkerne til

Solnedgang, og fra Odden, hvor jeg
stod og saa ud over Bæltet, kunde jeg nu
og da høre Lyd fra Klokker, som fjernt
borte bragte deres Hilsen til den dalende
Sol.

Medens jeg saaledes stod og saa ud over
Vandet, der i gyldne og blodrøde Farver
vuggede. sig op og ned i sagte, duvende
Fald, saa jeg langt derude et mørkt Punkt,
som svandt og kom i Takt med Bølge-
slaget.

Trods Åarstiden var jeg tilbøjelig til at
antage det for Hovedet af en Sælhund;
men for dog at faa fuld Klarhed over Sagen,
vendte jeg mig med mit Spørgsmaal mod en
aldrende Mand, som just' kom henad Vejen.

»Det er en Bøje,« forklarede han. »Der
ligger en Skonnert derude; den sank i For-

aaret — den blev sejlet i Sænk -- og nu
ligger Bøjen der for at vise Stedet.«

»Blev Besætningen reddet?« spurgte jeg
interesseret, medens jeg forundret. lagde
Mærke til et smerteligt Træk, som gled-hen
over Mandens Ansigt.

»Ja — den Besætning blev reddet,« sva-
rede han tankefuld og med et sært.Efter-
tryk paa »den.« :

Det var som om mit Spørgsmaal havde
kaldt noget smerteligt frem i hans. Erindring;
tbhi.han gjorde pludselig ligesom et afværg-
ende Kast med Hovedet og vendte .sig saa
for at gaa bort. ei

Men jeg kunde ikke slippe ham. Det
gaadefulde i Mandens Adfærd, ja, hele hans
Person gjorde det ønskeligt for mig at fort-
sætte Samtalen. Hans vejrbidte Ansigt, det
runde, stærke Hageskæg og de smaa Guld-
ankere, han bar i Ørene, havde straks be-

350

tegnet mig ham som en Mand, der havde
sit Erhverv paa Søen, hvad ogsaa hans
Paaklædning tydede paa. — Hvilken Be-
given-
hed var
det da,
som mit
Spørgs-
maal
havde
kaldt
frem i
hans

Erin-
dring?
Maaske
et Skib-
brud —
eller en
anden af
de al-

vors-

fulde
Tildrag-

elser,
der kan
møde

Søman-
den un-
der hans farefulde Gerning. Jeg maatte
vide det, maatte holde ham tilbage og ud-
spørge ham.

»Skal der nu ikke Dykkere ned til den
Skonnert?« raabte jeg efter ham.

Saa standsede han — gjorde igen et
Skridt bort fra mig — vendte saa om og
kom langsomt hen til mig.

»At'De netop i Dag skulde tale til mig
om Dykkere,« sagde han. Og jeg saa Taare-
glimt i hans Øjne, medens han stirrede
langt, langt ud over Bølgerne.

Saa' sågde jeg ham mit Navn og forkla-
rede' ham, at jeg var en Fremmed paa Ste-
det; men han stod, som om han sletikke
hørte mine Ord.

»Er De Sømand?« spurgte jeg saa og
traadte helt hen til ham.

»Sømand! — Aa, ja. Da jeg var ung,
fo'r jeg til Søs; men saa giftede jeg mig,
og saa vilde Ane Marie beholde mig

— Der ligger en Skonnert derude; den san
vise Stedet.

351

FRA DYKKERNES LIV

mere herhjemme — og saa blev jeg Dyk-
ker.«

Det kom fra ham — tungt og dvælende,
som laa
der tu-

sinde
Tanker

bag
hvert
Ord.

»Ah!
— Deer

Dyk-
ker.« Og
jeg gjor-

de en
Haand-

'bevæ-
gelse ud

mod
Bøjen,

hvor

Skon-
nerten
laa.

Han
forstod
mig.

»Jeg
dykker aldrig mere,« sagde han, og det
smertelige Drag gled igen hen over hans
alvorlige Træk. »Der ovre — der ovre,«
fortsatte han og viste langt ud over Bøl-
gerne; der ovre i Eddystone Klipperne
der ligger ogsaa en Skonnert — den hedder
»Ane Marie« — det er min Skonnert —
den ligger paa femten Favne — dér dyk-
kede jeg for sidste Gang. — Og netop nu
i Dag er det fire Aar siden .

Jeg husker ikke, om jeg gjorde håm noget
nyt-Spørgsmaal, jeg mindes kun, at der gik
som et Anelsens Gys igennem mig, da han
iav. Han knugede Haanden op mod sin
Hals — saa vedblev han dvælende og tanke-
fuld:

»Men den Besætning blev ikke reddet —
det var mine fire Drenge, som var om Bord.
— Den lille var kun fjorten Aar, og Chri-
stian var seks og tyve. — De skulde have
set de fire Drenge. — Jeg troede dog at

, 6
FIZ

k i Foraaret og nu ligger Bøjen der for at

;
E
ek
,
,
|
a.
Ni

'HJEMMETS NOVELLER

Vorherre havde hjulpet dem — jeg har
selv reddet syv Mennesker fra at drukne;
— men det nyttede ikke — det nytiede
ikke — de maatte blive derovre paa En-
gelskkysten . ,. Og da jeg saa kom hjem,
saa havde Telegrafen allerede fortalt det
hele — og saa behøvede Ane Marie ikke
mere min Trøst; for da havde man alle-
rede lagt hende der op.« Her pegede han
ind over Land, op mod Kirkegaarden, hvis
"Trætoppe just farvedes af den sidste, gyldne
Solglans.

Der var noget saa betagende i Mandens
simple, ligefremme Ord, noget saa gribende
i den Smerte, hans Ansigt forraadte, at jeg
ikke kunde spørge ham mere. Jeg lagde
blot deltagende min Haand paa hans Skul-
dre. Han saa op paa mig — der laa som
en Tak i hans ærlige Blik. Saa talte han
igen i samme dvælende, indirængende Tone
som før:

»Jeg tjente gode Penge ved at dykke;
for jeg var ikke bange. — Naar de andre
ikke vilde gaa ned, saa gik jeg. Og jeg blev
saa kendt med at dykke i Klipperne; for
jeg har været nede baade paa Norskekysten
og ovre under Skotland og mange, mange
andre Steder; for de sendte saa tidt Bud
efter mig, naar de ikke kunde faa andre
til at gaa ned. Men jeg arbejdede jo for
Ane Marie og mine fire Drenge, saa det gik
jo endda. Da. jeg saa var færdig med at
bringe Lasten op af »Entreprise« — den
sank ovre under Skotland; saa var det, at
jeg talte med Ane Marie om at købe en
Skonnert, som vore Drenge kunde sejle
med. — Saa hyrede jeg en Styrmand og
gav ham de tre ældste med — men da saa
Christian havde faaet sin Eksamen, saa
sejlede de alene — og saa gav Ane Marie
sit Minde til, at den lille gik med ogsaa...

Det var en Besætning, kan De iro —
det var Drenge, der kunde røre sig paa .et
Dæk. — Det tegnede saa godt, det hele —
og saa fik de deres første Fragt fra Riga
til Hull. Og i Hull skulde de saa fragte
her til Byen — og saa kunde de være her-
hjemme til Julen. — Men saa vilde Vor-
herre det ikke saadanne — Der gik mangen
et Skib i Havn paa Eddystone-Klipperne

— og de gaar aldrig ud mere, — Og saa
kom der Bud, at min »Ane Marie« ogsaa
var blevet der. — Den havde Strømmen
med sig derovre i Kanalen, og saa slog
Stormen den ind paa Klipperne. — Saa-
dan gaar det altid til. Vind og Bølge kan
en Sømand vare sig for; men gaar Strøm-
men med ham, saa lystrer Skuden ikke,
og i Kanalen derovre, der kender man ikke
Strømmen, før man sidder i den.«

Her standsede Fortælleren og saa paa
mig, som om han var bange for at have
træitet mig; men da jeg forholdt mig tavs,
fortsatte han:

»Jeg var netop herhjemme, da der kom
Bud, at »AÅne Marie« var forlist paa Eddy-
stone — men der stod ikke noget om Be-
sætningen, og saa trøstede jeg deres Moder
med, at Drengene nok var i Behold. —
Aa, ja, — jeg maatte jo. trøste hende —
hun var saa svag, det Skind, og havde
været syg i1- mange Aar — det var Niels,
den mindste, der kostede hende hendes
Helbred — og ham. laa hun saa Nat og.
Dag, Nat og Dag og talte om — for hun
troede jo nok, at Drengene var reddede;
men det stod hende saadan for, at de var
bleven skamslaaede under Forliset, og at
de nu laa paa et Hospital derovre. — Men
jeg kender nok Eddystone-Klipperne; de
giver ingen fra sig igen. — Saa rejste jeg
derover — for jeg vilde se mine Drenge —
om jeg da ellers kunde faa at vide, hvor
Skonnerten var stødt. —— Det blev en drøj
Tur, og den kostede mig alt, hvad jeg ejede
og havde...

Jeg havde jo nok faaet at vide paa Fy-
ret, hvor jeg skulde søge efter »Ane Marie«;
men vi søgte i fem Dage forgæves, og io
Gange var jeg nede paa Vrag; men det
var ikke mit Skib, jeg traf paa. Saa maåtte
vi holde op for Storm, og da vi fik Mags-
vejr igen, saa begyndte vi forfra med at
lede. Folkene lo saa smaat, naar de troede,
at jeg ikke saa det — de mente, at jeg
maatte være gal — og jeg troede ogsaa
selv, at jeg skulde miste Forstanden i de
Dage, saadan havde det sat sig fast i mig,
at jeg vilde se mine Drenge igen .

Saa en Morgen, da vi hev Loddet ud

352

igen, saa fandt vi paany et Vrag — det
laa paa femten Favne. — Jeg vilde have
en af Engelskmændene med ned; men
der var ingen, som turde gaa med — saa

gik jeg ned alene. Og ganske rigtig — der
stod »Ane Marie« med hele Stævnen knust
og Rigningen ødelagt.

Jeg saa straks, at Skuden var sunket i
samme Øjeblik som den stødte; for henne
agter stod
Christian
med de to

ældste
Brødre —
de havde
surret sig
fasttil Rat-
blokken
ogstod rei
op og ned,
som om
de styrede
frem gen-

nem
Storm og
Brænding.

—. Paa

saadan
Dybde er
der dog

ellers
Magsvejr
nok. —
— Åa, ja,
hvem der
først er
der nede,
han har
det godt.
-— Det var

haardt
for mig, at se dem staa der — jeg har
tidt fundet Lig paa Vragene — det ser stygt
" ud i den underlige Belysning; for Bevægelsen
i Vandet gør dem ligesom levende, og Vandet
holder alle Ting paa sin Plads — saa man
tidt kan glemme, hvor man er, saa natur-
ligt ser al Ting ud...

Se, det var vel nok mere end jeg ellers
var vant til — for det var jo dog mine

FRA DYKKERNES. LIV

egne Drenge, som stod der foran mig —
og jeg ved heller ikke den Dag i Dag, hvor-
dan jeg holdt det ud — jeg husker kun,
at da jeg vendte mig om for at se efter den
lille, saa stod han henne i Kahytsdøren —
Aa, ja, han stod og holdt paa Haandtaget
— og Døren gik op og i, op og i, ligesom
om Drengen hvert Øjeblik vilde træde ud
paa Dækket og komme hen til mig...

Jeg tror
nok, at jeg.
en Stund

tænkte

paa at
tage dem
med mig
op — det
kunde og-
saa nok
have ladet
sig gøre,
om nogen

havde
hjulpet
mig; men
saa faldt
det mig
ind, at det
nu var
Vorherres
Villie saa-
dan —
Saa tryk-
kede jeg
blot Niels
tilbage og
lukkede
Døren for
ham —
og saa
gav jeg
Signal for opgaaende . ..«

Under den sidste Del af sin Fortælling
havde den gamle Dykker grebet min Haand;
nu trykkede han den heftigt.

»At De dog skulde minde mig derom i
Dag — det er fire Aar siden.«

Saa lettede han paa sin Hue og gik op
over Bankerne, før jeg fik fundet noget Ord

til Farvel.

353

|
:
|

HJEMMETS NOVELLER

VÆDDELØBET

HuUMORESKE AF HARALD MØLLER

ILL. AF ALFRED SCHMIDT

YEN ligger inderst ved Fjorden; det er
B saadan en smuk Fjord med Skov paa

begge Sider, og Byen er saadan en rar,
gammel, hyggelig By, med sit Gadesnavs og sin
Smaastadssladder og Ravnekrogspolitik.

Byen selv interesserer os imidlertid ikke saa
meget; men vi skal høre om to af dens Hono-
ratiores, de mest fremtrædende af dens Ravne-
krogspolitikere, Byraadsmedlemmer begge to.

Den ene var Konsul og Grosserer Pram, en
smuk Mand omkring de Fyrre, med et brusende
Fuldskæg og en Optræden, der imponerede alle
Byens Indvaanere — med Undtagelse af Direk-
tøren. — Denne var en halv Snes Aar ældre
end Konsulen, og skønt forholdsvis lille af
Vækst en ærefrygtindgydende Personlighed.

Hans glatragede Ansigt havde mistet en Del
af sin oprindelige Skønhed ved Kindernes til-
tagende Fylde og en Svær Dobbelthage, der var
en Følge af de mange gode Middage, Direktøren
i Aarenes Løb havde indtaget, ligesom .de
samme Middage havde udvidet Direktørens
Mave i en saadan Grad, at det var ham meget
vanskeligt at konstatere, hvorvidt de Støvler,
han i Øjcblikket havde paa Fødderne, var
blanke eller ej, medmindre han satte sig ned;
thi i siddende Stilling kunde han endnu have
en glimrende Udsigt over sine Kælebørn, Støv-
lerne, naar han strakte sine korte, tykke Ben
frem for sig.

Konsulen havde en Korn- og Foderstofforret-
ning, og Direktøren en Kulforretning, Byens
eneste Forretninger i disse Brancher; andre
havde ikke existeret i Mands Minde, og Vé den
ulyksalige, der vilde have vovet at gaa disse to
mægtige Mænd i Bedene; han vilde ubønhørligt
være bleven slaaet ned med alle Konkurrencens
og Chikaneriets frygtelige, men hellige Midler.
— Sagnet fortæller om en saadan Misdæder,
som efter et Par Aars stædig Kamp mod Over-
magten gik i sig selv og klyngede sig op paa

.sit tomme Kornloft — til Skræk og Advarsel

for ligesindede.

Som sagt, disse to Gentlemen var Byens mæg-
tigste.e — I mange Aar havde de spist store
Middage sammen, foretaget fælles Skovture og
i Fællesskab styret samtlige Byens Anliggender
gennem Byraadet, .hvor de fuldstændig domine-
rede. pat

Da skete den' store Begivenhed, som for lange
Tider skulde blive Udgangspunktet for Byens

354

Tidsregning, den Begivenhed, — som Direktøren
udtrykte sig, naar han senere omtalte den, —
røbede »en lav, ja næsten forbryderisk Karakter«
hos Gærningsmanden. — — æren

— Konsulen arvede uventet en rig, 'gammel
Tante, og da han gerne vilde gøre sit Arvegods
frugtbringende, satte han sig til at 'spekulere
paa, hvorledes dette bedst kunde ske. — Han
kom da til det Resultat, at Pengene vilde være
vel. anbragte, i en Kulforretning, og at Byen
egentlig var stor nok til at rumme to Kulfor-
retninger. — Ingen anede noget, førend den
lokale Avis en skønne Dag indeholdt?en Bekendt-
gørelse om, at Konsul Prams Forretning fra
den og den Dato foruden Korn- og Foderstoffer
tillige vilde omfatte Kul.

— Da Direktøren havde læst Bekendtgørelsen,
læste han den .en Gang til, og saa skvat han
om, saa kort han var; han kom dog hurtigt
paa Benene igen, læste Bekendtgørelsen endnu
en Gang: og tog saa en rask Beslutning, en
meget rask Beslutning; — og næste Dag stod
at læse i en Annonce, der fyldte hele Avisens
Forside, at Direktør Prips Forretning fra
den og den Dato foruden Kul ogsaa. tillige
vilde;omfatte Korn-og Foderstoffer. — Konsulen
læste det, men han skvat ikke om;,han havde
nok tænkt sig Muligheden af noget saadant.

Byen delte sig i to Lejre, eftersom man tog
Parti for Konsulen eller Direktøren. — Det viste
sig snart, at den første havde en temmelig stor
Majoritet, da han var nok saa afholdt som Di-
rektøren. — Denne rasede, og den første Gang,
de to Herrer efter »Begivenheden« mødtes i
Byraadet, faldt der en Kindhest; det var Kon-
sulen, der fik den, og Direktøren,. der slog.
— Oven paa den Historie maatte Direktøren
trække sig ud af Raadet.

Der begyndte nu en ædel Kappestrid. mellen
de to fordums: Venner. —- Direktøren satte Pri-
serne ned, og Konsulen maatte følge. med —
Priserne sank og sank, og Byens Borgere og
Omegnens! Bønder kunde længe fryde sig
over de billige Tider, der pludselig var komne.
Dette gik et halvt Aar, saa kunde Direktøren
ikke længere; han opgav Korn og Foderstofaf-
delingen, og Priserne steg igen. — Men Striden
fortsattes paa andre Omraader, og ingen af
Parterne forsømte nogen Lejlighed til at chi-
kanere den anden. — Da Konsulen.anskaffede
sig en Automobil, var Direktøren stærkt i Tvivl

om, hvorledes han i den Anledning skulde
overtrumfe sin Modstander; men Spørgsmaalet
løstes af sig selv; thi kort efter gik Automobilen i
Stykker, og dens Ejermand havde den Tort at
møde Direktøren, da han ved Hjælp af en
gammel Kørehest befordrede sin dyre Bil hjem
til Byen. — Bilen kom paa Loftet, og ingen
hørte mere til den.

Imidlertid tog alt dette stærkt paa Direktøren,
der som Regel blev den underlegne; hans Hage
Nr. 2 svandt ind til et rent Minimum. og hans
Mave begyndte ogsaa at svinde i en forurolig-
ende Grad; en skønne Dag opdagede han til
sin Forfærdelse, at han i oprejst Stilling kunde
overskue sine Støvler fra Taaspidsen og op til
det sjette Snørehul. — Han indsaa da, at hvis
der ikke skete et Mirakel, vilde han i en nær
Fremtid blive Dødens sikre Bytte.

Og Miraklet skete! — Miraklet, som fik Di-
rektørens Mave til at svulme til et hidtil uanet
Omfang, — Miraklet, som skaffede Bysladderen
Stof for længere Tid, — som inspirerede en
lokal Cand. phil. til en Avisartikel om »den
Nemesis, der gaar igennem Livet,« — og som
altid blev Hovedæmnet i Direktørens Underhold-
ning ved Middagene; det var en Fest at høre
ham fortælle om »>den Gang, da jeg og Konsulen
hilste paa hinanden«.

En Dag blev der i Avisen udbudt en større
Leverance af Kul til et Mejeri, der laa 3—4 Mil
fra Byen; Tilbudene skulde gøres nogle Dage
senere i selve Mejeriet, og. de Bydende skulde
møde personligt her. — Saavel Konsulen som
Direktøren indsaa strax, at det her galdt om
at være paa Tæerne. da den, der kom først til
Mølle, vilde faa tørst malet. — Det lod sig ikke
gøre at begive sig af Sted før den opgivne Dag,
dels fordi det var vanskeligt at overnatte i
Nærheden af. Mejeriet, men mest fordi saadant
vilde avertere Modparten. —

Det galdt derfor om at lade som ingenting.

De to Rivaler mødtes paa Gaden Dagen før
Licitationen skulde finde Sted; — de hilste ikke
paa hinanden, for det havde de ikke gjort siden
»Begivenheden«; Konsulen stirrede paa Direktø-
ren for at udgranske hans fule Hensigter, men
forgæves; Direktørens ædle Træk udtrykte en
saa fuldkommen Sorgløshed, at Konsulen irriteret
tog Øjnene til sig.

Den næste Dags Morgen Kl. 5 stod Direktøren
op, og'en halv Time senere skumplede "han i
sin Gigfud ad Gadens toppede Brolægning.

Han skulde nødvendigvis passere Konsulens
Bolig; da han nærmede sig denne, fløj et Rul-
egardin til Vejrs paa første Sal, og han saa
Konsulen staa ved Vinduet halvt paaklædt.

— Saa har jeg dog overlistet Dig, — tænkte
Direktøren; han vidste, at ingen Hest i hele
Byen kunde løbe med hans »Flora«; han lænede
sig velbehageligt tilbage ved Tanken om sin

355

VÆDDELØBET

Sejr, og Giggen rullede ud paa den brede Lan-
devej, der skulde føre ham til hans Lykkes
Maal, til Sejr over den forhadte Konsul.

— »Du Danskes Vej til Ros og Magt,« — smaa-
sang det inden i ham.

Da den første Mil var tilbagelagt, mindskede
han Farten for at spare lidt paa Hestens Kræf-
ter. — >Flora« bevægede sig i langsom Skridt-
gang op ad den høje Vejrum Bakke, da Direk-
tøren hørle en underlig prustende Lyd bag sig;
han kiggede tilbage, men den foregaaende Bakke
spærrede ham fuldstændig Udsigten. Paa
Toppen af Vejrum Bakke holdt han Hesten an
og fik Giggen drejet halvvejs om for bedre at
kunne spejde. — Herfra havde han en vid Ud-
sigt: Byen laa der langt borte, og fra den bug-
tede Landevejen sig bredere og bredere hen
imod ham, op og ned, i Bakker og Dale.
Paa Toppen af en Bakke, der laa nogle tusinde
Alen tilbage, rejste sig pludselig en lille Støv-
sky, som for den friske Morgenvind drev tværs
over Vejen og blev hængende i en stor Tjørne-
busk til venstre for Vejen. Direktørens
Hjerte sank helt ned i hans rummelige Mave;
der gik et Lys op for ham: Konsulen havde
faaet sin Automobil repareret og halede nu ind
paa ham med en Fart, som overskred »Floras«
med mange Kilometer i Timen; om et Øjeblik
vilde Konsulen fare forbi ham, og Slaget vilde
uhjælpelig være tabt. — Hvad skulde han gøre?
— det gik ikke an at vende om og køre tilbage
nu og møde Konsulen; det vilde være for ty-
delig en Falliterklæring; heller ikke var der
lige i Nærheden noget Hus, hvor han kunde
tage ind og skjule sig, indtil Konsulen var for-
svunden; — Vejen var saa bred, at der ikke
kunde være Tale om at spærre Konsulen Pas-
sagen.

— Direktøren satte »>Flora« i Gang igen, og
han spekulerede endnu paa at finde en ærefuld
Udvej af Forlegenheden, da han lige bag sig
hørte Bilens trut — trut — trut; — han saa
lige ud og syntes ganske uberørt af Situationen,
da Konsulen under Forbifarten vendte sig og
med et lydeligt »>Godmorgen! Hr. Direktør!« tog
Huen meget dybt af. — Bilen udstødte en hel
Række Trut, som i Direktørens Øren lød som
ligesaa mange hoverende Haanskrig. Han havde
et Øjeblik tænkt paa at svippe Konsulen en
med Pisken; men han kom i Tanker om Kind-
hesten i Byraadet og mumlede kun noget for
sig selv om, at. den Hilsen skulde Konsulen
faa betalt. Eg

Direktøren stirrede efter Bilen, der fjernede
sig mere og mere; nu passerede den Vejrum
Kro, — Vejrum Kro! — ja, der vilde Direktøren
tage ind og faa lidt at styrke sig paa inden
Hjemturen. — Vejrum Kro var en moderne
Kro; Krostuen var stor og lys, Billard og Tele-
fon var der. Direktøren vilde telefonere

ik "AR AS

HJEMMETS NOVELLER

hjem for at forberede Familien paa sin lidt
hastige Tilbagekomst. — Da han steg op ad
Kroens høje Trappe, hørte han Telefonen ringe,
Døren blev straks efter revet op, og Kromanden
kom ud og raabte til Karlen om at hente Sme-
den hurtigst muligt. — Saa først fik han Øje
paa Direktøren og rakte ham Haanden til God-
morgen. — De fulgtes ad ind i Krostuen, hvor
Direktøren bestilte Kaffe og Cognac. — Kro-
manden snakkede op om Vejret, og saa om
Kulpriserne, — Kornpriserne holdt han kloge-
ligst Mund med, da han vidste, at dette Emne

en rasende Fart fløj ham forbi. Han gav sig
til at opstille Gisninger over, hvad der vel gik
af Direktøren, og kom til det Resultat, at højst-
samme vistnok maatte være meget fuld. —

— Imidlertid havde Direktøren snart tilbage-
lagt den Fjerdingvej, der skilte Kroen fra Dok-
torens Villa; et Hundrede Alen fra Villaen viste
der sig ved Grøftekanten et mørkt Punkt, der
blev større og større og tilsidst blev til en Au-
tomobil med tre Hjul; det fjerde laa ved Siden
af paa Vejen, og bagved Automobilen stod Kon-
sulen og studerede gennem et stort Hul i Bilens

ikke behagede Direktøren, — men denne var Forklædning den indre Mekanik i dette Værk af
ikke meget oplagt til at passiare, og Samtalen Menneskesnille, alt medens han bandede Op-
var lige finder og
ved at Fabri-
gaa helt kant og
i Staa, da Kro-
Kroman- mand og
den plud- Smed
selig sag- langt
de: væk. —
— »Det Da han
var ellers hørte
ham — Støjen
Konsu- => fra Vog-
len (han h Ka) i nen, kig-
trak lidt DESSERT AD NM i gede han
paa Or- ERE LES 7 MMIU op og
det), som RS f RU HLA vinkede
telefone- X SN FE SM; ' med sit
Vedel fra (SERRA ERR — RO Lomme-
Doktor Se) STEELERS ERR TYØØÅ tørklæ-
Langes ke E de; han
Villa der — Godmorgen! Hr. Konsul. troede
nede ved aaben-

Søen, at jeg skulde skaffe Smeden derhen i en
Fart, for han laa derhenne i Grøften med sin
Automobil og —+«

Længere kom Kromanden ikke i sin Beret-
ning; Direktøren var allerede udenfor Døren;
Kromanden hørte ham fare ned ad Trappen og
over i Stalden; og da Kromanden kom ud paa
Trappen, saa han Direktøren svinge ud af
Gaarden og hørte ham raabe noget om, at han
nok skulde — —, Resten forsvandt i Støjen fra
Køretøjet.

Da Direktøren var kommen ud af Gaarden,
satte han Farten op; det galdt nu om ikke at
spilde noget Øjeblik. — Nede paa Vejen mødte
han Smeden, der var paa Vej til Kroen; han
gned Øjnene og stirrede efter Giggen, der med

bart strax, at det var Smeden, der kom agende;
men efterhaanden som Vognen kom nærmere,
opdagede han sin Fejltagelse; — og der fortælles,
at Konsulen var meget bleg i det Øjeblik, da
Direktøren kørte forbi og lettede paa Hatten med
et deltagende:

»Godmorgen! Hr. Konsul «

Direktøren kom først og fik Leverancen. —
og det blev første og sidste Gang siden,»>Begiven-
heden«, at de to værdige Modstandere hilste
paa hinanden; for et halvt Aar efter dette minde-
værdige Væddeløb afstod Direktøren sin For-
retning og flyttede til Hovedstaden for der ufor-
styrret at nyde sin Formue og hvile ud paa
sine Laurbær.

356

' i El

me ES EST NES

AN er

"VORDAN- fødes en Drøm? Naturligvis
H ikke en Drøm, der” angaar noget,

man lige har haft i Tankerne, den”

foregaaende Dag, men Genoplevelsen af en
fjern. Begivenhed, der ligger Aar tilbage og
som i lange Tider ikke et Øjéblik har be-
skæftiget Hjernen.

At give Forklaring herpaa kunde ret være
Problém- for en moderne Schopenhauer,
men da jeg — desværre eller heldigvis —
ikke er Filosof, skal jeg undlade enhver
yderligere Drøftelse og kun fortælle:

Jeg drømte, jeg var Bårn; jeg sprang
igen. derovre i Jylland som en bitte ti Aars
Purk, endnu grundigt forkælet og ikke
moden til Latinskolens Tugt. Min Fader
var Præst, en dygtig og af sin Menighed
højt afholdt Mand, og i hele Stiftet var
hans Kald det største,

Til Præstegaarden hørte en frodig gammel
Have, der nok kunde staa Maal med en
Herregaards, og liér tuinlede jeg mig da af

Hjertens Lyst. Jeg havde to fromme, store

Hunde, begge født i Hjemmet; med dem
kørte jeg om Sommeren i Vogn, mens de
om Vinteren trak min Slæde, saa Sneen
føg os alle tre om Ørene. Pidsk kendte jeg
ikke, de kloge, stærke Dyr adlød mig som
Venner, thi fra min tidligste Erindring 'var
jeg opdraget til at være Dyrenes Ven.

øn mr

DE STJAALNE ÆBLER
" FORTÆLLING AF AVGUST BIRCH

ILL. AF V. JASTRAU

En af mine smaa Legekammerater var
Benedikt eller, som jeg til daglig kaldte
ham, Bent; han var Søn af en velstaaende
Gaardejer dér i Landsbyen og født netop
samme Aar og samme Dag som jeg, Maa-
ske "det var derfor, vi begge havde en For-
nemmelse af at være specielt knyttede til
hinanden — sikkert er det, at han holdt
af mig og jeg af ham, og der kunde sjæl-
dent hengaa nogen Dag, uden at vi to
Drenge nød vor Fritid sammen.

Selvfølgelig gik Legen bedst inde i mine
Forældres vidt strakte Have, hvor i Frugt-
tiden al den Overflødighed, som Stikkels-
bær, Blommer, Pærer o. s. v. kan byde,
stod til vor Raadighed: vi kunde godte os
af Hjertens Lyst! s

Til Gengæld plukkede Bent Blaabær og
Brombær til mig ude paa Heden, hvor jeg
ikke turde komme, og tidligt paa Foraaret
bragte han Vibeæg i en 'Kurv, som han
forærede Moder.

Alt i alt — det var en smuk, stemnings-
fuld Idyl. — ,

'Saa skar pludselig Dissonansen:

En Efteraars Aften, da vi bjemme i
Præstegaarden lige var færdig med at spise,
kom Bents Fader ind, trækkende min
snøftende Ven efter sig ved Haanden; den
retskafne, ærekære: Bonde fortalte, selv

357

sikrer hmere

FRIERE

HJEMMETS NOVELLER

kæmpende med Graaden, at han havde set
sine Børn lege med nogle Gravenstener-Æbler;
dette havde vakt hans Opmærksomhed, thi
han vidste, at denne der paa Egnen sjældne
Frugt kun fandtes i vor Have. Under det
skarpe Forhør, han afholdt, maatte da Bent
tilstaa, at han var krøbet over Stakittet og
havde stjaalet Æblerne; nu kom Synderen
for at bringe dem tilbage, tilstaa sin Skyld
og bede Fader om Tilgivelse.

Den fik han og sikkert paa den mest
trøstefulde Maade, men hvordan Ordene
faldt, er det mig umuligt at huske, thi det
kogte som Vanvid i min lille BIELDE; dette,
at Bent var en Tyu!

Senere hen paa Aftenen paalagde min
Fader mig indtrængende aldrig at omtale
det skete til noget Menneske, men sandelig
— Formaningen var overflødig! Tvært
imod erindrer jeg tydeligt, at før jeg sov
ind, bad jeg paa det mest rørende Vorherre
i Himlen om ikke at være vred paa Bent,
han var jo dog ellers saadan en god Dreng!

Den Aftenbøn voldte mig i det hele taget
mange Bekymringer. Jeg kom ganske na-
turlig til at tænke paa Adam —-han havde
jo ogsaa været med til at stjæle Æbler;
han havde kun taget et eneste, hvoraf end-
da Eva havde spist det halve i Forvejen,
og alligevel blev ikke alene han men ogsaa
alle hans Efterkommere ulykkelige derover !
Og nu min kære Ven Bent havde jo rapset
en ti—tolv Stykker - hvordan i al-Verden
skulde det dog gaa ham og alle hans Børn?
Uf . .. jeg puttede gysende - Hovedet ned
under Dynen og kunde ikke sove!

Næste Dag fik jeg gentagne Gange Røffel
af Huslæreren, fordi jeg ikke var opmærk-
som, men alle Irettesættelser faldt som Vand
paa en Gaas; jeg tænkte haardnakket kun
paa Bent, og straks, saa snart Frihedstimen
slog, skyndte jeg mig ned for at spejde
efter ham.

Han viste sig imidlertid hverken den
Dag eller de følgende; saa forstod jeg, at
han skammede sig, og jeg sørgede over
min tabte Ven.

Børn har imidlertid et mærkværdigt In-
stinkt, og det ledte mig til Maalet. Ved den
yderste Laage i Haven, den, der førte ud

til Præstevænget, plejede vi altid at træffe hin-
anden; hér følte jeg, at Bent maatte komme,
kun ikke, hvis han opdagede, jeg var der.

Saa skjulte jeg mig bag nogle unge Gran-
træer og ventede taalmodigt; der kunde vel
være forløbet en Time, før jeg endelig saa
hans kendte Skikkelse dukke frem og lang-
somt nærme sig. Mit Barnehjerte bankede
højt af Fryd og Forventning, og da han
virkelig standsede ret ud for Fiacer kunde
jeg umuligt styre mig længere.

»Bent!« raabte jeg og sprang frem af mit
Skjul, idet jeg rev Laagen op.

Dog — min Gensyns-Glæde var forhastet;
det var' ikke den Bent, jeg: havde ventet:
som et anskudt Dyr fo'r han op ved at
høre min Stemme, saa drejede han lynsnart
om og løb hjem ad til.

»Bent!« skreg jeg igen og fulgte efter alt
hvad Benene kunde bære.

Det blev et vildt Væddeløb; han saa' sig
et Par Gange fortvivlet tilbage: den lige Vej
med mig snert i Hælene turde han aaben-
bart ikke vove, saa slog han'en stor Bue
ned over Degnens Toft, men her skød jeg.
den rette Linie og indhentede ham.

Forpustede og med glødende Ansigter stod
vi endelig over for hinanden, saai:greb jeg.
ham i Armen og stønnede stakaandet: '

»Bent, du skal tale med mig;; gaa med:
tilbage i Haven!«

Han saa først usikkert paa mig, saa brast:
han i Graad og fulgte langsomt, nølende med.

Vi vekslede ikke et Ord hele Vejen; først.
da vi sad Side om Side i det gamle kendte
Hyldelysthus, brød jeg Tavsheden og for-
sikrede, atjeg dog holdt akkurat lige saa meget.
af ham nu, som jeg altid før havde gjort,
samt meget mere af den Slags, et:Barn kan
finde paatil Trøst for en Ven, derer bedrøvet.

Lidt efter lidt fik jeg virkelig ogsaa Bugt
med Bents Skyhed,—og: kan betroede mig.

nu, hvordan det hele var kommen over

ham saa ganske pludselig straks efter, at
vi hin skæbnesvangre Aften som sædvanlig:
havde sagt hinanden god Nat — han sprang.
da tilbage og tog Æblerne.

Under hele Skriftmaalet sad vi og holdt.
hinanden fast i Haanden; endelig, da han
sluttede, spurgte jeg ligesom lidt: belærende:

358

»Hvorfor bad du dog ikke mig om de
tossede Gravenstener, du vidste jo, jeg har
Lov til at give dig lige saa mange du vil have;
og naar du saa endelig havde taget dem,
hvorfor sagde du saa ikke til din Fader, at
du havde faaet dem af mig?« y

Bent trak uvilkaarligt Haanden til sig og
saa' paa mig med vidt spilede bebrejdende
Øjne, idet
han svare-
de:

» Men saa
havde jeg
jo oven i
Købet løjer
for Fader fé
.…mnej,det

vilde jeg
dog ikke!«

Dissemin (Ø
lille Vens

Ord. gjorde
dybt: Ind-
tryk paa :
mig, og]! | 4 fn
lange Tider Tp
NS Ål
efter grun- NNNS
dede jeg. |WNW You ZA SS
over dets: SV ) DØD DES
store mo- 444017 MD NS
are NER & |
pørgs-…- |" Å$NGE: [
maal: hvad BNNSSS:
er den
største”=

Synd — at stjæle eller at lyve?
Min'Samvittighed var den Gang ikke slet
saa elåstisk, som den siden er bleven, jeg
fandt ingen Ro hverken Dag eller Nat.
Bent havde ganske vist stjaalet Æblerne,
den Kendsgerning stod fast, men jeg usalige
havde ikke blot! opfordret ham til at lyve
sig fra det, men endogsaa tilbudt min syn-
dige Assistance til at lancére .Løgnen! Nej,
der kunde ikke herske mindste Tvivl om
den Sag: vi Mennesker var virkelig født
med Årvesynd! Og løjerligt nok skulde
Fristelsen altid vise sig i Skikkelse af Æbler
— jeg lovede mig selv dyrt og helligt aldrig
mere at riyde denne underfundige Frugt

359

DE STJAALNE ÆBLER

hverken in natfura eller nok saa lækkert

tillavet som Grød eller Kage! —
Ak! Otte Dage efter faldt jeg for en stegt
Gaas fyldt med Æbler og Svedsker! — —
Op mod Jul samme Efteraar blev imid-
lertid min Fader forflyttet til Sælland; Bent
og jeg skiltes for bestandig, vi hørte og saa'
henved en hel

ikke noget til hinanden i
Menneske-
rå alder.
Saa var

det, jeg for-
leden Nat i

Drømme
genopleve-
de denne
Barndoms-
Episode, og
næste Mor-
gen skrev
4 jeg over til
å min Føde-
stavn i Jyl-
land, hvor
tilfældigvis.
en Studen-
terkamme-
rat af mig
netop nu
praktisere-

de som
Læge. Jeg
fik detSvar,
at Bent for

en halv
Snes Aar siden var bleven lykkelig gift med
en rig Gaardmands eneste Datter i Slesvig.

Under alt dette vaagnede en ubetvingelig
Lyst hos mig til at så ham igen, og for faa
Dage siden stod jeg af paa Stationen Bylde-
rup-Bov mellem. Flensborg og Tønder.

Det var mig meddelt, at han boede i en
lille Landsby ved Navn Lund, og paa min
Forespørgsel hos Stationsforstanderen viste
denne. Opgivelse sig ogsaa at være rigtig.
Jeg havde da den Glæde at høre Bent be-
rømme som Egnens dygtigste Landmand;
om hans elskværdige Person og lykkelige
Familieliv var der ogsaa kun én Mening.

En af Banebetjentens Drenge, en rask

mM
R
ig
B.
,
U

kr
i
sø

HJEMMETS NOVELLER

hvidtoppet Purk med vandblaa Øjne og
Opstoppernæse, tilbød sin Tjeneste som Vej-
viser, og vi begav os afsted,

Mærkeligt nok: jeg, som havde fartet det
meste af Europa rundt, gæstet Capris blaa
Grotte og Granadas Alhambra, jeg havde
endnu aldrig sat min Fod i det kærnedanske
Sønderjylland.

Nu først fortrød jeg det! Paa Sejladsen
fra Korsør iil Flensborg var Bebrejdelsen
faldet over mig og havde gnavet sig fast i
min Sjæl med den skarpe Tand, Anger over
gammel Synd kan have. Hvordan var denne
Forglemmelse dog mulig?

Vi Mennesker har efter vor enestaaende

" Stamfader arvet Evnen til at undskylde os,

og jeg fandt da min Undskyldning i Tids-
aandens Bølgeslag: Den oppustede Løgn,
som det national-liberale Parti levede højt
paa under vor mentalt utilregnelige Frederik
den Syvendes Regering, dette selviske Over-
mod, denne Pukken paa dansk Uovervinde-
lighed, blev efter Nederlaget fulgt af en lige
saa taabelig Undervurdering af vort eget
Fædrelands Evne til at møde Fremtiden.

Feltraabet var nu: det fattige Danmark, det.

afmægtige Danmark — og dog bugner vort
Land, saa lille det end er, af en materiel
Overflod og en aandelig Kraft, der maa
vække selv store Verdensrigers Misundelse!

Dette Omslag skete ifølge Reaktionens
Lov; men netop mens denne Lov raadede,
var jeg vokset op, og i Angst for at sé For-
tidens Spøgelser havde jeg ikke heller faaet
Øje for hin dygtige Slægt, som levede og
virkede rundt om mig! i ;

Vort Land er saa lille i Fang, vort Moders-
maal tales af saa Faa; her, hvor jeg gik, var
alt dansk lige fra Runestenenes Indskrifter
til Sproget i Børnenes Mund — og dog....
og dog....!

Jeg afbrødes i min Tankegang ved at
min lille Følgesvend pludselig stod stille og
pegede tilbage ad Vejen med de, Ord:

»Dér kommer han javen selv agende!«

Knægten havde skarpe Øjne, thi Vognen
var endnu ret langt borte, idet den bøjede
ned langs Hulvejen under Skrænten, hvor
Burkal Kirke hæver sig; saa rumlede den
over en Bro og drejede tilhøjre op mod os.

Jeg affærdigede min lille Cicerone, og faa
Minutter efter var Køretøjet paa Siden
af mig.

I min Skoletid paastod de Lærde, at det
menneskelige Legeme fuldstændigt fornys i
Løbet af syv Aar; nu derimod siger Viden-
skaben, man bruger kun halvfjerde — naa, vi
lever jo i Elektricitetens Tidsalder, og hvad
saa den end ellers gør, sikkert er det, den
kører ikke med Stude.

Altsaa, Bent havde skiftet ydre Ham hele
otte Gange, siden vi sidst saa's, men allige-
vel syntes jeg nøjagtigt at kunne kende
Blinket i hans Øjne og den klassisk skønne
Bue, Overlæben slog.

Jeg hilste, idet jeg spurgte, om jeg maatte
køre med til Lund.

Et venligt Nik fulgt af et Ryk i Tømmen
var Svaret; Hestene var ikke vanskelige at
bevæge til at staa stille, thi som alle Søn-
derjydernes Husdyr var de dovne, velnæ-
rede og dygtigt forkælede.

Nu sad jeg altsaa igen.Side om Side med
Bent, der ikke havde mindste Anelse om,
hvem jeg var. Under ålle andre Omstæn-
digheder vilde mit medfødte eller tillærte
Galgenhumør sikkert have forsøgt nogle
kaade Hokuspokus, men her var Mindets
Magt for stærk, og da jeg gjorde Tilløb til
en lille Mystifikation, blev Spøgen siddende
mig i Halsen; jeg nøjedes med at slaa ham
paa Skuldren og sige:

»Bent, kender du mig dog ikke?«

Han fæstede forbavset sine kloge Øjne
paa mig og svarede saa efter en Smule
Overvejelse: ;

»Nej, jeg véd ikke af, vi har sét hinan-
den før, men man træffer jo saa mange og
kan ikke huske alle!« AR

Svaret var unægtelig diplomatisk og en
sindig jydsk Bonde værdigt.

Saa smøg jeg Frakkeærmet op og viste
ham et brunt Modermærke, en i daglig
Tale såakaldet »Mus«, jeg havde over ven-
stre Haandled, og nu blev det hans Tur
at gribes af Mindets Magt. ;

»Avgust — nej, er det virkelig dig!« ud-
brød han og rejste sig halvt op i Sædet,
»er det virkelig dig?«

Jo, det var mig, og det var netop min

360

Barndomsven Bent, jeg var kommen for at
besøge!

»Og tusende Gange velkommen skal du
da være!« jublede han og slog et højt
Skrald med Pidsken, saa de korpulente
Dyr foran Vognen befipnet spidsede Øren

og forsøgte sig i en højst mærkværdig
Gangart, som de vist selv antog for Galop.

Vejen, vi havde at tilbagelægge, var kun
ganske kort, men dog fik jeg under Køre-
turen Oplysning om, at Bent bestyrede
Gaarden med fuldstændigt frie Hænder for
sin Svigerfader, at han havde en mageløs
Kone samt to dejlige Drenge og at han i
det hele, taget var saa lykkelig, som om

han levede i Paradis — vel at mærke før
Æblerne endnu var bleven modne til Pluk-
ning.

Snart fik jeg Syn for Sagen og kunde
overbevise mig om, at min Ven ikke pra-
lede. Alt ude og inde i den store Selvejer-
gaard straalede af -Velstand og Properhed,
og lige fra det Øjeblik, jeg traadte over
Tærskelen og Bent havde sagt mit Navn,
var jeg ikke nogen Fremmed mere, men be-

DE STJAALNE ÆBLER

handledes som en længe ventet kær Slægt-
ning.

Navnet Ingeborg har jeg altid godt kunnet
lide, men efter at jeg har lært Bents Hustru
at kende, synes jeg næsten, det har faaet
en endnu lødigere Klang i mine Øren, thi
saa yndefuld og
hjertelig var hun
ihele hendes Op-
træden, at jeg
ligefrem fornam
et Pust fra hin

patriarkalske
Tid, da Gæstfri-
hed var Hjem-

mets ypperste
Ære! Og nu hen-
des Fader, den
gamle sønderjyd-
ske Bonde —
hvilken udpræ-
get Type var
ikke han paa
alt det braveste
og bedste, hvori
vor danske Na-
tionalitet kan le-
vendegøres.

Hertil kom

de to smaa vel-
signede SPurke,
henholdsvis ni og syv Aar; da den første
Undseelse var overstaaet, nærmede de sig
og tittede nysgerrigt paa Manden, der havde
leget med Far den Gang, Far selv var en
lille Dreng! Og mærkeligt nok var Manden
slet ikke bleven for gammel til ogsaa at
lege med dem — i alle Fald, da han sad
med En af dem paa hvert Knæ, blev der
lagt store eventyrlige Planer for næste Dags
Bedrifter,

Og under alt dette gik Bent omkring i
en Lykkens Rus som en Brudgom, der véd,
at alle misunder ham Bruden! —

»Hvordan gik det egentlig til, at du kom
her ned Sønden for Kongeaaen, spurgte jeg
min Ven i Samtalens Løb.

»ÅAae, svarede han, »det var saadan, hvad
man kalder et Tilfælde, men det kan for-
resten Far dér meget bedre fortælle.«

361

HJEMMETS NOVELLER

Jeg saa spørgende paa den Gamle, hvis
Merskummer netop var røget ud, og som
derfor nu kunde bruge Munden udelukkende
til at tale med. Han rømmede sig et Par
Gange og tog saa Ordet:

»Ja, forstaar De, det var da oppe paa det
Hestemarked i Horsens nu for tolv Aar
siden. Jeg var færdig med mit og drev
saadan omkring, som De véd man gør, naar
manikke harandetatbestille, end at faa Tiden
til at gaa. Saa stoppede jeg op for at høre
paa en Handel: det var Bent, som skulde
sælge en Hoppe hjemme fra Gaarden, et
rigtig kønt Dyr var det, men de kunde ikke
enes om Prisen, Bent forlangte 550 Kroner
og Liebhaveren vilde absolut ikke gaa højere
end som til 525 Kroner.

»Ja,« indskød Bent, »Sagen var, at hvad
jeg fik mere end 525 Kroner var min ekstra
Fortjeneste for al Ulejligheden med at tage
til Marked !«

»Naa,« vedblev den Gamle, »der blev jo
som sædvanlig snakket og pruttet og pruttet
og snakket, men overens kunde de ikke
komme! Saa lige med ét blev der et farligt
Postyr: Politibetjenten kom anstigende med
en sølle ti Aars Knægt, som han holdt fast
i Kraven; Fyren havde stjaalet Æbler fra
en Vogn paa Torvet, og det var justement
den Mands, der stod og handlede med Bent

” om Hoppen. »Har han stjaalet, saa skal

han ogsaa have sin Straf!« sagde Manden.
»Det er femten Slag Rotting,« indvendte den
godhjertede Betjent, »og de falder haardt
paa saadan en lille spinkel Ryg!« »Lige
meget,« blev Manden ved, »det kan blive
Slynglen en Lære, saa han ikke stjæler tiere;
han har fortjent sine Prygl, og han skal
have dem!« Drengen græd ikke, bad ikke
heller for sig, han stod som helt forstenet;
men da saa” jeg, at han dér, Bent, paa én
Gang blev flammende rød i Hovedet og
udbrød: »Det var Hoppen; De vilde have
den for 525 Kroner — det skal De faa,
men saa er Drengen ogsaa min med samt
de Æbler, han har taget!« »Det er svaret,«
sagde Manden en Kende overrasket, »her
er min Haand!« Dermed var den Handel
sluttet; Bent tog Drengen og trak ind i
Gæstgiveriet med ham, men nu var jeg

bleven nyfigen paa det hele og luntede saa
smaat bag efter. Der i et Hjørne af Stuen
stod Bent med Synderen foran sig; og dér
talte han til den sølle forpjuskede Splejs....
ja, de Ord skal jeg aldrig glemme!«

Her rejste Bent sig fra Stolen og gik frem
mod mig, idet han med sin dybe klangfulde
Stemme afbrød:

»Den Tale kender Du lige saa godt som
jeg, Avgust! Den var Ord tilXaåndet det
samme, din velsignede Fader sagde til mig,
da jeg første Gang traadte forkårti«

Der blev en kort Pavse; saa tog Sviger-
faderen sig om Hagen og vedblev :meéd sit
lune Smil: ig

»De væd nok, vi Slesvigere er nogle sære
Kumpaner; vi har vores egne Idéer, og naar
vi engang har faaet saadan en Idé, -kan vi
være saa ganske umanérlig vedhængende
ved den. Se, jeg havde nu faaet den Idé,
at Bent rigtig var en Fyr, jeg kunde lide

…— jeg havde netop Brug for et Menneske,

man kan stole paa! Naa, saa da han slog
til og kom her ned til vort, gik det hverken
værre -eller bedre, end at Ingeborg. ogsaa
kunde lide ham, og saa blev de to Skarns
Mennesker min Sandten enige om at sætte
mig paa saadan, hvad man kalder-Aftægt!«

Den lykkelige Hædersmand slog sig paa
Knæerne og lo af sin egen Vittighed, saa det
klukkede i ham; men Bent traadte hen til
Vinduet og pegede ud i Gaarden, hvor Juli-
solens sidste Gløden sænkede sig som en
gylden Regn. Et ungt Menneske paa vel
en Snes Aar stod dér midt i Guldbadet be-
skæftiget med at smøre Hjulene paa en
Høstvogn; hans Kinder rundede sig i:Sund-
hed og under Arbejdet gled det brune Haar
ham ned over Panden i lette, fugtige Krus-
ninger. z

»Det var ham, jeg købte paa Hestemar-
kedet i Horsens,« sagde-Bent med lidt til-
sløret Mæle; »Far dér gav sit Minde til, at
Ingeborg og jeg maatte beholde ham, for
den Dreng var jo lige godt vor Lykkes Smed!«.

»Det var smukt gjort af Jer alle sammen!«
svarede jeg og trykkede Bent i Haanden.
»Ja, den Gut maå jo absolut blive et bravt
Menneske, hvis ikke disse mystiske Æbler
skulde lyve ganske nederdrægtigt!«

362

AF NIELS VIVILD.

— Ja, det
er bare mig,
Hr. Løjtnant.

— Naa?

— Ja, saa
maa jeg jo.

— Skal det
nu være?

— Det skal.det vel saa.

—-Har De sagt Farvel til min Kone og Knæg-
tene?

— Ne—ej, det har jeg ikke, jeg vil hellere
komme igen en anden Gang, naar det ligesom
er ovre; jeg bliver jo da i- Byen.

— Vistsaa. Stine, vistsaa.

— Ja,. for: baade Fruen og jeg og Børnene —
og saadan. — paa den Maade, Løjtnanten for-
staar det nok, nu har vi jo været sammen i
saa mange Åar — — naar jeg er borte, saa er
jeg jo borte.

Løjtnanten nikkede.

— Hvor længe er det egenlig, De har været
hos os?

— 11 Aar.

— Er det virkelig 11 Aar?

— Omtrent da. Jeg var den første.

— Og De bliver vist ogsaa den sidste.

Stine svarede ikke; hun stod bare forlegent
og pillede ved Kaabens Besætning.

Løjtnanten blev ogsaa underlig til Mode ved
at se paa den tro Tjenestepige, der nu stod der-
henne ved Døren med Graaden i Halsen og
skulde tage Afsked. y'

— De skal saa have Tak for den lange Tid,
Stine, vi har jo paa en Maade taget Deres Ung-
domsaar fra Dem.

— Nej, nej, ikke taget, Hr. Løjtnant, jeg var
da baade glad og taknemmelig for at være her,
og De var gode mod mig, den Gang — da — da
— Løjtnanten ved nok.

- — 'Ja, ja, Stine, jeg ved det nok, og vi andre
har yist været ligesaa glade for Dem.

Der trillede et Par store oprigtige Taarer ned
ad Stines Kinder. Pludselig vidskede hun sig

resolut med Haanden hen over Ansigtet og
traadte et Par Skridt frem i Stuen.

— Jeg vil nok blive for 8 Kroner, sagde hun.

Løjtnanten blev blussende rød. Dertil var det
altsaa kommen, at hans Tjenestepige bød ham
Almisse.

— Jamen jeg vil ikke for 8 Kroner, sagde han
bestemt.

— 7 da, Hr. Løjtnant.

— Herregud, Stine, det er jo slet ikke det
alene, kan De da ikke forstaa, at jeg ikke kan
tage mod det af min — — — af Dem, som kun
har Deres Løn, og saa har De jo ogsaa Deres
lille Pige, husk paa hende, det er jø hende, De
tager det fra og giver os.

— Jeg har talt med dem om det, Frandsens,
der har hende, de vil nok sætte Prisen ned,

indtil. — — — — det kan jo blive mere senere.
Og jeg kan ogsaa faa Henstand, og jeg har og-
saa lidt i Sparekassen — noget i Sparekassen,

ikke saa lidt.

— Jeg ved, Deres Mening er saa god, lille
Stine, men det faar være, det faar alligevel
være; kommer der bedre Tider, saa ved De da
nok, at den første, vi spørger efter, er Dem,
men vi har ikke en Gang Raad til at give Dem

de 7 Kroner — — De har jo ogsaa taget Plads
hos Konsulen.
— Jeg har faaet fri — sagde Stine med et

Glimt af Haab i de rødgrædte Øjne — jeg var
derhenne i Aftes.

Men Løjtnanten rystede paa Hovedet.

— Vi er fattigere end De, Stine, det er da
Sandheden.

— Er det virkelig sandt?

— Desværre! Gaa nu lille Stine og Tak for
alt godt. Glem ikke at besøge os, om vi da bli-
ver her i Byen.

Saa gik Stine med Haanden for Øjnene og
glemte at sige Farvel.

Løjtnant Carstensen stillede sig hen ved Vin-
duet og stirrede ud paa de snedækkede Marker
og den drivende Morgentaage. Han trommede
distrait paa Ruden, først ganske sagte, saa hur-
tigere og hurtigere,' indtil Lyden kaldte hans
omflakkende Tanker, der i Dag havde mange-
steds Ærinde, tilbage fra Langfarten til Nuet og
Virkeligheden. Saa stak han Haanden i Lommen
for et Øjeblik efter at begynde forfra. Han hæ-

363

HJEMMETS NOVELLER

vede sig paa Tæerne og slog energisk Sporerne
sammen Gang paa Gang, indtil ogsaa denne
Lyd kaldte Tankerne ned fra Højden og hen-
flyttede ham fra Fantasiens Ferige til hans egen
kolde halvmørke Dagligstue en tidlig Januar-
morgen.

Saa tog han ct Tag i sig selv for at holde Styr
paa Tankerne og vendte sig bort fra Vinduet

Blikket gled hen over de kendte Ting, som
han nu maaske snart maatte give Afkald paa,
indtil det fæstede sig ved Vaabendekorationen,
denne ethvert Soldaterhjems uundgaaelige og
ofte smagløse Prydelse. Ved Synet af de mange
Krigstrofæer lo han kort og haardt, men Latte-
ren endie i et dybt forpint Suk, og idet han
strakte Årmene ud for sig, som vilde han værge
sig for en usynlig Fjende, gik han hen og satte
sig i Sofahjørnet. Ansigtets Udtryk var træt og
haabløst. Foran ham paa Bordet laa hansSabel
og Hjælm færdig til Brug. Han strøg kærteg-
nende hen over det blanke Metal Gang paa
Gang, saa sukkede han atter forpint og saa paa
Uhret.

Klokken var otte.

Om en Time kun skulde han gaa, møde oppe
hos Chefen og melde sig fra,

Melde-sig-fra, for sidste Gang, og der var kun
en Time til, og for bestandig.

-- Melde sig fra!

Han mumlede Ordene for sig selv, og Ansigtet
fik et haardt og bittert Udtryk; skarpe Rynker
tegnede sig henover Panden, og Hænderne knyt-
tedes, saa Knoerne blev hvide, han hævede ÅAr-
men som for at slaa til.

Men saa holdt han inde.

De fast sammenknyttede Fingre løsnedes, og
Haanden faldt slap ned.

— Herregud! Han smilede foragteligt ad sig
selv og sine tomme Demonstrationer. Saa lænede
han sig træt tilbage i Sofahjørnet og lukkede
Øjnene. y

Og Tankerne for omkring, ubehersket og hvile-
løst, ad vildsomme Veje og ufremkommelige
Stier. E

Standsede nu og da, for videre, frem og til-
bage, frem og tilbage og endte saa ved i Dag
— i Dag, hans Fødselsdag, den 42 +

Ja, han fyldte i Dag 42 Aar.

42 Aar og falden for Aldersgrænsen.

Saadan endte det altsaa.

Saadan var Virkeligheden, saa uendelig vidt
forskellig fra Drømmen, den Drøm han havde
drømt, da han endnu havde sine unge Aar, sin
Barnetro, Troen paa Livet og paa Livets Idealer.

Idealer! Hvem mon dog havde opfundet dette
Ord?

Haab — Fabler.

En fremskudt Stilling i Samfundet — Fan-
tasier! ' '

Betydning i Livet — Humbug, Drøm!

Men nu var den endt. Troen paa Livet var
dunstet bort, alle Fablerierne og Fantasierne
var omdigtede — til Virkelighed.

En raakold mørk Vintermorgen, Afsked paa
Grund af Alder — i Naade — ha, ha, ha — og
med Pension — Fattigdom — for ham selv og
for dem, han havde Ansvar og Forpligtelser
overfor.

Hvor Eders Liggendefæ er, der skal ogsaa
Eders Hjærter være.

Han lo ved Tanken om Bibelsproget, som
pludselig var dukket op i hans Erindring.

Han havde" hørt det fortolket paa de hun-
drede Maader og med alle Spisfindighedens og
Sofisteriets Hjælpemidler. I Dag havde det plud-
selig faaet en ny og hidtil uanet Betydning for
ham.

Forstaaelsens Betydning.

Drøm, Virkelighed, Humbug, Afsked. Fattig-
dom — — færdig.

Saa rejste han sig og gik hurtig og smaafløj-
tende op og ned ad Gulvet, men pludselig stand-
sede han sin Vandring og blev staaende stille
midt paa Gulvet og lyttede.

— Else! Else! Stakkels lille trofaste Else.

Han havde hørt en sagte Puslen i Sovekam-
meret ved Siden af.

— Min Hustru — og mine Smaadrenge, mum-
lede” han, og hans Ansigt fik et ømt og sam-
tidig dybt bekymret Udtryk. i

Og falden for Aldersgrænsen, afskediget !
Naade og med Pension — — paa Grund af
Alder.

Han lo hysterisk.

Sparket ud, gjort brødløs. Og Else, og Jakob
— og Vilhelm. Hvor bliver nu den gode Ud-
dannelse af, jeg har tiltænkt mine Drenge.

Tanken endte atter med et bittert Suk, en
træt, selvopgivende Skuldertrækning, og han
fortsatte sin rastløse og nervøse Vandring op

- og ned ad Gulvet.

Og Tanken gik paany paa Langfart, flakkede
vidt og vildsomt omkring, søgende efter et
Hvilested uden at finde det.

Pludselig standsede han henne foran Spejlet
og stirrede prøvende paa sit eget Billede.

Jo, han saa det nok. Haaret var graat i Tin-
dingerne, og Panden og Øjenkrogene var gen-
nemfurede af fine Rynker.

Gammel, ja, han saa det nok, for gammel til
at begynde forfra, og dog skulde han, skulde —

for Elses og Drengenes Skyld — Drengene! Ja,

hvad mon der egenlig skulde blive af dem en
Gang, nu han stod uden det, hvortil han kunde
hælde sit Hoved, uden andet Udbytte af mange
Aars samvittighedsfuldt Arbejde end en tom
Titel, som han var bedst tjent med at være for-
uden, sin honette Ambition og sin Forpligtelse
mod Fortiden.

mmm — — Jeg kan ikke grave, og

PLAN

CS

Svært saa Skriftens Ord netop i Dag vrimlede
ind over ham.

Saa for han paany op af sine Tanker. En
Dør knirkede, og han hørte lette Skridt bag
ved sig.

— God Morgen, lille Karl, sagde hans Hustru
og lagde sine Hænder paa hans Skulidre. Jeg
har slet ikke mærket, du var staaet op, hvorfor
kaldte du ikke paa mig — — jeg vilde dog sige
— — — — det er jo da din Fødselsdag — —
og saa — —

Hun vendte Ansigtet op imod ham, og han
saa ind i et Par gode trofaste Øjne, men Spo-
rene af Taarer saas, trods alle Anstrængelser for
at fjærne dem.

— Du sov saa godt, min Pige, saa jeg næn-
nede ikke at vække dig, og du ved nok, naar
man sover, Saa — — — — —

— Saa synder man ikke, nej det er sandt,
lille Karl, afbrød hun ham med et paataget
Smil. Hun vidste nok, hvor hans Tanker var
henne, men strøg ham ømt og kærligt over
Kinden for at jage de tunge Indtryk paa Flugt.

— Aah, jeg staar og snakker, sagde hun med
forceret Lystighed, og glemmer rent mit Ærinde
til min gamle Krigsmand, kom saa med Munden
da og riglig hjærtelig til — — — — —

Han standsede hendes Ord ved at lægge Haan-
den over hendes Mund.

— Aah nej, lille Else, ikke det, ikke i Dag —
vel?

Han tog hendes Hoved mellem sine Hænder.

— Jeg ved det jo saa godt, at du er god og
kær — men bare ikke det — ikke nu i Dag —
ikke sandt?

Smilet var pludselig veget fra Elses Ansigt,
den kunstige Livlighed var som blæst bort, og
hendes store Øjne stod fulde af Taarer.

— Aab, lille Karl, lille Karl.

Saa vendte hun sig pludselig om og forsvandt
bag Sovekammerdøren, og han kunde derinde
fra høre hendes Hulken og Børnenes sagte Klyn-
ken og ængstelige Spørgen. ;

Carstensen gjorde en pludselig Bevægelse som

for at følge efter sin Hustru, men han blev
staaende paa Halvvejen, ubeslutsom og fortviv-
let rokkende med Hovedet.
.… —" Satan! skreg han i Desparation. Saa holdt
han pludselig inde, skamfuld og skræmt af sit
” eget Udbrud, han som roste sig af aldrig at
bande, selv ikke i- Tjenesten,

Jovist, tænkte han, og hans egen latterlige
Hjælpeløshed slog ham. Hvad kan det nytte at
staa og knytte Hænderne i Lommerne. Det er
jo kun.den gamle Historie, naar det kniber, saa
klynker man og kryber til Korset.

Ørkesløs Hylen i Stedet for Frækhed, Paa-
gaaenhed, Mod, — ja Mod. — Mod — — — —

DEN GAMLE LØJTNANT

42 Aar og falden for Aldersgrænsen, fattig, gam-
mel — færdig.

Klokken slog.

Den manglede kun et Kvarter i ni. Det var
bleven lyst; om et Kvarter skulde han møde
hos Chefen.

Han tog Hjælmen paa Hovedet og spændte
Sabelen om Livet — — for sidste Gang, for
uigenkaldelig sidste Gang sang det inden i ham
ved hver Bevægelse.

Inden han gik, stod han et Øjeblik vaklende
henne foran Sovéekammerdøren, saa drejede han
sig raskt om og gik ud af Døren.

Da Lyden af hans Skridt havde tabt sig, kom
et blegt og forgrædt Kvindeansigt til Syne i Dør-
aabningen, men Manden var borte, og Ansigtet
forsvandt igen bag den lukkede Dør, og atter
lød den trøstesløse Hulkean blandet med Bør-
nenes spæde Klynken og barnlige Trøsteord ud
derfra.

Men Carstensen saa og hørte intet. Han stod
ude paa Gaden, hvor det daglige Liv pulserede
som altid.

Folk kom, og Folk gik.

Den tarvelige Arbejder i Bluse og Træsko og
den fine Embedsmand i Pels og Laksko og med
guldknappet Stok, hver med sine Tanker, hver
i sit Ærinde, hver med sin Kamp for Tilværel-
sen, for Brødet, for Æren, for Forfængeligheden
eller for Nydelsen, hver stilende mod sit Maal.

Kun Carstensen havde intet.

Han stod ensom og forpint udenfor sin Dør
og betragtede Menneskestrømmen, "som gled
forbi — betragtede dem alle med Misundelse.

Alle!

Arbejderen, som med Bitterhed skottede til
den pyntede Officer, Skadedyret, der snyltede
paa Samfundet.

Han den fattige, duknakkede, barknævede og
forslidte Arbejder kunde dog, naar Lørdag Aften
kom, lægge sine surt fortjente Skillinger i sin
Hustrus Haand og sige: Det er Udbyttet for
denne Uge, godt at den er endt, godt at det er
Hviledag i Morgen, men godt at der derefter
atter kommer en Uge med Arbejde og Arbej-
des Løn.

Men Carstensen! Intet Arbejde og ingen Løn.
Og han saa paa Haandværkssvenden, som med
Snadden i Munden og Saven og Øksen paa Nak-
ken .vandrede til sin Gerning.

Han fløjtede og kyssede paa Fingrene ad
Pigerne.

Naar Ugen var omme, saa klingrede han med
sine Sølvdalere i Lommen; han tømte sit Glas,
kyssede sin Pige og dansede til den lyse Mor-
gen. Naar Fridagen var forbi, naa ja, saa.var
Lommen tom, men saa tog han atter Saven og
Øksen paa Nakken og vandrede ud til Arbejdet.

Og han saa paa Lærlingen fra det fattige
Hjem, ham med den lappede Bluse og de stum-

365

HJEMMETS NOVELLER

pede Bukser, Hvad gjorde det vel, at Mesters
Haand var haard og sad løst, at Dagen var
lang og Natten kort, at Maden var lidt karrigt
tilmaalt og Klæderne sparsomme — endnu. Om
to Aar var han Svend, om ti Aar Mester maaske,
stadig gik det fremad, fremad mod Maalet, og
han naaede det nok en Gang. For han havde et
Maal.

Men Carstensen !

Og han saa paa Kræmmeren, som i Boden
ligeoverfor bukkende fulgte sin Kunde til Døren.

Saadan havde han gjort i ti Aar, naar han
nu blev ved dermed i ti andre, saa var han fri.

Det var hans Maal.

Ålle havde de et Maal, noget at arbejde for
og med, noget at hige efter, alle undtagen Car-
stensen, han alene havde intet.

Og hans Blik vandrede igen fra den forlevede
Rigmand til den udslidte Arbejdstræl.

— — — — — — han kunde ikke grave, og
han skammede sig ved at trygle.

Saa gik han.

Han syntes, at alle saa paa ham med haan-
lige og medlidende Blikke, at alle vendte sig
efter ham, at der bag hver Rude var gemt et
nysgerrigt Ansigt og lurede et spottende Smil,
og han forstærkede sine Skridt og saa mod
Jorden. .

Men saa standsede han pludselig og saa sig
trodsig omkring. Han havde jo intet ondt gjort,
havde intet at skamme sig over, udover det at
han var brødløs — ringere og fattigere end den
simpleste Daglejer. :

Der var ingen, der saa efter ham, enhver gik
sin Gang, tankefuld eller tankeløs — Arbejde-
ren, Embedsmanden, Tiggeren og Millionæren,
og alle de mange Ruder stirrede matte og tomme
og følelsesløse ud paa ham som paa alle de
andre.

Saa gik han videre med hævet Hoved — —
et Øjeblik, for snart var den vover ham igen,
denne ubevidste, gnavende Følelse af at være
udspejdet og beleét, af at være Genstand for
hoverende Haan fra den fattiges Side og nys-
gerrig Medlidenhed fra den riges. Han syntes at
alle maatfe kunne se, at han i Dag var ringere
end den ringeste, at han var falden for Alders-
grænsen og nu gik for at melde sig fra.

Han skimtede i det fjærne Kommandantskabs-
boligens mørke Port, og han fremskyndede sin
Gang. Bag denne Porl var der da en Slags kort
Fred, han var fri for at løbe Spidsrod mellem
alle de stikkende Blikke.

Han trak Vejret lettet, da han smuttede ind
og skød den tunge Port i bag sig.

Fred for et Øjeblik — — — nej ikke en Gang
her. Inde i Gaarden stod Chefens Hestepasser
og vadskede Ridedækkener. Da han saa Løjt-
nanten, lod han Vadskebørsten dumpe ned i
Spanden og førte de vaade valne Fingre til Huen.

Carstensen saa paa -ham, hans jævne god-
lidende Ansigt irriterede ham; det udtrykte in-
tet, absolut intet, men Carstensen indbildte sig
at finde det samme forblommede medlidende
Smil, som om han tog Forskud paa, hvad han
fra i Dag kunde tillade sig.

— Saml Fingrene og Hælene, snærrede Car-
stensen.

Stakkels Karl, som passede sig selv og var
glad og tilfreds, om han kun maatte være i
Fred. Han anede ikke, at det i Dag var sidste
Dag, Løjtnanten var hans overordnede, eller at
der overhovedet var noget i en Officers Liv, der
hed at falde for Aldersgrænsen, og han begreb
ikke, at det Ansigtsudtryk, han møjsommelig
og efter lang Tids ihærdigt Selvstudium havde
tillært sig for at blødgøre de mange haarde
Hjærter, kunde have den stik modsatte Virk-
ning.

Men det begreb han, at en Officers Ære var
som det skøreste Glas,; og derfor gjorde han
sit sædvanlige ærlige men haabløse Forsøg paa
at faa de buttede og arbejdskrøgede Fingre
sammen.

Og Carstensen saa bittert og misundeligt paa
ham. Om et Par Maaneder skulde ogsaa han
melde sig fra, men saa var han netop glad og
lykkelig — han rejste hjem; hjem" til den fede
Gaard eller den karrige Hedelod eller maaske
til Daglejernes fattige Indsidderstue, men hjem,
hjem til Arbejdet, til Virksomhed, magelig eller
stræng,. glædelig eller trist.

Og Carstensen vendte sig fra ham, han saa
paa sit Uhr, der var endnu fem Minutter til —
han maatte altsaa vente.

Inde i den store aabne Entre hang Oberstens
Overtøj — Huer og Kapper med de brede Di-
stinktioner og store Stjærner, dem han en Gang
havde drømt om; men det var bleven ved Drøm-
men. Ved Siden af hang Ritmester Høeghs
Havelock, som Gud og Hvermand kendte. Di-
stinktionen' med de tre Knapper skar ham i
Øjnene, ikke en Gang dette Værdighedstegn
skulde han naa at bære — — — jo — jo — en
eneste Gang. '

En drengeagtig Lyst til at pynte sig var faret
op i ham, og han kastéde Ritmesterens Have-=
lock om sig og saa med barnagtig Stolthed ud

paa sine Skuldre. Og i de fire—fem Minutter,

han maatte vente, gik den afskedigede Løjtnant
og legede en latterlig Leg, fantaserede sig i
Spidsen for en Eskadron, drømte den sidste
taabelige Drøm uden at tænke.

Saa slog Klokken.

Atter stod han som den afskedigede Premier-
løjtnant uden Stilling, uden Fremtid og bankede
paa hos sin Chef for at udføre sin sidste Tje-
nestehandling — — at melde sig fra. -

— Entré. 7 å

Obersten havde en Gang været tre Uger 1

366

Paris for en Sum, der var indvunden dels ved
Gaver fra trofaste og beundrende Undergivne,
men fornemmelig ved Salget af en pragtfuld og
historisk Vaabensamling.

Fra Kulturens Centrum — Seinestaden —
havde han hjembragt adskillige Sprogsouvenirs,
over hvilke han vaagede, som kunde det være
hans Faders Aske.

Regimentets lyse Hoved men mørke Hjærte,
Adjutanten Abel, paastod rigtignok, at Konver-
teringen var mislykket, og at Vaabensamlingen
gjorde et. ganske anderledes vederhæftigt og
korrekt Indtryk end de fremmede Tungemaal,
uagtet Obersten havde lært dem paa en Pinse-
fest — naa men Herregud, føjede Abel saa gærne
til, den os elskelige »Gamle« hører jo til samme
Menneskeklasse som alle vi andre, han kom
ogsaa først ind i Hæren, da det var konsta-
teret, at han var ubrugelig alle andre Steder.

Nu sad »Gamle« foran sit Skrivebord og tog
imod.

Han sendte Carstensen et faderligt, beskyt-
tende Blik fra sine farveløse, rindende Øjne.

— Tak, Tak, det kan være det samme, kære
Hr. Carstensen, sagde han og slog afværgende
ud med Haanden, da Løjtnanten beredte sig til
at aflevere den sædvanlige Meldingsformular.

— Tusind Tak, tag kun Haanden ned, jeg
kender jo Deres Ærinde — — ill” sont passé —
og saa videre — ikke sandt, del er jo ikke af
de lysteligste Grunde, De kommer i Dag, endte
han med et stille medfølende Suk. Perdu —
desværre! Naa, men hvad agter De nu at tage
Dem til? Det første Slag er jo tabt, men der er
vel Tid til at vinde et nyt, som han sagde den
gamle — — gamle — he — naa, Feltherre, vi
kender ham jo alle. Har De Kig paa noget?

Obersten gned sig velbehageligt i Hænderne,
som om han inderlig.gottede sig over ikke at
være i den gamle Løjtnants Sted.

— Jeg.har ikke noget endnu, ikke noget be-
stemt da, svarede Carstensen mut.

— Non pas?

— Non pas de rien!

Carstensen følte sig irriteret over Chefens
selvgode Væsen. Han troede endog, at det var
af forsætlig Drilagtighed, at Obersten Gang paa
Gang og, som det syntes, paa en unødig demon-
strativ Maade anvendte Ordet Hr. i Stedet for
hans hidtidige retmæssige Titel.

Obersten var bleven blussende rød ved Car-
stensens sproglige Vejledning, han bøjede sig
over Skrivebordet og rodede rundt i en Dynge
officielle Papirer for at skjule det.

— Pensionen, der kan tilkomme Dem, "er jo
ikke stor, sagde han.

— Nej!

— Der er naturligvis den ledige Kaptejnspost
i Fodfolkets Forstærkning, det er ganske vist
heller ingen Guldgrube, men det er da bedre

DEN GAMLE LØJTNANT

end ingen Ting, og jeg har saamænd ikke noget
imod at interessere mig lidt for Dem. Det kan
for Resten holde haardt nok, der er flere, der
sidder paa Lur, men man gør jo for sine egne,
hvad man kan.

— Jeg takker Obersten for den gode Vilje,
men jeg sidder ikke paa Lur.

— Det var Fanden til Flothed. Ja, ja det er
jo en anden Sag, jeg har ellers hørt, at — — —
naa, man hører jø saa meget, og endelig kommer
Deres private Affærer slet ikke mig ved, endte
Obersten med et Skuldertræk.

— Nej ikke sandt, Hr. Oberst! Carstensen
bukkede bekræftende paa en noget uceremoniel
Maade.

Obersten saa betuttet paa ham.

— Naa saadan, sagde han. Ja saagu', man
skal tage de Goder, Situationen medfører. Nu
har De jo paa en Maade Lov til at være ufor-
skammet. Meningen var ellers god nok. — Ja,
Tak skal De ha'.

Det var den staaende Formel til Tegn paa, at
Audiensen var forbi, og Obersten vendte Løjt-
nanten Ryggen.

Saa stod Carstensen atter udenfor Døren. Det.
var forbi.

Han syntes, det var bleven mørkere, at Luf-
ten var bleven tungere, og at der var lavere til
Himlen.

Han havde faaet Lede ved sig selv og ved
alting. Han væmmedes ved sin Mangel paa Selv-
beherskelse og sin tomme drengeagtige Uartig-
hed mod Obersten.

Men saa rystede han det knugende Indtryk af
sig.

— Pyh! Verden stod nok endda. Der hang jo
Oberstens Overtøj paa Rad og i Række, som om
intet var hændet. Viserne oppe paa det gamle
Uhr flyttede sig lige langsomt og lige hurtig,
og der kom Løjtnant Abel slentrende til »otte«
— som sædvanlig med halvlukkede Øjne og
begge Hænder begravede i Kappelommerne og.
sjokkende i Hælene paa ham Ordonnantsen med
Befalingsbogen i Favnen som et Svøbelsebarn
— — akkurat ligesom i Gaar, som for et Aar
siden, som altid.

Og hvad var det vel ogsaa, der var sket, naar
alt kom til alt. Ingenting!

En fattig Løjtnant var sparket ud af Hæren
for at give Plads for en anden, fordi han var
42 Aar i Stedet for 41.

Herregud, det var jo det hele.

Abel hilste nonchalant med et Kast af Haan-
den til Huen. Saa aabnede han sine flegmatiske
Øjne, og da han saa, hvem det var, standsede han.

— Færdig? sagde han.

— Ja.

— Perdu? — ikke sandt.

— Javel — og »ilP? sont passé« — og saa.
videre.

367

|
|

fl

HJEMMETS NOVELLER

— Aha! — fransk Humør altsaa — den gamle.

— Velvillig, ja!

— Faderlig?

— Særdeles faderlig.

— Men noget storsnudet?

— Som sædvanlig ja.

— Jeg kom desværre for sent.

— Som sædvanlig.

— Vrøvl Carstensen, naar kommer jeg i rette
"Tid.

— Nej, jeg kan ikke mindes det, ganske vist.

— Jeg vilde s'gu ellers gærne have været
Vidne til Kapitulationen, jeg har jo aldrig saa-
dan med egne Øjne set en Løjtnant falde for
Aldersgrænsen, man kunde have godt af at over-
være en saadan Forestilling, for alle Tilfældes
Skyld — Generalprøve forstaar du. — Hvordan
klarede du den? Værdigt forhaabenlig. Adel og
Stand forpligter.

— Pas dig selv. din Abekat!

— Ja, det er rigtig, Carstensen, vælt Bøtten
over mig, om det kan lette dig, jeg kan jo taale
en Del. Jeg vilde ellers tale med dig, føjede han
til og borede sin Pegefinger ind i sin Kamme-
rats Knaphul til Tegn paa, at han var alvorlig
— — nej, for Resten, det kan være det samme,
jeg skal sige dig det siden, den gamle venter.

Han tog Haanden til sig og stak den i Lom-
men, lukkede Øjnene halvt og slentrede videre.

Carstensen stod et Øjeblik og saa efter ham.

Hvad mon han vilde? Formodenlig vise sin
Medlidenhed ligesom alle de andre.

— Men Enden er ikke endda, jeg skal vise
alle disse velvillige, medlidende Sjæle, at — —

Saa var han atter ude paa Gaden, og de var
over ham igen, Smilene, Haanen, Ruderne, og
han skyndte sig af Sted med bøjet Hoved.

Der kom Grosserer Michaelsen i Pels og Cy-

linder med det stereotype velvillige Smil om

Læben, som Bevidstheden om at have baade
Maven og Bankbogen fyldt med de bedste Ting,
kan give adskillige.

Hvorfor mon han smilede saa nedladende.

Carstensen besvarede næppe hans Hilsen, og
den gemytlige Grosserer vendte sig om og saa
uforstaaende efter sin gamle L'hombrekam-
merat.

Der kom Ritmester Brahm, og Carstensen
skyndte sig ned ad en Sidegade.

Henne i Købmand Petersens Port stod Anton,
hans Oppasser fra i Fjor, hvad mon han stod
og gloede efter netop i Dag? Var det da en ren
Sammensværgelse mod ham.

Han turde hverken se til højre eller venstre,
hørte han Skridt bag ved- sig, fremskyndede
han sin Gang.

Henne ved den gamle Dyrlæges Gaard sneg
han sig forbi paa Taaspidserne, trykket ind mod
Væggen af Frygt for at møde den gamle ond-
skabsfulde Satyrs missende Øjne, og han faldt

368

først til Ro, da han endelig stod inde i sin egen
Entre og smækkede Døren i efter sig. Endelig
var han udenfor sine Plageaanders Rækkevidde.

Han spændte Sabelen af og hængte den som
sædvanlig op paa Knagerækken, men saa erin-
drede han, at det i Dag var sidste Gang, han
havde den paa, saa tog han den med sig ind og
hængte den op paa en ledig Plads i Vaaben-
dekorationen.

Klokken slog halv ti.

Altsaa kun en halv Time havde det hele varet,
og det syntes ham en Evighed, som om han
denne Morgenstund havde gennemlevet. et helt
Afsnit af sit Liv. £

Hans ældste Dreng, Jakob, en Gut paa 6 Aar,
kom springende ind til ham, da han hørte, han
var kommen.

— Maa jeg komme ind, lille Far?

— Vist maa du saa, min Dreng.

Jakob indtog sin Yndlingsstilling mellem Fa-
derens Knæ og saa ham op i Ansigtet.

— Til Lykke, Far, sagde han og rakte Mun-
den frem til Kys.

— Tak min Dreng. Carstensen tog Jakob op
til sig og kyssede ham.

— Maa jeg ride Ranke, Far?

— Det maa du nok.

— Og faa en »Pandekage« ?

— Ja, ogsaa det.

— To?

— Lad gaa da.

— Mange?

— Naa, naa, naa! Smaat, smaat, skal vi ikke
lade det blive ved de to.

— Nej, ti da, ti det er ikke ret mange, er
det vel? ;

— Lad os saa sige ti, men saa heller ikke en
mere, for saa bliver du svimmel.

Snart var Legen og Tummelen i fuld Gang,
det var jo begges kæreste Beskæftigelse.

Paa en Gang blev Jakob alvorlig og holdt inde
med Legen.

— Vent lidt, Far.

— Hvad er det?

— Jeg skulde ogsaa sige »Til Lykke«fra Mor.

— Tak!

— Hvorfor siger Mor det ikke selv?

— Det kan du ikke forstaa.

— Jo, Far, jeg kan godt forstaa det.

— Nej, min Dreng, du er for lille.

— Aah — aah — for lille — jeg er da ikke
lille. Sig det saa, Far.

— Mor er ked af det.

— Er Mor ikke sød?

— Jo, meget sød.

— Er Far ikke sød?

— Jo, vi er søde allesammen.

— Hvorfor vil Mor saa ikke selv sige »Til
Lykke«?

— Mor er ked af, at Far ikke mere er Soldat.

— Hvorfor er du ikke det?

— Far er afskediget.

— Hvad er saa det?

— Far skal aldrig mere ride paa »Hannibal«.

— Aah — aah! Hvad gør saa det, saa kan du
jo faa Max.

— Nej, Far maa heller ikke faa Max, Far maa
slet ingen Hest faa mere.

— Er det da ikke dine Heste allesammen,
baade Hannibal og Max og Dora. som Lars
rider paa, og Frands, som Anton red paa i Fjor,
og Helene og de andre.«

— Nej, Jakob, det er da Kongens.«

— Kong Christians?

— Ja.

— Ham ovre i København?

— Ja.

— Skal han da have dem derover allesammen ?

— Nej, men der skal nogen andre ride paa

— Det er jeg ked af.

— Det er jeg ogsaa, Jakob.

— Hvad skal saa Lars bestille, naar han ikke
mere skal trække med »Hannibal«.

— Lars kommer aldrig mere.

— Hvem kommer saa?

— Der kommer slet ingen.

— Hvorfor saa det?

— Naar Far ikke mere er Soldat, saa kommer
der heller ingen Oppasser mere.

— Hvem skal saa børste Støvler?

— Jeg ved det ikke min Dreng, det skal Mor
vist. :

— Saa faar Mor jo snavsede Fingre.

— Det faar hun, men det gør ikke saa meget,
naar man er fattig.

— Fattig? Hvad er saa det?

— Far har ingen Penge.

— Er det fattig?

— Ja. .

— Du maa faa min Sparebøsse.

— Nej Tak, Jakob. Far tjener nok nogen paa
en anden Maade.

— Hvad for en anden Maade da?

Carstensen kom til at smile, for det Spørgs-
maal, Drengen paa sin barnlige Maade havde
stillet, var jo netop det, han havde stillet sig
selv de hundrede Gange — og han kunde hver-
ken svare Drengen eller sig selv.

— Hvad for en Maade da? gentog Jakob.

— Far skal handle, tror jeg.

— Ligésom Onkel Christoffer?

— Ja saadan omtrent.

— Ikke helt som Onkel Christoffer?

— Nej knap nok. '

— Hvordan saa?

— Ja—a — jo, vi kan godt sige ligesom Onkel
Christoffer.

— Helt?

— Ja.

369

DEN GAMLE LØJTNANT

— Faar du mange Penge for det?

— Ja, det kan du tro.

— Saa er du ikke mere fattig, vel?

— Nej.

— Er det morsomt at handle?

— Jeg ved det ikke, for jeg har aldrig prø-
vet det.

— Jamen tror du det?

— Ja, jeg tror det nok.

— Tror du, det er morsommere end at være
Soldat.

— Ja meget morsommere.

— Jamen, Far, du sagde jo, du var ked af,
du ikke mere var Soldat.

— Sagde jeg det, saa maa jeg have husket.
fejl.

— Man maa aldrig huske fejl, ved du, det.
siger Mor.

— Det er rigtig, Jakob, jeg skal ogsaa nok
passe paa en anden Gang.

— Skal du aldrig mere være Soldat, en anden
Gang. naar der er gaaet mange Dage?

— Nej, Jakob.

— Aldrig?

— Nej aldrig, aldrig.

— Er det derfor Mor græder?

— Nej, lille Jakob, det er ikke noget at græde
for.

— Har Vilhelm og jeg da vel været uartige?

— Nej, min lille Ven, det har I ikke, I er to
gode Drenge begge to.

— Hvorfor græder Mor saa?

— Lille bitte Jakob, det maa Far ikke sige.

— Hvorfor saa det?

— Det kan Mor vist ikke lide.

— Jo Far, for hun sagde, jeg skulde spørge
dig. saa sagde du det nok.

— Sagde hun det?

— Vel gjorde hun det, det er sandt.

— Det kan godt være, det alligevel er, fordi
Far ikke mere er Soldat.

— Naa.

Drengen tav. Det var, som om han følte
Trykket af denne Livets Alvor, som han ikke
forstod. Han trykkede sig ind til Faderen, der
tankefuld og mekanisk strød ham over det kru-—
sede Haar.

— Hvorfor er Du ikke mere Soldat, Far.

— Far er for gammel.

— Gammel! Jacob saa med Forhbauselse op
i Faderens Ansigt.

— Jamen Far, du har jo ikke hvidt Haar,
eller gaar med Briller, og du har jo ogsaa
mange Tænder — hele Munden fuld.

— Far er alligevel for gammel til at være
Soldat. j

— Jeg synes ikke du er gammel, Obersten er
da meget ældre, og han er alligevel Soldat.

Et stolt Smil lyste op i Drengens Ansigt ved den
fornuftige Bemærkning, han troede at have gjort.

|
|
|

h.3

— Frame SEE

"2 —- LS AN SE SA se

== ALTE Se

HJEMMETS NOVELLER

— Er Obersten ikke og saameget ældre end du?

— Jo.

— Han er da alligevelgSoldat. £

— Det er han.

— Jamen Far — — —

I dette Øjeblik blev der banket paa Døren.

— Der kommer nogen Jacob, sagde Carstensen
og satte Drengen ned paa Gulvet, saa kommer
du til at gaa lidt, men du maa nok komme ind
igen, saasnart Far er alene. Kan du hilse Mor
og lille Bror.

Drengen forsvandt.

Abel stak sit flegmatiske Ansigt ind af Døren.

— Goddag, Carstensen. Naa hvordan gaar
det, skal man ønske til Lykke?

— Det kommer an paa Humøret.

— Saa tror jeg, jeg: lader det være denne
Gang. Hvordan har man det ellers — — godt
naturligvis — eller flot maaske snarere.

— Læser du Søren Kierkegaard i denne Tid?

— Som sædvanlig, ja.

— Ikke mere end sædvanlig?

— Nej, ikke mere end ellers. — Hvorfor det
for Resten?

— Jeg synes, du er i Mefistofeles-Hjørnet i
Dag.

—- Saa—aa! Ja det maa du om, jeg synes,
jeg ræsonnerer overordentlig menneskeligt —
som sædvanlig — ikke?

— Du er lidt langt ude da. ”

— Saa—aa! Jeg synes mit Ræsonnement, og
dets Slutning er saare konsekvent — ja rent ud
sagt ligetil.

Du har spyttet en pæn lille Retraitepost ud
— — ti stille Carstensen, naar jeg vil være grov
og uforskammet, vil jeg have Lov til. at være
det i Fred, jeg indrømmer dig den samme Gunst,
— bagefter. Du har altsaa vraget en Almisse,
du har oven i Købet været uartig mod den
gamle. — Gud bevares, det kan være forfærdelig
fristende, han har saa tidt været næsvis mod
os andre, men det er flot; rent bortset fra at
det er dumt, Mangel paa aandelig Overlegenhed,
Ondskabsfuldhed med Huller i, for det gaar ud
over en selv — — du skulde ogsaa læse Søren
Kierkegaard. — Naa, hvad skriver saa det mær-
kelige Firma? É

— Hvad for et Firma?

— Herregud, Carstensen, ham med Militær-
rekvisitterne naturligvis, du er vel ikke inde
med saa mange.

-— Han skriver ingen Ting — — endnu da,

Abel aabnede sine halvlukkede Øjne og stir-
rede overrasket paa sin Kammerat.

— Aah, tag og luk den Dør derhenne, Car-
stensen, for jeg skal til at bande — — nej for
Resten, lad bare være, jeg gider alligevel ikke,
men fænomenal er du. Baade den gamle og
jeg var egentlig i vort stille Sind glade over, at
du havde været lidt hoven, for vi kunde jo ikke

tyde det paa anden Maade, end at du maatte
være ovenpaa.

-— Det kan jo komme.

— Det kan det — Gud bevares — intet er
umuligt for den som tror, vi kommer ogsaa
nok til Maanen en Gang, det er der flére pæne
Mennesker, der mener. Foreløbig er du altsaa
ligesaa bar som bag paa min Haand — føj for
Satan. Ser du, den Gang min Gamle himlede
— Gud glæde hans Sjæl, hvor den nu ellers er
— da overlod han mig — foruden en Sygens
Bunke Penge, Gud være lovet — en Bunke
Sprichworter. Pengene beholder jeg selv, Sprich-
worterne deler jeg ud af, man skal altid give
af det bedste, og det er dog det, som Møl og
Rust ikke fortærer, ser du. han sagde altid: Tag
aldrig Forskud paa en Lotterigevinst, før du er
begyndt at spille i Lotteriet — det kan 'der
egentlig være noget i — ikke?

— Jeg vil ikke have den Kaptejnspost.

— Det vil du vel ikke saa.

— Nej, jeg vil ikke til at være Statist, skal
jeg sparkes ud nu, fordi jeg uheldigvis er bleven
42 Aar, saa maa de vel helt kunne undvære mig,
lad os saa haabe, at jeg ogsaa maa kunne und-
være dem. 2

— Ja, lad os det, Haabet er lysegrønt, som
skrevet staar, men i en sulten. Mave fylder Troen
nu nok. saa meget — ikke at tale om Visheden
naturligvis.

— Aah, lad mig blive fri for dine Godtkøbs-
flovser.

— Godtkøbs? Nej, sig dyrekøbt lille Carstensen,
Søren Kierkegaard, du.

— Det hele er jo meningsløst.

— Vist er det saa Carstensen, det er jo netop
en af mine Sandheder, men-reformer saa Hær-
loven, det er at begynde ved den rigtige Ende
og meget fornuftigere og mere virkningsfuldt
end at sidde og spytte til Maals efter den. Nej,
ser du, man skal tage Verden og Tingene, som
de nu en Gang er, det er min Livsfilosofi. Det

" er rart at være storsnudet, men det koster, det

koster, lille Carstensen.

— Ja vist saa, Talemaader og Snak, Abel, men
jeg gør det ikke, saa kan de køre mig ud paa
Ladegaarden paa det offentliges Bekostning.

— Javel, dig, men saa Fru Else -og — — —

— Du er en Satan, Abel, men jeg gør det ikke,
jeg kan ikke atter rode mig ind i alt det — —

— — Hallo, vent lidt! Humbug! afbrød Abel
ham. :

— Lad mig sige det. grimme Ord, naar det
endelig skal siges, jeg kan bedst taale det. Det
er saa fælt sely at komme til at søbe den Kaal,
man har spyttet i, det er ogsaa et dejligt Sprich-
wort, skønt det ikke stammer direkte fra min
Familie.

— Umh! i

Samtalen gik i staa. Carstensen vandrede frem

370

og tilbage paa Gulvet; Abel sad ubevægelig i
Sofahjørnet med halvlukkede Øjne.

— Du, Carstensen, hvad var det den Kræmmer
hed?

— Jeg ved det ikke, han var ikke navngiven
Annoncen:

— Naa, der skulde indlægges Billet.

— Ja.

— Men der stod jo noget om, hvor stor Lønnen
var, hvor meget var det nu?

— To tusinde Kroner og Procenter.

— Ja, du er et Barn, Carstensen, selv om du
er. for gammel til at tjene i kongelig Majestæts
Rytteri. Skal vi lave et lille Regnestykke: To
Tusinde Kroner fast og et andet Tusinde mindst
paa Vilkaar, det er tre Tusinde. Vi kan vel
med saadanne Betingelser regne med et Hun-
drede Ansøgere. Deraf er Halvdelen rent umu-
lige, og jeg havde Gud forlade mig nær sagt, at
du hørte hjemme i den Halvdel. Men lad os
nu være flotte, mens vi er i Vanen, og sige, at
du takseres til at komme i den rigtige Halvdel,
saa kommer du dog i Selskab med 49 andre. Af
dem er der 25 der rejser i Forvejen, eller som
paa. anden Maade har .dreven Handel fra Barns-
ben af; du derimod har aldrig solgt saa meget
som et Stykke Blankesværte. Gud Fader bevar

mis

os — og du tror, det bliver dig, det .kan man
da kalde at tage sin Barnetro med sig paa Livets
Vej — eller om man' vil — drive Naiveteten til

det yderste.

Herregud Carstensen, du har jo ingen Betin-
gelser udover det, at du kender vort eget herlige
lille Rytterregiment og et Par Mennesker ved
de andre — du faar ikke den Plads, desværre.
Ved min Faders Aske — Gud forlade mig min
Synd — du kommer aldrig til at handle med
Militærrekvisiter. Jeg er dog ogsaa et Menneske,
der har set en Del af denne dejlige Verden, mere
end du. Sj

Der blev en Pause. Carstensen vandrede stadig
væk nervøs. op og ned ad Gulvet uden at tale,
mens Abel fulgte ham opmærksomt med Øjnene.

— Skal vi saa, sagde han og bøjede sig frem
over Bordet og saa indtrængende paa sin Kam-
merat.

— Hvilket?

— Skrive til den.gamle om denf Kaptejnspost:
Jeg har forsonet ham.

— Nej.

Abel for op.

— Saa rejs Fanden. i Vold. Han snappede sin
Hue og for ud af Døren, som han knaldede i
efter sig.

Saa var Carstensen atter alene, alene med
sine Tanker. Og han tænkte paa mange-Ting,
tænkte paa før og paa nu og navnlig paa den
Tid, da før og nu mødtes. ;

Han mindedes, hvorledes før et Par Aar siden
Rædslen for det, der nu var sket, for første Gang

DEN GAMLE LØJTNANT

havde stukket sit Spøgelseansigt frem, dukket
op i hans Fantasi som en fjærn taaget Mulighed.

Men han havde jaget det uhyggelige Skræm-
mebillede paa Flugt, dysset sig selv og andre
til Ro med, at det gik nok, det kunde nok
naas, der kunde da ogsaa ske noget uforudset.

Men Spøgelset kom igen, oftere og oftere, ty-
deligere og tydeligere. Det blev vanskeligere og
vanskeligere at stille den kolde Fornuft tilfreds,
han maatte i højere og højere Grad tage sin
Tilflugt til »det uforudsete Tilfælde«.

»Det uforudsete Tilfælde« det vil sige en eller
anden Kammerats Død eller Ulykke, def var
hans stille hemmelige Spekulation — hans lys-
sky Haab.

Ritmester Brahm! Han var forlevet, svagelig,
meget svagelig — men han havde Penge, og saa
vandrede han fra det ene Bade- og Kursted til
det andet. Og Livet beholdt han — og Embedet,
det Carstensen længtes efter.

Premierløjtnant Rask! Han stod for Tur til
at avancere lige foran Carstensen, men han
havde et svært Synderegister. Saa mange Streger
havde han staaende paa det sorte Brædt, at en
eneste til — sagde. man da — var tilstrækkelig
til at skaffe "ham Afsked paa graat Papir, eller
i det mindste. hindre hans Forfremmelse. Car-
stensen. kunde springe ham forbi.

Ak! Nu var Rask Formand i en Forening, der
»satte Gærde om Ungdommen”. Han var sin
Families Glæde og Stolthed, en Pryd for sin
Stand og forlængst avanceret.

Og saa var. den Tid kommen, da han maatte
se Virkeligheden lige i Ansigtet, da det var baade
latterligt og uforsvarligt at lyve og gøgle for
sig selv og andre.

Saa "begyndte hans Tiggervandring om en
Stilling. en Fremtid, om Arbejde, Brød.

Han var begyndt med Ministeriet i forhaab-
ningsfuld Naivetet.

Intet!

Han forsøgte de kommunale Myndigheder.

Alt optaget — desværre.

Saa var Turen kommen til Banker og ÅAktie-
selskaber.

Man beklagede.

Sporvejs- og Assuranceselskaber.

Samme Resultat — — nej ikke en Gang et Svar.
Altsaa brødløs — fattig — gift — Familiefader
— gammel!

Var det muligt!

Spøgelset rykkede ham nærmere og nærmere og
stirrede ham nu haanligt og frækt ind i Ansigtet.

Saa var det, at han vendte sig til Vorherre,
— i den ellevte Time. Han bad Morgen og
Aften, gav Løfter- og troede paa Miraklet, det
var hans sidste, hans eneste Tilflugt.

Og saa Avertissementerne. Han indsendte
Billetter, han mødte i sit fineste Puds med Lom-
men fuld af Anbefalinger og Forholdsattester.

371

mrs Msn ag js gr us SAS ÆRE

HJEMMETS NOVELLER

Forholdsattester!

Lang og tro Tjeneste — aldrig straffet — u-
paaklageligt Forhold ogsaa udenfor Tjenesten.

Og man saa paa den halvgamle Løjtnant og
trak paa Skuldrene.

— Om han kunde føre Bøger, om han kunde
sjakre, om han var paagaaende, om han kunde
bruge Næverne?

Farvel! Om der skulde blive noget, saa— — —

Der blev aldrig noget. Billetterne hørle han
aldrig noget om.

Endelig fandt han i Bladene en Bekendtgørelse,
som gav ham nyt Haab. Den lød saaledes:

Et Firma i Militærrekvisiter ønsker at træde

i direkte Forbindelse med de miltære Afde-

linger, dels for at kunne tilbyde de værne-

pligtige billigere Priser og navnlig for at spare
dem for, især paa selve Mødedagen, at falde

i Kløerne paa mindre samvittighedsfulde For-

handlere. For at realisere denne Plan søger

Firmaet en dertil egnet Mand, som vil. have

at besøge de militære Afdelinger Landet over

foruden paa anden Maade at gøre sig nyttig
for Firmaet. Det pekuniære Vederlag vil være
en fast Gage paa 2000 Kroner foruden Provi-
sion af Salget. En afskediget Befalingsmand

vil kunne ventes at komme i Betragtning, naar

han iøvrigtmaattevære i Besiddelse af fornødne

Kvalifikationer. Billet mrkt. »Reserveofficer«

no ntager dette Blads Kontor.

Den Dag livede Carstensen atter op, det var
jo netop ham, Firmaet havde Bud efter.

Han satte alle Sejl til, skaffede Anbefalinger
fra de utroligste Mennesker og indsendte sin
Billet i kaligrafisk Udstyrelse.

Det maatte lykkes! Var der dog, naar alt kom
til alt, et venligt Forsyn, som hørte sine Børns
Bønner, som nok prøvede Menneskene, men dog
til sidst førte alt saa forunderligt til det bedste.

Det maatte være saadan.

Maatte? Ja, det var Nutiden. Og nu sad han
og fantaserede sig frem til det store Øjeblik, da
den kom — Bønhørelsen. Da han atter kunde
hæve Hovedet, være fri for at knuges til Jorden
af Skræk for Fremtiden, for Næringssorgerne,
da han kunde se medlidende paa sine tidligere
Kammerater, der endnu gik og døjede for at
faa den sparsomme Løn til at slaa til.

Saa blev Drømmen afbrudt ved, at det ban-
kede paa Døren.

Det var Regimentsordonnantsen, han rakte
Carstensen to Breve.

Det ene var stort og tykt i Forretningskonvolut
og overtrykt med en Masse Reklamer, Paa For-
siden stod Firmamærket: Agger &Co.,København.

Det andet bar Regimentets Stempel. . Abel
havde egenhændigt skrevet uden paa.

Carstensen aabnede det sidste og læste:

Kære Carstensen!
Brahm er død. Det skete for et Øjeblik siden.

Han fik en pludselig og voldsom Blodstyrt-
ning ovre i Stalden og blev bragt ind i Fo-
derrummet. Her døde han mellem Hænderne
paa Intendanten og mig, inden Lægen kunde
komme til Stede.

Altsaa en Dag for sent — kun en eneste. Var
han død i Gaar, havde du været Ritmester i
Dag. Men han døde ikke i Gaar, drag selv'
dine (Slutninger, som du er rettroende eller
overtroisk til. Ja, Verden er mærkelig, selv en
ugudelig fortørret Blok som jeg faar underlige
Tanker, som jeg af Hensyn til Blasfemilovgiv-
ningen ikke en Gang tør betro til Papiret. ”<
— Jeg tror paa Skæbnen — nu — den onde da
og foreløbig, kan vi jo sige, og du skal være
Kaptejni Forstærkningen. Herregud Carstensen,
overgiv dig nu, skriv til den gamle, lav et
Udkast, saa kommer jeg ud til dig i Efter-
middag og ser, hvordan det gaar.

Jeg mener dig det baade ærligt og oprigtigt,
men derfor kan du. jo gærne smide mig ud,
naar jeg kommer, det er af sine Venner, man
skal have det, ved du jo nok. Abel.
Carstensen sank sammen.

Kun en eneste Dag, udbrød han ligesom Abel.
Forsynet, der nok prøvede, men dog endte alt
saa godt, forsvandt i Haabløshedens Taagesky,
og i Stedet for kom til Syne et haanligt grinende
Fjæs med Bukkehorn og forvrængede Træk.

Haabløshed! nej endnu var der Haab.

Han rakte Haanden ud efter det tykke Brev
— skælvende og med bankende Hjærte.

Han vidste jo, fra hvem det kom — Forsynet
eller — — den anden — Bukkefjæset, og han
vidste, hvad det indeholdt — hans Dom, hans
Fremtid, enten eller.

Han sad og vejede det i Handen.uden at turde
aabne det, Han stirrede paa det med stive Øjne.
Blodet bankede i hans Tindinger, og Hjærtet
hamrede i hans Bryst.

Langsomt og med .dirrende Fingre fiskede
han Kniven op af Lommen og langsomt, ganske
langsomt skar han, Konvolutten op.

Nu havde han Papirerne halvt ude, og nu —
— der faldt Omslaget.

En Bunke Papirer faldt paa Gulvet, han kendte
dem, det var hans egne Anbefalinger, sirligt
sammenhæftede, saadan som han selv havde
indsendt dem, I Haanden holdt han sin pynte-
ligt skrevne Ansøgning, og med sløyt Blik stirrede
han paa de faa Ord, som med en flot men noget
sjusket Skrift var henkastet paa Foden. Han
læste dem atter og atter, som om han ikke fat-
tede deres Betydning.

Og dog var de saa klare og tydelige i al deres
Korthed:

Ansøgeren egner sig næppe for den paa-
gældende Virksomhed.

Saa satte han sig stille hen og skrev til >»den ”
gamle«.

372

=
gr

E FEEi i
TEE EEE

ss L

UDGIVET " AF - JOHN MARTIN
Juni 1906.

Nr. 9. Retten til at benytte de i dette Hefte indeholdte Bidrag fans kun ved Henvendelse til Udgiveren. 2. Aargang.

HAN VILDE
TILSJØS

EN GAMMEL OG ALTID NY
HISTORIE

AF

THOMAS P. KRAG:

TEGNINGER AF LOUIS MOE

YEN laa ved Sjøen og beboedes mest
B af Sjøfolk og Lodser.

Ved Vintertid, naar Frosten kom,
og Sjøen udenfor laa stiv og stille, da sad
mange kraftige Folk derinde og lurte Vin-
teren af. Men ved Sommer og Senhøst,
naar de Voksne havde Emploi, var det
mest bare Smaagutter og Kvindfolk, som
holdt til der, — og saa den ældgamle, op-
lagte Sjømand med hvidt Haar og med
Øjne, der kom væk under Brynene.

Ja, der fandtes rigtig nogle gamle Hum-
mere i den lille By. Meget brøsige og mo-
dige gik de der og stuslede, og ingenting

373

var godt nok for dem. Altid havde de nu
f. Eks. travlt med, at de Unge var skrøbe-
lige: De havde vel været af anden og bedre
Slags, da de var unge. Saa lød deres Ord,
og endda mere krammede de ud med, naar
de unge Gutterne stod hos. Og saa i Vir-
keligheden var de båre nogle Gamlinger
med Gigt og anden Usseldom, rene Vejr-
maalere, som kunde kende Stormen og
Uvejret, tre Dage før de kom, bare paa
Værken rundt om i Kroppen.

De unge Gutter i Byen likte ikke disse
Gamlingerne. For ikke kunde de bade sig
paa Pedersens Værft, ej heller tænde Baal

Copyright, 1906, by John Martin, in the United States of America.

armene meer”

ne ere ERR EAD VREDE

HJEMMETS NOVELLER

paa Tangen, ej heller sejle i Elvemundingen,
ej heller slaa Vinduesruder ind i den gamle
Sjap »Løven«, uden at en af de gamle
Dankendrivere mærkede det og sladrede
hjemme.

— Den værste af Gamlingerne hed Bernt
Bø (ogsaa kaldet Væggedyret, fordi han
altid gned sig langs Husvæggen, naar han
var fuld). Han gik nu altid og pratede og
tuklede med andres Affærer, og om en af
de Unge vilde gaa tilsjøs, lagde han ondt
ind hos Forældrene.

»Landlov og Sjau! — det er derfor, de
vil ud; jo, vi kender det. Nej, lad mig
bare se, at I holder Gutten hjemme. Det
er saamænd ikke grejt for Sjømanden nu-
tildags — — Slid og Slid og bare Slid —
— og saa Fristelserne i Land — — jo vi
kender det fra før<« — —

Det var ikke at undre sig over, at de
unge Gutter tit morede sig med at trække
Væggedyret bagfra i hans' lange Frakke-
skøder. Saa blev han ganske rød i Ån-
sigtet af Sinne og skændte paa engelsk.
Nej, som han lagde ud! Det kunde gerne
have fyldt en hel Bog med fineste Tryk.
Og bagefter kunde han ryste Støvlerne, løbe
efter dem og banke med Stokken i Gaden
og gumle frem, at han vildej »slaa Hove"
af dem«, endda han bare saavidt kunde
holde paa sit eget.

Men hans Prat om Sjømandens Slid
skræmte dem ikke. Om Høsten, naar Sku-
derne til Skibsreder Ørn kom, var det en
ren Højtid for de fleste. De fik da laane
en Baad eller en Pram, og saa gik det ud,
did Skuderne laa for Anker. Mange af dem,
som hørte til der ombord, var Byens Folk,
og af dem fik de Beskøjter for ingenting
— eller rare Konkylier fra de varme Lande,
som Sneglen var taget ud af, og som sang,
naar man bare holdt dem for Øret.

Og noget, som heller ikke var for Kat-
ten, var at drive omkring i Gaderne med
dem og faa dem til at fortælle noget der-
udefra. Det var nu mest om Slagsmaal
med Niggere, som vilde myrde Kaptajnen,
eller om Tyven i Amerika, som stjal Hy-
ren fra dem, Eller kanske noget om Kre-
olerinder som gerne vilde gifte sig med dem

og give dem en Million Dollars, hvis de
bare vilde have dem. Og endelig om ÅAp-
pelsinerne, som hang røde og tunge i det
grønne, saa søde og saftige, at Vandet kom
dem i Munden, bare de tænkte paa dem.

Jo, der var noget at lære! Det var ikke
at undres paa, om de vilde ud og se sig
omkring i den store Verden, som laa og
dukkede langt, langt borte, — endnu langt
udenfor de hvide Skyer i Havbrynet.

Og derfor, naar de store, stærke Gutter
rejste ud om Vaaren, saa stod altid de
mindre tilbage og saa efter dem.

Ja, enkelte græd og vilde efter dem.

For sidenefter blev alt saa ødsligt: bare
Kvindfolk, som ikke duede til at spule et
Dæk engang, og saa ældgamle Kaller, som
gik omkring og lumskede og lurte og bare
gjorde ondt værre.

Men alligevel kunde det hænde, at de
fik nogen at samtale med udover Somme-
ren, som havde rejst mere omkring end
mange andre tilsammen. Det var Jakob
Rolsen, Skærsliberen.

Naar han kom trækkende sin Kærre med
de to Slibestene paa — en stor og en liden
eller rettere den grove og den fine —, saa
havde han altid endel Gutter omkring sig,
som spurgte ham ud om mange Ting: Og
Jakob Rolsen fortalte uafladelig, mens han
slibte og brynte . .. Stemmen hans var
halvhøj og lun og meget hyggelig at høre
paa.

— Det var endel at sige om alting her
i Verden, og Verden han var stor, det var
sikkert, rent ualmindelig stor. Og overalt
var der Land, naar der ikke var Vand;
men se, det fandtes der ogsaa nok af...

Men noget af det bedste var Afrika. Der
var det saa varmt som bag en gloendes
Komfyr, og der gik Folk rundt og fik Sol-
stik, saa de drattede rundt og døde med
det samme. ... Jovel, det var netop der,
alle Niggere holdt til: de laa som tiest og
drab hverandre i Krig, endda de hverken
havde Generaler eller Kanoner. .

Saa kom en længer nord, hvor der ikke .
længer var slig Varme mere, og tilslut kom
en til Norge og endda længer op. Og til

374

"syvende og sidst naadde en Nordpolen;
men der var alt saa koldt, at Solen frøs
væk et halvt Aar, og der gik Isbjørner om-
kring li'esom Kattepyser her og li'”esom
Løver i Afrika.

>»Hvem er stærkest, enten Isbjørnen eller
'Løven, Jakob ?«

— Aa, de to havde vist aldrig havt no-
get med hverandre at bestille; de var jo
ikke rigtig Naboer og havde vel ikke videre
at være sinte paa hinanden for. . Men
kom de først til Basketag, saa vilde vel
Løven vinde.

Naa var det forresten ikke om dem, men
som Isbjørnen deroppe i Nordpolen, de
skulde snakke. . .. Javel, der gik han og
stuslede ganske for sig selv paa de lange
Isflag, -- og han maatte nok. tit sulte
mange Dager ad Gangen, og tog han saa
engang imellem en Sælhund, var den lige-
saa mager som han selv.

Ja, det var tit underligt, højt deroppe,
helst, naar Solen
begyndte at for-

svinde og stod
langt nede som en
Ildebrand saa rød.
Naar den saa duk-

kede under og

ikke kom mere op,
saa var det trist
for dem, som boe- (Æ SALES
de der. Men hele (ÅSØGBNPASSE
"den lange Seks- ,
maaneders Vinter-
nat stod Nordlyset
"der og lyste og gni-
'strede . .. det
var saamænd
-det, som kom
frem, før So-
åen blev til…

) NNRY

5 AS

ON

HAN VILDE TILSJØS

dengangen Vorherre sa': »Vord Lys!« — det
havde Jakob hørt af en Præst fra de
Kanter.

Det kan nok hænde, at Gutterne lyttede
til alt dette, Jakob lagde det hele ud for
dem, saa de maatte tænke paa det længe
efter. —

Men noget, som de især var galne efter
at høre, var Historierne om gamle Skippere
og Spøgelser fra Sjøen.

— Ja, de gamle Skippere, de var andre
Karer end dem nutildags, som staar paa
Dampen med Guldrender om Hatten. Det
var Fyrer, som turde gaa mod, hvad det
skulde være. Og det trængtes; thi før var
der meget værre Ting til end nu.

Hvad siger en nu til sligt som den druk-
nede Mand? Nu hørte en ikke meget til

ham; men før gjorde han ofte megen For-
træd, naar han hængte sig fast under Kjø-
len og holdt Skuden igjen, saa den sejlede
og sejlede og ingen Vej kom.

Saa var det

HJEMMETS NOVELLER

tillige Sjøgasten og Havmanden og langt
mod Nord Draugen, som skreg fra Sjøen,
naar nogen druknede.

Vilde en drive Draugen væk, maatte en
ha” Salmebog agter — gerne med Staal i.
Sjøgasten rømte for det samme, og Hav-
manden gik for bare et Blad af Salmebo-
gen. Men for den druknede Mand hjalp
ingenting andet end Alterlys, og endda da
var det vanskeligt nok, at han slap Taget.

Forresten var der to Slags Druknede: de,
som kom til Himmerig, og de, som ikke
kom der. Naar Himmerigs Børn kom ned
igen og færdedes paa Skuden, var det bare
af Tjenstagtighed og for det gode. Men
kom den Ugudelige, saa gjorde han alskens
Kvalm, mest ved at hænge sig fast i Kjø-
len agter. — — —

Jakob Rolsen fortalte videre:

Skipper Iver Bensen kom ud for begge
Slag. Første Gangen kom han ud for den
værste, Det var en Julekvælds Morgen, at
han sejled hjemover. Han vilde gerne være
fremme til Klokken 12 Middag, forat han
kunde spise Risengrød og Flæsk sammen
med Konen og de fire Børn, de havde —

Aaret i Forvejen, omtrent paa selv samme
Tid, havde Baadsmanden sprunget over-
bord, uden at det blev opklaret, hvad Grun-
den var. Men en Ting var sikker: Baads-
manden havde været sint paa Skipper Ben-
sen. ' ;

Naavel, jeg kommer tilbars til det, at
Skipperen skulde hjem. Han og Styrmand
staar og undres paa noget af hvert.

»Besynderligt!« siger Bensen.

»Ja—a, besynderligi!« siger Styrmanden.

Og de stod og stirrede paa Ravneskæret,
som aldrig flyttede sig: derfor maatte hel-
ler ikke Skuden flytte sig.

Styrmanden gik hen og saa ned i Sjøen.

»Han baade gaar, og han ikke gaar!«

Det kunde han ha' Ret i; for det skum-
mede om Baugen; men Vandet paa Siden
laa og plaskede ganske vagt og rørte sig
næsten ikke. . ..

— Men saa skal Dere høre, haassen det
gik: Jo, Skipper Iver Bensen havde noget
ombord, han kaldte for »Apotheket«. Det
var et gammelt Skab, hvori alt fandtes,

som kunde kurere for Sot og Syge og drive:

vonde Blodsdraaber væk; der var Myretue

og Urter sankede fra Kirkegaard, og der

var en Splint fra Kristi Kors. Og i den

nederste Skuffe laa Alterlyset. — Dette tog,

nu Bensen og tændte det.
gede og vilde ikke ta” Fyr.

Men det spra-
Saa tog Ben-

sen Splinten af Kristkorset og strøg over"

Vægen og gjorde den ren, og i samme nu
flammed det op, og det kendtes, som noget
stort, blødt strøg langs Kjølen og gav Slip,
saa det rykkede i hele Skuden. Men da
fik den Fart, saa det forslog, og den kom
ganske rigtig frem til Julekvælds Middag...

Men -Skipperen gemte Lyset for en an-
den Gangs Skyld. —

Slig gik det til, at han fik druknet Mand:
til at slippe Taget.

»Men saa den andre, Jakob, den om ham,
som kom fra Himmerig!«

Ja, den er slig:

Det var udpaa Høstkanten, at Skipper
Bensen kom i farligt Farvand. Der skulde:
ligge nogle Skjær etsteds i Nærheden; men:
hvor de laa, vidste han ikke. . . . Og saa
stormede det, saa de havde ikke andet end:
Dø'en at bie paa.

Da Skipperen havde glanet som længst,
s'er han til Styrmanden:

»Du, Svend Gabriel,« siger han, »naa
fryser jeg slig! . . . Jeg faar gaa. neden-
under og ta” mig en Kanariefugl,« si'er
han. ... j

Det var en Dram, han mente.

Men som han staar dernere, saa ser han.
en Mand i Krogen, som staar og peger
mod Nordøst. Og da han ser nøjere til,
saa er det en gammel Kammerat af ham,
som er forlist og død for mange Åar siden.

Skipper Bensen satte Glasset fra sig og.
slog Korken i Brændevinsflasken igen. ...
»Haassen har Du det, Stoffer Nielsen?«
spør han; — Manden hed Stoffer Nielsen,
da han var i levende Live.

Men den anden svarte ingenting, bare
pegte mod Nordøst, — pegte uafladelig med.
stiv Arm.

.… … Det var klart, at det havde Hast-
værk. »Tak skal Du ha'«, si'er Skipperen
og gaar op igen og ta'r Roret fra Styr-

376

manden og sætter Kursen mod Nordøst;
og det var godt, han det gjorde, for de var
næsten klos i Maageskærene, og hvis de
havde biet en Stund til, saa havde de for-
list baade Liv og Skude.

»Se, der ser en, at det ikke er bare vondt
det, som er Spøgeri«, sagde Jakob Rolsen.
K id

Paa Skolen, naar Gutterne sad i Klasse-
værelset, og den sorte Adjunkt sad paa
Katedret, saa lod de nok, som om de hørte
paa ham, naar han forklarte dem om Kej-
:ser Karl og hans Krige; men i Virkelighe-
"den legte de Skude og Monitor. Tollekni-
ven var Skuden, og den kom drivende
saa'n ganske middels, ganske uskyldigen
for Medgangsbør, tænkende paa intet ondt
i den vide Verden, indtil pludselig den for-
bistrede Monitor — Blækhuset — kom sej-
lende rundt Hjørnet. Og nu blev der Krig,
saa den sorte Adjunkt paa ,Katedret vak
-op og sagde, at han saa 6'eret) i Luften
for dem, fordi de ikke hørte efter.

Men i Frikvarteret legte de Sjørøver: Det
var nu dette lange, svarte Plankeværket,
som skulde være det gode Haabs Forbjerg.
Der bag laa Sjørøverne. Og naar den frede-
lige Kinafarer kom forbi, som havde saa
mange gode Sager ombord, saa kom SJjø-
tøverne og overfaldt den; og der blev en
Sjau. uden Lige. Tit sloges de, saa at de
ikke mærkede, at Adjunkten kom frem ved
»Kap Matapan« — Vedskjulet — og raabte:
«Hej, I der! hej, I der — vær rolige —
”værs'god, vær rolige!«

Nej, de mærkede det ikke, og den, som
vandt, slæbte den anden med sig langt ned
i Porten, hvor de havde »Hulen«.

Men her laa da tit baade Sjørøver og
'Kinafarer stuvet sammen og skreg, saa de
'knap hørte Pedellens Klokke, naar den
ringte. — —

Om Eftermiddagen læste de Indianer-
fortællinger. Det var nu først og; fremst
»Urskovens Døtre«, hvor Bloddrikkeren
lurede med sin lange Dolk, og saa »Den
sidste Mohikaner«, hvor Unkas og Chin-
gahgook og Falkeøje forsvarede Gene-

”) 6 er daarligst Vidnesbyrd paa Skolerne i Norge.

377

HAN VILDE TILSJØS

ral Munros' smukke Døtre mod Magua,
den listige Ræv. Se, dengang var Falkeøje
stor og stærk; men i »Stifinder« og i »Læ-
derstrømpe« ældedes han. Og i »Prærien«
fandt han sin Død langt ude paa den øde
Steppe.

Ja, det var underligt at læse om, hvor-
ledes de havde det derude paa de store
Prærier og i de vilde Urskoge, hvor Indi-
aneren gik omkring med Bue og Kogger,
og hvor Panteren laa paa Lur. Og hvor
nu og da en »hvid Mand« kom tilsyne, en
Mand, der enten var »ganske liden af
Vækst« eller saa »over seks Fod høj« med
»et bittert Smil om Munden« eller »et
smerteligt Udtryk i de glødende Øjne«. —
— — Man gav Agt: nu kom Knuden. Det
var vist en, der skulde hævne sig paa »det
røde Afskum«, fordi disse havde dræbt
hans unge Hustru og brændt hans Blokhus,
engang han var »paa hin Side Odderbækken
og satte Fælderne ud«.

si

Det er mærkeligt nok med gamle Sjøfolk.
I sin Ungdom har de kanske stridt længe
og vel for at komme tilsjøs. Kanske har
de en vakker Dag rømt hjemmefra uden
at tænke paa den Sorg, de lod efter sig. . .
Men bliver de ældre, saa har de ikke større
Glæde end den at være hjemme og prate
med "Kjendtfolk og snuse paa de gamle og
nye Skuder.

Og har de en Søn, saa siger de fleste:
»Ja, min Gut skal saamænd ikke gaa til-
sjøs. Han kan blive, hvad det skal være
— gerne Møggraver for den Sags Skyld;
men Sjømand bliver han ikke.«

Se nu den store, gamle Skipper Enok
Henriksen! Omend han ikke var nogen
Grinebider som Væggedyret Bernt Bø og
de andre Gamlinger, saa var han dog
slig sindet, at Gutten hans, Andres, ikke
skulde gaa tilsjøs, endda han saa gerne
vilde det! Han skulde blive Krambod-
svend ligesom Søskendebarnet Petter Val-
demar: han gik fint klædt til Hverdags og
havde snart sit paa det tørre, og det kunde
han have, saa længe han levede.

Engang havde rigtignok Skipperen drømt
om, at Andres skulde blive studeret Mand,

ed re
sale 8

FRYSES

BRAK IRS BARS.
== ce a

<3sD Å

HJEMMETS NOVELLER

og han havde sat ham paa Latinskolen.
Men det eneste han kunde var om Torden-
skjold og Niels Juel og Kolumbus, og saa
slap ikke Adjunkten ham videre frem.

Nu var det altsaa, han saties i Krambo-
den hos Ørn der li'e ved Bryggen; »for en
flink Kjøbmand var en dugelig Ting«, som
Henriksen sagde. Men han var en tvær
Skrue, Andres; her trivedes han heller ikke.
Og ikke altid var.han, som han skulde
være, og naar den lille Fuldmægtig med
gulhvidt Haar og ingenting til Øjenbryn
kom ud og lespede: »Du, Henriksen, maa
straks faa sammens Varerne til Kaptejn
Svensen —«, saa gik Andres ikke bare god-
villig efter dem.

Men endda gik det godt, saalænge den
gulhvide Fuldmægtigen var Førstemand ;
for han var liden og taalsom mod alle;
men da Danskeren kom, den tykke, som
havde en svær Guldkæde tvers over Maven
og alle den Slags fine Manerer, saa hændte
det tit, at han fik Lyst til at sige imod,
endda Danskeren kom med Torden: »Naa,
dit Skrog, se til, at Du skrupper af og
bli'r færdig med ”et!«

Saavidt bar det udover Høsten. Men
Andres var ikke godt likt af nogen i Kram-
boden — undtagen af en liden Ærindsvend,
hvem han var snild mod. Saa kom Julen
og med den de mange nye Varer. Søg-
ningen blev større og der var et svare
Rend hele Dagen. Andres gik ikke fort
nok, og Fuldmægtigen kaldte ham for »en
obsternasig og kratzbøstig en«. »Se mig
til det Skidt!« sagde Fuldmægtigen, »han
er jo formelig Karl for sin Hat.«

Og engang hermede han efter Fuldmæg-
iigen; han snakkede dansk. Men da blev
det meldt til Rederen selv. Og næste Da-
gen kom denne ind paa Kramboden og
sagde, at Andres Henriksen maatte lystre
Fuldmægtigen, hvis han vilde være, der
han var.

Fuldmægtigen stod hos og bukkede, og
da Rederen var gaaet, pegte han ud og
kommanderede Andres op paa det øverste
Loft efter Sortehavs-Hvede.

Men da Andres den Kveld kom hjem,
var han usædvanlig studs og stille. Og da

den store Henriksen spurgte, hvad der fej-
lede ham, sagde han bentfrem, at han
holdt ikke ud at staa Dag ud og Dag ind.
i den Kramboden dernede.

Skipper Henriksen sad just og læste. Nu:
lagde han Bladet fra sig, klemte Øjnene-
sammen og saa paa Sønnen.

»Naa, hvad stod paa? Likte han sig
ikke? ... Og hvorfor ikke, om han maatte-
spørge? Skulde det ikke være bra at staa
ærlig og redelig i en Krambod, naar en fik
Mad og Drikke og nogle Skillinger desuden.
— og havde Udsigt til at faa det bedre:
endda?«

»Det er nu slig med mig, at jeg bare-
kan det, jeg duer til.«

»He, he! for en Tale! Kun det, jeg duer
til! He, he, det var ogsaa Snak! ... En.
skal lære, saalænge en lever. Havde han:
kanske ikke hørt det gamle Ord: en kan
det, en vil. Og nu skulde han ville staa i.
Kramboden, saa gik det saamænd, skulde-
han se.«

»Og saa faar Du takke Vorherre for det,.
Du har,« sluttede Skipperen; »tænk paa
dem, som li”er Nød. Det er saamænd ikke-
bare Perlepolka at være Sjømand. ” En faal
døje noget af hvert. Som naar nu Maden
slipper op, og en maa æde det værste. ...
Nej, nu skulde han ikke gøre dét lejt for-
dem begge. Det blev vel med Tiden Raad
for at komme ud, hvis det var det, han
vilde. . . . Bare han blev en flink Kjøbmand,.
saa kunde han rejse for sig sjel og la” Ma-
troserne ta” Støjden, naar der kom Uvejr-
og Sjø. Ja se, da kunde han sidde neden-
under li'som Prinsen. Skipper Henriksen
havde tit ønsket det, naar Uvejret var for”
surt.

Nej, han skulde ikke tragte saa meget.
efter den Sjøen. Det var saamænd ikke-
noget at ønske sig, helst nuomstunder, da
alt gaar med Dampen. Ja, for det var jo-
med Sejlskuder, han vilde? Javel, det var,.
som det skulde være. Kaptejner paa Dam--
pen blev bare de, som havde fine Eksami-
ner, og læse likte han jo ikke . . . og slig.
svart Maskinist, som stank af raadden.
Olje, det var da ikke noget at slikke sig.
om Munden efter. . . .«

378

. .… Men alt, den gamle forklarede, hjalp
ikke. Andres var ikke munter ved noget
af det. Han sad langt henne ved Ovnen
paa en gammel Krak, som der stod, og
han drejede sin gamle Lue rundt i det
evindelige — og sagde ingenting.

Men naar Andres ikke var optagen i
Kramboden, saa laa han altid langt ude i
Elvemundingen og fiskede med Stang og
Snøre, eller han roede ud til nogle svenske
Fiskere, og blandt dem kunde han færdes
i timevis. Var det imidlertid rigtig vakkert
Vejr, satte han Kurs til det dybe Vand,
som svam om Maageskjær, og her hev han
Dræggen og ventede paa Bid.

Det var saa godt at ligge der langt ude
paa Havet. Han saa kun det blanke Vand
og de lyse Stjerner — og maaske Natte-
taagen, der fin og hvid som Uld svam paa
Bølgen. Tit kunde han ligge der lige til
Morgen uden at føle sig træt, naar han
senere paa Dagen stod i Kramboden.

HAN VILDE TILSJØS

En Dag Reder Ørn sad i sit Kontor,
bankede det paa Døren, og ind kom Bu-
tiksvenden Andres. Han bukkede mange
Gange og bad om at faa snakke med Re-
deren. Ja, det fik han Lov til. Var der
noget, han havde paa Hjerte?

»Ja, det var noget, han gerne vilde sige
. …… han havde alletider havt Lyst til Sjøen

. og han troede, han skulde due til Sjø-
mand. Men Far hans gav ham ikke Lov.
og nu var alt saa paa tverke. For han
kunde ikke noget med at være Købmand;
— det kendte han tydelig paa sig.«

Jasaa?.... men saa skulde han ikke
givet sig af med. Kramboden fra først af.
Det var jo at kaste Tiden bort, naar han
ikke tænkte paa at holde ved dermed.

Men Far vilde, at han skulde være paa
Kramboden.

Hm — ja! men saa fik han jo se at staa
i det. Og det var saamænd gildt at være
Kjøbmand, naar Tingen gik godt ... og

RER Og, Sa

ZZ SSØLLÆ

(KN TS LE I TELE RTAR HL
OSTER RET RE SK BA BES MM -

i AR In

Bo

HJEMMETS NOVELLER

naar bare Lysten var der. Og den kom
nok, skulde han se.

Herpaa svarede Andres ikke noget. Han
sad bare og saa hen for sig og gav tabt.
Der var Sorg i det vakre Ansigt, saa Rede-
ren syntes Synd paa ham.

Naa, var det virkelig saa ilde? Ja, det
var jo en anden Sag. Siden han endelig
vilde tilsjøs, saa kunde der kanske blive
Raad derfor, skulde han se.

Men et maatte han vide: " Sjømanden
kunde saamænd ikke altid gjøre, hvad han
fandt for godt? Han maatte saamænd tage
alt, som det forefandtes ... og lystre! ja,
lystre først og fremst. Det kunde ikke gaa
an at gaa for Skipperen en vakker Dag og
sige, at dette Sjøvæsenet likte "han ikke, og
at han maatte bede sig fri derfor. Nej, hvis
han begyndte, maatte han være Mand for
at holde ud.

Det skulde han nok.

Rederen lo: Naa, saa det skulde han
nok? Holde ud, til han blev en gammel,
god Skipper ligesom Far?... Ja, men saa
skulde han tage Lærdommen: ikke stri'
altfor meget imod, om hans Børn engang
vilde paa Skuden.

Nei, de skulde nok faa Lov! Hvis han
fik Børn, skulde de nok faa Lov!

Rederen lo endda mere: He, he, se det
var jo snildt af ham... Ja, ja, nu kunde
de se Tiden an.... Rederen skulde ved
Leilighed snakke med hans Far.

— Nogle Dage efter fik Andres en hel
Uge være fri Kramboden. Isteden hjalp
han tili:med at fragte Varer til forskellige
Skuder, som laa seilefærdige paa Havnen.
Men da de var reist, maatte han gaa i
Emploi som før, og der blev ingen Snak
om at tage Hyre. Saa meget vidste han
dog, at Baadsmanden havde rost hans
Baadfart for mange, og Rederen nikkede
altid venlig iil ham, naar han mødte ham

Faren sagde Ingenting. Og dog bar han
sig anderledes ad end før: han sad aldrig
om Kvelden og knurrede og skjendte paa
dem, som vilde paa Langreis.

sk xx
x
Høsten kom.
Solen gik ned i rødt, og naar den var

sunken, og Kvelden kom, trak det koldt
fra Nord.

Og Bladene begyndte at falde.

Første Gang dette hændte, peb Skogens
Fugle og krøb sammen med oppustede
Fjær. De sad i Rækkerad paa de sorte
Grene som tykke, uldne Nøster.

Alligevel var de ikke sikre paa, at Som-
meren var forbi endnu; thi midt paa Dagen
skinnede Solen tit saa vakkert, og Varme
kom atter i Luften. Derfor lød tit gjennem
Skogen klingre Triller, som fra fine, sprøde
Glasskaale. .

Det var de unge, muntre Sangere, der
holdt Musik; en letsindig Flok, der bare
huskede Verden fra i Sommer og glædede
sig over den vakre, røde Brystsmekke, de
havde faaet.

Men de gamle mærkede nok, at det gik
nedover. De havde seet baade Sommer og
Høst i sin Tid. Og en kold, mørk Kveld
sagde den ældste:

»Jeg tror, denne Kulden kan blive skade-
lig for Børnene. Imorgen rejser vi til
Spanjenland. «

Og ganske rigtig: Næste Morgen drog
lange Rader af Trækfugle mod Sør. —

Det var godt nok for dem, som kunde
reise bort med alt sit og lade Høsten re-
gere længe nok, men ikke saa godt for
dem, der maatte blive tilbage. De havde
ikke andet at gjøre end at krybe sammen
og fånge de fattige Solstraaler, saa godt det
lod sig gjøre, eller, naar Sol var gaaet ned
at. finde en Krog ved et Bryggerhus, hvor
en Smule Varme trak ud af Døren, som
stod paa Klem.

Eller saa bare at kikke ind i et Værelse,
hvor Ilden spragede i Ovnen; det gav Varme
bare at se det brænde.

Og overalt nørede man. Thi om end ikke
Kulden var begyndt, frøs dog de fleste; ja
de gamle Gigtbrudne brummede som Hum-
ler i en Rose. Det vred sig baade i Tarm
og Lever hos dem. Uf! det varede nok
ikke længe, før Uveiret kom.

Og omsider forstod alle det: Luften: var
i Bund og Grund sur. Der laa sikkert
noget ensteds og pustede.

Saa en Dag brød Uveiret løs. Kl. 9 om

380

Morgenen begyndte det, og ved Middagstid
var alt saa mørkt, at de gamle Koner
troede, det var Dommedag, som kom, og
sang Salmer, saa det stod efter. Det bar
dog; men Stormen blev værre. Udover
Havet var det Bølge ved Bølge med hvide,
skummende Toppe. — — —

Hist og her maaske en enlig Baad, der

arbeidede sig indover af al Magt, — tit
blev den næsten borte i Sjøerne.

En mørk Uvejrsnat — tredje Natten efter
Uvejret begyndte — hørtes Skud fra Sjøen
dæmpede og tunge, som om de med Vold
arbejdede sig frem.

Man vaagnede saa halvt op. Var nogen
alene i sit Værelse, gik han til Vinduet og
saa ud. Var man flere, spurgte man hver-
andre, om det var Brandskud.

I Gaderne, der før var tomme, begyndte
Folk at komme. Og nogle stod halvt paa-
klædte i Vinduerne og raabte ud og spurgte,
hvad stod paa. Ingen havde rigtig Rede
paa det; men der gik ligesom et Ord i Luf-
ten, et vildsomt Ord, som ingen vidste, hvor
skrev sig fra. »Der er en Skude stødt paa
Lakkeskjær; det er den, som skyder.«

Folk strømmede i Flok og Følge ned til
Tangen. Nogle var forsigtige og holdt sig
langt tilbage; andre var dristigere,” og de
gik helt ud paa Kajen, hvor Saltvandet fra
Sjøerne drev dem i Ansigtet som fint Støv-
regn. Ingen havde ganske Rede paa, hvad
dette i Grunden var, Men enkelte sagde:
»Det er vist bare Dø''en for dem paa Lakke-
skjæret,«

Og en blødhjertet, gammel Mand stod
og græd højt, saa det hørtes langt borte,
endda en anden ved hans Side klappede
og trøstede ham, at det ikke var saa farligt.

Men mens de fleste stod stille, bare seende
udover Sjøen, lagde en Lodsbaad fra Land
yderst ude paa Kajen. Tre faste Folk i
Oljefrakke og Sydvest havde stødt fra
Land .….

Brændingen susede voldsomt; men Baa-
den skar alligevel op i Vinden, stolt og
fast, som en stærk Søfugl , .. En gam-
mel Lods, Sigvart Olsen, sad agter og sty-
rede, to yngre Mænd sad længer fremom

381

HAN VILDE TILSJØS

og lyttede til, naar Gammelen befalede.
Folk paa Stranden saa Baaden det første
Minut; siden blev den borte for dem. De
stod og glanede udover uden at vide det
mindste; nogle bad højt, som ellers bare
bandede. Den gamle Mand stod endnu og
klynkede, Pludselig kom en løbende; det
var Andres' Far. »Er det sandt?« raabte
han, »har Andres gaaet med, Olsen? Gud
hiælpe os; — er det sandt?« Ingen kunde
svare noget paa dette; men Skipperen stand-
sede ikke, Han for omkring og skreg: »Er
det sandt?« — Saa fik han at høre, hvad
man vidste om den Sag; der havde været
to i Følge med Olsen; men om den ene
var Andres, vidste ingen noget om.

»Jo, det var nok ham alligevel; — aah
Gud hjælpe os!« — Og Skipperen standsede
braat og stod tvikroget med sammenknu-
gede Hænder. Han mærkede ikke, at Hat-
ten blæste af Hovede paa ham ...

Men omsider gik han stille afsted, —
ned did, hvor Olsens Lodsbaad plejede at
ligge. Her blev han staaende ganske stille,
mumlende noget hen for sig, som ingen
kunde høre et Ord af.

Han saa ufravendt ned i det sorte, op-
rørte Hav, ligesom ventende, at Baaden
skulde vende tilbage.

x ul x

Næste Dag laa Sjøen blank og klar.
Uvejret havde henad Morgenstunden løjet
af, og nu kunde enhver gaa Tur i den
stille fine Høstluft uden at være bange for
at blæses kold. Ude paa den gamle Brygge
nedenfor Reder Ørns Værft gik to Mænd
frem og tilbage. Det var Reder Ørn og
Skipper Henriksen. De snakkede alvorlig
sammen. Tit standsede de begge, som noget
særlig vigtigt forhandledes.

»Ja . .. alt i alt, kære Henriksen,« sagde
Rederen, »det er ligefrem farligt at stænge
slig uvorn Krop som Andres hjemme. Det
gode, kraftige Blod, han har, det ægte Sjø-
mandsblod, som han har i Arv efter sin
Far, og Bedstefar . .. det, som kan give
slige vakre Beviser paa Kraft og Dygtig-
hed, naar det er i sit Element, det kunde
kanske give mindre heldige Eksempler paa
sin Styrke, naar det blev stillet, hvor det

HJEMMETS NOVELLER

ikke hørte hjemme, det kunde ende med
at gøre sin Ejermand til Lovbryder.«

»Hm, tror De nu det, Reder?«

Reder Ørn løftede Fingeren. »Kære Hen-
riksen,« sagde han i en dæmpet Tone, »jeg
beder Dem lægge Mærke til Deres Søns
Færdigheder, alle roser dem, og Lods Sig-
vard Olsen siger, at kækkere Gut skal man
lede længe efter. Men! Men! Men! han
gjorde det uden Deres, sin egen Fars Vi-
dende og Vilje, han gjorde det, omend han
godt kunde forstaa, at hans Far ikke vilde
tillade det paa nogen Maade. Læg Mærke
til det Henriksen, kanske han, om han kom

i en anden Stilling, ogsaa vilde bruge samme

Ret. Maaske Bevidsheden om at være kom-
men paa urette Hylde vilde gøre ham hen-
synsløs og ond, saa han ikke kunde kende
Forskel paa godt og ondt.«

»Jeg tror nok, jeg forstaar, hvad Rederen
mener, og der er vist noget i det, ja,. der
er! En kan nok lade ham forsøge sig til-
søs, hvad? saa havde han prøvet det; vilde
han siden blive noget andet, saa fik han
mere Ro, saa havde "han ikke den Tanke
at slæbe paa, at der var gjort Uret imod
ham.« j

»Nu er de med paa det samme som jeg,
kære Henriksen, lad ham bare prøve. En
Sjøtur er saamænd ingen daarlig Skole til
Livet. Den Tid er saamæjid ingen bortka-
stet Tid. En lærer atstaa for Stød, Henriksen,
det har De vist, at De har lært. En faar
Ballast i Kroppen, lærer, at Livet er andet
end Kommers. Det er saamænd ikke for

ingen Ting, at Folk med lange Rejser paa

sin Bag er noget efterspurgte.«

»Naar letter »Garcia«, Reder?«

»Om en 14 Dages Tid eller højst 2 Uger.«

»Det bliver en lang Tørn for Gutten, lige
til Vestindien med det samme.«

»Som et gammelt Ord siger: Bedre at
hoppe i det end at krybe i det.«

»Ja, det er ikke daarlig sagt.«

»Nej, det er ikke. Nok er det, jeg tror
ikke, De vil angre paa dette, Hr. Hen-
riksen.« ME:

De to Mænd gik opover, før Mørket. be-

gyndte at komme.
— 5

så

Skipper Henriksen havde i over et Aar
gaaet og talt om de Breve, Sønnen skrev.

Det var, som havde han faaet et Pust
fra det vilde, vide Hav, det Hav, som-bredte
sig i uendelig Vidde, hvor intet Øje saa
andet end grønt Vand, enten i Bølgegang
med Skyer over, eller blankt og stille, om
Natten med Sydkorset, der skinnede og
Morilden, der brændte i Bølgernes Skum.

Det var, som den gamle Sjømand gik
i gamle Tanker. Han snakkede med Kjen-
dinger om, hvad han den Gang havde op-
levet; han tog de gamle Konkylier fra
Hjørneskabet og huskede efter, naar han
fandt dem, og med hvilken Skude han den
Gang for, og det syntes ham sluttelig ikke
et Gran underligt, om hans kække Gut
havde villet ud samme Vej paa Havet, hvor
en, naar det var stille, kunde følge Hval-
fisken, fra den sprøjtede Vandstraalen op
og til den sank og blev borte i en mørk
Linie. Og en Gang han længe havde, sid-
det og tænkt efter og husket, hvor stridig
han havde været til at nægte Andres at
fare tilsøs, saa rystede han paa Hovedet
ad sig selv.

Brevene, han fik fra Andres, blev om-
hyggelig gemte, men alligevel havde han
altid et hos sig, som det brændte ham i
Fingréne efter at vise frem. - Derfor, naar
han traf nogen, fik han altid Talen hen
paa sin Søn, og endnu havde det ikke
hændt, at ikke Henriksen sagde: »Det er
sandt, De kunde gerne faa læse, hvad han
skrev sidst; men nu har jeg vel ikke Bre-
vet hos mig ... jeg glemmer det åltid;
men for Sikkerheds Skyld skal jeg se efter
i Lommebogen ... Hm, jo, saa sandelig,
der har vi det,« og saa fik -man høre om
Rejsen, de mange Mile,. de mange Sjømile,
om alt, som havde hændt ombord. :— — —

Es … i +
x

Det var en fin Høstdag, at »Garcia« atter
laa hjemme. Byen havde faaet sine :Søfolk
igen, og Glæden var stor for dem, som
havde Venner og Forældre bjemme, men
mindre for de ensomme, der intet Hjem
havde, de, som man ofte saa drive om paa
Bryggen eller paa de øde Hejer.

Hos: Henriksen var alt blankt og pudset.

382

”Den gamle Skipper gik med hvidt Krave-
bryst baade -den første Dag og den næste,
for. da var han og Sønnen i Selskab hos
Reder .Ørn. Men efter Middagen gik han og
Rederen sammen i Haven. » Tror De saa,
:at Andres har faaet Sjømandsgrillerne af
Kroppen,« spurgte Rederen. »Nej, om jeg
tror,« svarede Henriksen, »nej, om jeg tror.
Han bliver nok Sjømand nu og bestandig;
Jeg skulde mest tro, at der maa ligge en
højere Styrelse bag, jeg mærkede det første
Dag, han var hjemme.«

ET var udenfor
D) Bristol, en af
disse koghe-

de, tørstige Sommer-
dage, som det des-
værre er ret kostbart
zat gennemleve, men som til Gengæld er-yderst
tiltalende, navnlig først paa Maaneden.

Jeg havde tilbragt mit reglementerede Antal
"Timer med at slide mig op i Statens" Brød og
beredte mig derfor paa.at unde miner;Aands-
kræfter en fortjent Hvile ved en Kop Kaffe med
-det, en gammel Ven af mig kalder >Mildning«,
"til — for at modvirke Kaffegiften. —

Der var ikke mange Mennesker paa Terrassen
— og heller ikke var der mange, der vovede sig
sover Raadhuspladsens solglødede Steppeørken.

Ved Bordet ved Siden af mig sad en Person,
-der efterhaanden ' kom til at intcressere mig.
Først havde jeg antaget ham for Englænder paa
"Grund af Khaki-Æntrækket, den ildelugtende
”Snadde og den ugenerte Benføring. Men efter-
”haanden som«jeg analyserede ham, fik jeg —
maaske under Indflydelse af hans Ansigtsfarve,
-der Jignede gule Ærter — et udpræget anglo-lol-
landsk Indtryk af Manden.

Det ved ham, der interesserede mig mest, var
”hans Næse. Den var af den Slags, der hos en
Mand af Middelstanden kaldes en »Snabel«, men
"som hos Folk af højere Rang roses som »Race-
:næse«,. Den var saa dominerende i hans Ansigt,
-at jeg uvilkaarlig sad og ventede paa at se den
"bévæge sig af sig selv.

Ganske vist havde han god Ild i sin lille Næse-
-varmer, men jeg fandt intet bedre Middel til at

Carl Kohl.

HAN VILDE TILSJØS

»Naa?« spurgte Reder Ørn. »Jo...han
sagde ikke stort, men en Gang han stod
ved Ruden, og jeg spurgte, hvad han saa
paa, og om han nu ikke var glad ved at
være hjemme igen, sagde han: »Jeg ser
paa, hvor fin »Garcia« tegner sig, se, paa
den Knappen derude har jeg tit balanceret,«
og havde han ikke snakket før, saa gik
det nu, som naar Tuden er af Tønden, saa
det er vel vanskelig, om han kan faa Sjø-
mandsgrillerne af Kroppen alligevel . ..«

MIN VEN FRA KINA

AF CARL KOHL

TEGNINGER AF AXEL NYGAARD

indlade mig i Samtale med ham, end at tilbyde
ham en Tændstik.

Som Tak foreslog han mig at byde ham en
Cigaret til Tændstikken.

Han tændte, røg tankefuldt et Par Drag og
kastede saa Cigaretten bort, idet han spurgte,
om jeg ikke havde bedre Cigaretter. Hans Kon-
stitution tillod ham ikke at ryge daaHig Tobak.

Da jeg lod, som om jeg ikke forstod ham, tog
han med et resigneret Suk et Par Cigaretter ud
af mit Etui og tændte en af dem.

»De er. fremmed, ser jeg«, bemærkede jeg
med min kendte, bidende Ironi.

»Har ikke været her i 15 Aar. Er lige an-
kommen fra the far East«, svarede han og stø-
vede sine brune Elefantstøvler af med mit nye
Silkelommetørklæde, som jeg altid af uskyldigt
Koketteri lægger fra.mig paa Bordet. >»Tillader
De, jeg drikker min Kaffe hos Dem ?«

Han flyttede over ved mit Bord og bestilte en

Kaffe, hvorefter han — øjensynlig i et Anfald
af Distraktion — tømte mit Kognaksglas og fyldte
det igen.

»Det er mærkeligt, saa denne Plads minder
mig om Stepperne ved Mukden«, sagde han og
stak mit Tørklæde i Lommen. »>Om Forladelse,
jeg troede, det var mit. Jeg er saa distræt«, lo
han, da jeg, uden at sige noget, -tog det igen,
lagde det i Brystlommen og knappede den om-
hyggeligt til.

»De synes, at Pladsen minder om Mantschu-
riets Ørken«, bemærkede jeg let og delikat for
at undgaa. en pinlig Pavse. »Det er maaske for
de mange Kamelers Skyld, der græsser her.,«

Han lod ikke til at interessere sig for andre

383

ses" bla rude Smile ender

HJEMMETS NOVELLER

Folks gode Vittigheder, — hvori han for Resten
ligner en vittig Revuforfatter, jeg kender. —

I hvert Fald lod han sig ikke mærke dermed,
men fik atter et Anfald af Distraktion, der gik
ud over Kognaksflasken.

»Det er et mærkeligt Land, Kina«, mumlede
han. >Der er noget at lære dér for en Dansk.
— — Det er sandt, jeg vil dog forestille mig for
Dem. De lader til at være et behageligt og dannet
Menneske. Jeg har savnet Folk af mit Dannelses-
trin i disse lange Landflygtighedsaar.« — Han
rakte mig et Kort. »Francis Johnstone« stod der.

»Ja — De kan godt læse det som Frands John-
sen, om De foretrækker det. Det lyder jo mere
dagligstuegulvtæppeagtigt dansk. — Jeg er da og-
saa født i Rødby; nogen skal der jo til det værste.«

Mit psykologiske Talent triumferede, -— Man-
den var altsaa Anglo-Lollik. —

»Hvad var det, Klokken slog«, spurgte han
pludselig. «Ia — jeg gaar nemlig ikke med
Uhr, siden mit gamle blev stjaalet fra mig." —

— »Blev det stjaalet? Her?% —

— >Næ, i Kina — under dramatiske Omstæn-
digheder for Resten.«

— zKom med Historien! Jeg interesserer mig
i højeste Grad for alt, hvad der vedrører Kina.«

Han betragtede et Øjeblik tænksom sin Støvle-
snude, der lignede Mulen paa en Flodhest.

. — »Ja — jeg har en halv Time at skænke
Dem, inden jeg skal hen i Banken og hæve en
større Sum Penge. — Bestil en Whisky imens
— men endelig for Guds Skyld med Soda i Flaske
— ikke Siphon. — Har De en Cigaret? — Tak,
ja — de kan jo ryges — i Mangel af bedre.« —

Saa lagde han sine Fødder mageligt op paa
Stolen, hvor min Hat laa, og fortalte:

— — — 2Det var nogen Tid før Krigen der-

ovre, at jeg var beskæftiget med at slaa Telegraf"
i Omegnen af Mukden. Jeg var nemlig Telegraf-
ingeniør den Gang — en Tjid.

Det var et Arbejde, der nok kunde tage paa
en Mands Humør, thi ofte om Morgenen, naar"
jeg vaagnede, fandt jeg, at den Smule, jeg havde
faaet fra Haanden den foregaaende Dag, var
blevet ødelagt om Natten af disse forhandede
Kinesere. Og saa sad jeg der med min spildte
Ulejlighed som, om jeg saa maa sige, Mars paa
Chikago's Ruiner.

Naa — heldigvis var det jo ikke Akkordar-
bejde, saa jeg saa mig i Stand til at tage det
med behersket Sindsbevægelse. Men hvad der-
var værre — og ulige vanskeligere at bære med'
en Gentleman's Sindsro — var, at jeg aldrig kunde-
være sikker paa mine Ejendele. Det er nogle Ty-
veknægte, disse gulkalkede Grave til Banditter.

En Morgen opdagede jeg saaledes, at mit Uhr
var forsvundet. Jeg havde lagt det om Aftenen:
under min Hovedpude, saa det maatte jo være-
en, der var kendt med Forholdene, som var Tyven.

Ganske vist var Uhret ikke kostbart, men jeg
satte nu alligevel stor Pris paa det lille, kære-
Væsens Tiktak. Det var en af disse raske, smaa
Tingester, der som en Mis tager en Time i 45-
Minutter; men Herregud — det er jo en af de
Dyder, som et Uhr har forud for et Æsel, at.
det er nemt at faa til at gaa hurtigt.

Naturligvis mistænkte jeg straks min Boy,
Tieng-Fung. Hans kalveknæede Ansigt med de-
fromme, blegfede Øjne var altfor overdrevent
hæderligt for en Kineser af hans Slags.

Selvfølgelig nægtede han frækt. Hans skæve
Kandis-Øjne blev blanke og fugtige af dydig In-
dignation, og hans Læber bævrede som frisk
Guavagelé af krænket Uskyld, undseligt gemt
bag hans Skægs sorte, tyndslidte-
Neglebørste.

Jeg lagde Fælder for ham, for at:
faa harm til at tilstaa. Men han und-
gik snedigt dem alle. Han var en
ren Bændelorm til ikke at tabe-
Hovedet i vanskelige Tilfælde.

.…. En fattig Mand kunde ogsaa

være dydig. . ;. Han havde over-
hovedet aldrig vidst, at. jeg ejede
et Uhr. ... Han vilde overhovedet.

slet ikke røre ved et Uhr, om man
saa tilbød ham den blaa Mandarin-
knap; dertil var han altfor angst
for den Djævlestemme, der dikkede-
i det. ... Men for Resten havde-
han i Gaar set en meget mistænke-
lig Mandsperson — en Tunguser"
formodentlig — snige sig omkring
Huset, øjensynligt i en ond:
Hensigt. . . . Tunguserne var”
meget, meget slette Personer...
Han havde selv kendt o. s. v.…

'Og med bedrøvet Stemme hviskede han, til-
syneladende kun for sig selv: »Den, der ikke
har Tillid til andre, høster heller ikke selv Til-
lid, har Mesteren sagt.« — —- —

Jeg lod mig imidlertid ikke røre af hans uskyl-
dige Barneminer, men trak ham i højtideligt
"Optog hen til Byens Mandarin.

I Gaarden efterlod jeg Tieng-Fung under Be-
vogtning af et Par andre Tyveknægte og blev
selv indladt til hans Højhed Li-Chang.

I et pragtfuldt udskaaret Ibenholts Højsæde,
indlagt med Perlemorsblomster, sad denne Hæ-
-derspacha og stangede Tænder. Han lignede en
mæt Krokodille.

Efter de behørige Høflighedsomsvøb forkla-
rede jeg omstændeligt min Mistanke til den sølle
Himlens Søn derude i Gaarden. Jeg beskrev
mit Uhr' som et kostbart Arveslykke fra mine
salige Forfædre, i Haab om derved at røre Kro-
!kodillens Stenhjerte.

Under hele min Fortælling lignede hans An-
sigt et udpræget Sletteland, som ikke skiftes af
"Vind eller Vejr. Det eneste synlige Resultat-var,
at han bød mig en Kop kogende The, der fik
mine skoldede Indvolde til at sno sig i en vild
-sog rødglødende Fakkeldans.

Længe tav han fanatisk: stille med lukkede
"Øjne — sandsynligvis for at kunne tænke desto
iintensere over det mærkelige Tilfælde.

Omsider sagde han med en Stemme, der lød,
:som om han talte ned i en tom Vandkande:

»Mesteren Lao-Tse har sagt: Hvem kan gøre
mudret Vand klart? — Men overlad Vandet til
sig selv, og det vil lidt efter lidt klare sig af sig
selv! Hvem kan sikre sig en Tilstand af abso-
lut Ro? — Men lad Tiden gaa, saa vil Ro og
Klarhed komme af sig selv! — — Lad os se
"Tiden an som sande Vismænd. Uhret vil nok
.komme!« —

Jeg forsøgte at forklare den vise Mand Usand-
"synligheden for, at et stjaalet Uhr af sig selv
skulde finde Vejen tilbage til sin Ejermands
Vestelomme. Men mine Ord gjorde ikke mere
Indtryk paa ham end en Loppe paa en Hvalfisk.

Endnu en Gang indprentede hans Vandkande-
røst mig Hensigtsmæssigheden ved at lade Skæb-
nen raade. Intet var uklogere end at forhaste
sig, sagde han. Tilfældet var indviklet, grumme
indviklet, og hvorfor saa spilde for mange Ord
derpaa, thi, som Konfutse siger, »Naar en Mand
forstaar Vanskeligheden ved at handle, hvor kan
han saa andet end at være forsigtig og langsom
til at tale?« — É

Men iøvrigt kunde jeg godt faa Manden hals-
hugget, hængt, radbrækket, brændt eller flaaet
med det samme, — ganske som jeg behagede.

Da jeg ikke mente endnu at burde reflektere
paa dette generøse og fristende Tilbud, indskræn-
kede han sig til at love at gøre for mig og for
mit kostbare Arvestykke alt, hvad der stod i

MIN VEN FRA KINA

Himlens Magt. Jeg kunde trygt stole paa hans
Energi.

Endnu en Gang erkyndigede han sig med øjen-
synlig Interesse, om mit Uhr nu virkelig ogsaa
var saa kostbart. Saa rakte han mig til Afsked
sin Haand med den en Sumpskildpadde særegne
Gratie, og jeg trak mig tilbage, — — — —

Samme Aften kom der Bud til mig fra ham.
Min Boy havde været i Forhør. Man havde prøvet
Tommeskruer, Hovedsnøre, Bastonnade paa ham.
Han havde i tre Timer ligget i en Skrue-
stik med de bare Knæ paa Glasskaar. Men han
anede intet om Uhret. Han havde højtideligt
erklæret at ville se sin Bedste- og Oldefar i
Helvede, hvis han ikke talte den nøgne Sand-
hed, naar han sagde, at den fremmede-Djævel —
alias Undertegnede — aldrig havde ejet noget Uhr.

Efter at have faaet endnu en Dragt Pidsk og
faaet Næseborene splittede op, havde man saa
sluppet ham løs. — — —

En halv Time efter mødte han — eller rettere
sagt Resterne af ham — hos mig. Han lod som
ingenting, bankede mit Tøj med sin vante Energi,
børstede mine Støvler og satte Whisky og Soda
ind paa mit Natbord.

Jeg spillede den samme, intetmærkende Rolle,
og da jeg gik i Seng, hjalp han som sædvanlig
med at klæde mig af.

Han saa mig lægge min Pung under Hoved-
gærdet, og da jeg observerede -ham gennem
Øjenkrogene; overraskede jeg et hurtigt slukket
Glimt af Triumf i hans matte Øjne. — — — —

Jeg vilde ikke sove. Der var en Uro i mig,
som om jeg ventede noget.

Hvert Øjeblik syntes det mig, at jeg hørte
nogen gaa i mit Værelse paa bløde Filtsaaler.
Mørket knugede mig med en Blyvægt; jeg vilde
ønske, det var lyst. Men jeg skammede mig for
at vise min Angst ved at tænde Lys.

Min Revolver havde jeg taget med mig i Sen-
gen, og nu ventede jeg med bankende Hjerte,
hvad der skulde komme.

Men tilsidst blev Trætheden for overvældende,
og trods al Modstand begyndte jeg at døse hen.
Jeg drømte om mit Uhr, der nu havde. faaet
Græshoppeben og dansede rundt som en drukken
Kosak. Tieng-Fungs grinende Ansigt sad midt i

. Skiven og snappede efter Viserne, der dansede

som Kødben foran en sulten Hunds Mund. —

Pludselig vaagnede jeg med et Ryk.

Jeg havde en sikker Følelse af, at noget —
nogen var.inde i min Stue.

Jeg rejste mig halvt op, og næsten uvilkaarligt
strakte jeg Revolveren frem og trykkede af ind i
Mørket,derlaa klamt om migsom et sort Ligklæde.

Et Brøl lød. Et Fald, en gurglende Lyd.

Og alt blev stille.

- Jeg for op og tændte Lys. Midt paa Gulvet laa
den arme Tieng-Fung. En sort Stribe krøb som
en doven Orm fra hans Bryst ned over hans Jakke.

385

RE TT BOSE ERE EK

Fer =

LÅ, REESE PE ARN DER 33, SÅ)

HJEMMETS NOVELLER

Jeg raabte Gevalt, og mine to Kulier kom
søvndrukne ind.

Uden at sige et Ord lod de til at være klar
over Situationen. £

De løftede Tieng-Fung op ved Hoved og Fød-
der, og jeg saa”, at jeg havde ramt ham midt i
det venstre Bryst, lige i Hjertet.

Han var stendød. ; e

Saa slæbte de ham ud og kastede ham i
Gaarden — — — —

Næste Morgen, da jeg gik ud for at se paa
ham, var Liget forsvundet. Ingen Oplysninger
kunde jeg faa. Ingen vidste, hvor det var blevet af.

Men naar jeg mødte hans Højhed Li Chang,
følte jeg mig mvralsk overbevist om, at hvis jeg
havde levet paa den fjerne Tid, da Menneskene
endnu havde en særlig Muskel til at dreje Ørene
med, havde jeg kunnet høre mit Uhr, »Arve-
stykket«, dikke bag hans Silkejakke.

Men man har jo heldigvis Savoir-vivre, saa jeg
sagde intet.

»Hold Munden lukket og laas af for Sanser-

nes Port, ,saa vil Du ikke komme i Forlegenhed -

hele Dit Liv igennem,« siger Lao Tse, Mesteren,
Kinas viseste Mand. — — — —

Saa kom da endelig den Dag, jeg skulde for-
lade Byen, den udmærkede Li Chang's Jagtrevier.

Min ny Boy havde lejet et Par Kulier til at
læsse min Bagage paa Karren.

Da jeg gik ind ad Døren til min Fansa — for
sidste Gang i dette Liv haaber jeg — kom just
den ene Kulie ud, slæbende paa en tung Kuf-
fert og pustende, som om han var lejet til at
sætte flere Vejrmøller i Gang.

Da han saa' mig, grinede han over hele sit

Karolineball-
Hoved og nik—
kede = genken--
dende til mig.

Det varTieng-
Fungi egen Per-
son, — i bedste:
Velbefindende,
frisk og glinsen-
de som en mo-
den Citron og
med det samme:

fromme For-
glemmig-ej-blik
i Øjnene som
altid.

— Åt sige at
jeg blev forbav-
set, vilde være-
et ualmindeligt.
vissent Udtryk
for, hvad jeg
følte i det Øje-
blik

Og saa spurg-
te Slynglen mig, om jeg havde. faaet. mit Uhr-
igen. — — — — —

Francis Johnstone, Esq., tav og tømte osten-
tativt sin Whisky.

Jeg sundede mig lidt ovenpaa hans Fortælling
og bemærkede saa med mit kendle Verdens--
mandssmil:

»Jeg har jo nok hørt, at en Gennemsnitskineser:
er mere sejglivet end en normalt udstyret Kat.
— men at han skulde kunne leve med en Re-
volverkugle gennem Hjertet — er det ikke en
lidt for hasarderet Paastand? Kan De forklare-
den ?« ;

Han saa” et Øjeblik paa mig med det ene-
Øje, mens det andet betragtede Flasken. Saa
sagde han, langsomt og vægtigt: ;

»Jeg kunde jo svare Dem med de samme-
Ord, hvormed den store Ponson du Terråil for-
klarede den afdøde Rocamboles Genopstandelse:
»Spørg det uransagelige Forsyn!« Men -ved et
Tilfælde har jeg en bedre Forklaring at byde-
Dem. Ser De, Sagen var, at Tieng-Fung var. født
kejthaandet. Og som en ret naturlig Følge deraf”
bar han Hjertet paa højre Side — eller ogsaa
var Forholdet mellem Aarsag og Virkning det

omvendte. I hvert Fald er Forklaringen den, at.

han var, hvad man kalder: rechts rangiert.

Det er et mærkeligt Land, Kina!« —

Med disse Ord rejste han sig, tændte min sid-
ste Philip Morris, og efter til Afsked at have-
givet mig et Shake-hands, der fik mit Indre til
at rasle som en Tamburin, gik han — sandsyn-
ligvis hen at hæve Penge i sin Bank.

Hans Uhr havde kostet mig fire Hennesy
og 2 D. C. med Soda.

(LSE

386

MENNESKEØGLEN

AF JOHANNES V. JENSEN. ILL. AF NØRRETRANDERS

EG har en Gang gaaet paa
alle fire, og det minder
mig endnu, skønt kun
fjærnt, naar jeg paa Grund
af Træthed eller Overan-
strængelse føler mig usik-
ker i Fornemmelsen af
Tiden. Dagen eller Aaret
har vist ikke samme, Værdi for mig som
for Folk i Almindelighed; jeg befinder
mig altid et eller andet Sted over eller un-
.der eller i Omkredsen af den Tid, der gaar.
Men kun en Gang har jeg paa uforklarlig
Maade været helt udenfor Tiden, saa gen-
nemgribende isoleret, at jeg uden i Grun-
den at føle Ulykken derved maatte lægge
mig ned paa Forlemmerne og gaa afvejen,
et Sted hen i det fri for at æde Græs, eller
ind under en Busk og dø. Jeg kan endnu
en "sjælden Gang spore ligesom et svagt
Pust af. den Kulde, hvormed det begyndte,
"den indre uendelige Forladthedsfølelse, der
rystede. mig som en Gift, den sjælelige
"Kvalme, der gjorde mig.saa afmægtig, ind-
til: det kom. Endnu kan det løbe mig nedad
Rygraden, som det den Gang krøb i mine
Børster, jeg kan føle en Slags Erindring i
Skindet om den grynede og klamme For-
nemmelse, det dødelige Anfald af »Gaase-
hud«, hvormed det begyndte, og da ved
jeg, at det var Tiden, der forlod mig, det
var Ensomheden over al Forstand, der ham-

skiftede mig og førte mig ud af Tilværel-
sen samtidigt med at jeg forblev midt i den.

Consuela, hver Gang Kulden nærmer sig
mig, tænker jeg paa dig med større Tak-
nemmelighed, end jeg har næret imod nogen
anden Levende. Og naar en Gang det bitre,
uundgaaelige Gys vender tilbage, den sidste
Frysning i Sjælen, hvorunder man dør, vil
jeg tænke paa dig.

Det var i Madrid for otte Aar siden, midt
paa Dagen, lige i Solskinnet, paa Pradoen,
at jeg sad paa en Bænk og pludselig, uden
at jeg eller nogen Magt i Verden kunde for-
hindre det, begyndte at forvandles. Jeg sad
der forresten i en temmelig miserabel Til-
stand, havde ikke spist i fem Dage og
burde vist egentlig have været indlagt paa
et Hospital. Men jeg syntes ikke, jeg fej-
lede noget, jeg havde alle mine Kræfter,
sad og befandt mig vel ved at tie, og ved at
Folk gik forbi i Solskinnet og snakkede et
Sprog, hvoraf jeg kun opfattede Lyden. Et
Tegn paa, at jeg ikke var i Ligevægt var,
at Dagen forekom mig usædvanlig, værdi-
fuld ind i sit Inderste, og dog var det en
ganske almindelig, solet Majdag med Varme
fra tidligt om Morgenen og stadig tiltagende
Varme op ad Dagen. Himlen var skyfri,
men hvidlig overalt under Solens Herre-
dømme, Træerne paa Pradoen brusede i al
deres udslagne grønne Løvpragt som Væs-
ner, der bejlede til hinanden. Fra de krid-

387

olkbtkesseledtt bille kød an baseres eee ne dem en eee mee sen dr en treer

Cs 3 ad ka een

HJEMMETS NOVELLER

hvide Huse ovre paa den anden Side af
Alamedaen kom en syrlig Duft af Kulsyre,
som Solheden lokkede ud af Murene, og
man kunde sammen med den mærke en
fin Gus, en Kælderluftning fra Stenene der-
ovre, der endnu havde Kulde i sig og spredte
den om sig. En Mand gik med en Køler
paa Ryggen langs Bænkene og tilbød Vand.
Agua, sagde han og saa forstandigt paa
mig, menneskeligt — agua como la nieve,
og jeg ved ikke, hvorfor jeg kom til at elske
ham for hans Blik, hvorfor jeg saa pludse-
ligt og voldsomt følte mig draget mod den
simple Mand med Vanddunken, at jeg kunde
have givet mig til at raabe og græde. Jeg
sad og blev mere og mere stille af Kærlig-
hed til alt, hvad jeg saa, men samtidigt
blev jeg stadig sygere. Ikke at jeg fejlede
noget, men der var en synkende, en haab-
løs Følelse forbunden med at aande, mens
Tiden gik. Ja, mens Tiden den gik. Det
var som om det var mig alene, der bar
Byrden af, at Træerne bejlede saa grønt,
og Solen skinnede paa Gruset, og Spring-
vandet susede saa evindeligt et Sted henne
bag Løvet ... om jeg blev træt og svig-
tede? Om de smaa Børn, der tullede af-
sted paa Gruset, stumme af Frodighed, om
Ingen mere elskede dem, om jeg ikke saa
efter dem med Hjærtet ud i mine Fingre
og et Hav af Glæde op til Munden .. .ja
saa gik de der vel endda. Men var det da
mig, der sad og maatte dø og derfor hang
ved de smaa underfulde Ting paa Jorden?
Dø ...jeg sad jo tværtimod og droges
med en indre guddommelig Styrke, en pa-
nisk Skaberkraft, som kunde føre mig hvor-
hen det skulde være. Der var en Skæbne
nær, der laa noget ikke i Luften men-i
Tiden. Et andet Væsen rørte sig i mit
Indre, jeg følte en Gang imellem en dun-
kel Pine, der kun blev mere ulidelig, fordi
jeg ganske ligegyldig lod den komme og
gaa.

Som jeg sad der var der ingen anden
Grund til min stadigt tiltagende Ophidselse
og Elendighed, end at jeg maaske i de sidste
tre Uger havde budt mig selv lidt for me-
get i Retning af Anstrængelser og Savn.
Jeg var kommen til Madrid efter fire—fem

-Døgns Jærnbanerejse paa tredie Klasse, hvor

jeg ikke havde faaet nogen ordentlig Søvn,
havde Tyskland og Belgien, Paris og Bor-
deaux, Pyrenæerne og det halve Spanien
hamret ind i Hovedet efter Flugten over
de endeløst stensyngende Skinner, var med
et hedt Flimmer for Øjnene gaaet ind i Ma-
drid og var straks kommen til Oprør (det
var den anden Maj 98 under Krigen) hvori
jeg blev stuvet sammen med andre menige
Folk, der blev tampet med Kolben af Mili-
tæret, havde derpaa overværet en Tyrefægt-
ning — endnu stadig med Kufferten i Haan-
den lige fra Rejsen — og havde saa afsluttet
Dagen med at skrive en lang Korrespon-
dance til mit Blad — paa en. Kafé, hvor
et rasende Publikum af Spaniere drøftede
Nederlaget ved Cavite. Siden da jeg vaag-
nede op i et lille Værelse i Calle de la
Cruz, var det med en haarkrybende For-
nemmelse af at være kommen der i Vildelse.
Jeg havde ført Palaver med en Værtinde
og var flyttet ind, til Dels i bevidstløs Til-
stand, og ito Dage efter havde jeg en plagende
Forestilling om, at der vel alligevel maatte
være et Forsyn til, hvilket viser, at jeg maa
have været betydelig svækket allerede da.
Hertil sluttede sig Hungersnød og Dysen-
teri. Hvordan det saa gik til, at jeg sløsede
med mine Penge og ikke saa mig for —
en Dag havde jeg ingen og stod foran Ud-
sigten til ingen at faa før om akkurat ti
Dage. Jeg satte mig paa Ration, det havde
jeg gjort før, jeg skrev — og det var gode

Ting, jeg lavede i de Dage — jeg røg To-

bak, billigere og billigere, tilsidst en Urt,
jeg vil lade uomtalt. De første fem Dage
tærede jeg med Appetit tre smaa Brød
om Dagen samt hver Middag et Stykke
Manchegoost. Den tror. jeg bekom mig
daarligt, for efter fem Dages Forløb fik jeg
Blodgang, og nu nød jeg i andre fem Dage
ikke andet end Vand. Jeg tabte ikke Kræf-
terne, blev tværtimod vildere og vildere og
indadtil stadig mere sørgelig forfinet; jeg
gik ude en hel Del af Dagen, sad paa Bæn-
kene og udviklede mig i en mærkelig Grad
til Nydelsesmenneske, netop fordi jeg ingen-
ting havde og blev mere og mere ene. Miu
Ven Knut Hamsun har skildret dette meget

388

bedre end jeg kan gøre det i sin skønne
Bog »Sult«., Han havde mere at hungre
med end jeg, desuden. Nuvel jeg var ulyk-
kelig nok.

Naar jeg bliver afkræftet, vi-
ser det sig ikke saadan egent-
lig legemligt, jeg tærer paa en
psykisk Reserve; det er som
om min Bevidsthed for at ba-
lancere maa laane fra skjulte Ur-
kilder, der tilsidst fører ned i
Dybder udenfor Tid og Rum;
paa anden Maade kan jeg ikke
forklare det, der hændte. Det
forekommer mig ordinært. at
slutte, at jeg kan have været
sindsforvirret; naturligvis var
jeg det, men heri stikker dog
kun en Forklaring paa Sagen,
ikke Sagen selv. Det jeg gennemgik var
sandsynligvis ganske den samme Fornem-
melse, som man har, naar man dør.

Jeg var ved fuld Bevidsthed, ganske klar,
i det vaandefulde Nu da jeg sad paa
Bænken og begyndte at svinde ud af Tiden,
jeg tænkte noget saadant som at nu blev
jeg vel gal, eller nu døde jeg, siden Himlen
antog en anden Farve og jeg blev saa kold,
mens der ligesom trak sig tusind fine Naale
gennem mine Porer ... Aa nu kunde jeg
ikke se Træerne, jeg var blind, og hvor
havde jeg mine Hænder? Kvalme . . . det
gik krampagtigt i mine tomme Indvolde,
jeg mærkede, hvor jeg faldt forover i

Halsen — netop saa tungt var ens Hoved
altsaa — det susende Springvand blev til
hele Verdenshavet, der rasede mig ind

gennem Ørene, jeg var i Evigheden, den
skærende Intethed, Stilheden, der stor-
mede mig gennem Sjælen . .. og midt i
den grænseløse Afmagt var jeg ganske klar,
havde nu og da en Forestilling om at se,
jeg saa vist Træer med Øjnene, skønt jeg
ikke levede eller opfattede det, jeg sad
formodentlig paa Bænken .… maaske
kunde jeg leve, hvis jeg endnu vilde, skønt
jeg var borte, bunden, uden Sanser, uden
»Krop og Lemmer . .. og dog stadig ganske
klar. Saa ene var jeg.

Da var det, at jeg, fordi jeg ikke kunde

bære det, lagde mig ned paa alle fire og
begyndte at gaa for at komme afvejen. Og
idet jeg rørte mig, vendte mine Sanser til-
bage. Det klingede endnu fjernt i mit Ho-
ved af Evighedsstormen, men ellers levede
jeg da og følte mig som mig selv. Jeg
flyttede mine korte, tykke Ben 'og saa, at

de var, som de skulde være, smudsigt
kødfarvede og med skifrede Pigmentpletter
hist og her, jeg kendte ogsaa godt Hov-
neglene paa mine røde Klumpfødder. Jeg
følte min Hale og min Manke, jeg lukkede
Munden op og i, skællet som jeg var paa
Læberne, og konstaterede en meget virkelig
Sult.

Om jeg var en Drage eller Basilisk?
Undskyld nej, jeg var en Kondignog, en
ret sjælden Menneskeøgle, turde jeg sige,
en i Tiderne hjemløs Skabning. Jeg havde
ikke ondt i Sinde, skulde ikke tage fejl i
Valget af Mad eller vælte noget, jeg gik en
Tur og havde forvildet mig ind paa Pra-
doen men ønskede selv helst at fjærne mig
igen, om man vilde lade mig passere ...

389

|
|
i
i
|
|
i

HJEMMETS NOVELLER

Endnu fattede jeg ikke min Ulykke.
Det kom, da jeg havde gaaet et Stykke og
mødte Manden med Lerkøleren. Han saa
paa mig med ganske det'samme Blik som

. før og gjorde mig høfligt opmærksom paa,

hvad han gik med — agua, senor..
agua fresca — hvor hans Stemme var tryg
og dagligdags, jeg har aldrig glemt den
siden, hvor hans enfoldige Ansigt lovede
alt godt under de grønne Træer, hvor han
var smuk ... men han saa ikke mig, Kon-
dignogen; der var ikke saa meget som en
Skyhed i hans Blik, der forraadte, at han
saa mig som det Fabeldyr, jeg var! Selv
kunde jeg jo om ikke andet saa paa min
Skygge se, hvordan det var fat. Dette at
han ikke kunde. :se mig som jeg virkelig
var, fyldte mig med bitter Sorg.

Der var flere Mennesker, baade '! Herrer
og Damer, der gik mig forbi og lod et
Blik falde paa mig, men de kunde aaben-
bart ikke se andet,, end at-jeg var -et
menneskeligt Væsen som alle andre. Da
vidste jeg, at jeg var fortabt. Det sydede
mig gennem alle Nerver af Skræk ligesom
før, da jeg blev forvandlet, Himlen skiftede
Farve, og i Stedet for': Huse og Træer syn-
tes jeg, at jeg skimtede høje, rygende Bregne-
træer rundt om og kobberfarvede Sump-
huller foran mig; Synet veg igen men blev
ved at være der ligesom i anede Omrids
bag de solbeskinnede Huse. Jeg drog Vejret
dybt, gik min Vej ud af Byen.

Ude i de varme Maanenætter, paa- det
ørkentørre, vide Land, dev-omgiver Madrid,
og hvor der kun gror Valmuer, ikke en
Gang Græs, fandt jeg mine Kræfter og ind-
rettede mig i min Skæbne. Der hørte jeg
første Gang min rigtige Stemme, en Mid-
natsstund,-da jeg rejste Gabet imod Maanen
og græd fra Hjærtet, jeg havde en dyb,
tudende Stemme, et Jammerbrøl, der til-
fredsstillede mig selv saa temmeligt som
Udtryk for Ensomheden i Verden. Hvordan
mit Hoved saa ud, fik jeg aldrig at vide;
jeg kunde godt have spejlet mig i en Pyt
og skaffet mig Vished, men jeg vovede det
ikke, vidste, at jeg havde Rædsel 'nok at
bære endda. ' FYL GERT

Forresten græmmede jeg mig ikke videre;

jeg var jo Smærten selv. Som det Dyr,
Tungsind og Angst havde forvandlet mig
til, morede jeg mig rigtig godt i de øde
Nætter. Jeg fandt paa at lege, muntrede
mig ganske ene i Maaneskinnet med alle
de Færdigheder, Kondignogen raader over,
og som jeg opdagede, jeg sad inde med. Min
Styrke var fænomenal, og jeg var smidig i
Forhold dertil; jeg kunde gøre Spring paa
tyve-tredive Alens Højde lige op i Luften,
og her benyttede jeg mig især af Halen.
Denne Hale, der var besat med svære Horn-
knuder, var saa kraftig, at jeg kunde slaa
lange Huller i Jordskorpen dermed. Jeg
vendte mig oppe i Luften med et Slag
af den, naar jeg var sprunget til''Vejrs, og
kunde godt'se mig om, hvor jeg vilde lande,
inden jeg kom 'ned igen. En Gang stor-
mede det, og da gav jeg mig til at gø og
galoppere i Støvskyerne, snart i Luften og
snart paa Jorden; inden jeg vidste af det
var jeg godt paa Vej op imod Sierra de
Guadarama — Guds Død, hvor det var
godt at lade Styrken. spille, jeg fløj mere
end jeg sprang, og i saadant et vældigt
Flyvehop landede jeg ikke paa Jorden, men
i en lille Indsø ... Oh, det var-ikke kede-
ligt, for jeg svømmede jo som et Væsen, '
der aldrig havde beboet andet Element end
Vandet, jeg tærskede hele Søen i Skum,
spolede rundt paa et Sted, indtil Bunden
laa blottet, og Søen gik .over sine Bredder,
og derpaa galopperede jeg videre op i
Bjærgene og ned igen, gjorde undertiden
Spring paa flere hundrede Alens Længde
ned fra Skrænterne, jeg landede altid paa
mine fire solide Ben og taalte ethvert Skrup,
hvad enten det var paa Sten eller paa blød
Bund. Jeg fik Appetit paa at røre mig,
satte ud efter Havet, i Tordenvejr, i Taage,
jeg blandede min Manke med Skyerne,
snappede efter Haglene i den tynde Luft;
gik i flyvende Kænguruspring over Skove
..….… og stadig ser jeg glimtvis den egentlige
Virkelighed bag alle de Ting, jeg lever i,
andre Farver, andre Vækster, Skyggerids i
Taagen som af taarnhøje Padderokker i
den dampende Atmosfære, blaa 'Spejlinger
af Søer, hvori det løber kogende'som af
hede Sten paa Bunden, Hvirvler af spil-

390

levende Skyer paa Himlen rundt om So-
lens blændende Baal ... indtil jeg naar
Kysten og kaster mig fra Klipperne ud i
Brændingen. Jeg rejser milevidt omkring
ude i Atlanterhavet, bides med de grønne
Bølger, hopper højt ovenud efter Maanen
og roder mig ned, ned, ned mod Bundens
evige V.andnat, hvor Elementet trykker som
en Klædning af Bly, og hvor blinde Mon-
strer, halvt Planter og halvt Dyr, svajer
med de slimede Gab vendt opad, mens de
drikker det sorte Vand gennem Gællerne,
jeg ligger og driver langt ude, til Flodbøl-
gen vækker mig og minder mig om Land,
jeg ser store mørke Ting passere forbi dybt
nede i det glasgrønne Vand, Hvaler, eller
er det Skygger af en anden Verdens form-
løse Havuhyrer; jeg kaster mig ud og ind
af fraadende Bølgetoppe, der rejser sig
bjærgtungt og svinder vægtløst igen, og en-
delig gaar jeg i Land og sætter mig til at
Jamre henrykt paa Stranden, kalder og
tuder længe ud mod Solnedgangen og græ-
"der trannede Taarer og befinder mig gan-
ske. vel.

Men nu vanker jeg igen omkring paa de
nøgne, solbagte Jorder i Madrids Omegn,
eller. jeg stempler mig med Klumpfødderne
henad de hede Fortove inde i, Byen, Gade
"op og Gade ned, og søger ethvert Menne-
:skes Blik, jeg møder, ser tusind forskellige
Mennesker ind i Øjnene, for om der dog
ikke skal findes en eneste, der kender mig,
ser mig; men de møder alle mit Blik, uden
at det undergaar ringeste Forandring, de
er blinde for Kondignogen allesammen. Og
Jeg ved jo, at den eneste Forløsning, der
gives for mig, er den, at et Menneske, kun
set eneste almindeligt Menneske, .skal kunne
se mig som jeg er, da vil Fortryllelsen
svinde, men ikke før. Jeg finder ingen.
'Og dog kan jeg ikke forlade Madrid,. for
her hvor jeg er bleven forvandlet, her bæres
-det mig for at jeg igen skal faa min men-
meskelige Skikkelse tilbage. Her har jeg
mistet Tiden, og her skal den gives mig
igen.

Imidlertid sulter jeg stadig, for i den
Verden, hvori jeg lever, er der ingen Næring
for mig, og den anden Virkelighed, der

MENNESKEØGLEN

egentlig hører mig til, kommer mig aldrig
saa nær, at jeg gaar ind i den — lykkelig-
vis, for det er kun naar jeg er mest panisk
bange, at den er mig nærmest; det er som
om jeg maa dø endnu en Gang for at
komme derind. Nu og da lister der sig som
en Svimmelhed over mig, og da træder
Bregnetræerne ud af Luften over mit Hoved,
jeg ser undertiden noget der ligner Mørke-
pletter i Dagen omkring mig, Skyggen af en
anden Tilværelses Rovuhyrer, ser dem glide
sammen og hører Lyde, som om de hoster
skummelt og skraber i Jorden — jeg maa
med al Kraft tage mig sammen for at blive
ved at være hvor jeg er. Jeg har ved plud-
selig at vende mig set Glimt af lange
olivengrønne Halse, og Hoveder med Ande-
næb række sig som Fabriksskorstene op
over Husene i Gaden... skal jeg ende hos
dem, skal jeg synke Tusinder og atter Tu-
sinder af Aar tilbage, indtil jeg er hjemme |
der? Møder jeg aldrig en, der ser mig. og
frelser mig og giver mig min menneskelige
Form igen?

Jeg har siddet paa en Snetop i Sierra de
Guadarama og adspredt mig med den jam-
merfuldeste Koncert, der nogensinde er
trængt fra Struben af et usaligt Kreatur, jeg
har grædt Kondignogens Enegraad, der
passer bedst til vildsomme Steder. Stundom
kan jeg længes efter den igen.

Men et Sted udenfor Madrid ligger der
paa den nøgne Mark et Krudttaarn nær
ved en halvt udtørret Dam, og her fandt
jeg min Befrielse.

Jeg var kommen til at holde af Stedet,
fordi der lugtede saa forladt. Dammen laa
altid stille som et Metalspejl i sin Indfat-
ning. .af sprukne Lerskrænter, Vandet satte
en Hinde af Slam og Salt paa .det-Par
Græsstraa, der stod ud i det, og Vandspej-
let røg altid af en bitter Dunst under
Straalevarmen fra Solen. Nærved laa Krudt-
magasinet, et rudeløst, blindt Hus af Cement
med rustne Jærnbolte. Ved Foden af det
groede store Burrer med Spindelvæv i de
skarpe Frøstande; det hele lugtede saa øde.
Og langt inde bag de golde Lermarker rejste
sig Madrids Forposter, høje glanende Ar-
bejderkaserner og Fabriker, med Røgen fra

391

HJEMMETS NOVELLER

Byen og dens Taarne ovenover i Soldisen.

Her var godt at sidde, midt i det svir-
pende Solskin, der blottede Alverden rundt-
om til alle Sider. gi:

Og her saa jeg en Middagsstund et ild-
rødt Punkt, som en kæmpestor Valmue, da
jeg langvejsfra nærmede mig Stedet. Alt
var Solskin, alt laa i aabent, blændende
Lys; kun jeg førte Mørke med mig hvor
jeg gik. Hvad var det for en ildrød Kæmpe-
blomst, der var sprunget ud ved Bredden
af min Dam? Jeg satte i Firspring, slog
den tørre Jordskorpe med min Hale, saa
det sang, dansede paa mine røde Klump-
fødder ... hvad var det for
en stor, gloende Valmue der
stod ved min Dam?

Det var et rødt Skørt. Der |
sad en ung Kvinde ved
Bredden af Dammen, en
arm, husvild Pige, der

sagtens var
kommen fra
en af Madrids
elendigste
Baggåarde og
var bleven en

Omstrejfer
som jeg selv.
Hun var vist

ikke atten
Aar, tynd som
en Pilekvist
men med et

tungt sort

Haar, der
skinnede ube-
dækket i So-
len. De endnu
barnlige,, for- BEER:
hungrede Træk havde hun sminket blaa,
som fornemme Spanierinder bruger at
gøre, men det kunde ikke skjule'hendes
Bleghed, Hun sad ganske stille, havde

nok sat sig ned af Sult. Men først.
havde hun dog valgt dette særlige Sted at
sidde, mit Sted! Ja jeg kunde se paa hende,
at Sulten slog Skrald i hendes Tarme lige-
som i mine ...: hun havde plukket en
Burre og sad med den i sin slappe Haand;,.
hun var vel bleven opmærksom paa dens:
rige, metalliske Duft, taknemlig…og… ny i
Sanserne som hun var bleven af Nød.
Consuela hed hun.

Consuelas Øjne, der var saa dybt tomme:
og uskyldige, som de kan blive hos ”et.
Barn, der ikke længere kender nogen Synd,
og saa -forsagende, som Øjnene bliver hos.
den, der sidder og sulter i
Solskinnet, traf mine, og hun
kendte mig jo stråks. Hvad

intelligente og alvidende

Mænd i Madrid ikke hav-

de kunnet se, hvad. de

følsomste Damer . havde:
været blinde
for, det for-
stod dette

stakkels li-
dende Prole--
tarbarn, som:

Sultfeberen

havde gjort

seende, det
fattede hun
straks. Vi var"
lige fortviv-
lede. Hun saa:
godt hele min;

Elendighed

som Kondi-,
.gnog. Jeg væl--
tede mig paa

ag i : Jorden foran
hende i en Storm af Smærte ... og mens-
hun saa mig ind i Øjnene, følte jeg min
menneskelige Form vende tilbage, jeg var
frelst. ;

392

57"

5
rener

==

ERE)

— Der kommer Postbudet! — udbrød Baronesse
Adele, der sad ved Vinduet og syede Silkebro-
"deri ved det sidste, svindende Dagslys.

— Men det er næppe til os — sagde Mama
resigneret. Idet samme lød en kraflig Banken
paa Gadedøren, der fik Baronesse Sofie, den
;ældste af de to Døtre, til hurtigt at gaa ud og
tage imod ham.

— Det var dog til Mama — sagde hun forbav-
set og rakte. Enkebaronessen et stort, firkantet
Brev, forseglet med rødt Lak.
unMama vendte og drejede Konvolutten-et Par
"Gange, mens Døtrene utaalmodig.saa til, endelig
:satte hun Brillerne langsomt paa og saa stift
paa det store, komplicerede Segl paa Bagsiden.

— Det er fra en af Slægten — sagde hun om-
sider og brød med et beklemt Suk Brevet. —
Fra Onkel Ludvig! — lød det i en uudsigelig Tone.

— Fra Onkel Ludvig! — udbrød begge hendes
Døtre i Kor og Baronesse Adele lagde resolut
sit -Sytøj ned paa Bordet foran sig, rejste sig og
gik hen mod Moderen.

TE

|

NRA I
N AL !
MU |

ANERY

FDYÆE

AF

D. von Der LYHE ZERNICHOW

TEGNINGER AF V. JASTRAU

— Du kan jo ikke se at læse herinde i Stuen,
Mama, sæt dig dog her hen. — "

Mama satte sig hen paa Vinduespladsen, saa
rank som et Lys og foldede Brevet ud med en
Dronningebevægelse.

— Min kære Eleonora! — læste hun. - - Da jeg
for Tiden opholder mig i Xby. og agter at
besøge Granholm paa Hjemrejsen, tænker jeg
at lægge Vejen om ad Nørreby og vil tillade mig,
at hilse paa dig og dine elskværdige Døtre.
Dagen bliver den fjortende dennes, jeg tager Tog
12% og kan altsaa tilbringe tre Timer i din Re-
sidensstad.

Glædende mig til at se Eder alle ved forhaa-
bentlig god Helbréd, er jeg — etc. — Din hen-
givne Fætter

Ludvig von Haffsten.

— Kommer Onkel Ludvig her til. os! — udbrød
Baronesse Adele med ligefrem Rædsel malet paa
sit blege, skarptskaarne Ansigt.

— Som du hører — svarede Mama værdigt.

— Men hvad i Alverden skal vi gøre... — be-

393

HJEMMETS NOVELLER

gyndte hun igen, men tav, da et meget sigende
Blik fra Søsteren standsede hende.

Der blev en Pavse.

Onkel Ludvig var Slægtens Overhoved og store
Mand. Ikke nok med, at hån havde Lehnsbaro-
niet med de tilflydende store Fideikomis'er, men
han var rigt gift, havde kun én eneste Søn og
kunde se tilbage paa en ret glimrende, diplo-
matisk Karriére. I Aarevis havde han ikke set
sin »kære Eleonora« og nu kom han pludselig
og vilde gøre dem et Besøg her i deres mere
end beskedne Bolig i Nørreby! Hvad gik der af
ham? Var der en skjult Hensigt under; eller
var det et almindelig Høflighedsbevis, han paa
en Gang følte Trang til at vise sine forarmede
Slægtninge?

Mørket var sagte listet frem fra Stuens Hjør-
ner og Kroge og viskede omhyggeligt Omrids og
Genstande ud. Selv Enkebaronessens 'ranke,
gamle Skikkelse gled ud i et med Gardinet bag-
ved paa Vinduespladsen.

Den, der først brød Stilheden var Baronesse
Adele. Hun rejste sig og; tog Kuplen af Lam-
pen paa Bordet foran Sofaen.

— Tænder du allerede? — spurgte Mama, som
vaagnede hun af en Drøm.

— Jeg bliver nødt til det, Mama, om jeg skal
faa Lysedugen færdig i Aften — sagde Adele
undskyldende.

— Bare Oljen holder ud til ti — faldt Baro-
nesse Sofie bekymret ind.

— Det gør den vel nok — mente Mama —
man behøver saa ikke at skrue for højt op. —

Baronesse Adele sagde ikke -noget. Hun tog
sit Sytøj fra det lille runde Marmorbord ved
Vinduet, satte sig paa sin Plads ved Bordet og
begyndte at sy som en rasende.

— Vi bliver nødt til at have mindst én varm
Frokostret. Synes Mama, at vi kan nøjes med
saa lidt, at vi kan nøjes med én Ret? — spurgte
Baronesse Sofie pludselig. — Onkel Ludvig er
naturligvis vant til at spisé''mindst to varme
Retter foruden Mellemret og Dessert.

— Jeg tænker paa — sagde Mama og tand-
sede.

— Hvad tænker Du paa, Mama? —

— Ja, det tror jeg bliver det bedste — udbrød
Mamå og nikkede tilfreds — om vi kan faa en
Gedde fra Nørrebysø. —

— Kan vi ikke lige saa godt faa Botillas Mand til
at fange én:i Aaen, Mama, du véd, hån har
Fiskeret der og er altid meget billigere end Tor-
vehallen — forsøgte Baronesse Sofie.

— Nej, Barn — sagde Mama bestemt. — Skal
vi have Gedde, maa den være fra selve Søen.
De Nørresøgedder er jo ligefrem bekendte og
det vilde være en Slags Honnør for Byen. Det
er jo en af de faa Ting, vi overhovedet kan faa
gode her paa Stedet. Det vilsikkert interessere din
Onkel Ludvig at smage en af vore Specialiteter. —

— Ja ja, som du vil, Mama, — sagde Baro-—
nesse Sofie fromt. — Saa bestiller jeg altsaa en-
i Morgen. —

— Adele har jo sin brune Kjole, som hun-
naturligvis tager paa. Du kan sprætte de hvide-
Kniplinger af din lilla, såa faar den mere For-
middagspræg — jeg tager min moirée antique.
Mon man skulde se den efter allerede i Aften? —

— Ikke i Aften, kære Mama. Man ser ikke-
Hullerne. Det vil sige, jeg mener, man sér ikke-
saa godt ved Lampelys, om der er kommet nye:
Revner i Folderne; og du skal jo denne Gang;
bruge den om Dagen. —

Mama svarede ikke, hun var inde i' en ny:
Tankegang.

— Mon han kommer alene! — udbrød hun
pludselig.
— Hvad mener du? — Alene? Skulde han;.,

skulde Onkel Ludvig ikke komme aldhé! Laan
mig Brevet, Mama, der staar vel ikke bi — sagde-
Baronesse Sofie forfærdet. — Ne—nej, jeg staar-
her. Jeg mener at komme osv.

— Naturligvis kommer han alene, men jeg"
tænker paa Tjeneren. Onkel Ludvig rejser næppe-
noget Steds udén sin Kammertjener. —

— Det har du da Ret i, Mama. Kaimmmertje--
neren har han sagtens med. —

— Ikke sandt, Adele. Du var sidst hos Fami--
lien sammen med Onkel Ludvig. Tror du, at
han nogensinde rejser uden Tjener? —

Baronesse Adele får op .ved Tiltalen. Hun:
havde siddet i sine egne dybe Funderinger og:
ikke hørt de andres Tale. Det var Penge, hun:
tænkte paa. De Penge, der vilde gaa med til
dette Besøg, Onkel Ludvig vilde beære dem
med. Hvor tarveligt det. end kunde blive, saa:
løb der en Del Ekstraudgifter med, det kunde
ikke være andet. Og Ekstraudgifter var den rene-
Ulykke der i Hjemmet, hvor Ekstraindtægter-
kun kendtes af Navn. Vistnok kunde hun føje-
et beskedent lille Plus til de magre'Rentepenge
ved sin Syning, men det kunde sandelig ikke-
gaa under Begrebet Ekstra, da hver Øre i For-
vejen var lagt Beslag paa og regnet med. Nu
havde hun seks Kroner staaende hos Frøknerne-
Ingversen, som hun kunde hæve i Morgen. Men
hvor langt kom man med dem! En Krone og,
halvtreds fik hun for denne Lysedug, der maatte-
være færdig i Aften, altsaa blev Summen alt i
alt søv Kroner og halvtreds, men deraf gik
mindst én Krone til Blomster at sætte i den
sachsiske Vase paa Konsollen.

Mama gentog sit Spørgsmaal.

— Nej, der er vistnok al Rimelighed for,.
at Onkel har sin Tjener med — svarede Baro-
nesse Adele, nu lysvaagen bl bage igen Rg de
Onkel Jackson med. I ved, den stramme, eg,
fuldendte Englænder, der har fulgt ham Europa
rundt. Jackson og Botilla! — udbrød hun plud--

394

selig og brast i Latter. — Kan man tænke sig
to større Kontraster, Vi kan ikke sætte Jackson
i Køkkenet, Mama. —

— Vil du maaske have ham med ved Bor-
det? —

— Kan Botilla ikke dække til ham og sig selv
inde i. Sovekammeret? —

— Tjenestefolk i vort Sovekammer! —

— Ja, Mama, du véd. ikke, hyor alting er an-
derledes nu end i din Ungdom; og du aner ikke,
hvor store de Folk er. Jeg forsikrer dig, at det
var Kammerjomfruen paa Roselund, der fik mig
til at forkorte mit Ophold der. Baade Onkel
Jørgen og Tante Josephine var lutter Elskvær-
dighed, det ved du, jeg tidt har sagt, men deres
Kammerjomfru var utaalelig. Alene den Maade
hun havde at se paa min Kjole og mine Toilet-
sager var, til at faa Blodet til at koge i en. Det
kan slet, ikke gaa an, at anbringe Jackson i Køk-
kenet; jeg véd heller ikke, hvordan han skulde
faa Plads, han maatte sidde paa Huggeblokken.
Vi maa, som Sofie foreslog, lade Botilla arran-
gere Soveværelset. Min Seng kan flyttes ud, og
de to er jo heldigvis til at skubbe sammen, saa
dækker hun Bordet derinde, — og om hun lod
ham forstaa, at det var hendes Værelse.

— Tak, vi behøver ikke at kruse op ned ek
fr vor Slægtnings Tjener — udbrød Enkebaro-
nessen indigneret — det kan være nok, at vi
lader ham komme ind i vore Stuer! —

Adele tog fat paa Syningen igen. Øjeblikkene
var dyre.

— Men nu efter Gedden, Mama — skyndte
Baronesse Sofie at lede af — mener du, at vi
da kan nøjes med Spejlæg garneret med Karse,
eller hvordan? —

Der var meget at drøfte den Aften.

— Saa Adele, læg nu sammen. Det gælder da

heller ikke 'Livet — udbrød Mama og viste sig
i Natkappe og dyb Negligé i Døren ind til Lej-
lighedensæandet Værelse, det-omdebatterede, fæl-
les Sovekammer — kom nu i Seng, Barn. —
" — Nu er jeg ogsaa helt færdig — svarede Adele,
der havde to røde Pletter paa Kinderne af den
anstrængende Flid. — Jeg-mangler kun Brevet til
Frøknerne Ingversen, som Botilla skal have med
i Morgen tidlig, naar hun gaar derhen. —

Det kunde aldrig falde Baronesse Adele ind
personlig at indfinde sig i Ingversens Broderi-
smagasin, for at faa noget udleveret eller .indleve-
re et færdigt; Arbejde; Botilla var Komissionær
og gik troligt Bud mellem Forretningen paa Tor-
vet og Baronessens Hjem herude ved Lunden.
Men selv Botilla holdtes ganske udenfor Hem-
meligheden. Det var et fromt Bedrag, en Slags
stiltiende Overenskomst, at hun ikke vidste, hvad
de hyppige Besøg i Broderimagasinet betød. Alt
gik pr. Brev, og det faldt ligesaa lidt de to Frøk-
ner Ingversen ind, at ville sende Botilla hjem
med mundtlig Besked eller Penge, som det kunde

IDYL

falde dem ind at øve Vold. De var to dannede

Piger, der forstod at værdsætte den Støtte, de

havde i Baronesse Adele. Ikke for ingenting

havde deres Moder tilbragt Halvdelen af sit

Liv som Husjomfru paa adelige Herregaarde.
ts gø

ø

Den fjortende oprandt med Solskin.

— Ganske, som naar de kongelige rejser —
udbrød Mama fornøjet, da hun stod op — det
— siger man da altid. —

— Det er baade vel og ilde med det stærke
Martssolskin — mente Adele, som var ved at
iføre sig den brune Kjole, der sad som den var
støbt om hendes endnu ungdommelige, slanke
Figur — Foraarssolen er ikke saa lidt ubarm-
hjertig — vedblev hun — den viser hver lille
Brøst og Mangel. —

Og at der var mangen Brist og mangt, der
trængte til at dækkes der i Huset, kunde ikke
nægtes. Møblerne var saa gamle, Forgyldningen
skrabet af, Tæpper og Betræk traadslidte og
Stopningen i de møre Gardiner slet ikke til at
skjule. Heldigvis dækkede Familiebillederne over
det revnede Tapet, men værst var det med det
ene Pillespejl. De to forgyldte Rokokospejle
med Marmorkonsollerne var ellers dem, der gav
»Salonen« dets Præg af Fornemhed, men nu var
sidste Vinter Glasset faldet ud af det ene og
gaaet i tusinde Splinter. Siden. var det ikke ble-
ven erstattet — det vil sige, erstattet var det
paa en Maade, idet Baronesse Sofie, der var
Husets mest praktiske Medlem, havde dækket
Hullet med hvidt Glanspapir, som hun havde
givet et glasagtigt Skær ved at male over med
en let, blaa Tone. Ved Lampelys kunde det se
helt skuffende ud, men i det stærke Solskin var
det ikke til at skjule. Derfor havde Baronesse
Adele lige straks tænkt paa de Blomster, der
maatte i Vasen, som stod paa Konsollen. Det
dækkede da altid noget.

Tidlig om Morgenen havde hun været ude
hos Byens eneste Blomstergartner, for at faa
en Buket, men den Tur havde været en sørgelig
Skuffelse. Den store, farverige Blomsterkost,
hun havde tænkt sig, blev til en meget beskeden
Haandfuld Tulipaner og Immergrønt, der ikke
saa ud af noget i den bredmundede, gammel-
dags Vase, der var slaaet op til at rumme det
firdobbelte. Hvordan hun vendte og drejede
den, skinnede Papiret lige uhyggelig dødt bag-
ved, om at dække var der simpelt hen ikke
Tale.

Men denne Dag. "skulde blive en virkelig Mær-

kedag i Husets Historie, og Baronesse Adeles

Sorg blev hurtig slukket. Ved Titiden rullede
Køkkenvognen fra Hofjægermesteren paa Næsse-
holm op foran. Døren og Tjeneren afleverede
en mægtig Pakke med tilføjet Brev, hvori Næs-
seholms Herre i udsøgte Vendinger komplimen-
terede de tre Baronesser og bad dem ikke at

395

ES SEES

re RE SEE

HJEMMETS NOVELLER

forsmaa en lille Foraarshilsen fra Gaardens
Drivhus.

At det var mere til Ære for den fornemme
Gæst, der ventedes, end til Glæde for dem selv,
var ikke vanskeligt at regne ud, men Tiden var
for knap til Skumlerier og Gaven modtoges med
Fryd.

Der var Azaliaer og Tulipaner, Hyacinther'og
Roser, udsprungne Kirsebærgrene og pragtfulde
Bregneblade, store nok: til at dække baade i
Bredden og Længden. Baronesse Adele glødede,
det var en Lyst, et Velvære at fraadse i denne
duftende Pragt.

— Havde vi bare vidst forud, at disse vilde
komme, kunde du have sparet den Krone —
kunde Baronesse Sofie i
ikke lade være med be-
kymret at sukke — men
hvem anede vel og-
saa... —

Hun gik ind og ud mel-
lem Salonen og Sove-
værelset, som Botilla
havde faaet lavet om til
et Slags Forværelse og
hvor i det ene Hjørne
Bordet stod dækket tilto.

Mama var ikke saa lidt
beklemt, trods sit rolige
Ydre. Det var saa sjæl-
dent, at hun nuomstun-
der gjorde Honnørs for
noget Medlem af Slæg-
ten i sit eget Hjem —
og hun turde slet ikke
tænke paa Sammenlig-
ningen mellem før og nu,
skønt det netop ved den-
ne Lejlighed var saa van-
skeligt at lade være.
Den Gang Baronen le-
vede og Børnene var
smaa og de førte Hus,
havde Rækker af Sale,

som dog nok var et Mandfolk, skulde sidde og
spise i Baronessernes eget Sovekammer.

Klokken 12% rullede det lille lokale Tøg ind
paa Perronen, hvor Stationsforstanderen »tilfæl-
digvis« stod i sin bedste Uniformsfrakke. Han
havde engang staaet ved samme Regiment som
Lehnsbaronens Søn og man vidste ikke, om det
muligvis kom til en Presentation.

I Togets eneste 1ste Klasseskupé kom Baro-
nens Ansigt tilsyne. Han stod med Monoklen
klemt ind i det ene Øje og spejdede ud og nik-
kede venligt til de to yngre Baronesser, der var
mødte, for at tage imod ham. Mama blev hjemme

i ” yes rr
ES SUT SS RE SE RR RSENE
- dt mø rn
ke EIK,

Heste og Vogne, Ska- Det er jo en hel Rejse — udbrød É
rer af Tjenestefolk — han Gang efter Gang. :

mens hun nu sad i en'to Værelses Lejlighed
med Botilla!

Botilla, som havde gaaet til Haande der i
Huset i mange Aar, og var gift med en Skoma-
ger, var saa ophedet ved den store Begivenhed,
at hun glødede omkap med Kobberkedlen paa
Komfuret. Hun var ikke saa bange for Baro-
nen, fine Folk var hun jo nu vænnet til, men
det var Tanken om Jackson, der ligefrem satte
sigihendes Knæ. Hvad hun hørte Baronessen ymte
om, gjorde hende heller ikke tryggere, en levende
Englænder var aldrig før kommet paa hendes
Vej, og at han var noget ganske aparte, kunde hun
let regne ud, siden hendes Naade tillod at han

naturligvis, desuden havde den moirée antique
ved nærmere Eftersyn vist sig umulig til fuld
Dagsbelysning, bristet som den var i Folderne,
ved at ligge saa længe hengemt.

Helt spændstig og ungdommeligt rask sprang
Baronen ned ad Vogntrinet og rystede de rød-
mende Damers Hænder, mens han| paa en ka-
valermæssig Maade”overøste dem med Kompli-
menter og sirlige Talemaader. Bag hans lille,
yderlig elegante Skikkelse stod som plantet i
Jorden, Jackson, med "sit glatbarberede, graa-
sprængte Hoved og bukkede dybt: med Hatten
i-den ene Haand og i den anden en stor Buket
lyserøde Roser, som han ceremonielt rakte mod

396

Baronesse Sofie, den ældste af de to Da-
mer.

— Roser fra Drivhuset hjemme — forklarede
Baronen med en elegant Haandbevægelse — her
ude har man vel næppe den Slags paa denne
Aarstid. —

Stationsforstanderen saa langt efter det for-
nemme Selskab, eskorteret af Jackson. Ikke et
Blik havde Ekcellencen haft for Omgivelserne,
heller ikke et Ord havde Baronesserne ofret
ham, siden de kom til Stationen.

— Snobberak! — mumlede han indædt og løb
hastigt ovenpaa, for at skifte Frakken med den
allerældste, han havde.

Onkel Ludvig 'var trods sine smilende Ord
ikke i Stemning. Det var ikke til at tage fejl
af. Baronesse Sofie fik straks en frysende For-
nemmelse indvendig af, at han egentlig angrede,
at han var kommen. Vejen syntes ham aaben-
bart for lang, og da han galant holdt paa, at
Damerne skulde benytte Fortovsfliserne, gik de
alle midt ad Gaden,' hvor Brolægningen ikke
var bedre.

— Det er jo en hel Rejser — udbrød han Gang

efter Gang.

Baronesserne . gjorde de bedste Undskyldnin-,

ger. .
— Ingen smuk By — hm? Hvor kunde ogsaa
Eders Mama finde paa:at vælge netop denne
By? —

Nej, Onkel Ludvig var: aabenbart endnu mor-
gengnaven.

Mama kastede et sidste mønstrende Blik ud
over Frokostbordet, som efter Omstændighederne
virkelig var ret imponerende med den mægtige
Blomsteropsats paa Midten, der kastede en for-
træffelig Skygge over de noget. skaarede Porce-
lænstallerkner ved den nederste Bordende. Du-
gen var'den sidste af de. fine, 'silkelignende Da-
maskes indvævet med Familievaabnet og ingen
kunde ane den indfældte Lap under Sølvkruset,
som Baronesse Sofie omhyggelig havde anbrågt
Just der.-

Nu slog Uret — saa maatté de straks være
der, Botilla kom farende ind, for at være be-
hjælpelig med Tøjet.

Modtagelsen var ceremoniel og langvarig med
mange smukke Ord fra begge Sider. Botilla nejede
og nejede, mens Øjnene stod hende stive i Hove-
det. Aldrig i sit Liv havde hun tænkt sig, aten
Englænder kunde bære sig saadan ad, som Jack-
”»son gjorde ved straks at hjælpe Damerne Over-
tøjet af og anbringe Baronens Frakke inde i
'Soveværelset, saa hjemmevant som var han født
og opfostret der i Nørreby.

— Men mine Damer; De bor jo som i et rent
Drivhus — udbrød Baronen pludselig og saa sig
om med en lille misfornøjet Rynkning af Pan-
den —"Blomster allevegne; og jeg, der mente,
at Roser var en saadan Sjældenhed i denne Ud-

IDYL

kant af Landet, Jeg ser, at jeg, som vi Menne-
sker saa tidt gør, atter har tænkt fejl. —

— Disse La-france-roser har vi virkelig heller
ikke Magen til, Onkel Ludvig, forsikrede Baro-
nesse Sofie og stillede sig hurtigt foran Rosen-
glasset paa Konsollen — har Mama beundret
dem rigtig? —

— Vidunderlige, superbe — sukkede Mama
begejstret og sugede den fine Duft ind — ak,
hvor den Duft vækker Minder, kære Fætter. Du
er da bleven din Ungdomskærlighed tro! —

— Jeg ønsker altid, at se de Roser paa mit
Bord, saa vidt det kan lade sig gøre, det ved

Gartneren, derfor har han særlig lagt sig efter
den Specialitet. — Og du, Eleonora? —
— Jeg — sagde Enkebaronessen og slog ud

med Hænderne paa en meget sigende Maade.

— Jeg forstaar, jeg forstaar — skyndte Baro-
nen sig at afbryde. — Sig mig, ma chére, hvad
Slags Mennesker er her i denne lille By. Tilat
omgaas, hm? —

Baronesse Adele anbragte Roserne i to Glas
foran Onkel Ludvig og Mamas Kuverter.

— Aldrig har jeg personlig følt det gamle Bi-
belsprog saa stærkt som i Dag — hvem meget
har, skal meget faa — sagde hun i Forbifarten
og pegede med et Smil paa den duftende Over-
flod, der truede med at forgifte Luften om dem
med sin stærke Aande.

— Og hvem lidet har, skal tages fra — hvi-
skede "Baronesse Sofie tilbage — jeg tænker paa

”din sidste Krone! —

Frokosten blev vellykket. Mamas Ide med
Gedden viste sig at være fortræffelig. - Baronen

"lod til at leve op og befinde sig vel, han spiste

af alt, roste alt og var i sit mest naadige Lune,
mens Jackson lydløst og korrekt vartede op og
tog Fade og Tallerkner ud af den endnu skæl-
vende Botillas: Hænder og ikke saa meget som
blinkede, ved at skulle bære Sauceskaalen ind
med begge Hænder, da Ørene var løse, limet
paa til Anledningen med Syndetikon.

Der var slet ingen Pavser i den livlige Sam-
tale.

— Mindes du, Eleonora, Blomsterfesten hos
Grev Uhblendorff? — Hvor du var Celinde. —

— Og du min Floridon. —

— Og den store Hoffest. — :

— Aa, jeg ser den hvide Sal saa gere, for
mig — hvor var den imposant —

— "Husker du ma chére den Aften, hans kon-
gelige Højhed viede dig en Kultus, saa at vi
unge Kavallerer blev gule og grønne af Misun-
delse. —

Den gamle Baronesse rødmede som en ung
Pige.

— Ja, mine unge Damer, Eders Mama var en
feteret Skønhed i sine unge Dage, omsværmet
som faa. Men smuk-er hun endnu, ikke sandt
— udbrød Baronen galant og truede smilende

397

i
i
i
i
i
J

HJEMMETS NOVELLER

ad sin Værtinde, — Du har handlet klogt i at
vælge det stille Liv i disse idylliske Omgivelser.
Intet tærer paa Udseendet og ælder én før Tiden,
som det hidsende Liv ude i den store Verden,
de Krav éns høje Stilling fører med, er komplet
iegemsopslidende — og Baronen sukkede dybt
og strøg sig med Haanden over sine fyldige,
glatte Kinder — rolige Dage uden Bekymringer

og Begivenheder er
den bedste Livselek-
sir. —

Enkebaronessens

Smil talmede under
Baronens sidste Ord,
men ikke et Træk røbe-
de, hvad hun følte ved
dem.

Der blev en lille Stil-
hed, hvor Baronesse
Sofie rejste sig og hvi-
skede et Par Ord til
Mama. Mama nikkede
og rømmede sig let,

aA! J Jenzem
Snedker

11
som om der var kom- ff] NI
met noget op i Halsen. i N | Ni

zmuu:Det, gr desværre AR gi
ikke ganske efter eget SN

Valg, at vi er havnede
i dette lille Hus her i
Udkanten af denne lille
Købstad — begyndte
hun — men Omstæn-

dighederne har ført
det med sig. —

— Hvad mener du,
min bedste? — faldt
Baronen ind med et
Tonefald, der stod ii

forunderlig Modsæt-
saa smilende Ansigt. SA tern

— Jeg mener — svarede Enkebaronessen vær-
digt — at havde vi kunnet vælge vort Opholds-
sted, var det næppe blevet her, — i disse meget
indskrænkede Omgivelser, men Omstændighe-
derne — —

Baronen smilede ikke længer; med et hastigt
Blik søgte han Uret, der stilfærdigt dikkede paa
Rokokokommoden.

— Pardon, ma chére — men vi glemmer. vel
ikke Tiden? —

Mama vinkede beroligende…

— Hvad min ældste Datter foreslog og jeg
vilde have sagt, er om du ikke føler Trang
til at ryge efter Maaltidet? Jeg lever jo slet ikke
med længer og følger med Tiden, som ogsaa
paa det Punkt ganske har forandret sig — og
jeg vilde blot have sagt, at desværre forbyder
vore reducerede Omstændigheder os at holde
et Rygekabinet, men vil du — —.

(W
(| Bøg
Ja, saa inde var Botilla i Rollen, at havde ] i
ning til hans endnu hun mødt Skomageren, havde hun fornægtet

- Men mine Damer, hvad tror De dog om
mig! — udbrød Baronen og sprang pludselig op.
fra sin Plads. — Ryge Tobak, naar man har et
saa udmærket Selskab. Nej, Gud være lovet,
jeg er dog endnu en Kavaller af den gamle,
franske Skole. —

De tre Timer gik hurtig tilende, pg var lige
tilfredsstillende for det lille Selskab i Salonen

som for de to i Køk-

kenregionerne. Ffter

Ordre havde ;Botilla

trukket afsted med

Jackson for.… »at vise

ham Byen«; og Jack-

son fulgte »Jomfruen«
automatisk, uden at
røbe nogen Følelse,
som han ,vilde have
siddet paa Huggeblok-
ken i det;:mørke lille

Køkken eller ved Bor-

deti Baronessens Sove-

kammer. Hun tog ham
med i Lunden, hvor
han lod et. Par. aner-
kendende Ord falde

om Grantnæernes Stør-
relse og Grønhed, men

Byen var han ikke

til at formaa at be-

undre, hvor meget Bo-
tilla end strængte sig.
an. Tavs og udelta-
gende stod han foran
de største Spejlglasru-
der hos Stedets fineste

Handlende og-Jod sig.
1 forstaa smed, at der

var større og finere

Ting at se i London,

Paris, Berlin og Rom,
hvor han havde fulgt sin Herre. Men det
troede Botilla ikke, skønt hun ikke turde sige
ham imod. Lige saa lidt som hun turde for-
tælle ham, at hun slet ikke var Jomfru, men
hæderlig og ærlig gift med sin Skomager. Hun
havdeen Følelse af, at det slet ikke var-hendeselv,
der gik dér med den fine Kammertjener paa
Gaden, men at hun »spillede Teater« og virkelig
var Jomfru hos Enkebaronessen og at de til
Hverdag levede som i Dag. Ja,:saa inde var
hun i Rollen, at havde hun mødt Skomageren,
havde hun fornægtet ham rent ud — mén hegl-
digvis blev hendes ægteskabelige Troskab ikke
sat paa den Prøve. i i

Og nu stod hun og rakte Jackson Overtøjet,
som han omhyggelig hjalp Herskabet paa. Baro-
nen, stak hende en Tokrone i Haanden, det var
Dagens Clou. :

— Et charmante Besøg — en idyllisk Formid-

398

dag — forsikrede Baronen endnu en Gang fra
Kupéen, hvor Vinduet var slaaet ned. Han vif-
tede og vinkede, selv Stationsforstandéren i den
gamle, plettede Uniformsfrakke fik en høflig
Hilsen, der jog ham Blodet op i de vejrbidte
Kinder.

Afsted rullede Toget, det sidste man saa, var
Jackson, der stram og stilfuld bukkende stod
paa Platformen foran en 2den Klasses Kupé. Saa
forsvandt Toget ved Omdrejningen og kun Røgen
fra Lokomotivet laa igen over Landskabet.

z ; g g
%

En Ugestid efter sad Baronesse Adele atter
ved Vinduet og syede. Et Øjeblik holdt hun
inde og gned sig med Haanden over de rødkan-
tede, trætte Øjne. Det havde været en anstræn-
gende Uge, der var fulgt paa Besøget.

— Der kommer Postbudet — sagde hun roligt.
Denne Gang var han ventet.

Mama "fik det firkantede Brev bragt ind og
brød straks Konvolutten.

— Hvad 'skriver saa Onkel Ludvig? — spurgte
Baronesse "Sofie interesseret. — Er' han tilfreds
med sit "Besøg? —

Mama sad et Øjeblik tavs.

— Meget — sagde hun omsider, Han skrig 4,

ver méget høfligt og elskværdigt. — Begge Døtre

saa hen paa hende, der var en saa underlig

Klang i hendes Stemme. — Overmaade høfligt

og éelskværdigt — gentog hun fastere — og tak-

ker for den charmante Dag i vort lille, blom-

sterduftende Hjem, hvor det glædede ham at
21

BG

IDYL.

se os alle saa tilfredse, se saa godt ud og være
saa glade. Hans Besøg syntes at have lettet
ham en stor Byrde. —

— Sandt at sige, — skriver han, — havde han,
fra en unavngiven Kilde, hørt ymte om, at »den
kære Eleonora« befandt sig i yderst reducerede
Omstændigheder. Det havde da været hans Hen-
sigt ved dette -Besøg, personlig at overbevise sig.
om Sandheden deraf, og i fornødent Fald stille
en mindre Aarepenge til vor Disposition.

Men til al Lykke viste det sig, at Rygtet havde
overdrevet og han var glad ved at kunne und-
gaa at berøre det delikate Tema: Forretnings-
sager, som vore moderne, mere hensynsløse
Herrer, ikke generer sig det mindste, for at tale
med Damer om.

Verden var bleven saa brutaliseret, netop der-
for var det saa velgørende, at kunne tilbringe
en solrig Formiddag i idylliske Omgivelser sam-
men med hans Ungdoms saa beundrede >»Ce-
linde«. — Som en fin lille Blomst i Mindernes:-
Buket vilde dette hans Besøg hos de tre elsk-
værdige Slægtninge staa, og han forblev — etc.
— deres altid hengivne Ridder

Ludvig von Haffsten.

Der.-fulgte en lang Stilhed'efter Oplæsningen
af Brevet. Ingen dristede sig til at ytre nogen
Bemærkning af Frygt for, at Stemmen skulde
røbe den Sindsbevægelse Indholdet kaldte frem.
Kun Baronesse Adeles Naal hørte man, som den
gik frem og tilbage, frem og tilbage med den
fortvivlede Energi, der var hende egen.

DEN "BLINDE GERONIMO OG HANS BRODER
ar ARTHUR SCHNITZLER

«4

EN blinde Geronimo rejste sig fra Bænken og
D) greb Guitaren, der havde ligget "parat paa
Bordet ved Siden af Vinglasset. Han havde
hørt Lyden af den første Vogn i det fjærne. Nu
famlede han sig frem ad den kendte Vej hen til den
aabne Dør, og saa gik han ned ad de smalle Trætrin,
som førte fil den overdækkede Gaardsplads. Hans
Broder fulgte bag efter ham, og de stillede sig begge
to lige ved Siden af Trappen med Ryggen mod Mu-
ren for at! være i Læ for den regnkolde Vind, der
føg gennem den aabne Port og ind over den fugtige»
snavsede Plads.
Gennem det gamle Værtshus” mørke Port maatte
alle de Vogne passere, som tog: Vejen op over Stilfer-
passet. Det var det sidste Bedested for 'de Rejsende,

som skulde fra Italien til Tyrol. Det indbød ikke til-

AUT. OVERS. VED PAUL SARAUW
ste TEGNINGER AF RS. CHRISTIANSEN

noget langvarigt Ophold, thi netop her løb Vejen:
ganske jævnt — uden nogen Udsigtpunkter — mellem
de nøgne Højdedrag. Den blinde Italiener og hans-
Broder Carlo var altid i Sommermafhnederne saa godt

som bjemme her.

Postvognen kom rullende, og snart efter andre
Vogne. De fleste af, de Rejsende blev siddende, godt.
indpakkede i Rejsetæpper øg Overfrakker, andre steg.
ud og spadserede utaalmodigt frem og tilbage mellem
Portene. Vejret blev værre og værre, og en kold
Regn piskede ned. Efter en Række smukke Dage
syntes Efteraaret at være indtruffet pludseligt og alt-
for tidligt.

Den Blinde sang og spillede dertil paa sin Guitar;
han sang, som altid naar han havde drukket, med.
en ujævn, undertiden skrattende Stemme. Af og til

399

b
i

K
t
i

4
|
i
g

HJEMMETS NOVELLER

vendte han Ansigtet opad med et haabløst lidende
Udtryk. Men selve Trækkene i hans Ansigt med de
sorte Skægstubbe og de blaalige Læber forblev fuld-
kommen ubevægelige. Hans ældre Broder stod ved
Siden af ham, uden at røre sig. Naar nogen lod

en Skilling falde néd i hans Hat, nikkede han til

Tak og saa paa Giveren med et hastigt, ligesom flak-
kende Blik. Men straks vendte han, næsten ængste-
ligt, igen sine Øjne bort og stirrede ligesom sin Bro-
der lige ud i Luften. Det var, som om han skam-
mede sig over sine Øjnes Lys, som Skæbnen havde

undt ham, men" hvoraf han ikke kunde give sin

blinde Broder mindste Del.

»Giv mig noget Vin«, sagde Geronimo, og Garlo
gik, lydig som altid, for at hente noget. Medens han
gik op ad Trapperne, ,begyndte Geronimo at synge
igen. Han havde forlængst hørt op med at lytte efter

"sin egen Stemme og kunde derfor mærke, hvad der

foregik i Nærheden af ham. Nu skælnede han ganske
tæt ved to hviskende Stemmer, der tilhørte en ung
Mand og en ung Kvinde. Han tænkte paa, hvor
mange Gange disse to mon var kommet frem og tilbage

ad denne Vej; thi i hans Blindhed .og i hans Drukken-

skab forekom det ham ofte, som om (det Dag efter
Dag var de samme Mennesker, der kom dragende

-over Passet, snart fra Nord til Syd, snart frå Syd til

Nord. Og saaledes var det ham, som om han alle-

rede havde kendt dette unge Par i lang Tid.

Carlo kom ned og rakte Geronimo et Glas Vin.
Den Blinde svingede det henimød de to Unge og
sagde: »Paa Deres Velgaaende, mine Herskaber!«

»Tak,« sagde den unge Mand; men den unge
Kvinde trak ham bort; thi hun følte sig frastødt af

-denne Blinde.

Nu kom der en Vogn med et temmeligt højrøstet

Selskab: Fader, Moder, tre Børn og en Pige.

»En tysk Familie,« sagde Geronimo sagte til Carlo.
Faderen gav hvert af Børnene et Pengestykke, for

at de skulde kaste det i Tiggerens Hat. Geromino

bøjede, for hvert Pengestykke han fik, Hovedet til

"Tak. Den ældste Dreng saa den Blinde ind i An-
-sigtet med et Udtryk af ængstelig Nysgerrighed. Carlo

betragtede Drengen. Han maatte, som altid, naar! han

-saa Børn i den Alder, tænke paa, at Geronimo netop

«havde været saa gammel, da den Ulykke skete, der
berøvede ham Synet. Thi endnu, efter næsten tyve
Aars Forløb, huskede han den Dag med fuldkommen

”Tydelighed. Endnu klang i hans Øre Lyden af det

gennemtrængende Barneskrig, hvormed den lille Ge-
ronimo var sunken om paa Græsplænen; endnu saa
han Solstraalerne spille paa den hvide Havemur og
hørte Kirkeklokkerne, der netop havde ringet i det
«Øjeblik. Han havde som saa ofte skudt med Puste-
rør efter Asketræet ved Muren, og da han hørte
Skriget, frygtede han straks for, at han havde ramt
-sin lille Broder, der netop var løbet forbi. Han lod
Pusterøret falde, sprang gennem Vinduet ud i Haven
og styrtede hen til sin lille Broder, som laa i Græs-
-set og jamrede sig med Hænderne for Øjnene, Ned
»over den højre Kind og over Halsen flød Blodet. I

det samme kom" Faderen hjem fra Marken gennem
den lille Havedør, og nu knælede begge raadløse ned
ved Siden af. det jamrende Barn. Naboerne kom
ilende til; den gamle Vanetti var den første, som
det lykkedes at fjærne den Lilles Haand fra Ansigtet.
Saa kom ogsaa Smeden, hos hvem Carlo den Gang
var i Lære, og som forstod sig lidt paa at kurere;
han saa straks, at det højre Øje var skudt ud. Læ-
gen, der kom fra Paschiavo om Aftenen, kunde hel-
ler intet udrette. Ja, han yttrede endog, at dér og-
saa var Fare for, at det andet Øje vilde blive an-
grebet, og han fik Ret. Et Aar efter var Geronimos
Øjne lukket i evig Nat.

I Begyndelsen. søgte man at bilde ham ind, at han

. med Tiden vilde blive kureret, og han syntes at tro

det. Carlo, der vidste Sagens rette Sammenhæng,
flakkede Dag og Nat omkring paa Vinbjærgene og i
Skovene og var nær ved at tage sig selv af Dage.
Men den Præst, som han udøste sit Hjerte for, sagde,
at det var hans Pligt at leve og ofre sit hele Liv for
sin Broder, og Carlo gav ham Ret. Han. blev grebet
af den dybeste Medlidenhed med Geronimo. Kun
naar han var-hos den blinde Dreng naar han
strøg hans Haar, kyssede hans Pande, fortalte ham
Historier og førte ham ud paa Markerne bag ved
Huset og ud mellem Vinstokkene ... kun da følte
han Lindring i sin' Sorg. Straks, i Begyndelsen,
havde han forsømt sit Arbejde i Smedien, fordi han
ikke kunde løsrive sig fra sin Broder, og senere
kunde han ikke mere beslutte sig til at vende til-
bage.til sit Haandværk, tiltrods for, at hans Fader
formanede ham til det og var bedrøvet over" det.
Snart lagde Carlo Mærke til, at Geronimo var hørt
fuldstændig op med at tale om sin Ulykke, og han
indsaa hurtigt hvorfor: Den Blinde var kommen til
Erkendelse 'om, at han aldrig mere vilde faa"Himme-
len eller Lyset eller Bjærgene at se. Nu léd Carlo:
mere end før, hvormeget han end forsøgte at berolige
sig med, at det var ikke med Vilje, han havde til-
føjet Geronimo denne Ulykke. Og tit og mange
Gange, naar han om Morgenen saa paa sin Broder,
som laa ved Siden af ham og sov, blev han grebet
af Rædsel for at se ham vaagne og løb ud i Haven
for ikke at være Vidne til, hvorledes de døde Øjne
hver eneste Dag paany syntes at lede efter Lyset,
som for evigt var slukket for dem. Saa var det, at
Carlo fik 'det Indfald, at Geronimo, der havde en køn
Stemme, skulde lade sig uddanne videre i Musik.
Skolelæreren fra Tola kom tit hen til dem om Søn-
dagen, og han lærte ham saa at spille paa Guitar.
Men den Gang anede den Blinde lidet, at han engang
skulde blive nødt til at tjene sit Brød ved denne sin
Kunst.

Med den sørgelige Sommerdag syntes Ulykken for
stedse at have holdt sit Indtog i gamle Lagardis Hus.
Høsten mislykkedes det ene Aar efter det andet, og
en lille Pengesum, som den gamle Mand havde spa-
ret sammen, blev ham franarret af en af hans Slægt-
ninge. Da han en kold Augustdag sank om og døde
ude paa Marken, ramt af et Hjerteslag, efterlod han

400

DEN BLINDE GERONIMO OG HANS BRODER

Idet samme kom Faderen hjem fra Marken og nu knælede begge ned ved Siden af det jamrende Barn.

sig intet andet end Gæld. Den lille Gaard blev solgt,
og de to Brødre var fattige og hjælpeløse og forlod
Landsbyen. Carlo var da tyve, Geronimo femten Aar
gammel. |

Saa begyndte de det Tigger- og Vandringsliv, som
de havde ført siden da;ityve Aar havde de nu draget
om paa Vejene og ved Passerne i Norditalien og det
sydlige Tyrol, altid paa de Steder, hvor Strømmen af
Rejsende var livligst.

Og selv om Carlo efter saamange Aars Forløb ikke
mere mærkede den voldsomme Smerte, som tidligere

havde fyldt ham, hvergang Solen paany lyste paa-

Himmelen, og hvergang han saa ud over et smilende
Landskab, saa følte han dog stedse i sig en nagende
Medlidenhed, bestandig og ubevidst som hans Hjertes
Slag og hans Aandedræt. Og han var glad, naar Ge-
ronimo drak sig fra Sans og Samling.

Vognen med den tyske Familie var kørt. Carlo
satte sig, som han plejede, paa det nederste Trappe-
trin, men Geronimo blev staaende, lod Armene hænge
slapt ned .og holdt Ansigtet vendt mod oven.

Maria, Tjenestepigen, kom ud fra Skænkestuen.
»Naa, har Fortjenesten været god idag?« raabte hun
ned til dem.

Carlo vendte sig ikke. Den Blinde bukkede sig
ned efter sit Glas, tog det op fra Jorden og drak det
ud efter at have hilst op mod Maria. Hun sad
mange Gange om Aftenen ved Siden af ham inde i
'Skænkestuen, han vidste ogsaa, at hun var smuk.

Carlo bøjede: sig frem og saa ned ad Gaden. Det

blæste, og Regnen piskede ned. saa at Støjen af Vog-

nene, der kom kørende, blev helt overdøvet Carlo-

rejste sig og stillede sig igen paa sin Plads ved Siden-
af Broderen.

Geronimo begyndte at synge, mens en Vogn kørte
ind; der sad kun én Passager i den. Kusken spændte
hurtigt Hestene fra og ilede saa op i Skænkestuen.
Den Rejsende blev siddende oppe i en Krog af Vog-
nen, helt indhyllet i en graa Rejsekappe; han syntes
slet ikke at høre paa Sangen. Men en kort Stund
efter sprang han ned af Vognen og løb hurtigt frem.
og tilbage uden at fjærne sig langt fra Vognen. Ham
gned bestandig Hænderne mod hinanden for at varme-
sig. Først nu lod han til at lægge Mærke til Tig—
gerne. Han stillede sig op lige overfor dem og be—
tragtede dem længe og ligesom prøvende. Carlo-
bøjede Hovedet let — ligesom til Hilsen. Den Rej-
sende var en ganske ung Mand med et smukt, skæg-
løst Ansigt og urolige Øjne. Efter at han havde
staaet en Stund foran de to Tiggere, ilede han hen
til Porten, som han skulde køre igennem og ry
stede fortrædeligt paa Hovedet ved det trøstesløse
Syn, der mødte ham.

»Naa?« spurgte Geronimo.

»Ikke noget endnu«, svarede Carlo, »men han giver
vel nok noget, naar han kører bort«.

Den Rejsende kom igen tilbage og lænede sig til

Bagsmækken af Vognen. Den Blinde begyndte at"

synge. Nu syntes den unge Mand pludselig at lytte
til med stor Interesse. Staldmesteren kom ud og

401

am oner

i

HJEMMETS NOVELLER

spændte Skaglerne paa igen; og først nu greb den
unge Mand ned i sin Lomme og gav Carlo en Frank,

»Tak, mange Tak,« sagde denne,

Den Rejsende satte sig i Vognen og viklede sig igen
ind i sin Kappe. Carlo tog Glasset op fra Jorden
og gik op ad Trapperne. Den Rejsende bøjede sig
ud af Vognen og rystede paa Hovedet med et paa
engang overlegent og sørgmodigt Udtryk. Pludselig
syntes han at faa et Indfald, og han smilede. Saa
sagde han til den Blinde, der stod knapt to Skridt
fra ham: »Hvad hedder Du?«

»Geronimo«.

>»Naa, Geronimo, lad Dig nu ikke snyde!«

I det samme kom Kusken tilsyne paa det øverste
af Trappen.

»Snyde? Hvad mener De, Herre?«

»Jeg har givet din Kammerat et Tyvefrankstykke.«

»Tak, Herre, Tak!«

»Altsaa, pas paa!«

»Han er min Broder; han snyder mig ikke.«

Den unge Mand studsede lidt, men medens han

endnu var hensunken i Tanker, var Kusken steget'

op paa Bukken og havde drevet Hestene frem. , Den
unge Mand lænede sig tilbage i Vognen med en Ho-
vedbevægelse, som om han vilde sige: Skæbne, gaa
-din Gang! — og Vognen rullede bort.

Den Blinde«vinkede hæftigt med begge Hænder .til=

Tak. Nu hørte han Carlo, som netop kom fra Skænke-
stuen, og som raabte ned til ham: »Kom, Geronimo,
her er varmt heroppe. Maria har gjort Ild paa!«

Geronimo nikkede, tog Guitaren under Årmen og
famlede sig op ad Trappen langs Gelænderet. Alle-
rede ude paa Trappen raabte han: >Lad mig føle
paa det! Hvor det dog er længe siden, jeg har følt
paa et Guldstykke.«

»Hvad er der?« spurgte Carlo; »hvad-er det, Du

mener ?<

Geronimo var nu kommen helt op og greb med
begge Hænder efter sin Broders Hovede, noget han
altid gjorde, naar han følte Trang til at udtrykke
"Glæde eller Ømhed: >Carlo, kære Broder; der findes
dog altsaa alligevel gode Mennesker.«

»Ja,« sagde Carlo, >Vi har allerede to Lire og tre-
-dive Centesimi:; og her er desuden nogle østrigske
Penge, vist omtrent en halv Lire.«

»Og saa tyve Franks , . . tyve Franks!« raabte Ge-
ronimo. >»Jeg ved det jo.« Han tumlede ind i Stuen
og lod sig falde tungt ned paa Bænken.

>»Hvad ved Du?« spurgte Carlo. —

«Lad dog nu være at drive Spøg med mig mere!
"Giv mig det her i Haanden! Hvor det dog er længe
siden, jeg sidst har haft et Guldstykke i min Haand.«

»Jeg ved ikke, hvor Du vil hen? Hvorfra skulde
jeg dog faa et Guldstykke? Jeg har to—tre Lire i alt,«

Den Blinde slog i Bordet, >Nu kan det være nok,
forstaar Du mig! Vil Du maaske skjule det for mig ?«

Carlo saa bedrøvet og forundret paa sin Broder.

- Han satte sig ved Siden af ham, rykkede helt hen

til ham og tog ham venligt ved Armen: »Jeg gem-
mer ikke noget for Dig. Hvor kan Du dog tro det?

Der er ingen, der er falden paa at give mig et Guld-
stykke.«

»Men han har jo selv fortalt mig det!«

»Hvem ?«

»Den unge Mand, der løb frem og tilbage nede i
Gaarden.«

»Hvad mener Du? Jeg forstaar Dig ikke?«

»Først sagde han til mig: »Hvad hedder Du?« —
og derpaa: »Tag Dig i Agt, lad Dig ikke snyde!«

»Du maa have drømt, Geronimo — det er, jo det
rene Snak!« '

»Snak? Jeg hørte det med mine egne Øren, og de
fejler ikke noget:" «Lad Dig ikke snyde; jeg har givet
ham et Guldstykke . . Nej, han sagde:. »Jeg har
givet ham et Tyvefranksstykke !«

Værten kom ind: >Naa, hvad er der i Vejen med
Jer? Har I opgivet Forretningerne. Der kørte en
Firspænder ud ad Porten i dette Øjeblik.«

»Kom,« raabte, Carlo, »kom, Geronimo!»

:

Geronimo blev siddende: «Hvorfor ....,hvorfor
skal jeg komme? Hvad Glæde har jeg af det? Du
staar jo ved-Siden af mig og. ...«

Carlo rørte ved hans Arm: »Ti stille, kom nu med
ned.« '

Geronimo tav og adlød ham. Men ude paa Trap-

pen sagde han: »Vi tales ved om det igen.«
;” Carlo -begreb: slet ikke, hvad der var sket. Var
Geronimo pludselig gaaet fra Forstanden? Thi, selv
om han ogsaa let blev hidsig, saa havde han dog
aldrig endnu talt paa den Maade.

I den Vogn, som netop var kommen, sad der to
Englændere; Carlo tog Hatten af for dem,. og den
Blinde gav sig til at synge. Den ene Englænder var
steget ud af Vognen og kastede nu nøgle Penge-
stykker i Carlos Hat. Carlo sagde »Tak« og derpaa
— ligesom hen for sig: »Tyve Centesimi.« Der gik
ikke en Trækning over Geronimos Ansigt; han be-
gyndte paa en ny Sang. Saa kørte Vognen med de
to Englændere bort.

De to Brødre gik tavse op ad Trappen. Geronimo
satte sig paa Bænken, Carlo blev staaende henne
ved Kakkelovnen.

»Hvorfor siger Du ikke noget?« spurgte Geronimo:

»Det .kan kun forholde sig saadan, som jeg sagde
Dig før,« sagde Carlo. Hans Stemme rystede lidt.

»Hvad sagde Du da før?«

»Det maa have været en Gal.«

2En Gal? Det var jo en nydelig Forklaring. Naar
en siger: Jeg har givet Din Broder tyve Franks, saa
er han straks gal! — Heh, og hvorfor mon han
sagde: Lad Dig ikke snyde ,.. hvad?«

>»Maaske han dog alligevel ikke har været saa gal

. . Men der gives jo Mennesker, der gaar rundt og
gør Løjer med os fattige Stakler . . .< :

>»Haah,« raabte Geronimo, >»Løjer? Ja,ydet tænkte
jeg nok, Du vilde komme med; jeg sad og ventede
paa det,« Han drak det Glas ud, der stod foran ham.

>»Men Geronimo dog!« udbrød Carlo, og han følte,
at han næppe kunde tale for Bestyrtelse, »hvorfor
skulde jeg dog . . . hvor kan Du tro ...<

402

>»Hvorfor ryster Din Stemme . . . Heh — hvorfor?«

>»Geronimo, jeg sværger Dig til, jeg. ...

»Heh . ... og jeg tror Dig ikke! Nu ler Du...
jo, jeg ved, at Du ler nu!«

Staldmesteren raabte oppe fra:
der er nogen!«

Ganske mekanisk rejste de to Brødre sig og gik
ned ad Trapperne, Der var kommen to Vogne paa
én Gang; i den ene sad der tre Herrer, i den anden
et gammelt Ægtepar. Geronimo sang, Carlo stod ved
Siden af ham, næsten som i en Døs. Hvad skulde
han dog gøre! Hans Broder troede ham ikke! Hvor
var det dog muligt? — og han skævede frygtsomt
hen til Geronimo, der stod og sang sine Viser med
brudt Stemme. Det forekom ham, som om han over
denne Pande saa flyve Tanker, som han aldrig før
havde set dér. :

Vognene var allerede forlængst kørt bort, men
Geronimo sang videre. Carlo vovede ikke at afbryde
ham. Han vidste ikke, hvad han. skulde sige, han
var bange for, at hans Stemme
skulde ryste igen. Da lød der en
Latter oppe fray;og Maria raabte
»Hvorfor bliver Du ved med at
synge? Af mig faar Du jo dog in-
genting!«

Geronimo holdt inde, midt i en
Melodi ; det lød, som om hans Stem-
me pludselig var bristet tilligemed
hans Strenge. Saa gik han op ad
Trapperne, og Carlo fulgte efter
ham. . Oppe i Skænkestuen satte
han sig ved Siden af ham. Hvad
skulde han dog gøre? Der var ikke
andet. for: Han maatte endnu en
Gang søge at faa Broderen talt til
Fornuft.

»Geronimo,« sagde han, »jeg be-
sværger Dig.... hvor kan Du
dog tro, Geronimo, at.jeg . . .«

Geronimo sad tavs, hans døde
Øjne syntes at se gennem Vinduet
ud i den graa Taage. Carlo talte
videre:"Det kan jo godt være, at
han ikke har været gal... . han
kan have taget fejl... ja, han kan
have taget fejl . «+ Men han
følte godt, at han ikke selv troede
paa, hvad han sagde.

Geronimo flyttede sig utaalmo-
digt bort fra ham. Men Carlo talte
videre med pludseligt Liv: >Hvor-
for i al Verden skulde jeg ogsaa
gøre det . . . Du ved dog, jeg spi-
ser og drikker ikke mere end Du,
og naar jeg køber mig en ny Frakke,
saa fortæller jeg det dog altid til
Dig :. . hvad skulde jeg da saa
bruge "alle de mange Penge til,
hvad skulde jeg gøre med dem ?«

»Hej, Du Blinde,

DEN BLINDE GERONIMO OG HANS BRODER

Da mumlede Geronimo mellem Tænderne: >Lyv
ikke; jeg kan jo høre, at Du lyver.«

»Jeg lyver ikke, Geronimo, jeg lyver ikke;« sagde
Carlo forskrækket.

»Heh, har Du maaske allerede givet hende dem?
Eller faar hun dem først senere?« skreg Geronimo.

»Er det Maria, Du mener?«

» Ja, hvem skulde det ellers være? Aa, Din Løgner,
Din forbandede Tyv!« — og han stødte til sin
Broder med Albuen, som om han ikke vilde sidde
længere ved Siden af ham ved Bordet.

Carlo rejste sig. Først stirrede han paa sin Broder
og saa gik han ud af Værelset og ned i Gaarden.
Han saa med vidtopspilede Øjne ud mød Gaden, som
brunlige Taager tilhyllede for hans Blik Det var
holdt op med at regne, Det var ham, som havde

hans Broder jaget ham bort. Hvad var der da sket
. …. + han kunde endnu ikke fatte det. Hvad kunde
det have været for et Menneske? Han giver en Frank
og siger, at det er et Tyvefrankstykke. Han maa dog

— Han er min Broder, han snyder mig ikke!

403

HJEMMETS NOVELLER

have haft en eller anden Hensigt med det? . .. Og
Carlo ledte efter i sin Hukommelse, for at undersøge,
om han muligvis engang kunde have lagt sig ud
med nogen, som nu sendte en anden for at hævne
sig . . . Men saa langt han end tænkte tilbage, kunde
han ikke huske nogen, som han havde fornærmet
eller paa nogensomhelst Maade haft til Bedste. I
tyve Aar havde han jo ikke bestilt andet end at
staa i Gaardene og ved Grøftekanterne med Hatten
i Haanden . ... Var der maaske nogen, der bar
Nag til ham for et Fruentimmers Skyld. Men hvor
længe var det dog ikke siden, han havde haft med
et saadant at gøre ... Opvartningspigen i >La Rosa«
havde været den sidste . ... det var sidste Foraar

.….… men for hendes Skyld kunde der da ikke
være nogen, der var misundelig paa ham . . . det
var ikke til at forstaa! Hvad for Mennesker kunde
der mon gives ude i den Verden, som han ikke
kendte ». hvad vidste han om det? Denne
Fremmede maatte vel have haft en eller anden
Mening med at sige til Geronimo: Jeg har givet Din
Broder tyve Frank! .... Nuja .... men hvad
skulde han dog gøre nu? Med en Gang var det
bleven ham klart, at Geromino ikke længere havde
Tiltro til ham! . . . Han kunde ikke udholde den
Tanke. Han maatte gøre noget, for at det kunde
blive anderledes ...

Og han ilede igen op.

Da han igen traadte ind i Skænkestuen, laa Gero-
nimo udstrakt paa Bænken og syntes ikke at be-
mærke, at Carlo traadte ind. Maria bragte dem
begge Mad og Drikke. De talte ikke et Ord under
hele Maaltidet. Da Maria kom for at tage Tallerke-
nerne bort, lo Geronimo pindselig højt og sagde til
hende: »Hvad vil Du nu købe Dig for dem?«

»For hvad ?«

SNS Es Ek aR
ringe ?«

»Hvad i al Verden er det dog, han mener?« sagde
hun og vendte sig til Carlo.

Imidlertid drønede nede fra Gaarden Lyden af tunge
Vogne, og Maria løb ned. Efter et Par Minutters
Forløb kom der tre Fragtvognskuske ind og tog Plads
ved et Bord; Værten gik hen til dem og hilste paa
dem. De brummede over det daarlige Vejr.

»Vi faar Sne i Nat,« sagde den ene af dem. Den
ene fortalte om, hvorledes han for ti Aar siden var
bleven sneet inde i Passet midt i August Maaned.
Maria satte sig hen til dem. Ogsaa Staldmesteren
kom hen til dem og gav sig at spørge til sine For-
ældre, som boede nede i Bormio.

Nu kom der igen en Vogn med Rejsende.

Geronimo og Carlo gik ud, Geronimo sang, Carlo
holdt Hatten frem, og de Rejsende gav dem Almisser.
Geronimo lod nu til at være ganske rolig. Han
spurgte flere Gange: »Hvormange er Klokken?« og
nikkede let med Hovedet som Tak, naar Carlo sva-
rede ham paa hans Spørgsmaal. Imidlertid søgte
Carlo at samle sine Tanker. Men det var ham umu-
ligt, han havde stadig kun en dump Følelse af, at

En ny Kjole eller nogle Øren-

der var sket noget skrækkeligt, og at han var ganske
tilovers i Verden.

Da Brødrene igen gik op ad Trapperne, hørte de
Fragtkuskene oppefra tale i Munden paa hinanden
og le højt. Den yngste raabte Geronimo i Møde
«Syng engang for os; vi skal betale for det . .. ikke
sandt?«, han vendte sig mod de andre.

Maria, som netop kom ind ad Døren med en Flaske
rød Vin, sagde: »Lad endelig være at komme ham
nær i Dag, han er i daarligt Humør,«

I Stedet for at svare stillede Geronimo sig op
midt i. Værelset og begyndte at synge.
færdig, klappede Kuskene i Hænderne.

»Kom herhen, Carlo,« sagde en af dem, »vi vil
ogsaa kaste Penge i Din Hat, ligesom Folk nede paa
Vejen,« og han tog et lille Pengestykke og løftede
Haanden, som om han vilde lade det falde ned i den
Hat, som Carlo strakte hen imod ham. Da greb den
Blinde efter Kuskens Arm og sagde: »Hellere til
mig, hellere til mig. Den kunde ellers let falde ved
Siden af . . .. ved Siden af.«

»Ved Siden af ... hvad mener Du?«

»Heh, ja . . . og ned i Skødet paa Maria!«

Alle 10, selv Maria, kun Carlo stod uden at for-
trække en Mine. Aldrig før i sit Liv havde Gero-
nimo .sagt den Slags Ting...

»Sæt Dig ned her ved Bordet,« raabte Kuskene.
<Du er en lystig Fyr.« Og de rykkede sig sammen
for at skaffe Plads til Geronimo. De talte stadig
højere og højere i Munden paa hverandre; Geronimo
talte med, højere og mere løssluppent end ellers og
drak hele Tiden. Da Maria netop kom forbi hans
Stol, vilde han drage hende til sig; da sagde en af
Kuskene leende: »Bilder Du Dig virkelig ind, at hun
er køn». Det er jo et gammelt hæsligt Kvindemen=
neske!«

Men den Blinde drog Maria ned paa sit Skød: »I
er nogle Fæ, alle tilhobe,« sagde han, »tror I ikke,
at jeg kan se uden Øjne? Jeg ved ogsaa, hvor Carlo-
er i dette Øjeblik . . . Heh . .. han staar henne ved
Kakkelovnen med Haanden i Bukselommen og ler.«

Alle saa hen paa Carlo, som stod med aaben Mund
og lænede sig til Kakkelovnen og nu virkelig fortrak
Ansigtet til et Grin, som om han ikke vilde gøre
Broderens Ord til; Løgn.

Staldmesteren kom ind. Naar Kuskene vilde naa
Bormio, inden Mørket faldt paa, saa maatte de
skynde sig, sagde han. De rejste sig og tog Afsked,
larmende og højrøstet. De to Brødre var igen alene
i Skænkestuen. Det var paa den Tid, hvor de ellers.
plejede at hvile sig. Som altid i de første Eftermid-
dagstimer laa hele Værtshuset hensunken i Stilhed.
Geronimo havde lagt Hovedet paa Bordet og syntes.
at sove. Carlo gik først frem og tilbage, men satte
sig derefter paa Bænken. Han var dødtræt, og det
var, som gik han i en tung Døs. Han maatte tænke
paa alt, paa i Gaar, i Forgaars og hele den Tid, der
laa foran, men navnlig paa de varme, smukke Søn-
dage, og de hvide Landeveje, som han og Broder
plejede at gaa henad, og alt var, syntes han, saa

Da han var

404

fjærnt og ubegribeligt, som om det aldrig mere vilde
blive saadan som før.

Sent hen paa Eftermiddagen kom Postvognen fra
Tyrol og snart efter, med smaa Mellemrum, en Række
Vogne, som tog den direkte Vej mod Syd. Endnu
fire Gange maatte Brødrene gaa ned paa Gaards-
pladsen. Da de gik op sidste Gang, var Tusmørket
faldet paa, og Olielampen, som hang ned fra det
lave Træloft, osede stygt. Nu indfandt de Arbejdere
sig, som havde Arbejde i et Stenbrud i Nærheden,
og som havde slaaet deres Træhytter op et Par hun-
drede Skridt fra Værtshuset. Geronimo satte sig hen
til dem, medens Carlo blev siddende alene ved sit
Bord. Det var ham, som om han allerede længe
havde følt denne Ensomhed. Han hørte, hvorledes
Geronimo derovre. fortalte om sin Barndom — højt,
ja næsten skrigende: at han udmærket huskede alt
det, han havde set, da han endnu havde sine Øjnes
Brug, baade Ting og Personer: Faderen, som arbej-
”dede paa Marken, den lille Have med Asketræet ved
Muren, det lille Hus, som var deres Ejendom, Sko-
magerens smaa Døtre, Vinbjærget bag Kirken, ja,
endog sit eget lille Barneansigt, som det havde leet
ham i Møde, naar han saa i Spejlet. Hvor ofte havde
Carlo dog ikke hørt alt dette. Men i Dag holdt han
det ikke ud. Det lød helt anderledes end ellers:
Hvert Ord, Geronimo udtalte, fik en ny Betydning og
"syntes at være rettet mod ham. Han sneg sig ud
og gik igen ud paa Vejen, der nu laa helt indhyllet
i Mørke. Det var holdt op med at regne, Luften
"var meget kold, men Carlo fandt Lindring ved den
"Tanke at gaa videre, stadig videre ind i Mørket og
tilsidst lægge sig et eller andet Sted ved Vejkanten for
-aldrig mere at vaagne. — Pludselig hørte han Lyden
af en Vogn og saa Skæret af to Lanterner, som sta-
-dig kom nærmere. I Vognen sad der to Herrer, saa
han, da den kørte forbi. Den ene af dem, der havde
set smalt, skægløst Ansigt, for forskrækket sammen,
-da Carlos Skikkelse dukkede op fra Mørket i Lygte-
skæret. Carlo, der var bleven staaende, lettede paa
"Hatten. Vognen og Lygterne forsvandt, og Carlo stod
igen i det tætte Mørke. Pludselig for han sammen.
For første Gang i hans Liv gjorde Mørket ham bange.
Han kunde ikke holde det ud et Minut længere. Og
'han følte i sin oprevne Sjæl en Gysen, der paa en
"besynderlig Maade blandede sig med en dyb kvæ:-
-Jende Følelse af Medlidenhed med sin blinde Broder.

Da han traadte ind i Skænkestuen, saa han de to
Rejsende, der før var kørt forbi ham, sidde og gøre
sig tilgode med en Flaske rød Vin, De saa næppe
op, da han kom ind.

Ved det andet Bord sad Geronimo endnu sammen
smed Arbejderne.

»Hvor bliver Du dog af, Garlo,« sagde Værten til
ham allerede ved Dørtærskelen. »>Hvor tør Du dog
lade Din Broder være alene?«

»Hvad er der da?» spurgte Carlo forskrækket.

»Han sidder saamæn og trakterer hele Selskabet.
-Ja, mig kan det jo være ligegyldigt. men I burde dog
tænke paa, at den strænge Tid snart staar.for Døren.«

DEN BLINDE GERONIMO OG HANS BRODER

Carlo traadte raskt hen til Broderen og tog ham
ved Armen. «Kom!« sagde han.

»Hvad vil Du,« raabte Geronimo,

»Kom, vi skal i Seng,« sagde Carlo.

»Vil Du lade mig være! Det er mig, der tjener
Pengene. Jeg kan gøre, hvad jeg lyster med mine
Penge . . . Heh! . .. det er jo ikke alting, Du kan
overkomme at faa stukket i Din egen Lomme! [I
tror maaske. han giver mig alt, hvad vi tjener. Nej,
nej! Jeg er jo blind! Men der er Folk til, gode Folk,
som siger til mig: Pas paa, jeg har givet Din Bro-
der et Tyvefranksstykke.«

Arbejderne gav sig til at le højt. ;

»Det er nok,« sagde Carlo, »kom!« og han trak
Broderen med sig, slæbte ham næsten op ad Trappen
til det nøgne Kammer, hvor de sov.

Hele Vejen op skreg Geronimo: «Ja, nu er den
Dag kommen, hvor jeg endelig har opdaget det! Men
vent Du bare! Hvor er hun? Hvor er Maria? Eller
lægger Du dem maaske i hendes Sparebøsse? — Heh,
jeg synger for Dig, og jeg spiller Guitar, Du lever af
mig . . . og saa stjæler Du tilmed fra mig.« Han
lod sig falde ned paa Straamadrassen.

Ude fra Gangen skinnede et svagt Lys ind i Kam-
meret. Døren stod aaben til Værtshusets eneste
Gæsteværelse, og Maria gik og gjorde Sengene rede
for Natten. Carlo stod ved Siden af sin Broder, og
saa ham ligge der med vppustet Ansigt og blaa Læber
og med det fugtige Haar klæbende til Tindingerne;
han saa mange Aar ældre ud, end han virkelig var.
Og langsomt begyndte han at forstaa det Hele. Ikke
i Dag var denne Mistro opstaaet hos den Blinde;
nej, længe havde den slumret i ham, og han havde
kun manglet en Anledning, eller maaske ogsaa kun
det fornødne Mod, til at lade den komme til Orde.
Og alt, hvad Carlo havde været og gjort for ham
var spildt; til ingen Verdens Nytte havde det været,
at han havde angret saa dybt og ofret hele sit Liv
for Geronimo. Hvad skulde han dog gøre nu? —
Skulde han blive ved med Dag for Dag i en Uende-
lighed at føre ham gennem den evige Nat, værne
om ham, tigge for ham og ikke hente anden Løn
for det end Mistro og Skældsord? Det vilde i Sand-
hed være det klogeste at lade ham i Stikken, skilles
fra ham. Saa maatte Geronimo vel indse den Uret,
han hayde gjort mod ham; saa først vilde han komme
til at lære, hvad det vil sige at blive løjet for, be-
stjaalet og være ensom og forladt. Og han selv,
hvordan skulde han friste Livet? Naa, han var jo
ung endnu; naar han var alene, kunde han jo tage
fat paa alt muligt. Som Gaardskarl kunde han i alle
Tilfælde søge Plads overalt. Men medens disse Tan-
ker jog gennem hans Hovede, blev han ved med at
stirre paa sin Broder. Og han saa pludselig for sig,
hvordan han sad paa en Sten paa Randen af en sol-
beskinnet Vej, med de højt opspilede, hvide Øjne
stirrende op mod Himmelen, hvis Lys ikke kunde
blænde ham og med Hænderne gribende ud i Mør-
ket, der altid omgav ham. Og han følte, at ligesom
den. Blinde ikke» havde andre paa hele Jorden end

405

sm dende eeed

HJEMMETS NOVELLER

ham, saaledes havde han selv ikke andre end denne
sin Broder. Og han forstod, at hans Kærlighed til
ham var det eneste, der gav Livet Indhold for ham,
og han indsaa for første Gang med fuld Klarhed, at
det ene og alene var Tilliden til, at den Blinde
gengældte denne Kærlighed, der havde givet ham
Kraft til at bære al den Modgang, der mødte ham,
san taalmodigt. Han folte, at Broderen var ligesaa
nødvendig for ham, som han selv for Broderen. Han
kunde ikke, han vilde ikke forlade ham. Han maatte
enten roligt finde sig i, at Broderen havde Mistro
til ham eller finde et Middel til at overtyde den
Blinde om, hvor grundløs hans Mistillid var . .. Ja,
hvis han blot kunde skaffe et Guldstykke tilveje paa

en eller anden Maa-

de! Hvis han bare

kunde sige til den

af Sengen — — saa bliver alt igen stille, ganske stille,

Blinde i Morgen tidlig: »Jeg har blot gemt det, for
at Du ikke skulde drikke det op sammen med År-
bejderne ellerdet ikkeskulde blive stjaalet fra Dig ...«

Han hørte Skridt ude paa Trappen; de Rejsende
gik til Ro. Pludselig for den Tanke gennem hans

…Hovede, at han kunde jo gaa over til de Fremmedes

Dør, banke paa og fortælle fra Ende til anden, hvad
der var hændet ham i Dag og bede dem forære ham
de tyve Frank. Men han forstod straks, at det vilde
være aldeles haabløst. De vilde sikkert ikke engang
tro et Ord af hele Historien. Og han kom ogsaa nu
i Tanker om, hvor forskrækket den ene af dem, han
med det blege Ansigt, var faret sammen, da han,
Carlo, pludselig vardukket frem af Mørket foran Vognen.

Han lagde sig ned paa sin Halmmadras.
bælgmørkt i Værelset.

Der var
Nu hørte han Arbejderne
gaa ned ad Trapperne under højrøstet Samtale og
snart derefter de to Døre blive laasede. Gaardskar-
len gik endnu engang op ad Trappen og tilbage igen,
og saa blev alt ganske stille. Geronimos Snorken
lød nu stærkere for hans Øren, men snart forvirrede
den begyndende Søvn hans Tanker. Da han igen
vaagnede, var der endnu bælgmørkt .omkring ham.
Han stirrede henimod det Sted, hvor Vinduet var,
og da han anstrængte sine Øjne, kunde han gennem
det tætte Mørke skimte en mørkegraa Firkant. Ge-
ronimo sov endnu fast. Carlo tænkte paa, hvad
Morgendagen vilde bringe, og der gik en Gysen igen-
nem ham. Og han tænkte paa alle de kommende
Dage og Nætter, paa Fremtiden, der laa. for ham,
og Tanken om den Ensomhed, der ventede ham,

Med en lynsnar Bevægelse kastedé han sig ned ved Fodenden

fyldte ham med Gru. Hvorfor havde han dog ikke
været modigere før, hvorfor var han, dog ikke gaaet
ind til de Fremmede og havde bedt dem om de tyve
Francs. Det kunde jo dog være; at de havde
haft Medlidenhed med ham. .Og dog — maaske var
det godt, at han ikke havde bedt dem. Ja, men
hvorfor var det godt? ... Han satte sig med et
Ryk over Ende og følte. sit Hjerte. banke heftigt.
Han vidste, hvorfor det-var godt: Naar han havde
henvendt sig til dem, og de havde afvist ham, saa
vilde de straks have Mistanke til ham — mennu...
Han stirrede henimod den graa Firkant, der lang-
somt begyndte at, blive lysere ... Det var,faret gen-
nem hans Hovede mod hans Vilje, det var jo umu-

406

ligt, ganske umuligt. , .. Døren derovre var jo laa-
set — og desuden: hvor let kunde de ikke vaagne.
.…. Ja, og derhenne meldte den ny Dag sig som en
graa, lysende Plet.

Carlo rejste sig; det var, som om noget trak ham
over mod Vinduet, og han lagde sin Pande mod den
kolde Rude." Hvorfor var han i Grunden staaet op?
For at overveje. ... Hvilket? ... Det var jo umuligt
— og desuden var det en Forbrydelse, En Forbry-
delse? Hvad betød vel tyve Frank for den Slags
Folk, der kunde. rejse tusinde Mile for deres For-
nøjelses Skyld? De vilde jo ikke engang lægge Mærke
til, at de manglede. ....Han gik hen til Døren og
aabnede den sagte. Lige overfor laa den anden Dør;
i to Skridt kunde han være derovre ... den var
sandsynligvis laaset. Paa et Søm ved Siden af Dør-
harmen hang nogle Klædningsstykker. Carlo famlede
med Haanden henover dem. Ja, hvis Folk lod
deres Portemonnaier ligge i deres Lommer om Nat-
ten, saa vilde Livet jo være meget let, saa var der
snart ikke nogen "mere, der behøvede at tigge. ...
men Lommerne var tomme! Hvad skulde han dog
saa gøre? Skulde han igen gaa tilbage til sit Væ-
relse- og lægge sig paa Madrassen.. Der kunde jo dog
maaske. tænkes en anden Maade at skaffe sig'tyve
Frank. paa . . .… en mere hæderlig og mindre risika-
bel Maade. Han kunde jo for Exempel virkelig stikke
et Par Centesimi til sig, hver Gang han .fik en Al-
misse, og naar han saa tilsidst havde samlet »tyve
Frank sammen, saa kunde han bytte sig .et Guld-
stykke til. . : . Men hvor længe vilde det ikke vare,
inden han. naaede saa vidt. . :. Maaneder, ja, maaske
et Aar! Aa, hvis han blot havde Mod! Han stod
endnu ude i Gangen; han saa-henimod- Døren ....

Hvad var dog det for en Lysstribe, der faldt fra
oven og ned paa Gulvet? Var det muligt? Var Døren
virkelig kun skubbet til, og ikke aflaaset ...? Var
det vel i Grunden saa mærkeligt? I" mange Maane-
der havde jo Laasen været-i Stykker paa den Dør;
og det gjorde jo heller ikke noget; den hele Sommer

havde: det Værelse kun været benyttet tre Gange —

to Gange af nogle Haandværkssvende og en Gang af
en Turist, der.var kommen til Skade med sin Fod.
Døren kunde. ikke lukkes :.. der. udfordredes kun
lidt Mod, saa gik det' Hele af sig selv. Det værste,
der kunde ske, var, at de begge vaagnede, og saa
kunde han jo altid finde paa en eller anden Udflugt.
"— Han kigger' gennem Sprækken ind i Værelset.
Det er endnu saa mørkt, at man kun lige kan skælne
Omridset af to Legemer, der hviler i Sengene. Han
lytter: de aander roligt og regelmæssigt. Carlo" aab-
ner Døren sagte og træder ganske lydløst ind i Væ-
relset -paa bare Fødder. Begge Sengene staar paa
langs op ad den samme Væg, ligeoverfor Vinduet.
"Midt i Værelset staar der et Bord; Carlo sniger sig
hen til det; han famler med Haanden hen over det
og finder et Nøgleknippe, en Pennekniv og en lille
Bog ... intet andet — nej, naturligvis; at han og-
saa kunde være saa dum at bilde sig ind, at de vilde
lægge deres Penge paa Bordet! Han gaar hen til

DEN BLINDE GERONIMO OG HANS BRODER

den Seng, der er nærmest Døren; her paa Stolen
ligger der noget ... han føler efter, hvad det er ...
en Revolver! ... Carlo farer sammen. Er det mon
ikke bedst, han stikker den til sig med det samme”
Thi af hvilken Grund har vel Manden lagt den dér
ved Siden af sig? Hvis han nu vaagnede og saa

Carlo ... Nej, forresten, han kunde jo bare sige:
»Klokken er tre, Herre, det er paa Tide, De staar
op!« — og han lader Revolveren ligge.

Han lister sig længere ind i Værelset Hvad er
mon det, der ligger paa den anden Stol, under
Haandklæderne . store Himmel en Pung —
han griber den! I det samme hører han en sagte
Støj. Med en lynsnar Bevægelse kaster han sig ned
ved Fodenden af Sengen ,.. endnu en Gang hører
han Lyden af et Menneske, der vender sig i Sengen,
et dybt Aandedræt, en Rømmen — saa bliver alt
igen stille, ganske stille. Carlo bliver liggende paa
Gulvet med Portemonnaien i Haanden og venter paa,
hvad der vil ske. Nu er der intet, der rører sig
mere. Dæmringen kaster allerede sit blege Lys ind i
Værelset. Carlo vover ikke at rejse sig, men kryber
paa Hænder og Fødder hen til Døren, der staar saa
meget aaben, at han kan smutte ud af den. sniger
sig derpaa videre, ud i Gangen, og først dér rejser
han sig langsomt og trækker Vejret dybt. Han aab-
ner Pungen; den har tre Rum; i de to er der kun
smaa Sølvstykker, men nu aabner han den tredie,
der er lukket med en lille Skyder og ser, at den
indeholder tre Guldstykker. Et Øjeblik tænker han
paa at tage to, men hurtigt viser han denne Tanke
fra sig, tager kun et af Guldstykkerne og lukker
Pungen. Saa lægger han sig atter paa Knæ paa Gul-
vet, ser gennem Sprækken ind i Værelset, hvor alt
er ganske stille, og giver saa Pungen et Skub, saa
den glider hen under den anden Seng. Naar den
Fremmede vaagner, vil han tro, at den er falden
ned fra Stolen. Carlo rejser sig langsomt; da knirker
Gulvet under hans Fødder, og i det samme hører
han en Stemme raabe udefra: »Hvem er det? Hvem
er det?« Carlo viger hurtigt et Par Skridt tilbage
med tilbagetrængt Aandedræt og glider stille ind i
sit Kammer ... endnu engang hører han nogen be-
væge sig i Sengen derovre, saa bliver alt igen ganske
stille. Han holder Guldstykket imellem Fingrene.
Det er lykkedes, det er virkelig lykkedes! Han har
de. tyve Franks og kan sige til sin Broder: >»Ser Du
saa, at jeg ikke er nogen Tyv.« Og endnu i Dag vil
de begive sig paa Vandring — imod Syd, til Bor-
mio, eller videre mod Veltlin ... og saa til Tirone

og Edole ... og Breno ... og Søen ved Iseo,
ligesom forrige Aar. Det vil slet ikke være mistæn-
keligt, for allerede i Forgaars havde han selv sagt
til Værten: »>Om et Par Dage drager vi mod Syd.«

Det bliver stadig lysere og lysere; den graa Mor-
gendæmring trænger ind i Værelset. Hvis blot Gero-
nimo dog nu snart vilde vaagne! Det er saa dejligt
at vandre afsted i den tidlige Morgenstund. Endnu
før Solen stod op, skulde de være paa Vej. Blot
sige Farvel til Maria og til Værten og Gaards-

407

HJEMMETS NOVELLER

karlen og saa afsted, afsted ... og først naar de
havde gaaet i to Timer og allerede var tæt ved
Dalen, vilde han fortælle det til Geronimo.

Geronimo rækker sig og gaber. Carlo kalder paa
ham; »Geronimo«.

>»Naa, hvad er der?» siger han og sætter sig over Ende.

«Geronimo, vi skal op.«

>Hvorfor?« "Og han vender de døde Øjne mod
Broderen. Carlo ved nu. at Geronimo sidder og tæn-
ker paa, hvad der er forefaldet om Aftenen, men at
han ikke vil nævne det Hele med et Ord, før han
igen har drukket.

»Det er koldt, Geronimo, kom lad os gaa herfra.
Ved Middagstid allerede kan vi være i Boladore,«

Geronimo rejste sig. En stadigt voksende Støj for-
ikyndte, at Huset var ved at vaagne. Ude i Gaarden
talte Værten med Karlen. Carlo stod op og begav
sig ud. Han stod altid meget tidligt op og, gik ofte
en Tur allerede i deu tidlige Morgendæmring. Han
gik hen til Værten og sagde til ham: >Ja. nu siger
vi Farvel !«

»Hvad; tager I allerede afsted i Dag?» spurgte
"Værten.

»Ja; det er for koldt og det blæser for meget til
at staa i Gaarden.«

>Naa, saa hils da Baldetti fra mig, naar Du kom-
mer til Bormio og bed ham endelig ikke glemme at
sende mig Olien.«

>»Ja, det skal jeg — og saa vil jeg gerne betale,
hvad vi skylder for vort Nattelogi.« Han greb i
Lommen. ;

>»Aa, det kan være det samme, Carlo,« sagde Vær-
ten. »De tyve Centesimi vil jeg skænke Din Broder;
jeg har jo ogsaa nydt godt af hans- Sang. God-
morgen.« .

>Tak,« sagde Carlo. >Vi har jo forresten ikke saa-
dan et forfærdeligt Hastværk. Vi er her nok endnu
naar De konimer hjem fra Hytterne; Bormio løber
jo ikke fra os!« Han lo og'gik op ad Trapperne.

Geronimo stod midt i Værelset og sagde: >Saa,
nu er jeg parat til at gaa.«

»Vel, jeg er ogsaa straks færdig,« sagde Carlo. Ud i

af en gammel Kommode, som stod i en Krog af
Værelset, tog han deres faa tarvelige Ejendele og
pakkede dem ind i en Byldt. Saa sagde han: >Det
er et dejligt Vejr i Dag, men dygtig koldt.«

«Jeg ved det,« sagde Geronimo kort. Saa forlod de
begge Kammeret.

>»Gaa sagte,« sagde Carlo, »her sover de to, som
kom i Gaar Aftes.« Forsigtigt gik de ned ad Trappen.
»Værten bad mig hilse Dig,« sagde Carlo, >han har
foræret os de tyve Centesimi, vi skulde betale for
Værelset. Han er allerede gaaet ud til Hytterne og
kommer ikke igen de første to Timer; men vi træf-
fer ham jo igen næste Aar.»

Geronimo svarede ikke. De traadte ud paa Vejen,
som laa for dem i Morgendæmringen. Carlo greb
sin Broders venstre Arm, og begge gik de tavse ned
gennem Dalen. Tykke Taager steg inde fra op imod
dem, og Højdedragene syntes ligesom svøbt i Skyer.

Saa sagde Carlo til sig selv: »>Nu fortæller jeg
ham det; men han sagde ikke et Ord — tog blot
Guldstykket op af Lommen og rakte Broderen det;
denne tog det mellem sin højre Haands Fingre,
førte det op til Panden og til Kinderne, nikkede saa
endelig og sagde: »Jeg vidste det jo»!

»Naa,« sagde Carlo og saa forskræmt paa ham.

»Selv om den Fremmede ikke havde sagt et Ord
til mig om det, saa havde jeg dog vidst det!«

»Ja ... Javel ..., sagde Carlo raadløs. »Men Du
forstaar jo nok, at jeg ikke deroppe i de andres
Nærværelse ... at jeg ikke turde give Dig det hele
paa een Gang ... og ser Du, Geronimo, jeg syntes,
at det var paa Tiden, at Du fik Dig en ny Frakke
og en Skjorte og ogsaa et Par Sko, og derfor var
det, at jeg ...

Den Blinde rystede hæftigt paa Hovedet. >Det be-
høves ikkel!l« og han strøg sig med Haanden hen-
over Frakken. >Den er god nok og varm nok; nu
kommer vi jo til Syden.«

Carlo kunde ikke fatte, hvorfor Geronimo slet
ikke var glad og ikke bad ham om Forladelse, og
han sagde: >Geronimo, syntes Du da ikke, 'at det
var fornuftigt gjort af mig? Hvorfor er Du dog ikke
glad over Guldstykket.« Nu har vi det jo i Behold,
ikke sandt? Vi har det fuldstændigt i Behold. Hvis
jeg havde fortalt dig det oppe i Skænkestuen, hvem
ved saa om ... aa. det er skam godt, at jeg ikke
sagde dig det, ja vist er det det!

Men Geronimo raahte: »Hold op med Dire Løgne,
Carlo, nu har jeg nok!«

Carlo stod stille og slap Broderens Arm: «Jeg
lyver ikke.<

»Jo, jeg ved, at Du lyver! ... Du lyver altid ...
over hundrede Gange har Du løjet for mig! — Det
var ogsaa Din Mening at beholde dette her. for Din
egen Mund, men Du blev bange, da det kom til
Stykket ... dér har Du Sandheden, min Ven|«

Carlo bøjede Hovedet og svarede ikke. - Han greb
igen den Blindes Arm og gik videre med ham. Det
gjorde ham ondt at høre Geronimo tale paa den
Maade; men han var i Grunden forundret over, at
han ikke følte dybere Sorg over det.

Taagen begyndte at lette. Efter længere Tids Tavs-
hed sagde Geronimo: >Nu begynder det at blive
varmt,« Han sagde den Sætning ligegyldigt og vane-
mæssigt — som han hundrede Gange havde udtalt .
den, og Carlo følte i dette Øjeblik, at for Geronimo
var dette med Pengestykket ikke noget usædvanligt

. for Geronimo havde han altid staaet som en
Tyv. i

>»Er Du sulten ?« spurgte han.

Geronimo nikkede og tog et Stykke Ost og Brød
op af Frakkelommen og gav sig til-at gnaye af det.
Og de gik videre.

De mødte Postvognen fra Bormio. Kusken raabte
til dem: »Tager I allerede Syd paa?« Saa kom der
ogsaa andre Vogne, som alle skulde mod Nord.

»Jeg mærker Luften nede fra Dalen, sagde Gero-
nimo, og et Øjeblik efter laa Veltlin for deres Fød-

408

der, efter at de havde passeret et Sted, hvor Vejen
svingede stærkt.

i Sandhed alting er som før,« tænkte
Carlo ... »Nu har jeg tilmed gjort mig skyldig i
Tyveri for hans Skyld og saa har det været til in-
gen Verdens Nytte.«

Taagen, der Jaa foran dem, blev stadig mere og
mere gennemsigtig; Solens Straaler rev store Huller
i det graa Forhæng. Og Carlo tænkte: >Maaske det
dog alligevel var dumt at bryde saa tidlig op fra
Værtshuset ., . . Pungen ligger under Sengen, det
er i alt Fald nok til at vække Mistanke.«

Men hvor ligegyldigt var det ham ikke altsammen!
Hvad kunde der overgaa ham, der var
værre end dette? Hans Broder, der var
bleven blind for hans Haand, han troede
om ham, at han stjal fra ham, havde
troet det Aar igennem og vildebliveved med
at tro det hele sit Liv....nej, hvad kunde
der vel overgaa ham værre end det?

Nede for deres Fødder laa det store,
hvide Hotel badet i Glansen af den lyse
Morgensol, og endnu dybere nede i Dalen
laa Landsbyen. Tavse gik de begge videre, "
og stadig laa Carlos Haand paa den Blindes
Arm. De gik forbi Hotellets Park, og Carlo
saa Gæsterne sidde og spise Frokost,
iførte lyse Sommerdragter. »Hvor- vil Du
have, at vi skal gøre Holdt? spurgte Carlo.

»I »Ørnen« . .. . ligesom vi plejer«.

Da de var naaet til det lille Værtshus i
Udkanten af Landsbyen, gik de ind i
Skænkestuen. De satte sig ved Buffeten
og bestilte noget Vin.

»Hvad bestiller I hernede hos os saa
tidligt paa Aaret? spurgte Værten.

Carlo blev lidt forskrækket ved dette
Spørgsmaal. >Er det da saa tidligt? Skri-
ver vi ikke den tiende . . . . eller elyte
September, hvad?«

>Jo, men forrige Aar var I meget senere paa Færde.«

>Aa, men der er saa koldt deroppe,« sagde Carlo.
»Vi har frosset i den Grad i Nat! Aa, hør, det er
forresten sandt, lad- mig ikke glemme det …..
jeg skulde bede Dem om endelig at sende Olien op.«

Luften i Skænkestuen var hed og lummer. En
sær Uro greb Carlo; han ønskede, at han igen stod
i det Fri . . . paa den store Landevej, der fører til
Tirano og til Edole og til Søen ved Iseo . . . langt
langt bort! Pludselig rejste han sig.

»Skal vi allerede gaa?« spurgte Geronimo.

>»Ja, viskal være ved Middagstid i Boladore. Vi vil spise
til Middag i »Hjorten«; det er et udmærket Værtshus.«

Og de gik. Barber Benozzi stod udenfor sin Butik
og røg sin Pibe. »>God Morgen,« raabte han, >naa, hvor-
ledes staar det til deroppe; det har vel sneet i Nat?

>»Ja, Ja«, sagde Carlo og skyndede paa sin Gang..

Landsbyen laa bag dem; som en hvid Streg skar
Vejen sig frem gennem Enge og Vinbjerge, ned mod
den brusende Flod. Himlen var klar og blaa. >Aa,

>Ja,

— Jo...
hvad er Meningen .

DEN BLINDE GERONIMO OG HANS BRODER

- jo, jeg siger noget . . . Undskyld, Hr. Gendarm . ..
- -+ hvorfor skal vi...

men

hvorfor har jeg dog ogsaa gjort det,« tænkte Carlo.
Han saa fra Siden hen paa den Blinde. >Ser maaske
hans Ansigt anderledes ud end ellers? Har han
troet-det om mig hele Tiden — jeg har været alene,
altid — han har bestandig hadet mig«; og det var
ham, som om han bar paa en tung Byrde, som han
aldrig kunde formaa at befri sine Skuldre for, og
han følte det, som kunde han se det evige Mørke,
der laa omkring Geronimo, mens han vandrede fremad
i det straalende Solskin, der hvilede over alle Veje,

Og de gik videre, stadigt videre, Timer igennem.
Fra Tiden til anden satte Geronimo sig paa en Mile-
pæl, eller de lænede sig begge til et Brogelænder for
at hvile, Igen naaede de til en Landsby. Foran
Værtshuset holdt der Vogne, hvis Passagerer var
staaet af for at gaa indenfor, men de to Tiggere
rastede ikke; de gik videre henad den store Lande-
vej. Solen steg højere og højere, det maatte snart
være Middagstid, Det var en Dag som tusinde andre.

»Kirketaarnet i Boladore i Sigte,« sagde Geronimo…

409

— ndenduensersnne nens LÅ LEE SA I LSE

HJEMMETS NOVELLER

"Carlo saa op. Han undrede sig over hvor nøjagtigt,
Geronimo kunde beregne Afstandene, thi Boladores
Kirketaarne kunde virkelig nu skimtes ude i
Horizonten., Han saa Nogen komme dem i Møde i
det fjerne: Skikkelsen kom stadig nærmere, og nu
saa Carlo, at det var en Gendarm; dem gik der saa
mange af her paa Landevejen, men alligevel for
"Carlo let sammen. Da Gendarmen kom nærmere,
saa han, at han kendte ham og blev igen rolig. Det
var Pietro Tenelli; de to Tiggere havde siddet sam-
men med ham i Værtshuset i Morignone en Gang i
Begyndelsen af Maj, og han havde fortalt dem en
skrækindjagende Historie om, hvordan han engang
nær var bleven stukket ihjel af en Landstryger.

»Der staar en henne paa Vejen«, sagde Geronimo.

»Det er Tenelli, Gendarmen, sagde Carlo.

De var nu naaet helt hen til ham.

»God Morgen, Hr. Tenelli,« sagde Carlo og blev
staaende foran ham.

»Hør, der er ikke noget at gøre ved den Sag,«
sagde Gendarmen, »men I maa begge to følge med til
;Stationen i Boladore.«

>»Hvadfornoget,« raabte den Blinde.

Carlo blev bleg. »Det er jo umuligt,« tænkte han. »>Det
Ikanikke være i Anledning afTyvefrankstykket ; den Sag
kan de da ikke godt allerede vide Besked om hernede.«

»Det lader til, at I alligevel skal 'den Vej,« sagde
Gendarmen leende, »saa det er jo ingen Omyej for
Jer at følge med mig.«

»Hvorfor siger Du ikke noget, Carlo?«" spurgte
Geronimo.

2Jo .'. . jo, jeg siger noget ..
Gendarm, men ,.

. Undskyld Hr.
. hvad er Meningen . .. hvorfor
skal vi . . . eller rettere sagt, hvorfor skal jeg ...
ja, jeg ved virkelig ikke .

»Det er nu engang saadan! Det kan saa godt være,
at Du slet ikke har gjort noget, det ved jeg ikke
noget om. Men vi har i hvert Fald faaet telegrafisk
Bud om at holde Jer tilbage, fordi I er mistænkt,
:stærkt mistænkt for at have stjaalet Penge fra Folk der-
-oppe. Naa,det kan jo godtvære, at I slet ikke har noget
med den Sag at gøre. — Lad osse at komme afsted.«

»Hvorfor siger Du ikke noget, Carlo?« spurgte
"Geronimo.

>Jo, jeg siger... .<

»Men saa gaa dog i Guds Navn! Hvorfor skal vi
blive staaende her paa Landevejen i den stegende
Sol. Om en Time kan vi være i Boladore. Afsted !«

Carlo lagde, som altid, sin Haand paa Geronimos "

Arm, og saa gik de langsomt fremad, mens Gen-
«darmen fulgte-.bag efter dem.

1.>Carlo, hvorfor sagde Du ikke noget?« spurgte
"Geronimo igen.

»Men hvad vilde Du have, jeg skulde sige, Gero-
nimo? Vi faar jo nok at vide, hvad Sagen drejer
sig om. Jeg ved ikke selv . . .«

Den Tanke for igennem hans Hovede: Skal jeg
fortælle ham det hele, inden vi kommer i Forhør —,
Nej, det gaar ikke an. Gendarmen kan høre alt,
Æhvad vi siger. Naa, hvad gør forresten det. Jeg for-

tæller dog Sandheden, naar vi staar for Retten. »Hr.
Dommer,« vil jeg sige, »>det er ikke et almindeligt
Tyveri, dette her! Det forholder sig nemlig saadan,
at...«, og han anstrængte sig for at fremstille
Sagen for Retten paa en klar og anskuelig Maade.
»Der rejste i Gaar en Herre over Passet ... han
maa have været sindssyg ... eller maaske har han
kun taget fejl...oghan....«

Aa, Snak! Hvem vilde dog tro paa den Historie.
Han vilde slet ikke faa Lov til at tale til Ende.
Ingen vilde fæste Lid til denne dumme Fortælling

. ikke engang. Geronimo troede jo paa den; — og
han saa fra Siden hen paa ham. Den Blindes Hovede
bevægede sig, mens han gik, efter gammel Vane op
og ned ligesom i Takt, men hans Ansigt var ganske
ubevægeligt, og de døde Øjne stirrede tomt ud i
Luften — og med. ét vidste Carlo, hvilke Tanker,
der nu rørte sig bag denne Pande....... »Naa,
saadan staar altsaa Sagerne,« tænkte Geronimo vel.
>Nu stjæler Carlo ikke blot fra mig, men ogsaa fra
andre Folk .. . javel, han har jo Øjne til at se med,
og han benytter dem godt« — Ja, saadan;.tænkte
Geronimo uden Tvivl . . . Og-heller ikke. det, at de
ikke finder nogen Penge hos mig, kan hjælpe mig,
hverken: overfor Retten eller overfor Geronimo. De
vil spærre os inde, baade mig og.ham . .'. ja,.ogsaa
ham, for han har jo Guldstykket. — Og hans .Hjerne
slog Klik, saa forvirret følte han sig. Den «hele Sag
flød ud i en stor graa Taage og kun et eneste vidste
han med fuld Klarhed: at han gerne lod sig inde-
spærre et Aar i Arresten ... ja, hele ti, om det
skulde være, hvis blot Geronimo vilde .forstaa, at
det ene og alene var for hans Skyld, han var bleven Tyv

Pludselig standsede Geronimo, saa at Carlo ogsaa
maatte stoppe op.

»Naa, hvad er der løs,« spurgte Gendarmen ærger-
ligt, >»kan I se, I kan tage Benene med Jer!« Men
da saa han med Forbavselse, at den..Blinde lod
Guitaren falde paa Jorden, løftede Armene i Vejret
og famlede: med begge Hænder efter Broderens Kinder.
Saa nærmede han sin Mund til Carlos Læber. og
kyssede ham, mens Carlo først slet ikke forstod,
hvad den Blinde mente. !

»Er I bleven forrykte?« spurgte Gendarmen. >Af-
sted med Jer! Jeg har ingen Lyst til at staa og lade
mig stege her i Solen.« ,

Geronimo tog sin Guitar op fra Tore Shen at
sige et Ord. Carlo trak Vejret .dybt,,og lagde - sin,
Haand igen paa Broderens Arm. Og han smilede hen
for sig med et besynderligt, lykkeligt Smil.

» Afsted med Jer!«skreg Gendarmen. »VillIse, I.kan ..!«
Og han gav Carlo et kraftigt Stød mellem Ribbenene.

Og Carlo gik igen fremad, mens: han holdt den
Blindes Arm trykket fast ind mod sig. Hans.:Skridt
var nu meget hurtigere. end før, og Smilet laa stadig:
omkring hans Mund. Det var ham, som om der nu slet
ikke mere kunde ske ham noget slemt — hverken
i Retten eller snoget andet Sted i, hele den vide
Verden. Han havde jo faaet sin Broder igen,... Nej,
han havde faaet ham fuldt og helt for første Gang. .

410

DEN GANG, DER VAR HAJER I SUNDET ....
AF HOLGER RYGAARD-HANSEN. TEGNING aF TH. IVERSEN

W Yi var tre Mand høj om at sejle »Kvik«,
Skipperen, Bygmesteren og jeg.

Skipperen var Baadens Ejer og natur-
ligvis den fornemste i Selskabet. Han drev en
lille Fabrik i Pudsepomade og Kakkelovnssværte
og viste allerede den Gang Anlæg for en Rund-
mave, som han takket være Publikums Behov
efter hans Fabrikata senere har kunnet dyrke i
Renkultur. Men naar han sad i sin Baad var
han Skipper'lige fra Rorpinden til Yachtkasketten.
Saa var det ham, der havde Kommandoen, og
Gud hjælpe-:den usalige Landkrabbe, der ikke
straks var med paa hans tjærede Jargon. -Han
sank uhjælpelig ned paa de Foragtens Dybder,
hvor Torskene gaar paa-femten Favne Vand....

Han havde kun een stor Sorg. Det var, at
han ikke i sin Ungdom var kommet til Søen og
kunde pløje de store Have. Men den Ting stod
nu ikke til at hjælpe …….

Bygmesteren, der i tre Semestre havde skulket
lidt fra”Akademiet, udfyldte Pladsen som fast
Mand” om Bord. Da han stammede fra en af de
jyske Fjordbyer, hvor Befolkningen lever af at
fragte Tørv, Æbler og Kartofler, blev han anset
for at være næsten lige saa søkyndig som Skip-
peren selv,” og blev derfor betroet til at holde
Udkig, sætte Toppen, stikke Klyverbommen ud
og klare op, naar Dagen var omme. Havde Fro-
kosten været omstændelig, og Eftermiddagskulin-
gen blev flov, kunde han endda blive sat til
Roret, medens Skipperen sleb sig en Skraber.

Endelig havde jeg det ansvarsfulde Hverv at
skaffe. Frokøstkurven og Pilsnerne, som laa for-
varede:i Kølerummet under et Par løse Bund-
brædder, var min Domæne. Naar Pligterne ikke
lagde Beslag paa mine Kræfter, sad jeg med
Ryggen til Stormasten og røg Tobak ..:

Vi kaldte »Kvik« for en Kutiter og vi var svært
glade for den. Der var maaske dem, der vilde
have kaldt den for en Nøddeskal, og jeg vil

indrømme, atsnaar den laa som en lille hvid.

Prik midt imellem Hveen og Humlebæk, saa
kunde man godt tage den- for et Stykke Mad-
papir, der var kastet ud fra Landskronabaaden.
Men, sagde Skipperen, den Slags Folk, der kun
kan finde sig til Rette i en Oceanflyver, hvor
man stiller i Kjole"til Middagen, og gaar paa
Dækket méd høj-Hat paa, skal man ikke snakke
Sejlads med. >Kvik« var en god Baad og en
pæn Baad. Den flyttede sig, om der saa ikke
var anden Kuling end de. Varmegisp,' som' Gæ-
sterne - inde "paa. Skodsborg-Terrassen sad og
pustede 'fra sig, og naar den blev holdt godt op

411

(il Vinden og Bygmesteren og jeg hang halvt
uden Bords til Luvart, var det en rigtig flink
Baad til at ride en stiv Byge af ....

Der var en Ting, som vi alle tre var enige
om, og det var, at Kvindfolk om Bord var en
Uting, som man kun havde Besvær af. D&klyn-
ker, bare Søerne giver en Skvæt over Dækket,
og har altid noget at udsætte. Saa faar de blæst
Frisuren i Uorden, og saa skal de laane et
Lommespejl, og saa skal de have Eftermiddags-
Kaffe, og saa skal de være hjemme til Te. Den
Slags Ting kan være ret generende i en Halv-
dæksbaad uden Kahyt, naar hele Inventariet
bestaar af en Torvekurv, tre Snapseglas, en To-
bakskasse og tyve Alen Manilatrosse.

Vi havde paa den Maade sejlet en Sommer
til Ende og et godt Stykke ind i den næste,
uden at Enigheden var blevet rystet. >»Kvik«s
lille Stander vajede over det eneste bærende
Princip for en' lykkelig Samfundsorden. Hver af
os var anbragt paa den Plads, hvortil hans Ev-
ner kvalificerede ham. Hver Onsdag Eftermid-
dag og Søndag Morgen tog Bygmesteren og jeg
til Skovshoved, hvor Baaden havde sin Anker-
plads, og naar Skipperen havde opbygget os med
en Oversigt over Barometerstanden og Vind-
hjørnet, satte vi Sejlene og stod til Søs. Skip-
peren anbragte sig i Styrehullet, vi andre strakte
os paa Tofterne, tændte Piberne og hengav os
til Nydelsen af den eneste og sande Lykke. Der
er Folk, der søger denne ad mange Veje. Disse
Folk har aldrig været ude for en god Tobak i
en Halvdæksbaad for halvt Slør fra S.S.0. Havde
de det, vilde Piben faa en anden Lyd ....

Vi var kommet hen i August Maaned med de
lange Aftener, da Bygmesteren og jeg en Dag
modtog en Billet fra Skipperen, at den projek-
terede Onsdagssejlads maatte opgives, da >»Kvik«
skulde males. Nu vilde det være det rene Gali-
mathias at give sig til at male en Baad i Slut-
ningen af Sæsonen, og vi holdt derfor Raad un-
der Trykket af den Forlegenhed, man føler, naar
en Hædersmand ikke kan lyve lidt sandsynligt.

Bygmesteren, der var verdenserfaren, spurgte:
»Hvor er Kvinden? — Da han var kommet ind
paa dette Spor, fortabte han sig i sælsomme
Gisninger. Han fremmanede en Direktør-Datter,
hvis Forældre boede i Villaen ved Siden af
Skipperen, og hvis Haarfylde skulde være af en
forførende Virkning. Han blev veltalende, han
fantaserede om Eva og Slangen, han fik pro-
fetiske Syner, .han gik Bersærk. Saa cyclede vi
ud til Baadebroen i Skovshoved.

2
K,
É
i
Eu:
=

HJEMMETS NOVELLER

Efter nogle Minutters Slid havde han filet Trossen over.

Sundet laa blikstille under en mægtig Fuld-
maane. Og ganske rigtigt, midt derude i Maane-
striben gyngede »Kvik« for Anker med dovne
Sejl, en fire, fem Hundrede Alen fra Land ...

Det er ikke meget sandsynligt, at man aflyser
en Sejlads for at sætte sig solo ud paa Sundet
og kige paa Maanen. Bygmesteren havde natur-
ligvis haft Ret. Der var Kvinder med i Spillet.
Vi opfyldtes af Medlidenhed og Foragt; vort In-
dre var en eneste Skamstøtte over den træske
Skipper. Vore Hjærter græd; vi saa rødt. Vi fik
fat i en af Sandgraverens Robaade og kastede
10s5——a:

Jeg ved ikke, om der smugles i de jyske Kyst-
byer, men Bygmesteren var en stor Virtuos i
Smuglerroning. Vi stak vore Lommetørklæder i
Aaregaflerne og sneg os som en stor Bæverrotte
hen over Vandfladen. Den eneste Lyd, der hør-
tes, var Kølvandels Klukken bag os. Da Skip-
peren laa midt i Maanestriben, holdt vi os for-
sigtig uden for denne. Et Torpedo-Angreb kunde
ikke være bedre gennemført. En Snes Alen fra
>»Kvik« laa vi stille og recognoscerede ....

Dér sad Skipperen og hans Udkaarne med
den forførende Haarfylde og hjalp hinanden
med Maanens Geografi. De vendte Ryggen til os

og hviskede. Det er en Kendsgerning, at Kær-
ligheden gør Folk til Hviskere. Om man an-
bragte et forlovet Par som Enehoere paa en
Klippeø i Stillehavet, vilde de hviske. Det er en
Naturlov. De taber ogsaa Sansen for Omgivel-
serne. Vi kunde have affyret vor Torpedo uden
at afvende deres Opmærksomhed fra den inter-
essante Maaneskive ....

Vi gled nærmere til »Kvik«, der laa og hug-
gede dovent i de tyve Alen Ankertrosse. Da vi
var tæt ved Trossen, saa Bygmesteren stort paa
mig og trak sin Kniv op af Lommen. Jeg nik-
kede til ham. Vi forstod hinanden. Vi var Hand-
lingens Mænd; vi fik ingen Bugvrid af skranten
Samvittighed. Mens jeg tog Aarerne, smøgede
han Ærmerne op over Albuen, bøjede sig ud
over Rælingen, stak Armene ned i Vandet for
at dæmpe Lyden og gav sig til at fil e paa Tros-
sen. Efter nogle Minuters Slid havde han skaa-
ret den over. Hævnen var fuldbragt. Lige saa
lydløst, som vi var kommet, roede vi tilbage,
stadig paa Siden af Maanestriben. Vi bed, Tæn-
derne sammen. Dæmonerne var over os. Hun-
drede Alen fra Skipperen hvæsede vi Wagner:
Sover du, Hagen, min Søn!

Dér laa vi stille og afventede Virkningen.

412

Nu var det ganske vist blikstille Vejr; men
der gik alligevel en ganske kraftig Søndenstrøm.
»Kvik« var kommet i Drift, og medens de to
Hviskere stadig stirrede paa Maanen, drev de
med hele Østersøen i Ryggen op ad Taarbæk til.

Da vi havde forvisset os om dette, roede vi i
Land og fulgte med paa Cycle inde paa Strand-
vejen. »Kvik« drev uforstyrret gennem Maane-
skinnet en halv Times Tid, til Strømmen paa
en Gang satte den fast paa Sandbunden uden
for en Villa, hvis Beboere var gaaet til Ro. De
to Geografer for op, de stirrede op i Træerne,
de gned deres Øjne. Skipperen fik en Aare stuk-
ket ud, han sled, han stemmede imod. »Kvik«
sank kun et Par Tommer dybere i Sandet. Da
han saa, at intet hjalp, tog han resolut sit Parti,
friede, fik Ja, og vadede i Land med sin For-
lovede paa Armen.

Næste Søndag Morgen laa »Kvik« atter sejl-
klar — han havde faaet et Par Taarbækfiskere
til at slæbe den af Bunden — og da vi skulde
gaa om Bord, præsenterede Skipperen:

— Fjerde Mand om Bord, min Forlovede,
Frøken Hammer.

Da vi havde gratuleret, og hvad der ellers
hører. til, sagde han:

— Og nu kano I sige, hvad I vil, og kalde mig
en gal Mand, om I har Lyst, men jeg ved, at
der er Hajer i Sundet. Vil I se her — han pegede
paa den overskaarne Hampeline, der laa i-Bun-
den af Baaden — saadan er den blevet snittet

SLUMRENDE

SLUMRENDE KÆRLIGHED

af forleden Aften, da jeg laa for Anker herude.
Hvis det ikke er bidt af en Haj, vil jeg gaa ad
Bunden hjem ....

Der var et Øjeblik, da vi tø andre var paa
Nippet til at buse ud med Tilstaaelsen. Men
saa kom vi til at se paa Skipperen. Han var
som forklaret, han lyste, han sprudede Solskin,
han gik ikke længere paa Jorden. Indvielsen var
over ham; hans Livs store Drøm var gaaet i
Opfyldelse. Han var ikke længere en lille Lyst-
sejler, der stjal sin Tid fra Pudsepomaden og
Kakkelovnssværten. Han var en Helbefaren, en
Topgast, en beget Ulk, der pløjede de store
Verdenshave, hvor sælsomme Uhyrer ruger over
de bundløse Dyb. Han levede Sømandens Liv
med dets Farer og Besvær. Manilalinen havde
frigjort ham ....

Vi to andre saa paa hinanden og forstod. Vi
nænnede ikke at sparke Bunden ud af hans
Lykke. Sandheden havde yæret alt for grusom.
Vi bøjede Hovederne under Skæbnen, vi saa
paa Manilalinen, vi slog Hænderne sammen, vi
var maalløse, vi /roede: der var Hajer i Sundet.

Nu er >»Kvik« hugget op, og Skipperen gift og
hjemfaren. Hans Søn er halvandet Aar gammel,
men han ved'allerede det med Hajerne. Og naar
denne Søn engang bliver gammel og selv faar
Børn og Børnebørn, da vil han samle dem om
sig og fortælle om gamle Dage:

Den Gang der var Hajer i Sundet ....!

KÆRLIGHED

EN HISTORIE FRA INDIEN

AF IDA WYLIE. OVERSAT AF ÅSLAUG MIKKELSEN

Hænder i Skødet med en fuldkommen

resigneret Bevægelse, »det er frygteligt,
ligefrem modbydeligt, og mere er der i Virke-
ligheden ikke at sige om den Ting« — hvilket
var et sikkert Bevis paa, at hun var belavet paa
-en hel Times Nedrakning af en eller flere unavn-
givne Personer.

Den talende laa yndefuldt tilbagelænet i en
Kurvestol paa Verandaen i Klubbygningen og
viftede sig med et pludseligt Anfald af Energi.
Hendes Bemærkning blév modtaget af to af de
tre andre tilstedeværende Damer paa en Maade,
"der tydelig viste, hvor stor Ærbødighed de næ-
rede for hende. Mrs. Hurst havde én Gang været
(den toneangivende Skønhed ved en indisk Sta-

J: sagde Mrs. Hurst og foldede de smalle
»

tion og havde aldrig siden rigtig kunnet glemme
det.

Mrs. Edwards, der sad lige over for hende,
flyttede sig uroligt i sin Stol. Hun var gift med
Missionæren der paa Stedet, men saa ud, som hun
af ganske Hjerte ønskede, at hun ikke havdeværet
det. Iøvrigtvarhun lille ogsaa ud til at være en Del
nervøs,især naarhun varsammen med Mrs. Hurst,
der taalte hende, for det første fordi hun nu
en Gang var Missionærens Kone, og for det
andet, fordi hun i en sjælden Grad tjente til at
fremhæve hendes egen høje, statelige Person.
»Saa galt synes jeg nu heller ikke, det er,« be-
gyndte hun tøvende, »men« — her følte hun
endelig, at hun havde fast Grund under Fød-
derne — »jeg tror slet ikke, hun har nogen Re-

413

HJEMMETS NOVELLER

— Daphne, jeg vilde gerne tale et Par Ord med dig!

ligion. Hun kommer aldrig til vore Bønne-
møder.«

>Det var da underligt!« bemærkede Tilskueren,
der nu for første Gang prøvede at tage Del i
Samtalen. Hun havde selv en Gang været til et
af de Bønnemøder. Der var ingen, der vidste,
hvorfor hun havde faact Navnet Tilskueren,
undtagen maaske fordi hun havde en egen upar-
tisk Maade at tillempe to indbyrdes modstridende
Fremstillinger paa og derigennem komme til et
Resultat, der i Reglen laa Sandheden temmelig
nær. Mrs. Edwards tilkastede hende et mislænk-
somt Blik, men da hun ikke fortrak en Mine,
var det udelukket at gaa over til aabent Angreb.

I det samme kom et lille Ponnykøretøj til
Syne i den skyggefulde Allé, der førte op til
Verandaen.

Mrs. Hurst tilkastede de andre Damer et næ-
sten umærkeligt, men uhyre lalende Blik og gik
saa hen til Verandatrappen for at hilse paa den
nyankomne.

»Kære Mrs. Oliver!« sagde hun, »det maa jeg
rigtignok sige er prisværdigt at komme hele den
lange Vej i denne Hede. Hvor det var elskvær-
digt af Dem at gøre Dem den Ulejlighed !«

»Ulejlighed! Jeg vilde gøre, hvad det skulde
være for at slippe bort fra mit eget udvalgte,
men ikke meget afvekslende Selskab,« svarede
den tiltalte muntert, idet hun kastede Tømmerne
til en Tjener og gik op paa Verandaen. »De har
ingen Anelse om, hvor lidt der kan være igen
af éns Selvagtelse, naar man et Par Timer ikke
har haft andet Selskab end sig selv.«

»Synes De?« spurgte Mrs. Edwards i en temme-
lig kølig Tone. »Deres Mand er altsaa ikke
hjemme?«

»Min Mand? Nej, jeg tænkte,
han var et eller andet Sted
her i Klubben. Men for Resten
ved jeg ingenting.«

Mrs. Oliver skænkede sig en
Kop Te og tog Plads ved Si-
den af Tilskueren. Mrs. Oliver
var lille, havde en usædvan-
lig yndefuld Skikkelse, fine
Træk og store, mørke Øjne.
Der var maaske nok en Del i
hendes ydre Fremtræden, der
kunde berettige Mrs. Hurst's
skarpe Udtalelser om hende.
Lige fra den lette Elegance,
der karakteriserede hendes
Paaklædning, til det skødesløse
og ligegyldige, der var udbredt
over hver af hendes Bevæ-
gelser og kom frem i hvert af
hendes Tonefald, var der no-
get hult og overfladisk, der
skurrede i Ørene og gjorde,
at hun aldrig ubetinget vakte
den Beundring, som hun ellers vilde have været
sikker paa. Hun sad og trommede rastløst med
Fingrene paa Armen af Kurvestolen og med
Blikket stift hæftet paa den lange Allé foran sig.

Selv om Mrs. Hurst nok saa meget sagde, at
hun var tom og hjærteløs, og Mrs. Edwards, at
hun manglede Religion, var hun alligevel, som
hun sad der, Midtpunktet for deres Opmærk-
somhed, Genstand for deres halvt modvillige Be-
undring og fremfor alt for deres aldrig hvilende
Nysgerrighed. Hun var selv rimeligvis ikke et
Øjeblik i Tvivl om, at det var saaledes, men øjen-
synlig interesserede det hende ikke det mindste.

»Hvor er de henne allesammen?« sagde hun
efter en kort Pause. »Det ser jo ud, som om vi
er de eneste levende Væsner her i Klubben.«

»Herrerne er ved at spille Polo,« svarede
Mrs. Hurst. »Men vi syntes, det var morsom-
mere og mindre anstrengende at sætte os her
op og faa en Passiar.«

>»Om andre Folks Sager? Hvem er det saa,jder
har maattet holde for idag? Maaske mig' selv?
Man kan jo aldrig vide?«

Mrs. Oliver lo sorgløst og saa hen paa Mrs.
Hurst, der til Trods for sit tredive Aars Kend-
skab til Kvinders Maade at føre Krig paa, rød-
mede let ved dette pludselige Udfald.

Der opstod en pinlig Pause, men saa skyndte
Mrs. Edwards sig at komme sin Veninde til
Hjælp.

>»Hvordan har Deres søde, lille "Dreng det,
Mrs. Oliver?« spurgte hun med sin høje, gen-
nemtrængende Stemme. »Hvorfor har De ikke
taget ham med herhen? Jeg har ligefrem helt
forelsket mig i den lille Fyr. ;Han har det for-
haabentlig godt ?«

414

»Ja, det tænker jeg,« svarede den anden, »skønt
jeg maa tilstaa, at jeg ikke har set noget til ham
idag. Jeg tager ham ikke med, fordi Børn keder
mig,« og da hun dermed aabenbart syntes, at
hun havde ofret det Spørgsmaal mere Opmærk-
somhed, end det fortjente, vendte hun sig i det
samme om og gav sig til at tale med Kaptajn
Egerton, der imidlertid var kommen til.

Det var dog ogsaa alt,hvad Mrs. Edwards kunde
ønske sig, for hun havde set Mrs. Hursts Øjne
blive helt store af Forargelse og følte, at der
var gjort et Skridt henimod at afsløre »Slangen«.
Mrs. Edwards gjorde altid Brug af det stakkels,
meget bagtalte Kryb, naar hun rigtig vilde ud-
trykke sin Indignation over et eller andet. Det
var en billedlig Talemaade hentet fra Bibelen,
og Mrs. Edwards havde en Følelse af, at hun
som 'Missionærfrue havde særlig Ret til den.

Mr. Oliver indfandt sig lige i rette Tid til at
overvære »Afsløringen.« Det var en høj, rank
Mand paa omkring fem og tredive Aar, med
smukke, men temmelig haarde Ansigtstræk og
en Karakter, hvor omtrent de samme Egenska-
ber gjorde sig gældende. Han var retskaffen og
bestemt til det yderste og, som det ofte er Til-
fældet med den Slags Folk, frygtelig snæver og
kortsynet. Han lod ikke til at tage sig sin Ko-
nes Ligegyldighed videre nær, men efter et Øje-
bliks Forløb gik han hen til hende og bøjede
sig ned over Stolen, hvor hun sad.

»Daphne, jeg vil gerne tale et Par Ord med
dig,« sagde han og gik, uden at vente paa Svar,
ned ad Verandatrappen. Hun saa efter ham,
tøvede lidt og vendte sig derefter igen om imod
Kaptajn Egerton.

»Min Mand ønsker at tale med mig,« sagde
sagde hun med en lille Grimace. »Jeg bliver
ikke ret længe borte, og saa kan De komme og
spille Tennis med mig.«

Hun indhentede sin Mand ved Omdrejningen
af Vejen, øg et Øjeblik blev de gaaende i Tavs-
hed ved hinandens Side.

>»Som du meget godt ved,« begyndte han ende-
lig, »er det mig afgjort imod at blande mig ind
i dine Sager, men du er ved at gaa for vidt,
og Folk har allerede begyndt at snakke om dig.
De usle Kvindfolk deroppe —t«

»Hvad bryder jeg mig om dem?« afbrød hun
ham og løftede pludselig Hovedet. >»Hvad ved-
kommer de mig?«

»Jamen de vedkommer mig,« svarede han.
>Dit Navn er — mit Navn.«

»Du skulde lige til at sige »desværre«,« sagde
hun og lo.

»Folk har allerede begyndt at snakke om dig,«
gik Manden videre. »Jeg har selv hørt det, og
jeg maa sige, at det heller ikke undrer mig. Fra
Morgen til Aften er du sammen med den Egerton,
du kører ud med ham, du rider med ham, du for-
sømmer dit Barn, du bryder dig ingenting om —«

SLUMRENDE KÆRLIGHED:

»Men kære Duncan, nu er det virkelig dig,
der er ved at gaa for vidt. Kaptajn Egerton er
min Ven — en af mine faa Venner,« føjede hun
til med et let Anstrøg af Bitterhed.

»Det er altsaa din Mening at fortsætte paa
samme Manér?« spurgte han.

Hun svarede ikke, men Udtrykket i hendes.
Ansigt viste, at hun var et Bytte for de mest
modstridende Følelser.

»I saa Fald vil jeg blot lade dig vide, at jeg
forbyder dig det«, vedblev han.

Hun standsede i Skyggen af et Træ. De mod-
stridende Følelser i hendes Ansigt var nu for-
svundne og havde givet Plads for et overlegent,
spottende Udtryk.

»Du maa virkelig undskylde«, sagde hun, »men
det staar ikke i min Magt at rette mig efter dine
overdrevne Forlangender. Lad os gaa tilbage
til de andre.« Hun vendte sig og begyndte at
gaa op imod Verandaen.

»Jeg-har endnu én Ting at bemærke«, sagde
han, idet han ligeledes vendte om og blev ved
at gaa ved Siden af hende. Han var en Mand,
der ansaa det for Højdepunktet af Uopdragen-
hed at lægge enten Vrede eller Bevægelse for
Dagen, saa selv i dette Øjeblik talte han roligt
og behersket. »>Der er en Linie i et eller andet
Digt, der forekommer mig i særlig Grad at
passe paa dig.«

>Og det er?«

»»I er, ej Hustru og ej Moder, skøn Markise««,
cilerede han langsomt. Hun svarede ikke, og
da Oliver et Øjeblik efter, rasende baade paa
sig selv og hende, saa hen paa sin Hustru,
kunde han ikke faa andet Indtryk, end at hans-
ondskabsfulde Bemærkning var gaaet sporløst
hen over Hovedet paa hende. Hendes Ansigt
udtrykte hverken Vrede eller Smerte, det havde
ikke saa meget som skiftet Farve, og hun stod
nu og smilede til det lille Selskab, der kom
gaaende dem i Møde fra Klubbygningen.

»Aah, Mrs. Oliver!« udbrød Mrs. Hurst, saa
snart de var nær nok til at høre hinanden.
»Kan De tænke Dem! Kaptajn Egerton har lige
fortalt os om en ny interessant Opdagelse. Men
maaske Deres Mand allerede har fortalt Dem
det?« fortsatte hun med et af sine sædvanlige,
inkvisitoriske Blikke.

»Nej, det har han ikke«, svarede Daphne sorg-
løst, »det han har fortalt mig, kan jeg hverken
sige har været nyt eller interessant.«

»Jo, der er bleven fundet et Stykke af en
gammel Ruin ved Udkanten af Sletten, som efter
Sigende skal være ganske morsom at se.«

>»Naa, Gudskelov da! Jeg synes, man maa
glæde sig over enhver Smule nyt, der kan være
at se her. Duncan«, hun vendte sig smilende
om mod sin Mand,+t>der skulde du tage mig
med ud imorgen.«

»Det gør mig ondt, at jeg ikke kan opfylde

415

— aeg SE TT

HJEMMETS NOVELLER

dit Ønske:«, svarede han koldt. >»Jeg har travlt
imorgen.«

Smilet forsvandt fra hendes Ansigt, og i Stedet
for kom der et Udtryk, som man nærmest vilde
have kaldt tankefuldt, hvis ikke Tankefuldhed
havde været en af de Ting, hendes Veninder for
for længe siden havde slettet af Listen over
hendes Dyder.

»Hvis Deres Mand er optaget, kan jeg maaske
faa Lov til at ledsage Dem i Stedet«, lød en
Stemme ved hendes Side. Det var Kaptajn
Egerton, der talte. Hun svarede ikke, straks,
men blev et Øjeblik staaende med Blikket tanke-
fuldt fæstet paa sin Mands Ansigt. Derpaa
vendte hun sig pludselig om og sagde:

»Ja Tak, med største Fornøjelse. Vi kan jo
ride derud. Skal vi sige Klokken fire imorgen
Eftermiddag. Er det Tid nok%&

»Det er storartet, Mrs. Oliver. Jeg skal ikke
svigte Dem«, svarede han med et let, men me-
get betydningsfuldt Eftertryk paa »jeg«. Saa
gik det øvrige Selskab langsomt videre, medens
Mand og Kone et Øjeblik blev staaende alene
under Træerne. £

Duncan Olivers Ansigt var ubevægeligt, men
hun stod et Par Sekunder og betragtede ham
med et spottende Udtryk i Øjnene, og da hun
derefter strøg forbi ham for at indhente de
andre, saa hun ham op i Ansigtet og lo.

Den følgende Eftermiddag tog Daphne Oliver
ud paa den aftalte Tur. Hendes Ledsager lagde
Mærke til, at hun var usædvanlig stille, og tænkte
at det skyldtes den Uoverensstemmelse mellem
hendes Mand og hende, som ikke var undgaaet
hans skarpe Blik. Heri tog han dog Fejl.

De var allerede ude af Byen og red nu i Gal-
lop ned ad den skyggefulde Allé, der førte ud
til Sletten. I hele den Tid var der kun bleven
sagt meget lidt paa nogen af Siderne. Manden
var optaget af sine Tanker, Kvinden af sine
Stemninger, og begge ærgrede sig over deres
egen Tavshed.

»Varer det længe endnu?« spurgte hun til sidst,
mere for at sige noget. end fordi det egentlig
interesserede hende at faa det at vide.

»Et Kvarterstid eller saadan noget,« svarede
Kaptajn Egerton. »Keder De Dem, Mrs. Oliver?«

»Nej, hvor vil De hen? svarede hun med et
let irriteret Tonefald, og derefter red de igen
videre i Tavshed. '

Én Gang greb Daphne jsig i at sidde og stu-
-dere sin Ledsager og spekulere over, hvad han
kunde have at tænke paa, siden han ogsaa var
saa stille og adspredt. Men hun kunde ingen-
ting se af hans Ansigt. Han sad og saa stift ud
for sig med et udtryksløst Blik, og den eneste
Forandring, der var at spore i hans Ansigt, var,
at hans brede, kantede Hage saa endnu mere
bred og kantet ud end ellers. Han var ingen
smuk Mand og heller ikke videre afholdt. Hans

Væsen var alt for koldt og kynisk til at gøre
ham almindelig yndet, men Daphne havde altid
godt kunnet lide ham. Han havde behandlet
hende som et tænkende Væsen, noget Folk ellers
ikke var tilbøjelige til, og det havde glædet og
maaske ogsaa smigret hende.

»De er meget stille idag, Mrs. Oliver«, sagde
han og saa hende ind i Ansigtet.

»Jeg har syntes det samme om Dem«, svarede
hun med en let Latter. >Det maa være Varmen,
der gør det«.

»Tror De ikke ogsaa, der kunde tænkes en
anden Forklaring ?«

»Jo, vær saa god, hvis det kan hjælpe Dem
til at faa Problemet løst«, sagde hun stadig smi-
lende.

»Vi har hver især vor Grund, Mrs. Oliver.
De er ulykkelig, og jeg — jeg sidder og drøm-
mer om, hvorledes jeg skal kunne hjælpe Dem.«

Smilet forsvandt fra hendes Ansigt, og hun
saa op paa sin Ledsager med et overrasket, for-
virret Udtryk. Det var ikke saa meget, hvad
han sagde, der gjorde Indtryk paa hende, som
det Indblik, det pludselig gav hende i hendes
egen Sindstilstand. Hun havde ikke anset sig
selv for ulykkelig, men nu, da der var en anden,
der sagde det, forstod hun, at det var sandt.
Det var altsaa det, der i den sidste Tid i stedse
stigende Grad havde været ved at tage Magten
fra hende, hvor meget hun saa havde søgt at
kæmpe imod. Men alligevel skurrede selve Ud-
trykket »ulykkelig« i hendes Øren, saa hun red
videre med rynket Pande, og uden rigtig at
være sig bevidst, at hun havde nikket samstem-
mende.

>De er ulykkelig, Mrs. Oliver«, gentog han, og
da hun saa op paa ham, lagde hun Mærke til,
at der var et lidenskabeligt Udtryk i hans Øjne.
»Jeg ved, De maa være det. Det Liv, der leves
her, er ikke egnet for en Kvinde som Dem. De
ler og ler, men inderst inde er De ensom og
ulykkelig. De kan ikke-skjule det for mig. Jeg
ved, De er det.« ;

Hun saa uforstaaende op paa ham.

»Ved De det?

»Ja, jeg gør — jeg har vidst det hele Tiden.
Jeg har kun ventet paa et Øjeblik som dette,
hvor jeg kunde faa Lejlighed til at sige Dem
det. De trænger til det, som alle Kvinder træn-
ger til, og som ingen her er i Stand til at give
Dem —«

»Og det er?«

»Kærlighed.« i

Hun vidste hverken ud eller ind; der var
noget i hans korte kraftige Maade at udtrykke
sig paa, der forbløffede hende og gjorde, at hun
endnu ikke helt kunde forstaa hvad han mente,

»Hør nu, der er ingen, der elsker Dem — det
maa De gøre Dem klart en Gang for alle. Deres
Mand er en Træblok uden Følelse "eller For-

416

staaelse af Dem — De er alene, medmin-
dre —«

Hun vendte sig om imod ham med et stadig
mere og mere forbavset Udtryk i sine Øjne.
Han havde rykket sin Hest nærmere hen til
hendes, og Blodet var steget ham til Hovedet.

»Medmindre — De vil lade mig give Dem det,
jeg som en vanvittig har længtes efter at give,
saa længe jeg har kendt Dem. Lad mig give
Dem det, De trænger til, og som jeg alene kan
give Dem. Jeg
elsker Dem.«

Han havde
lagtsin Haand
paa hendes,
og det var,
som om hun
ikke kunde se

andet end'

hans flam-
mende Blik.
Det var alt-
saa den Ild,
hun havde le-
get med, og
som nu tru-
ede med at
opsluge . hen-
des Ære. Men
hun vilde
slukke den,
hun vilde
trampe den
under Fød-
der, til den
sidste Gnist
var forsvun-
den. Der var
ectØjeblik gan-
” ske stille, me-
dens hun
kæmpede for at vinde Bevidstheden tilbage, og
derpaa vendte hun sig om og slog ham lige ind
i Ansigtet med sin Pisk.

Fra det Øjeblik mistede hun fuldstændig Herre-
dømmet over sine Tanker og vidste ingenting,
før hun mærkede, at hun var paa Vejen hjem,
i rasende Fart — og alene.

Da hun nærmede sig Byen, holdt hun Hesten
tilbage og tvang den til at gaa langsomt op ad
Alléen, hvor det allerede var begyndt at mørk-
nes. Nu da den første Ophidselse havde lagt sig,
følte hun sin gamle Ligegyldighed vende til-
bage. Vind og Regn var gaaet hen over hendes
Sjæls Overflade og havde skyllet Modløshedens
Støv bort, men længere end til Overfladen var
de heller ikke naaet.

Maaske var det stedfundne Optrin hende endnu
for nær paa Livet, til at hun kunde se det i det
rette Forhold, men saa meget var sikkert, at

lige ind i Ansigtet med sin Pisk.

417

Det var et Øjeblik ganske stille. ..-

SLUMRENDE KÆRLIGHED

det, hun følte, var en Blanding af slet og ret
Vrede og et stadig voksende Ønske om at ses
paa hele Sagen som et Mellemspil i en ellers
begivenhedsløs Tjlværelse. j

Da hun kom ridende hen imod Porten, der
førte ind til hendes Bungalow; saa hun, at der
maatte være noget usædvanligt paa Færde. Der
løb Folk med Fakler frem og tilbage omkring
Huset, og hun kunde høre forskellige Befalin-
ger blive udstedte med høj Røst. Hun sporede
sin Hest og.
fløj op ad den

korte Allé

med en in-
stinktmæssig
Følelse af, at
der var endnu
mere i Vente
for hende.
Der var ingen
af Tjenesle-
åd "folkene til at
lukke Porten
op, og hun
gav sig til at
kalde, højt og
irriteret. En
af Fakkelbæ-
rerne dukke-
de frem af
Skyggen fra
Huset og kom
løbende hen
til hende, og.
hun lagde
Mærke til, at
hans Øjne var
store af Angst.
»Memsahib,«
sagde han,
»Mcemsahib.«
>»Ja, ja, hvad er der, kan du ikke tale ?«

Men i det samme blev Manden skubbet til-
Side, og Daphne saa saa sin Mands høje, brede
Skikkelse komme hen imod sig. Det flakkende
Lys fra Faklen faldt lige paa hans Ansigt. Det
var blegt og anstrengt, og der var et Udtryk i
det, hun' aldrig før havde set hos ham, et
lidenskabeligt, ubehersket Udtryk, halvt Angst,
halvt Vrede.

>2Naa, der er du endelig!« sagde han med lav,
usikker Stemme. »>Du har sikkert haft saa for-
nøjelig en Dag, som du har kunnet ønske, og
det vil derfor rimeligvis hellerikke interessere dig
videre at høre, at Dick — mit Barn og dit,
skønt Gud maa vide, at ingen skulde have troet,
du var hans Moder — er borte, har været borte
i flere Timer og ingen Steder er at finde — du
ved godt selv, hvad det kan betyde.«

2Er Dick — borte?« spurgte hun langsomt.

saa vendte hun sig om og slog ham

I
k
é
É.
i

HJEMMETS NOVELLER

»Ja, borte — vi er ved at gennemsøge Søen.«

Han saa hende lige ind i Ansigtet og skyndte
sig derpaa uden for Indhegningen, medens hun
blev holdende ved Porten.

Efterretningen om Barnets Forsvinden havde
bredt sig med stor Hastighed, og forskellige
'Officersfruer havde indfundet sig i Daphnes
Bungalow for at bevidne deres Deltagelse og
tilbyde deres iøvrigt ret unyttige Hjælp. Det var
Mrs. Hurst, der kom ud og tog imod hende.

»Mrs. Oliver,« begyndte hun blidt; og det maa
siges til hendes Ros, at hun i dette Øjeblik gan-
ske havde glemt, at Daphne var en Skam for
hele Stationen, kort sagt, havde glemt alt andet,
end at de begge to var Kvinder, og at den ene
af dem var i Nød.

Daphne vendte sig om, saa paa hende med
et tomt, hjælpeløst Smil og gik derefter forbi
hende ind i sit Værelse.

Ja, nu var i Sandhed hendes Hjerte vaagnet.

Daphne var alene. Der stod et Lys og brændte
paa hendes Toiletbord, og det rolige, gule Skær
derfra faldt lige paa hendes Ansigi, medens alt
det øvrige laa i Mørke. Hun havde kastet sig i
en Stol og blev siddende der, ubevægelig, ret
op og ned, som én, hvis Hjerne pludselig er ble-
ven lammet. Hun sad og saa stift ud for sig, og
dog varede det flere Minutter, før hun lagde
Mærke til, at det var hendes eget Billede, der
stirrede hende i Møde fra Spejlet — et Billede
saa forandret, hun rystede Sløvheden af sig og,
som om det kunde have været en fremmed,
begyndte at spekulere over, hvad der dog var
sket, og hvorfor hun saa ud, som om hun var
bleven ti Aar ældre.

Mindst ti Aar.

Og hun saa sig selv med Øjne, der nu for
første Gang var i Stand til at se rigtig klart.
Hun saa sig selv som den unge Pige, letsindig,
munter, med hurtigt skiftende Stemninger og
ved Siden deraf et rigt, ubehersket Følelsesliv.
Hun saa sig selv som den unge Kvinde, der el-
skede Livet og alt, hvad det havde at bringe,
som med hele sin Naturs Heftighed kastede sig
ind i alle dets Glæder og dog paa Bunden
endnu havde meget, der var godt og ædelt. Hun
saa denne Kvinde misforstaaet, hørte Udtryk-
kene »letsindig«, »hjerteløs«, »tom« brugt om,
hvad der egentlig kun var et Udslag af ,en
lidenskabelig Sjæls voldsomme Trang til at leve.
Hun saa, hvorledes denne Kvinde af lutter
Bitterhed over at skulle behandles" som et uan-
svarligt Barn, havde ladet det, der var godt og
ædelt, slumre ind og saaledes var endt med at
blive, hvad hun havde Ord for at være.

Som et straalende Vrængbillede viste der sig
for hendes Blik Kvinden fra den foregaaende
Dag, det guldprydede, spøgelsesagtige Væsen,
der hverken elskede eller brød sig om noget,
men som lo sin Tid bort med en Latter, der

ikke var uden Kynisme. Og som en lysende
Aand, der fornylig er vaagnet op og træder
frem af Skyggernes Rige, saa hun Kvindens
Sjæl rejse sig sejrrig i Prøvelsens Stund og for
bestandig ryste Søvnen af sig. Hun havde troet,
at Evnen til at elske var død, men hun saa nu,
at hun elskede og altid havde elsket det Barn,
hvis Kærlighed hun saa ofte havde stødt fra
sig, og som nu var hende kærere end Livet, nu
da det maaske var for sent. Var hun maaske
blot bleven vækket af sin Slummer for at lide
saa meget desto mere, blot for med uendeligt
Samvittighedsnag at forstsaa, at der nu ikke
mere var nogen Mulighed for at sone sin Brøde?
Og ved den Tanke var det næsten, som om
hendes Hjerte stod stille af Angst, og hun bad
for første Gang i mange Aar, bad, som hun sad
der og stirrede paa sit eget forgræmmede An-
sigt, bad med hele Fortvivlelsens Styrke.

Da pludselig mærkede hun, at hun ikke var
alene i Stuen, men at der laa én og knælede
ved hendes Side. Og med den Frygtløshed, der
fødes af den fuldkomne Ligegyldighed for alt
uden den ene, altopslugende Sorg, vendte hun
sig om og saa ind i sil Barns Ammes mørke-
brune Ansigt. Som et Lyn for den Tanke Daphne
gennem Hovedet, at der her var et Ansigt, der
næsten var lige saa fortvivlet som hendes eget.

»Memsahib!« begyndte Kvinden aandeløst, og
som om det egentlig var mod sin Vilje, at hun
talte. »Jeg har siddet og passet.paa Dem, jeg
har set, hvor De lider, og jeg kan ikke udholde
det længere. Jeg har kæmpet for at bevare min
Hemmelighed, men forgæves. Jeg —«

»Hvad er det, du har at fortælle mig — er det
noget om Barnet ?«

»Memsahib. — ja!«

»Ved du, hvor mit Barn er?«

Der gik en Skælven gennem Kvindens Legeme,
og hun bøjede sig dybere ned over Daphnes
Fødder.

»2Oh Memsahib, jeg ved, hvorhen han er bleven
ført, men den Time kommer snart, da han
maaske ikke er mere.«

Daphne vendte sig om, og med sin stærke,
faste Haand tvang hun Ajahen til at se sig ind
Øjnene.

»Skynd dig!« sagde hun kort og bestemt.
»Du skal fortælle mig det hele. Hvor er Dren-
gen, og hvad er der sket ?«

»Mernsahib, da han løb og legede her imor-
ges, greb Ramsing ham. Han har baaret ham
med sig ned over Sletten. Naar Maanen staar
paa sit højeste, vil dit Barn ikke være mere,
oh Memsahib,«

»Du cer en slet Kvinde, Ninia, at du har tiet
stille saa længe. Hvorfor gjorde du det?

>»Ramsing er min Elsker, oh Memsahbib. Han
hader 'hele den hvide Race, og han og flere
andre har svoret hvert Aar at ville ofre en af

418

deres forhadte Fjender. Det var hanseller dit Barns
Liv, det gjaldt, og jeg har dræbt min Elsker.«

Hun rejste sig og stod foran sin Frue med
den Værdighed i Holdning, som det giver at
have lidt meget. Men i Daphnes Hjerne kryd-
sedes Tankerne med Lynets Hastighed. Om en
Timc i det højeste vilde hendes Barn ikke mere
være blandt de levendes Tal. Hvert eneste
mandligt Væsen i Huset var gaaet ud for at
søge efter Barnet, og hun alene kendte Sand-
heden. Da hun kom til at tænke paa det, var
det, midt i hendes Angst, som om hun næsten
følte sig taknemmelig derfor. I samme Øjeblik,
som hun havde givet sig til at bede, havde hun
faaet Svar paa sin Bøn, og endelig kunde hun
da gøre noget for at sone sin Synd. >Gaa!«
sagde hun strengt, »Gør hurfigt, hvad jeg siger,
hvis du da ikke vil have et Mord paa din Sam-
vittighed. Find den hurtigste Hest her paa
Pladsen og faa den sadlet til mig, og kom saa
hen til Bagdøren med den. Men skynd dig!«

Ajahen tilkastede hende et hurtigt, forfærdet
Blik og skyndte sig ud af Stuen. Da Daphne
var bleven alene, kastede hun i Hast et langt,
hvidt, indisk Sjal over sit Hoved og sine Skuldre
og tog noget sort op af en Skuffe. Saa stod hun
et Øjeblik hensunken i dybe Tanker og gik
derefter gennem Gangen ud paa Pladsen. Da
hun gik forbi Dagligstuedøren, hørte hun Lyden
af Kvindestemmer derinde.

»Stakkels Mrs. Oliver!« hørte hun Mrs. Hurst
sige. >»Jeg tror, hun er alt for lamslaaet til at
foretage sig noget som helst.«

Daphne skyndte sig videre. Uden for blæste
der en sagte, kølig Vind, og mellem Træerne
saa hun Maanens sølvglinsende Skive i statelig
Pragt bevæge sig op imod Zenith.

Ajahen stod med Daphnes Yndlingshest og
ventede paa hende i Skyggen af Huset. Dyret
skrabede uroligt med Benene, som om dets
Herskerindes Ophidselse havde forplantet sig
ogsaa til det.

»Memsahib«, sagde Ajahen med Fortvivlelsens
Mod, »De kan ikke tage af Sted. Det er den
visse Død.«

Men Daphne brød sig ingenting om. Hun
ventede blot, til hun havde faaet de sidste An-
visninger af Ajahen og begyndte saa paa sit
Livs store Ridt.

Hun havde altid været en udmærket Rytterske,
men nu: red hun, som maaske aldrig nogen
Kvinde før hun havde redet, og med den mest
fuldkomne .Foragt for, om det skulde koste
hende Livet. Medens hun fløj ned gennem den
mørke Allé og ud imod det aabne Land,
hvor hendes Bestemmelsessted laa, vidste hun,
at Døden lurede paa hende for hvert Skridt,
hendes Hest tog. Og naar hun naaede derhen,
hvad skulde hun saa gøre? Men det tænkte
hun heller ikke paa nu. Naar en Kvinde kæm-

419

SLUMRENDE KÆRLIGHED

Saa pludselig saa hun i det fjerne et Lysglimt, saa lille,
at ingen uden den, hvis Øje Fortvivlelsen' havde skærpet,
vilde have kunnet se det.

per for sin Kærlighed eller sin Sjæls Frelse, er
Døden kun et tomt Ord i hendes Øre.

Lidt efter lidt kom hun ud af de sorte Skygger
fra Træerne; foran hende laa den store, vidt-
strakte, ufrugtbare Slette, og idet hun sprængte
hen over den ind i det fulde Maanelys. løftede
hun sin Pisk og slog løs paa sin Hest med
næsten dæmonisk Kraft og Haardhed. Alt det
vilde og heftige i hendes Natur var brudt løs,
vildere og heftigere, fordi det i Aaringer havde
ligget gemt bag Velopdragenhedens Maske. Som
hun sad der bøjet fremover, med sine haarde
Øjne stift hæftede paa Vejen foran sig, kunde
hun have raabt højt, saa voldsomt følte hun
Blodet banke i sine Aarer. Smaa Buskadser
fløj forbi hende i en uklar Taage, selv. Stjer-
nerne syntes at danse for hendes Blik og
Jorden at gynge under Hestens Hovslag.

Minutterne svandt, og naar hun saa op paa
Himlen, kunde hun se, hvorledes Maanen stadig
rykkede sit højeste Punkt nærmere og nærmere.
En Gang snublede hendes Hest, men med tre
Mænds Styrke og Behændighed fik hun Dyret

HJEMMETS NOVELLER

paa Benene, og igen fløj deafSted hen over Sletten.

Saa pludselig saa hun ii det fjerne et Lysglimt,
saa lille, at ingen uden den, hvis Øje Fortvivlelsen
havde skærpet, vilde have kunnet se det. For
hende var det Signalet.

Lidt efter lidt lykkedes det hende at berolige
det vanvittig ophidsede Dyr, og idet hun sprang
af, førte hun det forsigtigt hen imod Lyset.
Hendes egen voldsomme Ophidselse var stivnet
til en koldt beregnende Vildhed og Snuhed. Hun
nærmede sig, indtil hun dunkelt kunde se Om-
ridset af en lille Hytte, ud gennem hvis Dør-
aabning Lyset skinnede. Hun bandt sin Hest
til et Træ og sneg sig hen imod Hytten alene.
Det, det nu kom an paa, var blot Mod, Kold-
blodighed og Held.

Ingen Tiger, ingen øvet Spion kunde have
bevæget sig med større Lethed og Hurtighed,
end hun gjorde. Kun én Gang knagede en Kvist
under Fødderne paa hende, og hun ventede
med sammenbidte Tænder. Men der skete ingen-
ting, og et Øjeblik efter stod hun ved den firkan-
tede Aabning, der dannede Indgangen til Hytten.

Der var hængt: et Stykke Tøj for, men det
ene Hjørne var gaaet løst, saa hun kunde kige
ind. Midt paa Gulvet brændte der et lille Baal,
og foran det sad to mørke Skikkelser paa Hug.
De hverken rørte sig eller talte, og Daphne
troede et Øjeblik, at Ajahen havde gjort sig
skyldig i en frygtelig Fejltagelse. Men da hendes
Øjne havde vænnet sig til Lyset, saa hun et
lille Barn slængt hen i en Krog — om det var
dødt eller blot sov, den Tanke vovede hun ikke
at tænke til Ende. Hun stod et Øjeblik og var
i Tvivl om, hvorledes hun skulde gribe Sagen
an, da pludselig en af de indfødte, der aaben-
bart havde en Følelse af, at han blev iagttaget,
løftede Øjnene mod Døren.

I et eneste frygteligt Øjeblik krydsedes deres
Blikke som to Sværdklinger, og saa sprang
Hinduen op med et advarende Raab til sin
Kammerat. Men hans Hurtighed var intet i
Sammenligning med hendes, for i samme Nu
havde hun revet Forhænget til Side og stod i
Døraabningen med en Revolver i hver Haand.
Det var tre forunderlige Skikkelser, der stod over
for hinanden i delte Øjeblik — de to mørkladne,
rasende Hinduer og denengelskeKvinde i sin sejr-
straalende Skønhed. Det hvide Sjal var gledet-til-
bage, det pragtfulde, sorte Haar hang løst og uor-
dentligt ned over hendes Skuldre, og hendes Øjne
lyste af Triumf. Et Øjeblik var der ingen af dem,
der rørte sig, men saa begyndte Daphne at tale.

>»Bliv, hvor I er,« sagde hun roligt, »den
mindste Bevægelse, og I er dødsens. Jeg kan
skyde. I har stjaalet mit Barn, og jeg er kommen
for at hente det tilbage.« Den ene af Hinduerne
gjorde en Bevægelse som for at springe løs paa
hende. Der lød et Knald, og han faldt tungt
stønnende til Jorden. Derefter gik hun videre,

som om hun blot stod i sit eget Hus og uddelte
Befalinger til sine Tjenestefolk. »Ned med Vaab-
nene! Saadan! Stil dig saa derover!« Og med
Pistolen stadig rettet mod sin tiloversblevne
Fjende, gik hun hen, hvor Barnet laa i en dyb
Søvn, øjensynlig af Træthed og Udmattelse.
Med en Bevægelse saa hurtig, at det ikke var
muligt at drage Fordel deraf, havde hun bøjet
sig ned og taget Barnet op i sine Arme. >»Løft
saa Armene i Vejret og gaa foran mig — tre
Skridt — saadan!«

Det forunderligeTog bevægede sig af Sted henad
denmaanebelyste Vej, indtil de kom derhen, hvor
den sveddryppende Hest stod bunden til Træet.
" »Vend saa Ryggen til; husk paa, at jeg ikke
vil betænke mig paa at give Ild.« Hun anbragte
Barnet, der nu var halvvaagent, paa Sadlen —
et hurtigt Spring og hun var selv oppe ved
Siden af det.

»Hør nu«, sagde hun langsomt og roligt, »jeg
bliver ved at holde Pistolen rettet imod dig,
saa længe til du slipper mig af Syne.« Saa satte
hun Hesten i Gang. Nu, da det værste var over-
staaet, skælvede hun af Angst for, at den mind-
ste Fejl, den mindste Svaghed skulde ødelægge
det hele. Men hun holdt ud, og da hun var ti
Skridt borte fra de to ubevægelige Skikkelser,
lod hun sin Pisk falde ned paa Hestens Sider,
hvorpaa de igen sammen for ud i Mørket.

Men mellem Ridtet ud og Ridtet hjem var der
den store Forskel, at Daphne nu red med sit
Barns Liv i sine Hænder. tiun turde ikke ride
langsomt, men hun holdt Tøjlen med fast, sikker
Haand, og hele Tiden sad hun med Blikket stift
hæftet paa Vejen foran sig. Hun hverhen stand-
sede eller slappede Hestens Tøjler, før hun havde
naaet Porten ind til den indhegnede Plads foran
sin Bungalow. Hendes Angst for Barnet var saa
stor, at hun ikke vovede at gøre Holdt. Da
hun drejede om Hjørnet, sprang en mørk Skik-
kelse, der havde gaaet op og ned i Alléen,
hen imod hende og greb hendes Hest saa hef-
iigt om Hovedet, at Dyret næsten stejlede.

>»Forbarmende Gud!« hørte hun en hæs Stemme
sige. »Ajahen har først lige fortalt mig — jeg gik
og ventede paa min Hest —«

»Jeg har bragt vort Barn med tilbage,« sva-
rede hun.

Han hjalp hende af Hesten og tog Barnet ud
af hendes rystende Arme. Saaledes stod de et
Øjeblik, men saa saa” hun op paa ham, og
hendes Øjne skinnede.

»2Er jeg saa hverhen Hustru eller Moder?«
spurgte hun.

»Du er en stor og god Kvinde,« svarede han |
og knugede hende pludselig ind til sig, som en
Gnier, der har faaet sin tabte Skat tilbage.
Og det blev ikke alene for hende, men ogsaa
for ham en Opvaagnen, der skulde blive Be-
gyndelsen til en ny og mere fuldkommen Lykke.

420

HM nd
ER g ,

BEDE

3 lm ld

j, é

5 —-

z == FRE

N LL

UDGIVET AF" JOHN MARTIN
Juli 1906.

Nr. 10. Retten til at benytte de i dette Hefte indeholdte Bidrag fans kun ved Henvendelse til Udgiveren.

LØITNANT HOLSTS OPLEVELSER V.

GANSKE FORNUFTIG GJORT!.

vED PALLE ROSENKRANTZ

TEGNINGER AF RS. CHRISTIANSEN

UN var meget smuk — i Grunden
H var hun mere end det, hun var
fuldkommen skøn. Højst 26 Aar,
mørk, slank, klædt med udsøgt »europæisk «
Smag, fordringsløst men ægte lige til det
inderste. Hun vendte sig mod Holst, da
han traadte ind og hendes Kjole raslede
med Silkeforets. lette Knitren. Den graa
Rejsedragt sad som støbt om den fine Skik-
kelse, næsten som gydt om den, endnu
ikke stivnet. Hendes Ansigt blussede, lidt for
stærkt og hendes sorte Øjne glippede nervøst.
Holst bukkede for Inspektøren, hans
Blik strejfede lige netop hende, men han
saa meget i et Glimt.
Inspektøren bad ham tage Plads, det lod,

421

som om han var noget i Forlegenhed. Han
sad i sin Skrivebordsstol lige overfor Da-
men, urolig som altid, nervøs, legende med
en Bogkniv, som han slap for at purre i
sit tynde rødblonde Haar.

Holst tog Plads og saa paa Damen.

»Løjtnant Holst, min Medhjælper,« præ-
senterede Inspektøren paa Fransk. Holst
bøjede sig let.

Saa talte Inspektøren dansk — han var
ikke helt skrap til det Franske:

»En løjerlig Historie, Holst,« sagde han.
»Jeg véd min Salighed ikke, hvad vi skal
gøre. Denne Dame kalder sig Grevinde
Wolkonski og siger, at hun er fra Rusland.
Papirerne passer.

Copyright, 1906, by John Martin, in the United States of America.

2. Aargang.

zl

HJEMMETS NOVELLER

Inspektøren slog et let Slag i Bordet med
nogle Dokumenter, der laa foran ham.

Grevinde Wolkonski fra Volhynien, nær-
mere fra Shitomir i Nærheden af Kiew.
Hun er Enke, hendes Mand er død i et
russisk Fængsel, var Søofficer impliceret
i Odessaaffæren — siger hun. Hendes eneste
Søn er ogsaa død, kort efter Faderen —
siger hun. Nu bor hun paa Genremrejse
paa Hotel Fønix, Hun kom i forgaars.
Hun er rig, siger hun, fuldstændig uaf-
hængig. Men — og nu kommer det, hun paa-
staar at hendes Mands Broder, altsaa og-
saa en Grev Wolkonski, forfølger hende og
vil myrde hende, fordi hun efter hans Me-
ning har forraadt sin Mand til de russiske
Myndigheder. Derom fortæller hun en lang
Historie, der passende kunde staa i »Hjem-
mets Noveller«. Kurz um. Hun vil have at
jeg skal beskytte hende,nydelig er hnn
som De ser, men jeg kan min Salighed
ikke stille noget op med dette her.«

<Jeg sætter Hr. Holst ind i Sagen,« sagde
Inspektøren paa fransk til Damen.

Hun bøjede” Hovedet og saa paa Holst
som søgte hun hans Hjælp spejdende og
bedende i samme Blik, Hun var meget
smuk!”

»Det er meget rigtig,« fortsatte Inspek-
tøren, »at der bor en Grev Wolkonski paa
Fønix, han kom fra Malmø for et Par
Timer siden og spurgte efter Grevinden.
Da Portieren sendte Bud op til hende var
hun ude, men saasnart hun kom hjem og
hørte at Greven var der, tog Pokker ved
hende, herop. Nu har jeg siddet her og
forklaret hende, at jeg virkelig ikke kan
hjælpe hende. Hun .var lige ved at falde
om Halsen paa mig, hvad der jo kunde
have været meget behageligt, men hjælpe
hende kan jeg skam ikke, Anholde Man-
den kan vi ikke, vi ved jo slet ikke noget,
beholde hende kan vi heller ikke og hun
tør Gud straffe mig ikke en Gang gaa ned
i Drosken igen. Jeg har lovet hende at
sende en Mand ned paa Hotellet. Det maa
De alfsaa gøre, se at faa fat i-Russeren og
hør hvordan det forholder sig. Vi kan jo
sende Bud op i Gesandskabet med hendes
Papirer, men jeg kan ikke beholde hende.

De maa tage hende med, forstaar De, og
saa forresten klare Dem som De kan og
som De plejer, hvilket vil sige ganske for-
nuftigt.«

Holst sagde ikke noget, men bukkede,
idet han rejste sig.

»Vil De gaa med den Herre,« sagde In-
spektøren — han sagde: «voulez vous aller
avec ce monsieur,« hvad der ikke lød
kønt.

Damen protesterede — hun vilde ikke
gaa.
»Madame» sagde Holst — De kan være

aldeles rolig, naar De følger med mig, kan
intet ondt vederfares Dem. Det sagde han
paa pænt fransk og lignede. i det samme
en moderne Udgave af Krigsguden. Han
var meget kønnere end Inspektøren og talte
betydelig bedre fransk. Damen betragtede
ham. Alt hvad der. var i Holst af Evne til
at vække Tillid straalede ud i hans Over-
flade.

En pæn Mand var han.

Hun tog hans Haand? lidt frygtsomt og
saa paa ham med et Par dybe, mørke, be-
dende Øjne, der vilde have ærgret Fru
Ulla Holst.

Holst mærkede bare lidt Kriblen i Mund-
vigene — et let Anfald af Rørelse. Hun

'saa.nemlig meget ulykkelig ud.

Inspektøren var utaalmodig.

Saa besluttede Damen sig. til at følge
med Holst; og da de passerede Kamret
rakte hele Styrken Hals, saa det knagede
i deres Nakkehvirvler.

Inspektøren holdt en kort men utydelig
Tale til sig selv og bed Negle.

Det gjorde han nemlig.

65 z; 5

Holst og Damen rullede ned ad Vimmel-
skaftet. Hun maa aabenbart have set, at
hun havde været i denne Gade før. Hun
var' nemlig meget urolig.

Monsieur »Olst« sagde hun — »De maa
ikke køre mig til Hotellet, han dræber mig.
Han har svoret at dræbe mig, og han gør
det — koste hvad koste vil. Jeg er uskyl-
dig — men — han er en Forbryder, en
meget stor Forbryder, han har dræbt min

422

GANSKE FORNUFTIG GJORT! |

lille Ivan — hører De, myrdet min lille Hvis hun da ikke var forstyrret i Hove-
Ivan.« Hun var fuldstændig ude af sig det. Få df
selv og fortalte en lang Historie, der varede Vognen holdt foran Holst's Hus og han

til Hjørnet af Pilestræde. Det var en un- ledsagede Damen op ad Trappen og ringede

derlig Historie med Dimitri Ivanowitsch og paa.
Nicolai og Politiet og Admiral Skrydlov, Fru Holst var bjemme — det var Fro-

Løjtnant Schmidt o. s. v.
Men til Hotel Fønix
vilde" hun ikke, og paa
Hjørnet af Ny Østergade
vilde hun ud af Drosken.
Mon hun skulde være
gal, tænkte Holst. Men
hun saa rigtig fornuf-
tig ud. Eksalteret var
hun, bange — denne
Dimitri Ivanowitsch
vilde skyde
hende, det var
hun aldeles
overbevist om.
Holst fik
ikke sagt man-
ge Ord, han
rakte sig ud
af Drosken og
bad Kusken .
køre ad St.
Kongensgade
til Marmor-
pladsen. Det
var i det
mindste fore-
løbig en Ud-
vej. Saa for-
klarede han
hende sin
Hensigt, hvad
der, berolige-"
de hende no-
get. Hun fort-

mørke, bedende Øjne.

R&CHU--

kosttid, og Holst
afleverede den rus-
siske Dame med
nogle oplysende Be-
mærkninger.
»Enten er hun
gal, og saa skal jeg
sørge for at vi faar
en Doktor sat ud
paa hende, eller og-
saa er hun virkelig
i Forlegenhed, og
saa maa vi se, om
vi kan gøre noget
for hende. Tal
Fransk med hende
og se, om du kan
faa Mening i hende.
Jeg kommer igen
om en halv Time.«
Der stod Fru
Holst med Damen.
Det var første Gang,
hendes Mand havde
budt hende den
Slags. Men allige-
vel syntes hun næ-
sten, atskulde
der her være -
en af Fami-
lien, der skul-
de holde téte
å téte med en
- saa vidunder-
lig smuk Per-

satte Beret= Hun tog hans Haand lidt frygtsomt og saa paa ham med et Par dybe,” son, var det

ningen om
Odessa, Løjt-
nant Schmidt og flere Admiraler.

nok saa godt,
det blev hende.

Damen fik Kaffe — blev bænket og be-

Hendes Stemme var dyb og klangfuld;' gyndte at fortælle, lidt mere ordnet, lidt

naar hun var rolig, var hendes Ansigt præ- mere forsigtigt.

get af en vis Styrke, men det var aaben-
bart, at hun var bange og det syntes uiro-

Hun genvandt aabenbart
helt Herredømmet over sig selv. Ulla Holst
"var saa fin, saa blond, saa rolig og i den

lig, at hendes Angst skulde være ubegrundet. mærkelige Situation, hvori den russiske

"493

FNS NEE

lid

eN EEN RE NNENEREEEEER EN

HJEMMETS NOVELLER

Dame befandt sig, faldt det hende slet ikke
underligt alt det, hun fik at høre.

Hun hørte altsaa paa den lange Historie,
medens Holst kørte til Hotel Fønix og
spurgte efter Grev Dimitri Ivanowitsch
Wolkonski.

Han var paa sit Værelse og Holst blev
vist derop.

Greven var en høj Mand, med et mili-
tært Udseende, lidt nærsynet, meget mørk,
absolut ikke tiltalende. Egentlig en Tartar
med den berømte Fernis, hvorom Ordspro-
get taler. Men beleven og saa talte han
pænt Fransk.

»Hr. Greve Wolkonski« spurgte Holst —
hvilket Manden indrømmede. —

»Jeg kommer fra Politidirektøren her i
Staden« sagde Holst videre, »idet en Dame,
der har taget Ophold her-paa Hotellet, har
henvendt sig til Politiet og søgt Beskyttelse
mod Hr. Greven, som hun paastaar tragter
hende efter Livet.

Holst smilede høfligt og trak paa Skuld-
rene, »Den paagældende Dame var meget
eksalteret. —«

»Hvor er hun?« afbrød Russeren. og
kastede et skarpt Blik paa Holst. :

Holst holdt ikke af de Øjne.

»Vi ansaa hende for sindsforvirret og
beholdt hende i vor Varetægt«, sagde Holst
— hendes Fortælling var saa forvirret og
usandsynlig, at vi ikke kunde forklare den
ved andet end — end en Sindslidelse.«

Russeren sagde ikke noget.

Holst fortsatte: »Jeg vilde sætte Pris paa,
om Hr. Greven vilde oplyse mig om, hvor-
ledes det forholder sig. Vi tænkte først
paa at henvende os i Gesandtskabet ...«

»Det erikke nødvendigt«, afbrød Russeren
meget hurtigt, »aldeles ikke nødvendigt.
Min Svigerinde er — er — ikke sindsyg,
— aldeles ikke saadan rent gal. Men min
Broders ulykkelige Skæbne har betaget
hende Evnen til at beherske sig. Saa er
hendes eneste Barn død. I mit Hus des-
værre, og hun har faaet en fix Idé, Det er
Sagen — som De ser. Jeg har fulgt hendes
Spor herhen. Hun realiserede sin Ejen-
dom i Rusland, hun havde Formue — er
meget rig og forvænt. —. I Stockholm

har jeg fundet hendes Spor, hendes Dispo-
tioner er forrykte, Det gælder ogsaa for
mig betydelige Summer. Enfin. Jeg maa
tale med hende, — se at bringe hende til
Fornuft. Hvor er hnn ?«

Holst betragtede Russeren nøje. Han talte
stødvis, kort, lidt ophidset syntes Holst.
Men det kunde jo være sandt altsammen,
og Damen. var ogsaa mærkelig.

Holst var ikke helt vis paa, hvad han
skulde gøre.

»Kunde Hr. . Greven ikke følge mig til
Gesandtskabet, det er jo muligt, at vi ved
Conference med Exellencen og Gesandtskabs-
lægen kunde faa det ordnet saaledes, at
Hr. Greven fik Deres Vilje. Vi kan absolut "
ikke foretage noget i denne Sag uden
gennem ÅAutoriteterne.«

Russeren bed -sig i Læben.

»De ved Hr. Politikommissær, at For-
holdene i mit Fædreland er fortvivlede.
Min Broder var stærkt kompromitteret i
en Marinerevolte. Han døde i Fængsel. Jeg
selv — Gudbevares, jeg har ikke gjort mig
skyldigi nogen Forbrydelse, men jeg hverken
kan eller vil forhandle med Selvhersker-
magtens Repræsentant her paa Stedet. Saa
forstaar De mig. Deres Land er et frit
Land, hvilke politiske Uoverensstemmelser
der kan være Selvhersker-Regeringen og mig
imellem er jo Dem ligegyldigt, ikke sandt.

"Men jeg vil ikke tale med Gesandten eller

over Hovedet have noget med vor Legation
at skaffe «

Holst besindede sig. —

»Det er uheldigt«, sagde han, — men jeg
forstaar Dem. Selvfølgelig har jeg aldeles intet
officielt at foretage mod Dem. Vi gaar ikke
andres Ærinde i politiske Sager, jeg har
desuden ikke nogen Ordre og ønsker ikke
al gøre noget Skridt paa egen Haand. Deres
Svigerinde sigter Dem for at stræbe hende
efter Livet, og til en saadan løs Sigtelse
kan vi ikke tage Hensyn. Imidlertid maa
jeg dog forberede Dem paa, at vi nødsages
til at henvende os til Gesandtskabet, og det
er jo muligt, at denne Henvendelse vil
ændre vort Forhold overfor Dem.«

»Vil De anholde mig«, spurgte Russeren
kort.

424

»Absolut
nej«, lød
Holst's Svar,
»jeg har ikke
mindste
Aarsag eller
Beføjelse
dertil.. Ven-
ter De imid-
lertid Ube-
hagelighe-
der, vil jeg
raade Dem
til at rejse
straks. Vi
nødes til at
henvende
os til Ge-
:1:……… sandtskabet
1] og —ja, jeg

| ved intet —
men det er

— Vil De anholde mig, — spurgte jo altid mu-
Russeren kort. ligt ... Ved
Deres Afrejse undgaar De alle Ubehagelig-
heder.«

»Jeg rejser ikke uden min Svigerinde«,
svarede Russeren kort.

Holst tav.

»Hvor er hun?«

»Hun opholder sig paa Politikamret«,
svarede Holst. »Hvis Hr. Greven vil begive
sig derhen, vil De kunne træffe hende der.«

»Og i Mellemtiden vil De henvende Dem
til Gesandtskabet.«

»Formodentlig har min Chef allerede
gjort det«, svarede Holst. Russerens Ansigt
huede ham stadig mindre og mindre.

»Godt — Jeg følger Dem til Politichefen

HocAR SENER EDEN

GANSKE FORNUFTIG GJORT!

med det samme. Naar min Svigerinde
ser mig og faar talt med mig, er det
muligt, at hun kommer til Fornuft,
hvis ikke —«

Han trak paa Skuldrene.

Holst var i Grunden utilfreds. Nu
fik Inspektøren Russeren paa Halsen.
Der var næppe noget at gøre, hvis
den skumle Karl virkelig havde Ud-
staaende med Czaren, var det knap
af den Art, at der kunde gøres ham
noget her i Landet. Bladene passede paa,
og Regeringen vilde næppe gaa mange
Skridt for at være det nuværende Rusland
til Tjeneste. Værst var det for Grevinden,
hvis hendes Svoger virkelig — — men det
var utænkeligt. Han lignede ikke en forrykt
Nihilist, der gik med Skydebomuld i Veste-
lommen, og ærlig talt hun var mere exal-
teret end han. -Desuden var han jo fore-
løbig i Sikkerhed, og naar galt skulde
være kunde Holst hjælpe hende ud af
Landet, medens Greven forhandlede med
Politidirektøren, som jo dog maatte høres
i en saa celeber Sag: Saa kunde de fort-
sætte Begivenhederne i Malmø eller Berlin
— det var ikke »indom Holst's Distrikt«.

Denne Russer holdt han imidlertid ikke
af.

For at vinde Tid optog han imidlertid
en lang Rapport, der indeholdt Grevens
Redegørelse for Aarsagen til, at han efter-
søgte sin Svigerinde og lød helt plausibelt.
Hun var flygtet efter en overilet Realisation
af Ejendommen, hvortil han var delvis
ejendomsberettiget eller arveberettiget, hun
var nervøs og eksalteret. Hans politiske
Stilling umuliggjorde ham at søge de rus-
siske Myndigheders Bistand, han appelle-
rede til Politiets Hjælp, eventuelt til læge-
kyndig Bistand- og lovede personlig at frem-
stille sig for Politidirektøren endnu samme
Dag.

Med dette Papir gik Holst hjem.

x z ix
Ulla Holst var bleven rigtig gode Venner
med Grevinden. Ulla Holst havde et godt
Hjerte, og Grevindens Historie var meget
egnet til at forene to gode Hjerter. Grevinde

425

|

8. | ER NEERENENNNNNNNN

HJEMMETS NOVELLER

Helena Wolkonski var Datter af en lithauisk
Godsejer, ganske ung er hun bleven gift
med en Søofficer Grev Nicolaj Wolkonski,
med hvem hun i sex Aar havde levet et
lykkeligt Liv. Saa var hendes Mand, der
var ansat ved Marinedepartementet i Odessa,
blev forfalden til Drik og Spil. Ogsaa ægte-
skabelig Utroskab var kommen til, og
Hjemmet var bleven forstyrret. Greven
sluttede sig til de misfornøjede i Etaten og
truede Hustru og Barns Existens. I sin
Fortvivlelse havde den unge Kone henvendt
sig til hans Foresatte, og — nægtes kunde
det ikke — forraadt ham og hans Broder,
der var ivrig misfornøjet og stærkt impli-
ceret'i den revolutionære Bevægelse. Grev
Wolkovski,. der forresten var legemlig ned-
brudt, var bleven arresteret og kort efter
død i Fængslet. Broderen havde reddet
sig ved Flugt, men samtidig bortført hendes
Søn, en Dreng paa 7 Aar. Kort efter havde
han opfordret hende til at komme til sig i
Wien, hvorhen han var flygtet. Hun stod
ene uden Slægtninge og havde realiseret
sine Ejendomme. Formuen var endnu be-
tydelig. I Wien havde hun erfaret at hen-
des Dreng var død, og — paastod hun —
en gammel Kvinde, der havde fulgt hendes
Svoger, havde varet hende mod Svogerens
Hævn. Han skulde have svoret at ville
dræbe hende som Løn forskyldt for det
Forræderi, hun havde begaaet.

Saadan var det. !

Hun var flygtet og han havde fulgt hende.
I Rusland turde hun ikke være af Frygt
for de Revolutionære, saa var hun draget
tilStockholm og derhavde han fundet hendes
Spor. Nu var hun paa Flugt mod Syden. —

Ulla |Holst troede fuldt og fast paa Hi-
storien og Holst kunde ikke modbevise den.
Imidlertid var der ikke noget at gøre. Han
afgav en kort Beretning om sit Møde med
Greven og raadede Grevinden til skyndsomt
at forlade Landet. Hun kunde aldeles ingen
Beviser føre for sin Sigtelse mod Svogeren.
Barnet var død af Lungebetændelse i Wien,
at Svogeren var Aarsag dertil kunde jo
være muligt, men som Barnets Værge vilde
det være vanskeligt at gøre ham noget og
bevise noget mod ham var umuligt.

Ulla Holst var oprørt over Politiets Haard-
hed, men Holst maatte forklare hende, at
her virkelig ikke var noget at gøre.

>Og hvis han myrder hende?« spurgte hun.

»Ja, saa maa vi anholde ham,« sagde

Holst. — »Men lad os haabe han ikke
gør det.«

Og det kalder du Politi?

Holst trak paa Skuldrene. — Vi kan

ikke sætte Folk fast for Ting, som de
maaske muligvis kunde falde paa at begaa.«
Det forstaar Ulla ikke — men Damer
forstaar heller ikke alt, særlig ikke Politi-
væsen. Grevinde Wolkonski blev meget
fortvivlet. Og yttrede hendes Fortvivlelse
sig ikke ved noget heftigt Udbrud. Holst
forklarede hende, at Politiet ikke kunde
tage hende i Forvaring, da hun jo ikke
havde begaaet noget ulovligt, og ikke heller
sikre sig hendes Svoger, da han jo var i
det samme Tilfælde. Derimod var han
villig til at hjælpe hende ud af Landet.
»For at jages: til Døden som et vildt
Dyr« — var alt hvad hun sagde.
Imidlertid blev hun roligere. Det var
næsten, som om hun havde fattet en Plan.
Hun takkede Fru Holst hjertelig for alt
godt. Kyssede Holsts Dreng og græd, medens.
hun klappede hans Krøller.
Holst lod hente en Vogn, hun brød sig
ikke om hans Ledsagelse og kørte bort.
Ulla var meget vred og Holst var egentlig
urolig. Han ilede til Kamret "for dog at
holde lidt Udkig med Russeren.

sk

Kl. 3 blev der meldt paa Antoniestrædes.
Politistation, at en elegant klædt udenlandsk
Dame var bleven anholdt i en Juvelbutik
paa Købmagergade under Forsøget paa at
stjæle en Diamantring Holst var paa Kam-
ret. Russeren havde endnu ikke indfundet

"sig; Holst havde sagt ham, at Politidirek-

tøren næppe vilde være at træffe før Kl. 31/,.
da der var Parole Kl. 3.

Der kom en Droske og Holst stod i
Vinduet, da den rullede ind i den skumle
Raadhusgaard. En civilklædt Opdager stod
ud af Drosken, en graaklædt Dame fulgte
efter.

426

Det var Grevinde Helena Wolkonski —
anholdt for forsøgt Tyveri!

Holst begyndte saa smaat at tro paa hende.

Da hun blev ført ind i Kamret gik han
hende .imøde. Hun hilste paa ham med et
vemodigt Smil: »Nu er de nødt til at tage
Dem af mig«, sagde hun.

Holst bukkede.

I det samme strejfede hans Blik Gaarden,
hvor Russerens Skikkelse. viste sig i Port-
aabningen. Lynsnart fik han Grevinden
bragt ind i Inspektørens Kontor, med et
Par hurtige Ord til den forbausede Stations-
opdager. — .

Kort efter traadte Grev Wolkonski ind
. og spurgte paa Tysk efter Politidirektøren.

-Man bad ham tage Plads.

Holst trak sig tilbage i et af Kontorerne
for at lægge en Plan. Naar Grevinde Wol-
konski for at opnaa at blive taget i Politiets
Varetægt havde indladt sig paa en saa. for-
tvivlet Handling som et Butikstyveri, maatte
det være Alvor med hendes Frygt. Detvar des-
uden uforsvarligt under den Omstændighed
at lade hende i Stikken. Hun kunde jo
falde paa at foretage sig de mest" fortviv-
lede Handlinger. Desuden var hun jo nu
anholdt, man kunde lade hende'indlægge
til .Observation, det vilde Kriminalretten
sikkert gøre, og i Mellemtiden kunde man
maaske ad officiel Vej faa i det mindste

GANSKE FORNUFTIG GJORT!

nogen Oplysning i denne indviklede Sag.
Derude sad nu Greven. Han vilde sikkert
blive konfronteret med hende.

Det rislede Holst koldt ned ad Ryggen.
— Det var en øjeblikkelig Indskydelse en
vanvittig, idiotisk, forrykt Tanke — men
hvis — hvis nu den Russer var en fana-
tisk Revolutionær, en Hævner — Herregud
det var jo et Stykke importeret Rusland
alt dette, og i Rusland, som du kender fra
Bladene, er alt muligt. Ganske vist har en
københavnsk Politibetjent ikke Ret til at
tro paa Bladene, han har ikke Ret til at
tro, at Romaner kan leves, han har at
være tjenstlig snusfornuftig. Men — Rus-
land er alligevel Rusland og det kan ikke
være Løgn altsammen. Hvis nu Grev Wol-
konski for selve Politidirektørens Øjne trak
en Pistol op af Lommen og skød sin Svi-
gerinde eller — hvis han tog en Bombe
frem, en Bombe, der kunde sprænge hele
Lokalet med den elskværdige Chef og det
hele i Luften. :

Selvfølgelig er det ganske urimeligt, idi-
otisk, vanvittigt; forrykt, Køkenhavn. Anno
1905 Vanvid! Men den Tanke.var inde i
Hovedet paa Holst og hamrede med Djævle-
forhammere, saa han var lige "ved. at
blive gal. SEM 20 4:

Han kunde ikke -være bekendt: at - sige
det til nogen. Inspektøren -vilde tro, at.han

427

BEEEEEEEEEE!««,«!…«=& | mmm

HJEMMETS NOVELLER

var bleven forrykt. Det var han jo ogsaa.
Det var en Tvangstanke, en forbistret Tvangs-
tanke, som han ikke kunde blive fri for.
Om ti Minutter var Parolen forbi. Saa kom
den. celebre Sag for. Konfrontation af Gre-
ven og Grevinden, nu en Tyvekvind, greben
paa fersk Fod. — Et Knald — et Glimt.
Og maaske selve Politidi-
rektøren paa Vej opad
mod de lysende Himmel-
legemer! I

Altsaa gjorde Løjtnant
Eigil Holst, Overbetjent (LÅ
ved Københavns Politi, /
paa egen An- og 'Tilsvar
følgende,der kendetegnede
ham ikke som en fornuf-
tig,. adstadig, dannet. Poli-
timand. men som en Mand
med Fantasi.

Han hidkaldte en af
Kamrets yngste og mest
slavisk disciplinerede Be-
tjente, begav sig hen tilf
Vinduet, hvor Grev Wol-:
konski sad korrekt og
ventede paa en Bænk, an-
holdt højtidelig Grev Wol-!
konski som inpliceret i et
af en Kvinde, der kaldte!
sig hans Svigerinde, paa
Købmagergade forsøgt Bu-
tikstyveri, lod den stud-
sende Greve føre ind i et
umiddelbart ved Kamret
beliggende Værelse, lod
ham trods nogen og i

Grunden ret betydelig
Modstand visitere og fore-
fandt i hans højre Bukselomme en lille
amerikansk Revolver med seks skarpe
Skud.

Punktum !

Herefter aflagde Holst en smuk Rapport
til sin højeste Chef, der medførte at Solen
gik ned over en Celle paa Nytorv, hvori
Grev Dimitri Iwanovitsch Wolkonski sad,
misfornøjet med bøjet Hoved efter et meget
mistænkeligt Grundlovsforhør og lad os
samtidigt tilføje, at Solen stop op over

samme Celle og saa Grev Dimitri Ivanowitsch
Wolkonski hængende i sin Sele død paa
en Gasarm, —

Det er som -kekendt adskilligt lettere at
komme i Retfærdighedens Klør end at
slippe ud af samme. Grevinde Wolkonski
havde haft megen Ulejlighed med at faa
Politiet til at tage sig af
hende. Hun havde prøvet

et radikalt Middel. Nu var

det lykkedes hende — men
' nu sad hun der ogsaa.
Politidirektøren turde ikke
slippe hende løs. Tyveriet
var aabenbart og hendes
Forklaring, hvor sandsyn-
lig den end lød, navnlig
bestyrket ved Holst's Ud-
talelser og et Fund af
meget betydelige Værdier
i hendes Værge bestaaende
af Kreditiver og Smyk-
ker, var dog en nærmere
Undersøgelse værd. »-

Hun blev anholdt, det
skar Holst i Hjertet og
Ulla Holst var mer end re-
spektstridig i sin. Omtale
af sin Mands Foresatte.
Natten tilbragte hun i en
Celle, ikke fjernt fra det
Sted, hvor hendes Fjende
gik i Døden. Næste Dag
blev hun løsladt, Grev
Wolkonski's Selvmord tal-
te for stærkt til Gunst for
hende.

Alt det, der stod i Bla-
dene om denne Historie
var ikke Usandhed, men det " hvorpaa
det i Virkeligheden kom an, læses kun
i denne sandfærdige Historie. Gesandtskabet
satte sig i Bevægelse og de indhentede end-
ogsaa meget detaillerede Oplysninger. Grev-
inde Wolkonski havde forraadt sin Mand.
Heltinde var hun ikke, og kunde aldrig
blive det.

Men dejlig var hun, og nu havde hun
Fred i Sindet. Grev Dimitri Wolkonski var
nok Revolutionær og som saadan paa For-

428

haand berettiget til en Del Sympathi hos
gode, fredelige, danske Borgere, der vel
ikke kan taale at se en Slagter stikke en
Kalv, men alligevel med deres fulde Hjerter
er med Bombemanden og Barrikadehelten i
det mørke Rusland. Iøvrigt er. den samme
Dimitri Wolkonski en af de mest rendyr-
kede Banditter, Ruslands Sol har skinnet
paa. Hans Samvittighed var saa betynget af
Nederdrægtighed, at det var mærkværdigt,
at Gasarmen i Cellen paa Nytorv ikke var
knækket under ham.

Dette maa tjene til nogen Undskyldning
for den smukke Grevinde og til Forklaring
af, at den Mand, en Gang i Retfærdighedens
Haand gjorde Regnskabet op, hvad enten
det stemmede eller ej:

Holst var nu aldeles overbevist om, at
der ikke havde været den fjerneste Fare
for Grevinden; at Politidirektøren aldeles
ikke havde. staaet for en Lufifart var jo
allerede bevist derved at Greven ikke var
ladet med Sprængstoffer og det maa i det

GANSKE FORNUFTIG GJORT!

hele taget — som ogsaa en knastør Krimi-
nalretsassessor bemærkede — anses for
yderst tvivlsomt, om Holst havde været be-
reltiget til at anholde og visitere Greven.

Grevinde Helena blev en Tid i Byen og
var ofte Holst's Gæst. Ulla Holst satte Pris
paa hende og vilde slet ikke gaa ind paa,
at hun bavde haaret sig forkert ad med
den store Sag Ulla Holst var jo ogsaa en
Politimands Kone og derfor Modstander af
en Bevægelse, der væsentligt bestod i at pul-
verisere Politiofficianter. Da Grevinden ende-
lig brød op og rejste ledsaget af Ullas
bedste Ønsker, udtrykte den unge Kone sin
Anskuelse om Sagen for sin Mand:

»Det kan godt være Eigil, at du slet ikke
havde Lov til at visitere den Russer, og at
det er som du siger en væmmelig forrykt,
idiotisk Idé, du fik den Dag oppe paa
Kamret, men naar jeg skal sige min Me-
ning om det, saa synes jeg i Grunden det
var ganske fornuftigt gjort.

HVORDAN CANDIA ENDTE

NOVELLE FRA ABRUZZERNE
AF GÅBRIELE D”PANNUNZIO.

OVERSAT AF REGITZE WINGE

ILL. AF AXEL NYGAARD

selskab, der i det Lamonicaske Hus var
saare stort og pragtfuldt, stod Donna Chri-
stina Lamonica og talte Dækketøj og Sølvtøj
efter, inden hun med Omhu gemte hvert Stykke
hen i det Skab eller Skrin, hvor det til næste
Gilde skulde hvile. 2
Som sædvanligt var Stuepigen, Maria Bisaccia,
og Vadskerkonen, Candia Marcanda, hende be-
hjælpelige med dette Arbejde. Side om Side
stode de store Kurve fulde af fint Damask paa
Gulvet; paa en flad Kurv funklede Sølvservicet,
massivt og tungt, lidt klodset udarbejdet af Køb-

T: Dage efter det traditionelle Paaskesel-

stadsguldsmede, næsten liturgisk Form, saaledes
som det i de rige Provinsfamilier gaar i Arv
fra Slægt til Slægt.

Candia tog Duge og Servietter op af Kurvene,
lod Fruen besigtige deres Fuldkommenhedstil-
stand og rakte dem saa, en for en til Maria, der
lagde dem ned i Skufferne, mens Donna Chri-
stina.strøede duftende Urter imellem dem og
skrev dem op i sin Bog. Candia var en høj,
mager, knoglet Kvinde paa et halvhundrede Aar;
hendes Ryg var lidt bøjet af den evige Vadsken;
hun havde meget lange Arme og et gridsk Fugle-
hoved paa en Hals som en Skildpaddes. Maria

429

sus mn År i tenmlikeål Pe

bå

HJEMMETS NOVELLER

Bissaccia var Ortoneserinde,”) lidt fedladen,
med mælkehvid Hud og meget klare Øjne; hun
talte blidt og dæmpet; hendes Bevægelser var
langsomme og bløde, næsten som om hun altid
havde Hænderne i sød Kagedejg, Sirop eller
Syltetøj. Donna Christina, der ogsaa var fra
Ortona, i hvis Benediktinerkloster hun var op-
draget, var liden og lidt foroverbøjet; hun havde
rødligt Haar, en lang, grov Næse, Fregner, daar-
lige Tænder og et Par saare skønne, blufærdige
Øjne. Hun lignede en Præst i Kvindeklæder.

De tre Kvinder udførte Arbejdet med megen
Omhu, saa at den største Del af Eftermiddagen
gik med derlil.

Candia var just gaaet med de tomme Kurve,
da Donna Christina, ved at tælle Sølvtøjet efter,
fandt, at der manglede en Sølvske.

— Maria, Maria! — udbrød hun forfærdet. —
Kom og tæl efter! Der mangler en Ske. Vil du
tælle!

— Det er da ikke muligt! — svarede Maria.
— Nu skal vi se!

Og med høj Stemme gav hun sig til at tælle
Skeerne efter. Donna Christina saå hovedry-
stende til, mens Sølvtøjet klirrede med en klar
Klang.

— Jo, vist mangler der en! — sagde Maria til-
sidst med en Fortvivlelsens Gestus. — Hvad skal
vi gøre?

Hun selv var hævet over al Mistanke. Femten
Aar i Træk havde hun nu i dette Hus givet Be-
viser paa Troskab og Hæderlighed. Sammen
med Donna Christina, næsten som hørende til
Brudeudstyret, var hun kommen fra Ortona, og
havde i Tidens Løb under sin Frues Beskyttelse
erhvervet sig en vis Myndighed i Huset. "Hun
var fuld af religiøs Overtro, sin Helgen .og sit
Klokketaarn dybt hengiven; iøvrigt var hun
meget snu. Hun og hendes Frue havde dannet
et Slags fjendtligt Forbund mod alting i Pescara
By, og særligt mod de Pescara Folks Helgener.
Ved enhver Lejlighed fremhævede hun sin Føde-
by, opramsede dens Rigdomme og smukke Se-
værdigheder, dens Domkirkes Dejlighed, de re-
ligiøse Ceremoniers Pragt i Sammenligning med
Ceiteos, den pescaresiske Helgens Ynkelighed,
den, der kun ejede en eneste, ussel lille Sølv-
arm. k: ;

— Gaa og se efter alle Vegne! — sagde Donna
Christina.

Maria gik ud i Køkkenet og ledte; hun ende-
vendte alt saavel der, som paa Loggiaen. Men
alt forgæves. Hun kom tomhændet tilbage.

— Den er der ikke! Den er ingen Steder.

Saa gav de sig begge til at grunde, til at op-
stille alle Slags Gisninger, til at ransage deres
Hjærner. De gik ud paa Gaardside-Loggiaen,

”) Ortona er en Naboby til Pescara, Forfatterens
-- Fødeby, hvor Novellen foregaar. Overs.

hvor Vadsken stod, for at afsøge den en sidste
Gang. Og da de talte meget højt kom alle Na-
boerskerne frem paa deres Balkoner og i deres
Vinduer.

— Hvad er der paa Færde, Donna Christi?
Hvad? Hvad er det?

Med mangfoldige Ord og Gestus berettede
Donna Christina og Maria det Forefaldne.

I et Nu spredtes Eflerretningen om Tyveriet
over hele Pescara. Saavel Mænd som Kvinder
gav sig til al afhandle Sagen, til at grunde over,
hvem der vel kunde være Tyven. Da Historien
naaede de sidste Huse véd Sant' Agostino, var
den vokset umaadeligt, det drejede sig nu ikke
længer om en enkelt Ske, men om alt Huset
Lamonicas Sølvtøj.

Og da Vejret var yndigt, og Roserne paa Log-
giaen just i Udspring og de to Grønsidskener i
Buret sang, blev alle Naboerskerne staaende i
Vinduer og paa Balkoner for at nyde den milde
Luft. Bag alle Basilikonspotterne kiggede Kvinde-
hoveder frem, og paa Tagrenden syntes Kattene
at finde Behag i denne Sladren.

Med foldede Hænder sagde Donna Christina:

— Hvem kan dog have gjort det?

Donna Isabella Sertale, kaldet Ilderen, let og
snar af Bevægelser som et lille Rovdyr, spurgte
med sin skærende Stemme:

— Hvem har været hos Dem, Donna Chri-
sti? Jeg synes, jeg har set Candia gaa ud og
ind!

— Hoho! — udbrød Donna Felicetta Marga-
santa, kaldet Skaden paa Grund af sin evinde-
lige Snakken.

. —"Naa saadan! — gentog de andre Naboer-
sker.

— Og hende har De slet ikke tænkt paa?

— Og der falder Dem ingen Ting ind?

— Véd De da ikke, hvordan Candia er?

— Saa kan vi saamænd sige Dem, hvordan
Candia er!

— Ja, det kan vi!

— Det kan vi saamænd sige Dem!

— Vadske godt, det gør hun, det kan ikke
nægtes. Hun er den bedste Vadskerkone i Pes-
cara, det kan ikke nægtes. Men hendes Fingre
har den Fejl at være lidt for lange... Vidste
De ikke det?

— Jeg har mistet to af mine grove Duge.

— Og jeg savnede en skøn Dag et Haand-
klæde..… ,

— Og jeg en Særk.

— Og jeg tre Par Strømper.

— Og jeg to' Pudevaar.

— Naa! Og jeg et nyt Skørt!

— Jeg har aldrig faaet noget af det igen.

— Jeg ikke heller!

— Endnu mindre jeg!

— Men jeg har ikke villet jage hende væk, for
hvem skal man tage i Steden? Silvestra?

430

— Ha, ha, ha!

— Maaske Angelantonia!! Eller Babascetta?

— Den ene er værre end den anden...

— Nej, man maa heller se at finde sig i det.

— Ja, men alligevel, en Sølvske!...

— Ja, hør, det er lovlig stift!

— Nej, det skal De ikke finde Dem i, Donna
Christi, det skal De ikke!

— Vær De blot rolig, Donna Isabé, — sagde
Maria, der trods sit blide og rolige Ydre aldrig
lod sig nogen Lejlighed undslippe til at mis-
tænkeliggøre sine Medtjenende. — Vi skal nok
klare den Sag.

Og fra Loggiaer til Vinduer løb Snakken; fra
Mund til Mund udbredtes Historien over hele
Byen.

II.

Da Candia Marcanda næste Morgen stod med
Armeneé dybt begravne i Sæbelud, viste Com-
munalgardisten Biagio Pesce, ogsaa kaldet »den
lille Corporal«, sig med et i Døren.

— Mairen vil snakke med dig oppe paa Raad-
stuen! — sagde han til Vadskerkonen. — Nu,
med det samme.

— Hvad siger du? — spurgte Candia og ryn-
kede Øjenbrynene, dog uden slippe sit Arbejde.

— Med mig? Hvorfor? — blev Candia lidt
barsk. ved. Hun var ude af Stand til at fatte
Grunden til denne uventede Beskéd, der fik
hende til at stejle ligesom en stædig Hest foran
en Skygge. .

— Kan jeg vide, hvorfor? — svarede »>den
lille Corporal«. — Jeg har blot faaet Ordren.

Stædig, som hun vår af Naturen, blev Candia
ved at spørge. Hun kunde ikke tro paa, at det
virkelig forholdt sig saaledes.

431

HVORDAN CAXDIA ENDTE

— Mairen? Hvad vil han mig? Hvad har jeg
gjort ham? Jeg gaar ikke derop. Jeg har ingen
Ting gjort.

>»Den lille Corporal« tabte Taalmodigheden.

— Naa saa du vil ikke komme med? Tag dig
saa i Agt.

Og væk gik han, mumlende mellem Tænderne
med Haanden paa Hæftet af den gamle Kaarde.

Imidlerttd kom somme af Gydens Beboere,
som havde hørt denne Samtale, frem i deres
Døre og gav sig til at stirre paa Candia, der
stod og rørte op i Sæbeskummet med sine Årme.
Og da de havde hørt om Sølvskeens Forsvinden,
lo de til hverandre og sagde Vittigheder, som
Candia ikke forstod. Ved denne Latter og disse
Vittigheder følte hun sig greben af en Angst,
der voksede, da »den lille Corporal« atter viste
sig, denne Gang ledsaget af en Kammerat.

— Kom saa! — sagde >den lille Corporal« i
en resolut Tone. Candia tørrede taust sine Arme
og fulgte dem. Op over Torvet stod Folk stille.
Rosa Panara, en af hendes Fjender, raabte ud
fra sin Bod en bidende Ondskabsfuldhed efter
hende.

Vadskerkonen, der var helt ude af det, og som
ikke anede Grunden til denne Forfølgelse, vidste
ikke, hvad hun skulde svare.

Foran Raadhuset stod en Klynge Nysgærrige,
der vilde se hende gaa forbi. Forbittret skyndte
Candia sig op ad Trappen, traadte forpustet ind
for Mairen og spurgte:

— Hvad i al Verden vil De mig?

Don Silla, Mairen, en meget fredsommelig
Mand, følte, ved Vadskerkonens vrede Tone, en
øjeblikkelig Forvirring og kastede et hemmeligt
Blik til Gardisterne, de to trofaste Vogtere af
den kommunale Værdighed. Saa tog han sig
en Pris Tobak op af sin lille Hornæske og sagde:

— Sæt Dem ned, gode Candia.

Candia blev staaende. Hendes krumme Næse
svulmede af Vrede, og hendes rynkede Kinder
skjalv under Kæbemusklernes Sammentrækning.

— Sig blot, hvad der er i Vejen, Don Sr.

— Har De igaar bragt Vadsketøj op til Donna
Christina Lamonica?

— Ja, og hvad saa? Hvad mangler der? Vi
talte det hele, Stump for Stump. Der manglede
ingen Ting. Hvad er der saa paa Færde?

— Hør nu et Øjeblik, gode Candia. Sølvtøjet
var jo. ogsaa derinde...

Candia, der nu skimtede Sagens Sammenhæng,
fløj op som en forbittret Falk, der vil til at
hugge. Hendes smalle Læber sittrede.

— Sølvtøjet laa jo inde i det samme Værelse,
og Donna Christina savner en Ske... Forstaar
De, gode Candia? De skulde da ikke have faaet
den med... af en Fejltagelse?

Ved denne ufortjente Anklage sprang Candia
i Vejret som en Græshoppe. Hun havde virke-
lig intet taget.

TR REGERE TE SEER ARE AES SPRE AG

i
i
i
i

HJEMMETS NOVELLER

mdk me se mn

— Jeg er forbavset cover Dem! — skreg Kvwin-

bom cen møn de c<
den atter, svingende s

we
i
bl
w
IN
v

Lu bi
B
H
«|
ON
la!
gg &
[RMS]
(
W
Må
SÅ
ma
(f2
iv
ra
Na
mm
Ps

'et
m
n mM
(Ye)
N
Mu
(3

er
ved Siden af, i en spottende Tone.

Ved Synet af Tøjbunkerne. der laa og ventede
paa Vadsk, slog hun sig døg omsider til Taals,
smøgede sine Ærmer op og gav sig i'Lag med
denne. Under Arbejdet tænkte hun paa sit For-
svar, optømrede en hel Førsvarsmethode, søgte
i sim listige Kvindebjærne en kunstig Maade at
bevise sin Uskyld paa, benyttede sig af alle Pø-
bel-Løgikens Midler før at sammenkæde et Ræ-
sønnement, der kunde overbevise de Vantro.-

Da hun var færdig med sit Arbejde, gik bun
saa ud. Først vilde hun fale med Donna Chri-
stina.

Denne lod sig ikke se. Høovedrystende øg uden
at svare lyttede Maria Bisaccia til Candias mange
Ord, øg trak sig sluttelig med Værdighed til-
bage.

Da begav Candia sig rundt til alle de Folk,
hun vadskede for. Aile Vegne fremstillede hun
Sagen øg sin egen Uskyldighed, stadigt tilføjende
nye Beviser og flere Ord, mer øg mer ophidset
og fortvivlet ved den Vantrø og Mistro, der
mødte hende. Hun følte, at alt Forsvar var for-
gæves. En Slags dump Haabløshed faldt over
hendes Sind.

Hvad kunde hun mer sige eller gøre?

IIL
Imidlertid havde Donna Christina Lamonica
sendt Bud efter en klog Køne ved Navn la Ci-
nigia, der med meget Held udøvede saavel Trold-
døms- som praktisk Lægekunst. Cinigia kunde

m skaffe forsvundne Sager tilbage: hun
at pleje Omgang med adskilligt Tyve-

Til hende sagde da Dønna Christina:

— Skaf mig min Ske igen, saa skal Du faa en
god Foræring.

Oz Cinisia svarede:

— Godt Giv mig blot 24 Timer dertil
Og efier 24 Timers Forløb bragte hun Svaret.

na Christina og Maria gik ned i Gaarden,

søgte og fandt med megen Undren Skeen.
Hurtigt bredte Nyheden sig over hele Pescara.
Da gav Candia sig sejrsstolt til at gaa"”omkring

— Kan I se? Kan I saa selv se?

Folk i Smaabutikerne, der saa hende gaa forbi,
mumlede noget og brød saa ud i en megetsigende
Latter. Filippo la Selvi, der var ved at drikke
sig et Glas fin Brændevin i Angeladas Café,
Ealdte paa Candia.

— Et Glas til Candia af denne her!

Wadskerkonen, der elskede stærke Drikke,
spidsede begærligt Munden.

— Du fortjener det, det er baade vist og sandt!
— tilføjede han.

En Skare Drivere havde samlet sig rundt om
Caféen. Alle saa de spodske ud. Mens Candia
drak, vendte. Filippo sig til dem:

— Hun forstaar det, hvad? Saadan gamle
Ræve ... Og gemytligt slog han hende paa den
knoglede Skulder.

Alle lo.

Magnafave, en lille, stammende, pukkelrygget
Halv-Idiot, lagde højre Haands Tommelfinger
paa den venstre og sagde:

— Ca — Ca — Candia og la — la — Cinigia ..-

Og med en underfundig Mine søgte han gesti-
kulerende at remlalle, at Candia og Troldkvin-
den var gode Venner. De Omkringstaaende
vred sig af Latter.

Candia stod et Øjeblik forvirret med Glasset
Haanden. Saa forstod hun. De troede ikke paa
hendes Uskyldighed. De beskyldte hende (for, i
hemmelig Forstaaelse med Cinigia, at have bragt
Skeen tilbage, for at undgaa videre Ulempe.

En vild Vrede greb hende. Hun kastede sig
over den Svageste, den lille Pukkelryggede, krad-
sede ham og overdængede ham med Slag. Med
grusom Glæde støjede Tilskuerkredsen omkring
de Siridende og ophidsede dem med Tilraab og
Gestus som bivaanede de en Dyrekamp.

Forfærdet søgte Magnafave at undkomme fra
den rasende Kvinde; fastholdt af hendes ubarm-
hjærtige Hænder, fo'r .han med voksende
Hastighed rundt som en Sten i en Slynge, ind-
til han slyrtede om paa Næsen,

Et Par af de Tilstedeværende løb til og rejste
ham op. Candia fortrak under Piben og Fløj-

432

ten; hun gik hjem og lukkede sig inde, kastede
sig tværs over sin Seng og hulkede, mens hun
bed i sine Hænder af Smærte. Denne nye An-
klage martrede hende endnu mer end den første,
saa meget mere, som hun godt følte sig i Stand
til at have benyttet hint Middel. — Men hvor-
ledes skulde hun nu retfærdiggøre sig? Hvor-
dan skulde hun faa Sandheden frem? Det
var let at komme ind i Lamonicas Gaard;
en Mængde Mennesker færdedes der i forskel-
lige Ærinder. Saa hun kunde ikke en Gang
svare sine Anklagere med et: hvordan skulde
jeg være kommen derind?

Da søgte Candia
andre Beviser;
hvæssende sin Kløgt
fremgravede hun
tre, fire forskellige
Maader, paa hvilke
Skeen kunde være
kommen ned i det
Hul i Gaarden; tag-
ende sin Tilflugt til
den spidsfindigste
List udpønsede hun
med en besynder-
lig Opfindsomhed
Sagen. Og saa gav
hun sig paany til at
strejfe rundt i-Bu-
tiker og Huse, paa
enhver Maade søg-
ende at overvinde
Folks Vantro. Men
Folk hørte paa hen-
des snilde Bevisfø-
relser og sagde blot

tilsidst:

— Det er godt, det er godt — — — s

Men paa en saadan Maade, at Candia følte sig
knust. Saa ingen troede hende altsaa? Alle
hendes Anstrængelser vare altsaa unyttige? —
Med en vidunderlig Udholdenhed fornyede hun
sine Angreb. Hele Nætter tilbragte hun med
at finde ny Beviser, med at opføre ny Bygnin-
ger, med at overvinde nye Hindringer. Og lidt
efter lidt svækkedes hendes Sind ved denne
uophørlige Anspændelse; det havde ikke mere
Rum for nogen anden Tanke; det mistede lidt
efter lidt al Bevidsthed om det omværende Liv.
Og paa Grund af hendes Medmenneskers Hjærte-
løshed blev det tilsidst til Vanvid, til en fiks Idé
i den stakkels Kvindes Hjærne.

Hendes Forsømmelighed med sit Arbejde
bragte hende i Elendighed. Hun vadskede daar-
ligt, smed Tøjet væk eller lod sig det frarane.
Naar hun nede ved Flodbredden under Jærn-
broen sammen med de andre Kvinder skyllede

==

ER
E=

GER
FEE!
sd

z=;

==
EEG

|

HVORDAN CANDIA ENDTE

sine Sager, lod hun ofte Tøjet slippe sig af
Hænderne, saa Strømmen tog det. Hun talte
uafbrudt, uden nogensinde at blive træt, om den
samme Ting. For ikke at høre paa hende, gav
de unge Vadskerkoner sig til at synge improvi-
serede Nidviser om hende. Hun skreg og gesti-
kulerede som en Gal.

Ingen gav hende Arbejde mer. Af Medliden-
hed sendte de, hun forhen havde vasket for,
hende lidt Mad. Lidt efter lidt vænnede hun
sig til at tigge. Pjaltet, krumbøjet og udtæret
strejfede hun om paa Gaderne. Smaadrengene
raabte efter hende: '

— Fortæl os Hi-
storien om Skeen,
Tante Ca'! For vi
kan!den ikke endnu!

Selv ukendte For-
bigaaendestandsede
hun til. Tider for
at fortælle dem sin
Historie og fanta-
sere om sin Uskyl-
dighed. Unge Løm-
ler kaldte hende til
sig og fik hende for
en Soldi til at gen-

tage Beretningen
tre, fire Gange; de
modsagde hendes
Bevisførelse, hørte
hende til Ende for

tilsidst at saare
hende med et ene-
steOrd. Hun rystede
da paa Hovedet, gik
videre og sluttede

sig til de andre
Tiggerkvinder, for hvem hun utrætteligt, uover-
vindeligt prækede om den samme Ting. Den,
hun foretrak iblandt dem var en døv, halt
Kvinde, hvis Hud var bedækt med en Art rødlig
Spedalskhed.

I Vinteren 1874 btev hun angrebet af en ond-
artet Feber. Den spedalske Kvinde plejede
hende. Donna Christina sendte hende et styr-
kende Lægemiddel og et Varmebækken med
Trækul.

Udstrakt paa sit Leje laa den Syge og fanta-
serede om Skeen. Hun rejste sig op og søgte,
til Støtte for sin Tale, at bevæge Armene. Den
spedalske Kvinde tog hendes Hænder og lagde
hende medlidende tilrette igen.

I Dødskampen, da hendes unaturligt forstør-
rede Øjne sløredes som af et uklart Vand, der
indvendigt fra steg op i dem, stammede Candia:

— Jeg har ikke taget den, Frue... For ser
De, Skeen ....

433

EET

HJEMMETS NOVELLER

Løltis DE

EN GAMMEL SKUDE

FORTÆLLING AF THOMAS P., KRAG

TEGNINGER AF LOUIS MOE

u smuldrer de gamle Skuder, og de
N gamle Skippere dør ud. Vi har
snart bare Dampskibe og Kaptejner.

Ingen af de runde, gamle Skrog kommer
længer sigende ind for Vind og Vove; in-
gen af disse, i hvis Rum Rotterne støjede,
og hvor altid den ældste, Baadsmanden
eller Kokken, havde noget at fortælle, som
ikke maatte snakkes højt om.

Jeg husker saa tydelig den gamle Skude,
som laa nede bag Bryggen, hvor Stolperne
gik paa skraa. Den var kjøbt af en Skip-
per østerfra, og han vilde nok lade den
rigge og bruge den paa Bergen med Fisk
og Trælast.

Men gamle Baadsmand Teodor med
Krøllerne og de smaa, blanke Guldøren-
ringe stod altid og var harsk paa Skip-
peren for dette.

»Han er jo ormæden, saa han søkker,
Gud. forsørje mig, før han er kommen til
Albatros.«

Men Skipperen stod der, han stod, Og
en vakker Dag gik to Tømmermænd og

snusede paa Skuden. De snusede først
efter de svære Sprækker, og dem fandt de
mange af. Saa laa de paa fire Dag ud og
Dag.ind og tættede og dyttede: med grovt
og med fint Drev, og den mindste blandt
dem lignede en langhaaret Puddel i Ansig-
tet, og han havde langt Korketrækkerhaar.
Men han sad uafladelig og sang til Ham-
merslagene:
»For herlig Maanen skinner der, aahej, aahaa!
Ja, herlig Maanen skinner der, aahej, aahaa!
Men bare vi. ved,
Vi. er alle med,
For herlig Maanen skinner der, aahej, aahaa!«

Udi Juni havde de flikket den saa godt,
det lod sig gjøre, og de havde sat et svært
Bret forud med »Lykkens Prøve« paa. Da
stod ogsaa Krøl-Teodor og spyttede og var
hastig paa det: »Lykkens Prøve? ... ja
Gw er det Lykkens Prøve ... det var
bedre, om de kaldte hinner »Christ' Fri-
stelse«, for det er saamænd at friste Her-
ren at sætte slig Filleskude tilsjøs.«

Men da Tiden kom, og Skuden skulde

434

afgaa vilde ingen ta' Hyre derombord. Nu
og da kom nogle Folk, men altid var det
besindige Sjøfolk, som skulde ha nøje Greje
paa alting. Og omend Skipperen gjemte
væk det meste, strøg de dog sin Kos, uden
at gi noget Løfte. Men alle sagde paa
Skipperens Ryg, at han maatte være et
syndigt Menneske, som vilde fare frem med
sligt usselt Stel.

Skipperen østerfra —. han hedte Kittel
Røed — havde det ikke godt. Der var gaaet
otte Dage over Tiden, og endda havde
han ingen faaet til at tage Hyre med Skuden.
Han gik derfor omkring og var sint og
fræsede. Helst mod Teodor: ham kunde
naa Dævelen gjerne sidde i Nakken og
nøkke Krøllerne ud paa, hvis han bare
vilde.

En Kveld i September, netop som Hunde-
stjernen lettede sig fra Sjøen,. traf de to
hverandre og røg i Hob saa gladelig, at
det gnistrede fra Snadderne. Folk samlede
sig fra Brygger og Kar for at se dem slaas,
og det var ogsaa en Komedie til en Marks
Penge eller saa, for den varede godt og vel
en halv Time. Da holdt de begge op om-
trent med et Slag, men da var de saa
trætte, at de ikke orkede at svare paa det,
de spurgtes om. De bare stod og pæsede
og tørkede sig og knurrede frem nogle
halve Ord, som skulde. sige, at de var lige
modige som før.

Forresten — hvem havde havt Overtaget,
var umuligt at sige.

Blandt dem, som saa paa, var nogle
Fremmedfolk, som ingen håvde set paa
Stedet før. De var komne frem sammen
med de andre og blev staaende, da de
andre, gik. De havde hørt, hvad Slags-
maalet gjaldt, og det lod, som de havde
adskilligt at. tænke paa og snakke om. Og
meget sent paa Kvelden, netop som Kittel
Røed skulde til at lægge sig, ringede Klok-
ken hos ham fire Gange. Han gik da med
Lys i Næven hen og lukkede op, og en
svær Mand kom ind. »Hvad vilde han?«
»Jo, han vilde gjerne være Skipper paa
Skuden, og han kunde skaffe dem der ellers
var Brug for.

Skipperen saa ham an. Der var noget

EN GAMMEL SKUDE

fermt ved ham, og da Skipperen havde
snakket fra sig om, at han kunde have
kommet ved Dagen og ikke, naar andre
skulde lægge sig — saa gav han sig ordent-
lig i Lag med ham og forhørte sig om,
hvad Slags Folk de var, han kunde skaffe.
Men her var det ikke saa let at komme
nogen Vej. Han var langsom i det Stykke;
hvert Ord maatte hales ud af ham.

Men eet forstod Skipperen; han maatte
ikke lade denne Anledning gaa fra sig, og
derfor gav han Haandslag paa, at de kunde
sejle næste Kveld.

Saa fort det lysnede af Morgen stod
Skipperen op og gik ned paa Bryggen og
ind i det Skuret, hvor Fisken laa. Han
talte Tønderne og sendte Bud efter to Mand,
som skulde bringe dem ombord. Imens
gik han rundt baade her og der for at faa
noget at vide om Manden fra igaaraftes.
Men ingen paalidelig Besked fik han; der
fandtes ikke een, som kunde sige, hvem
han var. Saameget hørte han, at der sent
igaar havde været nogle Mænd nede og
snust paa Skuden; men det var jo ikke
noget at agte paa.

Da Mørket sænkede sig, kom der syv
Mand gaaende i fulde Sjømandsklæder. De
havde alle Sydvest nedover Øjnene, saa en
saa lidet til Ansigtet. De sagde ikke Far-
vel til nogen, men gik ret ombord og gav
sig straks til at hejse Sejl. Dette holdt de
paa med en Stund uden at nogen af dem
talte et Ord. De ordnede ogsaa andre Ting,
langsomt, men sikkert, og en snau Time
efter de kom gaaende, stod Skuden udover
i den blanke Høstnat.

Nu kom hele to Uger med det fineste
Vejr af Verden. Brisen stod frisk udover,
men Sjøen krummede ikke en Klo engang.
»Lykkens Prøve« var dog ikke kommen
tilbage i Løbet af den Tid.

Den tolvte Dagen troede Skipperen saa
sikkert, den skulde have været der før
Kveld; men baade den og den trettende
og endda flere gik, uden at man saa et
Glimt af den. Saa troede alle, at den var
sunket derude, omend Sjøen havde været
glat som et Plankegulv, at den havde væ-
ret slig gammel Svamp, som su'ede Vand,

435

Fre rede neg

afken 1!

FE REE ET HEE ø

eee NNE

HJEMMETS NOVELLER

saa den blev sprøjtefuld og sank slig gan-
ske af sig selv. Skipperen havde jo alt
godt assureret, saa for ham kunde .det jo
blive lige fedt; han sad kanske, naar ingen
saa det, og smiskede og blinkede lumsk
som en Dævel.

Men tyvende Dagen efter Afreisen obser-
veredes en Skude langt ude, som lignede
»Lykkens Prøve« paa et Haar. Og da den
kom nærmere, saa alle, at det ogsaa var
»Lykkens Prøve« og ingen anden. Men
den kom fra den modsatte Kanten? Hvor-
ledes skulde det forklares? Og hvor var
Skipperen fra Øster — hvor var Kittel
Røed?

En Stund efter kom to Mænd bærende
ham imellem sig. De havde fundet ham

" inde hos »Madam Rataplan«, hvor han

havde drukket sig aldeles fuld. Det var
ikke muligt at faa ham til at begribe, hvad
som stod paa. Han faldt sammen for hver
Gang og saa meget fortørnet ud. Saa lod
de ham ligge, og alle, som var tilstede,
stod og lo over, at Rederen laa fuld, naar
Skuden hans kom hjem

To Timer efter var »Lykkens Prøve«
inde, og da var Skipperen kommen sig
saa vidt. Han sad nu oprejst og gloede
fremfor sig og saa paa Skuden sin, som
han aldrig skulde have set den før. Og
med en Gang stivede han sig ordentlig op
og gik bedre, end en skulde have troet, ud
paa Bryggen og ombord i den. Der blev
han noksaa længe, og de, som stod nær-
mest, hørte, at han skændtes med nogen
dernede. Det steg og steg og tilslut hørtes
det ud, som det skulde blive Slagsmaal,
og Krøl-Teodor og de andre lo, saa de
vrinskede. Endelig kom der otte Mand op,
den ene var Skipper Røed. Alle var røde i
Hodet. Nu talte ingen af dem et Ord, men
gik op til Røed, hvor de fremmede just-
som blev borte. :

Men en Uge efter stod det udover igjen;
Skipper Røed stod tilbage paa Bryggen, da
de reiste, og det syntes, som truede han
dem med det ene eller det andet, uden at
de svarede. — — —

Denne Gang blev »Lykkens Prøve« me-
get længe paa Reisen. Uge efter Uge, Dag

efter Dag gik, men ingen saa noget til den.
»Nu laa den da ganske sikkert paa Bun-
den etsteds! og de tre der ombord fik vel
med Makrellen at bestille.« Det var just
nu Høstmakrellen lagde ind under Kysten.
Men saa en Morgen, netop som de mindst
ventede den, laa Skuden ved Bryggen lige
saa hel som forrige Gang. Een lille skjel-
øjet Mand var den eneste af Besætningen,
man saa; de store, stærke Mænd var borte.
Der blev talt. mangt og meget om dette,
at bare en Mand var med tilbage. En
sagde et, en anden et andet — en enkelt
vilde have det til at de andre maatte være
blaast overbord, eller at de maatte være
faldne overbord i Fylla. Skipper Røed, som
kanske var den eneste, der havde Greje
paa Sagen, sagde intet; men det vidste de
fleste, at den skjeløjede den Morgen var
kommen til ham alene, — ja, saa havde
Skipperen kastet ham ned af alle Trapperne,
og bandet efter ham. Men da havde den
lille med engang faaet Mælet; han havde
buldret ud med en Mængde uforstaaelige
Ord og spyttet efter den sinte Skipper.
Der gik en Tid hen, og saa pludselig
kom det Ord ud, at de Folk, som havde
været med »Lykkens Prøve«, var det værste
Pak, som havde slikket Sol. De havde
rømt fra Slaveri og Bodsfængsel i Hoved-
staden og havde nu set Snittet til at komme
unna. Der var mere i dette Ord, end no-
gen fra først af'troede, og baade Lensmand
og Politi kom for at undersøge Sagen, og

"Skipper Røed og den skjeløjede blev for-

hørte. Røed slap saavidt fra det, fordi han
SVOr paa, intet at have vidst om dette, men
den lille blev samme Eftermiddag taget og
ført til Arresten. Men paa Trappen gjorde
han et forskrækkeligt Styr, han vilde ikke
paa nogen Maade ind og vred sig og sled
sig, saa ;de to Politibetjente slap Taget.
Saa rendte han Skallen mod en Murer og
to gamle Fruentimmer, saa alle tre væltede,
og løb afsted som et Lyn. Før nogen vidste
et Ord af det, var han alt langt borte og
naaede Skoven, før Betjenten var halvvejs,
og her blev han borte.

Den Kveld-war der Uro i Byen. Kaptej-
nen med de røde Render i Bukserne gik

436

omkring og skjendte, fordi Konstablerne
var slige daarlige Karer. De ejede" ikke
Kraft hverken i Arme eller Bein, sa han, og
han kaldte dem desuden : »slige Loppeskind !«

Og i næsten alle Portrum stod gamle
Kjærringer, som troede, den Skjeløjede havde
gjemt sig paa det øverste Loftet deres og
vilde stikke dem med Kniv.

Nogle Aar efter kom til Byen en liden
Mand med langt Skjæg og mørke Briller.
Han lappede Sko og flikkede Blikspand og
dirkede Laaser og gjorde meget for Pengene.

Men en Kveld
gik Skipper Røed,
som nu var blevet
gudfrygtig, og tre
Betjente indtil ham.
Jo,der blev
Leven der-
inde! Det

nidskreg
og krurre-

de, og det 3 /PSG
rumlede KE SØ
og bandte OG |
som tyve

Humler i
en Flaske,

437

EN GAMMEL SKUDE

Tilslut kom de fire Mand bærende med
Skomageren: da havde de faaet bagbundet
ham.

Han var fæl at se til; Klæderne, som før
havde været hele, var nu flænget af ham,
Skjæg og Haar stod til alle Kanter som stive
Bust, og han var bleg i Ansigtet, næsten
graableg som Kalk. Brillerne var ogsaa
væk; derfor saa enhver, at han var skjel-
øjet.

Han blev [bragt paa Raadstuen og sat
ind i et mørkt. Rum for sig selv. Jeg ved
ikke, om de overhovedet dømte ham; kan-

ske de glemte ham —

hvem ved? Thi da de
atter lukkede ham ud,
var lang Tid gaaet, og
han var skrumpen og
mager; han var ligesom
grod sammen og kunde
vanskelig gaa. Da var
det, vi Gutter fik se
ham. Hvad der førhavde
hændt ham, fik vi bare
c saa løselig at vide af
Folk, som vidste. om
Sagen. Som sagt vi saa
ham, og det de første
Dage efter at han var
kommen ud. Han gik
rundtenom uden Maal
eller Med, men stansede
tit, som om han plud-
selig kom til at tænke
paa noget. Saa gik han
N . videre for igjen at stanse
— og slig holdt han det, saa en skulde tro, at
han var gal. Indtil han henimod Kveldstid
forsvandt uden at nogen fik vide, hvor han
gik hen. Men næste Morgen var han atter
fremme.

Hvad han levede af om Dagen, og hvor
han sov om Natten, vidste vi ikke, og
tænkte ikke paa. Men sikkert er det, at
vi likte ham ikke; han, den mavre Mand,
der aven og til satte et skjævt Øje paa os.

Derfor, naar han gik forbi, sagde Lars
Kjom, han, som skulde gaa tilsjøs, bare
han blev-konfirmeret: »God dam je hed!«

En Eftermiddag blev der Leven nede paa

been ne neger Rn R Re 7 nen

HJEMMETS NOVELLER

den gamle Bryggen, hvor »Lykkens Prøve«
laa. Man havde flere Gange set noget gjen-
nem en af Skudens Glugger, uden at man
kunde forklare sig, hvad det var. Det blev
da straks til Spøgeri, og Folk samlede sig
i Masse. Ingen turde gaa hen og se efter,
og alle raabte paa Politi. Omsider kom ogsaa
to Betjente, og degik hen og ned i Skuden.
En Stund efter kom de op med en Mand,
og alle saa nu, at det var den Skjeløjede,
som nu var paa Færde igjen. Denne Gang
bad han imidlertid for sig, ganske sagte:
»Jeg har jo ingenting gjort.... lad mig i
Fred!« Men om det lød aldrig saa sagte,
var Tonefaldet kort og saart som fra en
Mand i Nød. Og han saa syg og elendig
ud, ganske hul i Ansigtet og fillet, saa det
skinnede ind paa bare Kroppen. Betjenten
lod ham da gaa, og han tog Vejen ret op-
over og stirrede stivt hen for sig med sam-
menbidte Tænder, som om han vilde vove
det yderste, om nogen rørte ham.

Men netop som han naaede Hjørnet, kom
Skipper Røed løbende. Han for lige hen
til Betjentene og lagde ud en hel Del med
megen Kraft og knyttede Hænder. Og til

alle de andre raabte han: »Stop ham! To'

Mark til den, der stopper ham! Han er
Tyv, han er Tyv!«

Et Par Sjouere fra Brysgende sprang
efter og hagede sig fast i ham som Edder-
kopper. Men nu blev den lille stærk igjen.
Han bugtede sig og snoede sig som en Orm
under deres Tag, og selv da Betjentene
kom. til Hjælp, var det saavidt, de fik ham
med sig til Årresten.

Kort at fortælle, saa rømte han derfra

samme Nat. Han havde faaet nogle gamle,.

raadne Jernspinkler løse og havde hoppetned
jiKonsulens Have med de store Træer i. Og
herfra maatte han have klatret over det Stakit,
der omgav Haven og naaet Alfarvejen.

Nøjagtig tre Maaneder efter saa varskoe-
des der »Brand!« en mørk Nat, Tromme-
slageren gik. gjennem Gaderne, og alle Folk
maatte ud at se. Jo vist! Det var Huset
til Skipper Røed, der brændte. Højt op
stod de røde Flammer, og udaf disse væl-
tede Røgen i store, tunge Skyer,

Ude i Porten i Nabolaget stod halv paa-

klædte Folk og raabte: »Aa nej, se Lauen,
se Lauen!« Og Brandkorpset samlede sig
og halte Byens tre Slanger frem.

Huset til Skipper Røed var gammelt og
tørt som Knusk! derfor brændte det ned,
trods Vandslangerne. Det var saavidt, de
andre Huse bevaredes.

Men netop som de skulde kjøre hjem
med de to Slanger af de tre, lyste det op
nede fra Sjøen. Et forunderligt, mørkerødt
Lys, som gloede op mod Byen som et
umaadelig gloende Øje. Da var det, som
en Skræk tog alle dem, som saa det. »Gud
forlade os! Det brænder,' det brænder der-
nede ogsaa.« Alle løb ned, og de saa nu,
at det var den gamle Skude »Lykkens
Prøve«, som laa der og brændte.

Jo, nu kunde de se, at Skuden var gam-
mel. Ilden behøvede ikke at æde sig frem.
Nej, den- tog rigtig for sig. — Den slugte
Skuden,. om en saa maatte sige.

Det var en ren Herreret for den, dette
gamle Skrog med det tykke Tømmer, hvor-
fra Tjæren dryppede.

Pludselig sprang Trosserne, og den bræn-
dende Skude.drev for fralands Vind sagte-
lig ud paa Havet. Det var saameget bedre,
for havde den ligget stille, der den laa,
vilde det have set stygt ud for al Trælasten
lige ved.

Men nu drev den som sagt ud paa Ha-
vet. Under dette hørtes ikke sjelden skarpe
Smeld og ligesom dybe Støn. Det var som
ynkede. den sig i Smerte. Saa drev den
længere og længere ud og stønnede ikke
mere; laa bare der og lyste og røg — for-
BE mod det sorte Hav.

Og sluttelig saaes den kun som en bleg
Stjerne derude, som drev en lang bævrende
Stribe i Sjøen mod Land — — —

Skipper Røed havde ved denne merke-
lige IIdsvaade mistet næsten alt, hvad han
ejede. Og det gik tilbage med ham paa
andre Maader ogsaa. Han var aldrig rigtig.
sig selv mere. Som nu det, at han troede
nogen forfulgte ham: enten store, sterke
Folk, der løb med vældige Skridt bag ham,
eller saa — og det var det værste — en
liden, sort, skjeløjet Mand, der lunkede
frem ganske lydløst, der i mørke Kvelder

438

EN GAMMEL SKUDE

kunde dukke op fra hvorsomhelst: fra Bundfiskerne,naardetrak hjem for Uvejr. Un-

Portrum og alle mørke Kroge. der dette kom han uforvarende til at støde

Og i Virkeligheden hørte Natvagten uden- paa Vraget af en Skude, der vist havde
for Konsul Ørn mangen sunket formedelst Ilds-
Gang, at nogen løb af- TID) HU vaade. Dykkeren var en
sted, som han skulde MM SSR videbegærlig Mand, som

GF

- SS SAN Ø
= VW MUN
12 AN
VISA
1)

ikke lod Lejligheden gaa
fra sig: han besaa den
hele Rest, henover hvil- |
ken den brune Tang be- .
gyndte at strække sig.

Men pludselig stødte
han paa noget sælsomt:
en liden Benrad, der sad |
agter ligesom en Kaptejn
til Rors.

Der var en mager Kap-
ten paa en forkullet
Skude: de passede sam-
men, de to.

Men Dykkeren trak ha-
sligt i Snoren for at kom-
me bort fra dem begge.

have Betaling, bare løb
afsted hurtigere og hur-
tigere i den sorte Nat.

— Men hvis det var
den lille Skjeløjede, Skip-
per Røed var ræd for,
var det ganske unødigt,
thi han var allerede død;
ja, alt fra den Nat Sku-
"den brændte.

Det kunde man skjøn-
ne af følgende:

En Høst skulde Dyk-
keren gaa ned lige ved
'Graaholmen for at finde
det Sied, hvor de helst
skulde lægge Brygge for

439

HJEMMETS NOVELLER

n
G

ROFESSOREN, den gamle Overlæge paa
P Sindssygeanstalten, var død. En blikstille
Oktoberformiddag, mens Bladene ganske
blødt dryssede fra Træerne ned paa Gangenes

Grus, bar de ham den korte Vej fra Anstaltens
Kapel over til Kirkegaarden. Følget var, lille,

kun Professorens Broder, Justitsraaden fra -
København, Anstaltens Funktionærer, nogle faa

af Byens Borgere, der havde staaet i Forretnings-
forbindelse med den afdøde og enkelte nysgerrige,
det var det hele.

Og nu var han borte.

Glemt havde han været i mange Aar, ham, der .

i sin Ungdom havde givet saa store Løfter.

En Gang havde han staaet som en opdukkende
Stjerne paa Videnskabens Himmel, glimret ved
fine Eksamner, ved at sejre over gamle og vel-

tjente Videnskabsmænd ved Besvarelsen-af Pris-"
opgaver, havde vakt stor Opsigt med sine Skrifter,

saa ung han endda var, fordi de bar Præget af
grundig Viden, en sjælden Tankes "Klarhed i
Forbindelse med en hensynsløsrealistisk Trængen
ned til Sagens Kærne. )

Og saa blev han smidt ud, ud til det frem-

mede for at fuldende sine Studier fulgt paa Vej
af mange gode Ønsker og som sidste Afsked fra
Hjemmet klappet paa Kinden af en blød hvid
Kvindehaand. Saa lys og lovendevar Begyndelsen.

Intet Under derfor, at det virkede som et Lyn .

fra en skyfri Himmel, da han efter knap et Aars
Forløb kom hjem som et aandeligt Vrag, en
lyssky, menneskefjendsk Særling.

Forfatterpennen lod han ruste, sine gamle
Venner jog han fra sig ved en mørk følelsesløs
Utilnærmelighed, og hans Forlovelse blev hævet
af ham selv. Da han søgte Stillingen 'som Over-
læge paa Sindssygeanstalten, fik han den paa
Grund af tidligere Fortjenester, og paa denne
Anstalt murede han sig inde og glemtes
efterhaanden.

Og nu var han død — død og glemt. Et Par

AF NIELS VIVILD

ILL. AF V. JASTRAU

lægevidenskabelige Tidsskrifter mindedes hans
lovende Ungdom i Par velvillige Linier, et Par
Dagblade, hvis "Hukommelse og Sensationslyst
var foran Kollegernes, forsøgte atter at puste
Liv i det gamle Spøgelse, det aldrig opklarede,
mystiske, der paa en eller anden Maade maatte
være hændet ham i Udlandet, men ingen ænd-
sede det.

Den Menneskealder, der var gaaet, havde bredt
Glemselens dræbende Skimmeldække over den
gamle Historie.

" Han efterlod intet udover en kort men iøvrig
interessant Afhandling om >»Sjældne Sindssyge-

'tilstande«; den var testamenteret til det Forlag,

der havde besørget Udgivelsen af hans Ung-
domsværker,. og saa en lille Pakke, som bar
hans Broders Adresse. Justitsraaden tog den ud
af Eksekutors Haand og stak den i Brystlommen
med en overbærende Skuldertrækning og en
Mine som den, hvormed man tager en værdiløs

Ting for at. føje et vanskeligt Barns Særheder.

Havde ikke: den kedsommelige og lange Hjem-

rejse været, var den maaske bleven glemt og dens.”
Indhold aldrig undersøgt. Men da Justitsraaden
sad i sit Kupehjørne og mismodig saa paa Uret
for at beregne, hvormange Timer det. endnu.
vilde vare,.inden han kunde være hjemme,
mindedes han den, og han trak Pakken frem og
rev Omslaget af. Indholdet var en halv Snes.
løse Blade tæt beskrevne med gammeldags sir-
lige Bogstaver og i en Stil, hvis haardhændede

dramatiske Kraft vilde have vakt Mistro hos.
dem, som hayde læst, hvad han tidligere havde

" skrevet.

Der stod følgende:

Kære Broder Justitsraad .

Nu er jeg død, og du følger vel snart bagefter.
Jeg er glemt, -og du har aldrig været kendt af
andre end de faa, der gør adskillige til Pro-
fessorer og andre til Justitsraader, fordi der nu.

440

en Gang ikke gives nogen Vej udenom disse
Æresbevisninger, naar man har naaet en vis
Alder i en vis Stilling. Ingen af os har bragt
det til noget, og naar Justitsraaden hviler ved
Siden af Professoren, saa er den Familie for-
svunden, sporløst som den har levet, betyd-
ningsløs som den har været :/— men det var nu
ellers ikke Gammelmandssnak og Gammelmands-
ondskabsfuldheder jeg vil underholde dig med,
jeg vil fortælle dig frivillig, det som mange for-
gæves har forsøgt at fravriste mig, min Hemme-
lighed. Hvorfor vil jeg fortælle den, og hvorfor
fortælle den netop til dig. Jeg vil være ærlig.
Jeg betror mig til dig, fordi jeg har ingen anden
— havde »hun« levet, var det ikke bleven dig,
og jeg vil fortætle den, fordi jeg ligesom andre
upersonlige Individer ikke kan gøre noget helt,
ikke kan tage min Hemmelighed med mig i
Graven, den jeg har levet alene med de mange
Aar, lige som jeg den Gang ikke turde tage
Konsekvenserne af min Handling, men krøb i
Ly bag en Tilfældighed, uden hvilken jeg nu
havde været enten Patient paa den Anstalt, hvor
jeg er Chef eller, hvad der vel er mere sand-
synligt, havde været gemt et endnu sikrere Sted.

Jeg har slaaet et Menneske ihjel. Jeg har be-
gaaet et Mord, et videnskabeligt Mord har jeg
yndet en Gang at kalde det, men denne Verdens
velvise Øvrighed kender vel næppe denne Trak-
tion, derfor har jeg ikke før givet den til Ran-
sagelse.

Et gammelt uopklaret Mord kommer for Dagen,
nej, nej, endnu. bedre, et hidtil ukendt Mord
kommer for Dagen, er det-ikke interessant.

Jeg springer al Indledning over som overflødig,
du var jo selv med til at glæde dig over min
Ungdoms Stolthed og til at trække Veksler paa
den Glans, jeg skulde kaste over Familien, Du
var med til at vinke Farvel, da jeg rejste ud for.
første og sidste Gang med Lommen fuld af
Statens Penge og med Hovedet fuldt af gyldne
Drømme. Mit Maal var Bajern.

Jeg kom til Professor Stuppes store velord-
nede Privathospital for vanskelige Sindssyge om
Eftermiddagen, og allerede om Aftenen præsen-
teredes jeg for Anstaltens Læger og øvrige
overordnede Funktionærer ved en Festlighed,
som baade var. amineret og lang. Der, blev
holdt Taler, mange Taler og om mange Ting,
om alt muligt. Velkomsttaler, Burschenschafts-
Taler, Takketaler, Taler om Vin og.Kvinder om
Videnskaben i Almindelighed og om vor specielle
Gren i Særdeleshed. Den Aften tænkte jeg ikke
nøjere over dét, men Dagen efter dæmrede der
i min Bevidsthed noget om et Navn, som var
bleven nævnet saa tidt og med en saadan Be-
toning, at det -ved nærmere Overvejelse var mig
'paafaldende. ,

Nemesis!

Det var Navnet.

441

NEMESIS

Jeg gad ikke spørge Anstaltens Læger om dets
Betydning, da den Situation, hvori jeg havde
hørt det, lod nogen Tvivl tilbage om, hvad der
var Spøg: og hvad der var Alvor, men jeg be-
sluttede lejlighedsvis at spørge Overlægen

Allerede Dagen efter Gildet, var jeg hans Gæst,
ikke til nogen Festlighed, men for at faa den
første Vejledning og Hjælp til mit Studium.

Overlægen var Ungkarl eller om man vil Peber-
svend, han var et halvt Hundrede Aar og en
alvorlig og til daglig noget tilknappet :og lidet
talende Mand. Vi sad i hans Dagligstue, og det
var mørkt. Lysene var endnu ikke tændt. Jeg
mærker tydeligt Situationen.

Ilden spruttede og gnistrede hyggeligt i Ovnen
og kastede flimrende ;Straalebundter ud paa
Gulvet. Overlægen og jeg sad i hver sin Krog
af Stuen, han i en Gyngestol. med en Cigar i
Munden. Ham selv kunde jeg ikke se, med der-
imod hans Cigar, der lyste i Mørket, og jeg
kunde høre Gyngestolens ensformige Knirken,
naar han regelmæssigt bevægede den frem og
tilbage. Han talte om sit System, sin Arbejds-
metode og dens Resultater.

Efter en længere Udvikling sluttede han paa
følgende mærkelige Maade:

Og saa, naar alt kommer til alt, hvad er saa
det hele, er det egentlig Umagen værd at for-
søge at helbrede disse Stakler, det lykkes jo
dog aldrig helt, kun saaYvidt at [vi giver dem
Evnen til at skønne over deres Ulykker, og det
er et tvivlsomt Gode. Hvad om vi indskrænkede
os til at sørge for deres rent materielle Til-
værelse, noget i Retning af et hyggeligt Pen-
sionat med passende Tilsyn og Sikkerhedsfor-
anstaltninger, indtil vi en Gang kommer saa
vidt i Kultur, at vi faar Lov til, naar alt Haab
er ude, at.... Sludder!

Han sluttede af med en kort bitter Latter, og
der blev en lang Pause.

Jeg havde gentagne Gange haft paa Læben
at spørge om Nemesis, men havde ikke faaet
Lejlighed. - : :

Nu benyttede jeg Pausen til at spørge, om
Anstalten ikke husede ganske særegne Typer af
Sindssyge, som det kunde lønne sig specielt at
studere.

Jeg haabede saa smaat, at han under Omtalen
af saadanne Tilfælde kunde tilfredsstille min
Nysgerrighed med Hensyn til Nemesis.

Men jeg blev skuffet, Overlægen tav et Øje-
blik som for at søge i sin Hukommelse og for-
talte saa om nogle Patienter, som det set fra et
videnskabeligt Standpunkt kunde være af In-
teresse at iagttage nøjere, men om det som in-
teresserede i saa høj Grad, uvist egentlig af
hvilken Grund, tav han; vilde jeg have min
Nysgerrighed tilfredsstillet maatte jeg gaa lige til.

— Hvem er Nemesis? spurgte jeg.

— Nemesis!

==
0 ere:

HJEMMETS NOVELLER

Overlægen standsede med et Ryk Gyngestolen
og kastede Cigaren fra sig med et tydeligt Ud-
tryk af Uvilje.

— Hvor falder De paa at spørge netop om
ham, hvor har De hørt det Navn?

— Aah, det var Lægerne i Aftes, der nævnte
det saa tit, at det blev mig paafaldende, det
maatte betyde noget ejendommeligt, mente jeg.

— Umh!

— Det er en Patient kan jeg tænke?

— Ja naturligvis.

— Navnet er — — hvad skal jeg sige — et
Pseudonym?

— Ja.

— Fundet paa af bam selv?

— Saadan kalder han sig.

— Er det — jeg mener staar det i Forbindelse
med hans Sygdom, hans Tilstand.

— Sig mig det, saa var jeg klogere, end jeg
er nu.

Overlægens Svar var korte og nærmest af-
visende, maaske lagde han selv Mærke til det,
for han føjede til i en ligesom undskyldende
Tone: ;

— Jeg skal sige Dem, der er et Hul i vor po-
sitive Viden om ham, og det faar vi aldrig ud-
fyldt; forøvrigt maa jeg nøjes med at henvise
Dem til Arkivet. der vil De finde, hvad af skrift-
ligt vi har om ham, og det er alt hvad vi ved
— saagodtsom.

Med disse Ord rejste Overlægen sig som Tegn
paa, at han ikke ønskede Besøget længere, og
jeg forlod ham lige saa nysgerrig, som jeg var
kommen og med en bestemt Følelse af, at han
ikke ønskede at komme nærmere ind paa Sagen.

Allerede samme Aften gennemlæste jeg Doku-
menterne vedrørende Patient Numer 27.

Der stod en Historie som i sig selv. og da
navnlig for en Sindssygelæge intet mærkeligt
frembød, men tog man Fantasien lidt til Hjælp
og sammenholdt den med det besynderlige Navn,
han havde givet sig selv, kunde den nok give
en adskilligt at tænke paa. Mig gav den en un-
derlig halv ubevidst Følelse af at staa over for
noget paa en Gang hemmeligsfuldt alvorligt og
for mig skæbnesvangert og et levende uafvise-
ligt Ønske om at efterforske det, der laa bag-
ved eller foran — umiddelbart foran Begiven-
heden, det som ingen andre kendte.

Papirerne forialte, at den stenrige Godsejer
Hilmer en Nat efter et Bal paa hans Herre-
sæde Siernhof havde myrdet sin Hustru, med
hvem han havde levet lykkeligt i 3 Aar, eller i
alle Tilfælde som Omverdenen kunde skønne.
roligt. Kort og godt, han havde kvalt hende
med sine Hænder efter først at have mishand-
let hende med en Ridepisk.

Om Morgenen havde Tjenerskabet fundet ham
sovende med Hustruens Lig som Hovedpude,
og da var han gal]

At Begivenheden havde givet Anledning til en
Masse juridisk spisfindigt Væveri var uden In-
teresse set fra et lægevidenskabeligt Standpunkt,
uden for saavidt som Øvrigheden, der straks
strakte sine graadige Fingre ud efter Morderen,
ogsaa fortabte sig i Løsningen af Gaaden: Hvad
var gaaet forud for, og hvad havde givet An-
ledning til Katastrofen. Gaaden forblev uløst
uden noget Holdepunkt for Forskningen udover
et eneste Ord — Nemesis!

Det Ord havde han slynget alle og enhver i
Ansigtet, da de-fandt ham og længe efter, og
det Ord havde han gentaget saa tit, at det var
bleven hængende ved ham som hans Navn med
eller mod hans Vilje.

Nemesis!

Jeg vilde løse Gaaden, det var det, jeg lovede
mig selv, da jeg havde gennemlæst den korte,
haardhændede Beskrivelse, Arkivet indeholdt.

Det var med en underlig Følelse jeg Dagen
efter op ad Formiddagen stod udenfor hans
Dør og.stirrede paa de sortmalede Tal, der an-
gav Værelsets Numer. Jeg havde en impressio
nistisk Fornemmelse af, at noget usædvanligt
ventede mig dernede — ondt eller godt? — min
Skæbne” — at inden jeg sidste Gang gik ud af
denne Dør, vilde der være sket noget — — no0-
get — hvad?

Jeg rystede Indtrykket af mig og bankede paa.

— Kom ind! blev der svaret.

Af en Galehuscelle at være var det et højst
mærkeligt Rum, jeg traadte ind i.

Man saa ved første Øjekast, at det var en
»Førsteklasses« Patient, der kunde omgive sig
med al den Komfort og ; Luksus, som Penge
kunne skaffe.

Værelset var stort,; og Udstyrelsen elegant og
viste, at en stærkt personlig og forfinet Smag
havde gjort sig gældende.

Et stort firkantet klædesbetrukket Arbejdsbord
stod midt paa Gulvet og var dækket af Blade
og Tidsskrifter. Bogskabet var vel forsynet med
Bøger, mest historiske, og de-gjorde Indtryk af
at blive flittig brugt. Billederne paa Væggen
vidnede om en fintudviklet Kunstsans, om den
end tilsyneladende noget ensidigt gik i Retning
af den hollandske Skole. Ikke -engang Klaveret
manglede, det var et gammelt fransk Spinet, og
paa Podiet stod opslaaet Gumnianis C-moll
Sonate i en Transcription, som. det senere viste
sig, han selv havde besørget.

Derimod ingen Sikkerhedsforanstaltninger, in-
gen Afspærringer for Vinduerne eller noget af
den Slags.

Patienten selv sad med Ryggen til Døren og
læste, da jeg traadte ind.

— God Morgen, Overlæge! alt vel, sagde han
velfornøjet og næsten muntert uden straks at
vende sig.

— Undskyld, det er ikke Overlægen.

442

FE NI

— Om Forladelse!

Han rejste sig hurtig og spænstig og vendte
sig om mod mig.

De maa endelig ikke tage mig det ilde op, det
var virkelig ikke Uhøflighed, men jeg er jo al-
drig vant til at se andre end Overlægen, og saa
bliver Forholdet jo nemt lidt familært — gen-
nem de mange Aar — jeg sad netop og stu-
derede den franske Udenrigspolitik, den har
virkelig interessante Momenter — især for os
”ryskere, føjede han til med et
Smil og pegede paa Bladet, han
havde'lagt fra sig paa Bor-
det. Det var »le Figaro«.

Mens han talte fik jeg
Lejlighed til at
iagttage ham.

Han var høj
og med en Ån-
lydning af Kor-
pulence. Ansig-
tet var smukt,
men meget
blegt. Haa-
ret var næ-
sten hvidt,
og han var

glatbarbe-
ret. Kun Øj-
nene kunde
jeg ikke se,
de var dæk-
te af rød-
farvede Briller,

hvilket forre-
sten misklæd- .
te ham. :

Han varyderstsoig-
neret, om just ikke fuldt
moderne i sin Paaklæd-
ning.

Jeg nævnede mit Navn.

— Mit Navn er Nemesis,
hvormed kan jeg være til
"Tjeneste, sagde han.

Jeg ledte efter Svaret, for
jeg tilstaar jeg var ganske
desorienteret. Jeg havde
ventet at finde en lyssky,,

overnervøs Stakkel, en
sindssyg af en eller anden
kendt Type, som jeg kunde vinde med en ven-
lig, intetsigende Talemaade.

. Og i Stedet for traf jeg en ældre Herre, dan-
net og korrekt, ulastelig i sin Optræden, en
Mand, der studerede Historie og Udeénrigspoli-
tik for sin Fornøjelse og til Tidsfordriv spillede
italienske lidet kendte Klassikere, en Mand med
en endog rent formelt ret uangribelig Udtryks-

.maade og med et overlegent, noget blaseret

Verden, som jeg nok er bange for, men alligevel længes efter.

NEMESIS

Verdensmandssmil paa sit Ansigt. — Jeg følte,
hvorledes min egen indbildte Overlegenhed og
Storhed svandt ind til det rene Ingenting i de
faa Øjeblikke, han ventede paa Svaret.

Han stod aldeles rolig og smækkede sig over
Fingrene med en Elfenbenspapirkniv, medens
han tilsyneladende lidt skadefro, men med den
dannede Mands fuldstændige Selvbeherskelse
nød min Forlegenhed, som han ikke kunde und-
gaa at lægge Mærke til.

— Jeg er Læge, indledede jeg.
— Fy for Pokker! udbrød han
og kastede Papirkniven hen
ad Bordet.
— Sindssygelæge vel oven
i Købet.
— Ja — jeg — —

— Natur-
ligvis, hvad
ellers, sagde
han med en
saa uendelig
trist og træt
Betoning, at
jeg blev op-

mærksom
derved. Ja,

undskyld
min Oprig-
tighed, ved-

blev han
med et be-

klagende

Skulder-

træk, men
de bliver nu
noget træt-

tende i

Længden,

Læger og
Videnskabs-
mænd, den
eneefterden
- anden og
= den ene som

Bra, 5 KR u den anden,
SK DSN | i det samme
Ærinde.
— Vil De være Undtagelsen, vil De, Mennesket derude fra, fra Den gale,

Patienten og
; atter Patien-
ten, Studien, den gamle Historie om igen.

Jeg saa paa ham med en underlig Følelse,
som han sad der ved Bordet foran mig med det
mismodige, selvopgivende Udtryk udbredt over
det blege Ansigt.

Jeg havde ondt af ham, følte Deltagelse, For-
staaelse, Trang til at være hjertelig og oprigtig.
Jeg tror, at i dette Øjeblik fødtes i mig det, der
senere skulde knytte .os sammen. Jeg saa i Tan-

443

SAD TEssP SØDERE REE Øs"

HJ EMMETS NOVELLER

ken hvorledes alle de andre før mig var kom-
men stormende, unænsomme og hensynsløse,
for at se Fangen, den interessante Patient, .og
jeg skammede mig over at være kommen som
de andre. Men jeg lovede mig selv, at selv om
jeg i Tankeløshed var kommen: som 'de andre,
gaa som de andre vilde jeg ikke.

Det var ham, der brød Tausheden.

— Naa, jeg er til Tjeneste, sagde han med et
lille Smil, et medico-videnskabeligt Interviews
det kan jo ogsaa være en Adspredelse, og det
er af de Behageligheder, der følger med at være
paa en Mønsteranstalt, men hvad det positive
Resultat for Dem angaar, saa maa De være for-
beredt paa en Skuffelse, alt hvad jeg kan for-
tælle Dem, kan De læse Dem til i Hospitalets
Bøger.

— Jeg tror De har taget fejl, Hr. — — —?

— Nemesis, indskød han.

— Jeg er ikke kommen for at fritte Dem om
noget, De ønsker at skjule.

— Hvad da? i

— Jeg kom som alle de andre, det er sandt,
men det er maaske næppe nok min Skyld —
alene da. Jeg kom — — — jeg maatte jo komme
i den Tro, at De — — at — — ja hvad skal
jeg sige, jeg vil nødig saare Dem, men De er
her jo dog og vel næppe for Deres Fornøjelses
Skyld.

Han saa paa mig med et underligt spejdende
Blik, saa nikkede han uden at sige noget.

Jeg er Læge, Videnskabsmand, alt hvad De
vil, netop det, De har faaet og maattet faa Ube-
hag ved, og dog vil jeg give Dem mit Ord paa,
at De aldrig skal blive mindet om det fra min
Side, selv om vi skulde komme til at tale sammen
oftere. Hvis De vil, skal jeg gøre Dem en op-
rigtig Undskyldning, og gaa som jeg er kommen,
De skal aldrig se mig mere mod Deres Vilje.

— Det var mærkeligt, sagde han ganske lang-
somt og sagte, som om han talte til sig 'selv.

— Kunde De ikke tænke Dem, at en Læge
ogsaa kunde være et Menneske?

— Maaske, men jeg har aldrig mærket, at en
Læge har betragtet mig som et Menneske.

— Det vidner ikke om nogen stor Menneske-
kundskab hos mine ærede Kolleger.

Han bukkede smilende.

— Jeg takker for Komplimenten, enten er De
langt snedigere end alle Deres Kolleger — —
eller bedre. f

Snedig eller god — — ja ja — De kan jo faa
Lov til at dømme, om De selv vil — — men nu
vil jeg helst gaa. |

Han kom hen til mig og trykkede mig fast i

Haanden.

— Tak for Visiten, alligevel, den første — — —
og hvis De: vil gaa, — De er jo en fri Mand,
men jeg vilde nødig — — om De nu var — — —

Han stod og pillede nervøst ved sine Frakke-

knapper, som om der var noget, han gerne vilde
sige, men ikke kunde give slip paa sin Til-
knappethed.

Jeg gik henimod Døren.

Saa tog han et Par raske Skridt henimod mig.
Herregud Mand, kan De ikke. forstaa mig, at
det er et Menneske jeg har længtes efter i alle
de mange Aar, et eneste blandt de mange, saa
var jeg fornøjet. Hver eneste Gang, der har vist
sig et fremmed Ansigt indenfor min Dør, har
jeg spejdet og spurgt mig selv: Er det ham, er
det et Menneske eller er det bare en Læge.

De har allesammen været Læger — — og nu
spørger jeg jo igen — — ja De forstaar mig vel
ikke?

— Jo.

— Gør De, udbrød han glad — ja jeg troede
det jo, syntes det, at De maaske — — — saadan
noget impressemistisk — — men alligevel.

Saa tav han brat, og det varede et Par Mi-
nutter inden han fortsatte.

— De er nu vildfremmed, oven i Købet en
udenlandsk Videnskabsmand, De befinder Dem
i en tysk Galehuscelle — — ikke sandt, der er
Plads for et Spørgsmaalstegn.

— Det er der, svarede jeg, og jeg indrømmer,
at da jeg for et Øjeblik siden stod udenfor
Deres Dør, da var De i mine Tanker en-Studie
og intet andet. Nu er De noget mere noget andet
— — nej, jeg vil begynde paa bar Bund, nu er
De netop meget ny, sletingenting, ikke en Gang
en Studie; nu kan De da ikke beskylde mig for
at komplimentere. E

— Oprigtighed er ogsaa bedre — en værdi-
fuldere Kompliment, og jeg tror, De er oprigtig
— ikke? ; .

Jeg vil gærne være det, saa vidt jeg kan, De
er jo ogsaa helt fremmed for mig, jeg ser Dem
første Gang i Dag, maaske er det, ved en Fejl-
tagelse, og maaske er det ogsaa sidste Gang.

— Nej. nej, ikke det, vel?

Han saa angst paa mig.

— De maa ikke blive vred fordi jeg var saa-
dan før, De maa bære over med mig, sagde
han lavmælt. Husk paa min Stilling i Alminde-
lighed, og min Stilling til Lægerne, især Deres
Kolleger, de er ikke altid fintfølende, jeg har tit
følt mig som en Trækvogn, der kan laanes ud
til den første den bedste, kan De saa ikke for-
staa, at man helst lakker sig inde, jeg er dog
et Slags Menneske.

Et Par Minutter stod han igen med Haanden
for Øjnene, saa rettede han sig pludselig op og
saa mig ind i Ansigtet.

— Vil De være. Undtagelsen, vil De, Menne-
sket derude: fra, fra Verden, som jeg nok er
bange for, men alligevel længes efter, — vil De.

Hvad jeg svarede ved jeg ikke, men jeg ved,
hvad jeg lovede mig selv i dette Øjeblik.

Det var mit første Besøg hos Nemesis, og der:

444

fulgte mange efter, men det var ham der kaldte
paa mig, det var ham, ikke fordi jeg tillægger
denne Omstændighed nogen større Betydning,
men jeg nævner det dog, fordi det støtter min
Skæbnetro, den der er bleven gvin eneste Reli-
gion.

Jeg blev snart en daglig Gæst hos ham, det
var saadan en stiltiende Overenskomst,, at jeg
mødte hver Formiddag Kl. 10. Jeg /ror, at det
adspredte og morede ham lige fra Begyndelsen
af, jeg ved at det interesserede mig.

Vi talte om alt muligt, Spøg og Alvor imellem
hinanden. men jeg mærkede stadig intet til Syg-
domssymptomerne, det skulde da være det ube-
regnelige og springende i hans Temperament.
Snart kunde han … være livlig, lystig, ja endog
overgiven og kaad, for i næste Øjeblik at slaa
"over i Alvor og Tungsind uden nogen paavise-
lig Grund. Kort efter var han atter pæn og ro-
lig, i fuldstændig Ligevægt som den, der har sit
paa det tørre. Af og til kunde han ogsaa komme
med en eller anden Ylring, som med lidt god
Velvilje kunde tydés, som om den havde sin
Rod i Begrebsforvirring, nærmest i Retning af
hasarderede eller paradokse Paastande, men jeg
maatte paa den ånden Side indrømme, at de
saakaldte. fornuftige Mennesker ofte siger det,
der er langt værre.

Jeg fik tit det Indtryk, at han i saadanne Øje-
blikke drev lidt Koketteri med sig 'selv, for han
talte ligesom let og utvungent- og gækkede om
sig selv og sit eget Liv og sine egne Tanker
som om Politik og Kunst eller et hvilketsom-
helst andet dagligdags Emne.

Men det vi talte om var stadigvæk — i lang
Tid da — Almindeligheder.

Det skyldtes nærmest 'en: Tilfældighed, at vi
første Gang vovede os ud paa farlige og ubanede
Veje, og at jeg fik Lejlighed .til at skimte ind i
hans Livs mørke Punkt, hans Tankers inderste
og hemmeligste Krog, og da blev jeg bange, for
jeg begreb, at der ulmede en Vulkan under det
rolige og beherskede Ydre.

Vi havde talt om Anstalten, hvis Mysterier
han kendte ud og ind, og om enkelte sjældne
Typer blandt Patienterne. Eller rettere hørte
efter, og han fortalte, let og klart, harcellerende
men træfsikkert som altid, og han gik ikke af
Vejen for at komme med selvironiske Sammen-
ligninger mellem de andre og ham selv.

Saa var det at det bumsede ud af mig, da
han tav:

Hvad er nu egentlig Deres virkelige inderste
Mening om Tilværelsen, Deres Leveregel?

Jeg erindrer, at han saa lidt overrasket paa
mig.

— Spøg eller Alvor? spurgte han.

"— Alvor helst.

Han kneb Øjnene sammen og rynkede Panden,
og der for ligesom en Kuldegysning igennem

NEMESIS

ham; men saa rystede han ; godmodigt paa
Hovedet og saa atter smilende paa mig. — Aah
jeg mener vel og tænker som de fleste af min
Slags, — — i hvert Tilfælde anderledes nu end
før — — end den Gang.

Han strøg sig med en hastig Haandbevægelse
over Ansigtet, som for at jage et pludseligt Ind-
tryk bort.

— Er De fornøjet med den Erklæring.

— Jamen Levereglen.

— Naa ja den, — det er den saakaldte pessi-
mistisk-optimistiske — — eller omvendt — —
ja det er en Paradoks — ikke?

— Det blev da nok ikke til Alvor den Gang-

— Aah jo, maaske dog. Jeg finder Verden saa
temmelig meningsløs, nej snarere umenneske-
skelig, men det er Verdens egen Skyld, og jeg
er lige glad — nu. Det er min Livsfilosofi. Jeg
ser paa Verden gennem graa Briller, baade bog-
stavelig og figurlig. Alt faar et trist Udseende,
men intet skærer mig i Øjnene; jeg ler ad det
hele, det er man nødt til, naar man skal leve
her. Enten maa man le eller græde over Daar-
ligheden; fornuftige Folk græder, vi gale — —
originale gale indskød han med et Smil — vi
ler, det er vel derfor man spærrer os inde, en
meget fornuftig Forholdsregel, saa forarger vi
ingen med vor Latter.

Og vor: Verden er saa rart lille, vi kan over-
komme den, kan oven i Købet faa Puslerum
mellem Latteranfaldene. Det er en Ordning, alle
Parter kan være tjent med.

Han sad og vippede paa Stolen og stirrede
saa underlig aandsfraværende ud i Rummet —
forbi mig — igennem mig. Stemmen var ens-
formig og Tonefaldet uden Nuancering, saadan
som jeg havde lagt Mærke til, den glimtvis kunde
være, det var som om han talte med sig selv.

Og han blev ved at fortælle, om sin lille Ver-
den, om hvad han saa fra sine Vinduer, om den
Stump Anlæg, han kunde overse, Stykket fra
Lygtepælen til Hjørnet af den katolske Kirke.

Der levede Kvinder i denne Verden, og hans.
Tale om dem røbede et saa umætteligt og sinds-
sygt Had, at jeg kom til at gyse derved og tænke
paa de rystende Kvindemordshistorier, der af
og til skræmmer Beboerne op i de store Byer.

Jeg indrømmer, at jeg mere lagde Mærke til
hans Ansigt, der efterhaanden blev fortrukkent
og grimt, end jeg lagde Mærke til Ordene, men
jeg fik dog løselig fat paa en Historie om en
ung, meget lovende Student, der var kommet fra
Landet med store Muligheder, men omsider
gik i Hundene paa Grund af Kvinder.

Og om Rektorens Datter, der havde en Bejler;
de mødtes ofte i hans Anlæg. og han havde
fulgt hans Forelskelses Udvikling.

— Og hun, endte han, hun suger ham ud til
sidste Blodsdraabe, og saa sparker hun til
ham.

445

"HJEMMETS NOVELLER

Der blev en lang Pavse, saa saa han hen paa
mig og sagde med ildevarslende Stemme:

— Edderkoppen!

— Edderkoppen?

— Ja, harDe aldrig set en Edderkop i Arbejde?

Stor og graa og ækel sidder den i sin Hule
og venter, undertiden maa den vente' længe,
men den er taalmodig, og Taalmodighed be-
lønnes, og endelig kommer Byttet, Fluen.

Mæt og blodrig og sorgløs svirrer den om-
kring, og dumper saa lige i Net-
tiet. Nogle Sekunder

— Og den bider anden Gang — og tredje
Gang, den bliver ved at bide og suge, suge Blod
indtil det er forbi.

Der fo'r en Kuldegysen igennem ham.

— Men 'der køn ske noget, noget mærkeligt
og uforudset, vedblev han. Denne kan gøre en
sidste Kraftanstrængelse, saa vild og hidsig, at
Nettet sønderrives. Saa dumper de begge ned
mellem Skræpperne, gaar maaske lige i Gabet
paa Snogen eller Firbenet — — dem begge eller

den ene af dem. Er der intet
Kryb, saa løber Edderkoppen

ligger sin Vej og begynder forfra,
.den stille, og Fluen bliver
den er liggende som et
for til- udsuget ,Kadaver,
freds, for et blodløst Lege-
mæt, for me uden — — —
ugidelig Han tav uden at
til at flyt- fuldføre
te sig — Sætnin-
indtil no- gen; hel-
get be- ler - ikke
gynder jeg sagde
at røre noget, for
sig inde i jeg for-
Hulen. stod nok,
Der viser at han i
sig først sit Billed-
et Par sprog
lange, fortalte
krogede en helt
'Ben, saa anden
et Par Historie
graadige, end den om
iskolde Insektet ogKry-
Øjne, saa bet. !
hele Hans Ansigt
Uhyret. havde atter
Men det Å ; faaet det drøm-
er frede- == . ; 2 mende aands-
ligt til- ; fraværende Ud-
synela- y tryk.
dende; å j — Kunde
Edder- — Se saa, der lever jeg mit virkelige Liv. endda en kom-
koppen ». me og-sætte sin

staar stilfærdig og ser paa sit Offer, løber for-
bi det, omkring det, over det, indtil Fluen plud-
selig mærker, at den er indspunden.

Saa begynder Staklen at sprælle, vildere og
vildere og arbejder sig kun dybere og dybere og
dybere ned i Nettet; den snurrer med Vingerne,
spjætter med Benene.

Men Edderkoppen staar ganske rolig paa Af-
stand og ser til, for den ved, det faar Ende,
naar Fluen er træt.

Saa beder den første Gang — — første Gang,
forstaar De.

Han var kommen tæt hen til mig, og Stemmen
var hæs og stødende.

. Støvlehæl paa Staklen saa var det forbi, og

det var det bedste sluttede han Kæden i sin
Tankegang og sin Fortælling om Fluen og Ed-
derkoppen. .

— Kender De Kvinder? spurgte han -pludse-
lig.

— Maaske næppe nok, svarede jég.
" — Men det gør jeg, nej ikke Kvinder, kun en
Kvinde, kun en, og naar jeg tænker paa hende,
saa kommer det, saa kommer det. Han knækkede
Papirkniven over og kastede Stumperne hen ad
Gulvet.

— Kom her, kom siger jeg! Han greb mig med
et jærnhaardt Tag om Haandledet- og trak mig

446

U

hen i en Krog af Værelset og rev en skjult Pa-
neldør op,

— Se saa, der lever jeg mit virkelige Liv. Det
var en Celle for ustyrlige Gale, uden Spor af
Møbler eller Inventar, med polstret Gulv og
Vægge og et højtsiddende Cellevindue. Saa smæk-
kede han atter Celledøren i og vendte sit op-
hidsede Ansigt om mod mig.

— Vil Dé sætte Støvlehælen paa Staklen, for
Jeg overlevede det jo, vil De, nej De skal, for
jeg kan jo ikke selv, naar jeg er dernede, og
naar jeg er her, saa vil jeg ikke.

Gift eller Strikke ellev en Kugle eller hvad
De vil, men De skal, for jeg vil ikke i Bur,
hører De, jeg vil ikke — nej — nej, nej — —
gaa nu, gaa siger jeg, gaa Menneske dog.

Anfaldet varede. fjorten Dage, i den Tid saa
jeg ham ikke.

Det syntes ikke at gøre noget Indtryk paa
sAnstaltens Personale. Nemesis var jo en gammel
Patient, og Tilfældet en dagligdags Ting.

Overlægen omtalte det overhovedet ikke, kun
kom han en Gang i forbigaaende til at sige, at
hvis jeg ikke allerede havde opdaget det, vilde
han gøre mig opmærksom paa, at. Kvinder var
et farligt Emne at tale med Nemesis om. Ikke
fordi det i og for sig gjorde noget, han fik jo
dog sine Anfald nogenlunde regelmæssig, men
men han vilde dog bede mig undgaa det.

Jeg lovede det og vilde have holdt det, om
jeg havde kunnet.

Efter Anfaldet fulgte en legemlig Svagheds-
periode,. i hvilken mine Besøg hos ham var faa
og korte, kun optog Vi atter vore gamle Vaner,
med lange Samtaler om alt muligt der interes-
serer " nogenlunde dannede Mennesker, og jeg
kunde ikke holde ham fra det farlige Punkt.
Ganske langsomt nærmede vi os det igen, mere
og mere direkte blev hans Hentydninger, indtil
jeg endelig en Dag stod med fuld Klarhed over
hans Historie set med hans Øjne, Historien om
Fluen og "Edderkoppen, Historien om ham og
den Kvinde, der havde suget hans Hjærteblod
med raa og egoistisk Graadighed, fordi hun
intet Hjærte selv havde, og Historiens Slutning
hvordan. de efter en sidste Kamp dumpede ned
i Skræpperne, hun i Døden og han i Galehuset.

Og da det næste Anfald var forestaaende,
uhjælpeligt og uafvendelig, lige klart for os
begge, saa befriede jeg ham.

Nu er det sagt.

Jeg mindes det altsammen som var det sket

NEMESIS

i Gaar. Selv Dagen, det var den 17. September.

Den 18. om Morgenen ganske tidlig traadte jeg
ind til Overlægen paa Anstaltens Kontor:

— Nemesis er død i Nat, han laa død i sin
Seng i Morges, sagde jeg.

Jeg havde gentaget disse Ord maaske Hun-
drede Gange for mig selv for at faa dem til at
lyde naturligt og roligt i det afgørende Øjeblik,
og dog mærkede jeg, min Stemme skælvede nu.

Overlægen blev bleg som et Lig og saa længe
forskende paa mig.

Saa lo han koldt og haanligt og nikkede —

-Ja det er han vel, sagde han stille, idet han

gik ud.

Han var kun borte et Øjeblik, du han atter
kom tilbage var han rolig og kold.

— Jeg vidste det jo paa Forhaand, men jeg
vilde dog overbevises, sagde han. Og saa har
De ikke en Gang faaet denne af Vejen, nej, den
Slags Ting duer De heller ikke til. Man tog en
lille tom Flaske op af Lommen og laasede den
ned-i sin Skrivebordssku ffe.

— Hvad mener De — — De vil dog vel
ikke — —

Jeg holdt inde, jeg forstod selv, hvor latter-
ligt mit Forsøg paa Forsvar tog sig ud.

— Herregud Menneske, hvor de er naiv, sagde
han. Hvor mange Gange tror De ikke, han har
bedt mange andre, ogsaa mig, om det samme,
hvor nær jeg har været ved at føje ham kommer
ikke Sagen ved, men yeg tænkte, har De gjort
det?

Hvad nu? er De parat til at være konsekvent.
Efter Nemesis kommer Turen til en anden —
en tredje — en fjerde og saa videre saalænge
her er en uhelbredelig Sindssyg tilbage. Og efter
de gale kommer Drankerne, saa Sædeligheds-
forbryderne og tilsidst de skadelige i Alminde-
lighed — — og hvor mange bliver saa mon til-
bage? Er det Dem, der er gal eller var det ham.
Men jeg er en gammel Mand og jeg er træt, og
jeg vil ikke være Deres Medskyldige; jeg ind-
beretter.

Men han indberettede ikke.

Ved Middagstid fik han et apoplektisk Anfald,
og inden Aften var han død.

Dødsfaldet paa Nr. 27 vakte ingensomhelst Op-
sigt. Død pludselig af et Hjærteslag — jeg tror
nok, det var denne behageligt elastiske Vending,
der fik Anvendelse i Dødsattesten.

Dagen efter forlod jeg Tyskland og dermed
er mit Skriftemaal til Ende.

447

HJEMMETS NOVELLER

AF ÅAGE MADELUNG.

EG traf ham den Sommer, jeg var oppe
J i Skovene ved den store Flod.

Hver Gang jeg ud paa Aftenen kom
hjem fra Jagt, sad han paa Bænken uden-
for Naboens Bjælkehytte. Han sad med det
graa Hovede lænet mod Væggen og saa
tankefuldt langt bort i Nordens hvide Som-
mernat.

Min Pan var forelsket i hans hvide
Bjørnehund. Den kunde være saa træt, at
Benene skejtede mod hinanden, naar vi
kom hjem over, men saa saare den fik
Øje paa den hvidvamsede »Lajka«, som
Nordlandshundene kaldes deroppe, var
Trætheden glemt i kærtegnende Krum-
spring. Saadan er det nu en Gang indret-
tet med alt, der vedrører Fornyelsen.

Men saa var det, at Pan og jeg havde
været et Par Dage langt oppe ad Floden
for at søge nyt Land. Det havde vrimlet

ILL. AF NØRRETRANDERS

med Tredækkere, men vi havde alligevel
ikke faaet meget Mad, Mine Tændstikker
vare futtede af, da jeg vilde gøre Ild. Vi
maatte saa nøjes med Vand og Brød, skønt
vi arbejdede haardt. Ja, Pan gad for bare
Tørst ikke tygge paa det tørre Brød, men
drak saa tidt, den kunde komme til det.

Solen hang helt ned i Trætoppene, brændte
lige løs paa Skindet, saa det kogte i Po-
rerne. Og om Natten sov vi i Dug og Kulde-
damp.

Vi blev ømme i Fødderne af den megen
Vandren, og paa Hjemvejen slap Viljen op
for Pan.

Han kunde ikke mere og fik blive alene

» tilbage.

Der var ikke noget at gøre ved den
Sag, Hjærtet var tomt, var blevet hult i
Væggene.

Den vilde ikke -gærne skilles fra mig,

448

men nu var den nødt til at gøre det
forbi.

Den lagde sig langsomt, ømmende sig i
de stivnede Led, rakte Hovedet slapt fra
sig i Græsset og lukkede Øjnene.

Jeg løftede den saa op paa min Ryg og
puttede dens Bagdel ind i Jagttaskeremmen.
Forbenene tog jeg om Halsen og holdt
i dem.

Den kom til at sidde meget godt, og jeg
følte noget (som Taknemlighed røre sig i
den, da den slikkede mig bag Øret med
sin feberhede Tunge. Ja — ja, det kunde
jo være, at den ved Lejlighed kunde vise
mig en Tjeneste igen.

Jeg slæbte mig saa hjem over med den.

Da vi kom forbi -Nabohytten, sad Man-
den med Bjørnehunden udenfor paa Bæn-
ken, som han plejede at gøre. Han saa for
første Gang spørgende paa mig, men jeg
havde ikke Lyst til at standse. Eller det
var snarere mine Knæ, som blev ved med
at gaa for ikke at komme til kort.

" —— Har De skudt Deres Hund. —, sagde
han halvhøjt uden at flytte sig, da. jeg
gik forbi.

— Hvad Satan, Mand! ... Men saa var
det, at Pan pludselig sprang baglæns ned
fra min Ryg og fortabte sig i. en sindrig
Elskovsleg med. hans »Lajka». Jeg stand-
sede ved det og gik saa lige hen og satte
mig paa Bænken ved Siden af ham.

— Ja, undskyld —, sagde han forso-
nende. — Jeg har været med til en Del
forskellig Jagt, men det vil jeg nok sige
".….… Mit Navn er Nikolaew —, afbrød han
og rakte mig Haanden saa fast og sær-
egent haardt, som man kun giver Haanden
i-Rusland, naar man dermed vil udtrykke
noget, man ikke siger. Å

Jeg havde jo nok tænkt, at han var
forvist. 3

Saadan kom vi til at kende hinanden.
Efterhaanden blev vi Venner,

Han gik af og til med paa Jagt, men
"skød ikke. Smaavildt brød han sig ikke
om. Bjørnehunden blev hjemme og pas-
sede paa Hytten.

En Dag havde vi lejret os under Pile-
krattet paa den sandede Flodbred og tændt

NIKOLAEW

Baal for at lave Middagsmad og koge Vand
til The.

Tredækkeren sydede og brasede i sin
egen Saft. Den flød hvid og duftende ud
af det overfede Bryst, der var revnet ved
den dødsskudte Fugls Fald mod Jorden.

Man spiser grundigt og indadvendt, naar
man ligger om sit eget Lejrbaal i Skoven.
Følelser vaagner dybt i Erindringen om
Urtidens Mænd og deres Hjærters røde
Lyst. Noget glemt og mægtigt vugger gyl-
dent i Blodets tunge Bølgeslag. Det er selve
Jordens Malm og Muld, der vugger og
flimrer for Øjnene. Kun under aaben Him-
mel, ensom og fjærnt fra Alfarvej" føler
man, hvad man er, naar man lægger Øret
til den sorte og spirende Jord! Man er alene,
er intet, der var og er og dog aldrig har
værer 2%:

Nikolaew rettede sig op, spyttede den
tiloversblevne Sukkerstump ud i Haanden
og hældte en ny Omgang The i sit Krus.

— Ja ..: Det er underligt med den Jagt
.….….… Den vil blive ved med at sidde Menne-
skene i Blodet —, sagde han hen for sig.
— Og hvad nytter det saa det Hele. Hvem
vil mindes os, hvor vil Sporet af vor Krigs-
sti være at finde, naar Jorden kold og mørk
med udbrændt Skød ruller videre i Rum-
met . En Gang vil det ske ... Og dog
jager og jager vi Lykken, det nye, det uop-
naaelige, det flygtige Vildt overalt —

Nikolaew saite Kruset fra sig og saa ud
over Floden med sammenknebne Øjne.

— Og det nytter dog! — vedblev han
haardt og knyttede Haanden. — Denne
Drift i os til at eje Livet og gøre det fuld-
komment kan aldrig dø, selv om saa Jor-
den splintredes i Gasatomer ud over al Rum-
mets Uendelighed ... Jeg føler, naar jeg
saadan ser ud over Floden en brændende
Lyst til endnu en Gang at jage og jages
paa Livet løs, for Livets Skyld — mit eget
og andres. En Dag ender det med, at jeg
igen forsvinder i Floden ... Jeg er ked af
at melde mig hjemme hver Aften. Tiden
er kommen! Hærpilen gaar fra- Haand til
Haand ...

— Hærpilen? ...
spurgte jeg forbavset.

Forsvinder i Floden?

449

me

re dl

rs SEE ERE serene ET

HJEMMETS NOVELLER

— Ja, jeg frelste mig en Gang i Nevaen
Det er nul ænge siden. Jeg har aldrig for-
talt Dem det. Men jeg kom til at tænke paa
det idag. Det var ogsaa Jagt paa Liv og Død.

— Hvorledes det? —

— Jeg har jo fortalt Dem, at jeg sad
fængslet i en Del Aar og siden blev forvist
herop. Men var jeg bleven fanget den
Gang i Floden, saa ... ja, saa havde jeg
ikke siddet her ... De tog mig siden lum-
pent bag fra paa Gaden, ganske uventet
baade for dem og mig. Men trods alle An-
strængelser kunde de ikke rigtigt finde
Rede i min Fortid, og jeg slap forholdsvis
billigt fra det, naa .

Nikolaew rullede sig langsomt og om-
hyggeligt en Cigaret.

— Vi har jo nu fortalt hinanden saa
mangen Historie om Jagt. Det er bedst
ogsaa at faa denne med. Jeg kom til at
huske paa den før, da jeg laa og tænkte
paa Jagt i al Almindelighed og saa Floden
glide bred og dyb derude ... De kan jo
nok tænke, at jeg hører til Revolutionens
Veteraner. Det er ingen Hemmelighed mere.

Og jeg opholdt mig altsaa den Gang
fra Tid til anden i Petersborg "snart som
lwanow, snart som Petrow, med. andre
Ord Navne lige saa almindelige som mit
eget. En Dag, da jeg lige vilde gaa ud af
mit Værelse paa Hotellet, banker det paa
Døren, og en vikset og affekteret Abe styr-
tier glædestraalende som genkendende løs
paa mig. Men jeg saa' jo straks, hvad
Slags han var af.

— Goddag, min kære Nikolaew! Hvor
er jeg glad ved at se Dem igen —

Forstaar De! Han nævner mig ganske
frækt ved mit rigtige Kristennavn lige midt
op i Ansigtet paa mig.

— Undskyld, De tager fejl —, svarer
jeg i en ret ubehagelig Tone.

— Tager fejl!? Hvor kan De nu sige
det? Kender De mig virkelig ikke igen?
Jeg, som kender baade Deres Far og Mor!
Kan De ikke huske vi laa paa Landet sam-
men, en hel Sommer? Jeg blev saa glad,
da jeg hørte, De var kommet til Byen ...
Nikolaew er kommet til Byen, hørte jeg

ETT BESKR

— De vil mystificere mig, hvad! De vil
vel ikke have, at jeg viser mit Pas frem
for at fralægge mig Æren af Deres Be-
kendtskab? ...

— Det havde jeg aldrig troet om Dem.
Saadan at glemme gamle, gode Venner...

— Venner, siger De! Helvede til Ven-
ner! -—

Jeg kunde ikke styre mig længer. —
Der er Døren! Forstaar De! Øjeblikkelig!"

Jeg gik løs paa ham, og han forsvandt
skyndsomt, skelende ud af Øjenkrogene.

Jeg var opdaget eller havde højst én
Dags Frist at løbe paa med dem i Hælene
paa mig. Hen imod Aften tager De mig,
naar de ser, at jeg ikke er fæet nok til at
give dem Færten af mine Kammerater.
De har ikke Hastværk. Jeg er i Fælden,.
og de kan klappe Laaget til naar som
helst.

Ja ja, en Dag er en Dag. Det faar blive
derved, tænkte jeg og greb i Døren.

— Men min Koffert! Ja, den er tabt.
Der er Skjorter, Flipper og to Sæt Under-
tøj ... Nej, mere er der ikke ...

Da jeg kom ned paa Gaden, stod der en:
anden Støver, en af disse Hunde, der af-
fodres med en Rubel om Dagen. Jeg saa
ham øjeblikkelig i Vrimlen paa. Fortovet.
Naar man er tvungen til at interessere sig.
for dem, har man øjeblikkelig fat i dem
med alle Sanserne. De falder ud af den
uvedkommende .Mængde . ligesom de fleste
Skuespillere falder ud. af den Virkelighed,.
de skal forestille. Virkeligheden er sublim,.
men det er Kopien. næsten aldrig . . .

Vi gav os saa til at spasere op og ned
af Newsky og rundt paa forskellige andre
Steder. Det bliver kedeligt i Længden navn-
lig under saadanne Forhold. Den anden
havde sikkert mere Fornøjelse af det og.
var i .stadig Rapport med andre af det
samme Kobbel. Men gaar jeg ind til for-
dums Bekendte bringer jeg Ulykke over
dem. Dworniken og Portiéen, alle er de i
Ledtog med ham.

Jeg kommer forbi det store Hotel og gaar
ind i Restaurationen, som om jeg søgte
nogen, og gaar igen ud af den anden Ind-
gang, hvor de tilrejsende kører for:

450

Men han staar og læser en Teaterplakat.
Jeg ser ligegyldigt paa mit Uhr og raaber
paa den Lichatsch, der synes at have den
bedste Hest.

— Hei! Du er ikke optaget!

— Nej, Herre.

— Gaar Din Hest godt —, siger jeg
halvhøjt, idet jeg springer ind i den aabne
Kalesche. — Kør lige ud!

Han kører fremad i skarp Trav, saa
Gummiringene danser og springer hen over
Stenbroen. Lidt efter rejser jeg mig halvt
i Sædet.

— Hvis Du i fem Minutter kan være
paa Nikolaj-Banegaarden, faar Du fem
Rubler i Drikkepenge.

Han svingede blødt ud med begge År-
mene og slog et Kast til af Linerne om
Haandleddet. Traveren bøjede Hovedet
næsten ind i Bringen og gik frem i et
rasende Tempo. Jeg havde Pengene parat,
da jeg nogle Minutter efter springer ud ved
Indgangen til afgaaende Tog. Lykkelig og
vel kommer jeg over til Udgangen af An-
komststationen. Jeg aander lettere. ....
Men udenfor staar der en Cyklist og ser
sig omkring, mens han uroligt bider sine
Negle. Den anden blev altsaa ved Afgangs-
stationen. Jeg behersker mig og tager min
Lommebog frem, som om jeg noterede
noget og gaar derpaa saa tæt forbi ham,
at jeg føler hans Øjne svide mig.

— Hei, Lichatsch! i

— Vel, Herre! i

Det samme om igen. Vi flyver forbi alle
Ekvipagerne paa Newski's højre Kørebane.
Man hører kun Hestens vanvittige Løb paa
den jævne, træbrolagte Gade... Jeg ser mig
tilbage. Cyklisten ligger klods op af det
højre Baghjul. Med en Bevægelse, som om
jeg vil holde paa min Hat, skyder jeg den
hurtigt af Hovedet' og griber i. samme Nu
Kusken haardt i den højre Arm.

— Holdt!" Holdt for den . ..! Dosmer
min Hat! i

Han holder uvilkaarligt Hesten saa haardt
an til Højre, at den skurer med Bagbenene,
ind under sig hen over Gaden. Cyklisten;
kan ikke faa bremset i Tide. Han vil BYange,
ud, men glider, falder.

4
NM mrs TR

&

451

NIKOLAEW

. … Gid han maatte splintre sin Knæ-
skal. —

— Kør til! Der er ti Rubler. Du faar ti
til, hvis Du kører som Zarens Livkusk.
Kør til! Jeg skal træffe en Dame paa
Damperen! Lad Hat være Hat! Jeg har en
Hue i Lommen! ,

Vi flyver frem mod en af Floddampernes
Anløbssteder. Der er ingen Damper . .
Dér ved det næste fløjter en tredje Gang!

. Jeg springer af i Farten. Nogle Se-
kunder efter er jeg entret over paa Dam-
peren, der allerede har Skruen i Gang...

Men deroppe kommer den forbandede
Cyklist. Han ligger forover paa Styret og
træder paa Liv og Død ... Saa slap han
med Skrækken! ... Jeg havde haabet, at
han havde knækket Halsen. Jeg anstrengte
mig for at aande langsomt og gav mig
straks til at underholde en udpyntet, smin-
ket Skønhed for at aflede Opmærksomheden
fra mig.

Hun huskede godt, at vi havde set hin-
anden før. Det begyndte at mørkne. Dam-
perne og Prammene paa Floden tændte
Lanternerne.

Jeg staar og taler let og flot med Damen,
mens mine Tanker arbejder, saa det værker
i Tindingen: Han staar naturligvis ved
næste Anløbssted og venter paa mig. Hvis
jeg møder ham igen, skyder jeg ham ned
eller jager ham min Kniv i Lungen. Jeg
kan ikke taale at se ham igen. Maaske er der
ogsaa Politi og Gendarmer for at gribe mig.

Saa lægger jeg min Frakke fra mig og
knapper Jakken, idet jeg gaar agter ud som
for at se paa Skruen. I det samme bøjer jeg
mig stærkt forover og lader mig plumpe
paa Hovedet ud i Floden.

Saa længe som muligt holder jeg mig
under Vandet og svømmer paa tværs af
Floden læggende alle Kræfter til. Jeg svøm-
mer under Vandet, saa længe der er en
eneste Boble Luft i mig og kommer saa op
til Overfladen med Næse og Øjne og lader
mig drive langsomt med Strømmen.

Damperen er ikke til at se. Hvert Minut
er kostbart. Kommer jeg ikke i Land straks,
faar de Tid til at tude Hundreder af Stø-
vere ud langs Kajerne.

HJEMMETS NOVELLER

Og jeg svømmer over mod en af Kaje-
trapperne. Der staar Mennesker. Lad dem
staa, saa meget de vil. Kommer jeg ikke
op nu, faar jeg Krampe.

Vandet driver af mig, da jeg er kommen
op, og de, der staar, ser paa mig paa en
Gang spørgende og udeltagende. Der er
ingen af dem, der har Ærinde til mig, og
jeg hører ikke, hvad de siger.

En Droske! De holder overalt, og jeg kry-
ber ind i en af dem og føler mig saa let
og lykkelig, fordi jeg er ene igen...

Nikolaew saa ned ad sig selv.

— Ja, da jeg havde talt med Vennerne
og faaet tørt Tøj, sørgede vi naturligvis for
at vort Spor blev koldt. —

Vi gik tavse hjem.

Der kom Uro over Nikolaew i Tiden der-
efter, Han kunde blive ved med at gaa op
og ned paa den samme Plet.

En Aften, da vi skiltes, sagde han:

— Rusland kalder . .. Lev vel! ...

Han mumlede endnu noget, som jeg ikke
forstod.

Den næste Dag var han borte.

Landpolitiet fik travlt, men Nikolaew var

og blev borte. Han var forsvundet i Flo-
den.

Jeg har aldrig hørt fra ham siden. Men
hvis han endnu er ifLive, hedder han i
alle Fald ikke Nikolaew mer.

DOVREFJELD

ET REJSEMINDE AF AUGUST BIRCH

ening i Minchen.

Det forholdsvis lille, sære Lokale
stod pyntet med al den Omhu, det var
muligt. Bayerns Hovedstad er jo bekendt
for sin Overflod paa Malere, saa intet Un-
der, at alle Vægge prangede med store, grelt
kolorerede Gengivelser af Foreningsmedlem-
mernes Liv og Bedrifter i det forløbne

D' var Julegilde i Skandinavisk For-

Herrens Aar 1904. Midt paa Gulvet stod et .

vældigt, smukt pyntet Juletræ, og bag For-
mandens Plads var anbragt en mystisk
Vaabendekoration, hvor over de tre Landes
Flag hængte.

Forsamlingen bestod næsten udelukkende
af yngre danske Haandværkssvende, der
rejste paa Professionen, enkelte med, men
langt de fleste uden Understøttelse fra Hjem-
met. Sverrig var kun repræsenteret af et
Par Skaaninger, man for saa vidt lige saa
godt kunde have" taget for Bornholmere,
og af Nordmænd fandtes blot en eneste —
men om ham senere,

Alle tilhobe var det dygtige unge Men-
nesker, Malere, Snedkere, Mekanikere o. s. V.,
der kunde deres Fag, lidt vel zunftige maa-
ske, men med hele det frejdige Tilsnit, der
gør godt, fordi det er et korrekt Udslag af

452

en sund Natur; og friske, aabne Ansigter
havde Gutterne uden Undtagelse.

Stemningen før Bordet var nærmest stille
Forventning; Spisesedlen stod nemlig paa
Risengrød og Gaasesteg — vel at mærke:
Gaas stegt paa dansk, fyldt med Æbler og
Svedsker, samt en ægte Aalborg Akvavit til
at lette Fordøjelsen af denne solide Kost.

Lidt før det bestemte Klokkeslet traadte
endelig Foreningens Sekretær ind ledsaget
af to Knøse, hvis Ydre unægtelig syntes en
Smule usoigneret for en Højtidsaften, Men
de maatte holdes undskyldt; det var nem-
lig et Par tilrejsende Landsmænd, han efter
Sædvane havde søgt op i de Husvildes Her-
berge og nu bragte med som Gæster til
Julefesten.

Risengrøden blev spist i Tavshed, næsten
med Andagt; derpaa fulgte Formandens vel
udarbejdede Tale for den glade Julefest,
saadan som vi kunde mindes den fra Barn-
domstiden hjemme i Danmark: En Skaal
for Fædrelandet og for alle dem, vi holdt
af deroppe; de fleste af os havde jo dog
nogle Kære dér, som nu savnede os og i
Aanden sendte Hilsen her ned!

Saa serveredes for hver Mand en kvart
Gaas, som sandelig nu fik rappere Bén at
gaa paa, end den vist nogensinde havde
haft i levende Live, og efter et kort men
nødvendigt Pusterum oven paa denne Be-
drift, anmodedes Forsamlingen om at synge
»Sangen«. Slutningsverset lød som følger:

Sultekur er god for Korpulente,

men en Valsesvend er sjældent fed,

og selv Noah det i Arken hændte;

at han blev af Vandet voldsom ked!
Derfor, Kammerater, Skaal for Maden
og for det, der giver Væden Gnist;

har vi det — og saa lidt Tøj paa Raden,
bli'er sgu Vandreaaret aldrig trist!

Imidlertid var den ene af Skaaningerne
bleven et litat lifvat,, i hvilken Anledning
han rejste sig op og udbragte en Skaal for
Sverrig, Ordene faldt langt fra ueffent, idet
han til Udgangspunkt. tog Mindetavlen, der
var indmuret i det Hus paa Marienplatz,
hvor Gustav Adolf residerede efter Sven-
skernes Erobring af Minchen under Tredive-
aarskrigen. Det var jo rigtig nok en Trumf,

DOVREFJELD

Danskerne ikke kunde stikke, og de for-
søgte da heller ikke paa det, men udtrykte
tvært imod deres Sympati for Protestantis-
mens Sejr ved vældige Hurraraab.

Nu tændtes Sigarer og Snadder, og noget
efter kom Punchen, samt naturligvis i dens
Kølvand et Utal af Taler og Sange.

Pludselig tyssedes der rundt om, og alle
Øjne rettedes mod et bestemt Punkt i Sa-
len, hvor en lille firskaaren, frygtelig puk-
kelrygget Mandsperson kravlede op paa en
Stol, hvad der ogsaa var absølut nødven-
digt, hvis han da overhovedet vilde sés.

Min Sidemand hviskede hurtigt:

»Det er Dovrefjeld — nu kommer der en
Tale for Norgel«

Du forbarmende Gud, hvor var dog det
Menneske grimt; den skrækkeligt forvok-
sede Figur fik endda være, men selve An-
sigtet! En Satyr, en af Middelalderens Gno-
mer kunde ikke tænkes hæsligere: tyndt,
tjavset Haar, spids, rødblaa Næse og en
Mund saa bred, at.den rakte fra det ene
store Øre til det andet; dertil kom en pi-
bende Stemme, der skar i Nerverne som
en falsk Diskant.

Ganske rigtigt: han holdt en Tale for
Norge, og den var min Sandten ikke af de
korte; han begyndte med Harald Haarfager
og endte med Frithiof Nansen! At han
hævdede Tordenskjold for Norge, fandt jeg
selvfølgelig ganske i sin Orden, men at han
ogsaa søgte at annektére Niels Juel, fordi
denne Søhelt var født under sin Moders
tilfældige Feriebesøg i Kristiania, det du-
perede' mig rent ud! Det mest mærkvær-
dige var dog, at jo længere han talte og jo
nøjere jeg betragtede ham, desto mindre
afskrækkende blev hans Ydre — ja, det
grimme forvandledes til originalt og det
originale til noget paa sin Vis kønt.

Det var en flammende Fædrelandsstolt-
hed, der lynede gennem hans Ord, og den
røde Traad, han atter og atter "flettede ind
i Talen, var Haabet om et frit Norge i et
frit Skandinavien !

Af den Tale kundeingen blandtde Tilstede-
værende lé, og de gjorde det da ikke heller;
thi det skal siges til Ære for den Stand,
de hørte til, at »det evige Grin«, »Revu-

453

—nge » vene”

aser mere ere

==

HJE MMETS NOVELLER

'Gøglet« ikke oprindeligt hører hjemme dér

— tvært imod har de store Følelser forunder-
lig let ved at faa Tag i en brav dansk Svend.

Blandt Gæsterne ved Julegildet var en i
Minchen bosat Landsmand, en velsitueret
Malermester, og ganske naturligt henvendte
jeg mig til ham for at faa noget nærmere
at vide om dette norske Fænomén, særlig
da jeg erfarede, at Dovrefjeld ikke blot var
Malersvend af Profession, men ogsaa ar-
bejdede i denne Mands Brød.

Ja, -der var i Grunden ikke meget at be-
rette: Fyren havde nu opholdt sig en seks-
syv Aar dér i Byen, han var flittig og paa-
lidelig, flink i sit Fag som Dekorations-
maler, men han léd af Højhedsvanvid —
han vilde være Kunstner! Saalænge Sæ-
sonen varede, sléd han som et Bæst for at
lægge Penge op: dem brugte han om Vin-
teren til noget, han kaldte kunstnerisk Ud-
dannelse, og saa, naar Foraaret kom, var
han lige nær og maatte igen begynde som
almindelig Malersvend.

Med denne Besked lod jeg mig imidler-
tid ikke nøje; jeg gik selv Manden paa
Livet og indledte en Samtale med ham.
Til en Begyndelse var han stærkt ordknap,
tilbageholdende og svarede undvigende paa
mine Spørgsmaal; han kunde aabenbart
ikke forstaa den egenlige Grund, jeg havde
til at indlade mig med ham. Hertil kom,
at jeg mærkelig nok aldrig havde været i
Norge, saa jeg kunde ikke af Selvsyn tale
til ham om hans naturskønne Fædreland.

Dog lidt efter lidt fik jeg hans Tunge
paa Gled, særlig efter at den yderligere var
smurt med en Romtoddy, men helt at bort-
mane hans Mistænksomhed lykkedes ikke.
Han roste Maden og den danske Snaps,
men tilføjede i samme Aandedræt, at en ægte
»Trondhjemmer« dog var endnu krabatere.
Inden vi skiltes, var vi desuagtet bleven
saa gode Bekendte, at han lovede at besøge
mig næste Dag paa »Ingolstådter Hof«, hvor
jeg boede, og spise til Middag hos mig.

Af hvem eller hvordan, han oprindeligt
havde faaet Øgenavnet Dovrefjeld, vidste
ingen, men i hvert Fald hængte det nu
lige saa fast ved ham som Bjerget af samme
Navn ved hans Fædreland Norge. —

Han indfandt sig præcist til den fastsatte
Tid; noget af Trevenheden overfor mig var
ganske vist gaaet af ham i Nattens Løb,
men der var saamæn Kanter nok tilbage
endda. Især var han stærkt befængt med
dette norsk-norske Storskryderi, der i
Længden bliver os Danske saa ulideligt.
Herre Gud — de har, jo nu indtil Trivi-
alitet gjort os opmærksom paa, at deres
Fjelde er meget højere end baade Himmel-
bjerget og Rytterknægten, at Bjørnson og
Ibsen er verdensberømtere end Adolf Lang-
sted og Mikael Gjørup samt en hel Del
lignende Sandheder, som det ikke kunde
falde den dummeste Kat i Danmark ind at
misse benægtende med Øjnene af!

Men da jeg lidt efter lidt havde vænnet
mig til denne Barnagtighed, fik jeg ogsaa
Øje for, at der var ædelt Malm bag .de
ujævne Granitkanter.

Først og fremmest var hans Fædrelands-
kærlighed saa rén og maalbevidst, at den
kunde staasom lysende Eksempel for Verdens
mægtigste Nationer. Da jeg roste hans Tale
i Foreningen den foregaaende Aften, duk-
kede han Hovedet en Kende undséelig, men
straks efter løftede han Ansigtet og saa'
glædestraalende paa mig.

»Ja«, sagde han, »jeg maatte jo tage
Ordet, da der som sædvanlig ingen andre
Nordmænd var tilstede; men kommer De
en Gang til Norge, saa skal De faa høre
Veltalenhed !«

Hans eget Jeg var ham intet, Norge betød
alt; han elskede sit Fædreland som en
skinsyg Ægtemand elsker sin Hustru —
alle skal beundre, men alene han tør be-
sidde.

Og dog — hvor havde ikke dette Fædre-
land vist sig stifmoderlig karrigt mod ham?
Som usselig Krøbling og under de fattigste
Kaar var han kommen til Verden; efter
Konfirmationen fik han trods Forældrenes
Protester og Kammeraternes Spot sat igen-
nem, at han kom i Malerlære, og saa, da
Svendeprøven var bestaaet, havde Udlængs-
len drevet ham Syd paa, stadig mod Syd!
Med Randslen paa! Nakken arbejdede han
sig paa denne Vis fra By til By; men her
i Minchen var han bleven siddende fast

454

Aar efter Aar. Alperne var og blev den for-
heksede Streg, han aldrig kunde komme
over.

»Dérnede i det dejlige, varme Italien«,
sagde han, »maa Menneskene absolut være
meget bedre, end de kan blive her! Naar
Solen skinner og Naturen breder sine Arme
ud mod mig, da har jeg selv saa tit følt,
at ligesom noget smeltede om mit Hjerte,
men det frøs straks til igen, naar saa Kulden
kom! Hvis der er noget sandt i. Bibelen,
saa er det det, at vi Mennesker er skabt
til at leve, hvor der er Sol og Varme og i
den kyske, nøgne Skønhed, Paradis beskriver
os — dér kunde Kain aldrig have slaaet
sin svagere Broder ihbjel!«

I denne barnlige Udtalelse klagede hele
Dovrefjelds Liv og Lidelse: Længslen efter
hint forjættede Land,. hvor der hverken
gives Fattige eller Pukkelryggede. Og jo
mere jeg fandt Vej gennem denne besyn-
derlige Karaktérs Labyrint, grebes jeg. af
en dyb Medfølelse og en endnu dybere Be-
undring over den Resignation, hvormed
han bar sin Skækne.

Thi. han var en Kunstnernatur! Ikke en
af disse med idiotisk Slips og endnu sinds-
svagere Hat, hvis Genialitet ligesom Sam-
sons har forløbet sig i Haaret og kan
falde af i Skødet paa den første den bedste
Dalila, som gider være over at klippe det!

Dovrefjeld var Kunstner i Kraft af sit
Haabs Styrke og særlig i Kraft af alle de
ædle Frøkorn, der laa gemt i hans Hjertes
. Muld, men som aldrig havde kunnet spire,
fordi de ikke kendte Solens Varme og
Vaarregnens Væde.

Syntes Dovrefjeld overmodig udfordrende,
naar det gjaldt Fædrelandet Norge, da var
han til Gengæld ydmyg, saa snart Kunsten
kom paa Tale. Hvad Apostle og Helgene
er for den troende Katolik, det var Maler-
kunstens Heroer for ham: noget tilbedelses-
værdigt, noget, man kun turde nærme sig
med afdragne Sko! Aldrig har. jeg hørt ham
tale højt iPinakotéket, hvor han var stillet
foran et af Rubens” eller Murillos Mester-
værker; hans Røst lød da som en Andæg-
tigs dæmpede Bøn i Kirken, men Øjnene
lyste, som var han Vidne til en Aabenbaring.

CL. LL ry ts ØBRRE EETEEEE FS ØRERNE KS EEK

DOVREFJELD

En Dag paa en Spadseretur spurgte jeg
ham, om han ikke havde Lyst til at følge
med op i Andersen-Lundbys Atelier.

»Er Kunstneren paa Studierejse?« frit-
tede han.

>»Nej, hvorfor méner De det?« vedblev
jeg, »men derfor kan vi da godt gaa op
og hilse paa vor berømte Landsmand!«

Dovrefjeld vég betuttet et Par Skridt til-
bage fra mig, som om jeg var en ond
Aand, der vilde friste ham til grov For-
mastelighed. Situationen blev ligefrem ko-
misk, og jeg havde Møje med at skjule
mit Lune.

»Herre Gud, lille Dovrefjeld,« sagde jeg
endelig, »Andersen-Lundby er en rigtig
elskværdig og ligefrem Mand! Naar De vil
vide Sandheden, saa har han selv som
Dreng, vogtet Faar ovre paa Jyllands Hede,
inden han avancerede til Malersvend i
København !« :

»Kender De ham?« vedblev Dovrefjeld
stadig mistroisk, »jeg méner personlig, for
ellers kender jo alle Mennesker ham.«

»Naa ja,« sluttede jeg, »naar det kan
berolige deres Samvittighed, saa kender jeg
ham virkelig personlig!« —

Dette Besøg i den navnkundige Mesters
Atelier var sikkert et af Lyspunkterne i
Dovrefjelds fattige Liv! Hvor slugte ikke hans
Øjne alle disse herlige Studier til Vinter-
billeder, der hængte rundt om paa Væg-
gene, og da Kunstneren paa sin jævne
hyggelige Vis forklarede alt, saa” jeg, at
den lille Pukkelryggedes Bryst bevægede
sig, som vilde Følelsen kæmpe sig op til
Graad i Halsen. —

Dog, en Uges Tid efter skulde der be-
redes ham nogle endnu saligere Timer!

Det var Dovrefjelds Fødselsdag, og et
Par Aftener forud traf jeg tilfældigvis An-
dersen-Lundby, der ganske naturligt greb
Lejligheden og spurgte mig, hvem dog det
lille mærkværdige Væsen var, jeg havde
bragt med mig? Naturligvis fortalte jeg
hele Sandheden, og min Tunge maa sik-
kert den Gang have været mere overbevi-
sende, end min Pen ellers til daglig er det,
thi den elskværdige Maler paastod virkelig,
jeg var Digter.

455

HJEMMETS NOVELLER

Hvad jeg nu iøvrigt var eller ikke var,
saa blev Aftalen, at jeg paa Fødselsdagens
Aften skulde give Møde med Dovrefjeld
hos Andersen-Lundby; i hans Hjem skulde
Festen fejres. —

Vi var kun fire, nemlig foruden Kunst-
neren og hans aandrige Hustru blot Dovre-
fjeld og min Ringhed.

Da jeg sént paa Døgnet tog Afsked med
Dovrefjeld ved min Gadedør, rakte han
mig Haanden og sagde:

»Hjertelig Tak for i Dag! Ja,. jeg véd
nok, det er kun Medlidenhed alt sammen,
men det gør saa velsignet godt alligevel!«

To Dage efter rejste jeg til Italien.

xx

I Midten af December 1905 standsede
jeg atter i Munchen, denne Gang paa Hjem-
rejsen til Julefest i Danmark.

Et af mine første Spørgsmaal til Lands-
mændene i Munchen gjaldt Dovrefjeld. De
rystede paa Hovedet og meddelte mig, at
han var syg, uheldbredeligt angreben af en
tærende Lungesvindsot. Han laa paa Syge-
huset, men der var ikke mindste Udsigt
til, at han kunde komme sig; hans Død
var kun et Tidsspørgsmaal, som grumme
snart maatte besvares Alle mente, at Ka-
tastrofen var bleven fremskyndet ved de
store Begivenheder, der i Løbet af Som-
meren og Efteraaret havde fundet Sted
oppe i Norge; han havde i den Tid været
fuldstændig febrilsk og ustyrlig, og da han
hørte, at den skandinaviske Konsul første
Gang havde hejst det rene. norske Flag,
var han, trods- en akut Influensa, i bidende
Blæst og øsende Regnvejr løbet den lange
Vej hen for at fryde sig over Synet. Denne
vanvittige Tur kunde hans skrøbelige Le-
geme selvfølgelig ikke døje, og nu var der,
som sagt, ikke Gnist af Haab om at holde
Livet i ham.

Saadan lød den triste Beretning, og det
var i en Stemning af oprigtigt Vemod, jeg

" næste Formiddag styrede min Gang hen

mod det store Sygehus for at hilse paa
stakkels Dovrefjeld.

Straks, jeg traadte ind, saajeg, at Døden
stod ved den Syges Seng, men hvor længe
den vilde staa dér afventende og truende,

før den slog til, vidste hverken Lægerne
eller jeg. Alle andre i Stuen kunde se Dø-
den, Dovrefjeld alene blev den ikke vaer,
fordi den havde stillet sig bag hans Hoved-
gærde. ThiDøden er medlidende, derfor er
det, den aldrig siger os forud, hvad Dag
og Time vi skal følge den ud i det store,
evige .... uvisse!

Jeg har hørt, at de troende Parsere, Ild-
tilbederne, ikke kan lide at slukke et Lys;
for dem er nemlig Lysets Flamme Symbol
paa Livet.

Denne ældgamle religiøse Kultus er i al
sin Naivitet for saa vidt mærkværdig, som
vor nyeste Tids Videnskab belærer os om,
at Ilden virkelig er Kilden til alt Liv paa
Verdensrummets utalte Kloder !

Der er noget underligt stakaandet æng-
steligt ved at iagttage en udgaaende Lys-
flammes krampagtige Blaffen op, før den
slukkes — den vil saa nødigt gaa ud!
Menneskesjælene ligesaa! — —

Dovrefjelds blege Kinder fik et Skær af
Rødme, da han genkendte mig; han gav
sig ivrigt til at gestikulere med begge År-
mene, som var han bange for, at jeg ikke
skulde faa Øje paa ham.

»De blev længe borte,« sagde han, »og
der skete netop saa meget i den Tid!«

»Jeg var jo i Italien,« svarede jeg.

»Ja, det dejlige Italien!« vedblev han,
»det har jeg drømt om hele mit Liv, men
nu har jeg ogsaa helligt lovet mig selv, at
saa. snart jeg bliver rask, brænder jeg mine
Skibe her i Minchen og gaar ned til Sol-
strands-Kysten | Dér tror jeg nok, jeg skal
faa de rette Farver paa Penslen — her er
det jo ligesom man kun dyppede i Blyvand
og Kønrøg! Et andet Spørgsmaal er, om
det ikke allerede er for sent, om ikke min
Fantasi har taget Skade. Forslaar De: jeg
har tænkt saa mange dejlige Ting, jeg vilde
male .... det har. alt sammen staaet saa
klart og tydeligt for mig .... De begriber
ikke, hvad for Konturer og Farver ....«

Hosten afbrød ham og Sygeplejersken
nærmede sig tyssende:

»De maa ikke blive saa hæftig,« sagde
hun mildt bebrejdende, »De véd nok, det
kan De ikke taale!« .

456

URET |"

Dovrefjeld bøjede Hovedet med et Barns
Lydighed og tav.

Et Par Minutter forløb i Tavshed, hver
af os tænkte vel sit; saa vedblev Dovre-
fjeld med sin tørre, sprukne Stemme:

»Ja, det er jo store, herlige Nyheder,
man har hørt der hjemme fra .... og alt
det skulde jeg slet ikke være med til! Men
det blev jo dog Sandhed, mit store Haab
om et frit Norge i et frit Skandinavien!
Jeg har en Gang læst, at den gamle nor-
diske Sagnhelt Stærkodder havde tre Par
Arme; det har vort fælles Fædreland og-
saa, kun var det ene Par svinebundet i saa
mange Aarhundreder, men nu er Lænkerne
løst, og De kan tro, vi Nordmænd har
Kræfter !«

Det lød som en Parodi, thi atter hostede
han og åtter tyssede den barmhjertige Sø-
ster paa ham. Nænsomt førte jeg Samtalen
hen paa alle mulige andre Ting, men for
Dovrefjeld eksisterede kun dette ene Thema,
som vi atter og atter kom tilbage til, og
jeg bøjede mig i Aanden dybt for denne
hans ophøjede Kærlighed til Fædrelandet,
der fulgte ham som en Fylgie i Døden.

Jeg tilstaar det ærligt: jeg har i mange
mismodige Timer tvivlet om Nordens Frem-
tid og nationale Selvstændighed, thi ogsaa
jeg elsker inderligt mit Modersmaal, mit
Land og dets Minder; men jeg gik styrket
ud fra dette Hospital i den fjerne fremmede
By, ligesom gendøbt i Haab om de Dage,
der skal komme! Eg

Allerede havde jeg sagt Farvel — da vin-
kede han mig tilbage og hviskede stam-
mende og lidt forlegen:

»De komme jo hjem før jeg, saa vilde

DOVREFJELD

jeg gerne bede Dem om at gøre mig en
Tjeneste: Jeg er jo et stakkels fattigt Men-
neske, der slet ikke har kunnet udrette no-
get for mit Fædreland i dette velsignede
Aar; men som jeg ligger her, tænker jeg
kun paa Norge og paa Genfødelsen der
hjemme. Saa nynner jeg i Tankerne alle
de kære Sange, jeg har lært fra min Barn-
dom, og især da: ,,Bor jeg paa det høje
Fjeld" ,... er den ikke prægtig? Der er
bare én eneste Linie, jeg ikke kan lide,
det er den, hvor det hedder:

»Jeg med Sang vil mane frem
hver en Skat, som laa skjult mellem Klippernes
Rifter,

Jeg er glad og rig ved dem,
køber Vin og klarerer Udgifterr'

Den siste Linie skamskænder hele vor
storslaaede Fædrelandssang; og saa forleden
Nat, jeg ikke kunde sove for Smerter i
Brystet, fandt jeg pludselig paa, at der
meget bedre kunde staa:

»og ved Mindet om Fædres Bedrifter?"

Jeg har tænkt, at De, som jo skriver en
hel Del, Folk læser der hjemme — at De
kunde foreslaa denne lille Rettelse, jeg har
hittet paa; det var dog lige som en Hilsen
fra migi< — — —

sk

Midt under Juleglæden hjemme i Køben-
havn fik jeg Underretning om, at Dovre-
fjeld havde udstridt; nu indfrier jeg mit
Løfte og bringer hans siste Hilsen til det
Fædreland, han elskede over alt andet!

457

HJEMMETS NOVELLER

ig

N

25

Å

EN FOR TÆEIN
omme

ØSTERLA
NYVYS TI

>

€ SER a mm i 1223
'; == Fa
Hik £ ! pb z:

ANVISES så

RW

N
NIDSK |

rå NØ

TT:

—

NY

Sl

AF MARGRETHE PEDERSEN 121: ar TH. IVERSEN

REVINDEN var ikke født adelig; hun var
(« Datter af en rig Skibskaptejn.

Hendes Fader sejlede meget i de indi-
ske Farvande, og i mange Aar fulgte hans Hu-
stru og hans to Døtre ham paa hans Rejser;
saa skete det, at de alle tre blev angrebet af
Kopper, og Hustruen og den yngste Datter døde.
Kaptejnen var ude af sig selv af Sorg og be-
sluttede at opgive sin Virksomhed og bosætte
sig i sin Hjemstavn. Han købte sig et Gods og
blev Landmand, og dér levede han med sin
Datter Cæcilie, der nu var hans eneste Glæde.

Cæcilie blev snart berømt paa hele Egnen for
sin Skønhed. Alle Mænd, som hun kom i Berø-
ring med, bejlede til hende; men hun gav dem
alle Afslag, baade fattige og rige. Naar man
drillede hende med, at hun havde et haardt
Hjærte, svarede hun roligt, at den, hun vilde
holde af, nok kom, en Dag, og saa vilde hun
nødig tilhøre en anden. Hun blev ofte udlet for

sine romantiske Griller, men hendes Fader holdt
med hende og mente, at det mindst maatte blive
en Eventyrprins, der en Gang skulde have Lov
til at bortføre hans. Prinsesse.

En Dag traadte Cæcilie, smuk som den dug-
friske Dag, glad og smilende ind i sin Faders
Værelse. I Haanden holdt hun en lille Guld-
medaillon besat med funklende grønne Stene.

— Jeg gad vidst, hvad du giver i Findeløn!
raabte hun og holdt Medaillonen op for hans
Øjne. åg

Kaptejnen blev pludselig rød af Vrede, han
greb hende haardt om Haanden, tog Medail-
lonen fra hende og skyndte sig at at skjule den.

Cæcilie saa forundret paa ham. Hun var ikke
vant til at se sin Fader ophidset, hun syntes, at
han aldrig før havde talt saa haardt til hende.
Som Regel kunde hendes straalende Øjne og
hendes Smil sætte ham i godt Humør; men i
Dag var det anderledes, da han saa sin Datters

458

forundret spørgende Blik, rejste han sig hastigt
og sagde utaalmodig:

— Gaa blot din Vej!

— Men Fader, hvad har jeg dog gjort? sagde
den unge Pige, — jeg kunde da ikke gøre for,
at jeg fandt Medaillonen; jeg troede knapt det
var din, jeg har aldrig set den før. Men da den
laa under Stolen, hvor du lige havde siddet,
saa — —

— Du har vel ikke haft den aaben? afbrød
han hende skarpt.

— Nej — men saa sig mig dog Fader — —

— Gaa blot din Vej, Barn. Hører du!

Krænket vendte Cæcilie sig bort for at gaa.
Hun var ikke vant til denne Uvenlighed fra
Faderens Side. Kaptejnen gik dog straks i sig
selv og sagde mere venlig, idet han atter tog
Medaillonen frem:

— Tilgiv, at jeg blev saa hæftig. Du skulde
helst ikke have set denne Medaillon;- men nu
da det er sket, kan du lige saa godt faa det hele
at vide med det samme.

Det er en mærkelig "Historie. Denne Medail-
lon, fik jeg af en ung Læge, der døde af Kopper
et Par Dage før din Moder og din Søster døde.
Han bad mig som Skibets Kaptejn opbevare
denne ene Ting af hans Ejendele, Resten maatte
vi opbrænde paa Grund af Smittefaren. Han bad
mig gemme den omhyggeligt lige til min Død,
og hvis den ikke forinden var bleven afkrævet
mig, da at lade en af mine Efterlevende kaste
den i Havet. Han bad mig desuden sørge for,
at intet Menneske i Verden fik Medaillonen at
se; thi da kunde det for mig have Døden
til Følge. Men skulde der nogensinde komme
en Læge fra det fjærne Indien og ganske af sig
selv aabent og ærligt spørge efter Medaillonen,
saa skulde jeg give ham den; thi da kom den
ikke i forkerte Hænder. Jeg spurgte ham om
Lægens Navn; men han svarede, at jeg maatte
ikke paa nogen Maade forsøge at sende den til
ham, thi da vilde den aldrig komme ham i
Hænde. Jeg var just ikke glad ved at modtage
en saadan Genstand, men en Døendes Bøn kan
man jo ikke afslaa. Jeg spurgte ham, hvad Me-
daillonen indeholdt, men han sagde: Spørg ikke
og luk den aldrig'op; det kan koste Dem Deres
Liv.

Med den Forklaring maatte jeg lade mig nøje;
jeg har for Resten aldrig følt Lyst til at udfor-
” ske Hemmeligheden, der gives jo saa megen
Mystik og saa mange overnaturlige Farer i In-
dien, at man kan være forberedt paa det værste.
Maaske. er der en frygtelig Gift gemt i denne
lille Tingest, og det er mit Ønske, at du efter
min Død vil kaste den i Havet, saa at ingen
levende Sjæl faar den at se.

— Maaske kan Ejermanden komme endnu,
kære Fader, du kan jo dog leve endnu i mange,
mange Aar, sagde Cæcilie kærligt.

DEN GULE BLOMST

— Vist saa, sagde Kaptejnen mere munter;
men nu kender du altsaa dit Hverv. Jeg tror
nu ikke, at Ejermanden melder sig i min
Levetid.

— Hvor kunde du egenlig tabe den? spurgte
Cæcilie.

— Jeg plejer at bære den i en lille Læderrem om
min Arm. Remmen maa paa en eller anden
Maade være gaaet op, og det var en Guds Lykke,
at det var dig, der fandt Medaillonen. Nu vil
jeg gemme den et andet Sted, og saa, min lille
Pige, tænker vi slet ikke mere paa den Historie.

Dermed kyssede han sin Datter og skubbede
hende læmpeligt ud af Døren.

Men Cæcilie beskæftigede fra denne Dag sine
Tanker langt mere med Medaillonen, end han
troede. Hendes Faders Fortælling havde gjort
et dybt Indtryk paa hendes romantiske Sind, og
hun ønskede ofte, at hun havde undersøgt Me-
daillonen lidt nøjere, før hun gav den til sin
Fader; nu fik hun den maaske aldrig mere at
se. Hun kendte fra sine Rejser i Østen en Del
til Orientens Mystik og fandt det slet ikke for-
underligt, om der klæbede en eller anden For-
bandelse ved den lille Medaillon. Hun vidste,
at Indierne-i deres Dyrken af de oversanselige
Videnskaber var naaet langt ud over det, som
Vestens Forskere kunde forklare; og naar hun
senere tænkte paa de Begivenheder, der kort
efter indtraf, forstod hun, at der gaves Kræfter,
som laa over Grændsen for den menneskelige
Fatteevne.

En Aften, da Fader og Datter sad ved deres
Maaltid, lød der pludselig høje Raab og Tram-
pen af Heste ude fra Vejen. Lidt efter traadte
en fremmed Tjener ind og bad, om han maatte
føre sin saarede Herre, Grev v. Wildenau, ind
i Huset; hans Herres Hest var bleven sky og
havde kaslet sin Rytter af.

Kaptejnen modtog straks den Saarede og
vilde lade hente en Læge, men Tjeneren oplyste,
at Greven ledsagedes af en Ven, der var en
fremragende indisk Læge; og Kaptajnen saa nu
en yngre slank og bleg, olivenbrun Mand, der
med bedrøvet Mine hjalp Kaptejnens Folk med
at bære den bevidstløse Greve ind.

Da Lægen havde undersøgt sin saarede Ven,
forestillede han sig for Kaptejnen og sagde, at
det muligvis blev nødvendigt, at Greven blev
under Kaptejnens Tag i nogle Dage; det drejede
sig om Liv og Død, hvis Greven skulde flyttes.

Kaptejnen svarede gæstfrit, at hans Hus stod
til Grevens Raadighed saalænge det skulde
være.

Det havde gjort et stærkt Indiryk paa Cæcilie
at se den Tilskadekomne blive bragt ind; men
det Indtryk, den unge indiske Læge havde gjort
paa hende, var dog endnu stærkere. Det var en
Følelse af uforklarlig Angst, en uhyggelig Anelse,
som hun ikke kunde blive kvit. Og i de føl-

459

HJEMMETS NOVELLER

gende Dage steg denne Angst til en sand syge-
lig Rædsel, der var saa meget mere mærkvær-
dig som Dr. Imah, den unge Indier, var en
overmaade hensynsfuld, forekommende og fuldt
ud dannet Mand. Hans Optræden var korrekt
og ærbødig, og Cæcilie kunde ikke med sin bed-
ste Vilje finde noget at udsætte paa ham, Hun
vidste blot, at hun frygtede ham.

Den syge Greve havde derimod ganske erob-
ret hendes Hjærte. Hun havde følt sig tiltrukket
af ham, straks hun havde set hans Ansigt; den
forvænte unge Pige var pludselig bleven en op-
ofrende Sygeplejerske, der knapt nok undte sig
Hvile for at gavne og glæde sin Patient. Naar
Greven sov, sad hun ofte ved hans Seng og stu-
derede hans smukke Ansigt, eller hun gik i Ha-
ven og plukkede de skønneste Roser til ham.
Og da Greven kom til sig selv blev han baade
glad og forbavset ved at se sin Sygeplejerskes
henrivende Ansigt og mærke den kærlige Omhu,
.han var Genstand for. Da den Dag kom, hvor
den gamle Grev v. Wildenau, som hver Dag selv
i Kaptejnens Hus havde hørt til Sønnens Be-
findende, vilde lade ham bringe hjem, satte Pa-
tienten sig haardnakket der imod; han følte sig
endnu meget svag, sagde han — han havde set,
at Cæcilies smukke Øjne var blanke af Taarer,
da der var Tale om, at han og hun nu skulde
skilles:

Da der yderligere var gaaet otte Dage, var
han omtrent helbredet og havde nu ingen Grund
til at blive længer i Kaptejnens Hus. Han tog
Afsked, men vendte efter tre Dages Forløb til-
bage og anholdt om Cæcilies Haand. Kaptejnen
var straalende glad og stolt; og hans Datters
Lykke kendte ingen Grændser — nu var han
jo kommen, som hun saa længe havde ventet.

Grev Moritz v. Wildenau var ikke noget al-
mindeligt Menneske. Han var nu to og tredive
Aar; den kønne og velhavende unge Mand havde
været Damernes Yndling og indviklet i utallige
- Kærligheds-Eventyr, men pludselig havde han
forladt sit Hjem, for i nogle Aar at flakke
rundt i alle Vérdensdele. Han var netop vendt
hjem fra sine Rejser, da Ulykken var sket uden-
for Kaptejnens Hus. Han havde gjort Dr. Imahs
Bekendtiskab paa. Hjemrejsen til Evropa. Han

havde fattet stor Sympati for den talentfulde,
unge Læge og indbudt ham til i nogen Tid at
være hans Gæst paa Slottet.

Cæcilie talte undertiden med sin Forlovede
om denne mærkelige Mand og betroede ham

den Frygt, hun nærede for ham; men hun op-.

naaede kun, at hendes Forlovede lo hende ud.
Der kunde efter hans Mening ikke findes et
Menneske med en noblere Karakter end denne
Indier; det eneste hos ham, der forundrede Gre-
ven, var den dybe Sørgmodighed ja undertiden
rent haabløse Fortvivlelse, der stod at læse i
Lægens Øjne. Han havde aldrig talt til Greven

om Hensigten med sin Rejse til Evropa, hvor
han havde været ct Par Gange før, men Greven
antog, at han rejste i et videnskabeligt Øjemed.

Ofte, naar Cæcilie tænkte paa Indieren, min-
dedes hun den hemmelighedsfulde Medaillon.
I samme Øjeblik, som hun havde set ham, havde
det slaaet hende, at han maatte være den, som
skulde komme og hente den. Hun talte til sin
Fader om denne Anelse, men Kaptejnen erklæ-
rede straks, at han ikke vilde omtale Me-
daillonen til noget Menneske; den, som skulde
have den, maatte selv komme og kræve
den, det var den døende Læges Ord. Og Kap-
tejnen tvivlede ikke et Øjeblik om, at denne
Medaillon, for overtroiske Hinduere kunde
være en Talisman, som de fleste af dem godt
vilde myrde et Menneske for at komme i Besid-
delse af. Forøvrigt delte han i sit stille Sind
sin Datters Anelse.

Kort efter rejste Dr. Imah og blev borte i tre
Maaneder.

Den fastsatte Tid for Cæcilies Bryllup nær-
mede sig. Men omtrent fjorten Dage før det
skulde finde Sted havde hun den store Sorg at
miste sin Fader. Den gamle Mand blev angrebet
af Lungebetændelse og døde efter tre Dages
Sygeleje. Da han laa paa sit sidste tilkaldte
Grev Moritz Dr: Imah, som opholdt sig i Lon-
don; men den indiske Læge naaede ikke at
komme før to Timer efter Kaptejnens Død.

Brylluppet blev udsat, men en Maaned efter
Begravelsen mente Grevens Familje, at det burde
finde Sted af Hensyn til de trufne Forberedel-
ser.

Dagen før Brylluppet blev der bragt Cæcilie
en lille Pakke, som man havde fundet: indsyet i
Foret paa hendes Faders Frakke. Med Taarer
i Øjnene lukkede den unge Pige den op og fandt
til sin Forundring den lille Medaillon, som hun
i sin Sorg rent havde glemt. Hun følte sig sælsom
til Mode, da hun betragtede den og mindedes
sin Faders Ord om, at hun skulde kaste den i
Havet.

Hvilken Hemmelighed kunde der vel gemme
sig bag den lille gyldne Laas? Hun vendte og
drejede den i Haanden, Straalerne fra de. grønne
Stene blinkede i Sollyset, fortryllet stirrede hun
der paa. Hun følte sig greben af den sælsomme
Magt, som det mystiske har over Menneskenes
Sind. Vel tyve Gange mindede hun sig selv om
sit Løfte til sin afdøde Fader, og lige saa mange
Gange beroligede hun sig med, at det ikke kunde
være nogen Synd at løfte en Flig af Hemmelig-
heden, naar hun straks efter kastede Medaillo-
nen i Havet, saa at ingen fik noget at vide der
om. Tilsidst pakkede hun dog Medaillonen ind
igen og gik ned til Søen, for at fuldbyrde sin
Faders Befaling.

Men da hun atter stod med den i Haanden
og saa de funklende Stene, fristedes hun igen.

460

Hvad kunde det skade, om hun saa det, der
straks efter vilde blive begravet i Bølgerne?

Hun stod og drejede den lille Tingest febrilsk i”

Haanden, hun klemte og: trykkede uvilkaarligt
paa Laasen, men havde allerede atter opgivet
at faa den op, da den pludselig, ved et særegent
Tryk, sprang op af sig selv.

Forskrækket stirrede hun paa Indholdet, et
Stykke sammenfoldet Pergament med kinesiske
Skrifttegn. Forsigtig bredte hun det ud, og da
faldt der en stor gul valmuelignende Blomst til
Jorden. Dens Blade var tykke og glatte som
Silke, og den udbredte en stærk, krydret Duft.

Cæcilie følte sig i høj Grad skuffet. Lad det
blot forsvinde i Havet, tænkte hun; det er vel
kun et Minde om en eller anden Kærligheds-

historie,
som angaar

en. frem-
med Per-
son. Hun
vilde ikke
ofredenSag
en STanke
mere, ogtog
nu Blom-
sten op for
at lægge
den tilbage
i Medaillon-
en.

Men plud-
selig, uden
al hun vid-
ste, hvor-
dan det gik
til, sprang

Laasen i

med et
Knæk og
rev i det
samme en

DEN GULE BLOMST

Tid at trykke de gule Blade fast mod sin Haand.
Tilsidst, da Blodet endelig helt var standset og
Svien borte, var den gule Blomst gennemtruk-
ket af hendes Blod. Hurtigt pakkede hun det
gule Pergament og Blomsten i Medaillonen og
kastede det Hele med et Lettelsens Suk ud i Havet.
Hele Dagen vedblev den stærke krydrede
Duft fra Blomstens Blade at svæve omkring
Cæcilie. Hun mærkede, at det var hendes Hæn-
der, der duftede og anvendte forgæves en hel
Time paa at rense -dem for den bedøvende Par-
fume. Grev Morilz mærkede straks denne mær-
kelige Duft, og Cæcilie tilstod skamfuld sin
Hændelse med Medaillonen og den gule Blomst
og viste ham sin Haand, hvori der havde dan-
net sig et gult Mærke omtrent som et af
Blomstens
Blade.
Greven
mente, at
de burde
tale med
Dr. Imah
om Sagen.
Den unge
Pige blev
herover
ude af sig
selv af
Angst, og
bad Greven
om endelig
ikke at for-
tælle det til
Doktoren,
skulde det
vise sig at
være far-
ligt, vilde
hun meget
hellere gaa
til en anden

GÅ
X
>>,

Å

%
GÅ

Å
Ø

Strimmel Saa satte hun sig ned ved Strandbredden og vedblev at trykke de gule Blade Læge. Men
Hud af å fast mod sin Haand. Grev. Mo-
Indersiden . ritz, der

paa hendes venstre Haand. og blev saa
hængende ved denne, saa at det var hende umu-
ligt at faa den lukket op igen i en Fart. Først
da hun havde staaet nogle Minutter og maset
med den, mens Blodet dryppede fra hendes
Haand, lykkedes det.

Uden at tænke over det greb hun først Pa-
piret og trykkede det mod Saaret, og derefter
tog hun den gule Blomst og trykkede dens
tykke, bløde Blade mod den smertende Haand.
Og nu mærkede hun, at Smerterne forsvandt,
og Blodet holdt op at flyde næsten i samme
Øjeblik. Men da hun.tog Blomsten bort, be-
gyndte Saaret at bløde igen. Saa satte hun sig-
ned ved Strandbredden og vedblev i en Times

461

ikke forstod hendes Uvilje overfor denne Mand,
som han selv satte saa højt, sagde lidt ærger-
lig, at han vilde lade Dr. Imah se hendes Haand
samme Aften; ingen evropæisk Læge havde saa
stort et Kendskab til den Slags Ting som han,
og Greven vilde ikke risikere, at hans Brud
skulde være syg eller urolig paa Bryllupsdagen.

Cæcilie gennemgik hele Dagen bange Kvaler,
og da Dr. Imah traadte ind til hende om Afte-
nen, blev hendes Anelser bekræftet. Dok-
toren studsede ved den besynderlige Duft, han
mærkede, og hans Ansigt blev blodrødt. Hastigt
traadte han hen til hende og greb febrilsk hen-
des Haand, Han stirrede paa det gule Mærke,
medens han 'som i Ekstase indaandede Duften.

Ene

HJEMMETS NOVELLER

Greven, som var tilstede, saa forundret paa
ham, han havde aldrig før set den rolige og
blide Mand saa ophidset.

Cæcilie maatte nu fortælle, hvorledes det Hele
var gaaet til, og Indierens Ansigt fik under For-
tællingen et anspændt og vildt Udtryk. Tilsidst
spurgte han hende, om hun vidste, hvorfra hen-
des Fader havde faaet Medaillonen. Cæcilie
vilde svare undvigende, men han opdagede det
og fæstede sine sorte Øjne paa hende med et
frygtindgydende Blik. Skælvende fortalte hun
alt.

— Og denne Blomst har De kastet i Havet!
raabte han med hæs Stemme.

— Ja, mumlede Cæcilie, — det var min Faders
Befaling, han sagde — —

Videre kom hun ikke, Doktoren stirrede paa
hende med et saa vanvittigt Udtryk, at hun
med et Skrig styrtede hen til sin Forlovede.

— Men Doktor! udbrød denne, — hvad fejler
De dog, for Himlens Skyld, er der Fare paa
Færde?

Doktoren stod et Øjeblik og stirrede paa Gre-
ven, saa udbrød han endelig, sønderknust af
Sorg:

— Fåre — for — hende —? Nej — nej —

Og derefter foer han ud af Døren.

Cæcilie, som var bleven dybt rystet, fortalte nu
Greven alt, hvadhendes Fader havdebetroethende
angaaende Medaillonen, og Grev Moritz kom
ligesom hun til den Erkendelse, at Dr. Imah
var Manden, der skulde have hentet den. Han
besluttede samme Aften at opsøge Doktoren i
hans Værelser for at forklare ham Sammen-
hængen og Cæcilies Skyldfrihed; men Dr. Imah
var ikke til at finde noget Steds.

Dagen efter fandt Brylluppet Sted. Skønt
Festen ikke var saa storstilet, som den egenlig
skulde have været, var den dog for Cæcilie
som en æventyrlig Drøm. Den Fryd, der fyldte
hendes Sjæl, afspejlede sig i hendes Ansigt og
lyste ud af hendes Øjne. Hele den gamle stolte
Adelsslægt, der først havde set meget unaadigt
til. den borgerligt fødte Pige, lod sig ganske be-
daare af den unge Bruds Skønhed.

Cæcilie havde befundet sig fuldkommen vel
hele Dagen, men efter Bryllupsmiddagen følte
hun sig træt og gik ind for at være lidt alene
i sin Stue. Hun lod Kammerpigen klæde sig
om og lagde sig udmattet paa en Divan.
Alle de sidste Dages brogede Billeder gled forbi
hendes Blik, hun saa atter de pragtfulde Toi-
letter, de lynende Diamanter og hun hørte
Silkeslæbenes Raslen. Hun saa ogsaa alledemange
nyejAnsigter for sig; men saa forsvandt de igen,
og hun tænkte paa sin Fader. Saa kom ogsaa
Mindet om Medaillonen og den gule Blomst op
i hendes Sind, og hun tænkte paa den fore-
gaaende Aften og paa Dr.iImah og hans mær-

kelige Opførsel. Hun mærkede intet til den
saarede Haand, men undrede sig over det store
gule Mærke, der havde dannet sig omkring
Saaret.

Doktoren havde ikke været til Stede ved Bryl-
luppet, men Moritz havde talt med ham, og han
havde bedt om Undskyldning for sin Hæftighed
om Aftenen.

Hun mindedes nu hans Øjne. De havde været
som to Flammer, da han saa paa hende.
Tanken !derom kunde faa hende til at gyse.
Men dette stygge Billede skulde ikke forfølge
hende paa denne Dag, hun besluttede fuldt
og fast ikke at ofre det en Tanke mere. Hun
strøg sig med Haanden over Panden, for at jage
de uhyggelige Tanker bort; men' idet hun aab-
nede Øjnene kunde hun have skreget af Rædsel,
thi hun syntes, at hun stirrede lige ind,i de to
Øjne, som hun vilde undfly.;
tk. Drømte hun? Var det ham der stod foran
hende og stirrede paa hende, saa hun følte sig
lammet derved? Han stod midt i Stuen og-be-
tragtede hende uden at sige, et Ord, og hun
kunde ikke faa en Lyd over sine Læber. Ende-
lig talte han. Koldt og skarpt klang Ordene
fra hans Mund:

— Naadige Frue, tilgiv mia Handlemaade;
maaske vil De finde den hensynsløs, endog for-
bryderisk, men senere vil De maaske forstaa
den og undskylde mig. Tiden er knap, hør nu,
hvad jeg vil fortælle Dem:

Jeg. er af fornem indisk Æt. Min Fader ejede
næsten alle Livets Goder, kun Sundhedens ko-
stelige Gave var ham nægtet. Hans Sygdom
havde sin Rod i hans og Slægtens Blod, den
gav sig de gyseligste og smertefuldeste Udslag
og kunde kun ende med Døden. Gennem mange
Generationer er de fleste af min Slægts Med-
lemmer døde af denne Sygdom, som ingen Læge
kunde kurere.

Jeg besluttede allerede som ganske ung at
uddanne mig til Læge, jeg vilde vie hele mit
Liv til at studere min Slægts Sygdom og mu-
ligvis finde et Middel der imod. En Dag kom der
en Kineser til mig, og sagde at han havde hørt

, om mine Efterforskninger og kendte et Læge-

middel, der kunde hjælpe for Sygdommen. Han
havde gaaet Munkene til Haande i et kinesisk
Kloster og dér havde han stjaalet Lægemidlet
for at bringe det til mig. Jeg gav=Manden en
hel Formue for den lille Medaillon, som den
Gang indeholdt to af de gule Blomster. Med
Saften af den ene gav jeg min yngste Broder
en Indsprøjtning og kort efter begyndte han at
bedres. BENENE EN na
Men min Glæde skulde kun vare kort, Mun-
kene havde opdaget Tyveriet og Dagen”efter at
jeg havde betalt Kineseren, fandtes han myrdet,

”jeg selv undgik kun med Nød og næppe samme

Skæbne, Lamaerne vilde for enhver Pris: have

462

deres Hemmelighed tilbage. Saa rejste jeg bort
og tog Ophold hos en ung Kollega i London. Jeg
fortalte ham min dyrebare Hemmelighed, og Nat-
ten efter stjal han min Medaillon og flygtede.
Det var ham der døde af Kopper ombord paa
Deres Faders Skib. Jeg har været i hans Hjem
og undersøgt alle hans Ejendele, men intet
Steds fandt jeg min Medaillon. Jeg har fartet
Verden rundt for at finde den, og De forstaar
derfor, hvilket frygteligt Slag det var for mig,
da jeg i Aftes erfarede, at den var kastet i
Havet 2

For nylig har jeg faaet Efterretning fra mit
Hjem om, at min Hustru er bleven angrebet af
vor fælles Slægts rædselsfulde Sygdom. Hun er
redningsløs fortabt, hvis ikke De vil yde os
Hjælp, De kan maaske frelse hendes Liv. Jeg
ser det gule Mærke i Deres Haand; det har
Blomstens Farve og Duft, der er jo ligefrem et
tydeligt Aftryk af den sjældne Blomst i Deres
Haand. Min Bøn til Dem er blot den, om jeg
maa bortskære det Stykke Hud med det gule
Mærke i Deres Haand, for at jeg muligvis ved
dets Hjælp kan opspore andre Eksemplarer af
den gule Blomst.

Han traadte nærmere.

— Vær ikke bange, sagde han; jeg
giver Dem en Medicin, der gør Dem
ufølsom for Smerte.

Cæcilie kæmpede fortvivlet for at
rejse sig.

— De kan ikke røre Dem! sagde
han nu bydende. — Jeg har allerede
ladet Deres Pige give Dem Medici-
nen. ,Tilgiv mig; men snart skal De
jo rejse bort, og jeg ser Dem
maaske aldrig mere. Nu lægger jeg
her et Brev til Greven og en lille
Flaske med nogle Draaber, som
atter vil kalde Dem tilbage til Be-
vidstheden. Frygt ikke! De som
selv elsker, vil sikkert tilgive mig... .
;.Han løftede hendes Hoved og
gav; hende endnu nogen Medicin. "
Hun varude
af Stand til
at yde Mod-
stand. -

Cæcilie
følte, at hun "

blev kold

over hele

Kroppen.
HendesØjne
lukkede sig
og saa mær-

kede hun | NI |

intet før
længe ef-
termer

DEN GULE BLOMST

Hendes første Tanke, da hun atter kom til
sig selv, gjaldt Greven. Mon han nu hurtigt vilde
finde den lille Flaske? Hun hørte Larm og
Stemmer, der snart lød ganske tæt ved hendes
Øre. Hun forstod hvert Ord der blev sagt, men
kunde ikke røre en Finger. Der lød Graad og
Jamren, og nu mærkede hun paa Samtalen, at
man troede, hun var død — — —

Nu skælnede hun tydeligt sin Mands Stemme.
Hvorfor mon han ikke fandt Brevet, baade det
og Flasken laa jo ved hendes Hovedgærde. Hun
hørte Greven kalde paa Lægen, de talfe om Dr.
Imah; saa havde de dog maaske Mistanke til
ham. Hun hørte ham hviske fortvivlede liden-
skabelige Ord. Med Hjærtet fyldt af den vildeste
Smerte, lyttede hun til hans Sorg.

Da slog pludselig den Tanke ned i hende og
fyldte hende med Gru: Sæt nu Doktoren slet
ikke havde efterladt nogen Flaske, sæt nu at
han for at hævne sig vilde lade hende lide en
grusom Død. Skulde det være muligt at hun
aldrig mere kunde vende tilbage til Livet? Skulde
hun ligge her uden at kunne røre sig, indtil hun
langsomt var martret tildøde?

Natten kom, den lange forfærdelige Nat. Cæ-
cilie skreg i sin Sjæls Vaande om Redning, bad

TI THERE TT

LLR (Mt

Han tog Brevet op, genkendte Skriften og rev Konvolutten op,

463

$ is
ÅD
SAA

SLS

s
val
ø

SNS
Så

=
4

HJEMMETS NOVELLER

til Gud om at hun dog maatte kunne bevæge
blot et Led af sin Finger. Men Dagen kom og
gik uden Redning.

Greven var alter hos hende hele Dagen, men
hun var ene endnu en rædselsfuld Nat.

Der kom en Følelse over hende som om hun
sank hen i et uendeligt Mørke, og at hun nu
skulde dø. Da Dagen paany oprandt hørte hun
Greven og nogle Damer tale om hendes Bisæt-
telse....

Og da var hendes aandelige Modstandskraft
brudt. Hun mærkede en Stormvinds Brusen gen-
nem sit Hoved. Hun syntes, at hun sank bort i
Bevidstløshedens Dyb. Skumle Klippevæggehvæl-
vede sig over hende, sorte sydende Bølger slog
sammen over hendes Hoved ... Dødens Vande
.…… Hun sank dybere og dybere i et underligt
Mørke. Hun mærkede intet mere — — alt var

forbi... .

Da Grev Moritz næste Morgen traadte ind i
Værelset, saa han til sin Skræk, at hans døde
Hustrus Udseende havde forandret sig paafal-
dende. Hendes prægtige mørke Haar var bleven
hvidt som Sølv.

Forfærdet tog han Sløret bort fra hendes
Pande, og i det samme faldt der et Brev og en
lille haard Genstand paa Gulvet.

Han tog Brevet op, genkendte Skriften og
rev Konvolutten op. Saa styrtede han som en
Vanvittig hen til Døren og raabte paa Lægen.
Men inden denne endnu var kommen, havde
han selv hældt nogle af den lille Flaskes røde
Draaber op i et Glas og hældt dem ned i-sin
døde Hustrus Mund.

Han forstod straks, da han havde læst Brevet,
at den lille Pakke ved en ulykkelig Hændelse
stadig havde været skjult under Grevindens fyl-
dige Haar,'og at Flaskens Indhold skulde have
været benyttet allerede for et Par et Dage siden.

I Forening med Lægen eksperimenterede han
længe med Grevinden, og til hans Fryd, saa
han snart, hvorledes Farven vendte tilbage. til
hendes Kinder. Og da hun endelig slog Øjnene
op, knælede han hos hende og talte til hende
med de kærligste Navne.

Det første hun følte, da hun aabnede Øjnene,
var en stor Forundring.

— Jeg lever jo ikke mere, sagde hun med
svag Stemme.

Men hendes Mand tog hendeti sine Arme og
lod hende gennem sine Kys mærke det ny Liv,
hvortil hun var vaagnet.

Lægen som var bleven sat tilstrækkeligt ind
i Sagen, forsikrede, at det absolut maatte skyl-
des Dr. Imahs Medicin, at Grevinden kom til
Bevidsthed og saa hurtigt genvandt sine Kræfter
efter den lange mærkelige skindøde Tilstand,
hvori hun havde ligget.

I nogle Dage nærede man alvorlig Frygt for
hendes Forstand, men hun genvandt forholdsvis
hurtigt sit Sinds Ligevægt og begyndte atter at
glædes ved Livet.

En Dag viste hendes Mand hende Dr. Imahs
Brev, og hun erfarede da til sin Rædsel, at Dok-
toren, mens hun havde været bevidstløs, havde
taget et ikke ringe Kvantum af hendes Blod fra
Saaret i hendes Haand. Det var nemlig hendes
Blod, ikke Mærket af den gule Blomst, som Dr.
Imah vilde have, da han mente det kunde hel-
brede hans Hustru. Han vidste at den unge
Grevindes Blod, da hun saarede sin Haand ved
Stranden, var bleven blandet med Saften af den
gule Blomst, og han vilde nu indsprøjte hendes
Blod i sin Hustrus Legeme for paa. denne Maade
at frelse Hustruens Liv. Dette havde han ikke tur-
det sige Cæcilie, og derfor havde han sagt, at
han vilde søge efter den gule Blomst.

Grevinde Cæcilie levede i mange Aar i et
lykkeligt Ægteskab. Hendes Skønhed havde in-
tet lidt ved at hendes Haar blev hvidt. Hun
blev beundret af alle, og da hun kort efter blev
malet, strømmede Folk til alle Vegne fra for at
se Billedet af den unge Kvinde, hvis frygtelige
Lidelseshistorie, man ikke havde kunnet skjule.

Omtrent et Aarstid efter Brylluppet, modtog
Grevinden en Pakke, der indeholdt et kostbart
Diadem af de skønneste Ædelstene. Ved Gaven
laa et Brev, som kun indeholdt det ene Ord:
Tak!

Grevinden blev ved Synet af denne Gave over-
faldet af en saadan Rædsel, at hendes Mand be-
sluttede at skille sig af med det hurtigst mulig.
Smykket blev solgt og for den Sum det ind-
bragte, lod Grevinden opføre en Kirke. I den
kan fremmede til enhver Tid beundre Grev-
indensBillede med de dejlige Træk indrammet
af det sølvhvide Haar.

464

IS

2

7

ny —— bel El left ag N mal
i T
fa få & |E HER TT ;
4] El em gø ) AE | kf: DØ É: É

HJEMMETS NOVELLER
UDGIVET " AF- JOHN MARTIN

Retten til at benytte de i dette Hefte indeholdte Bidrag faas kun ved Henvendelse til Udgiveren. re Aargang.

s=IB

CE

Nr. 11.

rr ———— == NED ———

HISTORIEN OM KRAAKEN -3
TIL GODER JOST

AF THOMAS P. KRAG.

TEGNINGER AF LOUIS MOE

ÆT var min 'gamle'Ven Kreaturhand-
IDE Pider Kolle som en Kveld for-
talte denne Historie for at vise, at--
Kraaken hørte til de talende Fugle. Ellers
løj han tit, Pider Kolle, men denne Historie
skulde da være ganske sand ... saa sagde
han i alfald.

Om Vaaren, naar Kraaken flyr over Jyl-
land, saa er den ofte uagtsom med, hvad
den gir fra sig. Derfor staar tit Jyden med
Håtten i Næven og tørker den af og ser
sint efter Kraakesværmen.

»De Satans Krager«, siger Jyden, »rejser

465

til Norre og lægger dejlige Æg; men vi faar
kun Skidden.« "

Og naar den kommer igjen udpaa Som-
meren eller Høsten, er den ikke stort for-
sigtigere — og derfor liker ikke Jyden
Kraaken, som rimeligt kan være. — —

En Høstkveld med sorte Skyer i Vest
gik Goder Jost og pløiede. Da kom en
Kraakesværm flyvende ret over Hodet paa
ham. Da den var forbi, stod Goder og
kikkede sig bag, for han var ikke saa gan-
ske sikker ... Men med engang faar han
høre et svare Leven i Kraakesværmen, og
da han blikker op, ser han, at der kredser
en Mangfoldighed af Fugl om en eneste.

Copyright, 1906, by John Martin, In the United States of America.

Men denne blev ogsaa bidt og ribbet, saa
det saa ganske stygt ud.

- »Hej, Karle!« skreg Goder og tog en
Sten; »ta vare hvem jeg kløver Hoved”
paa«<.

Saa blak han midt i Kraakesværmen.

Men det hjalp ikke. Alle var omkring
den ene, til den omsider faldt plat ned paa
Marken ikke" langt fra der, Goder stod.
Men Kraakesværmen satte i nogle lange,
stygge Vræl og fløi videre.

Goder gik hen og saa Fuglen an. Den
var blodig og næsten bar for
Fjær. Liv kunde neppe være
mere igjen af. Jost lod den da
ligge og tog paa at pløie igjen;
men saa vak han, ;
for der kom nogle

Tare

Skrig RI TP
fra den

Kant, <

hvor ——
Fuglen S==2 J
laa. Og me z I

da han SEES E
BEG
snudde CE CE
Hodet, Feee=
saa han

Kraaken staa paa Ende og dreie sig rundt,
og alt imens den gjorde dette, skreg den —

skreg uafladelig.

Goder gik da hen til den endnu engang,

og denne Gang tog han den op paa Årmen.
Det var daarligt med den, om den saa le-
vede aldrig saa meget. Mange Fjær havde
den mistet, og i Nakken var den næsten
nøgen. Og saa var det ene Øje hakket ud
paa den. Se, det var nok Grunden til, at
den stod og svingede sig til den ene Kant
og stirrede saa svare hen for sig, naar den
stod stille.

Men Jost var en god Mand: han tog
Fuglen med sig hjem og stellede godt for
den.

Næste Dag kom hans Morbror til ham
og fik dette at se.

»Men drollen tage mig!« sa Morbroren,
»slig Kraake kan vare længe — vil Du ale
hinner op?«

Ja, det vilde Goder. Han boede jo ganske
alene og havde ikke noget Menneske at
glædes ved; saa kunde han kanske glædes
ved et af Vorherres Dyr.

Og: han fik ingen Sorg af Kraaken. Om

> Sommeren, naar Vinduet stod aabent, fløi

den ud og svam lavt over Sletten, men al-
iid var den tilbage, naar Kvælden kom —
som Fuglen i Noahs Ark.

Men om Høsten, naar Luften blev kold,

” stod den i Vinduskarmen og saa ud og

blinkede med sit ene Øje; og kom en
Kraakesværm skrigende forbi,
saa skreg ogsaa den; men ikke
som de andre. Det lignede mere
knor og knar — ja engang syn-
tes Goder, at Fuglen talte Men-
neskemaal. ;
Kom saa Vinteren med skarp
f Kulde
eller
sur
Sno,
saa
hoppe-
de den
ned paa
Gulvet
og gik
omkring der." Eller den laa bag Ovnen
og kurrede i Varmen — ja, for nu likte
den sig nok allerbedst.
Den var tam som den tammeste Høne,

466

og alt som oftest hoppede den op paa
Fanget til, Goder og lod ham stryge sig,
eller den sad og hakkede Mad af Taller-
kenen om Middagen.

»Gad vide,« sagde Goder, »om nogengang
en Kraake har havt det bedre. Han æder
jo ved Herskabsbord.« — — —

Saaledes gik mange Aar. Men saa
kom den Dag, da Goder maatte dø. Han
kjendte det paa sig i Forvejen og lod gaa
Bud efter den kloge Manden bag Torv-
myren, Petter Tusen. Den kloge Manden
kom og satte sig ved Sengen, der Goder
laa. 2

»Ded er skidt med me idav, Petter Tusen.«

»Å ser ded.« Og den Kloge kjendte efter
og lyttede baade for og bag. Saa gik han.
Men om Eftermiddagen kom han igjen og
havde med sig en svær Flaske med grøn
Mixtur, som Goder skulde tage ind i ske-

vis. … Men slig Smag! Det var, saa han.

kunde brække sig efter første Draaben.

»Gud hjælpe mig, Tusen, a tror du gir
mig ded, som er værre end Værken.s

Men Petter svarede bare, at han skulde
ligge rolig og svede.
Og saa gik han.

Aa ja, det kan nok
hænde, at Goder sved-
te, Han laa i en Røg RÅ
hele Dagen forresten. hl
Og saa fantaserede |
han: Han syntes den
kloge Manden sicd
der og gav ham æde
alskens uspiselige Sa-
ger. — »ÅAa, ded er
skidt med mig idav,
Tusen,« det var det
eneste, han kunde -
faa frem, og det laa
han og sagde i et Træk.

Saa kom han omsider i Søvn, og da han
igjen vaagnede, var det fuld Dag. Han var
klar i Hodet igjen; men saa elendig mat
og ganske vaad af Sved. .Ja, det. syntes
ham, at saa daarlig som han var, kunde
han vist aldrig Teise sig igjen.

»Ded er skidt med mig idav, Tusen!«
sagde han til den Kloge, som netop kom.

HISTORIEN OM KRAAKEN TIL GODER JOST

Men nede ved Sengefoden sad Kraaken
og.nidstirrede paa ham med det ene Øje.
Og da den Kloge var gaaet, satte den i et
besynderligt Maal, langt og knarrende, som
om den talte i Maven. Saa hoppede den
pludselig ned i Sengen og lakkede hen til
Goder, saa han kunde klappe den, der
han laa.

Og nu laa Manden og klappede Fuglen,
langsomt og blødt med de mavre Fingre.
Og for hver Gang kurrede den og høiede
Hodet og hang med Vingerne. Men snart
orkede ikke Goder at klappe den mere.
Han gjemte Haanden under Dynen og
snudde sig mod Væggen. Og Kraaken fløi
hen i en Krog og sad og sørgede med
Hodet trukket langt ned....

Det varede for-
resten længe med
den Sygen. Dage
kom, og Dage gik,
og der blev Uger af
dem.

Hver Kveld kom
den kloge, men det
var bare det samme
at høre: »Ded er
skidt med mig idav,
Tusen.«

Men tilslut blev
han ked og lei; for
den grønne mikstur
stivede jo hverken
op eller slog plat
ihjel. Og saa kom
han ikke mere. Bare
en gammel Kone sad
nu og da og vaagede
hos den syge.

EnKveld, hun kom,
; laa Goder død i sin
Seng. Da hun havde lagt ham tilrette og
lukket hans Øjne i, saa gik hun sin Vej;
men, før hun havde faaet lukket Døren i"
efter sig, syntes hun tydelig, det snakkede
fra en af de mørke Kroge. Hun gjorde Kors
for sig og gik afsted det forteste hun kunde,
men hun fortalte dem, hun traf, at det var
ikke hyggeligt der inde, hvor Goder laa Lig.

To Dage efter begrov de ham. Der var

467

re uld

rs —”

ere eN TTT

"23

esarreee

HJEMMETS NOVELLER

seks Mand, der fulgte, foruden det gamle
Fruentimmer, som havde tjent ham paa
Slutten. Men saa var der en til; som ingen
agtede paa: det var en gammel Kraake,
som fløj med tunge Vingeslag et Stykke
efter Følget.

En Dag gik Petter Tusen paa Jordet lige
der, hans tykke Stud staar tjoret. Han
havde den gamle Bøssen med. Den vilde
han sælge til en Fremmedmand, som vilde
skyde Harer her omkring.

Som han nu kommer gaaende, faar han
se en Kraake sidde en ti tolv Skridt borte.

Den maatte enten være tam eller taabelig;

& for den rokkede sig ikke af Flækken, omend

Petter vendte Bøsseløbet imod den.

Tilslut kunde ikke Petter bare sig læn-
ger. Han ladede Bøssen, tog Sigte paa
Fuglen og smaldt af. Jo rigtig! der laa
den og rullede paa Jorden og baksede med
Vingerne. Petter gik hen og tog den op,
og nu saa han, at det var en meget gam-
mel Fugl med bare et Øje. Og dette ene
stirrede besynderlig stivt paa ham, Hodet
faldt paa Skakke som paa en Syg.

Men pludselig aabnede Fuglen Næbbet
og rullede' med Øjet.

»Ded er skidt med me idav, Tusen,« det
lød utydeligt, men det kunde forstaaes.

Og Petter slap Fuglen og løb afsted alt,
han orkede.

Siden kom det Ord ud, at Goder Jost
ikke kunde ligge rolig, der hån laa, men
Jat han gik omkring og spøgte. Han skulde
mest vise sig som en styg, gammel Kraake,
og da skulde han fortælle dem, han traf,
at det var skidt med ham.

Ja, han havde jo aldrig havt Ord for at
være gudfrygtig, da han levede.

»Se der er Historien«, slutter Pider Kolle.
>»Vil nu nogen komme til mig og. sige, at
Kraaken ikke hører til de talende Fugle ?«

468

"DEN BLAA DYNE —

D. von DER LYHE ZERNICHOW.

TEGNINGER AF ALFRED SCHMIDT.

ENAD den aabne Landevej skumplede en
H Vogn med Agestol, hvori sad Herreds-

fuldmægtigen, med den guldtressede
Kasket dybt trykket ned i Panden og et tykt,
tigret Plæd stoppet fast til over Knæerne.

Februarvinden, der kom i Stød, fik ham hver
Gang -til at trække Hovedet ned i Pelisen og
skulte sig, mild var ikke den kaade Zephyr, der
strøg fra Vest ude fra Stranden og drev Vandet
ud af ens Øjne og farvede Næse og Øren med
den stærkeste Karmin. É

Man hørte kun Hestens tunge klap, klap paa
den haardfrosne Vej og Hjulenes Rumlen; med
lange Mellemrum lød et opmuntrende Smæk
med Læberne fra den duknakkede Aulomat-
skikkelse paa Kuskesædet, der ellers nøjedes
med at stramme Linerne, naar det langhaarede,
brune Bondeøg truede med helt at indstille
Farlen og med smaa Sæt, der fik Herredsfuld-
mægtigen til at dingle i Sædet, slog det over i
Trav igen.

Hcrredsfuldmægtigen var gnaven; og sandt at
sige, var Landskabet om ham ikke egnet til, at
muntre ham op. Snerester laa som smaa Stykker
gulligt Vasketøj til Bleg paa de brune Jorder,
og Træerne langs Vejen var krumryggede og
forpiskede af den evindelige Vestenvind, vester-
ude brød Morgensolen nu og da gennem Sky-
erne, men kun for lige efter at irække dem end
sortere og tætlere sammen, saa Skyggerne faldt
stærkt ud over det flade, aabne Land. Hist og
her saas en Klynge Huse og en Bondegaard, men
paa denne Aarsens Tid frembød ikke Synet af
dem nogen Tillokkelse for et blaseret Hoved-
stadsøje.

Her til denne fattige Del- af Bondelandet var
Herredsfuldmægtigen, for et godt halvt: Aar
siden arriveret fra København og skulde for-
blive — ja, saa længe Vorherre og Justitsmini-
steriet med Billighed kunde forlange det af
ham. —

Alligevel følte han det i lyse Øjeblikke, som
om Tilværelsen selv herude kunde blive ud-
holdelig, om bare —!

Det nyttede ikke, at han listede som Katten
om Grødfadet og vilde prøve at skjule det for
sig selv længer, han var forelsket, haabløst for-
elsket, og det i en af de »Indfødte«. 2

Det var den skære Sandhed,. og det var vel

ogsaa nok Grunden til hans bistre Stemning.
Ja, for det latterlige i det var, at Pigebarnet
slet ikke lod til at ville bryde sig om ham.
Dertil var han for »københavnsk« for hende,
sagde hun rent ud, med en Frimodighed, som
hos en anden vilde være Uforskammethed, men
hos hende var uimodstaaelig.

Hvordan han havde haaret sig ad med at gaa
hen og forelske sig herude paa Landet, lige
stik imod sine Principper og sine ellers saa
nøgterne Ræsonnementer, det var ganske ufatte-
ligt. Han maatte paa en Maade forsvare sig selv,
hver Gang han kom til at tænke over det, og
det gjorde han mange Gange om Dagen, for
altid at komme til den samme Slutning: — at
det var en Kendsgerning, som ikke lod sig om-
støde.

At Kaptejn Borchs Annette fra Strandgaarden
var et usædvanligt Eksemplar af Kvindekønnet,
var han forresten ikke ene om at finde. Hvert
Mandfolk der paa Egnen svor til hendes Fane,
lige fra Herredsfogden til den fattigste Fisker
nede ved Stranden, selv den sejgeste Knolde-
sparker kunde krænge. Munden ned til et skævt
Smil, kom hun paa hans Vej, høj, slank og frisk
med Haaret i Guld om Panden og et fornøjet
Blink i de klare, graa Øjne.

Gudbevares, hvor var hun sød!

Saa, nu drejede Vognen om ved Korsvejen,
saa var der kuns et Stød igen til Købmands-
handelen, hvor han skulde holde Auktion paa
tredje Dag over afdøde Købmand Knapstrups
Løsøre og Effekter. Det hørte ikke til Forly-
stelserne herude at være Auktionarius for de
drævende Landbofolk. Der var magelig Tid til
at faa et Blund mellem hvert Bud, og Hoved-
sagen syntes at være, at faa Tiden trukket ud
i det længste. Herredsfuldmægtigen sukkede ind-
ædt ved Udsigten til nok en lang Dags Tørn.

— Ka' Herredsfuldmægti'en sie, at der er li'-
saa ædendes fuldt som i Goer, og Foregoers —
udbrød Automaten paa Kuskesædet uden at
vende sig om, og pegede med Pisken henad
Vejen, som var fuld af Gaaende, der alle stilede
mod det samme Maal, den røde Købmands-
gaard, der var bygget i en forloren Villastil og
laa ganske umotiveret og alene midt ved Vejen,
et langt Stykke fra den nærmeste Bondeby.

De to første Auktionsdage havde været de

469.

HJEMMETS NOVELLER

store Bønders og »fine Folks«, hvor >0ld Porto«
og »golden Sherry« i Pottevis var gleden ned
bag de sorte Klædesveste, og Vittigheder, der
var mer end mosgroede, havde fremkaldt Latter,
som rullede helt ned til Vognene, der i Rækker
holdt ned ad Landevejen og var forspændte med
fede, gumlende Heste.

Vejene, der førte til Auktionslokalet, var op-
traadte og overdryssede med Halm og Papir-
stumper, Mel, Gryn og Puddersukker, som Min-
delser fra de forskellige Foustager, og foran
Indgangsdøren laa en Pøl af Snavs og Søle, der
efterhaanden trampedes ind i Lokalet, og fik
Gulvet til at se ud, som hørte det til en vel-
fyldt Svinesti.

Damp af gamle Klæder, Brændevinsaande,
daarlig Tobak og Sved blandedes med den kryd-
rede Butikslugt og laa som en tyk Em over
Rummet. Bag en Disk tog Herreds-
fuldmægtigen Plads og stak besynder-
lig af med sit ungdommelige Ansigt |

Farven for op i Auktionarius Kinder, og de
før saa bistre Øjne, der sprudede Gnister af
undertrykt Arrigskab, fik et helt lyksaligt Skær.

— Det var Ret — raable han hende hilsende
i Møde — trænger de til noget at pynte op i
Hjemmet med, saa er her en enestaaende Lej-
lighed dertil — Frøken Borch — se Dem om,
vælg og vrag og byd! —

Det var ligefrem latterligt, hvor det ene Menne-
skes Nærværelse i det overfyldte Rum kunde
gøre Virkning. Lige for et Øjeblik siden havde
de trykket og pint ham, alle de mange uvaskede,
stærktlugtende Individer, der fyldte Kammeret.
Og alt ved dem og hos dem irriterede ham.
Den ustandselige Hosten og Harken og Spytten,
den stinkende »petum«, den sejge Langsomhed,
som de gik til Værks med, de uforstaaende
Blikke, de gloede paa ham med. — Og nu! Nu
fik han
pludse-

lig Lyst
og sim soignerede Person mod de (| til at
stubbede Skægfysionomier og de ryn- ; "” slaa)
kede, tandløse Koner, der hemmelig- W | Gækken
ihedsful- BP løs, til
de skub- ØV NZ IØ ; ikke at,
bede sig 3 ke 47 i SEGS ANFGE ærgre
side- GLBERSS OS: —— få EFT sig en
lænds 1770 ØS G2 ES) ARE) Smule,
frem, for (ES ES) men se,
at beføle … == Ey, om man
de frem- dog ikke
lagte LY kunde
Genstan- 2 / V faa
de, mens BR > SR SS ) S rigfrrr j slaaet
de So— Å SR : VS SN SÅ) Gnister
FS 9 —— Stile gf BEES |, JN
kramp- É vd . 7; — gere Reg SRÆTV/ SE SA i" ud afde
agtig En re sg == Esser SØ haarde .
holdt Pander.

paa deres smaa Pengetutter.

Auktionen begyndte. Budene kom kun trevent.
En Øre, to Øre op ad Gangen. HævedeAuktionarius
Hammeren for at slaa til, lød et drævende Bud,
en Pavse og den samme Proces om igen.

Han bandede, gabede til Kæberne var ved at
gaa af Led og ønskede den ganske Købmands-
gaard med samt dens grumsede Indhold paa et
Sted, hvor der er meget hedt. Blev man ved
som nu, maafte man tage Natten til Hjælp og
endda være glad til om man blev færdig.

Lad det nu gaa lidt rask, for Pokker — fem-
ogtyve Øre — ikke højere — hvem byder højere
— femogtyve, seksogtyve! Bondeøg! —

Det var til at gaa i Spaanerne over!

Pludselig gav det et Spjæt i ham.

Ind mellem de sorte og graa Mumier saa han
en velkendt blaa Skikkelse dukke frem, og Frøken
Anette Borch banede sig rank og smilende Vej
mellem Folkene, der villige og hilsende gav
Plads for »deres egen Frøken«.

Han rettede sig op i Sædet, strøg. Haanden
over det velplejede Overskæg og tog fat med en
Veltalenhed, der maatte røre Stene.

Parcelisterne og Husmændene gloede stift og
mistroisk paa ham. — Var han ble'en sindsfor-
tosset, Køvenhavneren, siden han pludselig
skavede sig saadan og galede op om Knapstrups
de gamle, møjede Ting! Det var da ellers ikke
Skik ved »Autioner«, hvor alting gik i-Alvor og
ikke som dette her, hvor man knapt kunde
skelne Sagerne, for de Navne den akavede Fuld-
mægtig satte paa dem.

— Her ser De et bibelhistorisk Mesterværk,
der baade kan gavne og fornøje — raabte Auk-
tionarius og holdt'en Porcelænsgruppe i Vejret
— Samson i Kamp mod Løven!

En rød og hvid Samson med blaa Øjne, Skil-
ning i Haaret, Overskæg, Skulderskærf, med
rødprikket Skørt, bare Ben og Sandaler og

-Løven: et gult Uhyre med lyserødt Menneske-

ansigt.

470

Frøken Anette brast i Latter,

— Femogtyve Øre er budt! — sagde. hun
resolut.

Publikum spidsede Øren. Det var noget andet,
naar Frøken Anette bød — kunde hun være
det bekendt, saa vilde de heller ikke holde sig
tilbage. Der begyndte at komme en Smule Fart
i Tingene.

— Her har vi Knapstrupperhanen! — udbrød
Auktionarius og holdt en sprællende, arrig. gul
Hane op, der hvinede og hvæsede og forgæves
prøvede paa at hakke fra sig til alle Sider. —
Det er et Jubilæumsdyr! — vedblev han og satte
Hanen tilbage igen i en lille Tremmekasse
— Lægger Æg! —

— Sa'e han, ade Hanen gør Æg, hva'? —
spurgte den døve Maren Smed sin Nabokone
højt og vantro — det er da vel Løgn, ædde? —

— Nej — raabte Auktionarius lystigt — det
er tværtimod den skære Sandhed, at Haneæg
er de fortrinligste, det er dem, der kommer
Bassilister af. —

— Det er noget for mig, der samler paa na-
turhistoriske Fænomener — udbrød Anette med
tindrende Øjne og bød. —

En Bondekone, der stod ved Siden af og saa
beundrende paa hende, bød over.

Anette blev uforknyt ved.

Folk kom i Aande.

— Hva? mumlede Peter Hansen, der alminde-
ligvis regnedes for Parcelisternes Krøsus, men
nærig som den Onde selv. Ka” Kaptejnens Datter
byde paa han, saa maa der li'godt være noget
apartigt ve' han. — Gøre Æg er jo kuns Sludder,
men hun er da ellers fornuftig nok, a' et Fruen-
timmer og være — og han hævede Røsten og
deltog i Kapløbet.

— En Krone og halvtreds.

— To Kroner.

— To Kroner og femogtyve.

— To Kroner og halvtreds er budt! raabte
Auktionarius — ingen højere? —

— Tre Kroner — for Fanden! — ligefrem
brølede Peter Hansen og tørrede dirrende Sveden
af det ophidsede Ansigt.

Enkemadam Knapstrup og Pigen var kommen
til for at se, hvad det var der gik saa højt, og
stod med Hænderne i Siden og saa til i Køkken-
døren.

— Tre Kroner for den gule'Hane! — udbrød
hun himmelfalden, — Det gamle Liv! Han var
elle's god nok én Gang, men nu er han da kuns
saa simpel og aflægs, at Hønerne knap gidder
se til han, Skrovet! —

— Husmændene og Fiskerne brast i en skral-
lende Latter og Peter Hansen saa ud, som vilde
han til at eksplodere.

— Det raadne Skidt! — udbrød han, og sendte
Auktionarius et rasende Blik og for ud af
Rummet med Hanen i Kassen under Armen og

471

DEN BLAA DYNE —

smed den paa Fjælevognen, saa det sang i det
arme Dyr.

Det kan nok være, at der kom Liv i Tingene
efter denne lille Hændelse. At nogen kunde faa
pint Penge, og det saa mange Penge ud af den
nærige Rad for saa godt som ingenting igen,
satte Smaakaarsfolkene i dyb Respekt. Der var
li'godt Krummer i den Fuldmægtig, han kunde
blive god med Tiden, naar han alt nu, saa ung
han var, kunde naa at pudse Peter Hansen.

En gammel, plettet blaa Dyne kom paa Auk-
tionsbordet. Udseendet var ikke tiltalende, men
Auktionarius slog med Hammeren opmuntrende
i den, saa at Fjerene bulnede og bovnede under
det stærke, uldne Betræk.

Ved Dynens Tilsynekomst borede pludselig en
ældre, rynket, usselt klædt Kone sig frem fra
Baggrunden, med et fanatisk Blik, der ligesom
hypnotisk hang fast ved det fedtede, blaa Mon-
strum paa Bordet. Det var den ugifte >»Enke-
kone« Ane Lisbeth nede fra Stranden. I Haan-
den holdt hun en Avispapirskugle, der inde-
holdt en Skat af Toører og Enører, som hun
med taalmodig Udholdenhed havde lagt til Side
i aarevis til en kommende gunstig Lejlighed.

For hende var Dynen Auktionens egentlige og
eneste Hovednummer. Hun var gaaet til og fra den
den ganske Dag og havde befølt den og sét paa
den, havde trykket i den og vendt og undersøgt
den paa alle Leder og Kanter og trofast staaet
Vagt ved den fra Morgenstunden af til nu, da
den laa der paa Disken i al sin uappetitlige Ud-
strækning, for hende betydende Varme og Liv
i de kolde Vinternætter, hvor Klude og Halm
ikke kunde bringe Varme i de stivfrosne Lem-
mer. Hele hendes Hjærte og Sjæl laa i det
Blik, hun sendte den.

Straks til en Begyndelse lød hendes Stemme
sejersikker, skingrende over de andres.

— Hva' Herregudsens! Var hun ka'ske ikke
kommen akkurat for det sammes Skyld. Laa
Pengene ikke vel forvaret i Papiret? Hver evig-
ste Enesteskilling redelig hendes egen, lagt op i
Aarenes Løb! Og hun rettede sig op et Stød og
bød, som hun havde Stemme til, men efterhaan-
den som Summen voksede blev den mer og mer
dæmpet og usikker, mens Haanden med Pengene
virrede som i Krampe. Pludselig tav hun helt
stille og Blikket slukkedes ud og blev helt tomt
og med et dybt, dybt Suk trak hun sig langsomt
titbage til en Krog af Stuen.

Herredsfuldmægtigen, der med et overlegent
Smil havde fulgt Ane Lisbeths hidsige Byden
op og pludselige Dukken ned igen, vendte sig
atter mod Frøken Anettes tiltrækkende Person, der
var saa velgørende for Øjet, som hun stod der

ved Vinduet med Solstriben faldende over sig

og et medfølende Udtryk i sine talende Øjne.
Men pludselig var det, som om noget i hen-
des Blik fremkaldte en Metarmophose i hans

HJEMMETS NOVELLER

Indre. Som om han paa en Gang ikke længer
saå med sine egne Øjne, men paa en hel anden
Maade og uvilkaarligt fulgte han Retningen af
hendes Blik, der gik imod Krogen, hvor Ane
Lisbeth stod. g

Og det komiske Skær, der før var over hende,
som hun skød sig frem, sejrsikker og skingrende,
saa forgabet i den væmmelige Dyne, han ikke
gad røre med en Lillefinger, forsvandt, og han
saå kun et fattigt, forkomment Væsen, Mor til
en Masse forsultne
Unger, lige brøst-
holden paa baade
Sjæl og Krop, men
dog et Menneske.
Der arbejdede sig
frem i ham en Fø-
lelse, han slet ikke
kendte, noget gan-
ske nyt og frem- "
med, og halvt som
en Indskydelse, tog
han en rask Beslut-
ning og — bød paa
Dynen, der nu var
naaet op til en Kro-
ne og Firs ||

Hele Forsamlin-
gen rykkede til og
der kom Spænding
i de fleste ÅAnsigter.
Hva' var nu det?
Hva' Fa'en, hittede
Københavneren paa
for nye Kunster?

En enkelt hævede
Røsten til et fornyet
Bud, men blev hur-
tig slaaet af Marken; og under dyb Tavshed til-
sloges den blaa Dyne selve Auktionarius.

— Ded er vel saa te hanses Foræller'— lød
atter Maren Smeds skrattende Stemme — han
ka' d'atte ha” Brug for den sel', som itte er
gift Men a' ded er elles møje go'e Hønefer,
som er i ”en, ædde...

Herredsfuldmægtigen maatte uvilkaarlig smile
ved Tanken om sit københavnske Forældrehjem
i Forbindelse med denne Rædsel af en Dyne,
men han tog sig i det og vinkede ad den for-
knytte Enke henne i Krogen.

— Kom De herhen og tag den væk — bød

T ORE

z: SW Y
ANN SE se SAN
SABER

— Ok Gud ja! — sukkede hun lykkelig — der sto'er saa møjet i
Katekismen, som en anden en har svedt yd — — —

han kort og pegede med Hammeren paa den
nyerhvervede Ejendom — værs'go', den er Deres.

Ane Lisbeth stirrede sløvt paa ham. Hun for-
stod ham aabenbart ikke.

— Tag den væk — gentog han utaalmodig —
med Dem hjem og læg den i Deres Seng.

Først da gik det op for hende, at Dynen skulde
være hendes og det samme fanatiske Lys fra
før, tændtes i hendes Øjne. Med rystende Haand
greb hun efler hans.

— Vorherre lønne
Den1!— udbrød hun
og famlede igen, for
at faa fat i hans
Haand, som han af-
værgende holdt op
og pegede paa.Ånet-
te, der var traadt
et Skridt hen mod
Disken og saå til
med et. glad over-
rasket Ansigt.

— Tak De Frø-
kenen der, om no-
gen skal takkes —
sagde han halvt
henvendt til Konen,
halvt til Anette —
var hun ikke kom-
men og havde bragt
Solen med herind,
saa havde jeg slet
ikke faaet Øje paa
Dem, og De havde
kunnet skyde en
hvid Pind efter den
blaa Dyne. Men De
véd nok, min gode
Kone — føjede han til i en højtidelig Tone, men
med et lystigt Sideblink i Øjet — at selv om
Amor er blind, kan han gøre andre seende —

Ane Lisbeth stod med Dynen i Favnen.

— Ok Gud ja! — sukkede hun lykkelig — der
sto'er saa møjet i Katekismen, som en anden
en har svedt yd — — —

— En Kasse med Ragelse! — raabte Auktio-
narius videre. — Hvem byder — Ti Øre — El-
leve Øre — Elleve er budt! — Toly Øre! — In-
gen højere! — Hans Stemme lød som en Sejers-
fanfare og Øjnene lyste. Men Solstraalen var
ogsaa faldet lige over hans Plads!

472

MASKE

RADEN

ANTON TSCHECHOW

ILL. AF AXEL NYGAARD

som den lille Bys Damer sagde, .et bal
paré Sted. — Det var Kl. 12 om Nat-
ten. Fem Honoratiores sad uden Masker i
Læseværelset ved et stort Bord, stak Næser
og Skæg ned
i Aviserne, læ-
ste, drømte el-
ler sov de ret-
færdiges Søvn.
Ude fra Bal-
salen klang en
flot Kvadrilles
Toner ind til
dem. Af og til
trampede en
Opvarter forbi
Døren, klirren-
de med Glas.
— Ellers dyb
Stilhed.
» Her tror jeg,
der er hygge-
ligere«, hørte
man pludselig
en fed Basstem-
me, der ' syntes
at komme ud
fra en Kakkel-
ovn, »Kom ba-
Te herhen | Her-
hen Børn!« Dø-
" renaabnedesig,
og ind i Læse-
værelset traadte
en tyk, under-
:ssætsig Mand, maskeret som Kusk, med en
Hat med Paafuglefjer paa Hovedet og en
sort Maske for Ansigtet. Bag efter ham
kom to kvindelige Masker og en Opvarter
med en Bakke, hvorpaa tykmavede Likørka-
raffer,tre Flasker Rødvin og Glas var anbragte.

I Kasinoet i N. fandt en Maskerade eller,

473

— Kom nu hurtigt herhen! og De rykker nok lidt sammen, mine Herrer
Læsere! — Her er Tiden ikke til Aviser og Politik — væk med det.

»Kom blot! — Her tror jeg ogsaa det
er køligere«, sagde Kusken.

»Sæt Bakken paa Bordet — — sæt jer,
Masker! — Og De, mine Herrer, rykker
en. Smule sammen,...herer Tidenikke...«

Han traadte
hen til Bordet
og fejede med
en utaalmodig
Haandbevægel-
se en Hoben
Aviser ned.

»Kom nu
hurtigt herhen !
og De rykker
nok lidt sam-
men, mine Her-
rer Læsere! —
Her er Tiden
ikke til Aviser

og Politik —
Se354 — væk med
det.«

» Jeg vilde
dog gærne be-
" de Dem forhol-
de Dem noget
roligere«, sagde

den ene af
Herrerne, idet
han fixerede
Kusken over
Guldbrillerne.
»Dette er et
Læseværelse og
ikke nogen Buf-
fet... her maa man ikke drikke. — — —«
2Og hvorfor ikke? Tror De Taget falder
ned af den Grund? Det var dog morsomt!
— Men jeg har ikke Tid til at kævles med
Dem. — Væk med Aviserne; I er sgu kloge
nok i Forvejen — — ødelægger bare jeres

ej
==
=—
—Q
i
=

HJEMMETS NOVELLER

Øjne — — og, fremfor alt — jeg ønsker
det ikke!«

Opvarteren satte Bakken paa Bordet,
kastede yndefuldt Servietten ind under
Armen og traadte hen til Døren. — Da-
merne gav sig straks i Lag med Rødvinen.

»Ja, ja, der er kloge Folk, som foretræk-
ker en Avis fremfor en ordentlig Hivert«,
begyndte Manden med Paafuglefjerene, mens
han skænkede sig en stor Snaps. »Men
maaske kun af den simple Grund, at de
ikke har Raad til Hiverten? Hvadbehager?
Ha, ha, ha! — Naa, hvad staar der saa i
Avisen? — De der, med Brillerne, hvad
læser De der? Ha, ha, ha! — Smid det
dog væk! Gør dig ikke saa vigtig her!
Drik du hellere med os andre!« — Man-
den med Paafuglefjerene rejste sig og rev
Avisen ud af Haanden paa den bebrillede
Herre. — Denne blegnede, rødmede og saa
forbavset paa de øvrige Honoratiores.

»De glemmer Dem selv, min Herre!«
bruste han op. »De synes at holde Læse-
værelset for en Destillationsanstalt! Besid-
der De da slet ingen Anstandsfølelse? —
— — Åt rive Avisen ud af Haanden paa

en! — — Det er jo oprørende! De ved
sikkert ikke, hvem De har for Dem, min
Herre! — — — Jeg er Bankdirektøren

Schestjakow !«

>»Aa, jeg blæser paa dig .og.Schestjakow !
Og din Avis der — til Helvede med den!«

Kusken greb Avisen og rev den i smaa
Stykker.

»Hvad skal det betyde, min Herre?«
stammede Schestjakow helt stiv af Skræk.
— »Det er dog uhørt! — — Det — — det —«

»Saa du bliver vred, hvad?« lo Manden
med Paafuglefjerene. »Aa du gode! — Se
blot, hvor bange han er! Alle Lemmer
sitrer jo paa ham, — — — altsaa mine
ærværdige Herrer, Spøg tilside, — jeg har
ingen Lyst til at passiare med Dem, ønsker
derimod at være ene med Damerne og
more mig; jeg anmoder dem lige saa ind-
trængende som høfligt om at gøre Dem saa
tynde som muligt — — — vær saa venlig!
— Hr. Belebuchin, gaa ad Helvede til!
Hvorfor rynker du Fjæset? Jeg siger dig:
Marsch! Ud med dig! Men en lille Smule

pludseligt, ellers skal du passe paa, at du
ikke kommer til at flyve ud med Hovedet
først !«

»Hvad skal det sige?« spurgte Rente-
mesteren Belebuchin, rød i Hovedet og
med en Skulderbevægelse, — »Saadan en
fræk Karl trænger her ind og — — —«

»Hvad siger du” Fræk Karl?« brølede
Kusken og slog med Næven i Bordet, saa
Glassene paa Bakken fløj i Vejret. — Hvem
taler du til? Tror du, at du har Lov at
være grov, fordi jeg er maskeret? Du Pjalt!
Ud med dig, Bankdirektør, gaa med det
gode! Gaa Fanden i Vold!«

»Det skal vi dog først se«, sagde Sches-
tjakow, hvis Ansigt svedte paa Grund af
Ophidselsen. »Det skal vi nok huske Dem!
Hej, Opvarter! kald paa Formanden!«

Et Minut senere traadte den lille rød-
haarede Klubformand ind i Læseværelset.
Han havde et blaat Baand i Knaphullet og
var ganske aandeløs af Dansen.

»Jeg beder Dem forlade dette Værelse«,
begyndte han. »Her maa man ikke drikke ;
vær saa god at gaa til Buffetten.«

»Hvad vil du her? spurgte Kusken, »har
jeg maaske sendt Bud efter dig?«

»De er maaske saa god ikke at sige du
til mig; forlad dette Værelse!«

»Jeg vil sige dig noget, kære Ven: jeg

vil give dig et Minut — — du er jo For-
manden her, Hovedpersonen og saadan
noget — sørg venligst for, at disse Karle

kommer ud i den friske Atmosphære. —
Mine Damer ønsker at være alene med
mig. Det generer dem, naar der er frem-
mede tilstede, og for mine Penge kan jeg
forlange, at der ikke paalægges dem nogen
Tvang.« :

»Denne Bonde tror øjensynligt, at han
befinder sig i en Stald!« raabte Schestja-
kow. »Hent dog Jewstrat Spiridonitsch !«

»Jewstrat Spiridonitsch!« hørte man, at
der blev raabt. »Hvor er Jewstrat Spirido-
nitsch?x — En gammel Herre i Politiuni-
form styrtede ind i Værelset.

»Jeg anmoder Dem om at forlade Læse-
kabinettet!« sagde han hæst, idet han spi-
lede Øjnene op og bevægede sit farvede
Overskæg.

474

»Nej, hvor er jeg bange«, lo Kusken, »utro-
ligt saa bange! Herren straffe mig!— et Skæg
som en Hankat og Gloøjne — — he, he!«

»Jeg frabeder mig Deres Ræsoneren!«
skreg Jewstrat Spiridonitsch, skælvende og
opbragt. »Ud med Dem, eller jeg (lader
Dem. bringe bort med Magt!»

I Læsevæ-
relset opstod å

et uhyre |
Spektakkel. |
Jewstrat |
Spirido-
nitsch skreg,
stampede
med Fød-
derne og var
rød som en
Krebs. Sche-

MASKERADEN

Det Indtryk, hans forsvirede Ansigt gjorde
paa de tilstedeværende, var overvældende.
— Efter en Stund at have gottet sig over dette
Indtryk, kastede Fredsforstyrreren sig i en
Stol og brød ud i en lydelig Latter. —
Alle Honoratiores saa bestyrtede og for-
tabte paa hverandre; nogle kradsede sig
i Hovedet.

Jewstrat

Spirido-
nitsch hik-

kede som
en, der just
har begaaet
en stor Dum-
hed.

I den fræk-
ke og træt-
tekære Kusk

stjakow genkendte
skreg. Bele- de alle den
buchin lille Bys
skreg. Alle Millionær,
Honoratio- Fabrikant
res skreg. og arvelige
Men Kusk- Æresborger,
ens fede Bas Pjatigorow,
overtonede berømt for
dem alle. — sin Velgø-
Ved dette, renhed og
paa Festpro- I den frække og trættekære Kusk genkendte de alle S for, som
graminet AHS Millionær, Fabrikant og Fyren SS den lokale
ikke an- Ve Avis udtryk-

meldte Intermezzo, holdt Musiken inde, og
Publikum strømmede fra Balsalen indi Læse-
værelset. For at give Sagen et- mere effekt-
fuldt. Anstrøg lod Jewstrat Spiridonitsch
alle de Politiembedsmænd, der befandt sig
i Kasinoet,.træde an og optog en Protokol
over det forefaldne.

»Skriv, skriv!« sagde Manden med Paa-
fuglefjerene og puffede med Fingeren til
Penneskaftet. »Nu gaar det mig ilde, hvad?
Jeg stakkels Sjæl! Gør mig for Guds Skyld

ikke ulykkelig! Ha, ha, ha! — — — Naa,
altsaa færdig med Protokollen? Alle har
underskrevet? — Saa se engang her! —
En — to — tre — — —«

Manden rejste sig, rakte sig i Vejret og
xrev Masken af, i

475

te sig: »sin heftige Trang til Dannelse og
Oplysning«. . 5

»Altsaa, — gaar I nu eller ikke? spurgte
Pjatigorow efter en minutlang Tavshed.

Stumme sneg d'Hrr. Honoratiores sig ud
paa Taaspidserne.

»Du vidste, at det var Pjatigorow!« støn-
nede Jewstrat Spiridonitsch sagte til Op-
varteren, da han var udenfor. »Hvorfor
har du ikke lukket din Kæft op?«

»Han forbød mig at sige noget«.

»Han forbød mig! — — — Naar jeg nu
stikker dig, din Hund, i Hullet en Maaneds
Tid, saa skal du faa at vide, hvad det vil
sige: »Han forbød mig!« — Men det var
virkelig for broget, mine Herrer! Fuld-
stændig som var vi blevne forrykte! Som

HJEMMETS NOVELLER

om vi ikke godt kunde have rømmet Læ-
seværelset i 10 Minutter! Det er rigtignok
en køn Skandale!«

Herrerne gik nedslaaede og raadløse om-
kring i Kasinoet og hviskede alvorligt med
hverandre, som var der passeret en stor
Ulykke. — Da Fruerne og Døtrene erfarede
at Pjatigorow var fornærmet, blev ogsaa
de modfaldne og begyndte at gaa hjem.
— Kl. 2 tumlede Pjatigorow fuldstændig
beruset ind i Balsalen, satte sig ved Siden
af Orkestret og sov ind ved Musikens
Klang. Snart sank hans Hovede ned til
Siden, og en sonor Snorken lod sig høre.

»Hold op!« befalede Formanden Musi-
kerne. — — »Tys, tys — — Jegor Nilitsch
sover — — —«

»Befaler De, at jeg skal følge Dem hjem,
Jegor Nilitsch?« spurgte Belebuchin en
Stund senere, idet han bøjede sig ned til
Millionærens Øre. — Pjatigorow bevægede
Læberne, som vilde han blæse en Flue
væk fra Næsen.

»Befaler De, at jeg skal følge Dem hjem ?«
gentog Belebuchin, »eller skal jeg lade
Ekvipagen køre frem ?«

»Ha? — — Hvad — — du? — — —
hvad vil du?«

»Følge hjem'— — Tid at komme i den
lille Seng.«

»Naa — ja — hjem vil jeg — — —
følg med mig!«

Belebuchin straalede af Glæde og be-
gyndte at hale i Pjatigorow.

De andre Honoratiores sprang tjenstvil-
lige til, hejsede, velbehageligt smilende, den
første Æresborger op og førte ham forsig-
tigt til den ventende Ekvipage.

»Saadan at gøre et helt Selskab til Nar,
det kan virkelig kun en Kunstner, — et
Genil« bemærkede Schestjakow hæst. —
»Jeg er rent ud sagt overvældet, Jegor
Nilitsch! Naar- jeg tænker paa det, maa
jeg endnu stadig le — — ha, ha, ha; —
— — vil De tro mig, aldrig har jeg let
saadan i Teatret — et saadant Humor!
Hele mit Liv vil jeg tænke paa denne Aften;
ja minsandten vil jeg saa!«

Da Pjatigorow var kørt bort, blev d”Hrr.
Honoratiores igen muntre og beroligede
sig. .
»Han rakte mig Haanden til Afsked,«
sagde Schestjakow meget tilfreds. »Altsaa

er han ikke længere vred — —«
»Det give Gud!« sukkede Jewstrat
Spiridonitsch. |,

476

Såret,

br NEM
d]
I
'
.

! '

I /
i ' t
4

« v AV

SPS Sat EN SEK SL KER HA BR Sag PÅ HV
v FIN w 4 udd SN

f junker Sol-
dal gik stille
gennem det halvmørke Værelse, hvor hendes
syge Mand endnu sov med stønnende Aande-
drag. Luften var tung derinde, og da, hun kom
hen til Vinduet og fik Gardinet trukket tilside,
aabnede hun forsigtig en Rude.

Alt havde været indhyllet i en kølig Morgen-
taage, og det havde set ud til en hvid Dag. Nu
reves der Flænge i det graa, fugtige Slør, og
den unge Kvinde ved Vinduet saa de næppe
udsprungne Træer glide frem med vajende Silke-
laser om de svagt gyldne Grene. Den grusede
Plads foran Kurhotellet med det store Blom-
sterbed i Midten de hvide Funktionær- og Stald-
. bygninger til Siderne, det dekorative Gitter ud
mod det bølgende Land med de fjærne Skove,
— det gled langsomt frem af Taagen, som den
straalende Sol i sin Opgang splittede til alle

Sider,

FORTÆLLING
AF

ROLF HARBO'E

TEGNINGER AF
V. JASTRAU

Det blev en tindrende klar forjættelsesfuld
Morgenstund.

Fru Soldal stod der i Vinduet og saa paa
denne Forvandling med et træt, modløst Udtryk
i sine graa Øjne, medens hun med sin smukke
Haand nervøst trommede paa Vindueskarmen.
Og da Foraarsdagen med Et randt frem, som
naar Lyset pludseligt springer ud i en elektrisk
Kuppel, hvor det længe har tøvet i et rustent
Rødt, gik der en Skælven gennem hendes slanke
Legeme og hun lukkede Øjnene med de mørke
Vipper for at værne sig mod det blændende Lys,
medens et Suk trængte sig hastigt og utaalmodigt
frem.

Hun var meget smuk, meget rank og fin.
Ansigtets blege Hudfarve fremhævedes af en
enkel mørk Kjole, over hvilken hun dog bar en
kostbar Guldkæde.

Gruset foran Hotellet knasede af Vognhjul og
Hestehove. ;

En Karet kørte op foran den brede, halvrunde
Stentrappe, og Rideheste blev trukne frem. Et
Selskab af Herrer og Damer kom ud fra Vesti-
bulen, samtalende og leende, nogle Damer steg
til Vogns, andre blev hjulpne i Sadlen af deres
Kavallerer, der saa selv sprang til Hest. De
fine Dyr sparkede i Gruset og huggede.med
Hovederne; en enkelt Hest begyndte ligesom
beruset af Foraarsluften at stejle og dreje rundt
med sin: Rytter. Paa den anden Side af Blom-
sterbedet stod en Fotograf med sit Apparat og
tog Hurtigbilleder af Scenen.

En ung Pigelo med en klar Latter, men saa i
det samme op mod Damen i Vinduet og stand-
sede midt i Lattieren.

477

-
i

=
=
z
—

HJEMMETS NOVELLER

»God Morgen, Fru Kammerjunkerinde«, hilste
hun alvorligt. De andre af Selskabet saa nu
ogsaa op, og den muntre Underholdning stand-
sede et Øjeblik, medens Herrerne ærbødigt
hilste med deres blanke Silkehatte. Da Fru
Soldals Øjne mødte Baron Falkings gik der
som en Anelse af Rødme over hendes Kinder.

>Naa, det bliver jo skønnere Vejr, end nogen
turde haabe«, sagde hun smilende. bøjende sig
ned mod Selskabet og den unge Rytter, hvis
Hest dansede under ham.

»Et vidunderligt Foraarsvejr«, svarede han.

>»Har Kammerjunkerinden ikke Lyst til at tage
med alligevel«, raabte den unge Pige, der havde
genvundet sin glade Stemme.

>Nej Tak — Adieu — God Fornøjelse!«

Kavalkaden satte sig i Bevægelse.

»Vi skal se Billederne allerede i Aften — det
bliver forfærdeligt morsomt«, raabte den unge
Pige til Afsked.

Baron Falking hilste dybt mod Vinduet.

Saa travede Hestene af Sted. Lange Ridekjoler
og Slør vajede. Ud gennem Gitterporten gik det
frem gennem Lindealleen. Selv efter at Selska-
bet var forsvundet, blev Fru Soldal staaende
ved Vinduet og lyttede til den svindende Lyd
af Hestenes Tramp, medens hun som i Smærte
pressede Læberne | sammen.

»Elise«.

En hæs Mandsstemme kaldte, og hun vendte
sig brat — og smilede.

>»God Morgen, Edvard. Allerede vaagen?«

Hun forsøgte at-gøre sin Stemme glad.

Foraarsdagens klare Lys trængte gennem det
aabne Vindue og belyste Væggen over Sengen
og Loftets hvide Ornamenter. Det andet Vindues
tætte Gardiner fik et vinrødt Skær. Men bag
dette Vindue laa Værelset endnu i let Skumring.
Da hun vendte sig, ind: indaandede hun den ufriske
Stueluft.

I den brede Seng laa udstrakt paa Ryggen
en ung Mand, hvis Ansigt var meget magert og
blegt. En kroget Næse sprang skapt frem mel-
lem de haarde Øjne. Under Kindbenene var der
dybe Skygger, og Overskægget hang slapt ned
over Munden. Hagen havde mørke Skægstubbe.
Paa det hvide Lagen laa Armene udstrakte
med Hændernes Rygside opad. Hænderne var
gulblege med lange Haar og blaaligt opsvul-
mede Åarer.

>Jo, jeg er vaagen«, sagde Edvard Soldal med
sin trætte, hæse Røst. >Du vækkede mig, da
Du lukkede Vinduet op«.

>»Skal jeg lukke det igen? Du taaler vist ikke
den stærke Luft.«

>»Nej, lad det staa. Luften er vist forbandet
nok herinde.«

»Det er dejligt Foraarsvejr, Edvard.«

»Ja, jeg kan se, Solen skinner. Hvorfor i al
Verden tog Du ikke med?«

>»Aa nej — jeg havde ikke Lyst, Edvard. Du
ved — — jeg bliver helst hjemme hos Dig.«

»Aa — at Du gider sige sligt«, sagde han.

Hun trak træt paa Skuldrene og satte sig
ned ved Sengen.

»Saa det ér virkelig Foraar,« sagde den syge.
»Du store Gud, hvor jeg hader Foraaret.«

Hun strøg med sine varme Fingre blidt over
hans kolde Hænder.

»Naar det rigtigt blæser og hujer og plask-
regner derude, saa kan man jo til Nød finde

sig i det. — — Men Foraar! Solskin, Roser,
Lindeduft, Hestetrav — — Aa, det kan gøre En
rasende.«

»Ja, ja, — jeg forstaar Dig jo, min stakkels

Ven. Men Du skal se en skønne Dag —t«

>»Nej, begynd nu ikke med den Melodi, Elise.
Nu. har al Verdens Kvaksalvere rodet med den
elendige knækkede Ryg, og den er lige elendig.
Jeg. bliver aldrig Menneske igen — aldrig i
Evighed. Lad os da for Fanden se Sandheden
lige i Øjnene.«

Hun svarede ikke, fordi hun vidste, at det
bare vilde opirre ham, hvis hun gjorde Ind-
sigelser.

Der blev ganske stille i Værelset. Uhret..ved
den syges Seng dikkede skarpt.

Pludseligt trilrede en Lærkes Sang mod Him-
len udenfor.

»Det var nok et gemytligt Selskab, der tog da
sagde han. »Jeg hørte den lille skabagtige Frøken
Lindekvist le, og jeg kunde høre Hr. Ridder
Falkings Smørtenor. Du skulde være taget med,
min Pige.«

>»Men jeg vilde: ikke,« svarede' hun haardt. Nu
var Smilet helt forsvundet; og hendes Ansigt
var koldt og udeltagende.

Han laa: og stirrede paa hende, medens hun
gik og ordnede et og andet i Værelset.

»Hvor Du er køn, Elise. Slank som et Siv,
rank som et Lys. Smuk, elegant, ung, rig. Jeg
beklager Dig, min Pige. Hvis jeg'var Dig, og
Du mig — jeg blev ikke i denne Hospitalsluft
en Time. For Pokker — er Du Nonne? Har Du
taget Sløret, fordi jeg har knækket Ryggen ?«

Hun svarede ikke, men blev ved med at rydde
op paa Bordet.

Langt borte lød Tratten af et Horn, lystigt og
udfordrende i den unge Dag. Edvard hostede.

»Jeg kan alligevel ikke taale den Træk.«

Hun lukkede Vinduel med et Smæk.

>Naa, min. Pige, godt Ord igen. Du ved nok,
Humøret er værst, naar Vejret er godt. Kom nu
herhen og ræk mig Haanden. Du er jo bare god
— altfor god. — Tak, ja — hvis Du vil rette
lidt ved Hovedpuden. Hjælp mig lidt højere op
i Sengen.«

Han stønnede af Smærte.

»Jeg er en forbandet vanskelig Patient og z
burde overlades til Folk af Faget.« — —

478

»Jeg vilde gærne være skikkelig og taalmodig,
Elise. Ved Gud — jeg piner mig selv mest, naar
ieg plager Dig med mit Vrøvl. Men jeg føler
det næsten uudholdeligt, at Du ogsaa skal være
lvungen til at bære med paa alt dette.«

»Tænk ikke paa mig. Min Byrde er jo saa u-
endelig ringe mod Din.« Hun satte, sig atter ved
Sengen.

»Havde jeg endda været Professor eller Præst
celler Digter eller saadan noget«, sagde den Syge
lidt efter. »Saadan en Herre kunde faa noget ud
af Sygelejet. Han kunde ligge og lave sig en
Filosofi, hvorefter det var all right eller angre
sine Synder og forberede sig paa Evigheden
ved flittig Gransken i den hellige Katekismus
eller digte hele Versebøger fulde til Trøst og
Husvalelse for sig selv og sine Omgivelser. Men
en Rytter! Du store Gud, en Mand, som aldrig
har haft andet i sit Hoved end Hest og Vin og
skønne Kvinder.«

>»Vi har jo dog alle en Gud at tænke paa,«
afbrød hun koldt.

>»Ja, præk lidt for mig. Jeg kan trænge til det.
Bare Du kunde omvende mig for Alvor. Det
kunde være dejligt at høre til den lille Flok og
se Lys i det sorteste Mørke. Men jeg kan ikke
glemme Livet. Aa — jeg kunde have levet saa
herligt endnu. Jeg forlangte jo ikke andet end
at faa Lov at sidde paa en Hesteryg og fare af
Sted. Og saa det ene Nu! Knækket, knust, lam!
Jeg har aldrig spottet Gud; jeg har ikke været
værre end de fleste andre, som endnu nyder
Livet i fulde Drag. Hvorfor skulde jeg straffes
saa blodig haardt! At tænke sig, hvis Zuleima
ikke var styrtet — hvis det ene eneste Øjeblik
ikke havde været — saa havde jeg kunnet gaa,
ride, springe, danse og elske og le,«

»Du taler altfor meget idag, Edvard. Det træt-
ter Dig bare. Nu kommer Lægen snart. Lad mig
kalde paa Jørgen, at han kan hjælpe Dig.«

>»Aa nej — bliv et lille Øjeblik endnu. Det er
det Satans Foraar, der er faret mig i Blodet,
Jeg maa klage mig en Smule. Ingen er straffet
saa haardt som 'jeg, synes jeg. Var jeg død den
Gang, var det jo ingen Ting. "Har Du læst om
Napoleons Rytterofficerer? Der var en ung Of-
ficer, der hed Lasalle. Af gammel Adel, forstaar
Du, men med paa alle Korsikanerens Felttog. I
det ene Slag efter det andet førte han sine Ryt-
tere. Det var ham en Fest, naar han skulde i
Bataille. Og altid var det Sejr. Han blev General
allerede i Fyrrerne. Og saa ved Wagram, da
han stormede frem med sine Eskadroner —
Marsch, Marsch — og svang Sabelen og raabte
og skreg og lo som han plejede, saa kom der
en østerrigsk Kugle. Væk var han — i et Nu
— midt i Tummelen og Sejren. Ham maatte jo
hver levende Mand misunde.«

Hans magre, klamme Haand tog famlende om
hendes varme.

LEVENDE BILLEDER

»Aa Elise, hvor havde det været godt, hvis
jeg var slaaet ihjel den Gang.«

>Aa nej,« hviskede hun med bortvendt Hoved.

»Jo Du mener det selv, gør Du ikke? Havde
det ikke været det bedste?«

»Det ved vi ikke — det kan vi ikke dømme
om.« Saa trykkede hun hastigt paa den elek-
triske Knap. Jørgen Tjener viste sig i Døren.

»Kammerjunkeren vil tale med Dem,« sagde
hun og gik hastigt forbi ham og ud.

Jørgen løftede sin Herre op i Rullestolen,
hvor han stoppede Puder fast omkring ham,
og gav sig saa smaasnakkende til at rede Sen-
gen og gøre Værelset i Sland.

»Kør mig hen til Vinduet,« sagde Kammerjun-
keren, da Jørgen havde givet de Smaanyheder
til Bedste, som han havde erfaret paa Morgen-
stunden. Han laa et Øjeblik tilbagelænet i Syge-
stolen og saa paa Foraarslandskabet. Lysten til
at tale og den pinende Uro i hans Tanker, som
Lyden af Hestetravet og den glade Ungdom
havde fremkaldt hos ham, var stilnet af. Han
var bare saa uendelig træt og ligeglad. Han bed
Jørgens Passiar af — og da Barberen kom,
snakkesalig svingende med sine Apparater, fik
han kun mutte Svar. Han forlangte hurtigt at
blive baaret til Sengs igen, og der laa han
længe uden at tage sig noget for, hensunken i
en fortvivlet Sløvhed, indtil Lægen gjorde ham
sin daglige Visit og drøftede de politiske Ny-
heder. Nu var Japanerne gaaet i Land paa Liao-
tong Halvøen, og det vilde snart gaa løs mod
Port Arthur. Men selv disse Krigsberetninger,
som ellers mest interesserede ham, forekom
ham idag ligegyldige. Lægens slæbende Stemme
irriterede ham. Hvad berettede han alt dette
for i Stedet for at kurere ham? Det var jo ikke
en levende Avis, han trængte til, men en Læge.
Ak, om der saa kom alle Jordens kloge Læger
— for ham var der intet at udrette, det var
han klar over.

Og Lægen! Hvad Interesse havde han af ham,
naar alt kom tilalt. Han sad der ved hans Seng,
velplejet, velkonserveret, velvillig, overbærende,
med Handskerne i venstre Haand og den blanke
Hat over Knæet, gyngende med Lakstøvlen.

Kvaksalvere, Barberer var de allesammen.

>»Naa — tab nu altsaa bare ikke Modet«, sagde
Lægen. »Lignende Tilfælde som Deres er for-
løbne heldigt, forsikrer jeg Dem. Adieu, min
kære Kammerjunker«.

Saa gik han endelig med knirkende Skridt
over Gulvet. Nu tænkte Fyren bare paa at komme
tidsnok til Dejeuneren. Og saadan en Herre
skulde han plages af hver Dag og lade som om
han troede, at det havde nogen Betydning, at
han kom.

»Jørgen«, kaldte han, Jørgen stod og gloede
diskret ud ad Vinduet. Nu kom han slentrende
paa denne forbandede medlidende Maade, som

479

EEG FN

HJEMMETS NOVELLER

7, Ø
SELE ;
7 VSL 9,

. Pga %

5

FE (

mit sir :
KÅR

den Bondeknold havde lagt sig efter i den sidste
Tid. I gamle Dage, da han var Premierlieute-
nantens Oppasser, var han der i samme Nu,
Ordet blev udtalt, og stod Ret og smaarystenåe
for hvad hans Herre kunde have at klage over.

»Stil Skiven op og lad Luftpistolen«, sagde
den syge.

Lidt efter laa han og skød til Skive med et
sølle Markedsvaaben. Pilene borede sig ind i
Skiven rundt om Centrum. Han lod træt Armen
synke.

>»Gaa ned og se efter, om de nye Blade er
komne«.

Og da Jørgen var slentret af, trak Kammer-
junkeren Skuffen ud i sit Natborg og tog en
blinkende Revolver op. Tilbagestrakt i Sengen
fyrede han en Kugle mod Skiven. Den traf midt
” i Centrum. Men han kom helt til at ryste ved
Anstrængelsen, og der for pludseligt et af disse
pinende Stød gennem hans Rygmarv, som næsten
tvang ham til at skrige.

[| TH

I

TÆER
IT ANN ik

IN
< (|)
[|

Fr

Straks efter table d'håte var det, at de levende,
Billeder skulde forevises i den store Festsa
Elise var i sin lyse Middagsdragt, skøn som al-
tid. Og skøndt det nagede ham, at hun nu gik
til table d'håte og lod ham ligge alene, var han
ikke urimelig og hidsig som i Formiddags..Han
trykkede venlig hendes Haand og sagde, at hun
slet ikke skulde skynde sig efter Middagen,
men bare tage Aftenunderholdningen med. Først
da hun med et Smil havde nikket til ham i
Døren, kom han. til at tænke paa, at hun vel
nu hele Aftenen skulde være sammen med
Baron Falking.

Han havde Lyst til at plage hende med at
sende Bud, at han var syg og at hun maatte
komme; men han betvang sin Forbittrelse, i al
Fald saa meget, at den kun gik ud over Jørgen,
der vartede ham op med Middagsmaden.

Og hen paa Aftenen, da Freden mellem ham
og Jørgen var nogenlunde genoprettet og den
sidste som sædvanlig havde snakket om løst og
fast og ogsaa om disse mærkeligelevende Billeder,
som skulde forevises i Salen i Aften — »det
maa jo nu nok være noget Vrævl, at Billederne
kan være levende, men nouet om Væddeløbet
var der da paa Plakaten« — erklærede pludselig
Edvard Soldal, at han vilde se de Billeder. Han
havde pludselig faaet en nagende Lyst til at se
mange Mennesker igen en Gang efter Syge-
værelsets graa Ensomhed og se det stærke
levende Liv, selv om det saa kun var i Billeder,
der bevægede sig paa det hvide Tæppe —; og
bagved det,hele laa en halvt ubevidst Skinsyge
og Higen efter at vide, hvem hans Hustru ved
denne Forestilling var sammen med.

Jørgen var ikke meget for den Idé, men da

480

han forsøgte at snakke sin Herre fra den med
kunstlet Ængstelighed for at det skulde skade,
fik han et af disse haarde Blik, som endnu
undertiden kunde faa ham til at fare sammen
ved Erindringen om den Tid, da Premierlieute-
nanten var stærk og spænstig og hensynsløst
strabaserede sine Folk. Saadan et Blik kaldte
-Jørgen et af de »unne«.

— »Der er jo en Balkon ovenover Salen. Der
maa Du kunne trille mig hen«. Og da Jørgen
maatte indrømme Muligheden af, at Sagen kunde
ordnes paa denne Maade, og hans Herre jo
ikke vilde sove, saa han selv paa egen Haand
kunde komme til at tage Mærkværdighederne i
sØjesyn, fik han den syge iført lidt Klæder og
navnlig den svære Slobrok og løftet og i Rulle-
stolen paany.

»Herregud, det Skravl; at der kunde være
saadan Vilje i saadan sølle Skrog«.

Kammerjunkeren var let at bære som et Barn.
'Og som han laa der i sine Puder, endnu ud-
mattet efter den Operation at være flyttet fra
Sengen til Rullestolen, lignede han med de sorte
Skygger under Øjnene, som det elektriske Lys
kastede, den tynde, skarpe Næse og de indfaldne,
blege Kinder mere en død end en levende Mand.

Jørgen rullede Stolen af Sted gennem lange
Gange og tomme, halvmørke Sale og kom ende-
lig ud paa Galleriet, der strakte sig omkring
den Sal, hvor Kurhotellets Gæster var samlede
for at overvære Underholdningen. Enkeldte
vendte sig og saa op ved Lyden, men kunde
ikke se, hvad det var. For Resten.brød i samme
Øjeblik en Klapsalve løs; et Billede var lige
sluttet. Og Salen, hvor Belysningen havde været
dæmpet, da Vognen rullede ind deroppe, straalede
atter i mange elektriske Lampers hvide Lys.

Edvard Soldat laa dødtræt i sine Puder og
saa udover det summende og leende Selskab
med rynket Pande. Der var blanke, skallede Isser
og Haaropsætninger med glimrende Smykker,
-og hvide Skuldre mellem de mørke Herrekjoler.
Det varede noget, inden han fik Øje paa sin
Hustru. Hun sad yderst paa en af de midterste
Rækker, og en Herre stod ved hendes Side og
-konverserede hende. Det var naturligvis Baron
Falking. Hun vendte af og til Hovedet op imod
ham, og den syge Ægtemand kunde se hendes
smukke Profil forklares i et Smil.

3Ja hvorfor ikke. Naturligvis«, hviskede han
til sig selv.

I Baggrunden af den store Sal var der op-
hængt et Tæppe, ligesom Tæppet foran en
Scene, men blændende hvidt.

Pludselig dæmpedes Belysningen iSalenstærkt;
-og i det samme begyndte-det at svirre med Lys
-og Skygger over det hvide Tæppe; det urolige
sortXog hvidt, der flimrende gled mellem hin-
anden, samlede sig et Øjeblik efter til Liv.

Man var i Mantshuriet. En Afdeling Tropper

481

LEVENDE BILLEDER

kom marcherende frem. Eller de gik bare, som
almindelige Civilister, snakkende indbyrdes, med
Geværerne i alle Stillinger over Skuldrene. Det
var Japanere; de mongolske Ansigter kendtes
tydeligt. Der var en, der lo ad sin Sidemands
Bemærkning — lo just nu, da han førtes frem
til Fronten — til Pigtraadshegnene og Ildregnen
og Døden. De forreste Rækker gled ud af
Billedet; men stadig nye dukkede frem. Hun-
dreder efter Hundreder — der kom en Officer
— der atter én. —

Saa forsvandt det hele pludseligt.

Men i næste Øjeblik var man ude paa Havet.

Et Flimmer af Bølger i stærkt Solskin.

Der kom en Dampbarkasse farende. Skum
var der for Boven, og en tynd, gennemsigtig
Røg stod dirrende op af Skorstenen. Agter sad
en Orlogsmatros med bredskygget Hat og vippede
med Rorpinden. Og nu krydsede flere Barkasser
den førstes Vej. Med et dukkede et mægtigt
Jærnskrog frem — en panserklædt Nutidskæmpe
med svære Kanoner pegende ud af Taarnene.
Det myldrede med Folk paa Dækket. I Falde-
rebet gik en Skildvagt med Bøssen lagt tilbage
over Skulderen. Og videre gled man. Man var
aabenbart ombord paa et Dampfartøj, der styrede
ud over Porsmouths Red. Der kom store Ro-
joller forbi. Det sprøjtede fra Aarerne, naar de
huggedes i det glitrende Vand — man saa Fol-
kene slænge sig frem og tilbage, medens de
arbejdede med de svære Aarer. Og atter store
Krigsskibe, høje som Fæstninger, med stejle
Jærnsider og frygtelige Kanoner strittende ud.
Der er Folk oppe i Stormærset — de svingede
med Hattene. Videre, videre. Skib efter Skib —
mere og mere kæmpemæssige. Bølgerne spiller
og tindrer viden om, skarpe Stævne løber
skummende igennem dem, runde Skibsjoller
plasker i dem, hvidgraa Staalfæstninger løfter
sig truende.

Englands Flaade!

Edvard stirrede paa det vekslende Billede
med skinnende Øjne. Saaledes var der altsaa
endnu ude i Verden, medens han laa her. Nej
— han var selv med derude igen, midt i det
levende Liv, sejlende over munter Sø mellem
stolte Skibe. — —

Saa var det borte.

Og nu snurrede Maskinen paany, og et nyt
Billede dukkede frem, Billedet fra imorges. Det
var Indgangen til Kurhotellet — han genkendte
Facaden med den brede Stentrappe. Ride-
knægtene kom trækkende med Hestene, der
slog med Hovederne og svingede med Halerne.
Og Selskabet kom frem paa Terrassen. Damerne
trak deres Ridehandsker paa, Herrerne pegede
og forklarede, der smiledes under vejende Slør.
Edvard kendte de- fleste Ansigter — og da han
saa Falking springe let ned ad Trappen, gik
der et Stik af afmægtigt Had igennem ham.

Hk HER —— sm

Brzs
i et i

2 æren zd z ak Pr

var forsvunden ud af Billedet — —

Af dette Billede blev der klappet stærkere
end af noget af de foregasende. Det var jo Sel-
skabet, der saa sig selv øg sine egne Vinduer.
Jørgen gav sig til at klappe, begejstret over alt
dette Trølderi: men hans syge Herre udbrød:
Hold døg op Klodrian, lad os ikke faa hele Sel-
skabet til at glo efter os.

Aller sprang et nyt Billede frem paa den
hvide Flade

Skiløbere kom jagende ned ad Bjærget. Ved
det bratle Affald salte de af med vældige Spring
og tog Bakken panny. saa Sneen stod som
rygende Damp op om dem. Unge, stærke Folk
— den ene efter den anden. Nu snublede en i
Springet, saa Skierne strittede op i Luften.

Et Øjeblik efter var man paa en Isflade, hvor
Hundreder af Tilskuere betragtede en ung Dame,
der løb Kunstløb paa Skøjler, aabenbart i Takt
til Musik. Hun svævede saa let, svirrede rundt
paa Spidsen af Skøjten, svingede frem og vendte
sig med et Sæt og svingede tilbage; man saa
Skøjterne blinke under hendes lille, eleganie
dansende Skikkelse. —

Men nu var Edvard Soldal træt. Han lukkede
Øjnene og var ved at synke hen af Udmalttelse,
da Jørgens forbavsede Stemme vækkede ham:
>»Næ, men se dog, Hr. Kammerjunker, det er
Væddeløbspladsen hjemme«. -

Ja ved Gud i Himlen, det var Væddeløbs-
pladsen
hjemme. Det
udsøgte Pu-
blium in-
denfor Sno-
ren spadse-
rede om-
kring, snak-
kende og

hilsende og kurtiserende. Jokcyer og Oppassere
irsk af Sted med fine Heste, der var skærmede
af Dækkener.

Øg nu kunde Jørgen ikke styre sig selv mere.
Han stød der selv, stor og bred i sin Heste-
passer-Uniform og holdt en urolig Hest ved
Bidslet

>Næ — ded er da de riene Heksekunster«, ud-
brød han.

Kold Sved sprak frem paa Edvards Pande.
Der saa han sig selv komme gaaende, let og
spænstig, og sælte Foden i Stigbøjlen og svinge
sig op. Han bøjede sig ned fra Sadlen og rakte
en ung Dame Haanden og talte med hende, der
klappede Hestens Hals. Rundt omkring ham
mylrede Publikum. Rytteren slog ud med Haanden:
og lo frejdigt til Elise. Hvad var det nu, ban
sagde den Gang? >»Vær ikke ængstelig Barnlille.
Zuleima og jeg skal mageligt tage Prisen«. Hun
stirrede efter ham, da han red frem, hun fulgte
nogle Skridt efter, standsede saa —.

Og nu skifter Billedet pludseligt. Det er selve
Banen, man ser. I det fjærne kommer Hestene:
stormende med Rytterne bøjende. sig ud over"
de fremstrakte Halse — det gaar som Lyn og
Torden — Tilskuerne paa Saddelpladsen flokkes.
inde ved Snoren for at se — Pidskene svirrer
gennem Luften. Nu kommer Rytterne lige frem
imod Selskabet i Salen, de vokser i Størrelse:
efterhaanden som de kommer nærmere — nu
sæller de en efter en over den første For-

hindring. Og forrest, forrest - han selv er"
forrest paa Zuleima — Manken flyver — han

ligger heltfrem over Hesten, og han raaber — ognu
er det, den sidste Forhindring skal tages — Hej !—
Oppe fra Salens Galleri lød et pludseligt Knald.
Der blev Uro i Salen — alle rejsle sig og.
vendte sig — og Jørgen greb med skælvende
Hænder om sin Herre, hvis blødende Hoved
var sunket ned mod Skulderen.
Et Skrig skar gennem Luften.

Edvard Soldal havde skudt sig, just som han
jagede frem paa Zulcimas gyngende Ryg — frem.
imod Sej-
ren og Dø-
den — som
Lasalle ved.
Wagram,
hvem alle
maalte mis-

unde.

BODILS BRYLLUPSTAARER

AF JOHANNES V. JENSEN.

ET er nu længe siden og ligner ikke
TI) meget en Historie, der er værd at

fortælle; men.i sin Tid var der alt
det deri, hvoraf de fineste Fortællinger bli-
ver til.

Siver-Sørens Bo'l (det er Bodil) gik og
skulde giftes. Hun var kun nitten. Aar.
Og hun havde aldrig set sin Fæstemand.
Det hang saadan sammen, at Siver-Søren
havde -et Søskendebarn i Amerika med en
voksen Søn, og ham var det Bo'l skulde
have. Det var bleven ordnet" paa Afstand
og af alle andre end Bo'l selv, men hun var
nu hjerteglad for det. Han hed Chas An-
"derson og var efter Fotografi at dømme en
stads Mand uden Lige. Det fremmede Navn
var ikke noget ,at blive bange for, for han
hed Karl og var da født her i Bo'ls Hjem-
egn, omend før hun kunde huske.. Han
ejede en Gaard paa flere hundrede Tønder
Land i Nebraska U. S. A., ligesaa meget
som en Herregaard her til Lands. Og nu
havde Familien paa begge Sider af Atlan-
terhavet været om sig for at skaffe en Kone
til Bedriften, og her var det Bo'l var ble-
ven den Lykkelige. Hun gik-i ledige Stun-
der og saa paa det store blanke Kabinets-
portræt med fremmede Navne og Medaljer
nedenunder, som forestilléde en fin Herre set
fra Siden, i Byklæder med hvidt Kravetøj
og Skilning i Haaret. Han lignede godt
nok Farbroder Jørgen, som han jo ogsaa

var i Slægt med, og det var saa betryg-
gende; men det var alligevel en rent frem-
med Person langvejsfra af den fornemme
Stand, og det var det, der var saa spæn-
dende og stort. — Aa, men bare han nu
ikke var saa fin en Mand, at man skulde
sige elske og saadan noget for. at blive
ham værd ... Aa, sødeste Gud!

Ved slige Tanker brast Bo'l i Sved, og
noget maatte der gøres, hun hoppede af
Undseelse, slog til et eller andet, lo og gav
Brøl af sig, for hun var jo saa ung, at
naar hun var bange eller skammedesig, blev
det ogsaa til bare Spilopper. Hun faldt
»Perle« om Halsen, styrtede sig med hele
Kroppen lige ned paa den alderdomsskrøbe-
lige lille Hund, saa at den blev helt henne
og maatte forvandle sig til et rivende Vild-
dyr for at slippe fri; Bo'1 plukkede Blom-
ster, hvilket hun dog ellers burde være
vokset fra; hun regerede saa overstadig i
Nøsset med Sang og Skemtestreger med
Koen, at det gamle Husdyr virkelig saa sig
om i Baasen og forargede sig; Bo'l legede
med sin Mad, lavede i Smug »Ryittere« af
Brødet og Tilmaden, som da hun var en
lille Pige, og spillede op med Krummerne,
gjorde Tegn til Fluer og Myg; til andre
Tider gav hun den som Kone, med Tør-
klædet klistret ind til Hovedet, Slæb i Træ-
skoene og husmoderlige Opstød — kort
sagt, Bo'l var forlibt.

483

Copyright, 1906, by John Martin, in the United States of America.

HJEMMETS NOVELLER

Bo'l var eneste Kvindfolk i Siver-Sørens
Hus; Moderen var jo død, og de andre
Søskende ude at tjene. Der var ikke me-
get at gøre paa det lille ensomt beliggende
Hussted, andet end at pusle om Koen og
Faderen, der sad Dagen. lang og flettede
sine Maatter og Sivsko; Bo'l havde rigelig
Tid til at gaa og tænke paa sit Bryllup.
Der var fire Maaneder, fire Maaneder til

— baade kort og længe — bare det var
lige nu paa Timen, men hvordan skulde
hun klare sig . .. søde Himmel! Hejdu-
vdililej!

Der var to Ting, der ængstede Bo'l og
fik Blodet til at storme til Hjertet, hver
Gang hun kom til at tænke paa sit Bryllup.
Det ene var i Almindelighed, hvordan det
skulde være hende muligt at tækkes sin
Brudgom, Amerikaneren. Her kunde Bo'l
føle sig saa fattig og værdiløs, saa bundløs
blottet for alle Fortrin, at hvad hun stod
med faldt hende af Hænderne, hun lige
netop trak Vejret i bittesmaa Pust, ene som
hun stod, saadan var det at føle sig i sin

Ringhed; eller hun kunde give sig til at.

le, rigtig raat paa egne Vegne, haa, haa —
det var ogsaa en Side Flæsk at byde Folk,
en umælende Tøs, man kunde slaa Huller
i Kirkegulvet med! Og Bo'l ligefrem fnøs
ved Tanken, trak Vejret dybt og langt; der
gik Luft i Tøndevis ind og ud af hende,
mens hun saaret og ophidset tænkte paa
sin Uværdighed. - Sagen var den, at Bo'l
til sin uafhjælpelige Sorg var en stærk og
fyldig Pige, en nittenaarig Fenja, for hvem
ingen Kværn hverken paa Jorden eller i
Havet var for tung. Hun var af Typen
»svensk Pige«, sværlemmet og med Ryg-
stykker som en Kran, hun var sig i dybeste
Skamfuldhed bevidst, at hun kunde staa
med Fødderne i en Skæppe og lægge en
Tønde Rug op paa Nakken, hun kunde næsten
løfte Koen — havde en Gang i al Hemme-
lighed prøvet det, ligesom for at se sin
Ulykke i Øjnene. Der var jo ingen, der
behøvede at vide det, men skjule det for
sig selv kunde hun altsaa ikke, og det var
dog altfor uanstændigt at være saa stærk.
Ikke nok med at hun havde de forfærde-
lige, Kræfter, men. hun var før, ja bitte

kære Børn, hun bovnede ud over al Til-
ladelighed, det kunde nu ikke dølges, og
det var til at dø af Blufærdighed over.
Hvor var det muligt, at noget Mandfolk
kunde synes om hende, hvordan skulde
hun kunde se sin Brudgom i Øjnene med
Bevidstheden om at være en eneste Fejl
fra Top til Taa, rent ud sagt et skændigt.
Bedrag i menneskelig Skikkelse.

Det var Bo'ls ene alvorlige Sorg. - Den.
anden kunde synes mere ubetydelig, men:
den beskæftigede hende næsten lige saa.
stærkt. Det var som en Slags fiks Idé.
Bo'l nærede en nagende Angst for, at det.
skulde gaa hende galt paa Bryllupsdagen,
at hun ikke, saadan som det sømmede sig.
en Brud, skulde komme til at græde for
Alteret. Aa, hun kom ikke til at græde!
Hun vidste det, og det var jo ikke til at:
bære, hvis hun gjorde sig selv Skam. Bo'l:
havde ikke let til Taarer, men naar det:
gjaldt, saa græd hun nu ikke en Dryp, det.
kendte hun af Erfaring. Hvad vilde Folk
sige. Hvad maatte Chas Anderson tro, hvis.
det nu gik, som hun spaaede sig selv, at
hun kom til at gaa tørøjet fra Vielsen”
Bo'l kunde faa Vand i Øjnene, naar hun:
tænkte paa det Forfærdelige, men det trø--
tede hende aldeles ikke med Hensyn til
Udfaldet, naar Dagen kom. Hun var en.
Uro i Huset i de "Maaneder; Siver-Søren:
saa tidt hovedrystende op fra sit Arbejde
og gjorde sig sine Tanker over Datteren,.
der gik saa rent henglemt i sig selv og.
snart var rød og snart bleg.

Imidlertid, de fire Maaneder gik. . To-
Dage før Bryllupet kom Chas Anderson...
Han var skeløjet. Det havde jo ikke skæm-
met Fotografiet, da det var paa det Øje,.
der vendte væk. Han lignede hverken en.
Bonde eller en Fin, var hverken gammel:
eller ung, lo ikke og var ikke ked af noget,.
han havde Penge og var nærig, talte hver--
ken dansk eller engelsk. Han kom med
Toget og var iført en fyrstelig Pels med.
Haarene udad, saa at han lignede en Bjørn,.
der gik paa Bagbenene; da det var i April
Maaned og temmelig varmt, gjorde Folk.
et skrøbeligt Forsøg paa at faa Latteren i.
Gang og hidføre en rask Afslutning paa

484

Wi

Yy

den opsigtvækkende Roman, de lavede til
nede i Siverhuset. Men det Forsøg frøs
de inde med. Chas Anderson havde sør-
get for at sende et Rygte forud for sig, og
det udbredte sig snart. Dagen før han kom,

vfik en Mand i Sognet et Brev fra ham,

hvori han med Kulde forhørte sig om Pri-
sen paa Moholm ... kan hænde han vilde
købe den. Moholm — 200,000 Kr. -- gaa
til Side, bitte Folk: Man fik ingen Lystig-
hed ud af Chas Andersons Besøg paa Egnen.

Han var der kun godt og vel en Uges
Tid, lod sig ikke tø op. Folk fra Sognet,
der havde kendt ham som Dreng, forsøgte
at nærme sig ham, gik ligesom skævt ind
paa ham, blændet af det Lys, der udgik
fra Formodningen om hans Rigdom; de
kaldte ham varsomt ved hans gamle Navn,
Karl, som han havde lydt, da han trak om
under Regnen i Kærene som Hyrdedreng;
Chas Anderson havde ikke noget at tale
med dem om. Forresten vilde man slet
ikke have kendt ham, hvis han ikke havde
haft det vinde Øje, som man huskede.
Chas Anderson aflagde ikke Besøg hos no-
gen udover sin fattige Slægt; man skulde
dog for en Gangs Skyld vises til Rette i
sine Standsfordomme ...

Siden, da Chas Anderson og Missis An-
derson var rejst, sivede det ud, hvorfor
den hjemvendte Amerikaner havde indtaget
en saa kølig Holdning overfor Sognets Be-
boere.
Ja det var sandelig en For-
løbelse. Nu kunde
det svie til' Sognet
— Chas Anderson
efterlod Rygtet om,
at - Fattigkassen
skulde have været
betænkt med en

Av! Hav-
de man dog
bare vidst
det. Man

Man havde jo glemt Æreporten!

BODILS BRYLLUPSTAARER

havde aabenbart ikke haft Forstand paa
at formilde ham, derfor var det, at ingen
fik hans Penge at se. Chas Anderson
brugte vistnok alt i alt ikke fem Kroner i
den Uge han var paa Egnen; man havde
nægtet ham hans Æresbevisninger. Han
kom nok aldrig tilbage mere.

Deri fik Folk Ret.

Men nu Bo'l? Hvordan havde hun kla-

ret sig med sin Amerikaner fra den Stund, ,

han kom og til hun under hans kolde Øjne
sidste Gang vendte sig og saa Siverhuset
der i Kanten af Kærene, inden hun fristede
Rejsen over det vilde Hav? Hun var kom-
men nogenledes fra det. Som hun med
saa megen Skræk havde forudset, var Chas
Anderson begyndt at snakke om elske,
og det baade med æ og med d, og det var
gaaet igennem hende som den ene Styrtesø
efter den anden af usalig Forlegenhed, men
heldigvis var Tungen da straks sprungen
lam paa hende, saa at hun ikke havde
gjort det ondt værre ved selv at prøve paa
at snakke i den fine Stil. Hun haabede
til Gud, at det skulde lykkes hende at tie
ogsaa i Fremtiden. Bare hun tav, vilde
Chas Anderson maaske aldrig opdage hen-
des sørgelige Mangel paa ædle Følelser.
Hvad Bo'ls upassende Kræfter angik,
havde hun .da endnu baft Held til at
skjule dem; og saa længe Chas Anderson
ikke greb hende deri, skulde hun nok

holde dem for sig selv.

Med Hensyn til at græde
paa Kirkegulvet, gik
det ikke Bo'l nær
saa slemt som hun

gik hende som alle
Brude før hende.
Hun græd bitterligt,
som om en Verden,
uden at
hun ret vid-
ste hvilken,
gik under
for hendé.

ag

havde frygtet. Det |,

KEE 1

HJEMMETS NOVELLER

SKARPRETTEREN

ET EVENTYR af THEODOR EWALD

ER hang to blanke, bredbladede Øxer over
I) Kors paa Skarpretterens Væg.

Men udefra saa Huset venligt ud; Pe-
TIargonier bag hvide Gardiner, Teroser op ad
den røde Mur, lyserøde Nelliker i Forhaven.
Man kunde vente at se en gammel sirlig Dame
komme ud, bukke sig efter et Straa i Gangen
og sætte sig til at hækle paa Trommebænken
under Vinduerne ....

Men dér boede altsaa Skarpretteren, og der
stod Rædsel af hans Hus. Han kunde ikke en-
gang faa nogen til at børste hans Sko. Naar
Byens Borgere gik forbi, stirrede de kramp-
agtigt lige ud, mens det rykkede dem i Nakken,
og der kom noget ufrivilligt over deres Bevæ-
gelser, saa de lignede Tinsoldater.

Hver Torvedag, naar Folk siimlede tættest,
gik Skarpretteren op gennem Byens Gader med
sin Kurv, mens alle veg til Side for ham, og
der blev som et Kølvand bag ham. Naar han
gik imd i en Butik, blev den som blæst tom lige
i det samme, og det kunde godt hænde, at Slag-
teren tilkastede ham Kødet paa Disken, som om
han var en Køter. Men det kunde ogsaa ske, at
han saa tre-fire blege. Pigeansigter spejde ude
bag Spejlglasruden; thi han var ikke alene gy-
selig, men ogsaa en køn Fyr: ikke forfærdelig
bred over Skuldrene, men rank og slank med
et lille sort Overskæg. Nogle blanke Knapper og
en Slæbesabel — saa havde han" været en fin
og flot lille Løjtnant, lige til at bide i.

Men Borgerskabet forargedes. Der gaves en-

” kelte, som indrømmede, at ogsaa en Skarpretter
behøver Mod; men ingen fandt det sømmeligt,

at han besørgede sine Ærinder ved højlys Dag.
De tænkte, han fandt en satanisk Nydelse i at
vække. deres Afsky.

Men hvis Borgerne havde været skarpere lagt:

tagere, kunde de have set, at hans Udfald voldte
ham ingen Glæde. Der var Usikkerhed, næsten
Angst i hans Blik, og der var noget ufrivilligt
over hans Bevægelser, saa han lignede en Tin-
soldat mindst lige saa meget som Borgerne,
naar de gik forbi hans Dør.

Naar han kom hjem i sin Dagligstue, sank
han ganske sammen og skjulte Ansigtet i sine
Hænder. Han følte sig som en Martyr, men
hvad er en Martyr uden Mod? Hans Ben rystede
i hans Buxer,

Men han skammede sig og tvang sig til at se
op i Loftet, hvor store, laskede Edderkopper
spandt deres Spind uden nogen Sinde at blive
forstyrrede af en Kost. Han huskede, hvad hans

Fader havde sagt: — De dumme Mennesker for-
agter os, det er ganske som med Edderkop-
perne. Folk skriger, naar de ser dem kravle,
skønt de dræber Fluerne, som ingen kan ud-
staa.

Faderen havde utvivlsomt Ret. Men hvad nyt-
tede det ham? Han syntes, Edderkopperne var
nogen væmmelige Dyr, og han taalte dem kun,
fordi en af dem var-fra hans Faders Tid. Og-
saa hørte de med til hans Hus; han saa hver
Dag længe paa dem for at styrke sine Nerver.

Derefter saa han paa de blanke, bredbladede
Øxer, der hang over Kors paa Væggen lige over-
for Vinduerne, og han tænkte paa den Dag, da
hans Fader, gamle Kasper, havde kaldt paa
ham og sagt:

— Min Dreng, med mig er det snart. forbi;
jeg rystede paa Haanden i Morges, da jeg vilde
løfte min Tekop. Jeg vil give dig nogle gode
Raad.

— Jeg vil ikke være Skarprelter, sagde unge
Kasper, — jeg vil være Læge.

Den gamle lo: — Tror du i Grunden ret
mange vil sende Bud efter Skarpretterens Søn,
naar de skal til at dø?

— Det er afskyeligt, sagde unge Kasper. —
Hvordan kan nogen forlange, at det ene Men-
neske skal slaa det andet ihjel?

— Du skal slaa dem ihjel, der selv har slaaet
ihjel. Liv for Liv, det.er en guddommelig Ind-
stiftelse. Alle, som tage Sværdet, skal omkomme
ved Sværdet.

. — Men hvorfor skal det netop være ved mig?

— Min Søn, sagåe den gamle — vil du maa-
ske have, at vort hellige Embede skal falde i
Hænderne paa en eller anden raa Fyr, der lige
saa gerne hugger Hovedet af et Menneske som
af en Høne, naar han derved kan faa Raad til
at drikke sig fuld hver Dag? Du hører til en
Adel. Der er Slægter, som værner Tronen eller
Alteret, vor Slægt har trofast. vogtet Skafottet.
Der var først din Oldefar, han skal have holdt
et Bæger under en Morders Hals og slukket sin
Tørst i det rygende Blod. Saa var der min Fa-
der; han stak allerede dybere, han sagde altid:
»I Jesu Navn«, naar Øxen faldt. Du véd, det er
siden blevet en Familjeskik. Endelig er der mig,
som du kender. Du véd, jeg er et Stykke af en
Filosof; jeg har læst meget. Jeg mener ikke, det
er nok, at en Bøddel ikke ryster paa sin Haand,
han maa ogsaa uddanne sin Aand. Menneskene
er dumme; de betaler os dyrt, men de foragter
os, og vi bliver ene. Hvis vi ikke læser, bliver

486

ung

MR ME

2 SMRT

vi fordrukne og raa. Og en blodtørstig Skarp-
retter, min Dreng, er det samme som en Præst,
der ikke tror. Han nedværdiger Loven.

— Jeg vil ikke kunne udholde at være ene,
sagde unge Kasper.

— Det skal du heller ikke. Du skal finde dig
en blid Hustru, som jeg har gjort, en Kvinde,
der forstaar dig og agter dit hellige Kald.

Og da unge Kasper endnu vilde gøre Indven-
dinger, slog "den gamle ud med Haanden og
sagde:

— Det bliver, som jeg har sagt.

Og det blev det. Han sad nu her, denne unge
Skarpretter, som endnu aldrig havde gjort en
Kat Fortræd, og stirrede paa de blanke Øxer,
der skinnede djævelsk, saa han kom til at ryste
over hele .Kroppen.

Han saa ned paa en rød Dug, der hang over
Sofaen, og paa hvilken der var syet med hvide
Bogstaver:

»Alle de, som tage Sværdet, skulle omkomme
ved Sværdet.«

Og han tænkte: Jeg er virkelig en Martyr. Jeg
er Skarpretter for dette Ords Skyld, ogjeg føler,
Gud har kaldet mig dertil. Men jeg er ogsaa en
Bedrager, for jeg hæver min Løn, skønt jeg ved,
at jeg vil svigte, naar Arbejdel kalder. Jeg vil
aldrig kunne løfte en af disse Øxer mod et'an-
det Menneskes Hals.

Han tog en Bog og gav sig til at læse; men
hvor han end vendte sine Øjne hen, skinnede
Øxerne ham i Møde; de hang endogsaa og svin-
gede som et Pendul paa den Væg, han stirrede
paa i sine Drømme.

Men saa kom han pludselig til at tænke paa
sin Faders Ord: Du skal ikke være ene, du skal
tage dig en Hustru, en Kvinde, der forstaar dig
og. agter dit hellige Kald. — Ja, det vilde-han
gøre. Men hvor skulde han tage hende fra?
Alle vendte ham Ryggen, og Skarpretteren var
ganske vist mere afskyet nu end i hans Faders
Tid. Menneskene var ligesom blevet blødere,
de dømte ikke engang Morderne til Døden læn-
ger. Og det — han drog et dybt Suk — det
var virkelig en Guds Lykke.

Den næste Dag var det Marked, og da han
gik til Byen, saa han en lille sirlig Pige smaa-
hoppe hen ad Vejen med en stor Kurv paa År-
men og et stort, lyst Haarbrus under en hvid

. Faldehat. Han følte sig heftig forelsket i hende

og skyndte sig op paa Siden af hende for at
give sig i Snak med hende. Men hun saa op
paa ham, saa, rædselsslagen, som vilde han føre
hende paa Skafottet, og hun gav sig til at skrige
og løbe.

Han vendte strax hjem, og hans Forelskelse
var endnu større end før. Da hun siden gik
forbi hans Hus, lagde han Mærke til, at hun

: nysgerrigt kiggede efter Vinduerne. Og den næste
;Dag, da han.stod i Haven, lo hun og nikkede

SKARPRETTEREN

til ham, inden hun gav sig til at skrige og
løbe.

Han var nu Fyr og Flamme, og da hun
vendte tilbage, fulgte han efter hende i nogen
Afstand. Han saa, at hun gik ind i et lille Hus,
hvor en gammel Korporal boede alene med sin
Datter.

Nogle Dage efter bankede han paa Korpora-
lens Dør og traadte ind i en lavloftet Kahyt,
hvor han bag brede Skylag skimtede en lille,
firkantet Herre med venlige, enfoldige Øjne
midt i et rødt, rundt Ansigt og en kort Pibe
midt i et tappert, hvidt Skæg.

— Jeg har set Deres Frøken Datter, sagde
Kasper, — og det vil ikke undre Dem, at jeg
har faaet Kærlighed til hende. Jeg har jo gode
Indtægter. og jeg tror nok, jeg kunde gøre hende
lykkelig, hvis hun vilde blive min Kone.

Da Korporalen ikke svarede, men bare stir-
rede paa ham, tilføjede han troskyldigt:

—. Ja, jeg henvender mig trygt til Dem, som
selv har et Embede, der nøder Dem til at slaa
Folk ihjel.

Da han et Øjeblik efter laa paa Ryggen uden
for Døren, hørte han som i en Taage Korpo-
ralen raabe:

— Kender han ikke Forskel paa en Rakker-
dreng og en af Hans Majestæts Underofficerer?

Og da unge Kasper siden sad hjemme med
vaadt Omslag om Panden, tænkte han — ikke
paa Korporalens Datter, hende havde han rent
glemt — men paa Korporalens Ord.

Hvilken Forskel er der i Grunden paa en af
Hans Majestæts Underofficerer og en af Hans
Majestæts Skarprettere? En Soldat slaar skikke-
lige Folk ihjel, en Skarpretter skiller Samfundet
af med farlige Mordere — Den ene slaar ihjel
med Glæde, den anden fordi det er hans tunge
Pligt. Den ene høster Ære, den anden Skam.
Kasper følte, at han havde været nærved at

"indgaa en Mesalliance...

Men han blev stædig nu; han vilde have sig
en Kone. Hvorfor skulde han bo ene som en
Forbryder, han, som maaske bar en større

. Byrde for sit Land end nogen anden? Men han

havde baaret sig dumt ad, hvor kunde han-
vente at finde fordomsfri Forstaaelse hos en
raa og uvidende Korporal? Han maatte søge sin
tilkommende Hustru mellem dannede Mennesker,
og han begyndte at tænke Byens Spidser igen-

nem. Der var Lægen, der var Apothekeren, der

var Præsten,... Præsten...

Han sad ved Vinduet, og i det samme saa
han Præstens Datter gaa forbi. Hun var høj og
lys og blaaøjet, og han følte strax en heftig
Kærlighed til hende, og Præsten maatte da kunde
forstaa ham, siden han jo var Guds Tjener
ligesom han selv.

Den næste Dag traadte han ind i Præstens
Studereværelse og sagde:

487

i"

i

i
—
—t
—
—I

HJEMMETS NOVELLER

— Jeg kommer til Dem, som er min Kalds-
broder .

Præsten, som var en lille, væver og venlig
Herre løb rundt fra Stol til Stol, indtil han
fandt en, der ikke var Betræk paa.

— Sid dog ned, sagde han, — sid dog ned.
Og hvad har saa De paa Hjærte?

— Jeg har set Deres Datter, sagde Kasper —
og jeg har fattet Kærlighed til hende. Hvis hun
vilde blive min Hustru, vilde jeg være meget
lykkelig.

— Sig mig, sagde Præsten, der stod og trip-
pede og stangede i sine Tænder — hvad mente
De med det, at De kaldte mig Deres Kaldsbroder?

— Jo, sagde Kasper — De prædiker Evange-
liet, og jeg fuldbyrder Loven. Er vi saa ikke
begge Guds Tjenere?

— Det er vi skam allesammen, sagde Præsten
— men den Maade, hvorpaa De tjener Gud; sy-
nes mig at være noget blodig.

— Min Fader har lært mig, at mit Kald er
helligt, sagde Kasper. — Han sagde altid selv,
at han var Skarpretter af Menneskekærlighed.

— Videre kan man ikke drive det, sagde
Præsten — end til sat hugge Hovedet af Folk,
fordi man elsker dem.

— En skal jo gøre det, sagde Kasper.

— Men jeg indser ikke, sagde Præsten, — at
det netop behøver at være min Datters Mand.

Kasper blev ilde berørt; det var jo omtrent
de samme Ord, hvormed han i sin Tid havde
værget sig overfor sin Fader.

— Jeg synes selv, det er meget Aaen ageligt:
sagde han. — Men jeg har følt det som min
Pligt. Jeg har ikke turdet være ulydig mod
Skriften.

Præsten saa spørgende paa ham.

— Matthæus 26., 52., sagde Kasæer.

Præsten kneb Øjnene sammen og grundede.

— Alle de, som tage Sværdet, skulde omkom-
me ved Sværd, sagde han saa. Og lidt efter
fortsatte han i Præketone: ;

— Men kære Ven, har De lagt Mærke til, hvem
Herren siger de Ord til? Dér kommer en Flok
Mordere, de afskyeligste, Jorden nogen Sinde
har set, de der vilde lægge voldelig Haand paa
Guds egen Søn. Peter drager sit Sværd, for at
forsvare ham; og da er det disse Ord bliver
sagt — ikke til Morderne, men til den, der vilde
straffe Morderne. Hvis De vil tage dette Ord
som et guddommeligt Kald til Dem selv, saa
maa De høre op med at være Skarpretter. Og
det burde De gøre, Vi har jo et andet Ord, et
kort og klart Bud, der ikke kan misforstaas:
Du skal ikke slaa ibjel.

Kasper sad lidt og saa paa Præsten med
store Øjne. Saa sprang han ham om Halsen og
lo og græd. — Hvordan skal jeg dog takke Dem?
De har gjort mig til det lykkeligste Mega seKe
under Selen . .

Han løb hjem uden at skænke Præstens Datter
en Tanke. Han styrtede ind i sin Dagligstue og
rev de to blanke, bredbladede Øxer ned fra
Væggen. Han greb en Kost og fejede de væmme-
lige Edderkopper ned fra Loftet. Saa samlede
han Øxerne op| for at gemme dem paa Loftet,
og han dansede netop i sin Glæde rundt paa
Gulvet med en Økse under hver Arm, da Døren
gik op.

To Herrer traadte ind — en lille lys en med
Lhorgnetter og sammenkneben Mund, og en
stor, fuldskægget Mand, hvis brede Læber svul-
mede op til et foragteligt Smil.

— Menneskedyret i dets Blodtørst, sagde den
store.

— Havde vi bare haft en Fotograf, sagde'den
lille. — Levende Billeder — hvad? Krigsdans i
det tyvende Aarhundrede, opført af en kongelig
Embedsmand i en Kulturstat. Det havde gjort
sig, hvad, paa Møderne.

— Vi kommer, sagde den store højtideligt til
Kasper, der stod ganske forvirret midt paa
Gulvet og drejede de store Øxer under sine
Arme. — Vi kommer paa Fredsforeningens Vegne
for at tale til Deres Samvittighed.

— Er det Dem bekendt, hvad, at der er noget
der hedder Fredsforeningen?. spurgte den lille
spydigt.

— Vi har besluitet at udrydde Krigen af Verden,
vedblev den store. — Vi vil vække alle kristne
Folkeslag af deres Barbari. Men hvordan skal
vi kunne præke Fred for andre, saa længe De
udøver Deres blodige Gerning midt iblandt os?
I Fredens Navn, i Kristendommens og Kulturens
Navn'siger jeg til Dem: Læg Deres Øxer ned!

Kasper lagde lydigt sine Øxer paa Gulvet.

— Jeg forsikrer Dem, sagde han ivrigt, — jeg
har aldrig slaaet et Menneske ihjel, og jeg ved
bestemt, at jeg aldrig vilde kunne gøre det. Jeg
var netop i Færd med at bære Øxerne op paa
mit Pulterkammer, 'og jeg var ude af mig selv
af Glæde over, at de i det mindste ikke mere
skal betjenes af mig. %

Han fortalte de to Fredsvenner sin simple
Historie, og den store saa paa den lille.

— Han kan bruges, sagde han.

— En Skarpretter som Fredsprædikant, hvad?
sagde den lille ivrigt — det er lige saa godt
som en Drukkenboldt som Afholdstaler. Vi slutter
Kontrakt, hvad.

Da Kasper om Aftenen sad og skrev sin Af-
skedsansøgning, var han indskrevet mellem
Fredsforeningens « Foredragsholdere og havde
forpligtet sig til at tiltræde sin første Turné,
naar han i en Maaned havde studeret den freds-
YEDTES Litteratur.

- Tanken slog vældigt an, og Kaspers Ry fløj
viden om. Alle vilde se denne kønne, unge Skarp-
retter, der lignede en Løjtnant og prækede saa
blidt om, at man maatte ikke slaa ihjel. Og naar

488

han — mens han tænkte paa Korporalen, der
ikke vilde give ham sin Datter, raabte med sin
unge Stemme:

— Er en Soldat ikke en Bøddel? Er Tapper-
hed andet end Blodtørst? Er Krig ikke Mord?
— saa drønede Bifaldet op imod ham, og han
syntes næsten dette var en altfor stor Lykke
ovenpaa Alverdens Foragt.

Imidlertid kom der færre og færre Tilhørere,
og en Dag var der ikke andre end tre gamle
Damer og en Pudelhund. Den store og den lille,
der fulgte ham som to Skygger, saa til hinanden
og nikkede.

— Vi maa vente, til det er drevet over, sagde
den store.

— Hvad er der i Vejen? spurgte Kasper.

— De er en rar Foredragsholder, hvad? for
den lille op. — De skulde læse Deres Avis.

Og Kasper læste i Aviserne, at hans Land var
kommen i diplomatiske Forviklinger med Ud-
landet. Dag for Dag antog Telegrammerne en
mere truende Karakter, og en vakker Morgen
var der Krig. Soldaterne indkaldtes, ogsaa Kasper,
men han hjemsendtes, fordi han var for smal
over Skuldrene. Aviserne strømmede over af
begejstrede Kampraab, og i alle Blade stod —
under elleve fede Overskrifter og med spærret
Tryk — følgende korfe og fyndige Opraab fra
Fredsforeningens Ledere:

Over for dette skammelige Overfatd fra en
ildesindet Nabo er kun ét Svar muligt. Der
er ingen Fred for den, der bor ved Siden af
en Røver. Dette er ingen Krig, det er den
sagesløses Nødværge mod Voldsmanden. I
Fredens Navn! Samler Eder, alle gode Borgere,
om delte ene: at slaa Forbryderne Vaabnet
af Hænderne!

Da Kasper næste Søndag var i Kirke, hørte
han sin lille, vævre, venlige Præst prædike over
Teksten: Alle de som tager Sværdet, skulle om-
komme ved Sværdet. Gribende sluttede han

SKARPRETTEREN

med den Bøn: Herre, giv dine Børns Grana-
ter Kraft!

Frivillige meldte sig i Tusindtal; og en Dag
læste Kasper i Avisen, at baade den store og
den lille var gaaet med. Den lille var bleven
Sekondløjtnant -ved Husarerne, den store Major
ved Jægerne.

Kasper følte sig mere ulykkelig end nogen
Sinde; han kunde ikke følge med i Politik. Han
følte sig lige saa fredelig stemt,. som dengang
han var Skarpretter, og han fandt, at her havde
været en smuk Lejlighed til at lægge sit frede-
lige Sindelag for Dagen. Han holdt sig godt
skjult i sit lille Hus og turde ikke se noget
Menneske i Øjnene. Alle hans egne Fredstaler
lød uophørligt i hans Ører, og han fø'te sig
dybt skamfuld, som om han havde brudt! sit Ord.

En Aften, da han sad med Ansigtet i sine
Hænder og bedrøvet tænkte over den underlige
Verden, hørte han pludselig en Summen ude
paa Vejen. Da han saa ud, var der sort af
Mennesker foran hans Hus. Der lød hæslige
Skældsord ind til ham, og en Sten slog imod
Muren.

— Hvad er dette her? tænkte Kasper. — De
maa jo tro, at jeg er Skarpretter endnu. Og han
vilde netop aabne Vinduet og sige dem, at de
tog, Fejl — at han aldrig havde saa meget som
dræbt en Fugl og heller aldrig vilde gøre det —
da der blev et stort Skrig derude og en Hagl
af Stene fløj gennem Ruderne.

— Kryster! raabte en.

— Landsforræder! skreg en anden,

— Han har solgt os til Fjenden! Han vil have,
at vi skal kysse paa Fingeren, naar vi faar en
Bajonet i Ansigtet. Ud med ham, den Freds-
taler, saa skal vi give ham Fred!

Kasper slukkede stilfærdigt Lampen, satte sig
i en Krog og rokkede paa Hovedet med et for-
virret Smil.

— Du gode Gud, tænkte han . ... hvis dette
er Mennesker, hvor kan det saa i Grunden være
saa stor en Synd at slaa en af dem ibjel?

489

HJEMMETS NOVELLER

E li Selskid.

Navi af Ras M algaard ,

FRISE AF ÅXEL NYGAARD

ede i den gamle Heregaardshave med

de prægtige .krogede Ege, der bredte
sig værdigt beskyttende hen over Plæ-
nernes sarte, spæde Græs og Rabatternes
jomfrueligt rødmende Rosenknopper, gemte
sig under Vedbendes tætte Fletværk den
hyggeligste Wigwam af et Lysthus.

Her sad en Aften i Forsomren min tid-
ligere Skolekammerat, Carl Vestmark, og
jeg og fordybede os i Minder fra Skole-
tiden. Vi havde ikke set hinanden fra
16 Aars Aldren og mødtes saa tilfældig
som 33aarige Mænd en Dag paa Vester-
brogade. Min Næse, der — for at bruge et
mildt Udtryk — har en karakteristisk Fa-
con efter et Brud af Næsebenet, havde ikke
forandret sig og givet Anledning til, at Carl
havde genkendt mig. Han havde saa —
ganske som i Skolen — ved at true mig
med Prygl og andre Ulykker, hvis jeg ikke
rettede mig efter ham, faaet mig til at af-
lægge højtideligt Løfte om at komme her-
ned til hans lille rare Gaard, som han saa
beskedent udtrykte sig.

Vi genopfriskede altsaa gamle Dage, nær-
mest lystige Episoder, som egentlig ikke
harmonerede med Aftnens stille Fred og

Slotsfacadens skinnende Hvidhed med dens
slanke Vinduer i Rundbuestil;-og uvilkaar-
lig kom jeg til at tænke over, at min Vens
nuværende Stilling som Leder af et bety-
deligt Skov- og Landbrug virkelig heller
ikke syntes afstemt efter hans Udviklings-
aar, der efter mit Skøn kun var prægede
af energiløs Letsindighed.

En af hans Drengestreger havde jeg netop
mindet om, og vi gottede os ved Tanken
om den forhadte Naturhistorielærers For-
legenhed, som var det ønskede Resultat af

"Carls Paafund. Han havde skaaret en Græs-

tørv fra en Skoveng og i Hemmelighed
bragt den op paa Skolens flade Zinktag
en varm Sommerdag. Her var den bleven
arrangeret meget troværdigt i et Hjørne, og
Carl havde højst interesseret fortalt Hr.
Gormsen, at han oppe paa Taget havde
set forskellige mærkelige Planter, som han
ikke kunde bestemme. Hr. Gormsen tilbød
smigret Carl at gaa med ham derop efter
Skoletid; alle vi andre Elever i Klassen
listede med op paa Loftet, da Hr. Gorm-
sen og Carl højtidelig vandrede derop, væb-
nede med Louper, Haandbøger i Botanik,
Kniv og Pincet. Hr. Gormsens Forbauselse

490

var pragtfuld. Han udkrammede latinske
Navne, ansaa Tilfældet for enestaaende og
havde snart glemt Carls Nærværelse. Denne
trak sig ogsaa tilbage som overflødig med
en Bemærkning om, at han maatte hjem
til Middag. Idet han gik ned gennem Lu-
gen, var han saa »distræt« at lukke den i,
og da den ikke kunde aabnes udvendig
fra, var Hr. Gormsen henvist til at tilbringe
Tiden foreløbig paa det utaalelig varme
Tag. Her var det »enestaaende Tilfælde«
efterhaanden bleven ham for mærkværdigt,
og for sent opdagede han den løse Græs-
tørvs Mangel paa Forbindelse med Taget.
Fra forskellige: ubemærkede Steder iagttog
vi ellevilde af Henrykkelse Hr. Gormsens
ganske haabløse Anstrængelser for at aabne
Lugen. Hans Angsiskrig efter Pedellen
fyldte os med Fryd, og det var med Sorg
vi saa Lugen aabne sig, og Pedellen komme
som en frelsende Engel.

»I det hele taget,« udbrød jeg, »>maa Du
jo indrømme, at Dine fremragende Egen-
skaber ingenlunde udfoldede sig anordnings-
mæssigt i Din Skoletid, og jeg undrer mig
over, hvad der egentlig har bevirket, at
Du har 'svunget Dig op til at blive en vel-
meriteret Godsejer.« ?

»Jasaamænd er det mærkeligt,« svarede
Carl Vestmark, »men bryg Dig nu en stor
Grog, Poul, saa skal jeg fortælle Dig, hvor-
ledes jeg har haft Held med mig og nu
sidder som en formuende Jorddrot! Jeg
forlod jo Skolen med en lille tarvelig Præ-
liminæreksamen, og fik mit brændende Ønske
opfyldt ved at blive Landvæsenselev hos
min Farbroder, der havde en større Gaard
i Midtjylland. Her lærte jeg ganske vist en
Del Landbrug, men. fik i, Løbet af de 2

Aar, jeg var der, navnlig ogsaa lært at gaa.

paa Jagt og skyde ganske godt. Det var
ikke særlig gode Aar for Landmanden og
jeg plagede min Fader meget for at komme
til Forstvæsenet, saa efter de 2 Aars Forløb
lod han mig begynde som Forstelev i Sko-
vene i Sorø. Først her opdagede jeg, at det
ikke bestod i at gaa paa Jagt alene; der
skulde læses meget, og Du ved, at jeg al-
drig har været dreven i den Kunst at lære
Lektier; jeg var ærlig talt bleven enig med

ET PLETSKUD

mig selv om, at jeg ikke kunde lære disse
Ting, men anvendte min Tid til at skyde
med Riffel. Jeg øvede mig saa snart Lej-
lighed gaves, baade fra travende Hest og
naar jeg selv løb, ja naar Skovrideren ikke
var hjemme, yndede jeg at forsøge min
Færdighed fra Børnenes store Gynge; og
jeg opnaaede virkelig en saadan Sikkerhed,
at jeg godt kunde have faaet Engagement
som Kunstiskytte tror jeg. Det blev imid-
lertid ikke paaskønnet til Eksamen; jeg
faldt ynkeligt igennem.

Min Fader lod mig vide, at jeg hellere
maatte se at blive til noget, inden jeg kom
hjem, og med en hel Del Besvær fik jeg
rejst et Laan paa 400 Kr. som Driftskapi-
tal. Jeg tog ned til Berlin, da jeg nok
kunde saa meget Tysk, at jeg kunde gøre
mig forstaaelig. Det viste sig ogsaa, at jeg
meget let hittede ud af at bruge Pengene;
efter et Par Ugers Forløb ejede jeg 20
Mark og maatte se at faa noget at bestille.
Fra et Fæstekontor fik jeg Anvisning paa
en Plads som Havearbejdsmand paa et
Gods Sonnenburg, der laa 4 Mil syd for
Berlin. Du kan tro det var strængt År-
bejde, navnlig dagevis Gravning og ofte i
stadig Regn; men det var ligesom jeg sonede
mine Synder lidt og blev fri for noget af
den kedelige Blaserthed, som jeg med mine
20 Aar havde tilegnet mig hjemme i Dan-
mark. Naa, naturligvis havde vi ogsaa
Fritid, og Du kan forstaa, at jeg snart
blev Medlem af den lokale Skytteforening.
Jeg kunde jo let mestre Kammeraterne i
den Sport, og til alt Held gjorde en eller

” anden den gamle Godsskytte opmærksom

paa mine Evner. Han kaldte mig til sig,
prøvede min Skydefærdighed og fik hos
Godsejeren, Baron v. Steplitz, udvirket, at
jeg efter et halvt: Aars Tids Forløb blev
den gamle Skyttes Medhjælper. Du kan
tro, det var en Forandring, der passede
mig. Jeg fik Hest og blev pludselig regnet
for et rigtigt Menneske; den værdige Ba-
ron nedlod sig til at hilse paa mig, og påa
de store Jagtdage, naar de tyske Junkere
og Officerere samledes paa Sonnenburg,
havde jeg let ved at gøre mig gældende
som jagtkyndig.

491

EET 0 EEN REE

HJEMMETS NOVELLER

Men langt den største Interesse vistes
der mig fra den unge v. Steplitz's Side;
han var nylig bleven Student og fuld af
Livsmod og Interesser, som han ikke kunde
gaa stille om med, Vi red tit ud sammen,
trods det at det egenlig ikke var velset.
Du forstaar, at det ikke efter tyske Baro-
ners Mening er passende for en AÅdelsmand
at omgaas en almindelig Jæger. Men den
unge v. Steplitz var altfor optaget af soci-
ale Ideer til at ville lytte til den gamle
Opfattelse i den Retning. Hans begejstrede
Udtalelser om Menneskenes Ligeberettigelse
og hans Forbitrelse over de undertryktes
Kaar var saa ubeherskede, at jeg gjorde
mit for at nedstemme hans ædle Tro paa
Menneskene; men en ung Student, ved Du

… jo, er i Reglen paa det Standpunkt, at han

har sine Meninger om Livets og Verdens
Ordning urokkelig færdige; særlig maaske,
naar han desuden er tysk Adelsmand.

Det kunde imidlertid altsammen være
ligemeget, naar han ikke havde praktiseret
sine skønne Ideer i Virkeligheden. Han
havde meget ofte sin Gang hos Forpagte-
ren, indlod sig gærne i Samtale med hvem-
somhelst der og blev snart indtaget i en
nydelig ung Husholdningselev, som bar
det borgerlige Navn Ane Marie Bergfeldt.
Han mødtes ofte med hende og opdagede
snart, at hun var en kultiveret og intelli-
gent ung Dame, der kun for Fuldstændig-
hedens Skyld lærte Husholdning; snart op-
toges han ganske af hendes bedaarende
mørke Øjne og hendes milde lyse Smil, og
den unge raske Student var i Løbet af en
Maaneds Tid forvandlet til en stille Svær-

mer, som jeg traf langsomt vandrende, til--

syneladende tungt grublende, hist og her i
Skovene, særlig syntes han at foretrække
et Parti med store gamle Lindetrær, der
ludede nedover et Dalstrøg.

Kun sjældent søgte han mig nu og be-

Tørte ganske flygtigt direkte den Hjærte-

sag, som optog ham; men saa meget lod
han sig forstaa med, at det vilde være
ham uudholdeligt at gaa og vente paa sin
udkaarne de 5—6 Aar til han kunde faa
sin Embedseksamen.

Den gamle Baron, der altid havde straa-

let af Glæde over at se den smukke lystige
Student, var bleven opmærksom paa den
Forandring, han var undergaaet og havde
lagt Mærke til hans hyppige Besøg hos
Forpagteren. En Dag kaldte han saa mig
op paa Kontoret og spurgte mig om, hvad
jeg kendte til Sønnens Interesse for For-
pagterens Familje. Jeg forsøgie at gaa uden-
om, men maatte paa direkte Spørgsmaal
bekræfte, at den unge Baron og Frk. Berg-
feldt var set sammen. Jeg blev straks
permitteret, men havde iagttaget, at min
adelige Herre var i en Tilstand af Ophid-
selse, som let kunde gøre ham farlig for
Omgivelserne. Det vedkom imidlertid jo
ikke mig, der maatte lyde min Pligt og
snart efter red ud med Bøsse for om mu-
ligt at skyde et Raadyr til Herskabet.… Jeg
tror nok, at jeg var for meget optaget af
at tænke ,paa, hvåd der vel gik for sig
hjemme paa Sonnenburg, i al Fald saa jeg
ikke. noget Vildt, og da Skumringen be-
gyndte at falde paa, vendte jeg Kursen
hjemad.

Endnu før jeg.var kommen ud af Sko-
ven, ser jeg saa den gamle, hvidhaarede
Kusk, Johan, komme saa hurtigt, hans
stive'Ben kunde bære ham, henimod Skov-
kanten. Da han fik Øje paa mig, vinkede
han hastigt ad mig, og snart var jeg hos
ham; han forklarede mig i usammenhæn-
gende Ord, at det var helt galt fat. Den
Den gamle Baron havde haft en frygtelig
Scene med Sønnen, som derefter var stor-
met barhovedet og forvildet at se paa ud
i Haven. Nu havde de ventet paa ham;
Middagen havde været serveret for en
Time siden, men Studenten, der ellers var
præcis til. Maaltiderne, var ikke kommen,

"og nu havde den fortvivlede gamle Baro-

nesse sendt hele Tjenerskabet afsted for at
finde Sønnen.

Øjeblikkelig vendte jeg min Hest om og
galopperede hen i Retning af Skrænten
med de gamle Linde, hvor jeg saa ofte
havde set den unge Baron færdes, Paa
min pustende og anstrængte Hest kom jeg
op gennem Dalen, spejdende til begge Si-
der; der var saa uhyggeligt stille, og inde
mellem Træerne dæmrede Mørket allerede.

492

Da hører jeg højt over mig en stærk Kna-
gen, som maatte komme fra en af-Træ-
kronerne paa min. højre Side; jeg holder
Hesten brat an, stirrer derop og ser et
Menneske hænge langt ude fra en af Gre-
nene; som lammet af Skræk genkender
jeg den unge Baron. Ganske instinktmæs-
sig griber jeg til Bøssen, sigter paa den
Alen Reb, som er mellem Grenen og Man-
dens Hals, trykker af og hører i det næste
Øjeblik noget tungt tumle ned gennem
Løvet og falde til Jorden. Opildnet af mit
heldige Skud iler jeg hen til Studenten,
flænger Rebet af hans Hals med min Hirsch-
fænger og gaar straks i Gang med at fore-
tage Oplivningsforsøg, som jeg havde set
det gøre en Gang overfor en druknet. Imid-
lertid kom nu et Par af Tjenerskabet til
og ilede efter min Befaling afsted efter
Lægen. Længe før han kom, var den unge
Baron kommen til Bevidsthed og havde
kun sine Saar og Rifter fra Faldet at blive
behandlet for af Lægen.

Ja, Du forstaar, at jeg var Dagens Helt.
Ikke med Laurbærkranse eller Klapsalver,
men med graadkvalt Taksigelse og hjærte-
lige, Haandtryk fra v. Steplitz og Frue. Af
den unge Baron fik jeg at vide, hvorledes
han i Fortvivlelse over, at Faderen saa ab-

ET PLETSKUD

solut vægrede sig ved at anerkende ham
som Søn, hvis han ikke afbrød Forbindel-
sen med Frk. Bergfeldt, var kommen til at
tage den ulykkelige Bestemmelse om Selv-
mord; da han imidlertid var naaet saa
vidt, at han havde fundet en passende stor
Gren og havde slaaet Strikken om Halsen
svigtede Modet ham, og han havde holdt
sig oppe i Armene uden dog at have Kraft
til at komme tilbage. Udmattet og døds-
angst havde han udholdt den farlige Stil-
ling nogen Tid, men til Slut var hans
krampagtige Tag om Grenen slappet, og
han erindrede kun svagt, at han til Slut
havde hørt Hestetrampen, inden han vaag-
nede op og saa mig.

En Uges Tid efter forlod v. Steplitz med
Frue og Søn Slottet og vendte ikke tilbage,
Det lod til, at Sønnen var bleven kureret
for sit Sværmeri; jeg hørte aldrig noget til
Frk. Bergfeldt, men har for et Aars Tid si-
den besøgt Advokat v. Steplitz i hans hyg-
gelige Hjem i Berlin, hvor jeg. modtoges
af hans unge adelsbaarne Frue og deres 2
smaa Døtre. Og forresten er der jo kun
tilbage at fortælle Dig det, som jeg finder
er det fornøjeligste ved Sagen, nemlig, at
jeg ikke fik nogen Redningsmedalje, men
derimod en Anvisning paa 200,000 Mark.

HJEMMETS NOVELLER

SEER

ADYAN

N

SXV
SJ NAV
ARR
VOSVERE

- ARE: or: dir
BEER SKER

SDK

boRerD

XY lil fe "|

73)

Ar M. ALEXANDER. Oversat aFfF K. KORNERUP

IrL. ar TH. IVERSEN

u' kunde det vel næppe findeSted,« sagde
3 | N min Kusine Simonefta, »men. for fem og

tredive Aar siden var Alting meget for-
skelligt fra nu — især i Australien.«

Hun tav stille og saa tankefuldt frem over
Hoppens graa Øren.

Vi red sammen i det graa Tusmørke efter en
saadan Jagtdag, som man kun med Held kan
opnaa tre Gange i Sæsonen, og paa den første
Mil af de fire, der adskilte os fra Hjemmet,
havde vore Tanker og vor Tale kun drejet sig
om Dagens Sport: om de storartede Morgen-
timer, om det ligesaa storartede Ridt om Efter-
middagen — fem og tyve Minutter; ligesaa hur-
tigt som Hundene kunde løbe og tilslut Ned-
skydning af Vildet paa en aaben Plads.

»Vi havde det mageløst morsomt dengang,«
sagde hun — »eller var det maaske, fordi jeg
dengang var ung,« tilføjede hun med et Suk.

»Du kan skam ikke beklage dig. Du har det
virkelig godt,« indvendte jeg. »Som nu idag.
Jeg tror ikke, nogen tog Del i Jagten med mere
Iver end du.«

>Ja vel, det benægler jeg ikke, men du kan
nu alligevel ikke forstaa mine Følelser, kære
Geraldine, Du er fem og tyve Aar, og jeg er
fem og halvtreds, og ingen nok saa stor Sym-
pati, Forstaaelse eller lignende kan udfylde det
Svælg.«

Her kunde jeg ikke modsige hende og foran-
drede derfor Emne.

»Du kom bort fra det, du vilde sige om Au-
stralien, Simonetta. Hvad var det?«

>»Nu vel, jeg tænkte paa et Væddeløb — Tri-
couleurs Væddeløb; men det har du vist hørt
om, Geraldine ?« '

»Fortæl om det,« var mit eneste Svar, da Si-
monetta tav og saa paa mig.

»Aa, det er knapt Umagen værd, og jeg kan i
Grunden ikke lide at tale derom, fordi Folk
tror jeg overdriver — fortæller Røverhistorier
om ikke ligefrem Løgn. Men det er sandt, fuld-
stændigt sandt, og det skete for fire og tredive
Aar siden. Hun tav atter stille, og jeg saa paa
hende.

Simonetta hørte til den Slags besynderlige
Mennesker, der aldrig blive gamle, og som hel-
ler aldrig har været rigtig unge, hverken aan-
deligt eller legemligt. Hun lignede i den Grad
en grim, ranglet Skoledreng, særligt naar hun
var i Ridedragt, at man studsede ved at se hen-
des Nederdel og graa Haarknude. Jeg har endnu
ikke mødt hendes Lige i Retning af Snedighed,
Opfindsomhed og Aandsnærværelse, og Familien
plejede at beklage den Fejltagelse, Naturen havde
gjort ved at skabe hende til Kvinde med det
Ansigt og hele Fremtoning.

>Fire og tredive Aar,« gentog hun. >»Det er en

494

se AEsr——03 ERE SS nddenennnnnnssenesssennEEEEEE

lang Tid siden, ikke sandt, Gerry? Lang nok til
at forandre mangt — særlig i Australien, som
jeg sagde. Jeg levede der med min Stedbroder,
Tom, paa hans Gaard, Bryants Run, der laa i
Ny-Sydwales, nær ved Darlingflodens Udspring.
Tom var rejst fra England for at skabe sig en
Formue ved Faareopdrætning; men det ligger
ikke for vor Familie at skabe sig en' saadan,
og paa den Tid, jeg taler om, havde han alle-
rede tilsat sin Arv foruden en Del mere.

Han havde intet Anlæg for nogensomhelst
Slags Forretninger, og et lystigt Liv i de Dage,
hvor irske Adelsmænd endnu havde lidt Penge
at more sig for, er just ikke den bedste Forbe-
redelse til at tage Kampen op med Tilværelsen
i de australske Kratskove.

Jeg, der var et femtenaars Barn,, da jeg først
kom dertil, var just heller ikke til megen Nytte
for ham, skønt jeg senere hen prøvede paa at
faa Sagerne paa' ret Køl igen — hvilket var en
vanskelig Opgave. Imidlertid den Tid jeg nu
hentyder til, var dengang, jeg var omtrent tyve
Aar, og Tom havde udtømt alle Hjælpekilder
— han var ganske færdig, som du siger, Gerry.
En lang Tørke Periode havde udtørret hver
Draabe Vand i Distriktet, Faarene døde som
Fluer, kort sagt vor Ruin syntes at være uund-
gaaelig, og vi levede kun fra Haand til Mund.

Vi var tre der paa Gaarden, foruden Karlene
og nogle Sorte. Tom, jeg og en ung Mand, der
hed Bucknal Stuart, der var den bedste Rytter,
jeg nogensinde har truffet paa, men han ejede
ikke en rød Øre.

Naa, en skøn Dag kommer Tom hjem efter
en tre Dages Udflugt til de Kolonister,. der levede
nærmest Bryants Run, og han medbragte en
ny Hest, som han havde købt.

Nu havde Tom, komisk nok, ligesaa lidt Held
med Heste som med Faar, og Stuart Bucknal
og jeg, som var ifærd med den ugentlige Bag-
ning, forlod Brødet og gik ud for at se paa
Bæstet i den Forventning at se en eller anden
svajrygget Krikke eller i bedste Fald Levnin-
gerne af en fordums god Hest.

»Dens Navn er Tricouleur,« sagde min Sted-
broder og pegede paa Hesten, som han havde
bundet til Rækværket om den Indhegning, hvor
Hestene gik.

»Den ser ud til at være god, ikke sandt
Buck?« 3 '

Buck tog Piben ud af Munden og fløjtede:
»God,« sagde han og tilføjede saa: »Hvor i Al-
verden har du faaet den?&

Tom styrtede sig ind i en lang og usammen-
hængende Forklaring om, hvorledes han- havde
købt Hesten, og Buck og jeg stod stille og saa
paa den. i

Den var værd at se paa. Jeg har i mit Livs
Dage set mange smukke Heste, men aldrig no-
gen, der mere nærmede sig Idealet af en Hest

DA TRICOULEUR LØB

end denne 11 Kvarters Fuldblodstraver Tricou-
leur. Den saa nærmest lille ud, men naar man
stillede sig ved Siden af den, saa man, at det
var den slet ikke, men den var udsultet, meget
snavset og med en tynd Hale hængende mellem
Benene. Dog var det øjensynligt, selv for den
mest ukyndige, at Hesten var af Race. Men da
man nu med Ord kun daarligt kan beskrive en
Hest, maa du selv forestille dig, hvorledes den
saa ud.

»Den ser ud som om den nok kunde vinde
et Par Væddeløb,« sagde Tom oprømt, gik hen
til Hesten, og lod Haanden glide ned over dens
Forben.

Buck svarede ikke ligestraks. Han stod med
rynkede Bryn og stirrede stift paa Tricouleur,
saa. udbrød han pludseligt med et Grin: >Nu
har jeg det. Jeg troede jeg havde set den et
eller andet Sted før — det har jeg imidlertid
ikke. Men alligevel saa forstaar jeg det hele.
Jeg har set dens Moder, og de ligner hinanden
som to Draaber Vand. Har du nogensinde hørt
om Hoppen, Miss Alice, der blev ført her til
Landet, Tom? Hun var svært i Anseelse paa
jeres Side af Vandet.«

»Ja vel,« sagde Tom. >Blev hun ikke sendt til
et Stutteri eller lignende i Nærheden af Mel-
bourne for omtrent syv Aar siden ?«

»Jo, og blev stjaalet en Nat, før hun havde
været et halvt Aar her i Landet. Jeg saa heude
kort efter, hun kom. Hun lignede den Hest
der, som det ene Gummitræ det andet — den
samme krumme, hvide Streg paa Forhovedet,
de samme hvide Sokker, alting er nøjagtig det
samme. Den Bande, der stjal hende, reddede
sig og blev aldrig opsporet. Man mener, de kun
beholdt hende nogle Maaneder. Da Føllet kom,
skød de hende sandsynligvis ned eller jog hende
bort. De-kendte Føllets Stamtavle, og ved saa-
ledes at stjæle Hoppen tre Maaneder før, op-
naaede de at faa Føllet uden noget indbrændt
Mærke, saa det kunde ikke nytte noget at komme
med Spørgsmaal bagefter. Aa, det Kunststykke
er blevet gjort før, og du kan være vis paa, at
jeg har Ret.«

Tom lo, og jeg spurgte om han havde faaet
nogen Oplysning om, hvorledes Hesten var
blevet opdrættet.

>»Jo,« sagde min Stedbroder. >Man sagde mig,
at den var fuldblods, og at dens Navn var Tri-
couleur, men jeg troede naturligvis, at det var
Usandhed. Manden solgte Hesten, fordi han var
ødelagt — han ejede ikke en Øre: skulde det
være saa heldigt, at Buck har Ret, saa
har Lykken maaske vendt sig til Fordel for
os.«

Toms Lykke havde saa ofte vendt sig og med
saa ringe Resultat, at baade Buck og jeg smi-
lede ved denne Bemærkning, men inderst inde
følte vi os oplivede, og jeg, som var meget ung

495

HJEMMETS NOVELLER

SES DRESS NY Søk
å SE &

des Tricouleur i en nær Fremtid skulde vinde
utallige Væddemaal og tjene Masser af Penge.

Da Hesten var kommet lidt til Kræfter, viste
den sig at svare til sit Udseende; den var lige
saa god, som dens Forældres- Afstamning og
Bedrifter lod En formode.

Uheldigvis .viste den sig at være i Besid-
delse af et frygteligt Sind, saa inden den havde
været en Maaned paa Bryants Run, var der kun
ia Personer, dér kunde nærme sig den — nem-
lig Bucknal Stuart og jeg. Ingen vovede at røre
den, for den var rigtig ondskabsfuld og lurede
altid paa Lejlighed til at bide Folk eller de an-
dre Heste.

Den fik lige fra først af en besynderlig Kær-
lighed til mig og tillod mig at gøre ved den,
hvad jeg lystede — til en vis Grad. Ogsaa
Bucknal kunde trække den omkring og ride
paa den, hvor han lystede, men ingen anden
paa Gaarden, hverken hvid eller sort, kunde
nærme sig den uden Fare. Sædvanligvis gav
den dem slet. ingen Lejlighed .til- at komme op
paa Ryggen af den, og da den havde bidt en af
Klippernes Tommelfinger af og dræbt en stak-
kels sort Dreng i Indhegningen, saa undgik man
den. '

Omtrent fem og halvfjers Mil borte, længere
op ad Darlingfloden, var der en By, hvor der
aarligt afholdtes et Væddeløb — det var en væl-
dig Begivenhed der paa Egnen, kan du tro.
Hvad Punchetown er for Irland, er Woombarroo
Væddeløbene for Kolonisterne der omkring, thi

y
9
i

dy

SÅ NS
AV

der er ingen Sportsmænd,

der kan hamle op med de au-

y stralske. Ligesom Irerne er de

Y fødte med Kærlighed til gode
Heste.

Det aabne Forhindringsløb
ved Woombarroo var vel værd
at vinde, da Ejeren af den
Hest der sejrede, i Reglen
kunde tage over to hundrede
Pund Sterling ind.

Det var et tre Fjerdingvejs
Væddeløb med Vægt efter
Alder, og da Tom opdagede,
at |Tricouleur kunde springe
over hvadsomhelst, der blev
anbragt for den og kunde
løbe fra alle andre Heste paa
vor Egn, saa beslultede han at
forsøge sin Lykke. Buck skulde
ride Hingsten; han var jo den
eneste, som var i Stand dertil. --
Han og Tom nærede store Forhaabninger til
den Hest, ja Tom, der var en Del ekstravagant
og let gav sin Fantasi frie Tøjler, satte sig i den
Grad i Hovedet, at han ikke kunde tabe, at han
endog gav sig til at snakke om, hvad han vilde
bruge det vundne til, som om det var den mest
selvfølgelige Sag af Verden.

Den Morgen vi drog til Woombarroo, red
Tom og jeg ud i Hestehaven, han paa Tricouleur
og jeg paa en graa Pony, den særligt havde
kastet sit Nag paa. Den gjorde forskellige For-
søg paa at bide min Hest, og jeg holdt mig der-
for bagerst.

Jeg lagde hverken særlig Mærke til Buck
eller til noget andet, da pludselig en klirrende
Lyd tiltrak sig min Opmærksomhed, og da jeg
saa op, bemærkede jeg, at Bucks Spænder paa
Saddelgjorden var gaaet op og nu slog paa
Tricouleurs Forben. ;

Førend jeg kunde gøre Anskrig, slog Hesten
vredt ud og satte i Galop. Bucknal saa ned og
opdagede, hvad der var i Vejen, men netop
som han forsøgte at tage Hesten op, gled
Sadlen frem paa Halsen, og nu blev Tricou-
leur, der allerede var gnaven paa Grund af den
graa Pony, aldeles rasende.

Det skete altsammen i langt kortere Tidsrum
end det tager at fortælle derom. Springremmen-
gik naturligvis løs; den brede Lædergjord das-
kede løs paa Hestens Forben og gjorde den
helt tosset. Den vendte om og fløj forbi
mig, tværs over Indhegningen, henimod en
Gruppe fortørrede Gummitræer. En Gren
hang vinkelret ned faa Fod fra Jorden, den var
hvid som en død Arm, og Strimler af Barken
flagrede bedrøveligt i den svage Vind.

Jeg raabte til Buck, men det var forsent. Alle
hans Bestræbelser gik ud paa at faa fat i'den

ra
le mæ !'
6 z S
GS -i W
Rn
/) ST;
på UW
VE

496

SME;

løse Gjord, og han glemte fuldstændig Gummi-
træerne. Den løse Gren ramte ham paa Hove-
det og fejede ham og Sadlen ned paa Jorden
med en afskyelig dump Lyd. Tricouleur drejede
af og standsede efter at have sparket ud, saa
Støvet fløj omkring, vendte om, og til”min
Skræk og Forbavselse styrtede den sig løs paa
Buck.

Buck, der havde tabt Bevidstheden, laa ud-
strakt paa Jorden, og Hesten trampede paa ham,
rev i ham, løftede ham op i Skulderen og lod
ham falde ned igen. Imidlertid var jeg naaet
hen til den og gav mig til at slaa løs paa den
med min Pisk, hvad der vendte dens Opmærk-
somhed fra Buck til mig — eller snarere til
min Pony.

Tricouleur gav en kort, gennemirængende
Vrinsken og styrtede løs paa Ponyen med til-
bagelagte Øren, og idet den rejste sig paa Bag-
benene, greb den det stakkels, lille Dyr i Nak-
ken og bed den afskyeligt. Ponyen blev vred,
stejlede straks og var kampberedt; det saa ud
til, at nu skulde det rigtig gaa løs, men saa slog
jeg Tricouleur med saadan en Kraft i Hovedet,
at den bøjede af og lod os passere, og førend
den kunde gøre et nyt Angreb,” svang jeg mig
ud af Sadlen og greb den i Tømmen, men Po-
nyen satte afsted i Firspring, da den vel tænkte,
at det var klogest at holde sig fra al Indblan-
ding.

Tricouleur fnyste vildt og snappede først efter
mig, men da jeg talte til den og klappede den
paa Halsen, gav den sig til at snøfte helt ven-
ligt ad mig og gned Mulen paa min Arm.

Buck blev bragt op til Huset. Hans venstre
Arm var brækket, og Skulderen var gaaet af
Led. Kun et Par Uger var der tilbage til Vædde-
løbet.

Toms Ansigt, da han kom til og hørte om
Uheldet, glemmer jeg aldrig. Han svor ikke og
brugte ingen Kraftudtryk, men han blev aske-
graa i Ansigtet og mumlede: >Du gode Gud!
Kommer Hesten ikke til at løbe, er jeg færdig!«

Først vægrede jeg mig ved at tro, at en Mand
i Toms Alder og med'hans Erfaring virkelig
havde sat alt ind paa, om Hesten vandt, og at
det skulde være den eneste Udvej, der var ham
levnet til at besejre sine Vanskeligheder, men
snart blev jeg overbevist om, at dette var Til-
fældet — vandt Tricouleur ikke, var Tom rui-
neret.

Det kom for Dagen, at han havde laant Penge
paa Hesten, og vandt han ikke, var der ingen-
sombhelst Udsigt til at kunne betale dem tilbage.

»Hvad i al Verden skal jeg gribe til? gentog
han med svag Siemme. >Er der ellers nogen
der kan ride Hesten?«

>»Nej« svarede Buck. >Prøv ikke paa at sætte
en Fremmed paa den. Du ved selv, hvad det
betyder. Det er en slem Historie, Tom, og jeg

DA TRICOULEUR LØB

ved ikke mine levende Raad. Det er kedeligt,
at Simonetta ikke er en Mand.«

»Hun kan jo ride den, ikke sandt?« spurgte
Tom og greb efter Idéen, som En, der er ved
at drukne, efter et Halmstraa. >»Giver man
hende Bukser paa, er der ingen, der tvivler paa,
at hun jo. er en Dreng. Hun er da grim nok!«

Jeg hørte Buck le.

»Tom, du er minsandten fra Forstanden!«
sagde han. >»Det er meget kedeligt, gamle Fyr,
men jeg er bange for, der ingen Udvej er.«

Da Samtalen var kommet til dette Punkt, stak
jeg Hovedet ind og kaldte paa Tom, der kom
ud paa Verandaen med et Udtryk, som var han
paa Nippet til at briste i Graad.

»Hør Tom«, sagde jeg, idet jeg straks gik til
Sagen. >»Jeg hørte, hvad du og Buck talte om.
Jeg har naturligvis ikke det ringeste Begreb om
at ride Væddeløb, men Tricouleur kan i alle
Tilfælde ikke smide mig af, og den vil lade mig
ride paa sig, hvad den ellers ikke tillader nogen
anden, undtagen Buck, saa hvis du tror, du kan
faa mig til at se ud som en Dreng, saa vil jeg
ride den for dig til Væddeløbet. — Hvad angaar
Udsigterne til at vinde, saa kan den for den

” Sågs: Skyld ligesaa gerne blive hjemme, men

hvis du gerne vil have, jeg skal forsøge, saa er
jeg villig dertil.«

»Ja, det er da altid et Forsøg værd,« sagde
Tom ivrigt. >»Det bliver ikke nogen vanskelig
Sag at faa dig til at se ud som en Dreng, du
ligner jo ganske en. Klip dit Haar af, tag et
Par Bukser paa, og der er ingen, der vil ane,
hvem du er. Vi vil forsøge det. Sagerne kan
nu engang ikke komme til at staa værre, end
de gør for Øjeblikket. Det er Vanvid, men vi
gør et Forsøg.«

Og saaledes blev det bestemt, at jeg skulde
ride Tricouleur til Væddeløbet. ”

Sandt at sige var jeg slet ikke bange. Jeg
havde redet paa Herresaddel i de sidste fem
Aar og følte mig meget sikrere der end i en
Damesaddel, men jeg tilstaar, at Tanken om, at
jeg skulde vise mig for Publikum i Herredragt,
gjorde mig fortvivlet. Tom lo imidlertid af alle
mine Indvendinger, og da jeg saa mig selv kort-
klippet og klædt paa som en Dreng, svandt al
min Frygt for at blive genkendt.

Jeg skal ikke plage dig med en Skildring af
vor Rejse gennem Landet eller en nærmere Be-
skrivelse af Woombarroo-Væddeløbene.

Det var sent paa Aftenen, da jeg, klædt i
Væddeløbsdragt og en lang Støvfrakke, der til-
hørte Buck, ledte Hesten ind mellem Mæng-
den, der stod rundt om det Telt, hvor Vejnin-
gen fandt Sted.

Tricouleur var tilfældigvis i godt Humør, og
da jeg listede mig ud efter at være blevet vejet,
med Hæstedækkenet og Sadlen i min Favn, fandt
jeg den omringet af en Gruppe Mennesker. Tom

497

HJEMMETS NOVELLER

der stod ved dens Hoved, svarede kort paa et
Par Spørgsmaal angaaende dens Afstamning, og
jeg saa, at han havde naaet en saadan Grad af
Nervøsitet, at han næppe kunde beherske sig.
Tricouleur stod med løftet Hoved, spidsede Øren
og saa sig om. Solstraalerne brødes paa de
brede Linier af dens kraftige Kryds og Bringe;
det var et Syn, der maatte glæde ethvert Menne-
skes Hjærte. Venner af Tom kom til for at be-
undre den og saa nysgerrigt paa mig, og jeg
hørte et Pigebarn, jeg kendte rigtig godt, spørge
min Stedbroder om, hvor han dog havde faaet
fat paa den rødhaarede, fladsnudede Dreng. Saa
blev Sadlen lagt paa, og Tom plantede mig paa
Hestens Ryg og førte mig afsted gennem Mængden.
Tricouleur lagde Ørene tilbage, da jeg satte mig
til Rette i Sadlen, men jeg klappede den paa
Halsen og talte til den, saa travede den af, from
som et Lam og snappede ikke engang efter Tom,
som den ikke kunde fordrage.

»Bare jeg kan holde den«, hviskede jeg til
min Broder.

»Det kan du ikke, og det vilde blot være til
Skade, om du forsøgie derpaa. Sid godt fast og
hold Hænderne lavt«, svarede han.

Jeg tog mod dette Raad med et overbærende
Smil, da det var en bekendt Sag, at Tom var
en daarlig Rytter.

»Holdigen,naar du kommer til Forhindringen
ved Graven, Simonetta!« var min Broders sidste
Formaning, dahangavslip paa Tømmen.>Deteret
nederdrægtigt Sted, og du skal give ham Tøj-
lerne der.«

Jeg saa ned paa hans sveddryppende Ansigt
og skælvende Hænder og lo.

Der var tretten Startere til Væddeløbet. Favo-
riten, en stor, graa Hoppe med Rejsning, fo'r
forbi mig, da jeg red ud paa Banen. Dens Navn
var Joan Willowby, og den var vanskelig at
styre, men skønt den bar 161 Pd. — 14 Pd. mere
end Tricouleur — forstod jeg, at det vilde ikke
være nogen let Sag for ham at vinde over hende.

Folk var strømmede til Løbet, og ved hver
Forhindring stod. der en hel Klump af Tilskuere.
Dommeren sad paa en -Stol, der.var anbragt
paa et Bord, og bagved ham bølgede Mængden
i tætte Skarer. Lyden af deres Stemmer og Book-
makernes Raab naaede op til Afridningsstedet.
Jeg ser endnu Starten for mig: paa den ene Side
den bølgende Linie af Hestene og de brogede
Silketøjer; foran os den mørkebrune, snorlige
Bane, der afbrødes af den første Forhindrings
sorte Masse, saa det straalende Solskin, i hvilket
alt laa badet, og Startningsflaget, som jeg stirrede
paa med et Slags Raseri. Den graa Hoppe slog
bagud, en kastaniebrun Hest snurrede rundt,
og en Rødbrun vilde ikke staa i Linie, men
Tricouleur stod saa stille som Træhesten i
Troja, og jeg tænkte ved mig selv, at den havde
vist været til Væddeløb før. Man rykkede sammen,
og Hestene kom nærmere til hinanden. Jeg
hørie Starterens Stemme:

>»Er de parat nu? — Afsted!« og Flaget for-
svandt. '

Jeg troer Tricoulcur straks tog Téten og lod
de andre Heste bagud. Alt, hvad jeg ved er, at
de andre kom ud af Syne, og at jeg hørte dem
dundre bagved mig, men jeg kunde kun tænke
paa min egen Hest. Heldigvis var Banen den
første Fjerdingvej ganske lige, for det vilde

498

2)

have været umuligt for mig at faa Hesten til at
dreje om et Hjørne. Den sænkede Hovedet ned
til Knæene og ligefrem halede af — bedre Ud-
tryk kan jeg ikke finde til at beskrive dens Fart.
Jeg forsøgte at holde igen paa den. Jeg skældte
Tom ud i mit stille Sind paa Grund af Trensen,
men hvad kunde det nytte nu! Jeg var ganske
hjælpeløs; det eneste jeg kunde gøre, var at
holde mig godt fast, anbringe Hænderne lavt
og haabe paa at Tricouleur vilde blive paa
Banen. Da vi kom til den første Forhindring,
løftede den Hovedet lidt, spidsede Øren, sagtnede
Farten og satte saa gennem Luften. Jeg ved ikke,
om jeg havde troet, den ikke vilde springe, men
nu steg mit Humør som Kviksølv, alt som Jor-
den fløj bort under de rappe Hove. Saa gik det
altsammen udmærket, indtil vi kom til Graven.
Jeg huskede paa Toms Formaninger om at hale
i Tøjlerne og besluttede at følge hans vise Raad,
men det var ligesaa umuligt, som at prøve paa
at holde en Lavine af Klippesten tilbage ved at
udspænde Lærred. Vi fløj ned i Graven. For-
hindringen stod som en sort Masse lige for mig,
kantet med Tilskuernes hvide Ansigter. Jeg
lagde mig bagover og rykkede i Tøjlen, hvilket
jeg endnu tror havde til Følge at jeg trak
Hesten ned i Springet. Der lød et Brag, Sadlen
drejede sig bort fra mine Knæ, Jorden fløj imod
mig fra Siden. Jeg opdagede, at Ringen i Spring-
remmen var under mit Bryst, og jeg saa et
Glimt af Tricouleurs Bagben imod den hvide
Himmel, saa slog min Skulder mod Jorden, jeg
skrabede den ene Kind slemt paa noget haardt,
og en tung Vægt rullede over mig.

Tricouleur kom straks paa Benene igen, men
førend det lykkedes mig, saa jeg som en Skov
af ken fare forbi mig, og jeg havde et Indtryk
af utallige Stigbøjler og Sadelgjorde. Saa var
de passerede, og jeg var oppe igen, greb Tri-
couleur ved Springremmen og stod et Øjeblik,
medens alting snurrede rundt for mig. En stor
rødskægget Fyr traadte ud fra Tilskuerpladsen
ved Forhindringen og løb hen til mig. Jeg tror,
han spurgte mig om jeg havde stødt mig, og
jeg bad ham vist om at holde Stigbøjlen, for
han anbragte mig atter i Sadlen, og jeg jog af-
sted for at indhente Støvskyen foran mig, der
nu .var mange Længder borte. Jeg følte mig
elendig tilpas og svimmel, Banen gyngede op og
ned for mig, og ved den næste Forhindring be-
fandt jeg mig halvvejs oppe paa Hingstens Nakke.
Men jeg havde kun Tanke for at indhente
Støvskyen for en hvilkensomhelst Pris. Vi var
omtrent ved Maalet, før det lykkedes os. Tri-
couleur gjorde ikke flere uheldige Spring og
viste hvad for en vidunderlig Hurtigløber, den
var, ved snart at indhente de Længder, den
havde tabt ved Faldet. Og nu var vi atter
mellem de andre Heste. Rækkerne var noget
udtyndede, da fire var faldne, og tre var haab-

499

DA TRICOULEUR LØB

løst langt tilbage. Tricouleur var en usædvanlig
Væddeløbshest. Jeg kunde mærke, at den var
næsten udmattet, men den stred sig videre, og
de andre blev en efter en ladte tilbage. Jeg gav
den ingen Hjælp, da jeg ikke vidste, hvad jeg
skulde gøre, og desuden var jeg stadigt ganske
fortumlet. Nu var vi lige ved Maalet, og jeg
kunde se Dommeren. Kun den sidste Forhindring
manglede, og Tricouleur var netop en halv
Længde bagved Joan Willowby. Resten var

'slaaet af Marken — en Kendsgerning, der i det

Øjeblik slet ikke gik op for mig, tværtimod, jeg
troede alle de andre var lige i Hælene paa
mig, og at jeg hvert Øjeblik kunde vente at se
en Hestemule dukke frem ved Siden af Tricouleurs
Nakke. .

Tricouleur naaede vaklende Jorden efter at
have sat over den sidste Forhindring, og nu
strakte den brune Bane sig ligefor mig, kantet
med to mørke Linjer, der syntes at svinde ind
til en stor vinkende Masse bagved Dommerens
Bord. Og Joan Willowby var stadigt en halv
Længde foran. Dens Rytter piskede løs paa den,
og Hoppen gjorde sit yderste. Hvor dog Til-
skuerne hylede! Deres Stemmer lød som et
Hav, der brydes mod Klipper. Jeg begyndte at
blive ganske ude af mig selv og følte mig ligesaa
hjælpeløs, som om jeg havde Mareridt. Dom-
merens Bord syntes at kravle langsomt, usigeligt
langsomt henimod mig, Banen forekom mig
uendelig lang, og den graa Hoppe var stadig
forrest. Jeg vovede ikke at røre mig paa Tri-
couleur. Jeg huskede paa de Koldbøtter, jeg
havde set Jockeyer gøre lige paa Slutningen af
Løbet. Jeg sad som en Træklods med mine
Hænder nærved Hestens Manke og med Blikket
hæftet paa- Joan Willowby. Vi var vist ved at
styre lige ind paa Dommerpælen, da jeg i et
pludseligt Anfald af Fortvivlelse, og følende at
Løbet i hvert Tilfælde var tabt, greb min Pisk.

Tricouleur gjorde en sidste Anstrængelse.
Hoppens graa Mule syntes at glide bagom Spring-
remmen. Publikums Hylen holdt pludselig op,
og jeg forstod, at Løbet var forbi.

Tom var fornuftig nok til ikke at gøre noget
Spørgsmaal, da han .ledte Hesten tilbage til
Vejerummet. Jeg kan stadigt se for mig de
mange Ansigter, medens jeg sled med Gjordene
og Vægtdækkenet, og høre Toms Venners Lyk-
ønskninger og Spørgsmaal om hvorfra og hvor-
dan han havde faaet Hesten og hvorledes den
var blevet saa godt træneret til Bryants Løbet,
og hvorfor hans Søster ikke var kommet med
for at se paa Væddeløbet. Og da jeg med en
meget øm Skulder og et skrabet og snavset
Ansigt førte Hesten bort efter at være blevet
vejet ind, fik jeg svær Lyst til at fortælle dem,
at Toms Søster alligevel havde været med til
Woombarroo-Løbene.

HJEMMETS NOVELLER

skudte Stillinger.

EN virkelige Historie er undertiden mere
I) spændende end en Roman. Hvis dette,
som her skal fortælles, havde fundet
Sted i Baghdad paa Harum den Retfærdiges Tid,

da vilde det have fundet en passende Plads i
»Tusind og én Nat«.

Da den berømte Udstilling i Paris 1900 havde
været aaben i 2 —3 Uger, netop paa en Tid, da
en Sværm af Gæster af alle Nationaliteter stæv-
nede til Seinestaden, blev jeg beæret med et
Besøg af Hr. Regnault, Chefen for det franske
hemmelige Politi. '

Den enestaaende Stilling, jeg havde skabt mig
som international Spion, ved Sendelser som Be-
fuldmægtiget og Agent for alle de mest betydende
politiske Personligheder, havde ikke undgaaet
at vække en stærk Jalousi mod mig hos det
franske Politi. Med Misundelse havde dette be-
mærket, hvorledes en privat amerikansk Borger
ganske havde overfløjet dét paa dets eget Felt.

Hvis det ikke var imod min Natur at frem-
drage Ting, der kunde smage af Praleri, kunde
jeg fortælle flere interessante Træk fra min
Sammenkomst i Rue Jerusalem, hvor dette be-
rømte Korps spillede en ynkværdig Rolle.

Mit lille Kontor i Rue Scribe havde været
Skuepladsen for mere end et hemmeligt Angreb
— jeg tilføjer udtrykkelig mislykket — fra min
Rivals Side, men dette var hans første aaben-
lyse Henvendelse.

Hr. Regnault, som lod et undersøgende Blik
glide rundt, da han traadte ind, gik uden Om-
svøb til selve Sagen:

»Jeg søger Dem, for at gøre Dem et Forslag.
Maa jeg dog først .spørge Dem, om De i Øje-
blikket er optaget af nogen anden Sag ?«

>I hvert Fald har jeg Tid nok til at høre paa
Deres Forslag«, svarede jeg forsigtig.

Politichefen bed sig i Læben.

>»De ved, naturligvis, at Paris just nu er over-
fyldt af Personer, med hvilke vi maa holde et
vaagent Øje. Følgen heraf er, at vi har fuldt op
at gøre, og at vi behøver Hjælp«,

Læserne vil erindre den internationale Spion, A
fremkom i »Hjemmels Noveller«.
Serie, der ikké vil give den tidligere noget efter, hvad Spænding angaar. Å. V.
vil kaste et nyt Lys over visse mærkbare Begivenheder af den nyere Tids Hi-
storie og opregne forskellige Hændelser vedrørende Personligheder i. meget frem-

KEJSEREN I FÆNGSEL

BAG DIPLOMATIETS KULISSER

AR AV

. V.s Serier, der i sin Tid
»Kejseren i Fængsel« er den første af en ny

Jeg saa med Forbavselse paa Politichefen.
Var det virkelig muligt, at han havde søgt mig
for at bede mig, der var Ven med Fyrster og
Gesandternes Fortrolige, om at bistaa ham ved
Arbejdet med Anholdelsen af engelske Lomme-
tyve?

Regnault var hurtig nok til at iagttage min
Modvilje. ;

»De Personer, her er Tale-om«, skyndte han
at forklare, »er de kongelige - Personer rundt
om fra, som besøger Udstillingen, eller i stort
Antal er paa Vej til den, og hvis Nærværelse
vil frembyde en fristende Lejlighed for Anar-
kisterne. Men maaske De allerede har været
søgt netop med Henblik paa disse Besøg ?«

Jeg smilede haanligt ved Tanken om at skulle
blive opfordret til at ledsage en rejsende Prins
rundt i Paris's Gader for at beskytte ham mod
Stratenrøvere.

»Det er Ting, som fuldt ud saa godt kan ud-
føres af en almindelig Detektiv til tyve Francs
om Dagen. Jeg henviser Dem til at gaa til
Scotland Yard eller til. mine gamle Kompagnoner
Pinkerton Company.«

Chefen for det franske Politi talte nu med
dæmpet Stemme.

»Med Hensyn til nogle af vore Gæster søger
vi en meget discret Mand, som ikke kan anta-
ges at ville drage Fordel af nogensomhelst Op-
lysning, som han maatte faa. Saadanne Folk
faar man ikke for tyve Frances om Dagen. Til-
lad mig at spørge Dem om Honoraret for Deres
Åssistance.«

»Et tusinde Francs om Dagen«, svarede jeg
uden et Øjebliks Betænkning.

Jeg antog mit Forlangende for uopnaaeligt,
og det morede mig at se Chefen gøre en for-
bløffet Haandbevægelse. :

»Men det er jo, hvad man giver en Erke-
hertug!«

Øjeblikkelig rejste jeg mig.

»Det er en Ytring, som jeg maa betragte som
Afslutningen paa vor Samtale«, udbrød jeg med
Styrke.

500

—N
—
—
==
—=3
==
== N
—4
Er)
—

>»Men jeg gaar ind derpaa!« skyndte Fransk-
manden sig at sige. >»Vær ikke saa opfarende,
min kære Hr. V. Men saa gør jeg Regning paa,
at vi helt og holdent kan disponere over Dem
i de kommende to—tre Uger?«

Jeg vaklede. Tilbudet var fristende nok, men
den Omstændighed, at Regnault saa hurtig havde
slaaet til, gjorde mig noget mistroisk. Der maatte
ligge noget bag ved dette, at han, der lige havde
søgt sin Tilflugt til mig, vilde gaa ind paa dette
usædvanlige Honorar.

Jeg henvendte min Opmærksomhed paa den
nye Betingelse, som han havde taget med i Over-
enskomsten.

»Helt og holdent — det kan jeg ikke sige.
Jeg maa først se mine Optegnelser efter og un-
dersøge, om der er noget, som jeg ikke kan
lægge til Side.«

Hr. Regnault synes kun delvis tilfreds med
dette Svar. Sluttelig forlod han mig, idet han
sagde, at han i Løbet af et Par Timer vilde
sende Bud til mig angaaende, hvad jeg bestemte
mig til.

Imidlertid var jeg under mine Overvejelser
naaet til det Resultat, at det franske Guverne-
ment havde nogle Politiaffærer for, maaske i
andre Dele af Evropa, og at det Engagement,
man havde tilbudt mig, snarest havde til Hen-
sigt at beskytte det selv mod min Indblanding.

Jeg skulde ikke længe blive i Uvished herom.
Hr. Regnault havde just forladt Kontoret, da
der kom Bud til mig fra den tyske Gesandt med
Besked til mig om at se hen til Excellencen.

Det var ikke særlig presserende, men et Be-
søg hos Excellencen passede ind i de Forret-
ninger, jeg netop skulde ud og udføre, og der-
for besluttede jeg mig til at lægge Vejen forbi
og strax aflægge et Besøg hos Gesandten, før
end jeg kom nærmere i Forbindelse med Reg-
nault.

Da jeg halvvejs var naaet ned ad Rue Scribe, op-
dagede jeg, at jeg blev iagttaget, uden Tvivl efter
Ordre af min tidligere Besøgende, den Mand, .
som havde paastaaet, at han søgte min Hjælp
til at vogte paa Andre!

Ved denne Iagttagelse blev jeg bestyrket i min
tidligere Mening og af Hensyn til min Følge-
svend forsømte jeg ikke paa Vejen til Gesandt-
skabet at give det Udseende af, at jeg havde
meget alvorlige Ting for. Af alle Europas Fyr-
ster var Kejser Wilhelm II den, der oftest havde
gjort Brug af min Assistance, og han var natur-
ligvis den vigtigste Genstand for det franske
Politis Opmærksomhed.

Jeg traf Gesandten i stærk Ophidselse og stor
Ængstelse.

>Naa, er De der, Hr. V.«, udbrød han, ikke
synderlig elskværdigt, da jeg blev vist ind. >Jeg
har sendt Bud til Dem, fordi jeg forstaar, at
De i højere Grad end nogen anden sidder inde

501

KEJSEREN I FÆNGSEL

med Kejserens Fortrolighed. Skulde De tilfæl-
digvis vide, hvor han opholder sig?«

Med stor Forbavselse mønstrede jeg Excel-
lencen. Jeg tilstaar, at jeg blev meget overrasket.

»Uden Tvivl kan jeg glæde mig ved Hans
Majestæts Tillid«, svarede jeg, »men han ind-
vier mig ikke i alt, hvad han foretager sig. Jeg
slutter mig til fra Bladene, at han opholder sig
i Hubertsburg«,

»Saa kan De ikke hjælpe mig«, var hans ha-
stige Svar. >Kejseren er forsvunden=.

»Siden hvornaar?«

»Ingen ved det bestemt. Det er oplyst, at
han, medens han opholdt sig paa Slottet, har
udtalt, at han havde forstuvet Anklen, og saa
begav han sig op i sit eget Værelse. Imidlertid
er han sluppet bort med sin fortrolige Tjener
ingen ved hvorhen han er taget«.

»Hvornaar blev hans Fraværelse opdaget ?«

»Først i Gaar. Marineministeren søgte ham
for at modtage hans Underskrift angaaende en
ny Krydser og opdagede, at Fuglen var fløjet.
Jeg modtog i Morges et Telegram fra Kansleren,
der oplyste mig herom og henviste mig til at
tale med Dem. Naturligvis, denne Affære er en
absolut Hemmelighed og maa behandles som
saadan.«

Jeg begyndte at lægge to og to sammen.

»Udtaler Kansleren nogen Formodning om,
hvor Hans Majestæt opholder sig?«

»Ja, det er det værste ved det. Vi frygter for,
at han er taget hertil.«

Jeg nikkede. Ham var det altsaa, den notable
Gæst, som Hr. Regnault var villig til at betale
mig 1000 Francs om Dagen for at beskytte —
eller for ikke at passe paa!

»Kejseren har altid haft Lyst til at aflægge
Besøg i Paris«, oplyste Gesandten nu; >det franske
Guvernement har ofte tænkt frem og tilbage an-
gaaende denne Sag. Men man har altid været
utilbøjelig til at indbyde ham officielt, og man
har udtalt, at man ikke kunde indestaa for hans
Sikkerhed, hvis han kom privat.«

Jeg dukkede alvorligt mit Hoved.

»Det ser ud til, at Hans Majestæt har beslut-
tet sig til at komme trods dette. Og jeg frygter
for, at man ved det.«

>»Umuligt!« udbrød Gesandten med Overbevis-
ning. >De vilde kun vide det, saafremt de var
i Stand til at læse vor Cifferskrift, og den er
en absolut Hemmelighed,«

Jeg havde ofte hørt denne berømte, uudtyde-
lige Cifferskrift omtale, em Opfindelse af den
store Moltke. Ved en anden Lejlighed skal jeg
fortælle om mit eget glimrende Forsøg paa at
tyde den.

»Det skulde glæde mig, om jeg kunde dele
Excellencens Mening. Kejsere er bevogtede af
flere Øjne end De tror, og alle fortrolige Tjenere

.er ikke ubestikkelige.«

HJEMMETS NOVELLER

Gesandten grundede tankefuldt.

»Jeg er ikke sikker paa. om det ikke er min
Pligt at meddele det franske Guvernement Sa-
gen«, svarede han efter Overvejelse. >Hvis der
hænder Kejseren noget i Paris, vil det gaa ud
over mig. Saafremt jeg ikke faar nærmere Un-
derretning i Løbet af de kommende fire og tyve
Timer anser jeg det bestemt for rigtigst, at jeg
henvender mig til Minister Delcassé og beder
ham lade foretage en Undersøgelse af, hvorvidt
Kejseren er her«.

Jeg forlod Excellencen efter at han havde
taget denne Beslutning og vendte tilbage for at
vente det Bud, Hr. Regnault havde lovet at sende
til mig.

Skønt jeg under disse Omstændigheder havde
besluttet mig til at afvise hans Forslag, blev jeg
dog noget urolig ved, at Tiden gik og der intet
Bud viste sig. Jeg spiste til Middag hjemme og
instruerede Portneren om, at enhver Person,
der kom for at tale med mig efter at Gadedøren
var lukket, øjeblikkelig skulde vises op til mig.

Klokken slog just tolv og jeg skulde netop gaa
til Ro, da jeg hørte, at der blev ringet paa
Døren til min lille Entresol.

»Hvilken Tid dog!« mumlede jeg, da jeg gik
ud for at lukke op.

En Gendarm af et ret søvnigt Udseende stod
udenfor; mindst af alt lignede han en Udsen-
ding fra min snu Kollega.

»De kommer fra Hr. Reguauli?« spurgte jeg
overrasket.

»Tværtimod, min Herre! Jeg kommer fra Gu-
vernøren for Mazas.«

Jeg traadte et Skridt. tilbage, idet jeg blev
slaaet ved Navnet paa det mægtige. Fængsel,
hvori Frankrig indeslutter sine mest forvorpne
Forbrydere.

Et Øjeblik antog jeg, at Politichefen havde
bestemt sig til det usædvanlige Skridt at arre-
stere mig, og jeg beregnede hastigt Chancerne
for min Flugt ved at overmande den Fyr, der
stod foran mig og forlade Bygningen ad en Ud-
vej, som kun var kendt af mig selv.

Politimandens næste Ytring bragte mig atter
til Besindelse.

»En Flok Bøller er i Nat blevet arresterede i
Udkanten af Parc Monceau. En af dem vedbli-
ver at fastholde sin Uskyldighed. Han nægter
at opgive sit Navn, men paastaar, at De vil være
i Stand til at identificere ham og udvirke hans
Løsladelse.«

Jeg lyttede med rynket Pande til denne mær-
kelige Tale. De parisiske Gaderøvere, hvis Be-
drifter har givet dem Navn efter den engang
saa frygtede Race af Amerikas Indianere, er
mere vante til at arbejde i ensomme Kvarterer
end i et fint Kvarter som ottende Årrondisse-
ment. Og det forekom mig i høj Grad paafal-
dende, at den nylig arresterede Forbryder var

bleven ført lige til Mazas i Stedet for at blive
indsat for Natten paa den nærmeste Politivagt.

»Hvor er det, De siger, at Arrestationen fandt
Sted? spurgte jeg for at vinde Tid.

»Paa Boulevard Courcelles, ved Hjørnet af
Rue Prouy.«

Jeg tænkte nøje over Tilfældet. Jeg var vel
kendt med Stedet, lige over for Indgangen til
Parken, hvor syv Gader løber ud, og jeg ind-
saa, at det frembød visse Betingelser for et
Overfald.

Et yderligere lille Krydsforhør bestemte mig
til at gaa ind paa Opfordringen. Jeg tog dog
den Sikkerhedsforanstaltning at fylde mit Re-
volvermagazin og fulgte saa med Gendarmen
ned til den Vogn, der havde kørt ham hertil
fra Mazas.

Næsten alle Lys var slukkede, da vi kørte op
foran den fæstningslignende Bygning, hvor den
ukendte >Bølle« ventede min Tilstedekomst.
Imidlertid, Fængselsguvernøren ventede for at
modtage mig og jeg blev strax vist ind til ham.

Guvernøren for Mazas gjorde Indtryk af en
typisk fransk Bureaukrat. Jeg kunde se paa
ham, at han led af nogen Uro, skønt han for-
søgte at skjule sin Bevægelse ved en meget offi-
ciel Optræden.

>»De har modtaget mit Bud, min Herre, og han
har uden Tyivl nøjagtig sat Dem ind i Sagen,«
bemærkede han. >Den Fange, Talen er om, og
som jeg foreløbig kun har betegnet ved Fange
Nr. 100, blev sammen med sine Kammerater
arresteret, da de var i Færd med et frækt Rø-
veri, — efter hvad der fremgaar af de Oplys-
ninger, jeg har modtaget, er jeg tilbøjelig til at
anse ham for Fører for. disse Gaderøvere. Der-
for er det umuligt for mig at tvivle om hans
Skyld, og hvis Politiets Beviser ikke bliver un-
derkendte af Suryen, maa han allerede nu an-
ses for at være dømt til ti Aars Strafarbejde.«

Guvernøren fremførte sin Tale med en Sik-
kerhed som om han læste den af et Dokument.
Man maatte mistænke ham for at have lært
den udenad.

Idet han saa paa mig som om han forbød
mig nogen Afbrydelse, vedblev han:

»Imidlertid har denne Forbryder gjort Brug
af Deres Navn og mit nøjeregnende Hensyn til
Retfærdigheden, i Forening med det store Ry,
De besidder for Ubestikkelighed og Diskretion,
har besluttet mig til at give Dem Lejlighed til
at komme i Forbindelse. med ham. Samtidig
maa jeg oplyse Dem om, at enhver Henven-
delse, De maatte ønske at foretage ham ved-
rørende, maa ske til Justitsministeren og ikke
til mig. Jeg er Guvernør for dette!Fængsel, og
min Pligt er det at vogte paa mine Fanger,
indtil deres Løsladelse beordres mig af mine
Overordnede. De forstaar mig nu?«

Jeg forstod, at den Mand, jeg befandt mig

502

overfor, vidste eller anede adskilligt mere end
han valgte at udtale, og ligeledes, at han, eller
de, hvis Instruktioner han rettede sig efter, øn-
skede at sætte en ordentlig Forskrækkelse i
Livet paa Fange Nr. 100.

Mere skete der ikke mellem os. Paa et Tegn
af Guvernøren viste den Fangevogter, som havde
ført mig op til ham, sig igen og viste mig Vej
gennem det store Fængsels Korridorer.

Omsider standsede vi ved en Dør, paa hvil-
ken Nummeret 100 var malet med store, hvide
Tal. Min Fører stak en
Nøgle i Hullet, og idet
han drejede om, sagde
han til mig:

»Herren vil nok banke
naar De ønsker at for-
lade Cellen. Jeg bliver
udenfor.«

I næste Øjeblik befandt
jeg mig Ansigt til Ansigt
med Fangen.

Ved det usikre Lys,
som fra et lille Vindue (Øg
over Døren trængte ind
i Cellen, bemærkede jeg
en Mand med en af de
Bluser, som franske År-
bejdere gærne bærer, og
hans Ansigtstræk var næ-
sten skjult af et kruset,
sort Skæg. Han laa paa
en smal Feltseng — det
slog mig øjeblikkeligt, at
Cellen var bedre udsty-
ret, end jeg havde ventet
i et Forbedringshus —
ogdajegtraadte et Skridt
frem, satte han sig hur-
tig over Ende og aabnede Øjnene.

Fangen, der havde siddet i tre Timer, havde
sovet! Re

Dog, denne Prøve paa virkelig kejserlig Mod
var ikke nødvendig for at overbevise mig om
Identiteten af min berømte Klient. Uden at vente
paa, at han skulde give sig til Kende, bukkede
jeg med Ærbødighed, og sagde med min mest
underdanige .Stemme:

»Jeg formoder, at Deres kejserlige Majestæt
har sendt Bud efter mig.«

Wilhelm den II., Tysklands Kejser, Kongen af
Prøjsen, Markgreve af Brandenburg og Herre
til — jeg ved ikke hvor mange Besiddelser —
tog øjeblikkelig Skæget af, som havde forandret
hans Udseende saa meget, og udbrød:

»De ved, hvad det drejer sig om! Hr. V. —
De er en Hexemester!«

»Det forekommer mig, at Deres Majestæt just
nu har Brug for en Tryllekunstner,« svarede
jeg og bukkede.

503

— Jeg kommer fra Guvernøren af Mazas.

KEJSEREN I FÆNGSEL

»Men sig mig,« vedblev Kejseren, »hvorledes
har De fundet ud af det? Er min Nærværelse i
Paris kendt? Er det kommet offentlig frem ?«

»Vær blot ved godt Mod, Herre! Deres Fra-
værelse fra Hubertsburg er kun kendt af Deres
Ministre og af en eller to Personer til, som ikke
aabner Munden derom. Deres Nærværelse i Pa-
ris aner end ikke Deres Ministre.«

Kejseren trak Vejret lettet.

»I saa Fald kan jeg tillade mig en hjærtelig
Latter overidette Eventyr som en meget god
Spøg. Jeg. vilde aldrig
have tilgivet mig selv,
hvis Pressen havde faaet
fat paa dette. De vil vel
ikke sige mig, hvorledes
De er blevet saa godt
underrettet.«

»Jeg vilde hellere, at
Deres Majestæt ikke
spurgte mig derom,« sva-
rede jeg diskret. >Der
er Hemmeligheder ved
enhver Bestilling. Deres
Gesandt sendte Bud til
mig i Dag for at raad-
føre sig med mig angaa-
ende Deres Forsvinden,«
og jeg var saa hensyns-
fuld at tilføje, »men jeg
vilde intet fortælle ham
derom uden Deres Til-
ladelse.«

Idet jeg talte saaledes,
udsatte jeg mig for, at
Kejseren fik et urigtigt
Indtryk af mig; men det
vilde jeg hellere have,
end at han skulde anse
mig for alvidende.

»Det gjorde De rigtig i,« udbrød Wilhelm den
II. hurtigt, »>Min Gesandt var den sidste Person,
til hvem jeg skulde fortælle denne Affære. Han
har altid advaret mig mod selv at overskride
den franske Grænse og jeg skulde nok faa at
høre, om han vidste, hvad der var skel.«

Jeg hørte med nogen Uro paa denne Udtalelse.
Det var klart, at den høje Fange ikke anede,
hvor alvorlig Situationen var.

>»Nu er Spørgsmaalet imidlertid, hvorledes
Deres Majestæt skal komme ud?« sagde jeg for
at vende hans Tanker.

Wilhelm II. rynkede Panden.

»Der kan vel næppe blive nogen Vanskelighed
ved det. De skal blot i stræng Fortrolighed for-
lælle Autorileterne, hvem jeg er, og de vil hur-
tig finde en Form for min Løsladelse.«

»Maaske var det bedre, om De fortalte mig,
hvorledes De var blevet arresteret,« sågde jeg
med Alvor.

VILE

HJEMMETS NOVELLER

Kejseren saa forundret paa mig, men gav mig
Svar.

>»Det er det mest besynderlige, jeg endnu har
oplevet. Jeg kan nøjagtig fortælle, hvorledes det
er gaaet til. Jeg kom gaaende langs en lille
Park under min Vej til Champs Elysées, da jeg
pludselig saa mig omringet af en Sværm Bøller,
der syntes at springe frem fra Stenbroen. De
overfaldt mig ikke, skønt de flokkedes om mig,
og før jeg var blevet klar over Situationen, lød
der et skarpt Fløjt og en Deling almindelige
Gendarmer viste sig paa Scenen og begyndte at
anholde til højre og venstre. Jeg var en af de
først anholdte, og da jeg spurgte, hvorfor jeg
var anholdt, pegede de paa en velklædt, ældre
Herre, som jeg ikke før havde bemærket, og
som beskyldte mig for at have røvet hans Ur.
Jeg forsøgte at forklare, at jeg ikke havde no-
get med den Sag at gøre, men Politiet vilde
ikke høre et Ord og bragte mig lige hertil. De
ser nu, hvorledes det er gaaet til. Jeg haabede
paa at blive løsladt, da den ældre Herre havde
set mig, men jeg antager, at han har forvekslet
mig med en anden.« 7

Jeg rystede meget betænkelig paa Hovedet, da
jeg hørte denne Fremstilling.

»Jeg maa lykønske min Ven Regnault for den
Dygtighed, hvormed han har iværksat sit Coup,
siden det lader til, at selv Deres Majestæt har
ladet Dem føre bag Lyset.«

Kejseren sprang næsten op fra Sengen, som
han sad paa, da jeg fremkom med denne Be-
mærkning.

»Skal dermed være sagt, at .de vidste, hvem
jeg var?«

»Jeg nærer ingen Tvivl om, at denne tilfældige
Hændelse meget omhyggeligt har været planlagt
forud, sandsynligvis paa den Dag, da De forlod
Hubertsburg. Bøllerne var simpelt hen Detek-
tiver og ligeledes den Mand, som paastod at
hans Ur var røvet.«

Kejseren var som lamslaaet. Først nu syntes
han at opfatte Situationens Alvor.

»De tror, at det franske Guvernement har for-
melig planlagt dette Overfald ?«

»Det er jeg vis paa!«

>Og de har alisaa vidst om mit Besøg i
Paris?«

»Utvivlsomt! Jeg forstaar nu Åarsagen til et
Forslag, som jeg allerede i Morges modtog fra
Chefen for det hemmelige franske Politi. Han
udtalte, at han ønskede min Assistance; det er

nu klart, at hans Hensigt var at forhindre min -

Indblanding i denne uhørte Plan.«

»Maaske det nu er Dem tilladt at blande Dem
i Sagen?«

»Af Klogskabshensyn, Herre. De har udført
deres Forsæt, og de ønsker lige saa lidt som
De, at denne Affære skal komme offentlig frem.«

»Men hvad tænker de da paa?«

»Det vil jeg uden Tvivl faa at vide af Hr. Del-
cassé, naar jeg søger ham for at udvirke Deres
Løsladelse. Det vil, tror jeg, være ganske ørkes-
løst at forhandle med Politiet.«

Kejseren rejste sig.

»Hvis Hr. Delcassé indbilder sig, at jeg i denne
Celle skulde gøre ham nogen Indrømmelse, som
jeg ikke vilde gøre omgivet af min Hær, saa
tager han meget fejl.«

Denne stolte Erklæring, udtalt med en Besin-
delse, der tifold forøgede dens Styrke, gjorde et
dybt Indtryk paa mig.

»Jeg sværger paa, at jeg vil faa Deres Maje-
stæt ud herfra i Løbet af tre Dage!« udbrød
jeg.

Kejserens Opbragthed lod sig ikke mildne.

»Hver Dag skal koste Frankrig en Besiddelse
— det er min Besked til Hr. Delcassé!«

Trods -det Vink, som Guvernøren for. Mazas
havde givet mig, var jeg bestemt paa at gaa lige
til Udenrigsministeren. Det stod klart for mig,
at i denne Affære spillede Justilsministeriet kun
en underordnet Rolle.

Saasnart Porten til Ministeriet paa Quai d”Or-
say blev aabnet den følgende Morgen, gik jeg
derop og udbad mig en øjeblikkelig Samtale
med Hr. Delcassé.

Denne elegante Herre, som havde givet den
franske Udenrigspolitik et saa stærkt antiger-
mansk Præg, havde for nylig efterfulgt Hr. Hano-
taux, der var en Fjende af England.

Jeg fandt ham bøjet over et Kort over Nord-
Afrika, som var udfoldet paa Bordet foran ham.
Han modtog mig med en fuldkommen rolig
Mine, idet han ikke forraadte nogen Overraskelse
ved det Besøg, som jeg mærkede han var fuldt
forberedt paa.

Jeg ansaa det for klogest ikke at vise nogen
Mistillid til den franske Regering.

»Jeg kommer 'her i et meget delikat Ærinde«,
begyndte jeg. »I Aftes er den tyske Kejser, som
lige var ankommen til Paris i dybeste Inkognito,
blevet arresteret af Politiet, som antog ham for
en Gaderøver, og i delte Øjeblik sidder han i
Årresten i Mazas.«

»De maa sikkert tage Fejl«, udbrød Hr. Del-
cassé, da han havde ladet mig fortælle de nær-
mere Omstændigheder. >Vi har ikke modtaget
nogen Meddelelse om et Besøg af Kejseren, og
jeg ser af Morgentelegrammerne, at han endnu
opholder sig i Hubertsburg, hvor han ligger syg
af en Forstuvning.«

»Jeg tillader mig at forsikre, at Forholdet er
som jeg har sagt. Hans Majestæt har ikke un-
derrettet Dem om'sin Hensigt, fordi han fryg-
tede for, at De vilde vige tilbage for at give
Tilladelse til et saadant Besøg.«

Den franske Minister rystede dadlende paa
Hovedet.

>I saa Fald, Hr. V., maa de indrømme, at Kej-

seren havde handlet meget urigtigt. Et Besøg
af en fremmed Fyrste, som ikke er tilladt af
Landets Regering, er et fjendtligt Indfald, hver-
ken mere eller mindre.«

Mit Mod sank, da jeg var nødt til at indrømme
Rigtigheden
af denne
Betragtaing.
»Men da
han nu ikke
er kommet
i Egenskab
af Fyrste?«
forsøgte jeg.

»Er det en
Fyrste eller

er det en
Privatmand

for hvem
De beder
mig interes-
sere mig i
hans
Uheld 2 var
hans korte
Svar.
Spørgs-
maalet gjor-
de mig tvivl-
raadig. Hvis
jeg svarede,
at detvar en
Privatmand,
vilde Hr.

Delcassé
henvise mig

til Justits-

ministeren ;
hvis jeg sva-
rede, at det
var en Fyr-
ste, vilde
han foretage
en officiel

Henvendel-
se til den
tyske Ge-

sandt. I

begge Til-

fælde løb
man den Risiko, at Sagen vilde blive offentlig
kendt, hvad den høje Fange fremfor alt vilde
undgaa.

Ministeren opnaaede at forøge min Tvivlraa-
dighed ved at tilføje:

»I Øjeblikket forekommer Deres Henvendelse
mig. fuldstændig formløs, Jeg har aldeles intet
Kendskab til den Person, der efter hvad De for-
tæller mig holdes tilbage i et eller andet Fæng-
sel paa Grund af en alvorlig Anklage"

505

Før jeg var bleven klar over Situationen, lød der et skarpt Fløjt og en Deling Gen-
darmeér viste sig paa Scenen og begyndte at anholde til højre og venstre.

KEJSEREN I FÆNGSEL

Jeg begyndte at ane den Vej, han vilde slippe
ud ad.

»Tvivler De paa mit Udsagn?«
med Energi.

»Det gør jeg naturligvis ikke«, var hans snu
Svar. >Men
jeg tager
mig den Fri-
hed at tvivle
paa Deres
Meddelers

Ord.«

>»Min Med-
deler er Kej-
seren selv,

som jeg i

Nat saa i

Celle Nr.
100, Mazas-
Fængslet.«

»Eller en
Person, der
udgiver sig
for at være
Kejseren —
ikke? sva-

rede han
med et vel-
villigt Smil.

»Der er

just nu en
stor Mængde
fremmede
Eventyrere
i Paris. Det
vilde ingen-
lunde være
mærkeligt,
om en af
dem havde
en vis Lig-
hed med en
stor Fyrste.
Og det er let
at forstaa,
at en saa-
dan Eventy-
reri en snæ-
ver Vending
strax vilde
faa den Tanke at udgive sig for Kejseren, der
rejste inkognito.«

Trods min voxende Ængstelse kunde jeg dog
ikke undlade at føle noget af den Beundring,
som den ene Fægter føler overfor den anden
Mester i Kunsten.

Det er bedst at gaa en anden Vej, tænkte jeg
og besluttede mig til at bringe Samtalen ind
paa et praktisk Grundlag.

" »Lad os sætte, at Fangen, som vi vil kalde

udbrød jeg

JERES. SEE SPREE N

i 3
SEN DRLSTSSSS

Lår ÅN

mat

HJEMMETS NOVELLER

Nr. 100, er en Person, der nyder den tyske Kej-
sers Bevaagenhed, og at jeg henvender mig til
Dem i Hans Majestæts Navn for at udvirke hans
Løsladelse,«

Udenrigsministeren kastede et Blik paa mig,
som var virkelig sublimt.

»I saa Fald maatte mit Svar til Dem blive,
at Retten i Frankrig maa gaa sin Gang uden
Persons Anseelse. De taler til mig om en Mand,
som er under dens Varetægt, og den kan ikke
tillade, at Forhørene sker for lukkede Døre.
Fransk Ret kender ingen Begunstigelse, den er
udenfor enhver Indflydelse og handler i det
fulde Dagslys« —

Jeg afbrød hans Veltalenhed:

»Vi opholder Hans Majestæt! Forestil Dem,
at han sendte sin Gesandt herhen for at gøre
Forestilling om hans offåcielle Løsladelse.«

»I saa Fald blev jeg nødsaget til at lade op-
tage en officiel Raport om, at den tyske Kejser
havde trængt ind i Frankrig uden Tilladelse fra
Republikens Regering, og saa forlange Satisfac-
tion.«

Det sidste udtalte han med beklagende Stemme.

»Hvilken Satisfaction vilde De forlange?«

Hr. Delcassé kastede for første Gang efter min
Indtræden i Værelset et Blik paa det Kort, som
jeg havde bemærket paa hans Bord.

»Jeg vil være tilfreds med en Forsikring om,
at Tyskland ikke vil se med uvenlige Øjne paa
Frankrigs Udvidelse i Nord-Afrika.«

»Har De maaske mærket en saadan Stemning
i den senere Tid ?

>»Nej. Men jeg har i de sidste Aar lagt Mærke
til en voxende Aktivitet hos en Del af de tyske
Handelsmænd i Marokko.«

Jeg saa bestemt paa ham, da han udtalte de
sidste afgørende Ord. Det var altsaa hans Pris.
Wilhelm den II.s Løsepenge var Herredømmet
over Marokko!

Videre Samtale var ørkesløs. En Politiker,
der havde fattet og udført saa farlig en Plan,
var næppe tilbøjelig til at ville give Afkald paa
sin Indsats.

Men der var en Mand i en højere Stilling end
Hr. Delcassé, og, antog jeg, med mere redelig
Tænkemaade. Jeg tog Afsked med Ministeren,
idet jeg lod som om jeg agtede at forelægge
hans Betingelser for min fyrstelige Principal.
Saasnart jeg var naaet udenfor Ministeriet, tog
jeg en Vogn og kørte lige til Elyceum.

Den franske Republiks Præsident var selv-
følgelig ikke saa let at opnaa en Samtale med
som en Minister. Men efter en lille Ventetid
blev mit Kort, hvorpaa jeg havde skrevet de
Ord: >I Anledning af et personligt Ærinde fra
H. M. Kejseren af Tyskland«, bragt ind og jeg
opnaaede den Ære, at faa en privat Avdiens.

Hr. Loubet, hvis rolige og venlige Værdighed
var en Borgen for Oprigtighed og Velvilje, mod-

tog mig paa en Maade, som viste mig, at jeg
havde været i fuldstændig Uvidenhed om den
hele Intrige.

Mine første Ord elektriserede ham.

»Hvad siger De? udbrød han. »Kejseren er
Fange paa fransk Territorium! Tag Plads, min
Herre, og sæt mig ind i denne mærkelige Be-
givenhed.«

Jeg fortalte den hele Historie fra først af'og
skjulte ikke min Overbevisning om, at Kejserens
Fængsling ligefrem var udført i den Hensigt at
sikre hans Tilslutning til et fransk Protektorat

- i Marokko.

Præsidenten hørte paa mig med spændt Op-
mærksomhed. Da jeg var færdig, sagde han:

»Jeg finder, at begge Parter har handlet urig-
tigt i denne kedelige Affære. Man maa bebrejde
Kejseren, at han har overskredet Frankrigs
Grænse udeén min Invitation. Frankrig har Ret
til at bestemme, hvilke fremmede Fyrster det
ønsker at: modtage i Landet. Og da han har
valgt at tage til Frankrig som Privatmand, kan
Kejseren ikke forandre Karakter og anmode mig
om at bistaa ham som Fyrste.«

Jeg hørte angst paa dette Ræsonnement, hvis
Berettigelse jeg ikke kunde bestride.

»Hr. Delcassé fortjener ogsaa Bebrejdelse,
hvilket jeg skal lade ham vide«, vedblev Præsi-
denten. »Det var hans uafviselige Pligt at stoppe
Kejseren ved Grænsen. At' lægge en Fælde som
han har gjort det, er uværdigt for Frankrigs
Storhed.«

Mit Haab kom tilbage ved disse Ord. Hr.
Loubet sluttede:

»Paa et Punkt er jeg enig med Hr. Delcassé.
Det er umuligt for mig at vide, om den Fange,
der er betegnet med Nr. 100, er en fremmed
Fyrste og derfor ikke underkastet den franske
Lov. Derfor kan jeg heller ikke paabyde hans
Løsladelse paa Grund af, at han er under falsk
Anklage. Det er en Sag, som alene Domstolene
er i Stand til at afgøre.« -

»Men hvad vil Deres Excellence da gøre?«

»De vil faa det at sel«

Præsidenten trykkede paa en Klokke, og sagde
til Sekretæren, som traadte ind:

»Bring mig Grand Cordon. Og sørg for, at mit

. private Køretøj kommer tilstede.«

I Løbet af faa Minutter kom Sekretæren til-
bage, bærende paa en Kasse, hvoraf Præsiden-
ten fremtog Æreslegionens berømte Hæderstegn,
der betegnede, at han var Chef for denne Ver-
dens mest agtede Orden. Hr. Loubet lagde Or-
denskæden om sin Hals, fæstede det karmousin-
røde Sjærf tværs over Brystet og tog en let
Overfrakke paa, hvorved han dækkede Ordens-
dekorationerne.

»Følg med mig,« sagde han.

Jeg: fulgte ham op i Vognen og han gav sin
Ordre: »Til Mazas!«

506

Jeg tvivlede ikke længer om, at Hr, Loubet
havde i Sinde at sætte Fangen i Frihed; men
jeg var ganske ude af Sland til at gætte, under
hvilken Form han vilde gøre det. Selv gav Præ-
sidenten ikke nogen Oplysning med Hensyn til
Grunden for hans Besøg.

Vi stod af ved Fængslet og Præsidenten be-
falede Dørvogteren, at han strax skulde føre
ham til Guvernøren. Vi traf denne Øvrigheds-
person i det Værelse, hvor han for mindre end
tolv Timer forinden havde modtaget mig.

Han rødmede til Haarrødderne da Præsiden
ten blev anmeldt. 3
Med stor Værdighed inseg
satte Hr. Loubet sig

paa Guvernørens
Stol.

>»De har i Deres
Varetægt en Fange,
som nægter at op-
give sit Navn, og
som er indført i
Fangelisten som Nr.
100.«< %

»Deres Excellen-
ce!« stammede den

forfjamskede Em-
bedsmand.

»Jeg kommer for
at -se ham blive løs-
ladt.«

»Men, Deres Ex-

cellence!« gentog
Guvernøren paa en

hjælpeløs Maade.
»Fangen er ankla-
get for en grov For-
brydelse.«

»Jeg ved person-
ligt, at han er uskyl-
dig,« bemærkede

Præsidenten.

»Deres Excellence . oe

medbringer maaske

en Ordre fra Justits- — 1 den franske Republiks Navn

ministeren ?« ind-
vendte Embedsmanden.

»Det er unødvendigt. Jeg handler i Egenskab
af mit personlige Prærogativ. Bring mig Deres
Bog.«

Guvernøren tøvede endnu.

»Naar jeg én Gang har modtaget en Fange,
er jeg ansvarlig for ham overfor Ministeren.
Jeg kan ikke frigive ham uden en Ordre fra
Retten:« ;

Hr. Loubet rødmede og lod sin Overfrakke
glide tilside, hvorved de glimrende Emblemer
for hans Stilling kom tilsyne.

»I den franske Republiks Navn befaler jeg
Dem at adlyde mig!«

KEJSEREN I FÆNGSEL

Bleg og skælvende over hele Legemet gik den
forskrækkede Guvernør tværs over Gulvet og
kom tilbage med en stor Protokol, der indeholdt
Optegnelser om Fangerne.

»Slaa op paa Nr. 100.«<

Guvernørens Fingre skælvede af Angst, men
endelig lykkedes det ham dog at finde Siden.

Den var inddelt i Rubriker. Den første angav
Fangens Nummer, den anden hans Navn — i
dette Tilfælde læste man her »nægtet at opgive
det« — og saa var der en for Alderen, Signale-
mentet, Forbrydelsen og Straffens Varighed.
Denne var beteg-
net: »Hvorledes og
hvornaar løsladt.«

Hr. Loubet dyp-
pede Pennen i Blæk-
huset og skrev ud
for den sidste Ru-
brik med stor og
rolig Haand:

Benaadet af Repu-
blikens Præsident.

Emile Loubelt.

Guvernøren læste
det, dukkede Hove-
det og tav stille.

»Der. er Deres

Fuldmagt,« sagde

Præsidenten, idet
han lagde Pennen .
fra sig; »vis mig nu
Fangens Celle.«

Uden ai sige et

Ord ledsagede
Fængselschefen os
"derhen, hvor jeg
havde forladt den
kejserlige Fange, og
aabnede Døren.

»De maa fjærne
Dem,« bød Hr. Lou-
bet. »0g De, Hr.

KRSEE SEER ag V.—,. vær saa venlig
befaler jeg Dem at adlyde mig! at vente her nogle
Minuter.«
Han gik alene ind i Cellen og lukkede Døren
efter sig.

Jeg stillede mig over ved Gangvinduets Nische
og lod Blikket glide ud over en af disse smaa,
mørke firkantede Fængselsgaarde, som dette saa
stærkt sammenbyggede Storfængsel er saa rig
paa. Men mit Blik dvælede ikke længe ved
dens toppede Brosten smed Græs imellem.

I en anden Vinduesnische, hvor Gangen drejede
om i en Vinkel, lagde jeg nemlig Mærke til Fæng-
selschefen, der ved Lyset fra Gaardsrummet un-
dersøgte et Dokument, han havde taget frem fra
sin Tegnebog. Han stirrede paa Underskriften,
selv i den Afstand, jeg befandt mig fra ham,

507

HJEMMETS NOVELLER

kunde jeg ane, at det store, kraftige Navnetræk
paa Dokumentets Fod var Delcassé's.

Fængselsinspektøren var ligbleg og hans Haand.
der holdt Dokumentet, sitrede. Han rystede paa
Hovedet, som om han vilde sige til sig selv, at
det Navn, Dokumentet bar, ikke var tilstrække-
ligt til at dække Ansvaret, han havde taget paa
sig.

Jeg saa ham folde Dokumentet sammen, og,
da han nu vendte Blikket ud ad Vinduet, traadte
jeg tilbage, saa han ikke fik Øje paa mig. Men
snart efter kunde jeg ikke længere tilbageholde
min Videbegærlighed, og kigede atter derover,
hvor Fængselschefen stod.

»Hvad betyder det?« udbrød jeg, idet jeg saa,
at han nu havde fremtaget en Revolver fra sin
Baglomme. Han saa prøvende paa den, ligbleg,
med et besluttet Udtryk i Ansigtet.

Nu førte han den til Tindingen, idet han tog
Sigte ved at spejle sig i Ruden.

I samme Øjeblik løb jeg om Gangens Hjørne,
vristede Revolveren af hans Haand og udbrød
til den maalløse Mand:

»Dette behøver De ikke; men Revolveren be-
holder jeg, fordi jeg har red" ”Deres Liv!«

Fængselsinspektøren sa" ……0t tavs og selvop-
givende paa mig, meden… jeg tog Vaabnet til
mig og sagde:

»Denne Affære bliver en Hemmelighed mellem
Dem og mig; men læg herefter aldrig Haand til
uværdige politiske Fængslinger!«

I det samme hørte jeg Celledøren blive aab-
net og roligt gik jeg Kejseren og Præsidenten i
Møde.

Hvad der havde fundet Sted mellem de io Be-
rømtheder, der var ført saa hurtig sammen ved
min Hjælp, har jeg aldrig rentud faaet at vide.
Men jeg har en Mistanke om, at den venlige
Præsident har givet Hs. Majestæt en meget
mild Reprimande for hans Uforsigtighed, og
meget har undskyldt den Behandling, han havde
faaet.

Endelig, da jeg skiltes fra Wilhelm den II
ved Grænsen, hvortil vi kørte i et Extratog, som
Hr. Loubet havde betalt af sin egen Lomme,
var Hs. Majestæts sidste Ord til mig:

»Sig til Hr. Loubet fra mig, at jeg ingensinde
vil angribe Frankrig, saa længe han er Præsi-

dent for Republiken. Men jeg skal have Øje med
Hr. Delcassé,«

Ord, som senere randt mig i Hu, da den
udmærkede. Udenrigsminister maatte træde
tilbage fra sin Stilling efter Tysklands Forlan-
gende.

Blandt de Erindringer som jeg opbevarer og
ofte- med særlig Forkærlighed' dvæler ved, findes
en Bluse af det Snit, som man kun træffer hos
franske Arbejdere.

Denne Bluse fik jeg sendende som et Minde om
»Kejserdagene« og det Brev, som ledsagede denne
mærkelige og for alle andre end mig værdiløse
Gave, var underlegnet af Wilhelm. II og røbede,
at Kejseren var mig særlig forbunden for den
Hjælp, som jeg under hans eventyrlige Besøg i
Paris havde ydet Hans Majestæt.

Men der knytter sig til dette Brev og denne

Bluse en Løsning paa en Gaade fra de Dages:

mærkelige Hændelser!

I en indvendig Lomme fandt jeg nemlig et
Ciffertelegram sendt til en i Paris bosiddende
fortrolig Paarørende af den tyske Kejser. I denne
Depeche, der var afsendt fra Hubertsburg faa
Dage før Kejserens Ankomst til Paris, anmoder
Wilhelm II en Herr. H. om” at fremskaffe en
Arbejderdragt og ct falsk Skæg og møde med
denne Forklædning paa en lille Jernbanestation
i Paris' Omegn. Her har cen sidste Omklædning
fundet Sted og jeg nærer ingen Tvivl om, at
Chefen for det hemmelige franske Pøliti har
haft sin Styrke i Ilden allerede inden Kejseren
forlod sine Tjenere for paa cgen Haand at gæste
Paris. ”

Med det Ciffersprog, hvori Telegrammet var
affattet, har det franske Politi været nøje for-
trolig og paa denne Maade vidende om, at den
tyske Kejser agtede at gæste Paris uden særlig
Invitation. ” Å

Herr. Regnault har ikke senere fundet Lejlig-
hed til at besøge mig i Rue Scribe og jeg hår

- al mulig Grund til attro, at det franske Guverne-

ment ikke ønsker at betjene sig af mig i Frem-
tiden.

508

DR IEEE Ci

ruter mavru

Jr

Ven

ås fk: SEA TJEN

HJ EMI METS N OVE! LLER
UDGIVET " AF-JOHN MARTIN

Nr. 12. Retten til at benytte de i dette Hefte indeholdte Bidrag faas kun ved Henvendelse til Udgiveren. FAM Aargang.

MIN

AF

ed

DER

HERMAN BANG

ET var paa Ærø, hen mod Foraar.
I) Vi kørte forbi de broget malede Huse
under Havernes unge Træer.

— Hvor skønt her er, sagde jeg.

— Ja, sagde min Ven i Vognen, skønnest
i Danmark.

Og vore Øjne hvilede paa Stranden og
Himlen, der var blaa som en Drøm, og paa
det blide Hav.

— Og dog, sagde min Ledsager: er der
skønnere paa Als.

Jeg svarede ikke og tankeløst spurgte
han:

— Har De nogensinde været dér?

Jeg vendte mit Ansigt:

— Der er jeg født.

Og i et Tonefald næsten som havde han
tilføjet mig en Smerte og skammede sig

derover, sagde min Ven:

— Ja, det er jo sandt.

Vi vekslede ingen Ord fler — mens vi
begge stirrede paa Stranden og Havet...

Men var det de grønnende Buske, saa
frodigt .rige; eller Hegnene, der skød- sig
gennem ÅAgren; eller Søens Blaat, saa ømt
— alt saa ligt min Hjemstavnsø, den
meget nære og dog saa fjerne; hvad var
det, som, mens vi blev ved at køre langs

” den hvide Strand, endnu en Gang lod tu-

sinde Billeder strømme frem over mit Hjerte,
de tusind Billeder fra mit Hjemsteds lyse
Dage, da jeg var lille og min skønne Moder
var lykkelig?

Haven gensaa jeg og Dammen med de
friske Bredder og Syrenerne, der blomstrede
i Maj.

Hvor Lysthusets hvide Søjler skinnede
under de slyngende Roser . .. de foldede

509

Copyright, 1906, by John Martin, in the United States of America.

HJEMMETS NOVELLER

sig ud i Juni, alle de hundrede Roser, som
vilde ogsaa de fejre Mo'ers Fødselsdag.

De var Rammen om Dagen og Festen.

Men inde i Lysthuset stod »Mo'ers Bord«.
Pigerne havde pyntet det, og »Stjernedugen«
var bredt ud, den Damaskes, der lyste lige-
som Silke.

Om Eftermiddagen kom alle Landsbyens
Koner, og de havde deres Gaver, Smør og
Æg og Tærter i Stenkrukker og i Kurve,
som de satte fra sig bag Syrenbuskene.

Men Mo'er takkede og hun lo og hun
snakkede, saa det lød over hele Haven.

Og Konerne drak Chokolade, tause og
alvorlige, i Rad, højtidelige som til en
Altergang . ..

Sommeren gled, mens Jasminerne blom-
strede og Mosroserne, i Bedet foran Have-
trappen, Mosroserne, som Moder elskede.

Brombærrene modnedes. Hvor var de
sorte og rige. Vildt skød Rankerne sig over
alle Grøfter. Og Nøddeklaserne brunedes i
alle Hegn. ;

Rundt om ved Gaardene prangede i Frugt-
haverne de røde Æbler — Pigeoner og Gra-
venstener og Flaskeæbler. Det var som hele
Byen duftede af dem. Men paa Espaliererne
mod Syd hang Drueklasserne mørkeblaa og
tunge . .

En Have syntes du, min Hjemstavns-Ø,

Hvorfor skulde vi forlade dig? Og Ufreds-
tiden kom og Ulykkens bitre Dage og. Skils-
missens Stund for os og for — dem.

Var de, der blev tilbage, ikke danske
som vi, der drog bort? Talte dansk og
tænkte dansk og følte dansk som vi? Havde
ikke Hundreder af Aar bundet dem til
samme Sæd. og samme Skik og samme Pligt
mod det samme Fædreland?

Og dog blev Baandet revet over og flæn-
get. SCA ;

Maaske er det dobbelt smerteligt at mindes
det og at sige det, fordi Baandet brast —
ved vor Fejl.

Hvad vi end mægter som Folk: Stats-
mænd formaar vi ikke at frembringe.

Vi ejede kun et Kuld af Jurister, De talte til
Europa fra et oprejst Kateder, Europa hørte
eller hørte ikke. Men en Dag væltede man
Katedret, og vore stakkels Jurister, der ikke

forstod Tidens Tegn, blev ved at hamre i

den bare Jord med deres Lovbøger.

Det førte til Krigen og Konferencen i
London — som vi sprængte.

Vore arme Jurister,

Vi havde kun dem og en Haandfuld Sol-
dater — de Tapre, som forblødte ved
Dybbøl.

Saa længe der lever Danske, kan Skan-
serne ved Dybbøl ikke glemmes. Et Hun-
dredaar er ikke tabt, om det i Folkets Hi-
storie en Gang opviser en saadan Daad.

Hvor vel jeg husker den Sommernat, da
Dybbøldagen blev brændt ind ogsaa i mit
Sind.

Min Ven og jeg havde været paa Landet.
Ude i Ny-Taarbæks Villa havde vi lét og
spøgt, til det sidste Tog var kørt fra os.
Vogn var ikke at faa, Damperen var gaaet
forlængst.

Saa maatte vi vandre paa vore Bén. Og
jeg var ikke meget vant til at røre mine Bén.

Men for at faa Tiden og Vejen til at
glide, begyndte min Ven at tale om en an-
den Vandring, hvor han havde været med

. — Marschen fra Dannevirke — Natten, da

Hæren flyede ..

Soldater, der segnede og atter slæbte sig
videre. . Blindede Mennesker og blindede
Dyr. Kanoner, der væltede i snefyldte
Grøfter og' som skulde videre, trykkede
fremad af Mandskabets Hænder. Officerer,
der, med Sablen i de svulne Næver, forvil-
dedes af Mørket og af Syner og af Snéen...

Og dog naaede man Dybbøl.

Og de lange Uger skulde Blodet farve
Slesvigs Jord — min Hjemstavnsjord. .. .

En Menneskealder og mer end en Men-
neskealder er svunden siden da. Alle de
som levede den Tid, er blevet rynkede og
graa. Men de store Minder døer ikke og
bør ikke dø. f

Læren, vi kan drage al dem, burde op-
drage os. å

Det Folk, der ikke lærer af sin Ulykke,
vil kun blive bjemsøgt af nye Ulykker.

Vi vidste ikke, hvor smaa vi var og hvor
stærke de andre var. Nu maa vi have er-
kendt, at vi er smaa — og at hvad den
Lille tabte, er for altid tabt.

510

Naar det erkendes, kan ogsaa den Lille
hævde sin Ret.

Den, at de, der fødtes af dansk Aand og
med dansk Tunge, som lovlydige Borgere
i deres nye Stat, maa frit tale Sproget, som
er deres, og frit dyrke al den Sæd, som
var Årven fra deres Fædre.

Dette er de dansktalende Sønderjyders
Ret og den Ret kan aldrig opgives. At
bringe den Sejr var det største Statsmands-
maal i vort Fædreland — —

Sønderjylland, min tabte Hjemstavn, hvor
Dagene var lyse.

Poppelalléen ser jeg og Gærdet langs med
Haven og det hvide Hus med Trappen,
hvis Gelænder var skrøbeligt.

Hjemstavns-Hus, hvor var du fuldt af
Sol og af Sang. ;

De alsiske Piger sad paa Bryggerstrap-
pen efter Nadver og, med Strikkestrømperne
i deres Hænder, sang de deres gamle Viser.

Karlene drev op ad Længen og strakte
de mødige Bén.

MINDER

»Fruen« kom ud paa Trappen, kuldskært
hyllet i sit hvide Sjal:

— Syng mer, syng mer, raabte hun til
de syngende Piger.

Og selv sang hun med i de lange Om-
kvæd.

Helt ud over Engene lød det, derude,
hvor, mellem Pilene, Mosekonen bryggede.

Men, naar Pigerne taug, sang »Fruen«
alene:

Hr. Peder kasted Runer over Spange,
Hvor over Ellenliden skulde gange,
Saa løfted han sit Anker,

Saa fik han bliden Bør....

Fjerne Sommeraftener i min Hjemstavn,
de, der sang er døde, og stumme blev de-
res Stemmer.

Men Sangene selv er ikke døde. De lever
paa andres Læber .... paa Sønderjyllands
grønnende Jord.

Og de vil ikke dø.

MIN FØRSTE REJSE OVER
ØSTERSØEN

AF AÅAGE MADELUNG

TEGNINGER AF V. JASTRAU

ET var pludse-
D lig faldet mig
ind, at jeg

vilde til Rusland.

Alle andre gik Vest
paa med Solen i Nak-
& ken, hvorfor skulde
jeg saa ikke lade den brænde lige midt i
Synet paa. mig!

Jeg fik, som man altid faar, en Rejse-
kammerat. Han hed Pihlquist og var en

511

lille, undervægtig, spidsnæset og hjulbenet
Svensker.

Damperen laa nede ved Larsens Plads,
men gik — som danske Dampere for det
meste — heller ikke til fastsat Tid. Det er
en kedelig Skik, og jeg kom af den Grund
til at vandre hele Ingermanland igennem
med en slunken Mave.

Men vi tørnede den sidste Nat ind med
roligt Sind -og hørte i Drømme, hvordan

" langt borte en Damper med raslende og

HJEMMETS NOVELLER

skurende Kættinger og Trosser lagde fra
Kajen, svingede og slog: »Fuld Kraft«.

Og saa sejlede vi Solen imøde, ind i
Tiden ad Krønikens sporløse Bølgevej, som
Nordboernes Drageskibe duvede frem over
paa Togter mod Gardarik.

I vore
Dage er

Dansken
fredeligere
og glade
ved Rus-
serne, og
det er let-

tere at
sejle.

Man gaar
og kigger
paa Log-
gen, = reg-
ner med
Sømil og

anstiller
Betragtnin-
ger over

Sejlernes

Rigning.
Det gør et
godt Ind-

| tryk paa

ÅL | Kaptajnen

k og er da
altid et

Tilknyt-

nings-
punkt.

Forøvrigt var vi ene Passagerer ombord,
og hvorfor skulde saa Kaptajnen ikke af
Kedsomhed snakke med os.

i - Sømænd - har ikke blot i Romanerne de
vidunderligste Ting at fortælle, og vor Kap-

"Sa tajn havde da ogsaa set sig om i Verden.
j I sim Ungdom sejlede han med Glas-
| perler og røde Bomuldsskørter paa Guld-
kysten, og han havde vel sejlet paa den
endnu den Dag i Dag, hvis det ikke var

m

HL JBL REN NER

Hvalfanger havde han faaet frosset et Par
Tæer af. Han var da ogsaa paa det rene
med, at det daarligste Levebrød i Verden
var det at fare til Søs. — ;

Vi sad oppe i Rygekahytten. En Gang
imellem kom Styrmanden for at faa Be-

— Men det er ikke hver Dag, at man piller tyve Tusind Dollars i Guld ud af sin Kuffert — — —

sked om Kursen. Vi havde Gotland en fem
seks Kvartmil til Luvart, og det begyndte
at blæse friskt, uden at vi dog mærkede
noget til Søen, mens vi løb langs Lan-
det. ;

— Ja —, sagde Kaptajnen, — De har vel
Deres Pas i Orden, for ellers kommer jeg
til at tage Dem med tilbage igen. Vi har
stadig Vrøvl med disse Papirer — n

— Jo, det havde vi da, og viserede hos

"blevet knappere med Elfenbenet og sløjere den russiske Konsul var de ogsaa —
med Helbredet af den forbandede Hede. — Ja, det grinagtigste jeg endnu har
Men Kulden har ogsaa sine daarlige været med til, var s'gu ogsaa en Mand
Sider; ved at forlise paa Island med en uden Pas —, vedblev Kaptajnen, idet
| 512

han lagde sig tilbage og dunkede Hælene
mod Gulvet.

— Det var for et Par Aar siden, da jeg
løb den sidste Efteraarstur over til Reval.
Vi havde haardt Vejr og laa underdrejede
hele 24 Timer netop paa den Tur. Naa,
mellem Passagererne var der ogsaa en
Amerikaner; en ældre Gut var det, som
nok havde lugtet Saltvand før; han var
allenfals den eneste, der lod som ingen-
ting, og det var en allerhelvedes Sø ..

I København bad han mig opbevare lidt
Penge for sig under Rejsen...Det kommer
saa ofte for. Men det er ikke hver Dag, at
man piller tyve Tusind Dollars i Guld ud
af sin Kuffert, som han ganske roligt gjorde;
og de var der alle tyve Tusind, hver evige
eneste en. Jeg kan jo ikke nægte, at jeg
stejlede lidt over den, men han forklarede
mig, at han holdt mest af at bære det paa
sig, og med Papirpenge havde han i sin
Tid haft forskellige Tilfælde . .. Guld, det
vidste man da, hvad var. Det holdt han
sig til... Vel! Hvorfor ikke! Hvad kom
det mig ved !

Imidlertid kom vi-da over til Reval, og
aldrig saa saare laa vi ved Bolværket,
havde vi Gendarmerne og Tolderne om-
bord. Nu er Reval den af Havnene der-
ovre, hvor vi altid klarer os bedst og er
rigtig vel sete. Et lille Hul er det, og skrup-
kedeligt er der ogsaa, saa Damperne af
rette Vedkommende inklareres som den
pure Fornøjelse. Køkken og Vinkælder om-
hord hos os Danske er ikke til at kimse
af, og gæstfri er vi ogsaa, men et Pas er
et: Pas, og der hjælper ingen kære Mor,
og Gendarmerne gik straks i Gang med
Passagerernes Papirer. Da nu Turen kom
til Amerikaneren, lukkede han Øjnene en
lille Smule mere op og sagde med den
mest uforfalskede Forbavwselse, at han in-
gen. Anelse havde om, hvad Pas var for
noget, aldrig havde ejet et saadant og hel-

Jer ikke tænkte paa at sætte sig i Besid-

delse af et. — Det var jo en nydelig en.
Der sejler han ganske roligt med Guld og
hele Stadsen og har ingen Pas, og hvad
mere er, han vender sig ganske rolig om
og begynder at gøre sig klar til-at gaa fra

MIN FØRSTE REJSE OVER ØSTERSØEN

Borde. Gendarmerne, der jo ikke forstod
engelsk, forstod dog saa meget, at Manden
var i Begreb med at forse sig grovt mod
de russiske Love, og gjorde straks Mine
til at arrestere ham. Men saa skulde De
have set min Amerikaner. Han blev aldeles
ude af sig selv og holdt en lang og rasende
Tale om, at han var amerikansk Borger
og ikke havde i Sinde at taale, hvad man
fandt paa at byde ham i denne Afkrog af
Verden udenfor al Lov og Ret. Han brød
sig Fanden om alle Gendarmer og gik i
Land, naar han havde Lyst. Det var han
Mand for at vise. Fristaterne havde vel
ogsaa en Konsul i Byen og en Gesandt i
Petersborg. De kunde jo prøve paa at røre
ham, og nu gik han. Under alt dette kom
selve Gendarmeri-Obersten — som vel en
af hans Svende havde telefoneret til —
kørende i fuldt Firspring og gav Ordre til
paa Stedet at arrestere min Passager. Men
det var alligevel lidt forhastet, og jeg næg-

"tede at give min Tilladelse til at arrestere

en Mand paa dansk Grund. Saa længe jeg
var Herre paa Skibet, skulde det blive
Løgn.

Obersten og jeg snakkede saa sammen
om Tingene, og da han hørte, at Ameri-
kaneren havde en Bagatel af tyve Tusind
Dollars i Guld med sig, som jeg selv havde
set, blev han ligesom en lille Smule usikker
ved det. Og- vi blev saa enige om, at vi
hellere maatte lade Passageren blive lidt
ombord, indtil der var tænkt nærmere over
Sagen. En halv Time efter melder Obersten
sig igen, den amerikanske Konsul kommer
ogsaa ned, og begge beder den pasløse
Rejsende om at gaa i Land og opholde sig
i Reval, saa meget han lystede, indtil de
pr. Traad fik rede paa Sagerne. Men nu
var Amerikaneren bleven siædig, og vred
for Alvor og uden at svare et Ord, gik han
hen til Rælingen og spyttede tre Gange ind
paa Kajen, og med en drøj Ed forbandede
han sig paa, at han aldrig i levende Live
skulde sætte sine Ben i et Land med saa-
danne Love. Saa kunde de hundrede Gange
give ham Tilladelse til det ....

Og han gjorde det heller ikke. Guldet
afleverede han til mig igen og tog Billet

513

HJEMMETS NOVELLER

tilbage til København. Paa Hjemrejsen for-
talte han mig, at han som Dreng var emi-
greret fra Estland med en Bark og nu efter
mange Aars Forløb var kommet i Tanker
om at opsøge en Søster i Hjemlandet, da
han gjorde Regning paa, at hun vel nok
kunde være i Live endnu.

Men nu vilde han høre sig for om hende,
saa kunde hun jo komme til ham istedet-
for. — Man havde da saa meget Ære i
Livet, at man ikke lod sig behandle som
en Forbryder. Selv af en Neger forlangte
man ikke engang et Pas i Amerika.

— Jeg har aldrig hørt til ham siden —
sluttede Kaptajnen, idet han rejste sig og
kigede ud af Døren, — og Gud ved, om
han nogensinde fandt sin Søster, — til-
føjede han, idet han gik.

Vi begyndte at rulle saa smaat, og Pihl-
quist, der ikke var glad ved Søen i det
Hele taget, lagde sig bleg og mat paa et af
Sæderne.

— Ta' og la” vær' med at ryge, — sagde -

han.

— Ja, naar han ikke kunde taale at
lugte Tobak, saa for min Skyld gærne,
men der var jo slet ingen Bevægelse i
Skibet endnu.

Jeg bilder mig ind at være mellem de
fire Procent, som er. fødte søstærke, og
Søen gjorde mig da heller ikke noget paa

. denne Rejse. Dog skal disse fire Procent

skrumpe ind efterhaanden, som Hjærne og
Mave kommer i Uorden. Jo mere vi kom
klar af Gotland henad Aftenen, jo mere
Sø fik vi, og Piblquist laa længst i Køjen
og vred sig. :

Jeg, som aldrig havde set et rigtigt Hav
og rigtig Sø, stod forude i Læ bag Kabyssen
og svingede med, frem og tilbage, i Takt
med disse Bølger, som Oktoberaftenens af-
tagende Maane lyste koldt og ensomt hen-
over. Vekslende i Lys og Skygge under
Nordenvindens jagede Skyflokke steg og
sank Bølgerne i tunge, rullende Rækker,
brød larmende ind over Skibet og kogte i
Læ i skummende Hvirvler og blanke Kilde-
spring.

Ensomt er der paa Havet i Stille som

Storm, under Sol som under mørke Nætter…

Aartusinder gled ubemærkede bort. Vind
og Bølgeslag blev det samme.

Og over denne bestandige Uforanderlig-
hed lyser Damperens Glasøjne, fremmede
og uforstaaelige, som var det et sælsomt
Uhyre fra utænkte Tider, der stirrede paa
Bølgerne med. et hedt og træt Blik, mens
det stønnende og med bankende Hjærte
svømmede frem gennem Bølgebraadet.

Det begyndte at blive for vaadt og koldt
oppe paa Dækket, og jeg balancerede ned
i vort Lukaf.

Under Slingerage er der ugemytligt nede.
Alt svinger, gynger og skraber frem og til-
bage, og midt i al denne Rullen ud af
Ligevægt og tilbage igen laa min Rejse-
kammerat med aaben Mund og stønnede.

Det hjalp ikke, at jeg lovede ham en
Skraa, en rigtig stor, sort og knudret Skraa
eller Spegesild med Lage og Løg og Peber-
korn.

Han fik et Kvælningsanfald og bandede
og bad, da jeg anbefalede ham en Bøf og
fortalte om en ukendt Lidelsesfælle, der
havde spist en og den samme Hakkebøf
femten Gange i Træk, indtil den blev, hvor
den skulde.

Vi laa paa tværs i Skibet med Hovederne
ud til Luvart og havde en Følelse af, at
vi snart stod paa Hovedet og snart fra lig-
gende Stilling blev rejst op med et Snuptag-.
Naar «man ikke har Øvelse i at sove paa
den Maade rutschende frem og tilbage i
Køjen, kniber det i Begyndelsen med at.
falde til Ro, og jeg laa da' ogsaa og tænkte
paa, hvordan det vilde føles, hvis vi nu
efter at være rullede over til Læ og var
komne til at staa paa Benene, blev kastede
forover næsegrus- paa Kahytsloftet,

Det. vilde straks holde op med at rulle,
og Lyset slukkedes, saa det blev ligesaa
mørkt som dybt under Jorden og stille.
Nej, Vandet vilde med øredøvende Larm
straale ind gennem alle Sprækker, knuse
Skylightet, styrte ind gennem Vindfangerne
og Skorstenen.

Var det ikke bedre at komme ud? ....
Hvor er Døren, Haandtaget! .... Den er
ikke til at faa op! Alt staar paa Hovedet!
.…… Døl .... Døl .... Jeg vil skrige hæst

med forvreden Mund og vidt opspilede,
bundløse Øjne og rase rallende mod Skibs-
siden, for saa at lægge mig roligt ned og
smilende tænke paa, hvad jeg drømte den
lyse Sommernat, da jeg blev født. —

Jeg hørte Styrmanden komme gaaende
og støtte sig for hvert Skridt, saa med den
højre, saa med den venstre Haand til Væg-
gen i den smalle Gang. Han standsede ved
Kaptajnens Dør ved Siden af og bankede:

— Kaptajn! .... Kaptajn! ....

— Hov? —

— Vi er i Vand til Dækket! —

— Lad den bare gaa! —

Saa gik Styrmanden igen, famlende gen-
nem Gangen. Alt blev saa lydt. Hele denne
afstemte og dog kaotiske, knagende og sku-
rende Symfoni med Søen, der brød vaad
og kold ved mit Hovede og Stempelslagene,
der dybt nede hørtes saa mærkværdig tyde-
ligt, indtil alt igen tabte sig som fjærne,
hendøende Akkorder.

Det bankede. Jeg rejste mig op med et
Sæt

— Kaptajn! .... Kaptajn! ....

Det var Styrmanden, som igen vækkede
Kaptajnen. . ;

— Hov! .... Hvad er loss? —

— Vi ta'r Vand ind i Læside! —

— Lad den bare gaa videre, som den
gaar! — svarede han halvt i Søvne, ven-
dende sig tungt om paa den anden Side.

Jeg syntes, at Styrmanden gik saa un-

derligt. Det lød, som om han gik blødt og

MIN FØRSTE REJSE OVER ØSTERSØEN

slæbende paa Haandfladerne uden at bruge
Benene. Saa kom jeg til at tænke paa Pihl-
quist, men han var sunket hen i den tunge
og tomme Agoni, som tilsidst gør de Sø-
syge ufølsomme for alt, og i hvilken hver-
ken Galger og røde Bødler eller sunkne
Skibe med vandbuldne, lodretstaaende Lig
gør det mindste Indtryk.

Det begyndte at svimle for mig, og jeg
lagde mig ned igen og spændte Ryggen og
Knæene mod Køjesiderne for ikke at glide
frem og tilbage, mens jeg anstrængte mig
for at huske, hvad den Damper hed, der
paa Vejen hjem fra Bornholm var gaaet
under med Mand og Mus .... Hvad hed
den dog? .... Det var noget oldnordisk
eller bibelsk, og den havde ogsaa en rasende
Sø lige paa Siden, og Stormen klippede
hele Bølgetoppe af og splintrede dem til
det fineste Støv, som det var behageligt og
beroligende at faa blæst lige i Ansigtet.

Der var ogsaa Passagerer med. To vare
komne for sent og havde saa kørt Livet af
deres Heste for over Land at komme før
Damperen til dens sidste Anløbssted. De
kom lige tidsnok og fik knap Tid til at
lægge Mærke til, at gamle Folk i Havnen

HJEMMETS NOVELLER

rystede paa Hovedet og raadede Kaptejnen
til ikke at gaa ud i saadan et Herrens Vejr.
Men Skippere er stædige, og ikke en eneste
af dem tror paa, at hans Skib kan kæntre,
selv om der er levende Last paa Mellem-
dækket.

Og det var der.

Hver Gang de rullede dybt og tungt over
i Læ, masede den ene Række Køer med
Bovene mod Bommen, de vare bundne til,
medens den anden Række, strittende og
klaprende med Klovene, gled baglæns, saa
Tovene snærede sig ind i det blodige Kød
om Hornene.

Saa løftede Damperen sig langsomt og
tøvende paa Ryggen af den brudte Braad-
sø for i næste Øjeblik at styrte ned i den
følgende Bølgedal, krængende haardt over
til Luvart. Og nu masede de den anden
Række, der hang i Rebene om de blodige
Horn, brølende forover mod Bommen, me-
dens de paa den anden Side pludselig gled
tilbage, indtil Rebene strammedes med et
Ryk, og de bleve hængende med virrende
Hoveder og de lange, gule Fortænder sku-
rende mod hinanden.

Og saadan masede de brølende og klap-
rende frem og tilbage med det tykke Oxe-
blod flydende ned over de lange, dumme
Hoveder. Hos nogle af dem sprang Rebene,
saa de styrtede bagover mod Skibssiden
for saa straks efter at skure frem mod
Bommen igen, væltende de andre omkuld.

Saadan gled hele denne Masse levende
Kroppe brølende og stønnende, klaprende
med Klove og Horn frem og tilbage paa
de slibrige, tilsølede Planker.

Hvad tænkte Passagerer og Folk ombord?

Nogle laa følelsesløse og udeltagende med
blege Ansigter og blaa Læber i Køjerne.
Et Par hagede sig fast i Læ for at føle
Bølgetoppenes Støvskum falde beroligende
paa de ophidsede Ansigter. Nogle bandede
over Vejret og Søen og de »Satans brølende
Høveder«, og maaske var der dem, der
sagde: — Lad den bare gaa videre paa
samme Bov! Men saa kom der nogle høje
Søer i Række efter hinanden, som der al-
tid gør. Bommen gav efter, og hele den
levende Last, alle »de Satans Høveder«

smadredes med et langtrukkent, rædsels-
fuldt Brøl ned i Læ — og blev liggende:
Tyngdepunktet var forrykket. Skibet havde
ikke Kraft til at smide Vandet af sin Skulder,
drejede langsomt rundt og sank.

Lykkelige vare de, der straks kom ud i
den mørke Efteraarsnat. Det Hele stod vel
kun højst et Minut paa i saadan en Sø...
Men de, der vare nede, hvad følte de? Fem
.…. ti... eller elleve Minutter. . . . Der
var aldrig nogen, der fortalte derom. —

»David« hed jo Skibet —, huskede jeg
pludselig.

— Nej, det var Kaptejnen, der hed
Davidsen, men Skibet, det hed jo »Jarl«.

Det beroligede mig, at det Skib, der sank
den Gang hed »Jarl«, og at det jo var et
helt andet Skib, jeg sejlede med nu i denne
Nat. Og da jeg faldt i Søvn, tænkte jeg
paa min første Drengeforelskelse, der i
Gymnastiktimerne styrkede mig ved sin
Daarelse, saa jeg fik Mod til meget mod
min Vilje at lave »Svalerede« i Trapezen
oppe under Loftet.

Og ligesom den Gang var der en af mine
Plageaander, der ondskabsfuldt gav sig til
åt svinge Trapezen, saa jeg” gyngede frem
og tilbage dér oppe mellem de to Tove. .
Efterhaanden beskrev jeg større og større
Buer, hurtigere og hurtigere.

Luften strøg i hede Pust mod mit An-
sigt ... Nu! ... Jeg satte fra og fløj frem
gennem Rummet. Der var langt borte en
høj, skraa Mur af Hoveder, som stirrede
paa mig. Saa fik jeg fat i en anden Tra-
pezstang lige med det yderste af Finger-
spidserne. Jeg følte noget koldt og skarpt i
Brystet, og Halsmusklerne strammede, saa
Underkæben var ved at gaa af Led, men
i det samme svingede jeg rundt om Stangen.

Jeg fik lige Tid til dybt nede at se et
mægtigt Bassin med store, blegfede Uhyrer,
der med Hovederne sammen og skelende
opad stod i Stime lige under mig, inden
jeg kastede Benet over Trapezstangen.

Saa begyndte det samme forfra igen i
større og større Buer, hurtigere og hur-
tigere ...

Det varlangt op paa Formiddagen, da Pihbl-
quist prajede mig nede fra sit Smertensleje:

516

Om jeg ikke troede at det kunde være
godt med en Cognac, saa vilde han lange
Flasken op til mig. Der var en Doktor,
som havde raadet en Ven af ham til at
drikke en Slurk Cognac paa fastende Mave.

Jeg troede ham paa hans Ord og lagde
samtidig Mærke til, at vi havde en hel
anden Bevægelse i Dag, og at jeg sad rigtig
rart i min Køje. Skibet duvede frem over
i lange Tag. Det blev løftet op og gled
blødt fremad. Vi havde Vind og Sø agter ind.

— Det hjalp svært paa Farten —, sagde
Kaptejnen, da vi kom op. — I et saadant
forbandet Vejr som i Nat, kommer man jo
ikke af Stedet.

Pull

fl

& |

FÅ

MIN FØRSTE REJSE OVER ØSTERSØEN

Han aandede tungt og krapt, og det peb
i Brystet.t — Naar han kom hjem — gik

han i Land, sagde han. — Der maatte
gøres noget ved den forbandede Asth-
ma. —

Ja, Luften var kold og tør, det mærkede
ogsaa jeg. Vi drog bort fra Golfen ind til
den russiske Vinter.

Langt borte saa vi Reval med sit høje,
protestantiske Domkirkespir. Men slige
havde jeg set før. Nu længtes jeg mod de
østerlandske rundt og vellystigt svungne
Linier, mod de bysantinske Kupler, mættede
og straalende af Guld.

|

” ag det med! sagde Fru Renne til sin
FT IR Mand.

Hun var en lille sortsmudset Kone
med et langagtigt, hvast Ansigt, der fik En til at
tænke paa en knurrende Køter.

Hr. Renne, en høj, livsglad Fyr, saa paa det
tykke Klædesslag, som hans Kone tog ned fra
Knagen. Hans Udtryk blev noget mellemfornøjet.
Lige til det sidste Øjeblik havde han haabet paa,
hun ikke skulde belemre ham med dette Klæd-
mingsstykke, der bare fyldte op paa Cyclen.

— Det bliver sikkert Regn! forkyndte den lille
Kone, og jeg skal ikke have noget af, at du for-
køler dig. Det er dyrt at blive forkølet, og vores
Læge er et Fjols. Bild dig bare ikke ind, at han
kan kurere dig for en Lungebetændelse! Og
hvis du saa dør, hvad skal der saa blive af mig?
Dine Forældre giver mig saamænd ikke noget
at leve af. Jeg gifter mig ikke igen. Jeg bliver

i
h

nødt til at tigge ved Dørene. Saa vil jeg saa-
mænd hellere straks give dig Regnslaget med.

Medens hun sagde alt dette med rivende Hast,
rullede hun Slaget sammen og bandt en Snor
omkring, saa han blot behøvede at hænge det
paa Styret.

— Og tør jeg saa spørge, hvad det i Grunden
kan genere dig? Aa, det er vel ikke fint nok!
Det tager sig ikke ud! Du skal naturligvis gøre
Haneben til de kønne Cyclistinder. Du kan ikke
lide, de ser, du har en Pakke med dig. Det er
forresten meget dumt af mig at lade dig tage
afsted alene. Gud ved, hvor du skal hen? Bag-
efter giver du mig bare en Sludder for en Slad-
der!

Renne bøjede Hovedet som et Barn, der lader
en Skylle gaa hen over sig. Han vidste, at selv
den blideste Indvending eller den svageste Mod-
stand vilde bringe hans Kone ud af sig selv, og

517

eee mane ked add andenslketetennseneteendnEkE

HJEMMETS NOVELLER

saa vilde der begynde en endeløs Scene. Det
var idag en af hendes gode Dage, og Humøret
var nogenlunde. Han svarede derfor intet.

— Pas paa, at Hjulet ikke snavser Slaget til,
og at det ikke gnider mod Slaget. Hvis du selv
ruller det sammen, saa sørg for. at Vrangen
kommer udad. Tab ikke Sejlgarnet som du
gjorde forleden. Hvad er det, du ser paa? Du
kunde godt høre efter, naar jeg taler.

Renne saa roligt paa den dybblaa Himmel og
glædede sig over, hvor klar den var.

— Naa, hvad venter du paa? Vil du kysse
miu? Lad os nu bare være fri de Narrestreger,
Se at komme afsted. Og bliv ikke altfor varm.
Naa, hvad venter du saa paa?

Renne, der ansaa Miner for sikrere og klogere
end Tale, gjorde med sin Tommelfinger og Pege-
finger en betegnende Bevægelse, der hetød
Penge.

- Skal du have Penge? Jamen sid nu ikke i
Træk og fyld dig med kolde Drikke! Pas ende-
lig paa, de ikke giver dig falske Penge igen!
Her er fem Francs. Du skal gøre mig Regnskab
for dem.

Hr. Renne puttede Pengene i sin Pung, kys-

sede atter sin Kone, og da han vidste, at det

mindste Tegn paa Munterhed vilde paadrage
ham de heftigste Bebrejdelser, saa gik han grav-
alvorligt og langsomt ned af Trapperne og hen
til det lille Skur, hvor hans Cycle stod. Som
han stod der og anbragte Slaget omhyggeligt
paa Styret, kunde han føle paa sig, at hans
Kone betragtede ham oppe fra fjerde Sal; det
var som om hendes Blik borede sig ind i Ryg-
gen paa ham lig en spids Pil.

Saasnart han var udenfor, spilede han Øjnene
op, aabnede Munden og inddrak Luften, saa
han tilsidst blev ganske højrød i Hovedet; da
Kinderne var blevet fyldte, lukkede han Øjnene
og pustede al denne Luft langsomt ud igen,
indtil han stod der bleg, tom og ligesom ud-
slukt.

se & [5

Solen brændte ned paa den vide Vej, der ha-
stigt drog sig hen under ham ligesom Baandet
paa en mekanisk Rulle; smaa Lunde, Villaer,
Marker, Poppeltræer, hele Landskabet løb i
modsat Retning af Renne, der beruset af Glæde
susede afsted med krummet Ryg og Armene til
Siden og saa Horisonten ile sig imøde, medens
Hække og Trægrupper, der sete i det fjærne
var saa smaa, pludseligt blev store, Milepælene
smeltede som Sne. Op og ned ad Bakke fo'r
Cyclen, og henad jævn Vej ligefrem fløj den.
Renne fløjtede en lystig Galop.

Hvor det var herligt! Det var rigtignok meget
bedre end at gaa til Fods og vade i det daglige
Livs Kedsomhed, Ærgrelser og Plager; nu løb
han Storm imod dem, kom forbi dem, sprang

over dem og lod dem tilbage. De kunde gærne-
løbe efter ham; indhente ham, det kunde de
ikke. Og da han vidste, de var i Hælene paa
ham, traadte han til, skønt han var sikker paa
sit Forspring; der rejste sig en let Støvsky, og
Sveden haglede ned ad ham.

Han skød frem med saadan Hast, at han ikke
lagde Mærke til, at den Snor, der holdt Slaget
fast til Styret, lidt efter lidt lumskeligen gik op,
som om det vilde spille ham et slemt Puds og
drage en Storm at Bebrejdelser over hans Hovede

Og medens han, — uden at tænke og beruset
af Glæde, — kløvede Rummet, opfyldt af Ønsket
om stadigt at komme hurtigere fremad, løsnede
det hykleriske Sejlgarn sine slangeagtige Bugt-
ninger, og Slaget begyndte at vikle sig ud. Net-
op som Renne triumferende for forbi en ny
Milepæl, løsnede det sig ganske og faldt ned paa
Vejen, uden at han i mindste Maade mærkede
det. Slaget laa bredt ud paa Jorden og lignede
et sort Dyr, et dødt Væsen.

Renne suste videre i rasende Fart paa sin
lette Cycle.

Hvilken Opdagelse! Han sad i et skyggefuldt
Lysthus, som hørte til en rigtig rar lille Kro,
og drak Hvidvin blandet med Sodavand, medens
han morede sig over, at den Bronce-Skruptudse,
der var anbragt paa Vintønden og lukkede et
umaadeligt, tørstigt Gab op, aldrig skulde faa
Hvidvin at drikke, Netop som Renne sad saa-
ledes og nød en forfriskende Hvile, gav han sig:
til med berettiget Stolthed at betragte sin Cycle,
og det slog ham da, at der manglede noget
meget vigtigt paa den. En uheldsvanger Anelse-
paakom ham, endnu inden han rigtig vidste,
hvad der var i Vejen:

— Slaget! .

Hvilket Smerteskrig! Den glade Stemning var"
som blæst bort. Det forekom ham, at det trak
i Lysthuset, Vinen smagte ikke mere, Lakeringen
paa Cyclen var revnet, og Ringene var slidte.
Bronce-Skruptudsen paa Tønden lyste af djævelsk
Haan. Al den Viljekraft, Energi og Modstand3s-
kraft, som Renne var i Besiddelse af og havde
Lejlighed til at udfolde i det daglige Stræv, var"
som blæst bort

Du gode Gud! Bare at tænke paa, hvordan
det vilde være at komme hjem! Fru Renne vilde:

. straks opdage Ulykkestilfældet. Og saa vilde hun

styrte sig ud i en Strøm af Bebrejdelser, Klager,
Jammers- og Forbittrelsesudbrud, og hun vilde
ryste og skælve i det ufattelige Sindsoprør, der
gærne' overvældede hende, naar noget gik hende
imod. Aa Gud, bitrere end den grønne Galde-
var hun!

En kold Sved brast frem paa hans Pande..
Han betalte, skyndte sig op paa sin Cycle og

A

518

nm"

kørte fejgt, med Skrækken i Hælene, den samme

Vej tilbage, hvor han nylig havde sat en saa
glimrende Rekord. Først mødte han en Slagter-
kærre, saa en tyk Kone og derpaa en Zigeuner-
vogn, der blev kørt af en grinagtig Fyr med
forvildet Paryk, som sendte ham et foruroligende

og spottende Blik. Renne var lige ved at spørge

ham, om han ikke havde set et Slag. Da det
kom til Stykket, turde han alligevel ikke, des-
uden nærede han en svag Mistanke om, at Zi-
geuneren havde taget det og skjult det imellem
Pjalterne paa de Unger, som man hørte græde og
skrige inde i den rullende Kasse.

Forresten havde han endnu ikke tabt alt Haab.
"Og han var heller ikke mere saa bange for sin
Kone, en dump, forbitret Oprørsfølelse begyndte
at besjæle ham. Derefter kom Sagen lidt efter
lidt til at staa i et komisk Lys for ham. Et
Vinterslag midt om Foraaret i en bagende Sol!
Hvad Pokker brød han sig om, det var tabt

"eller stjaalet!

Pludselig huskede han paa Zigeunerens foru-
roligende Øjne. Minsandten om det ikke var
ham, der havde stjaalet det! Han havde natur-
ligvis kunnet se paa Cyclistens Ansigt, hvad
-der var i Vejen... det var Renne nu ganske
overtydet om! i

Hvad skulde han gøre? Skulde han styrte efter
Manden og opfordre ham til at fremvise sit Kram
og faa ham til at tilstaa? Men hvis det nu ikke
var ham? E

Hans -Forbittrelse mod det ulyksalige Slag,
og hans Ærgrelse over at være blevet bestjaalet
svandt hen. Han blev overvældet af en Lystig-
hed saa stor, som han aldrig før havde følt;
han neddæmpede den straks, men det var, som
skulde den kvæle ham, og han fik Lyst til at
rulle sig i Græsset paa Vejkanten. Han var briste-
færdig af Latter over en Ide, der pludselig duk-
kede op i dette næsten pinlige Anfald af urime-
lig Munterhed, en Ide, der skulde hævne ham
for de mange Aar, han havde staaet under
”Tøflen. Fru Renne forekom ham ikke længer
frygtindgydende, men komisk. Javist vilde han
le hende lige op i Ansigtet. Hun skulde. for
Fremtiden nok lade være med at rende efter
ham med sit tunge Slag, naar det var. smukt
"Vejr!

519

CYCLESLAGET

Saa gav han sig til at overveje Sagen fra et
mere praktiskt Synspunkt; Naar hun havde
tvunget ham til aft tage dette Klædningsstykke
med sig, saa var det af misforstaaet, men vel-
villig Omhu for hans Befindende. Det var for-
resten "nyt, dette stakkels Slag. Det havde kostet
fem og tyve Francs. Det var skam altfor dumt
at tabe det Han begyndte nu at ærgre sig over
at være bleven besveget for sin Ejendom og
truede med knyttet Haand i den Retning, hvor
den upaalidelige Zigeuner gik langt borte ved
Siden af sin Kærre og lo i Skægget.

led kd
Ed

— Hvor .... hvor er Dit Slag! var det første
Fru Renne raabte til ham.

— Naa, Slaget, sagde han i en flot Tone, det
var alt for varmt og det generede mig. Jeg har
solgt det.

— Hvad har Du? .... sagde den lille Kone
forfærdet og saa ham ind i Øjnene, for at for-
visse sig om, at hans tilsyneladende Ro ikke
stammede fra den Slags stille Vanvid, der plud-
selig giver sig farlige Udslag.

Han tog tredive Francs op af Lommen og
rakte dem til hende.

— Se hare, jeg har ikke gjort nogen daarlig
Forretning: en ren Indtægt paa fem Francs.
Køb Dig en eller anden Ting derfor.

Hun var afvæbnet, men saa dog stadig noget
urolig- og mistænksom ud.

— Men hvem solgte Du det da til?

— Jeg solgte det til en Kromand, der led af
en slem Bronchitis. Han sendte lange Blikke
til det, og gav sig til at hoste. ... Saa kom vi
i Snak, forstaar Du ....

Han nød sin Løgn med djævelsk Glæde og
tænkte, at den nok var værd de tredive Francs,
som han havde gaaet og gemt paa i flere Maa-

” neder i stadig Angst for, at hun skulde opdage

dem. Samtidigt -med, at han frydede sig over
Borlfjærnelsen af denne Fare, glædede han sig
ved for Fremtiden ikke at skulle plages med
det afskyelige Slag.

Men Fru Renne erklærede roligt:

— Imorgen køber jeg Dig et Magen til, min
kære Ven!

|
i
|
|
||
|
j
|

HJEMMETS NOVELLER

SRÆKKED

Å

E-VIENGER

JIAAGEN. FALKENFLETH

at han paa en eller anden Vis kunde
tælle Napoleon den Første mellem
sine Forfædre. Selv talte han ikke om denne
Afstamning, men i den Samling af gamle
Sager, han holdt saa meget af at vise sine
Gæster, fandtes nogle Smaating, der havde
tilhørt »den lille Korsikaner«< og Marie
Louise; Hertugen dvælede gerne lidt længe
foran disse Genstande og med en Mine, som
tydede paa, at der for ham og hans Slægt
knyttede sig overordentlige Minder til dem.
" Paa den Tid, hvor jeg gjorde Hertugen
og Hertuginden af Antonellis Bekendtskab,
boede de i Berlin, hvor de havde lejet et
Hus ude i Thiergarten-Kvarteret. De saa
en Mængde Gæster hos sig; jeg tror aldrig,
at jeg har truffet saa forskellige Mennesker
samlede paa et Sted som hos dem. Anto-
nelli var Italiener, og hans Hustru var Rus-
serinde, deres Selskaber var internationale,
Kunstnere og Kritikere, der ellers ikke saa-
dan uden videre kunde sættes sammen,
færdedes fredeligt Side om Side i deres
Hjem. Ja, jeg husker endogsaa, at jeg ved
en Rout hos Hertugparret har set en Prins
af Blodet, Medlem af det diplomatiske Korps,
j munter Samtale med en ung Nihilistinde,
som var gaaet i Landflygtighed, efter at
hendes Søster havde kompromiteret Fami-
lien ved et mislykket Attentat paa en højt-
staaende Embedsmand i St. Petersborg.
Hertugen af Antonelli var en Mand med
mange Interesser, men han dyrkede dem
paa en saa støjende Maade, at han blev en
lille Smule latterlig. Han beundrede Kunsten
og Kunstnerne lige højt, og han forvekslede
ofte Personerne med deres Værker. Enhver
Digter af Betydning maatte Antonelli kunne
kalde sin Ven. Blev en Billedhugger rost af
Bladene, skyndte Antonelli sig at aflægge Be-
søg i hans Atelier. Gjorde en Sanger eller

DD): hed sig om Hertugen af Antonelli,

"en Skuespiller Lykke, fik han øjeblikkelig

en Indbydelse til en af Antonellis »Aftener«.…
Og ingen Maler turde blive berømt, før An-
tonelli havde et Billede af ham magasine-
ret. Hertugparret levede stadig paa Rejser,
og Huset i Koniggratzerstrasse rummede
kun lige de Ting, der »er blevne som Styk-
ker af En'selv«. Resten af deres Ejendele
var magasinerede.

Saa mange Kunstværker, Hertugen ind-
købte — mest for at kunne læse de smaa
Notitser derom i Aviserne — Landskaber
købte han aldrig.

— Jeg ved ikke hvorfor, sagde han —
men der kommer til at se ud som hos en:
Tandlæge, hvor de hænger.

Ved sin Begejstring, sin overdrevent
pyntelige- Paaklædning og sin Elskværdig-
hed mod hvem som helst, blev Hertugen
lidt naragtig. Der var kun en Antydning.:
af 'Komik i hans Væsen, men det blev
iøjnefaldende, saa snart man saa ham sam-
men med Hertuginden. Hans Hustru var
en meget rank Dame med et blegt og inter-
essant Ansigt;, hendes Optræden var lige
saa stilfærdig som Mandens var larmende.
Tilsyneladende gjorde hun alt for at skjule
sig bag ham, og dog kom hun bestandig:
til at stille ham i Skygge. En Skønhed vilde-
man næppe falde paa at kalde hende, men
hun hørte til de Kvinder, som er smukke,.
fordi de vil være det. Helt ung var hun.
heller ikke, sikkert over de 30 Aar. Sad hun
fordybet i Tanker, saa hun ældre ud —
og hun glemte ofte sig selv midt i den
evindelige Selskabelighed; det fine Ansigt
kunde faa et forgræmmet, næsten slidt Ud-
tryk, men det kunde ogsaa lyse op,. saa
Øjnene fik Glans og Kinderne Farve. Og.
smilte hun, lignede hun en ung Pige.

Hertugindens Holdning var saadan, at.
der ligesom var slaaet en Kreds af Fornem-"
hed omkring hende.

Saadan et Ydre har en Kvinde ikke, uden:

520

me RE

rs HRP kk I

at have en Historie. Hertuginden havde og-
saa sin, og paa en ganske ejendommelig
Maade fik jeg den at høre. Det var paa en
af Hertugens »Aftener«. Han havde haft
den forfløjne Idé at underholde sine Gæ-
ster med en »Somnambule«, en Olding,
som i den pragtfulde Musiksal dyssede sig
i Søvn og sovende saa ind i Fremtiden.
Damerne samlede deres Kjoler og holdt
Slæbene tæt ind til sig for ikke at komme
til at berøre hans smudsige Pjalter, medens
de omringede ham; en efter en hviskede
de deres Spørgsmaal i hans Øre. Det gøs
i en lille, buttet Bankierfrue, idet hun strøg
en af hans hvide Haartjavser bort fra Øret
med sine Fingerspidser.

— Hvad tænker jeg paa? spurgte hun.

Oldingen knugede hendes Haandled og
stirrede med de udslukte Øjne frem for sig.

— Dine Tanker ligger hos en blond
Herre, svarede han.

Den lille Frue udstødte et Hvin og rev
sig løs; der blev en Jubel, for hendes Mand
var jo Jøde.

»Somnambulen« var ikke fri for en vis
Tvetydighed, men Hertuginden svarede han
blot: — Dine Tanker svæver over Skyerne,
skønt de er meget tunge.

— Hvad mere ser De? spurgte hun smi-
lende.

— ÅAÅt Du bliver meget ulykkelig. Men
det ligger altsammen i en Taage, og den
kommer af, at Du ikke tror paa mig.

Hertuginden var den sidste, der havde
Mod til at udspørge den Gamle; hans Lom-
mer blev fyldte, før han blev skubbet ud
ad en Bagdør. Saa slog Tjenerne Dørene

… op til Vinterhaven, hvor der blev serveret

The ved en Samovar.

— Hvad vil det sige, at min Hustru ikke
tror paa ham? Vi er allesammen overtroiske,
raabte Hertugen, hvis Stemme overdøvede
alle andre — der er bare nogle af os, som
ikke vil tilstaa det!

I en rivende Ordstrøm begyndte han at
udbrede sig om sin »Somnambule«, som
han havde besøgt saa længe, han havde
boet i Berlin, og om en Spaakone, han
havde kendt i Paris, og som læste i Risen-

gryn.

STÆKKEDE VINGER

Bag den høje Kurvestol, jeg sad i, stod
et Par Herrer, der ikke deltog i Diskus-
sionen om Overtro,

— Ved De, hvad jeg har lagt Mærke til,
hørte jeg pludselig den ene sige — jeg har
lagt Mærke til, at Hertuginden holder tem-
melig strengt paa sin Titel.

- Ja, det tror jeg, svarede den anden
tørt — hun er Datter af en Ledvogter!

Jeg drejede mig i Stolen, hurtigt nok til
at se det spottende Smil, der endnu laa
om Læberne paa denne Herre, som med
et saa bitte lille Ryk havde formaaet at
flænge en Hertugindekaabe.

— Det er ikke for at sige noget ondt
om hende, skyndte han sig at fortsætte —
og han blev gloende rød i det Sekund, jeg
betragtede ham — tvertimod! Tvertimod!
Jeg har mindst ligesaa stor Agtelse for en
Kvinde, der har skabt sin egen Stilling,
som for en selfmade Mand. Bornert er jeg
absolut ikke, det ved De da, kære Ven!

Den anden syntes at høre noget forbav-
set paa de unødvendigt varme Forsikringer
om hans Højagtelse for Hertuginden.

I det samme rejste Hertuginden sig —
hun havde siddet i et Hjørne og talt med
en gammel Professor — og gik henover
Gulvet, der var gruslagt som en Havegang
og stribet af med tykke, persiske Tæpper.
Dejlig saa hun ud i sin rige Dragt; hendes
Hoved havde en saa ædel Bøjning, og Øj-
nene brændte som i Ekstase.

Svævede hendes Tanker over Skyerne
nu? som »2Somnambulen« havde sagt. Hvad
tænkte hun paa; hvorfor saa hun saa fra-
værende ud, som om hendes Sjæl var Tu-
sinde Mile borte, naar hun dog var om-
given af Munterhed, Musik og Liv?

Jeg sørgede for at komme til at følges
med en af Antonellis Landsmænd, Grev
Priuli, den Aften, og paa Vejen ind mod
Byen spurgte jeg ham varsomt, hvem Her-
tuginden var.

— Hun er den bedste af de to, svarede
han kort — det er for hendes Skyld, jeg
kommer i det Hus.

Saa fortalte jeg rent ud, hvad jeg havde
hørt.

Han lod ikke til at blive forundret, end-

521

— Fennenk eeesEEEeR RT NT

HJEMMETS NOVELLER

sige oprørt over, at man ikke en Gang
ventede med at tale ondt om Hertuginden,
til man havde sagt Godnat og var udenfor
hendes Dør.

— Hun bliver altsaa bedre omtalt, end
jeg havde tænkt mig, sagde han ironisk
— for Fyren har kun sagt, hvad der er
sandt. Jeg skal som hendes gode Ven for-
tælle Dem Resten; der er ikke noget, man
behøver at dække over. Af Fødsel er Her-
tuginden en russisk Bondepige. Hendes
Fader havde den Bestilling at lukke en
Laage til og vifte med en Stump Flag,
naar et Tog susede forbi den Hytte, hvori
han havde levet hele sit Liv. Nu er hun
Cosmopolit, taler seks Sprog, tilhører det
højeste Selskab, og — ja, De kender hende
jo selv. Hvorledes hun har baaret sig ad
med at komme tilvejrs? Hun vilde — det
er den eneste Forklaring; og hun ejede en
Viljestyrke, der gjorde det umulige muligt.
Hendes Ærgerrighed kendte ingen Grænse.
Men nu sidder hun fast — nu er hendes
Vinger stækkede.

— Hvad mener De med, at hun sidder
fast?

— At hun sidder ørkesløs hen og ikke
ved sine levende Raad. Om hun sad paa
en Sien i Havet, kunde hun ikke føle sig
mere ene end i den Tomhed, hendes Mand
skaber om hende. Store Kunstnerinder
skulde aldrig gifte sig; de egner sig som
Regel bedre for en Lidenskab end for en
huslig Kærlighed. Men de gifter sig altid,
og altid med en lidt naragtig Mand af Sel-
skabet.

— Store Kunstnerinder?

— Ja, ved De ikke, at hun har været
Skuespillerinde? Det var Vejen, hun gik
— opad. Jeg saa hende den sidste Aften,
hun optraadte; saa yndig en Julie har vist
aldrig siden staaet paa nogen Scene. Hun
elskede sin. Kunst, men ikke Kulisserne.
Hertugen vilde absolut gifte sig med hende,
og saa mente hun vel, som Fyren bag

Deres Stol sagde, at en Hertuginde-Titel
var noget, man maatte holde paa, naar den
tilbød sig. Det er da endelig ogsaa et
Eventyr. Men nu sidder hun altsaa hen
og fortæres af sin Lede ved det hele og af
sin brændende Ærgærrighed. De kan vel
forstaa, at det ikke passer for hende at
sidde med Hænderne i Skødet.

Jeg ved ikke, hvad det er for en Digter,
der har brugt det Billede om en Kvindes
Hænder, at »de lignede to fangne Fugle«.
Det faldt mig ind, medens vi gik tavse op
gennem en af Thiergartens Ahorn-Alléer,
at Billedet passede paa Hertugindens lang-
strakte, smalle Hænder. Som fangne Fugle,
der havde opgivet Haabet om Frihed, laa
de i hendes Skød.

Kort efter forsvandt Antonellis fra Ber-
lin og efterlod sig Gæld og atter Gæld.
Kreditorerne rasede — til de en skønne
Dag alle blev betalte. Hertugens Fader
betalte dem; han havde været imod Søn-
nens Ægteskab, og godvilligt gav han ham
intet, men han dækkede Gælden, saa ofte
det truede med Skandale. En Adelsmand,
som paa en eller anden Maade kan tælle
Napoleon den Store blandt sine Forfædre,
tør ikke have mere end den ene Plet paa
sit Skjold, som en Kyniker har sagt, det
blaa Blod har Ret til. Og Hertugens Skjold
havde allerede faaet sin Plet. I Nizza, i
Rom, i Wien, flere Steder havde Faderen
allerede maattet rense Navnet med en An-
visning paa Crédit Lyonnais. Hertugparret
flakkede kun om for stadig at kunne flygte.

Men saa ofte jeg mindes Hertuginden,
giver det et lille Stik i mit Hjerte ved Tan-
ken om, at jeg aldrig mere skal se hendes
blege og interessante Ansigt.

— Du bliver meget ulykkelig, sagde
»Somnambulen« til hende.

Mon han har faaet Ret?

3

ATTENTATET. PAA SULTANEN

AF Å. V.

PAA DANSK VED B. A. DUURLOO

I denne Fortælling meddeler den berømte internationale Spion, Hr. ÅA. V., en hemmelighedsfuld Historie
om et Attentat mod Sultanens Liv, der fandt Sted ifjor, og om den mærkelige Maade, hvorpaa han af-

slørede Forbryderne.

N

EG sad just udenfor
J min Yndlingskafé
paa Capuciner-Bou-
levarden sammen med
min Ven, den rumænske
Gesandt, og vi havde lige
set den belgiske Konge
gaa forbi med en temme-
lig hemmelighedsfuld Mi-
ne, da Tjeneren . bragte
mig det lige udkomne
/Numer af Echo de Paris.
Over en af Artiklerne
læste jeg følgende sen-
sationelle Overskrift:
>»Bombeallentat i Konstantinopel. Sultanens fore-
staaende Flugl.«

Derefter fulgte den Meddelelse, som man endnu
vil erindre, om Mordforsøget mod Abdul Hamid,
da han vendte hjem efter sit ugentlige Besøg i
Moskéen. Bomben skulde være eksploderet under
Hestene, i det Øjeblik, da Sultanen steg til Vogns.
Hans Majæstæt, hed. det, udviste den største
Koldblodighed, og var kørt tilbage til Yildiz
Kiosk i et andet Køretøj som om der ikke var
" sket noget usædvanligt.

»Det er meget ubehageligt,« bemærkede jeg,
da jeg gav Bladet til min Sidemand. »Rejsen til
Konstantinopel er frygtelig langvarig og Tyrkens
Kogekunst er ikke nogen Spøg.«

Gesandten saa med Overraskelse fra Bladet
paa mig.

»De anser det for givet, at De vil blive hid-
kaldt,« udbrød han. >Er det muligt, at De har
forudset dette Attentat ?«

"»Tværtimod«, svarede jeg. 2Abdul Hamid
er den Regent, jeg mindst vilde antage for at
blive efterstræbt paa denne Maade. I Østen gaar
de sædvanligvis mere stille til Værks — og med
noget mere Held.«

»De tror, der ligger noget mystisk bagved?
Antager De ikke, at denne Bombe er kastet af
en almindelig Anarkist?«

»Der er næppe nogen Sandsynlighed for, at
Anarkisterne skulde vække nogen Forstyrrelse
i Tyrkiet,« svarede jeg, »eftersom deres Idéer

Forfatteren A. V.

om Statsledelsen i det Land fuldt ud er virke-
liggjorte.«

Min Ven smilede endnu ved delte mærkelige
Svar, da vi fik Øje paa min Sekretær, der skyndte
sig hen ad Boulevarden.

»De faar Ret,« udbrød Gesandten.
allerede sendt Bud efter Dem«.

Den utrættelige Corot standsede lige foran mig;
hans Hjærte bankede stærkt og han kastede et
Sideblik paa Excellencen.

»Tal blot Fransk!« sagde jeg til ham. >»Jeg
mistænker ikke den rumænske Regering for at
have kastet Bomber mod Sultanen.«

»Herren kender Sagen,« udbrød Corot for-
trydelig, ærgerlig over, at Journalisterne var
kommet ham i Forkøbet.

»Hvem har sendt Bud efter mig?« spurgte jeg.

»Sultanen personlig,« var hans kærkomne Svar.

Jeg siger kærkomne, fordi jeg kendte til-
strækkelig til den Athmosfære, som en orientalsk
Despot færdes i, til at vide, at Sultanen aldrig
vilde faa Lov til at modtage andre Reporter
end saadanne, som falder i Traad med hans
Omgivelsers'Syn paa Sagerne, hvis. ikke jeg kom
til at staa Ansigt til Ansigt med ham. I dette
Tilfælde var det øjensynligt, at Abdul Hamid
havde besluttet at faa Sandheden frem.

»Orient-Expressen gaar ikke før i Morgen
Aften,« mindede min Sekretær mig om.

Jeg nikkede. At jeg ikke straks kunde komme
afsted, irriterede mig en Del, men jeg indsaa,
at i Tyrkiet udvikler Forholdene sig ikke særlig
hurtigt, og at jeg uden Tvivl vilde finde Situa-
tionen uforandret ved min Ankomst.

Jeg lod afsende Telegram om, at jeg modtog
Sultanens Kommission og opgav Tiden for min
Afrejse. Omtrent to Timer senere naaede en
usigneret Depesche fra Konstantinopel til mig:
Betroet Udsending møder Dem i Belgrad.

Jeg var ikke glad ved denne Besked. Enten
havde Abdul Hamid skiftet Sind og blevet over-
talt til at lade andre give mig hans Instruktioner,
eller ogsaa var mit Engagement allerede kendt
af visse højtstaaende Palads-Embedsmænd, hvem
det var magtpaaliggende at faa Indflydelse paa
mine Undersøgelser.

»De har

523

HJEMMETS NOVELLER

Da Toget to Dage senere rullede ind i
Belgrad, havde jeg set nok af Aviserne
til at forstaa den Forklaring, Sultanens
Omgivelser gav om Attentatet. De offi-
cielle Oplysninger, der udtelegraferedes
af Havas Agency, pegede alle hen paa,
at Attentatet var iværksat af Armenierne
som en Hævn for de kurdske Grusom-
heder nogle Aar før.

Oplysningerne var for øvrigt uoverens-
stemmende; nogle af de uafhængige Kor-
respondenter meddelte, at det ikke var
en Bombe, men en underjordisk Mine,
som var exploderet. En Korrespondent
gik endog saa vidt, at han antydede, at
Minen var blevet bragt til Explosion fra
selve Yildiz Kiosk, hvor man var vel
kendt med Sultanens Bevægelser.

Denne sidste Fabel gav Fanatikere, for
hvem den tyrkiske Behersker staar som
et æventyrligt Vilddyr, der tørster efter
Kristenblod, en Anledning til at antage,
at Sultanen selv havde planlagt Atten-
tatet for at bruge det som Paaskud til
endnu engang at slippe sine vilde Sol-
dater ud imod den blide og rolige Be-
folkning. Hvis disse udmærkede, men
vildledede Medborgere nogensinde havde
besøgt den hellige Grav i Jerusalem, og
erfaret at Armeniere, Grækere og La-
tinere kun af Frygt for Tyrkernes Bajo-
netter lader være med at snitte hinandens
Struber over, saa kunde de danne sig et
sundere Skøn om de Folkeracer, som
Abdul Hamid regerer over, og som sta-
dig af Agenter fra en Magt længere Nord
paa ægges til Borgerkrig og Oprør.

Toget havde næppe standset ved Stationen i
Belgrad, før den lovede Udsending præsente-
rede sig ved Døren til min Kupé, som jeg havde
reserveret mig lige til Konstantinopel.

Han var et skurkagtigt udseende Exemplar
af Menneskeheden og et Blik paa ham var nok
til at overbevise mig om, at han ikke var sendt
fra Sultanen. Jeg tænkte alvorligt paa ikke at
lade ham komme ind i min Kupé.

Imidlertid er det i min Stilling nødvendigt at
løbe nogen Risiko og der var en Chance for, at
jeg kunde faa noget at vide af Fyren, medens han
absolut intet kunde faa at vide af mig. Han gjorde
ikke noget Forsøg paa at introducere sig ud over,
at han meddelte mig, at hans Navn var Stefano-
poulos, og han undgik omhyggelig enhver Hen-
tydning til de Forhold, som havde foranlediget
hans Møde med mig, indtil Toget atter var i Gang.

Jeg sad lænet tilbage i Hjørnet, rygende en
Cigaret, og vogtede paa ham med en ÅAgtpaa-
givenhed, som jeg skjulte under en ganske lige-
gyldig Mine.

Efter at have ventet nogen Tid, muligvis

Før han kunde føre
volver paa hans Hovede.

Haanden til Lommen, pegede min Re-

i Haab om, at jeg skulde rette et Spørgs-
maal til ham, var Grækeren nødt til at sige
noget.

»Tillader Deres Excellence at jeg giver Dem en
fuldt fortrolig Meddelelse?»

»Fra hvem er den Meddelelse?« spurgte jeg
med et nedladende Tonefald i Stemmen.

>Fra en højtstaaende, retskaffen Personlighed,«
var hans forsigtige Svar.

Jeg nikkede venligt, anbragte min halvtud-
røgede Cigaret mellem Tænderne og stak min
højre Haand langsomt ned i Lommen, hvor jeg
havde min Revolver.

»Jeg er altid glad ved at høre retskafne
Folks Meddelelser«, bemærkede jeg venligt. »Men
skulde vi ikke lukke det Vindue?«

Et Øjeblik saa Grækeren til den anden Side.
Før han kunde føre Haanden til Lommen,
pegede min Revolver paa hans Hovede.

Sjælden har jeg set en Mand blive mere
overrasket.

»Tøm Deres Lommer«, befalede jeg myndigt "
uden at give ham Tid til at samle sine Tanker.

Han tøvede et Øjeblik, men da jeg bevægede

524

Fingeren mod Aftrækkeren, adlød han. En Pakke
Banknoter, en Revolver, en Skedekniv og en
Flaske, som jeg tror indeholdt Kloroform, var
de mest interessante Ting af deres Indhold.

Jeg kastede Flasken og Kniven ud af Vinduet,
tog Revolveren til mig og gjorde ham helt for-
virret ved at tillade ham at beholde Banknoterne.

>Nu kan vi tale sammen,« sagde jeg, saasnart
"disse smaa Forberedelser var bragt i Orden til
min Tilfredshed. »Hvem er Deres Herre?«

En anden lige mærkbar Tøven blev afbrudt
ved Skinnet fra mit Vaaben.

»Ahmed Effendi.«

»Hvem er det?«

»Chefen for Eunukerne i Yildiz Kiosk. Han er
:almægtig i Paladset. Selv Abdul Hamid frygter
ham.«

Den sidste Udtalelse var ikke utroværdig.
Stillingen som Despot er altid vanskelig — hvad
«en Hersker vinder i Magt, taber han i Sikkerhed
Ved de fleste østerlandske Hoffer findes der en
indespærret Arving etsteds. i Baggrunden, 'og
Kronens Bærer er sladig udsat for den Fare, at
-de Ministre, som bukker og skraber for ham,
vender sig mod ham paa et passende Tidspunkt
-og dømmer ham til Fængsel eller Døden, medens
-den anden ophøjes i hans Sted.

Imidlertid var det klart nok, hvad jeg havde
at gøre. Hvis Skurken, jeg var sammen med,
vedblev at betragte mig som Fjende, vilde han
sikkert lyve til Fordel for sin mægtige Beskytter.
Den eneste Maade, hvorpaa jeg havde Udsigt til
at faa hans Herres virkelige Hensigter at vide,
var at lade ham forstaa, at jeg var tilbøjelig til
at lade mig bruge af dem.

Idet jeg sænkede mit Revolverløb, sagde jeg
amildt:

»Uden Tvivl er Effendi en stor Mand. Hans
Belønning vil være ham værdig. Jeg er rede til
:at høre eders Tilbud.«

»Han tilbyder Dem et tusinde Pund,« svarede
:Grækeren hurtigt. Han syntes glad, men ikke
-overrasket, ved min forandrede Holdning.

»Det er kun en ringe Sum,« bemærkede jeg
og stak atter min Revolver i Lommen som et
Bevis paa mit venligstemie Sindelag. >Abdul
"Hamid er en rundhaandet Betaler.«

Nu var Grækerens Tilfredshed umiskendelig.

»Ahmed Effendi er en fattig Mand i Forhold
til Sultanen, men han er taknemlig. Han vil
give Dem endnu tusinde Pund, hvis hans Ønsker
bliver opfyldte.«

>»Ogsaa jeg er en fattig Mand,« svarede jeg.
”»Imidlertid er jeg hjælpsom. Hvis jeg vilde føre
"Sultanen bag Lyset, vilde min Hovedpude blive
fyldt med Torne.«

Denne Maade at tinge paa efter Østens Facon
var nødvendig for at vinde Stepanopoulos' Tillid.
Nu havde jeg overbevist ham om, at jeg var en
dige saa stor Skurk som han selv.

ATTENTATET PAA SULTANEN

»Der er et godt Ord, som siger, at en Pude,
stoppet med Guld, er bedre end Søvn,« udbrød
han. »Effendi ønsker kun, at De siger Sandheden
til Abdul Hamid,«

Det var besynderligt, at Chefeunuken for at
opnaa et saa hæderligt Resultat havde forsynet
sin Agent med tre forskellige Midler til at myrde
mig, hvis jeg afslog at lade mig bestikke. Men jeg
holdt denne Overvejelse hos mig selv, og opfor-
drede Grækeren til at udvikle hans Herres In-
strukser for mig.

Ved første Øjekast syntes disse ganske lige-

fremme. Jeg skulde overbevise Sultanen om, at -

der existerede et armenisk Komplot mod hans
Liv, og Stepanopoulos vilde forsyne mig med
alt til at give min Historie den fornødne lokale
Kulør. Han havde allerede skaffet et helt Korps
af underkøbte Vidner tilstede.

For saa vidt var alting klart nok, men jeg
kunde ikke tro, at Effendi havde gjort sig al
den Ulejlighed alene paa Grund af sin Antipati
mod den armeniske Nation, og jeg ventede at
høre mere.

Stepanopoulos var ikke længe om at komme
til den Side af Sagen.

En Kvinde var fornylig modtaget i Seragliet
og hun havde fortryllet de troendes Behersker.
Det var nødvendigt, at hans Øjne blev aabnede,
og at han kom til at indse, at dette Komplot
var hendes Værk.

Jeg begyndte at forstaa, hvorledes Landet laa.
Bladenes Antagelser om, at Explosionen var for-
anlediget fra selve Yildiz Kiosk, fik et nyt Skær
over sig. . Den Hemmelighedsfuldhed, der hidtil
havde hvilet over denne Affære, begyndte at op-
klares, og aabenbarede sig som en hemmelig
Kamp paa Liv og Død mellem Sultanens Favo-
ritinde og hans betroede Minister — en Kamp,
ved hvilken jeg skulde være Opmanden.

>»Hvad er denne Kvindes Navn?« spurgte jeg
Stepanopoulos:

”Hun kaldes den smukke Armenierinde. Hen-
des Navn er Jesabel.« É

»Jesabel lyder ikke som et armenisk Navn,«
indskød jeg.

Min Ledsager saa dadlende paa mig.

»De Øren, i hvilke Effendis Guld har klinget,
bør ikke vise Mistillid til hans Ord,« svarede
han poetisk.

»Effendis Guld har ikke klinget i Abdul Ha-
mids Øren,« bemærkede jeg. »Jeg- ønsker ikke
at fortælle Sultanen en Historie, som vil faa
ham til at le i Skægget.«

»Abdul Hamid har aldrig leet ved at høre
Armenierne nævne,« var hans Svar, som han
udtalte med Overbevisning. »Imidlertid tror han,
at Deres Excellence er klogere end alle andre
Mænd. Deres Ord vil staa for ham som selve
Koranens Ord.«

Efter at have vexlet nogle. Repliker forstod

525

HJEMMETS NOVELLER

jeg, at Øgenavnet »den smukke Armenierinde«
var tillagt den nye Favorit af hendes Fjender,
som naturligvis var talrige og uovervindelige.
Hendes virkelige Herkomst var ukendt.

»Effendi havde bestukket Købmanden, som
bragte hende til Selim Bey,« oplyste Stepano-
poulos mig om, »og denne retskafne Mand vil
sværge paa, at han har købt hende i Erzeroum
af en kurdisk Røver, som har stjaalet hende
fra Lake Van.«

Jeg tænkte, at det var klogest ikke at udtale
min Mening om denne romantiske Historie. I
hvert Fald, en orientalsk Herskers Mistanke er
let at vække, og den maa have gjort større Ind-
tryk paa Abdul Hamid end den gjorde paa mig.

Grækeren fortalte mig, at Selim Bay var Pa-
ladsets Skatmester og den smukke Armenierin-
des Beskytter. Det var derefter unødvendigt at
fortælle mig, at han efter alle Solemærker at
dømme var Ahmed Effendis Hovedmodstander
og Rival.

Disse var de vigtigste Oplysninger, som jeg
modtog før Toget naaede til Sofia, hvor min
uvelkomne Rejseledsager var elskværdig nok til
at fritage mig for hans Nærværelse. Han øn-
skede ikke, det skulde blive set, at vi ankom
sammen til Konstantinopel.

Mine Tanker under den fortsatte Rejse sam-
lede sig summarisk om Frasen: »Hvor er Kvin-
den? Jeg vægrede mig ved at tro, at dette
djævelske Anslag mod den skønne Armenierinde
skulde være undfanget af Ahmed Effendi. Min
Følelse og min Fornuft sagde mig, at, hvor en
Kvinde blev udpeget som en Person, der burde
ryddes af Vejen, maatte der ogsaa være en an-
den Kvinde, som søgte Hævn.

Det var en overraskende Afslutning paa Rej-
sen, da den statelige Tyrk, som mødte for at
tage imod mig paa Sultanens Vegne, præsen-
terede sig som Selim Bey.

Jeg mønstrede Palads-Skatmesteren nøje og
vi tog Plads i en lukket Vogn for at køre til
Yildiz Kiosk. Trods hans høflige og belevne Op-
itræden troede jeg dog at kunne spore nogen
Nervøsitet hos ham. Jeg besluttede mig til at
adsprede hans Tanker.

»Lad mig give Dem et lille Vink, Bey?« ud-
brød jeg, idet jeg afbrød de ceremonielle Høf-
ligheder, hvormed han vilde indlede vor Sam-
tale. ;»Søg den Købmand, som bragte Lady Je-
sabel til Dem og straf ham. Han har bedraget
Dem.«

Skatmesteren saa paa mig med vidt opspilede
Øjne.

»Sandelig, Lovtalerne om min Herre har ikke
været overdrevne!« udbrød han med et Tone-
fald, hvori der var sand Ærefrygt. >Der er intet
skjult for ham paa hele Jorden.«

Der var ingen Grund for mig til. at dæmpe
hans Begejstring. Jeg smilte kun og svarede:

»Jeg sagde Dem det for at vise Dem, at jeg:
er en Ven. Nu ønsker jeg nogen Besked af Dem.
Hvem er den Kvinde, der før »den skønne Ar-
menierinde« kunde glæde sig ved Sultanens.
største Yndest, og hvad er der blevet af hende ?«

Selim Bey dukkede dadlende sit Hoved.

»Min Herre vil prøve sinTjeners Ærlighed. Disse
Ting kender De øjensynligt allerede. Lady Zu-
leika er endnu det andet Lys i Haremet og i
de allersidste Dage er hendes Yndest uden Tvivl
voxet.«

Det var alt, hvad jeg ønskede at faa at vide.
Sultanens Skatmester forsøgte nu, dog med no-
gen mere Finfølelse end hans Modstander havde-
udvist, at tilbyde mig en Bestikkelse til hans
egen Fordel.

>»De Troendes Behersker har endnu ikke be-
falet mig at udbetale cen passende Belønning til
min Herre for hans udmærkede Tjeneste. Hvis.
han skulde ønske at uddele Almisser til de fat-
tige, maa det da være den ringeste af hans Tje-
nere tilladt at fylde hans Pung med Kobber-
mønter? i

Kobbermønterne fandtes i en Pose, hvis Vægt
bar Vidnesbyrd om et tungere Metal.

Det er uklogt at støde an mod Skikkene i det
Land, hvor man er Gæst. Jeg modtog Tilbudet
med et venligt Smil og tænkte at godskrive Ab-—
dul Hamid Beløbet.

Jeg vilde selvfølgelig ikke fortælle disse Orien-
talere, at jeg kun vilde føle Tilfredsstillelse ved
at udfinde Sagens sande Sammenhæng og med-
dele deres Hersker denne. Efter deres Syn paa
Tingene var Spørgsmaalet simpelt hen det, af
hvis Bestikkelse jeg vilde lade mig bevæge.
Overfor den mest betydningsfulde Sag, som var
overladt til min Undersøgelse, vilde jeg da fuldt

-ud berolige Sultanen, og den tyrkiske Retfær-

dighed vilde gaa sin sædvanlige Gang.

Selim Bey fulgte mig ikke længere end til
Paladsets Ydergaard, en Stum ledsagede mig til
Abdul Hamid. ;

Hans Majestæt, som var alene ved min Mod-
tagelse, sad skødesløst lænet mod nogle opstab-
lede Puder paa en lille Divan og gjorde et ret
forsagt Indtryk. Lyset i Værelset var dæmpet
paa en kunstig Maade, men ved de Straaler, der"
trængte gennem en vævet Muselinskærm kunde
jeg se, at den tyrkiske Selvhersker havde gen-
nemgaaet mange skæbnesvangre Øjeblikke, siden
jeg sidst havde set ham.

Der var et Udtryk af den dybeste Melankoli
i hans Øjne, da han hilste paa mig idet jeg:
kom ind, skønt hans Hilsen aandede en be-
friende Følelse. .

»Endelig,« udbrød han, »har jeg et Menneske,
som ikke vil fortælle Usandhed.«

Hans Majestæt bad mig venligt om at sætte
mig ned og faa den ceremonielle Forfriskning,.
man i Østen byder enhver, man ønsker at vise:

526

en Ære — en Kop Kaffe, et Glas Vand og en
sød Ret, af hvilken Etiketten paabyder En kun

at smage en Skefuld. Værten selv saa lykke-
lig ud.

Jeg var meget rørt ved denne ærefulde Op-
vartning, der selvfølgelig var en langt mere ud-
søgt Opmærksomhed end en af disse almindelige,
prangende Ordenstegn, som Konger paa deres
Rejser almindeligvis uddeler blandt Stations-
forstandere og Officerer.

Sultanen syntes at have nogen Vanskelighed
ved at gøre Rede for sine Ønsker.

»Jeg ønsker, at De griber Tingene an med
den yderste Forsigtighed. Mit Liv er ikke sikkert
en eneste Time, og de, som jeg har løftet op
fra Støvet, tænker kun paa, hvorledes de kan
-drage Fordel af Situationen for at slaa deres
Rivaler ned, i Stedet for at anvende al deres
Energi paa at beskytte mig.«

Det, var en trist Tilstaaelse paa en Selvher-
skers Læber, en Mand, der holder tyve Millio-
mer Menneskers Liv og Skæbne i sin Haand,
og er hædret af en Fjerdedel af Jordens Overflade
-ssom Guds Vice-Konge.

»Er der nogen bestemt Person, som De har
Mistanke til?« spurgte jeg prøvende,

»Jeg mistænker alle,« var det mistrøstende
'Svar. »Hvis De havde opholdt Dem tolv Timer
i Konstantinopel, vilde jeg ogsaa mistænke Dem.
Saa vilde de nemlig forsøge at lave Bestikkelser
med Dem.« y

Jeg maalte næsten smile.

»Jeg har allerede modtaget Bestikkelse af to
af Deres mest betroede Ministre.«

Abdul Hamid ligesom. gispede.

»Jeg skal kreditere Deres Majestæt for de
Summer, jeg modtager,« iilføjede jeg drilsk.

Sullanens Udtryk forandredes.

»Hvem har bestukket Dem?« spurgte han.

»Hvis De vil tillade mig det, vil jeg meddele
Dem alt, naar jeg har naaet til et endeligt Re-
;sultat. Jeg ønsker ikke at forøge Deres Maje-
stæts Mistænksomhed. Jeg haaber i Løbet af
faa Timer at skaffe Dem Beviser.«

Abdul Hamid aandede tungt og saa meget
alvorlig ud. ;

»Lad det være saaledes,« sagde han resig-
neret. »De taler fortroligt, men jeg véd, at De
ikke er en tom Praler. Jeg vil vente.«

»For at opnaa ct Bevis antager jeg, at jeg maa
udsætte mig for meget stor Fare,« vedblev jeg.
»Jeg er nødt til at bede Dem om et Bevis paa
Deres fulde Tillid.« .

Sultanen saa noget spørgende paa mig.

»De vil have en Fuldmagt?«

. »Nej. Jeg ønsker den Signetring, som jeg ser
paa Deres Majestæts Finger.«

De Troendes Behersker trak sig lidt und-
vigende tilbage.

»Men denne Signetring betyder den øverste

ATTENTATET PAA SULTANEN

Myndighed i det Olttomanske Kejserdømme,«
udbrød han. »Den sætter dens Bærer over Grand
Vizieren. Den giver ham absolut Ukrænkelighed.
Den giver ham Kalifens Røst, Skyggen af Allahs
Skygge!«

»Jeg ved det. Uden den Ring kan jeg ikke
indestaa for Deres Liv.«

Profetens Efterfølger blegnede, da han tog
det hellige Emblem af sin Finger og gav mig
det.

»Det er første Gang siden Vor Herre Moham-
meds Æra, at den Ring nogensinde er blevet
baaret af en Franskmand,« bemærkede han
med Eftertryk.

Jeg rødmede fra Top til Taa.

>»Jeg har kun et Paalæg at give Dem, Sire.
Sæt ikke Deres Læber til en Kop Kaffe, før jeg
ser Dem igen.«

Idet jeg skulde til at gaa, kaldte Sultanen mig
tilbage for at give mig en sidste Befaling.

>»De forstaar, Hr. V., hvilke Beviser De end
maatle fremskaffe, hvilken Mistanke De end kan
forme Dem, saa maa De ikke meddele Dem til
andre end til mig. Mig alene angaar denne
Affære.«

Jeg havde anset det for klogest ligesom Abdul
Hamid selv at tie stille med Hensyn til den
skønne Armenierinde og de Anstrengelser, der
blev udfoldet for at knytte hendes Navn til For-
brydelsen. Etiketten forbyder paa det strænge-
ste enhversomhelst Hentydning til de Kvinder,
der hører til et tyrkisk Hjem. Men jeg tvivlede
ikke om, at Beskyldningerne mod den ulykke-
lige Dame var naaet til Sultanen gennem dem,
og at han led stærkt ved den Frygt, som de
havde begrundet saa godt. Maaske havde De-
spoten, da han udvalgte Selim Bey til at ledsage
mig til Paladset, netop gjort dette med det
rørende Ønske, at jeg muligt af ham skulde faa
noget fordelagtigt at vide om den Mistænkte.
Hvem kan sige, hvilken smertelig Hemmelighed
der skjulte sig bag det hurtigt sagte: »Mig alene
angaar.« -—

Da jeg forlod Yildiz Kiosk tog jeg lige til det
amerikanske Gesandtskab i Pera, hvor jeg havde
en Ven, som jeg en Gang havde vist en ringe
Tjeneste. Det var min Hensigt at unddrage mig
de Spioner, som uden Tvivl allerede var i mit
Kølvand, medens jeg foretog de fornødne For-
beredelser til at udføre den Plan, jeg havde
overlagt.

Det var intet mindre end at bane mig Vej
ind i det kejserlige Seraglje, maaske det farligste
Foretagende, en Mand kunde indlade sig paa i
et Land som Tyrkiet, og da navnlig en Kristen.

Min diplomatiske Ven, til hvem jeg betroede
mig, tilraadede mig paa det indstændigste at
opgive mit Forsæt, og meddelte mig udtrykkelig,
at hans Gesandtskab ikke saa sig i Stand til at
optræde til min Fordel i Tilfælde af, at der op-

527

HJEMMETS NOVELLER

stod Vanskeligheder. Det var kun efter en stærk
Modstand, at jeg fik ham overbevist om, at jeg
ikke var til at rokke, og fik ham overtalt til at
hjælpe mig med at faa skaffet en passende For-
klædning til Veje.

Jeg havde valgt at paatage mig Skikkelse af
en gammel Kone for saaledes leltest at opnaa
Adgang til de to smukke Rivalinder, hvis Strid
havde sat den ottomanske Verden i Bevægelse.
Jeg skulde udklædes som en af disse, noget

hexelignende
Kællinger, der

besøger Ha-
remerne i Kon-
stantinopel for
at sælge Smin-
ke og Elskovs-
drikke og spaa
i Kort, og som
bliver betroet

til at bringe
Bud til de inde-
spærrede Skøn-
heder fra deres

Beundrere
udenfor.

Jeg lagde an
paa at kunne
skuffe den nøje-
ste Undersøgel-
se og i saa Hen-
seendekom den
tyrkiske Skik
at bære et sort
Slør over den
nederste Del af
Ansigtet mig
meget tilpas.
Jeg valgte at
stavre frem ved
Hjælp af en
Krykke, hvor-
ved min almin-
delige Maade at
gaa paa ganske
skjultes.Jeg for-
synede mig med
en Pose, fyldt
med Sager, som

jeg antog kunde sælges.

Jeg tilstaar, at mit Hjærte slog noget mindre
roligt end sædvanligt, da jeg viste mig udenfor
Slavernes Indgang til Yildiz Kiosk, hvor en lille
Bestikkelse til Portneren var tilstrækkelig til at
opnaa Adgang.

Dette- vilde have været et meget tvivlsomt
Forehavende, hvis ikke Lykken havde begun-
stiget mig, da jeg ved Indgangen til dette Sted,
der maaske er det strængest bevogtede i Verden,
blev mønstret af et- gennemtrængende Øjekast.

»Hex!« raabte hun hastigt, »Du ved mere, end Du vil sige. Hvad mente
Du, da Du sagde, at Du kunde hjælpe til at faa dine Spaadomme til at gaa ir
Opfyldelse ?«

Som jeg havde haabet, -havde jeg ikke længe
opholdt mig i Paladset, før jeg blev anmodet
om at komme til den regerende Favoritinde,
hvad den skønne Armenierinde endnu ansaas
for at være, skønt den afsides Beliggenhed af
hendes Værelser og det fordægtige Udseende,
som den Eunuk, der viste mig til hende, bar til
Skue, var tilstrækkelige Vidnesbyrd om hendes.
Stillings Usikkerhed.

Jeg fandt det smukke Ophav til alle disse
Bryderier hvi-
lende paa en
Hoben Silkepu-

der foran et
aabent Vindue,
udenfor hvilket
der fandtes en.
lille Have med
Mur omkring. |
Duften fra Le-
montrærtræng-
te ind gennem:

Vinduesgitte-
ret, og en lille
sort Dreng be-
vægede en Vifte
af Paafuglefjer
langsomt frem
og tilbage over
hans Hersker-
indes Hoved.

Den skønne
AÅrmenierinde
var i Sandhed:
bedaarende; jeg.
ønsker blot at
det var mig til-
ladt at skildre
hendes overor-
dentlige Skøn-
hed i Enkelt-
heder, men saa-
vel Etiketten
som mine bedre
Følelser lægger
isaa Henseende:

visse Baand
paa mig.

Ved denne
Lejlighed blev nendes Skønhed yderligere frem-
hævet af hendes bedrøvede og frygtsomme Ud-
seénde, hvilket strax vakte min: dybeste Med-
følelse.

»Og hvad har De at sælge til mig, go'e Mo'r?&
sagde hun til mig med en vis barnlig Fortro-
lighed. »Henna til mine Negle, tænker jeg, og.
Bistre til Øjnene ?«

Jeg rystede ærbødigt paa Hovedet.

»Jeg har intet Tryllemiddel, som kan øge
Rosens Vellugt eller Lilliens Hvidhed. Men jeg.

528

bu: am md

har Trylledrikke, som kan binde den Ustadige,
bortjage Skinsygens Tvivl og Fjendens Vrede.«

Den skønne Armenierindes halvmaaneformede
Øjenbryn trak sig sammen, da hun lyttede til
disse Fristelser.

»Saadanne Tryllemidler er saa farlige, og jeg
vil ikke have med dem at gøre,«: svarede hun.
>Ak! jeg tror ikke, at der er nogen Talismand,
som kan aabne Øjnene paa den forblindede og
lære ham at skelne mellem Uskyldige og Skyl-
dige.«

»Vær ikke sikker paa det,« sagde jeg ind-
smigrende. »Tillad mig at se paa Indersiden af
Deres Haand. Jeg har Følelsen af, at jeg der
kan læse Deres Lykke!«

Den skønne Armenierinde smilede med sørg-
modig Mistro, men strakte ikke desmindre sin
Haand hen mod mig.

Jeg lod, som om jeg nøje studerede den, idet
jeg mumlede:

»Deres Skæbnes Afgørelse er nær forestaaende.
En Eunuk og en Rivalinde er Deres dødelige
Fjender, og de har stiftet et Komplot mod Deres
Liv. Men jeg ser, at det mislykkes for dem. En
Ven vil komme Dem til Hjælp fra Vesten. og
Lykken vil snart komme til: Dem.«

Et Glædesudbrud lød fra den skønne Årme-
nierinde. Hun havde uden Tvivl af Selim Bey
hørt om min Ankomst og om mit gunstige
Sindelag.

»Modtag dette som Deres Løn,« udbrød hun
hurtigt og tog et prægtigt Safirarmbaand af sit
slanke Haandled. Det vil altid blive en af de
Ting, jeg sætter mest Pris paa.

Jeg gemte omhyggelig Gaven under min Kjole,
da jeg kom ud fra hendes Modtagelsesværelse.
Den Nyhed, at jeg var blevet hidkaldt til Favo-
ritinden, havde lynsnart banet sig Vej gennem
Haremet, og jeg blev hurtig omringet af en
Sværm af unge Skønheder, som var ivrige efter
at købe Sympatimidler og Amuletter mod onde
Øjne.

Men det var den skønneÅrmenierindes Fjender,
som jeg nu var utaalmodig efter at komme i
Samtale med, og med Spænding ventede jeg paa
at faa en Indbydelse fra den Kant.

Den lod ikke vente længe paa sig. Et Rygte
om, at jeg havde spaaet en god Lykke for Ri-
valinden, maatte sikkert være naaet til Lady
Zuleika gennem hendes Spioner, for hun gav
mig et gennemborende Øjekast, da jeg krykkede
ind til hende.

Hendes Skønhed var en skrigende Modsætning
til den yngre Kvindes, som havde fortrængt
hende i den kejserlige Gunst, og som hun nu
søgte at komme til Livs ved en Nederdrægtighed.
Hun var Circassianerinde, høj og slank, og by-
dende som Semiramis.

»Du spaar jo Folks Skæbne, Hex, gør Du
ikke? var det foragtelige Spørgsmaal, som hun

ATTENTATET PAA SULTANEN

modtog mig med. >Sig mig min og tag Vare paa,
hvorledes Du lyver for mig.«

Jeg tog en modløs og frygtsom Maske paa,
idet jeg bøjede mig hen mod de rødplettede
Fingerspidser, hun strakte ud mod mig.

»Jeg spaar ikke alene; jeg hjælper ogsaa under-
tiden med til, at mine Spaadomme kan gaa i
Opfyldelse,« stammede jeg.

Lady Zuleika rynkede truende sine Øjenbryn.

>»Tal!« befalede hun. »Sig, mig, hvad Du ser,«

»De er udsat for en stor Fare,« forklarede jeg
alvorligt, idet jeg holdt mit Blik stift heftet paa
hendes Haandflade. >De har lige gjort et mis-
lykket Forsøg paa at tage Hævn over en, som
har svigtet Dem, og Forsøget er mislykket.«

Det var et voveligt Experiment, men den Haand,
som jeg holdt i min, skælvede og overbeviste
mig derved om, at min Formodning havde
truffet paa rette Sted.

»Bliv ved,« hviskede den brødebetyngede
Kvinde. >»Hvad saa ?«

»Jeg ser her et andet Forsøg. Og denne Gang
vil en Mand dø for Deres Sletheds Skyld.«

Circassianerinden snappede Haanden til sig og
sendte mig et ildevarslende Blik, hvori Triumf
og Skræk syntes at være blandet.

»Hex!« raabte hun hastigt, >Du ved mere, gnd
Du vil sige. Hvad mente Du, da Du sagde, at Du
kunde hjælpe til at faa dine Spaadomme til at
gaa i Opfyldelse ?«

Jeg stak Haanden ind paa Brystet og tog en
lille Flaske, der var fyldt med nogle Draaber
af mælkelignende Kulør.

»Dryp dette i en Kop af den varmeste og sor-
teste Kaffe, De kan tilberede, og byd den til
den Mand, hvis Liv De vil tage,+ udbrød jeg
hviskende lige saa hurtigt, som hun selv havde
talt.

Uden et Øjebliks Tøven snappede hun Flasken
ud af min Haand.

>»Hvis dit Udsagn viser sig at være rigtigt, vil
jeg fylde dit Skød med Guld«.

»Stop!« udbrød jeg, idet jeg lod som om jeg
troede, at hun vilde handle strax. >Giv mig Tid
til først at forlade Paladset. Jeg er fremmed
og Mistanken vilde sikkert falde paa mig«.

Jeg bemærkede, at et underfundigt Udtryk et
Øjeblik viste sig i hendes Ansigt.

Hun klappede i Hænderneogen Eunuk viste sig.

Vor Samtale havde været ført paa Græsk. Nu
talte hun til Eunuken i et for mig ganske ufor-
staaeligt Sprog. Jeg har for øvrig hørt fortælle,
at der existerer et hemmeligt Sprog, som bruges
mellem Eunukerne og Seraglje-Kvinderne ind-
byrdes, og som ingen udenforstaaende har faaet
Tilladelse til at lære.

Det forekom mig, at jeg hørte Ahmed Effen-
dis Navn nævne, og jeg frygtede det værste.

Saa snart som Circassianerinden havde givet
sine Ordre, sagde hun til mig paa Græsk:

529

HJEMMETS NOVELLER

>»Følg med min Tjener. Han vil vise Dig ud Idet jeg handlede i Overensstemmelse med min
af Paladset ad en hemmelig Vej«. paatagne Forklædning, saa jeg forskrækket ud,
Jeg var ikke istand til at undslaa mig. vred Hænderne og paastod, atjeg ikke vidste noget.
Den hemmelige Vej førte, som jeg nok tænkte, »Undersøg hende«, befalede Chefeunuken sin
lige til Chefeunuken Ahmed Effendi i egen Per- Underordnede.
son. Manden havde lige berørt mit Kjolebryst, da
Han vendte sit graaskæggede Ansigt mod mig, han forbavset veg tilbage.
furetsom
det var af
Snedig-
hed og
Gerrig-
hed, og
udfor-
skede
mig med
hele sin
Races
Mistro-
iskhed,
medens
min Led-
sager gav
en Be-
sked paa
det ufor-
staaelige
Sprog.
Circas-
sianerin-
den hav-
de øjen-
synligt
anmodet
Ahmed
om at
holde
mig til-
bage,
uden at
meddele
ham sin
Mening
hermed,
for han
rynkede
Brynene
af Ærg-
relse, da
han
spurgte
mig:
»Hvad
er der
fore-
gaaet
mellem DØ
Dem og ag FEDE

Lady Jeg gjorde et Skridt tilbage, stak Haanden ind paa Brystet, og saa drog jeg Sultanens Signetring frem
Zuleika?« og holdt den op for deres Øjne,

É 530

>»EfTfendi, det er en Mand!«

Ahmed sprang frem De Ubehageligheder, han
vilde faa, hvis Sultanen erfarede den frække
Overtrædelse, beskæftigedesikkert mest hans Tan-
ker, da han sendte mig et rædselsvækkende Blik.

»Hvem er De? Jeg skal lade Dem pine til
Døde, hvis De lyver«.

>»Forstaar Deres Excellence Fransk?« hviskede
jeg i dette Sprog og nikkede advarende hen
mod Tjeneren.

»Ja, jeg gør. Tal hurtigt!«

»Jeg er den Person, som Deres Udsending
mødte i Belgrad,« sagde jeg, idet jeg nu talte
paa min sædvanlige kolde Maade.

Forskellige vexlende Udtryk malede sig paa
Chefeunukens Ansigt — Forundring, Frygt og
Triumf.

»Hvorfor har De sneget Dem ind her bag min
Ryg? De er i Færd med at forraade mig?«

Dette var ikke let at give noget Svar paa. Min
Nærværelse i Kvindernes Gemakker uden hans
Vidende var virkelig en klar Tilstaaelse af, at
jeg ikke havde i Sinde at lade mig bruge som
hans Redskab. Stepanopoulos havde sandsyn-
ligvis givet en Raport om sine Forhandlinger
med mig, hvilken hos Effendi havde skabt nogen
Uvished om, hvorvidt jeg vilde optræde som
Ven eller Fjende. Den nuværende Åfsløring var
afgørende.

Uden at afvente nogen Forklaring fra min
"Side, om jeg ogsaa havde kunde finde nogen,
:slog han et stærkt Slag paa en Metalkedel, som
hang paa Væggen.

Følgen heraf var, at to kæmpemæssige Suda-
nesere øjeblikkelig viste sig, bevæbnet med Østens
kendte Krumsabler.

»Bring denne Kvinde ned i Fængslet og hug
Hovedet af hende,« befalede Chefeunuken.

De to Bødler fo'r frem mod mig. Jeg gjorde
et Skridt tilbage, stak Haanden ind paa Brystet,
og .saa drog jeg Sultanens Signetring frem og
holdt den op for deres Øjne. :

Den gjorde en overordentlig dramatisk Virk-
ning. Sudaneserne standsede som om Jorden
havde aabnet sig for dem og faldt paa Knæ.
Lady Zuleikas Tjener fulgte deres ExempsBel.
Ahmeds Kinder fik en askegraa Kulør, og han
begyndte at mimre som en Olding.

»Deres Udsending maa have fortalt Dem, at
jeg er Mand for at tage Vare paa mig -selv«,
bemærkede jeg bidende. »Hans mislykkede For-
søg paa at snigmyrde mig, burde have belært
Dem om, at det klogeste for Dem var, at over-
give Dem 'til min Naade«,

»Naade! Hav Barmbjertighed med mig!« be-
gyndte Forbryderen at fremstamme. >De skal
faa fem Tusinde — ti Tusinde — Halvdelen af
alt hvad jeg ejer!«

Selv Udsigten til Dødsstraf kunde ikke over-
vinde hans Gerrighed længere end til det.

ATTENTATET PAA SULTANEN

Jeg trak paa Skulderen og henvendte mig til
Sudaneserne.

»Rejs Eder op! Arrestler Effendi! Før ham
med for Sultanens Aasyn«.

>Ved De, hvad De gør?« raabte Fangen. »Abdul
Hamid vil aldrig tilgive Dem, at De er trængt
ind i disse Gemakker!«

Jeg svarede ikke, Jeg vidste, at jeg havde til-
ladt mig en grov Forbrydelse, men jeg mente,
at jeg havde saadanne Ting at meddele Sul-
tanen, at jeg vilde faa hans Tilgivelse.

Det var et haardt Optrin, jeg havde forberedt
den tyrkiske Selvhersker. I det Øjeblik, da vi
kom ind til ham, styrtede Ahmed Efrendi frem,
kastede sig for sin Herres Fødder og bad høj-
lydt om Retfærdighed. Hertil føjede han en
heftig Anklage mod mig, idet han listigt frem-
hævede, at han havde arresteret mig i Haremet,
og at jeg havde truet med at anklage ham for
Forbrydelse mod Selamlik, hvis han ikke lod
mig gaa.

Jeg hørte paa disse Beskyldninger med et
overordentlig foragteligt Smil.

Da den studsende Sultan vendte sig mod mig
for at høre mit Forsvar, sagde jeg rolig:

»Jeg lovede at skaffe Deres Majestæt Beviser
og ikke Anklager. Om faa Minutter vil der blive
bragt Dem en Kop Kaffe. Den Person, som
sender den, er den egentlige Forbryder. For-
bryderen her er hendes Medskyldige.«

Sultanen blev pinligt bevæget.

>»Sig mig strax, Hr. V,« han spurgte med en
sviglende Stemme, »er det den skønne åÅrme-
nierinde?«

Jeg rystede paa Hovedet, da Døren aabnedes
og en Slave traadte ind, bærende en lille Sølv-
bakke, hvorpaa der stod en Kop dampende og
skummende Kaffe. i

>»Lady Zuleika anmoder Deres ophøjede Maje-
stæt om, at De vil hædre hende ved at smage
paa denne Kaffe, hun har tilberedt med egen
Haand.«

Abdul Hamid sank tilbage paa sin Divan, for
bevæget til at takke mig paa anden Maade end
ved et Blik.

»Giv Koppen til Ahmed Effendi,« bød jeg og
smilede ondt.

Chefeunuken rullede hen ad Gulvet og klagede
som et Dyr.

»Tosse!« sagde jeg til ham. »Tror De, at jeg
noget Øjeblik vilde udsætte Hans Majestæts Liv
for Fare? Denne Kop indeholder ikke andet end
et stærkt Brækmiddel.«

For første Gang klarede de Troendes Beher-
skers Ansigt op. Den Scene, som nu paafulgte,
mindede meget om »Tusind og en Nat«. En
Gang, to Gange og tre Gange nærmede den
skælvende Effendi Koppen til sine Læber, uden
at være i Stand til at bekvemme sig til at smage
paa dens Indhold. Endelig, under Trykket af

531

TE

|
i
|

HJEMMETS NOVELLER

et alvorligt Vink fra hans Herre, drak han den
ud.

Jeg vil ikke forsøge at beskrive Følgerne; men
jeg havde den Fornøjelse, at faa Bevis for den
engelske Pharmaceut i Peras Dygtighed, og hans
Præparaters virkelige Værvdi. Hvad der var til-
bage af Ahmed Efrendi, havde megen Lighed
med en stukken Gris.

I den Tragedie, der fulgte efter denne Ko-
medie, og hvori nogle af de Optrædende blev
fængslede, tog jeg ingen Del. Min Rolle var ud-
spillet, da jeg havde underrettet Sultanen om
de forskellige Skridt, jeg havde foretaget mig,
og modtaget hans ædelmodige Tilgivelse for mit

Brud paa Musselmændenes Skik. Til Slut for-
talte jeg ham om min Samtale med den skønne
Årmenierinde, og min Bevidnelse af hendes
Sandruhed og Loyalitet glædede hendes store
Mester maaske mere end, at jeg havde fjærnet
Farerne for hans Liv.

Da jeg gav Sultanen hans Signetring tilbage af-
slog han at modtage den.

»Jeg har allerede givet Befaling til at lade
udføre en anden til mig selv,« sagde Hans Maje-
stæt. »En Ring, som har været i en Kristens
Haand, kan ikke paa ny bæres af Profetens
Efterfølger. Behold den som et Vidnesbyrd om
Abdul Hamids Venskab.«

senhausen var Oberlieutenant ved
det 2det sachsiske Dragonregiment
med Garnison i X-nitz.

Eneste Søn af den gamle General von
Zettwitz og hans smukke Hustru, Emilie,
født Komtesse Ploss, var han tidlig bleven
forældreløs og havde arvet en betydelig
Formue. n

Han var en fiks Fyr, dygtig Officer, god
Kammerat, elskværdig eller ondskabsfuld
efter Omstændighederne og fuld af For-
domme.

Faderen, forbenet Militær og konservativ
til Yderlighed, havde været stærkt med-

H Freiherr von Zettwitz und Fel-

BETALT?

FORTÆLLING AF
ALPHONSE WALLEEN

TEGNINGER AF
RS. CHRISTIANSEN

virkende ved Sønnens Opdragelse, og han
havde derved samvittighedsfuldt vaaget over,
at Hugo blev tilstrækkelig proppet med
Blaatblodslegender og militære Æresbegre-
ber til at føre Slægtens mosbegroede Tra-
ditioner videre til Gavn og Glæde for Gud,
Konge og Fædreland. —

En Brøkdelskusine af Hugo paa mødrene
Side, ogsaa en Komtesse Ploss — Agnes
hed hun forresten — havde meget imod
sin Familjes Ønske giftet sig med Dr. phil.
Viktor Klenau. Det var en sørgelig Begi-
venhed. Thi denne Herre tillod sig først
og fremmest at være borgerlig født, der-
næst vovede han at kaste Vrag paa en. net

532

akademisk Fremtid for at blive Kunstner,
Romanforfatter — han skrev vist oven-
ikøbet Vers — og endelig havde han den
Frækhed at være mere end almindelig ta-
lentfuld.

Og saavel Komtessen som Talentet havde
han indlogeret i en lille hyggelig Villa i
Udkanten af X-nitz, hvor han levede et
lykkeligt og nøjsomt Familjeliv med Hustru
og to Søn-
ner.

Hugo
havde
kendt Ag-
nes Kle-
nau rigtig
godti hen-
des Ung-
pigedage,
ja, der var
endogsaa
en Tid,
hvor ban
ikke hav-
de noget
imod at
blive dril-
let ,;med
Kusine
Agnes,
men al-
ligevel var
han ikke,
trods Ind-
bydelse,
kommen
til hendes
Bryllup.
Han hav-
de deri-
mod kryd- -
ret sin

BETALT?

hilst — høfligt, og Klenau havde besvaret
hans Hilsen — mindre høfligt, men deto Mænd
var aldrig bleven forestillede for hinanden.

Doktoren, som var Radikaler om en Hals,
stærktfølende og kantet, hadede instinkt-
mæssigt alt det, der tilsammen dannede
Fænomenet Hugo von Zettwitz — i hvert
Fald tilsyneladende. Han hadede Fødsels-
aristokraten, Oberlieutenanten, Verdensman-

den og

Udhale-
ren.

Thi det
kan jo
ikke næg-
tes, at Hu-
go var ik-
ke saa lidt
af en Ud-
haler,
hvad der
i manges
Øjne forø-
gede hans
Charme.
Der hvi-
skedes i
Krogene
om smaa
galante
Eventyr
og Restau-
ranternes
Privatka-
binetter
havde ofte
været
Rammen
om Ba-
vhusfest-
er, hvor
von Zett-

— Ingen Dumheder! — Og saa knipsede von Zettwitz med Fingrene ad Klenau, witz ikke

Udeblivel- som naar man knipser en Flue væk.
se med en

Mængde Ondskabsfuldheder, som selvføl-
gelig var bleven bragt videre og havde
bidraget til at vække den fjendtlige Sinds-
stemning, som vedblivende holdt dem fjer-
nede fra hinanden. Et-Par Gange havde
han mødt Klenau og Agnes paa Gaden og

havde
sparet sig. Men der var en.egen harmo-
nisk Mandighed over hans Udskejelser, som
i Reglen holdt dem indenfor en vis Grænse.
Og derfor hviskede man kun — og var
Hugo ligefrem taknemlig for disse smaa -
kildrende. Bagtalelsesorgier.

533

HJEMMETS NOVELLER

Ved Regimentet tjente en ung Løjtnant,
Anton Meyer-Breitberg, en hverdagsbrav
Yngling, der var Søn af en meget rig ber-
linsk Bankmand, og som ved smaa over-
daadige Middage bødede paa manglende
»Blod«.

Det var fra en saadan Middag von Zett-
witz kom, da han en Lørdag Aften i Sep-
tember med lidt for stram Holdning skrid-
tede ned ad Hovedgaden. Det var usæd-
vanligt køligt, og Kulden virkede ret for-
uroligende paa den von Zettwitzke Lige-
vægt. Hugo kunde ikke med sin bedste
Vilje faa Gaden til at ligge stille, og da
han følte det som en dæmrende Mulighed,
at dette fordømte bølgende Fortov kunde
faa ham væltet ud paa Kørebanen, gjorde
han pludselig Holdt, snoede sit Overskæg
med en lidt famlende ÅArmbevægelse og
stirrede meningsløst stivt paa en skraalende
Avissælger, der betuttet tav stille og yd-
mygt forespurgte, om Højvelbaarenheden
ønskede det sidste »Tageblatt«.

Et brysk: »Gaa væk!« gjorde Vejen fri
til den ligeover Gaden liggende Raadhus-
kælder, hvor Hugo havde fundet det rig-
tigst at samle Kræfter ved en »Hofbrau«,
inden han gik videre. Han var desuden
»riesendurstig«. —

Samme Dag havde Viktor Klenau Besøg
af to Kunstfæller og da de gjerne vilde se
lidt af Byen, var han efter Middagen taget
med dem ind.

Ogsaa de var endt i Raadhuskælderen,
og der sad de endnu, da Hugo von Zett-
—witz kom ind og lidt støjende bænkede sig
i Nærheden uden at lægge Mærke til dem.
Men det varede jo ikke længe, før han
havde opdaget Klenau og satte sig til at
bestirre ham med den for berusede Folk
ejendommelige Igle-Inderlighed. Men dette
var Klenau ikke tilsinds at taale. Han
rejste sig pludselig med rynkede Bryn og
gik hen til von Zettwitz, som ikke slap
ham med Øjnene, men blot lænede sig til-
bage og flabet saa” ham lige op i Ansigtet.

— Jeg maa antage, at De ønsker at tale
med mig, sagde Klenau — i modsat Fald
maa jeg bede Dem holde op med at beglo
mig paa den drengeagtige Maade.

Ved Synet af denne højtidelige Civilist
for der en Spottedjævel i Hugo, og i en
irriterende overlegen Tone svarede han:

— Hvis det ikke passer Dem, at De til-
fældigvis befinder Dem i min Synslinje,
kan De jo flytte Dem.

— Jeg kunde jo ogsaa flytte Dem.

— Ingen Dumheder! —.Og saa knipsede
von Zettwitz med Fingrene ad Klenau, som
naar man knipser en Flue væk.

— Gaa væk! sagde han.

Det kogte i Doktoren.

— De skulde nødig gjøre Dem mere lat-
terlig, end De allerede er — —

— Hvad siger De —! — Hugo rejste sig
— ædru. —

— Blækhusclown! snerrede han rasende.

— Jeg siger, at De nødig skulde blære
Dem af den Maskeradedragt, De render
rundt i, men hellere se at tage Deres Smule
Fornuft fangen — —

— Donnerwetter! De fornærmer Unifor-
men! Det skal De komme til at fortryde,
min gode Mand.

Han rodede nervøst i sine Lommer, fik

- fat i en Tegnebog og rakte Klenau sit

Kort.

— Jeg behøver ikke at læse Deres Eti-
kette. — Jeg kender Indholdet, sagde Kle-
nau. -— Forresten er det Dem, der har for-
nærmet mig — og jeg skal nok lade høre
fra mig, — og dermed vendte han Hugo
Ryggen og gik tilbage til sin Plads. —

Hæ, hvor det var ham en Lettelse at
have faaet Fingre i denne Sabelautomat!
Det skulde være ham en ren Fornøjelse at
sætte en Kæp i Mekanismen.

Han fik overtalt sine to Venner til at
være hans Sekundanter og altsaa blive i
Byen til Sagen var ordnet. Agnes maatte
ingenting faa at vide, før det hele var over-
staaet.

Tvekampen blev fastsat til Tirsdag Mor-
gen.i Dyrelunden, .et Krat udenfor Byen.
Vaabnet: Pistoler; der skulde skydes paa
Tælling og veksles Skud tre Gange i tre-
dive Skridts Afstand.

Til sin Kone havde Klenau sagt, at han
maatte rejse til Leipzig tidlig om Morgenen.

534

Deri var intet usædvanligt, da hans For-
lægger boede der, og hans sidste Bog lige
skulde gaa i Trykken; men der var noget
fremmed i hans Væsen, som Agnes ikke
kunde blive klog paa. Det var først da
han Tirsdag Morgen havde kysset hende
til Afsked, at en Anelse om, hvad der fore.
stod, slog ned i hende som et Lyn.
Der maa have været en Afsked i
Blikket, en Dvælen i Haandtrykket,
en Klang i Stemmen, som tydede paa
noget mere alvorligt end en Forret-
ningsrejse til Leipzig. Thi Agnes blev
grebet af en Angst, som gjorde hende
næsten synsk — hun vidste, at Vik-
tor var gaaet ud for at duellere.

BETALT?

Hun for ind i Huset og fik i vanvittig
Hast det nødvendigste Tøj paa. Og saa
afsted! Det gjaldt jo maaske hans Liv.

Hun mere løb end gik henad Vejen, men
lidt svær, som hun var, blev hun af og til
nødt til at standse et Øjeblik for at trække
Vejret.

Forpustet og oprevet naaede hun

— Er det dig, Hugo? — Er det dig, som har myrdet ham?

Agnes Klenau var ingen Pjanke. Hun
spildte ikke et Øjeblik, svøbte en Morgen-
kjole om sig og løb ud paa Vejen. Vikior
var ingen Steder at øjne, Han kunde alt-
saa ikke være gaaet ad Byen til, thi den
brede, lige Vej var let at overse. I det hun
vendte sig om, saa” hun mellem et Par Villaer
Dyrelundens øverste Linje — — dér var det!

535

endelig Dyrelunden. Men hvor skulde hun
nu søge! Maaske havde hun taget fejl —
af Vejen eller af selve Sagen. Aa, gid det
var saa vel! Men nej, nej — ikke af Sa-
gen, det følte hun! Hun fulgte paa Maa
og Faa den første Sti, der fra Hovedvejen
løb ind i Tykningen, kom til en Korsvej,
standsede og lyttede tvivlraadig og fortviv-

HJEMMETS NOVELLER

let. Der var ganske stille.
kvidrede.
Saa faldt der et Skud,
— Herre Jesus! —
Aandeløs styrtede hun afsted, tværs igjen-
nem Krattet i Retning af Lyden.

Kun Fuglene

Imidlertid havde Viktor Klenau paa det
aftalte Sted i en Sideallé truffet sine Ven-
ner og var sammen med dem kørt ud til
Mødestedet i Skoven. Hugo von Zettwitz,
hans Sekundanter og Lægen var allerede
kommet.

Man hilste paa hinanden tavst og høf-
ligt.

Viktor var bleg og stille. Hugo saa be-
kymret ud og var synlig nervøs.

De nødvendige Forberedelser blev trufne,
Afstanden udmaalt, Vaabnene ladte.

Duellanterne blev derefter stillet paa Plads
og fik Vaabnene overrakt.

Der blev dødsstille.

Saa begyndte en af Sekundanterne at
tælle:

— En — to —

Paa »tre« faldt Skuddene, samtidigt.

Ingen var ramt.

Men Klenaus Kugle havde revet et Hul
i Hugos Frakke paa den højre Skulder, tæt
ved Halsen.

— Doktoren lader til at skyde godt og
med tydelige Hensigter, tænkte von Zett-
witz.

Der blev atter talt.

I samme Øjeblik som Skuddene faldt
greb Klenau sig til Brystet og gjorde et
Par vaklende Skridt.

Da lød der pludselig et fortvivlet Kvinde-
skrig, og Klenau faldt om i sin Hustrus
Årme.

Hugo von Zettwitz -var hvid som Mar- -

mor. Han gjorde et Par usikre Skridt
fremad, strakte saa Haanden uvilkaarlig
ud mod en af sine Sekundanter, som greb
den.

— Er han farlig ramt? spurgte han
sagte. Ingen svarede. -. Men saa hørte han
Lægens Stemme:

— Desværre, Frue, her er ingenting at
gøre — —

— Aa Gud, aa Gud!

Og i fortvivlet Hulken sank Agnes Kle-
nau sammen over sin Mands Lig.

Hugo von Zetiwitz var stærkt grebet.
Han trykkede krampagtigt sin Vens Haand
og stirrede som hypnotiseret paa Gruppen
foran ham.

Saa siger en af Klenaus Sekundanter til
ham:

— Det er vist bedst, De gaar, Herr von
Zettwitz.

Dette hørte Agnes Klenau. Hun løftede
hurtigt Hovedet, hendes Øjne søgte Hugo
med et ubeskriveligt Blik, og i gribende
Forfærdelse skreg hun:

— Er det dig, Hugo? — Er det dig, som
har myrdet ham?

Von Zettwitz bøjede Hovedet og gjorde
en Bevægelse udad med den ene Haand,
som vilde han sige:

— Skæbnen — —

Men hans Læber skælvede og tav.

Duknakket gik han hen til Vognen fulgt
af sine Sekundanter.

Tjeneren meldte:

— Lieutenant von Meyer-Breitberg!

Von. Zettwitz betænkte sig lidt. Men
han kunde egentlig saa godt lide Breitberg,
han var saa naiv og godmodig og Hugo
trængte til at tale med nogen.

— Lad ham komme ind, sagde han. +
Saa skød han sine Skrivebordsskuffet ind
og rejste sig.

— Goddag, kære Anton.

Han rakte Haanden frem og gik ham
et Par Skridt imøde.

— Kolossalt elskværdigt af dig at tage
imod mig — kunde ikke undvære dig
længere, sagde Anton med et deltagende
Udtryk i sit. kugleglatte Ansigt og et meget
vidende Blik i de rare blaa Øjne. — Og
saa tænkte jeg, at det kunde interessere
dig at — —

Han drejede sin tætknappede Korrekthed
rundt for at se, om de var uforstyrrede,
og der var saa megen travl Velvilje udbredt
over hele den ungdommelige Skikkelse, at
Hugo kom til at smile. — Men det var et
godt Smil.

536

— Du kan sige, hvad du vil — vi er
alene. Sæt dig ned.

Han satte sig, strakte Benene fra sig og
lod et bifaldende Blik glide ned over al
den dadelfri Elegance og standse et Øje-
blik paa de skinnende Lakstøvler.

— Jo, ser du — —, begyndte han igjen,
ganske uvidende om, at en pomaderet Haar-
dusk havde rejst sig i Vrede, fordi den var
kommen paa den gale Side af den snorlige
Skilning.

— — De er jo kolossalt elskværdige
imod mig de ældre Kammerater; og Eska-
dronchefen var saa venlig at spise hos mig
igaar — kolossalt kedeligt, at du ikke
kunde være med — og ser du, han lod
falde et Ord om Dommen, som jo nu skal
falde — og du, den bli'r vist ikke mild —
ja, du, den bli'r vist snarere haard — ja,
kolossalt — han mente mindst et Aar.

Von Zettwitz rørte sig ikke.

— Et Aar af hvad?

— Et Aars Fæstningsarrest! Det er jo
dog kolossalt! Fornærmet. af en Civil —
hævnet en Krænkelse af Uniformen — ko-
lossal umilitærisk Straf, synes jeg…

Der blev en Pavse. Saa sagde Hugo med
Eftertryk:

— Hør, Anton — hvis du var gift og
elskede din Hustru —

— Ja?

— Du forstaar: elskede hende —

— Ja, javel, jeg forstaar, sagde Breitberg,
men det gjorde han vist ikke.

— Og en anden Kvinde haanede hende,
fordi hun ikke fandt hende »fin« nok —

rt (arr

— Og tilsidst dræbte hende —

— Dræbte!

— Ja — slog hende ihjel, uden at din
Hustru nogensinde havde gjort hende noget
egentlig ondt; — og denne Kvinde saa blev
dømt til at miste Livet —

— Ja, hvad saa?

— Vilde du saa synes, at den Straf var
for haard?

— Nej, gu'straffe mig, om jeg. vilde!

— Ja, Anton — jeg har gjort akkurat
det samme som denne Kvinde.

— Men, von Zettwitz —?

BETALT?

— Jeg har dræbt en Mand, som jeg ikke
kendte, fordi — ja, hvorfor? — Egentlig
kun fordi jeg ikke fandt ham »fin« nok
til at ægte min Kusine Agnes, thi, ser du,
hvis jeg havde fundet ham »fin« nok, saa
havde vi sandsynligvis været de bedste
Venner af Verden, for jeg er jo egentlig ikke
uelskværdig —

— Kolossal elskværdig!

— Og derfor giver man mig nu éf Aars
Fæstningsarrest! Synes du det er retfær-
digt?

— Ja, men kære Hugo — det er dog
en kolossal mærkelig Maade, du ræsonnerer
paa —

— Synes du?

— De to Tilfælde er dog saa forskellige
— en Kvinde — en — ja, hvad véd jeg
— en — og saa en Dragonofficer — en
von Zettwitz — overfor en uopdragen Ci-
vilist — du maa dog indrømme — der er
Forskel — kolossal Forskel! —

Han vred sig paa Stolen og fægtede med
Årmene.

— Der maa dog — du maa dog ind-
rømme — der maa Respekt — Årméen
staar dog fylked om Fanen — der er skam
Forskel — kolossal Forskel !

— Der er Øjeblikke, hvor den Forskel,
du taler om, ikke eksisterer. Tro mig —
naar man ser en Kvinde fortvivlet hulke
over sin Mands Lig, og man selv har dræbt
ham, saa — ja, hvis der saa er en Forskel,
saa er den ikke til ens Fordel.

Der var noget i Tonen, som stoppede
Breitbergs Veltalenhed.

— Ja, stammede han — ja — naturlig-
vis — der kan jo være Tilfælde — hm —
ja — som du siger, saa — ja — hm —

— Ved de Lejligheder, Breitberg, hvor
Livet blotter sig for os, tilraaber Kends-
gerningerne os et kedeligt Ord.

— Siger du det? — ja — hvad — hvad
for et Ord mener du?

— Humbug!

— Humb..! — Saa? — Det mener du?
— Ja, det er jo rigtigt — ja —

Han rejste sig og begyndte at gaa uroligt
frem og tilbage.

— Ja — det er jo en kolossal kedelig

537

» UREN NE 3,
SOVER Uie

HJEMMETS NOVELLER

Historie — røg det ud af ham. — Vi sav-
ner dig alle voldsomt, naar vi kommer
sammen — det kan du være sikker paa
— kolossali, forsikrer jeg dig — men du
vil jo ikke.

Hugo tav.

— Ja, for du vil jo ikke?

— Kære Breitberg — jeg kan ikke gøre
for det, men jeg kan ikke se paa Tilværelsen
med samme Øjne som før. Mine venlige
Følelser for Kammeraterne er uforandrede,
men — jeg kan ikke være med i deres
Liv. Min Tro paa den militære Korpsaand
har ramlet sammen, ser du. — Jeg tænker
kun paa én Ting: hvordan jeg skal kunne
gøre noget af min Uret god igen. Det op-
tager mig
helt. Man
er jo egent-

lig ikke
vant til at
tænke —

paa den

Sv
ST

id)

in 72

— Duer virkelig enestaaende — kolossalt enestaaende — ! Men hvad vil du da gøre?

SA SØE

Anton gabede af Forbavselse.

— Du er virkelig enestaaende — kolos-
salt enestaaende —! Men hvad vil du da
gøre?

— Jo — én af de Ulykker, jeg har an-
rettet, er jo den, at jeg har berøvet Agnes
Klenau og hendes Børn deres Forsørger —
og det er rent praktisk sét det alvorligste
— Ploss'es er fattige.

— Ja, det har du s'gu Ret i; det har jeg
ikke tænkt paa. Du vil altsaa give hende
en Pension? Hun maa jo være henrykt.

— Nej — ingen Pension — det kunde
jeg da ikke godt tilbyde hende. —

— Saa — ja — nej, naturligvis. —

— Nej — jeg har tilbudt hende min
Formue.

— Din Formue — han ligefrem snap-

pede efter Vejret — hvad mener du?

— Det Hele — Rub og Stub.

— Det har du ikke Lov til, von Zett-
witz — nej, Død og Pine —- det gaar ikke
— du skylder dit Navn, din Stand — nej
det maa du s'gu ikke! — Det kan være
meget: smukt — i
Teori — som Tan-
keeksperiment — i
en Bog for Eksem-

pel — kolossalt :
ædelmodigt — men
— nej — det er
usundt — husk paa
— det virkelige Liv
— nej, Hugo, for
Guds Skyld — hold
dig normal, Hugo!

Meyer-Breitberg
var alvorlig bekym-
ret.

— Vær rolig, min
Ven, hun nægter at
modtage noget.

i, — — — Det var
: kolossalt!

Han lænede sig
overvældet tilbage.

I det samme blev

Hugos Sagfører
meldt.

— Ja, saa skal

538

' NS ENS å,” Fr Æ& ta med NR.

jeg gaa — men lov mig, Hugo — lad dig
ikke overrumple af dine Følelser — du vil
fortryde det — Skæbnen, ser du — det maa
tages roligt — hold dig normal —det er ko-
lossalt vigtigt — bare normal! — Og hvis jeg
kan være dig til Tjeneste, saa véd du —
ja — hvor kolossalt gærne — ja —

— Ja, Tak, kære Ven, Tak for din Elsk-
værdighed, svarede Hugo, idet han fulgte
Breitberg ud.

Dommen var falden. Den lød paa atten
Maaneders Fæstningsarrest.

Det blev i militære Kredse betragtet som
en meget streng Dom, men man antog, at
en Benaadning vilde afkorte Straffetiden.

Hugo var imidlertid - bleven bragt til
Ehrenbreitstein for at begynde Afsonin-
gen.

Hans Sagfører havde en af de sidste
Dage før Afrejsen gjort ham opmærksom
paa den Udvej, at han jo kunde gøre Te-
stamente til Fordel: for Børnene, men be-
mærkede dog, at det var at skyde Spørgs-
maalet ud i en uvis Fremtid.

Det tiltalte heller ikke von Zettwitz vi-
dere. )

Men her i Ensomheden, hvor han havde
Tid nok til Eftertanke, vendte han. tilbage
til denne Tanke, og en skønne Dag skrev
han til Sagføreren, at han fandt Forslaget
godt. Han vilde blot forandre den fore-
slaaede Ordning derhen, at han af sin For-
mue vilde oprette to Fideicommiser, som
under Navn af de Klenauske Fideicommiser
efter Hugos Død skulde indehaves af Agnes'
to Sønner og deres Efterkommere. Samtidigt

BETALT”

gav han Ordre til at ordne Sagen hurtigst
muligt.

Ventetiden var tung for von Zettwitz.
Han var nedslaaet og urolig. Han havde
imidlertid gjort sig afholdt paa Fæstningen,
Kommandanten lod bringe en Lænestol
ind til ham, laante ham Bøger og hyggede
paa flere andre Maader om ham.

Men det hjalp ikke.

Efterhaanden blev dog alle Formaliteter
ordnede og endelig en Dag bragte Posten
Erektionspatenterne til Underskrift. Kom-
mandanten og en anden Officer skrev under
som Vidner og dermed var den Sag klar.

Det lettede!

Kommandanten, der blev siddende hos
ham, forbavsedes i sit stille Sind over den
indtraadte Forandring.

Von Zettwitz var rolig, snaksom, næsten
glad og gentog ofte, hvor meget det havde
ligget ham paa Hjærte at faa de omtalte
Dokumenter i Orden.

Da Kommandanten gik, var det Senge-
tid.

— Sov godt, Herr von Zettwitz — sagde
han i Døren.

— Tak, Herr Major — svarede Hugo.
— Ja, gudskelov,: nu kan jeg da sove rolig.

Da Vagten kom ind den næste Morgen, -

sad Hugo med lukkede Øjne, fuldt paa-
klædt henne ved Kakkelovnen. Sengen var
urørt.

— Det var da en underlig Maade at sove
paa, tænkte Vagten.

Men Hugo von Zettwitz vaagnede aldrig
mere.

Han havde taget Gift.

539

HJEMMETS NOVELLER

AF THOMAS P. KRAG.

EG kom en Aften til en underlig Egn,
J hvor Fjeldene var høje og Jorden

fattig. En enslig Ko stod ensteds der-
oppe og brølede, og en mager Hest drev
utjoret ved Vejkanten og aad Nyper.

Omsider saa jeg et Kirketaarn rage frem,

og straks efter laa en tyve-tredive Huse
” foran mig. Nuvel, det var altsaa »Byen«.
Jeg gik hen til en Mand, jeg saa, og fik af
ham at vide, hvor Værtshuset laa, og et
Par Minuter efter sad jeg i et lidet, rens-
ligt Værelse med en Tremaster under Taget
til Pryd.

Værten, som jeg kendte en Smule fra før
af, kom ind og snakkede med mig og for-
klarte mig omstændelig, hvem der boede i
det og det Hus. Jeg maatte læne mig ud
af Vinduet for at følge ham. >Det er nu
først og fremst Rederen,« sagde Værten;
»han har Huset der med det grønne Stakit
omkring, og Doktoren ejer det hvide med
den store Haven ....«

Men da han var kommen saa langt,
fulgte jeg ham ikke længere; men jeg vendte
Hovedet efter en Lyd, et Raab, langeligt

” og ensformigt. Det kom nærmere og nær-
mere, og sluttelig saa jeg en Mand træk-
kende en liden Haandkærre, uafladelig raa-
bende:

KØ GEDE —
Æg Luis Mar
ea7 SE
SEE
Ørn

ILL. AF LOUIS MOE.

»Torsk og levende Aal!«

»Torsk og levende Aal!«

Tilslut standsede han foran et Hus, hvor-
fra en Kone kom ud og købte. Saa trak
han langsomt videre.

»Torsk og levende Aal!«

Jeg saa efter ham. Saa stille og betænk-
somt gik det afsted. Han standsede ikke et
Øjeblik, omend han vist ikke var stærk:
hans Ben var tynde og Ryggen rund.

Tilslut hørtes hans Raab kun ganske
svagt, og saa blev det borte. Jeg spurgte
Værten, hvem det var.

»Bitte-Jan«.

»Hvad kalder De ham ?«

»Bitte-Jan — Jan Peter .... De kender
han vel ikke? .... Nej; men her kender
vi ham alle Mand .... Aa ja, det gaar saa

forskelligt her i Verden!«

Saa fik jeg, næsten uden at bede derom,
høre, hvem Bitte-Jan var, og hvorledes han
havde levet sit fattige Liv.

Gamle Jan Petter Lund var vel en af de
flinkeste Fiskere paa Berreholmen. Baaden
hans var en, som klarte sig i Sjø, og han
hev sine Garn altid der, hvor Fisken sti-
mede. Det var et Haandlay, han havde
med at finde gode Steder, som bare var
hans éget,

540

Jan Petter var en stor, stærk Mand, der
gjorde alt Arbejde, som fandtes. Da Konen
døde, holdt han Husstellet vedlige og kogte
Maden saa. godt som nogen Kokke fra
Byen. Og da han tog Mari-Mette tilhjæl-
pes, var det mest for Guttens Skyld —
Bitte-Jan.

For Bitte-Jan var ikke Faren lig. Nej,
han var klejn og liden. Se, derfor kaldte
Folk ham Bitte-Jan. For i Grunden hed
han akkurat det samme som Faren.

»Ja ha,« sagde store Petter, naar nogen
.fremmed saa Sønnen, «han er tynd og
klejn. Jeg kan ikke begribe, haassen de
skal gaa ham.«

Bitte-Jan bøjede Hovedet og saa væk;
for han skæmtes for Fremmedfolk. —

Aven og til tog Faren ham med sig paa
sine Ture, og i Grunden var han hverken
ræd eller daarlig; men Store-Jan havde nu
engang slaaet det fast, at Sønnen hans var
daarlig, og derfor vilde han ikke høre
andet.

Men Bitte-Jan blev efterhaanden sturen
af sig og gik nødig med sin Far. Han sad
heller hjemme og bladede i Billedbibelen
efter sin Mor.

»Gør bare det!« sagde Store-Jan; »det
er ingen Sag, naar en har Skilderier at
gaa efter.« —

Tiden gik, og den Tid kom,. da Bitte-
Jan skulde gaa til Præsten. Han var nu
noget større end før, men bleg og mager
som altid. Læse kunde han, hørte Store-
Jan gjede, rigtig godt; — saa taabelig var
han ikke. Men det forslog ikke noget for
simple Folk. Det gjaldt for dem at have
Kraft i Margen, saa de kunde bruge Arme
og Ben til Livsophold.

»Og saa er det jo ikke saa farlig en Sag,
naar en har Bogen at gaa efter,« sagde
Store-Jan.

Men en Dag kom nogen, som vidste det,
til ham og sagde, at Bitte-Jan skulde staa
Nummer Et paa Kirkegulvet. De havde hørt
det af Klokkeren. Og nu vilde de spørge:
Var der Rimelighed i, at Gutten skulde
slide sig helseløs paa Fisking, naar han
kunde faa det bedre, hvis Lærdom blev
givet ham?

541

BITTE-JAN

Store-Jan sad en Stund stille. Saa spurgte
han langsomt, om ikke en Fiskermand var
Ære værd? Vidste de ikke, at Sante Peder
og Sante Johannes var Fiskerfolk ?

Og da de kom med andre Indvendinger,
sagde han stille: »Skal han holde sig bedre
end sin Far?«

Det var ikke muligt at faa andet af ham.
Men mod Bitte-Jan var han underlig siden
hin Dag. Han kaldte ham ikke skral læn-
ger; men han talte - næsten ikke et Ord
med ham. Ja, tit saa han paa ham med
smaa Øjne og blaasté hen for sig og spurgte
atter, hvor stor Æren det var, naar en havde
Bogen at gaa efter?

Men Dagen før Konfirmationen skulde
finde Sted, kom selve Præsten til Huset,
lejende Bitte-Jan ved Haanden. Han kom,
sagde han, for at sige ham, at Sønnen var
en bra og flink Gut. Han skulde staa Num-
mer Et imorgen, og det var ikke saa lidet.
Men saavidt han forstod, var han ikke
stærk i Kroppen, saa det var vel bedst for
ham at blive sat til Bogen. Der kunde han
nok komme ivej. Præsten og nogle andre
havde tænkt at faa ham frem til Skole-
mester,

Jan Petter Lund havde rejst sig, da Præ-
sten kom ind. Og da han var færdig med
sin Tale, spurgte Jan, om ikke en Fisker
var Ære værd, fordi han var en simpel
Mand? Og han nævnte atter det om Sante
Peder og Johannes.

Hertil svarede Præsten, at Fisking sik-
kerlig var en agtværdig Bestilling; men
naar ens Hu stod til Lærdom, skulde ikke
den -agtes ringe, og Pundet skulde ikke
nedgraves i Jorden.

Jan Petter svarede bare det: »Det søm-
mer sig ikke for mig at tvistes med Præ-
sten; men jeg er Faderen, og han er Søn-
nen, og kom ihu, at du hædrer Fader og
Moder, hvissom du vil, det skal gaa dig
vel; — saa siger Herren sjel.«

Præsten klappede store Jan paa Skulde-
ren: »Bare du ikke maa angre det,« sagde
han; — og saa gik han.

Efter den Dag talte han og Sønnen me-
get lidet sammen. Som tiest var Bitte-Jan
med Faren paa Fiske, og det saa ud, som

HJEMMETS NOVELLER

han kom mere til Ro i det. Men tit om
Dagen, naar ingenting var fore, satte han
sig afsides og læste i de Bøger, Præsten
havde givet ham, og spillede paa et langt
Harmonium, hvortil han sang efter Noder,
dem han selv havde lært sig. Sin Fader
lød han som den gode Søn, og naar denne
sagde: »kom!« saa kom han, og »gaa»!«
saa gik han.

Men tre Aar efter Konfirmationen hændte
det engang paa en Tur langt tilsjøs, at han
ikke orkede saa meget, Faren vilde. Her-
over blev Faren hastig. og spurgte, om
det var den Lærdom, han fik af de Bøger,
han fuklede med, at give sig over. Kanske

BR Æ

Præsten var af den Slag, at han lærte Børn
at ringeagte sine Forældre?

Bitte-Jan havde hele Tiden været stur;
men nu sprang han næsten ende i Vejret.

»Du! du!« skreg han vildt i, »Snak du
ikke om Præsten! Det er ikke ham, men
det er dig, som lærer mig at agte min
Fader ringe.«

Først saa det ud, som Store-Jan vilde
tage igjen, ja, han løftede endog Haanden
truende i Vejret. Men saa sænkede han den
atler, strøg sig over Panden og sagde in-
genting.

Og han mælte ikke et Ord, saalænge
Turen varede.

Men næste
Dag gik han
til Præsten og
blev der læn-
ge. Og. da

han kom
igjen, sagde
han langsomt
og stille:

»Imorgen
kan du rejse
til Kristians-

sand... til
» Seminariet
der... Og saa

faar du tage
Herren med
dig. «

Det gik
Biite-Jan godt
paa Semina-
riet. Han læste
baade Bøger,

Bg É han skulde
i E EG; have til Skole-

brug, og andre

G Lyt PAR. SEEST &

GEDE Uge fik Faren
Brev fra ham,
og dem gemte
han — det ene

ovenpaa det

andet. De laa i Dragkiste-Skuffen hvert et,
lige fra det allerførste, dateret 3dje Maj
1879.

Han agtede sin Søn dyrebarere, nu han
var kommen fra ham, og talte til Folk om
ham som en, der vist med Tiden kom did,
hans Far ikke havde kunnet komme.

»Det er ingen Sag,« sagde Store-Jan, »at
ha' Bejn som en Hest og Hals som en
Stud; men det, som er sværere, er at ha”
godt Begribelse; — for det er det bare faa,
som har.«

Selv holdt han det gaaende med Fisking.
Han tog tit ganske haardt i, for nu var
det to, som skulde klædes og ernæres.
Heldigvis havde han nogle Penge staaende,
saa det hermed ingen Nød havde.

Men udpaa Vaaren slog Fisket fejl, og
der kom svære Storme, saa ingen Baad
kunde lægge ud. Det blev da at tage af de
sammensparede Penge, og de gik fortere
end nogen skulde tro.

En Dag, da det endnu stormede, lågde
Jan Petter alligevel ud, for nu var han
saa indked af at ligge i Ørske, Men den
Dag gik det ham ilde: Der kom en svær
Kastevind, og ved det voldsomme Ryk seg
al Ballasten i den ene Side, og Baaden
kantrede og sank.

Jan Petter reddede sig saa vidt ved
Svømning. Men da han naaede ind, faldt
han i en lang Besvimelse, som varede over
en Time. Da han atier vaagnede, var det
Kveld, og som han nu besværlig gik hjem,
kendtes det, som om han ikke var den
samme som før. Al Kraften var ligesom
borte, og han rystede i Knæerne som en
gammel Mand.

Det var ingen Sterke-Jau efter hin Dag.
For da han Maanedsdagen efter sad oppe,
saa var Skuldrene smalle og Kroppen ma-
ger, saa Klæderne fra før af ikke vilde
sidde. Og Haaret var mærkelig klamt og
tyndt og Skægget graat med enkelte krid-
hvide Stænk i.

Den Dagen kom Bitte-Jan fra Kristins:
sand. Store-Jan havde vistnok bedt dem
ikke at skrive; men han havde nu omsider
faaet Ulykken at vide ligevel.

BITTE-JAN

Han satte sig ved Farens Stol, tog ham
i Haand og saa paa ham længe.
»Kommer du alt nu?x — Det var det

eneste, Store-Jan sagde.

»Ja, det gør jeg nok.«

Saa blev der ikke snakket mere om den
Sag.

Men Bitte-Jan sad altid hos Far sin,

Dag efter Dag, Uge efter Uge.

»Nu faar du tænke paa dig selv,« sagde
Store-Jan, »det vilde jeg helst ... Du er
ung, maa du huske, og jeg er gammel.«

»Det har jeg gjort; — jeg har snakket
med Præsten, og han har saa halvt lovet
at skaffe mig noget at bestille her.«

Det var sandt, hvad Bitte-Jan sagde:
Han havde talt med Præsten om at faa
blive Hjælpelærer, og de troede begge, det
skulde gaa. Men det gik ikke. Der kom
en, og der kom flere, som havde Eksamen,
og Præsten kunde intet gøre.

Da var det, at Bitte-Jan laante Baad og
drog paa Fiske — —

Det fik han gøre, mente han, til Faren
blev god igjen.

Men Store-Jan blev ikke god. Sygen gav
ikke ganske slip paa ham; Værk sad altid
for Brystet, og Hosten holdt ved. Han
havde nok staaet for stridt i det: Det var
lange Tiders, Uvørenhed med Helbreden,
som nu gav sig tilkende.

Saa var det en Dag, at Præsten og Land-
handleren gik til Bitte-Jan og sagde som
saa:

»Du faar holde ved paa Skolen, Jan.«

»Jeg kan ikke rejse fra Far.«

»Vi skal sørge for Far din saalænge.«

»Nej, mangfoldige Tak ... Men saalænge
Jan Petter Lund lever, saa faar Sønnen
hans sørge for ham — den Stund, han
har igen.« ;

Saa holdt Bitte-Jan ved med Fisking.
Han stod haardere i det, end han selv
troede, han kunde. Og hver Dag gik han
med Haandkærren en Fjerding Vej til
»Byen« og raabte:

»Torsk og levende Aal!« — »Torsk og
levende Aal!«

Skolemester blev han ikke, og liden Tid
han fik til at læse de trykte Bøger; men

543

HJEMMETS NOVELLER

det kunde være mærkeligt nok at høre
ham fortælle om det, han læste i »Natu-
rens store Bog«. Han sagde altid: »Natu-
rens store Bog, skreven i med Guds Fin-
ger.«

Se, det var nu Stormen, som laa langt
derude og kom ind og sænkede Bladene

Vy

æ1
S

Ry
BS SX

By
— STA

SS

om Høsten, og saa Sjøen, der gemte paa
Fisken, som sov ude paa Bunden.

Men det underligste af det hele var Bøl-
gerne, der gik mod Fjældet og klang saa
klagelig i al Evighed. Og de sagde altid
til en, naar en var sorrigfuld:
stille, hys, hys!«

»Hys, vær

DEN STORE ARV

AF NIELS VIVILD.

AMPFLØJTEN gav et sidste Hyl og Færgen
D lagde sagte ud af Lejet.f 3
Det var et »Bumletog«, der førtes over
fra Nyborg til Korsør, og der var kun
faa Rejsende med.

En Flok Polakker havde lejret sig paa det
bare Dæk og holdt Festmaaltid paa Ost og Brød
og sure Æbler. En tre fire Prangere, der kom
fra et fynsk Landmarked, spillede en høj >Na-
poleon« paa et udspændt Rejsetæppe, medens
Søfolk og Banepersonale laa og drev paa Bæn-
kene.

IrL. ar AXEL NYGAARD

Den eneste Gentlemanrejsende sad inde i Røge-
salonen og kedede sig gudsjammerlig. Efter at
have forsøgt- sig med Rejselisten, en Reklame
for Tuborg-Øl og et otte Dage gammelt Tillæg
til Berlingske Tidende opgav han Ævret, lænede
sig tilbage i Sofahjørnet og lukkede Øjnene.

Han var lige ved at slumre blidelig ind, da
Døren sagte blev skubbet op og et Ansigt kom
til Syne.

— ”Da!!

— Goddag!

— Tror De man maa

komme herind?

544

— Man?

— Ja, baade den ene og den anden, mener jeg.

— For mig uendelig gærne, men det er ellers
anden Klasse her.

— Fint er her jo, jeg har nu kun tredje.

— De kan jo løse Tillægsbillet.

— Det har De da ogsaa Ret i.:

Saa forsvandt Hovedet, men lidt efter kom
det igen, og da fulgte hele Personen med.

— Det var saa det, sagde han og satte sig til
Rette i Sofaen og stoppede sig en Snadde.

— Lod det sig arrangere?

— Hvad lod det?

— Det med Billetten, lod det sig ordne.

— Umh! Den fremmede pattede ihærdigt paa

Snadden — nemt s'gu' — naar man har Penge,
saa — — — mit Navn er ellers Søren Jensen,
hvad hedder den Herre, med Forlov.

— Abel.

— Og saa?

— Jeg hedder Abel.

— Javel, Gud bevares, naar De siger det, men
hvad mere, mener jeg.

— Vil De ha' et Fornavn til?

— Nej et Efternavn.

— Det er Abel.

— Det var — — naa ja, ja — jeg er ligeglad,
men jeg er da snart 30 Aar. Jeg skal ellers til
Jyderup, det vil sige, jeg skal et Par Mil læn-
gere bort, ud paa Landet, men det er ved Jyde-
rup Station, pr. Jyderup forstaar De.

— Jo.

— Det er i Anledning af en Årv.

— Nej virkelig!

— Jo, 15,000 Kroner s'gu.

— Som De skal arve.

FH Mig, ja
— alene.

— Det er

mange
Penge.

— Åah
hvad, saa-
dan et Par

Skilling

kan for

Resten

snart faa
Ende.

— Det:

kommer
da en Del

an paa,

hvordan
man bru |
ger dem. |

— Deter :
hørt, deter
svært hørt
endda, sæt-

545

DEN STORE ARV

fer man dem ud til 31/3 og ellers la'fr vær" at
pille ved, saa kan de jø vare et Stykke Tid,
men jeg vil nu more mig.

— Ja saamænd.

— Nu har jeg længe nok suget paa Labben,
nu skal det ha' en Ende. Jeg har jo saadan
prøvet en Del, og skidt var det meste a”' ”et —
— nej Kapital, Kapital De, Penge, ikke? det ved
man da, hvad er.

— Saa længe de varer.

— Aah Skidt, saa gaar den Tid. Gud ved
hvornær mig er min Ende, og naar man bruger
sine Skillinger selv, saa er der ingen Ting at
komme op og slaas om, naar man er væk.

— Det kan der ogsaa være noget i.

— Meget! meget De. Sidst var jeg ellers ved
Kreaturhandelen.

— Det skal være en helt god Levevej, naar
man forstaar sig paa den.

— Det er ikke saa ringe en Haandtering —
— — men — e — — naa ja rent ud sagt, jeg
var kun Fører, og det smider ikke meget af sig,
det er saadan lige til Øllet, — ja, det er ikke
at grine a', det Par Skilling kan man da nemt
fortære i. Øl.

— Fører, sa' De?

— Fører ja. Og morsomt er det heller ikke
at slæbe Landet rundt med Pølsekøer.

— Slæbe?

— Naa, ja, eller trække, hvis De synes det er
pænere.

— Naa—aa, De var Trækker.

— Trækker, ja. .Hvad sa' jeg?

— De sa” Fører.

— Aah, Skidt; det kan da komme ud paa et,
det er bare saadan et finere Navn, det er Kul-

— Tror De man maa komme her ind?

Cd

HJEMMETS NOVELLER

turen forstaar De eller Civilisationen, den gri-
ber om sig. Det er med det ligesom med Røg-
terne, de er væk, og Staldkarlene, — væk!

Nej Fodermestre og Landvæsensmedhjælpere
og Komedie og Gøgl. Min Fa'r han var ogsaa
Kreaturhandler.

— Fører?

— Nej, nej, det var rigtig nok med ham, men
saa døde han.

— Den Vej skal vi jo alle.

— Vist saa, men han naaede alligevel at faa
skrabet 70,000 Kroner sammen, og det var han
kun femten Aar om, det var da helt pænt, for
han begyndte med ingenting.

— Saa maa De jo da ha' en Del Sødskende,
siden der kun kan blive 15,000 Kroner til Dem.

— Nej, jeg er ene om at destillere dem, det
vil sige, min Mo'r hjælper mig.

— Deres Mo'r?

— Ja—a, paa hendes Facon naturligvis. Jeg
kan jo nok være lidt vidtløftig til Tider, men
saa paa den anden Side bestiller hun ikke andet
end at gifte sig, og det kan s'gu blive meget far-
ligere. Se, et Aars Tid efter at min Fa'r var
død, saa giftede hun sig første Gang, det vil
sige anden Gang paa en Maade, og det kunde
jo ellers nemt ha”? ble'n farligt, for da var hun
jo ikke saa gammel, og var der nu kommen en
Redefuld Børn, saa havde det alligevel været
kedeligt for Pengene, for saa skulde de 70,000
jo været grimt dividerede, kedeligt havde det
da ogsaa været for mig.

Naa. det drev jo saa over.ved det, at han gik
hen og døde, inden der var sket nogen Ulykke,
men det varede rigtignok ikke længe, inden hun
begyndte at gaa og gnubbe sig op af en anden;
ham naaede hun nu ikke en Gang at blive gift
med, inden han maatte af Sted, saa hun har
alligevel været heldig kan man sige. Og selv
om hun nu gifter sig igen, saa er der vel ikke
stor Fare ved det, nu er hun da over halvtreds.
En kneben Rad har hun ogsaa altid været.

De skulde se et Brev hun en Gang fik Jørgen
Larsen til at skrive til mig, bare fordi jeg bad
hende om at laane mig Hundrede Kroner, bare
laane forstaar De, hun kunde jo trække dem fra
i min Årv.

Jørgen Larsen, det var min Formynder inden
jeg voksede fra ham, den Stjert, det er da længe
siden, Gud ske Lov, men det er ellers et grumme
" Brev af en Moder at skrive til sin Søn:

»Paa Foranledning af, at du har henvendt
dig til din Moder om et saakaldt Laan paa
Hundrede Kroner, skal jeg paa hendes Vegne
meddele, at hun ikke agter at sende dig disse
Penge, da det vilde være at fylde i et bund-
løst Hul. Saa længe du vedbliver med dit
nuværende Levned i Sus og Dus, vil saavel
hendes Pung som hendes Dør være dig luk-
ket.

Skulde du mod Forventning falde i Stadig-
hed og tænke paa at gifte, saa er baade hun
og jeg villig til at staa dig bi med Raad og
Daad. Venlig Hilsen fra din Moder og

din hengivne
Jørgen Larsen.«

— Hvad! Ikke! endte han og saa yderst indig-
neret ud. Er det ikke et grueligt Brev? han er
rart hengiven, han er ikke større end Tobak
for fire Skilling, jeg kunde tæve ham med en
let Interesse, men modig er han. De skal nu
faa Mas nok med mig, inden de kommer sammen.

— Er det Jørgen Larsen, hun vil gifte sig
med?

— Gu' er ”et saa, om hun da kan komme af
Sted med det — — og forbyde dem det kan jeg
vel ikke, føjede han inderlig bedrøvet til — —
snyde mig, det vil de, det er jeg da klar over,
nu skal De høre, hvad hun skriver:

»Du kan nu faa 15,000 Kr. straks og 8000 til,
naar jeg er død.«

— — Det staar der s'gu.

— Dekan selv se — — -- der De: >15,000 Kr.
straks og 8000 til, naar jeg er død,« men Sny-
deri er det.

-- Hvordan det?

— Jeg tror, jeg kan faa det hele nu — tror
De ikke?

— Jeg ved det ikke.

— Naa ikke det, nej det er rimeligt nok, der
er noget ved aliing — jo. Jeg laante ellers'en
grumme lærd Bog i Esbjerg, den hedder Brev-
og Formularbog, der skulde staa baade det ene
og det andet i den — efter hvad man siger,
men jeg kunde alligevel ingen Ting finde, og.
De ved heller ikke noget kan jeg forstaa?

— Nej.

— Det var kedeligt nok, De er saa' ikke Pro-
kurator.

— Nej.

— Naa ikke, nej jeg tænkte det nu nok, De
er maaske mere saadan Probenrøjter, dem er
der jo saa mange af.

— Nej. É

— Nej saamænd, De kunde for den Sags Skyld
ogsaa godt være Landmand, de er jo saa fine
nuomstunder at man knap kan kende dem fra ”
andre Mennesker, for De er da vel ikke Krea-
turhandler?

— Nej.

— Degn maaske, eller Præst oven i Købet?
— Nej.

— Skidt! Det kommer jo endelig heller ikke

mig ved forresten, men noget er De nu, det kan
jeg se paa Dem.

— Noget skal man jo være. ;

— Ja—a saamænd, mer eller mindre natur-
ligvis.

Saa slog han pludselig en høj Latter op og
klaskede sig ihærdigt paa Laarene.

546

— Nu ved jeg, hvad jeg vil, sagde han, jeg
telegraferer; tror De der er Tid til at telegra-
fere fra Korsør? '

— Det er der vist.

— Saa telegraferer jeg til Jørgen Larsen, at
han skal møde ved Stationen med Heste og
Vogn, det er næsten det værste, man kan byde
ham, han er gruelig øm over Bæsterne; jeg tele-
graferer, at hvis han ikke møder med to Heste
og Fjedervogn og Fodpose og det hele, saa rej-
ser jeg igen; han er nødt til det, for han skal
alligevel først ha' gjort Re'lighed med mig, inden
han kan hugge min gamle; Fanden forstaar for-
resten, at han gider, for der er s'gu ingen Stads
ved hende, men det forstaar sig, Skillingerne,
naturligvis. Han gjorde en bred indrømmende
Haandbevægelse, som om han ogsaa af den
Grund kunde tænkes at ville bringe et Offer.

Saa lagde han pludselig Mærke til, at hans
Rejsefælle sad og stirrede paa en stor Plet paa
hans Benklæder.

Søren Jensen smilede beskedent og nikkede
stille og med lukkede Øjne, som om han rigtig
nød et behageligt Minde.

— Jeg var fuld i Gaar, sagde han stille — —
aah saa fuld! For jeg skal sige Dem, jeg var
jo kommen til Penge, inden jeg vidste af det at
sige. Hun sendte mig 50 Kroner, den- gamle,
til at købe Tøj for, saadan jeg kunde se orden-
lig ud, naar jeg kom hjem.

— Sidder det Tøj ikke meget ordenligt?

— Saamænd gør det saa.

— 20 Kroner.

— Det var ikke meget.

— Man skal forstaa saadan noget; jeg købte
det af en Karl, jeg tjente sammen med. Jeg
maatte ogsaa købe Støvler, for jeg havde kun
en og saa en Træsko, og det kan man jo ikke
godt rejse i, det vilde vække for meget Opsyn.
De kan tro;jeg vakte ellers ogsaa Opsyn i Gaar,
da jeg kom og forlangte fri hos Husbond.

— Farvel Deres Velærværdighed, sa' jeg, jeg
skal arve forstaar De, nu ikke et Slag mere,
saadan gaar det, i Dag fattig i Morgen rig, nu
kunde jeg s'gu købe alle Deres Pølsekøer og
grave hele Redeligheden ned paa en Gang — —
og saa var jeg endda lige rig, det er det mærke-
lige ved det; Farvel Deres Stormægtighed, De

kan — — — — — naa, Saa gik jeg.
Han grinte jo af mig, Spøgelset, for han troede
jo.— — — — naa, men da han saa saa' mig i

dette her Antræk, saa blev han s'gu alligevel
ligesom lidt teologisk i Ansigtet.

Overfrakken her, den købte jeg ogsaa i Gaar
— — 20 Kroner, hvad, — det er "det, naar man
forstaar det, den er ellers meget pæn da, og
Skjorter skulde jo ogsaa til ved saadan en Lej-
lighed og Underbukser og Krave og Flipper og
Slipsog Manchetter ogLommetørklæder og Hat og
Cigarrør øg Pibe og Uhr og — — — — hva'faller?

DEN STORE ARV

— Var det ikke halvtreds Kroner, De sa'?

— 50 Kroner, jo — — — — aah, naa saadan
mener De, det er nu slet ikke pænt af Dem at
tro om mig, at jeg er saadan et Fjols, tror De
da, jeg betaler kontant? Det vil sige Støvlerne,
det var dem jeg begyndte med, dem maatte jeg
betale, for da jeg kom med min ene Støvle og
min ene Træsko, saa saa jeg jo ikke saa solid
ud, som jeg i Virkeligheden var. Han vilde s'gu
ikke, Skomageren, hverken med det onde eller
gode, jeg viste ham endda Brevet, det om Årven,
og ligemeget hjalp det, jeg maatte betale, deter
haardt nok, naar Pengene egentlig var tiltænkt
noget helt andet. Men da jeg saa havde faaet
Støvler paa Benene, saa var det ogsaa forbi,
saa gik det glat.

Denne her Ekviperings Marskandiser, ham med
Overfrakken her, han var ogsaa lige ved at gaa
mig paa. han vilde ogsaa ha' Penge, Fjolset,
jeg maatte ligefrem til at sige noget til ham
tale til hans bedre Følelser, forstaar De, og vifte
ham om Ørene med Årvepapiret; det hjalp, saa
gik han i sig selv, jeg kunde s'gu ligefrem se,
hvordan han fik ondt i Øjnene, og Næsen kom
til at dryppe paa ham. Saadan en Torsk sku”
aldrig ha' Lov at drive Forretning, for han maa
da blive snydt, saa Vandet driver af ham, af
begge Ender endda. .

Ok ja! sagde Søren Jensen og saa kælent paa
sit »Arvebrev«, man kan alligevel komme vidt
med saadan en Smule Papir, jeg fik lavet en
dejlig Regning, jeg staar skrevet i mange Bøger
nu i Esbjerg — — og det er s'gu ikke Sprinkel-
værk jeg har faaet, her skal De se en Krave,
han knappede Vesten op og viste frem, det er
en af de store til halvanden Krone og saa stiv
som Blik. De maa godt røre ved den, og saa
gaar den helt rundt næsten.

Saa. blev der en lille Pavse. Søren Jensen sad
og vred sig, øjensynlig pint af Uvirksomheden.

— De skulde vel ikke ha' en Tændstik.

— Jo. Abel strøg en Tændstik og rakte den
hen imod ham.

— Det vil sige — — — he — Søren Jensen
for med Fingrene rundt i alle Lommerne, — —
nu har jeg ikke hverken Cigar eller Tobak mere
— -- jeg synes ellers, at der skulde være en,
men saa maa den vel være gaaet med.

— Maa jeg saa ikke byde Dem en Cigar? Abel
rakte sit Etui hen imod ham.

— Med Fornøjelse, højstærede, to om De vil,
og saa siger jeg endda Tak til.

Søren Jensen tog to og puttede den ene i
Lommen, den anden tændte han med sine egne
Tændstikker.

— Skal vi saa vende Klør Bonde, sagde han,
da han havde faaet Fyr.

— Hvad skal vi vende?

— Klør Bonde — — om en 25 Øre.

— Hvad er det?

547

SERGE SAR . mn G

HJEMMETS NOVELLER

— Des-

værre.

— Des-
værre ja.
Jeg havde

lige til Rej-
sen i Mor-
ges. Han tog
en fedtet
Lærreds-
pung op og
ransagede
dens Ind-
hold med
en bekymret
Mine. Jeg
har kun 75
Øre tilbage.
— De kan
vel faa For-

— Ah, det er saadan noget Krims-Krams med
Kort.

— Jeg kan ikke spille Kort.

— Spille Kort, det er ikke at spille, bare at
lægge Kortene op paa Omgang, et til hver, til
Bonden kommer, og den, der faar ham, faar og-
saa 25 Øren — — ja, eller betaler 25 Øren, lige-
som vi nu kan blive enige om, vi kan ogsaa
sige 50 Øre, hvis De synes 25 Øre er for lidt,
jeg vil ikke sidde og genere Dem, det har jeg
jo ingen Grund til.

— Skal vi prøve? Han sad allerede med Kor-
tene, som han blandede med utrolig Finger-
færdighed. Eller skal vi prøve noget andet, noget
med mere Spil i, saa kan De da vinde, jeg kan
s'gu ikke spille Kort, ikke ud af Stedet, min
Fa'r sa” altid, at jeg blev aldrig til nogen Ver-
dens Ting — — til Kortspil da. De kan nemt
sidde og vinde en halv Snes Kroner fra mig,
og det er da ogsaa Penge.

— Jeg bryder mig ikke om at vinde.

— Det var som — — — — naa ikke det, det
var én anden Sag, men Tiden gaar saa godt
ellers med saadan noget Lirkeri.

— Det er ogsaa helt morsomt at sidde og
passiare.

— Det er det ogsaa De. Den var ellers høj i
Aftes.

— Høj?

— Ja, man har jo altid et Par Bekendtere,
man kan støde paa i saadan et Øjeblik, naar man
er kommen til Penge forstaar De. Saa gik vi
ned i — — —, er De kendt i Esbjerg?

— Nej. ;

— Naa, skidt ogsaa med det, det var saadan
en bedre Kælder da, med baade det ene og det
andet, og saa gik den; saadan et Sted skal man
jo betale.

skud paa
Arven, naar
De kommer hjem. — Ja—a, naar jeg kommer
hjem, men jeg har kun Billet til Roskilde.

— Det var værre, og De skal oven i Købet
telegrafere.

— Det har De s'gu Ret i. Han saa helt mod-
falden ud, mens han sad og fingererede med
Skillingerne.

— Det er ellers underligt som Ungdommen
kan være nuomstunder, sagde han. Naar man
nu tænker alle de Mennesker, der gaar og laver
Gæld og laver Gæld og aldrig betaler. Jeg har
ogsaa gjort gale Streger, det kan jo ikke nytte
at nægte det, men jeg betaler — lige til det
sidste, det er en Forskel.

— Det er meget pænt.

— Pænt! Det er ikke mere end som ens Pligt.

— Naturligvis.

— Derfor har jeg ogsaa altid kunnet faa Kre-
dit, og der er heller aldrig nogen, der har været
bange for at laane mig et Par Skilling.

— Gud bevares!

— Som nu Husmands-Marskandiseren ovre i
Esbjerg, tror De maaske ikke han faar sine
Penge,. hver evige eneste Øre, med Renter og
Renters Renter tilmed, det er noget, jeg altid
har holdt paa.

Og saa begyndte han igen at fingerere med
sine Smaapenge.

— Hvad koster et Telegram? Spurgte han
pludselig. .

— 50 Øre, og saa skal det endda være kort.

— 50 Øre, Uhm! 50 fra 75, hvad De?

— Ja, det er 25. :

— Det er det, det er ikke meget.

— Det vil jeg heller ikke sige.

'—. Tror De, man kommer fra Roskilde. til
Jyderup for 25 Øre?

— Jeg husker ikke Billetprisen.

548

— Jeg tror det ikke.

— Det er rimeligt nok, men kender De ikke
en i Roskilde, der kan hjælpe Dem.

— Jeg kender jo en Del, og da jeg havde Penge,
kendte de ogsaa mig, men naar Pengene er væk,
saa render Vennerne, det er noget Krapyl, De.

— De kan jo vise dem Brevet, det om de 15,000
kontant og de 8000 paa Vilkaar.

— De er Sateme' ikke saa tosset, som De ser
ud til. Søren Jensen saa med uforstilt Beundring
paa sin Rejsefælle.

— Det hjalp da i Esbjerg.

— Ja—a, men det er ogsaa længerefra Jyderup.

— Naa, saadan.

— Ja.

— De skulde vel ikke lige' have ti Kroner til
overs, bare laane mig Dem naturligvis, De faar
dem igen, hver Øre.

Abel rystede smilende paa Hovedet.

— Jeg har skam ikke Pengene til den Pris.

— Jamen De faar dem jo igen, de er jo sikre.

— Her er de alligevel noksaa sikre, sagde Abel
og slog paa Lommen.

— To da, hvad, lige to, bare to lumpne Kroner.

Færgen sagtnede Farten, sagte gled den ind i
Lejet ved Korsør .og lagde til ved Bolværket.
Abel samlede sit Tøj sammen, og gjorde sig
færdig til at gaa i Land. ;

— Herregud Menneske, to Kroner, De savner
Dem jo ikke, og jeg kan ikke komme længere
end til Roskilde. ”

| (SER
Mud z
1/17

mulige

JU

I
i

MIELE ob T LS

F-
i!

1. tolv i Aften, nede i Drivhuset ....
— k De maa love at komme! . . . — hvis-
kede jeg i Øret paa den smukke Fru
Renzi og trykkede ømt hendes Haand, idet vi

DEN STORE ARV

— Saa bliv der, svarede Abel ærgerlig.

— Jamen jeg skal hjem, jeg er sendt hjem,
jeg skal paa Sognet, da jeg ikke kunde længere.
Jeg fik jo Lov til at rejse alene, for det er ud
paa Landet jeg skal, og der er jeg jo kendt af
dem allesammen. Det ser saa grimt ud at komme
med Følgesvend af den Slags. man vil da gærne
bevare sit gode Navn og Rygte alligevel paa en
Maade, og naar jeg nu ikke kan komme længere
end til Roskilde og skal hen og melde mig som
Subsistensløs, saa' faar jeg alligevel en Polise-
mand med derud. Giv mig saa de to Kroner.

— Tag saa dem da og se at komme hjem,
sagde Abel og stak den sølle Stymper en Fem-
kroneseddel i Haanden.

De to Rejsefæller mødtes for sidste Gang
udenfor Københavns Banegaard; da stod »Søren
Jensen« og rev sit Arvepapir itu.

— De her! vilde Abel lige til at udbryde, men
han tog sig i det i Tide, da Sandheden begyndte
at dæmre for ham, at han var stødt sammen
med en Bondefanger, ganske vist endnu af
lavere Rang men med Udviklingsmuligheder.

— De reddede da kun fem Kroner, sagde Abel.

— Ja, hvad, man maa tage alting med, naar
man alligevel skal spilde Tid og Penge paa
Rejsen, men det var da forresten Deres egen
Skyld, at det ikke blev til mere, De" kunde jo
ha' vendt Klør Bonde med mig.

Saa lettede han ligegyldig paa Hatten og drev
ind ad Byen til.

AF EMILIO RAVAGLIA
OVERS. MED FORF. TILL. AF REGITZE WINGE. Ixz. ar TH. IVERSEN

fulgte af min Kusine Dora, efter en lang Spad-
seretur i Mark og Skov, vendte hjem til min
Tantes Landsted.

Hun gengældte tavst,;mit Haandtryk og viste

549

SS AR 32 LD KAD SEES SLÅ TR SEES

HJEMMETS NOVELLER

smilende en Række spidse, hvide Tænder, der
mindede om en snedig lille Kats. Dette Haand-
tryk og dette Smil indeholdt for mig et Løfte
om sød og berusende Fremtidslykke.

Inde i Havestuen sad Tante Clara med et Par
store Briller paa sin fremspringende Ørnenæse,
og tilvirkede et eller andet tykt Klædningsstykke
til en eller anden Fattig nede i Landsbyen, alt
imens hun ivrigt disputerede med Don Elio,
der mageligt tilbagelænet i en Lænestol velbe-
hageligt skød sin omfangsrige Mave frem.

— Jeg gentager Dem — sagde han — jeg gen-
tager Dem, at De har Uret, Frue. Hvorfor vil
De dog øve Vold mod Naturens Love?

— Og jeg siger Dem . ..— lød Tante Claras
misfornøjede Røst.

— Nej, som jeg siger Dem — afbrød Don Elio
hende i sin Utaalmodighed efter at faa fremsat
sin Yndlingsgrundsætning, som han elskede at
indprente al Verden, — Kvinden har en Mission
at fuldbyrde, og fuldbyrder hun den ikke...

Her traadte vi ind i Stuen og afbrød brat
Diskussionen til øjensynlig Sorg baade for den
gode Prælat og for min Tantes gamle Bulbider,
som, vakt af Støjen og Stemmerne, knurrende
fo'r op af sin Slummer.

Tante Clara beboede i Sommermaanederne
en net lille Villa, der laa paa Skraaningen af de
modenesiske Appeniner, omgivet af en. frodig
Have, som hun med Iver og Omhu dyrkede.

Hvert Aar i August: Maaned plejede jeg at til-
bringe nogen Tid herude i denne landlige Ro,
hvor Dagen henrandt i kedsommelig Ensformig-
hed, der kun afbrødes af Tantes mumlende
Bønner og af de faa og flove Ord, som min
Kusine Dora, der var opdraget i Moderens bi-
gotte og lidet fremskredne Ideer, nu og da hen-
vendte til mig.

I Aar havde Tante imidlertid, uden at jeg véd
hvorfor, udvidet sin Gæstfrihed og samtidigt
med mig indbudt Fru de Renzi og Don Elio til
et Landophold.

Don Elio, en Præst med et meget rødt Ansigt,
til hvem Tante Clara nærede en blind og ube-
grænset Tillid, besad, blandt de mange andre
Naturgaver, der gjorde ham værdig til Menne-
skenes Agtelse, ogsaa en usædvanlig stor Mave.
Ud af hans lange, sorte Kjole, der altid stod
paa Klem fortil, ragede dette store, runde For-
bjerg, som, efter hvad jeg tror, allerede i lange
Tider havde berøvet den gode Gejstlige Skuet
af hans egne Fødder; og mellem de runde, flam-
mende Kinder stak en mægtig, rød, opsvulmet
Næse, der forraadte Don Elios trofaste Dyrkelse
af Guden Bacchus, nok saa fornøjeligt frem i
Verden.

Fru de Renzi var, trods sine femogfyrretyve
Aar endnu ung og frisk at skue. Hendes Hud
havde stadigt Rosens varme Lød, og hendes
blonde Haar bevarede endnu som et Genskær

af den synkende Sols Guld. Ondskabsfulde Men-
nesker fortalte rigtignok (og i al Hemmelighed
lod Tante Clara og Dora disse Beretninger gaa
videre) at hendes Ansigtsfarves Mælk og Blod
var frembragt ved en behændig Blanding af
Mel og Carmin, og at det blonde Haar skyldte
Alchymiens Tryllestoffer sin poetiske Farve;
men tiltrods herfor og tiltrods for alt, hvad
man — og især hendes egne Medsøstre sagde,
var Fru de Renzi ikke desmindre baade smuk
og forførerisk. Der hviskedes da ogsaa om, at
hun ikke altid havde været ubønhørlig overfor
de mange Tilbedere, der omsværmede hende...

Lige fra de første Dage. jeg havde tilbragt
hos min Tante, var der mellem den blonde
Frue og mig begyndt en uskyldig Flirt, som
dog stadigt i de mest ubelejlige Øjeblikke blev
afbrudt af Dora. Med den Sporsans, der ud-
mærker unge, giftelysine Piger, havde hun
maaske allerede vejret en Idyl ..….

Maaske paa Grund af Solens begejstrende Kys
og Fuglenes hjertesmæltende Kvidren var min
Beundring for den skønne Dame den Dag paa
vor Spadseretur i det grønne opflammet til sit
Højdepunkt, og — maaske paa Grund af den
stærke Varme — var hendes Modstandskraft
blevet svagere og mere vaklende.

Nok er det, at hun, som alt fortalt, ved vor
Hjemkomst omsider havde samtykket i at tilstaa
mig et Stævnemøde.

æ

.

bd

Med en vis Utaalmodighed havde jeg set Af-
tenens langsommelige Timer skride, og endelig
nærmede Midnatsstunden sig.

Jeg tog min Hat, slukkede mit Lys og vilde
allerede til at gaa ud, da nogen sagte bankede
paa Døren ind til mit Værelse.

— Kom ind! — -raabte jeg ærgerligt.

Og ind traadte Tante Clara og Dora med
hemmelighedsfulde Miner, fulgte af deres gamle
Pige Claudia, der i sin skælvende Haand holdt
en Lygte. Tante traadte hen til mig, stak sin
lange Næse ind i mit Øre og hviskede: Her er
Tyve! 3

— Ja, her er Tyve! — hviskede de to andre
Kvinder i Kor.

— Tyve? — udbrød jeg højt og tænkte imens
ved mig selv: — Nej, det er for galt! Hvordan
i al Verden skal jeg dog slippe fri for de Kvin-
der?

— Tal sagte! — befalede Tante, — ellers
skræmmer vi vore Gæster! Jeg vil ikke, de skal
vide noget, før det hele er overstaaet; derfor
har jeg ventet lil nu med at betro dig Sagen.
Tænk dig, Claudia hørte i Eftermiddags'" fra
Køkkenvinduet en Mand, der sagde til en anden:
»Kl. tolv i Aften, i Drivhuset«., Der har Skur-
kene altsaa sat hinanden Stævne. Du maa
hjælpe os, Carlo! Tag dit Gevær og gaa med
ned i Haven, saa vi kan overrumple dem!

550

EN TYVEHISTORIE

Da viste pludselig en hvid Skikkelse, åer styrede sine Fjed hen ad Drivhuset til, sig paa den maanebelyste Have-
gang. Jeg følte Knæene vakle under mig...

Jeg forstod det hele. >Kl. tolv i Aften« var
.de Ord, jeg havde tilhvisket Fru de Renzi, og
:som var blevne tagne for en Tyvs.

Nogle Øjeblikke blev jeg staaende raadvild og
bestyrtet. Dog, det gjaldt jo just nu om ikke at
"tabe Hovedet; og.i mit brændende Ønske om at
besejre denne uforudsete Hindring for mit læng-
selsfuldt imødesete Stævnemøde med den skønne
Blondine, samlede jeg al min Koldblodighed og
søgte, idet jeg fremhyklede en olympisk Ro, at
-overbevise min Tante om, at Tyvehistorien blot
var et Foster af Claudias ophidsede Fantasi.
Men det lykkedes mig ikke. Hvorfor jeg for-
søgte at overtale Damerne til at blive hjemme,
medens jeg alene rykkede frem mod Fjenden.

Nej, Tante Clara og Dora vilde personligt
være tilstede i Haven for, om end paa Afstand,
:som-Øjenvidner at overvære Fægtningen.

… Forgæves søgte jeg at opramse de Farer, for
hvilke de udsatte sig; de var begge døve for
anine Bønner og fulgle efter mig ud i det Fri.
& LG
z

551

Maanen oplyste Haven, hvis Træer og Buske
kastede lange hemmelighedsfulde Skygger hen-
over Plæner og Gange. Hver Gang et lille Vind-
pust eller en forskrækket Fugl fik et Blad til
at rasle, rystede mine tvende Ledsagerinder af
Skræk, idet de holdt sig tættere og tættere til
mig, jo nærmere vi kom Drivhuset. Lige ved
dette vor Vandrings Maal blomstrede et højt,
tætløvet- Rosentræ, som min gode Tante med
Flid og Ømhed havde opelsket. Bag dette stil-
lede vi os op paa Vagt for at vente paa de Tyve,
der, som jeg havde mine Grunde til at formode,
næppe saa snart vilde komme.

Et Par Katte, der løb efter hinanden ind
mellem Buskene fik Dora til at udstøde et Ræd-
selsskrig. Hun klyngede sig krampagtigt til min
Årm.

— Hør Tante, lad os hellere gaa ind! — hvis-
kede jeg bønligt. — Jeg synes ikke det er for-
nuftigt at blive her — Tyvene kunde maaske
være mandsstærke og ....

Men alt var forgæves. Intet, absolut intet var

ERR ET AR |

HJEMMETS NOVELLER

i Stand til at faa Tante hort derfra. Og jeg
gyste ved Tanken om, at maaske om et Øje-
BIS

Nej, det var ikke til at udholde! Vi maatte
bort fra Drivhuset. a

— Tante ... — forsøgte jeg en sidste Gang.

— Nej! — afbrød hun mig kort og bestemt.

Allerede en Stund havde vi nu staaet i vort
Skjul. Mine Tanker ilede efter de skønne, rosen -
røde Drømme, der begyndte at fly ....

Da viste pludselig en hvid Skikkelse,»der sty-
rede sine Fjed hen ad Drivhuset til, sig paa
den maanebelyste Havegang. Jeg følte Knæene
vakle under mig. ...

— Hvadfornoget? Fru de Renzi! — udbrød
Tante næsten ude af sig selv af Forbavselse, —
og i en Tone, som om hun søgte at klare sig
et Mysterium.

;7 Fru de Renzi! — udbrød Dora i samme
Tone.

Imidlertid var den smukke Dames Silhouet
forsvunden ind i Drivhuset. - Ingen af os sagde
mer et Ord, og denne Tavshed blev for hvert
Sekund mer og mer trykkende og generende for
mig. z

Som min forpinte Sjæl havde forudset, traadt
Fru de Renzi lidt efter ud af Drivhusdøren og
stirrede lyttende ud i Haven. Saa gik hun ind
igen. å g

Aa, hun ventede mig med Længsel! Og der
stod jeg, kun faa Skridt fra hende, uden at
kunne røre mig, lænket til Stedet af disse tvende
Kvinder, der saaledes berøvede mig Frugterne
af min møjsommeligt vundne Sejr, og som jeg
i mit stille Sind lidenskabeligt ønskede den
gamle Gud Pluto i Vold.... k

Hvad maatte dog Fru de Renzi tænke om mig
sog min Udebliven fra dette første Stævnemøde,
som jeg saa længe og saa lidenskabeligt havde
bedt hende tilstaa mig?

Atter kom hun ud af Drivhuset. Hun saa' sig
omkring. Det var klart, at hun ventede paa
nogen.

Mine Ledsagerinders tvende Øjenpar fæstede
sig i dette Øjeblik samtidigt forskende paa mit
Ansigt . ... Maaske havde de begge i samme
Nu fattet Mistanke .... Hvad skulde Fru de
Renzi ogsaa i Drivhuset Kl. tolv om Natten?
Og hvorfor skulde jeg saa sent ud at spadsere?

. Jeg følte, at jeg var opdaget og min Med-
skyldige uhjælpeligt blamert ..: .

— Tante, nu kan vi da gaa ind! — tog jeg
alter fat. Her kommer sikkert ingen Tyve i
Aften, og vi kan med god Samvittighed lade
Fru de Renzi uforstyrret følge den hemmelig-
hedsfulde Tiltrækning, som denne Sommernat
lader til at udøve paa hende...

— Nej, vi vil tværtimod blive for at se, hvem.
det er, hun venter paa ....

Vi tav atter stille. Nattens forskelligartede
Lyde fik fra Tid til anden mine to Slægtninge,
der skuffede, men ubevægelige, stod paa deres
Post, til at lytte med endnu større Anspændt-
hed.

Og just som jeg spurgte mig selv, hvorlænge
denne pinlige om end komiske Situation endnu
skulde vedvare, fik langsomme, tunge Skridt
Havegangens Grus til at knirke, og til min
umaadelige Forbavselse - viste Don Elio sig for
vore Blikke med et Udtryk af salig Tilfredshed
i sit store Ansigt, der var rødere end nogen-
sinde.

Den gode Præst, der vel følte sig besværet af
det rigelige og lækre Aftensmaaltid, han havde
indtaget, vilde formodentlig lette sin Mave den
paafølgende. Proces og skaffe sig en roligere
Søvn ved en lille Spadseretur i den lune Maane-
skinsnat.

Imidlertid saa” jeg min Tante vride sig som
under Virkningen-af en højst smærtelig Over-
raskelse. — Fru de Renzi! ... Don Elio! ...
mumlede hun, — Hvad skal det sige? —...
Og efter et Sekunds Pause tilføjede hun med
sammenbidte Tænder: — Nej se mig til den
fromme Herrens Tjener! Den. kydske Joseph!
Saa det er altsaa den Mission, han vil, at Kvin-
derne skal udføre! ... Uh! Den Skurk af en
Præst! .. ;

Og opflammet af Forbitrelse greb hun Dora
ved Armen og trak hende med sig op mod
Huset.

Som befriet fra en umaadelig Vægt tog jeg:
dybt efter Vejret og fulgte, henrykt: over at være
sluppet saa let, de to Damer op, idet jeg til
evige Tider lod den rødmende Prælats solide
Rygstykker bære Skylden for den Synd, jeg selv
havde drømt om at begaa. — —

552